FN i forvandling og forandring

Transkript

1 Christiansborg, 24. oktober 2003 FN i forvandling og forandring Tiden er moden til at se på FN s grundlæggende politiske opgaver og til eventuelt om nødvendigt at ændre på strukturen i FN Vi befinder os i et historisk øjeblik, der kan vise sig lige så afgørende som i 1945, hvor FN blev grundlagt Historien er en ubarmhjertig dommer og den vil ikke tilgive os hvis ikke vi gør noget nu, mens tid er. Så markante var ordene fra FNs generalsekretær Kofi Annan da han i september 2003 talte til FNs generalforsamling. Den opfordring må ikke ignoreres. Verden har brug for en stærk organisation, hvor alle verdens lande kan mødes til debat, dialog og finde fælles løsninger på globale udfordringer. FN s neutralitet og det medejerskab alle lande føler overfor FN, giver organisationen en enestående mulighed for at gribe ind i lande og konflikter, hvor ingen andre kan få adgang. FN er den paraply, hvorunder de globale menneskerettigheder udvikler sig og gøres globale og gyldige. FN er den organisation, der sætter rammer for den internationale magtanvendelse og som verdens lande - også USA - går til, når de ønsker at få afprøvet legaliteten og legitimiteten i militære aktioner. FN er den organisation, der konsekvent og vedholdende arbejder for at udvikle de globale offentlige goder fra bæredygtig udvikling til retfærdighed, fred og samarbejde. Dertil kommer, at FN har udviklet sig markant i de sidste 10 år. Der var mere end tre gange så mange fredsbevarende operationer i perioden , som der var i de første 50 år med FN. Der har været afholdt en række globale topmøder, fra Rio til København og Johannesburg, hvor de internationale spilleregler og den internationale debat har bevæget sig i kvantespring - sammenholdt med de foregående årtier. Selv om hvert topmøde langt fra indfriede forventningerne, så har de tilsammen markeret et historisk gennembrud. Årtusindmålene (2015- målene 1 ) har gjort FNs udviklingsarbejde mere dynamisk og målrettet, og styrket koordineringen i udviklingsaktiviteterne. Antallet af miljøaftaler og initiativer er øget markant, og selv om mange aftaler er for svage og uforpligtende, så er der stadig flere eksempler på, at globale miljøproblemer håndteres hurtigt og effektivt. De første spæde, men vigtige skridt, mod en stærkere international retsorden er blevet taget med både den Internationale Straffedomstol og Kyoto Protokollen. Samspillet og synergien mellem FN, Verdenshandelsorganisationen WTO, Den Internationale Valutafond IMF og Verdensbanken er bedre end nogensinde. Nye fonde, partnerskaber og aktørindflydelse giver ny dynamik i FN systemet og samspillet mellem FN, private virksomheder og civilsamfundet er styrket og udbygget. FN og det internationale samarbejde er med andre ord ikke i krise. Faktisk er FN stærkere end nogensinde før. Men FN-systemet står overfor en række alvorlige udfordringer. Mange lande er frustrerede over FNs handlingslammelse, langsommelighed og over andre landes ligegyldighed overfor FNs beslutninger. Troværdigheden svækkes når udemokratiske diktaturstater bruger FN som politisk platform - og samtidig nyder godt af FNs beskyttelse. Der rejses kritik når FN er mere bekymret over staternes suverænitet end over folkenes ret til selvbestemmelse og rettigheder. Samtidig er det fredsbevarende og fredsskabende arbejde under stadig forandring ikke mindst efter erfaringerne fra Balkan og Rwanda. Problemerne ved sikkerhedsrådets rolle, mandat og sammensætning bliver stadigt mere tydelige. FNs udviklingsarbejde presses af Verdensbanken og Valutafonden, og miljøindsatsen er mere fragmenteret end nogensinde med op mod 200 globale og regionale miljøaftaler. FNs indsats for at skabe en ny økonomisk verdensorden er ikke slået igennem. Der er derfor stort behov for at udvikle FN og udbygge den internationale retsorden. Det Radikale Venstre er stærk fortaler for en mere aktivistisk linje i FN s sikkerhedsråd med henblik på intervention til fordel for grundlæggende menneskerettigheder og demokrati; for en langt mere målrettet indsats i alle lande for at styrke og udbrede de internationale menneskerettigheder; for

2 en langt stærkere og bedre koordineret udviklingsindsats i FN; for langt stærkere og mere bindende globale miljøaftaler samt for at øge og udbygge det internationale økonomiske samarbejde i et samspil mellem FN, WTO, IMF og Verdensbanken. Men skal det lykkes, kræver det reformer af FN's struktur og organisation. Man kan drømme om den store reform. Om en vilje til forandring som den, der var tilstede da den globale arkitektur blev udtænkt under og efter Anden Verdenskrig. Men den vilje er næppe tilstede i dag. Den internationale situation er ganske forskellig fra Nedenstående reformforslag er derfor tænkt som pejlemærker - men realistiske pejlemærker - for de kommende års debat om og i FN. Det er ikke bud på indholdet i FN samarbejdet. Det er et bud på reformprocessen i FN, og på hvordan vi får et endnu stærkere og mere handlekraftigt FN. Kofi Annan har nedsat et internationalt panel. Flere og flere lande kommer med konkrete forslag. Vores udspil er en opfordring til den danske regering om at gøre langt mere. Det haster. Og det er helt nødvendigt. Det kræver mod og hårdt arbejde, men nogen skal gå forrest. Der er det Radikale Venstres historiske rolle. Partiet har alle dage forenet idealisme med tålmodigt, men insisterende, hårdt arbejde for forbedringer af det internationale samarbejdes fundament og arkitektur. Det Radikale Venstre er partiet for danske verdensborgere. Reformforslag FNs overordnede struktur 1. Arbejde for - i takt med at flere og flere lande bliver demokratiske og respekterer menneskerettighederne - en langt klarere tredeling af magten i FN, med Generalforsamlingen som den lovgivende magt, Sikkerhedsrådet i samspil det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) og Formynderskabsrådet som den udøvende magt og internationale domstole (som den Internationale Domstol, den Internationale Straffedomstol) som den dømmende magt. 2. Udvide Sikkerhedsrådet til medlemmer med én gruppe faste permanente medlemmer med vetoret, én gruppe permanente regionale repræsentanter med vetoret udvalgt ved rotation blandt de største lande i regionen 2 og en gruppe roterende medlemmer uden vetoret. Bevare vetoretten, men stile mod en konsensus minus 1 - mekanisme blandt de faste medlemmer og stille langt skrappere krav til begrundelser for anvendelse af vetoretten. Sikre en langt større grad af automatik i Sikkerhedsrådets resolutioner, så konsekvenserne af manglende overholdelse beskrives i resolutionerne, hvorefter lande der undlader at følge beslutningerne automatisk udsættes for sanktioner. 3. Reformere og omdanne det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) efter samme principper, medlemsskab og struktur som et omformet Sikkerhedsråd, så der kan træffes bindende afgørelser på det økonomiske og sociale område. 4. Genoplive Formynderskabsrådet (Trusteeship Council 3 ) og omforme rådet til tage hånd om stater på randen af kollaps og kaos (udfylde magttomrum som for nylig i Liberia) samt om post-konflikt-genopbygning efter krige og konflikter (som UNMIK i Kosovo). Rådet bør sammensættes af en række medlemsstater og internationale organisationer, herunder IMF og Verdensbanken. 5. Arbejde hen imod en mere klar arbejdsdeling med færre FN organisationer og en stærkere struktur og koordinering indenfor hovedområderne fred og sikkerhed; økonomisk og social udvikling; menneskerettigheder; humanitære indsatser og international lovgivning.

3 6. Styrke inddragelsen af civilsamfundet og udvikle partnerskaberne mellem FN, private virksomheder og civilsamfundet. Folkeretten 7. Ændre den folkeretlige praksis henimod mindre fokus på staternes suverænitet og større fokus på folkenes selvbestemmelse, internationale menneskerettigheder og på de globale værdier udviklet af gennem det sidste tiårs topmøder fra Rio til Johannesburg. 8. Bruge og udmønte FN-pagten til også at kunne gribe militært ind i andre lande i forbindelse med massive brud på folkenes ret selvbestemmelse, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden 4. Sikkerhedsrådets arbejde bør udvides til at omfatte "menneskelig sikkerhed" og ikke kun international sikkerhed. 9. Udvikle retningslinier for aktioner målrettet mod nye trusler som terroristgrupper udstyret med masseødelæggelsesvåben. 10. Videreudvikle tækningen omkring retten til udvikling og anvende begrebet i den globale indsats mod sult, fattigdom og ulighed og for bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder og Demokrati 11. Arbejde for at FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder fokuserer på deres primære rolle med at koordinere og overvåge beskyttelsen af menneskerettighederne og herunder servicere Menneskerettighedskommissionen og kontrolkomiteerne. 12. Styrke Menneskerettighedskommissionen og kontrolkomiteerne for de seks centrale menneskerettighedskonventioner og tilføre de nødvendige midler, så de kan udfylde deres centrale rolle i overvågningen af menneskerettighederne. 13. Indføre en automatisk årlig rapportering direkte til Menneskerettighedskommissionen for lande der ikke ratificerer konventionerne eller deltager i/accepterer procedurerne i kontrolkomiteerne. 14. Styrke de nationale, FN akkrediterede, menneskerettighedsinstitutioner og sikre dem en formel status og taleret i Menneskerettighedskommissionen. 15. Sikre en direkte, lokal tilstedeværelse af FNs højkommissariat for menneskerettigheder i lande, hvor der ikke eksisterer en national menneskerettighedsinstitution, og især i postkonflikt samfund. Det kan evt. ske i samarbejde med andre FN-organisationer. 16. Lægge øget pres på regimer, der ikke overholder menneskerettighederne ved hjælp af "smarte sanktioner" overfor magthaverne og gennem en indsats for at skabe "demokratiske øer" i landene (f.eks. via folkelige organisationer og virksomheder). 17. Arbejde for at overholdelsen af de internationale menneskerettighedskonventioner gøres til en betingelse for støtte til reformer af retssektoren finansieret via udvikingsbistand eller lån fra Verdensbanken. 18. Styrke menneskerettighederne som et tværgående hensyn i alle FNs aktiviteter. Ikke mindst skal UNDPs rolle i kapacitetsopbygning på menneskerettighedsområdet styrkes. 19. Styrke den regionale demokratiudvikling og overvågning gennem mekanismer som dem der eksisterer i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

4 Konfliktforebyggelse og sikkerhedspolitik 20. Styrke varslingen og overvågningen af krige og konflikter ved at tildele FN egen efterretningskapacitet, bestående af eksperter fra en række grene af FN-systemet og med kompetence til at fungere som koordinator og varslingsenhed på området fred og sikkerhed. 21. Etablere et fast korps af våbeninspektører der hurtigere og mere effektivt kan overvåge og kontrollere udviklingen af masseødelæggelsesvåben. 22. Sikre at der i langt højere grad kan sættes magt bag sikkerhedsrådets resolutioner og øge kapaciteten til at gribe ind i konflikter gennem oprettelse af en permanent militær styrke under FN s sikkerhedsråd, styrke FNs muligheder for at finansiere hurtige udrykninger i konfliktområder og arbejde for at FN-ledede operationer er udrustet mere robust, både hvad angår beføjelser, herunder selvforsvar, og materiel. 23. Udvide mandatet for SHIRBRIG og udruste enhederne, så de kan indsættes i operationer uden samtykke fra de stridende parter (under Pagtens kapitel 7) i mere risikofyldte områder, f.eks. i Afrika. Arbejde for oprettelsen af flere sammenhængende multinationale styrker af brigadestørrelse (ca mand) med SHIRBRIG som forbillede til rådighed for hurtig og effektiv udsendelse indenfor rammen af FN s stand-by system (UNSAS). 24. Udvikle regionale organisationer, ikke mindst EU, til at kunne løse krævende fredsbevarende/skabende opgaver for FN - også uden for egen interessesfære. Støtte andre regionale organisationer 5, især afrikanske, i at opbygge fælles kapacitet til at gå ind i fredsbevarende og fredsskabende operationer. 25. Give FN mulighed for i akutte tilfælde hvor medlemsstaterne svigter - at engagere (anerkendte) private militære firmaer (PMCs) i fredsoperationerne indtil de regionale organisationer og FN selv får kapacitet til at løse de fredsbevarende/skabende opgaver. Professionelle lejesoldater i FN-operationer skal være underlagt skrappe kriterier, international lovgivning, herunder Geneve Konventionerne og skal kunne stilles for Den Internationale Straffedomstol. 26. Styrke FNs medieberedskab for at sikre en bedre håndtering af medier og informationer i konflikt og krigssituationer. 27. Integrere de humanitære opgaver langt bedre i Sikkerhedsrådets arbejde for at sikre en bredere vifte af redskaber og en bedre overgang mellem konflikter, genopbygning og langsigtet udvikling. 28. Etablere multilaterale civile udrykningsstyrker bestående af politi, jurister, dommere, beredskabsfolk, menneskerettighedseksperter m.v., der er opbygget i enheder, har trænet sammen, kender hinanden, og derfor kan rykke ud hurtigere og mere kvalificeret. 29. Styrke samarbejdet mellem civile og militære indsatser og administrationer i krigs- og konfliktsituationer (CIMIC) og sikre samarbejdet den nødvendige økonomiske og politiske opbakning. 30. Behandle fredsoperationerne som en af FN s hovedaktiviteter og finansiere dem via FN s regulære budget i stedet for via en "støtte konto", der skal behandles år for år og post for post. Udvikling 31. Arbejde for at FN bliver den koordinerende og samlede kraft i det internationale udviklingsarbejde.

5 Miljø 32. Gøre opfyldelsen af 2015-målene (Årtusindårs-målene) til omdrejningspunktet for FNs udviklingsarbejde, og bruge de nationale 2015-måls-landerapporter som et centralt redskab til at evaluere landenes fremskridt og vilje til forandring. 33. Samordne og koordinere udviklingsarbejdet i de enkelte lande gennem fattigdomsreduktionsstrategier (PRSP) og ikke mindst gennem handlingsplaner for opfyldelse af 2015-målene. 34. Arbejde for at FN og UNDP, især i lande med god regeringsførelse, bevæger sig væk fra projektbistanden, og koncentrerer sig om at fremme brugen af enkel, ubunden, men målbar, budgetbistand til sektorer og lande med god regeringsførelse; yde kapacitetsopbygning for god regeringsførelse (især demokrati, menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse); og føre dialog om udviklingsalternativer. Ejerskab og ansvar for udviklingen og for udviklingsbistanden skal forankres i modtagerlandene. 35. Styrke samarbejdet og den interne koordinering mellem de mange FN udviklingsorganisationer gennem en fortsat opbygning af FNs udviklingsgruppe (UNDG) og gennem fælles programmer i de enkelte lande. 36. Styrke og udbygge den lovende arbejdsdeling imellem de enkelte FN-organisationer og Verdensbanken - især i post-konflikt situationer. 37. Styrke indsatsen for kvinders rettigheder, reproduktion og befolkningstilvækst ved et tættere samarbejde eller sammenlægning af de relevante organisationer, herunder UNIFEM, UNFPA og UNICEF. 38. Arbejde for at der på lang sigt dannes en Verdensmiljøorganisation, der kan samle, koordinere, implementere, overvåge, sanktionere og videreforhandle de op mod 200 internationale miljøaftaler og konventioner. Verdensmiljøorganisationen skal oprettes med udgangspunkt i FNs miljøprogram (UNEP); den globale miljøfacilitet (GEF) og kommissionen for bæredygtig udvikling (CSD). 39. Styrke samarbejdet mellem de enkelte konventioner (som det sker på kemikalieområdet); synergien mellem de enkelte miljøkonventioner skal udbygges med fælles forskning, rapportering, kapacitetsopbygning og implementering og eventuelt gennem oprettelsen af et fælles tvistbilæggelsessystem. Forhandlingerne i de enkelte miljøkonventioner skal kobles tættere sammen f.eks. gennem afholdelsen af fælles partsmøder. 40. Opgradere UNEP til en særorganisation og sikre organisationen en mere stabil finansiering; indføre universelt medlemskab i UNEPs ministerial forum; UNEPs rolle skal primært være koordinerende i forhold til konventionerne og normskabende. Derudover skal UNEP have en styrket rolle indenfor kapacitetsopbygning i de enkelte lande. UNEP skal ikke være direkte projektimplementerende. 41. Koble den globale miljøfacilitet (GEF) tættere til UNEP som en fælles finansieringsmekanisme for miljøkonventionerne. 42. Nedlægge Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD) og overføre opgaverne til det Økonomiske og Sociale Råd (se punkt 3). Økonomi 43. Styrke koblingen mellem arbejdet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i FN og ved at henvise i WTO til gældende internationale aftaler (f.eks. omkring miljø og

6 arbejdstagerrettigheder) indgået i regi af FN, som et legitimt grundlag for udformning af national lovgivning (som det allerede er sket for fødevarestandarder og standarder m.h.t. dyre og plantesundhed). En mere koblet international dagsorden vil styrke både WTO og FN. 44. Koble WTO og særorganisationerne den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken tættere til FN systemet gennem en mere omfattende og formaliseret rapportering til det Økonomiske og Sociale Råd. 45. Styrke synergien og samspillet mellem FN, WTO, Verdensbanken og IMF ved et udbygget og mere formelt samarbejde mellem sekretariaterne. 46. Lægge FN s handelsorganisation UNCTAD og/eller International Trade Center ind under WTO for at styrke udviklingsarbejdet i WTO. 47. Gøre 2015-målene, herunder en halvering af fattigdommen, til centrale målsætninger for både WTO, Verdensbanken og IMF. 48. Sikre udviklingslandene en stærkere placering og øget indflydelse i Verdensbanken og i IMF. Finansiering 49. Øge de faste grundbidrag til FNs budget betydeligt for at sikre FN større gennemslagskraft, uafhængighed og forudsigelighed, og for at give medlemslandenes større ejerskab over FN systemet. 50. Arbejde for at FNs uafhængighed og gennemslagskraft på længere sigt sikres gennem mere automatiske finansieringsmodeller. Ideer er internationale skatter, faste bidragsberegninger (f.eks. en procentdel af medlemstaternes forsvarsudgifter, modregnet udgifter til FN-bemyndigede operationer) eller opfyldnings-modeller hver 4-5 år som det er tilfældet for den Internationale Udviklingssammenslutning under Verdensbanken. En anden ide er etableringen af et internationalt FN-lotteri. 51. Udvikle nye fleksible og målrettede konstruktioner der kan tiltrække finansiering fra det private erhvervsliv i stil med den globale sundhedsfond, men gøre det i regi af og i tæt samspil med de eksisterende FN-organisationer som det er sket med globale vaccinationsinitiativ, GAVI. 52. Støtte dannelsen af nye lånefinansieringsmodeller for opfyldelsen af 2015-målene som f.eks. den foreslåede internationale finansieringsfacilitet 6. FNs administration 53. Arbejde for at alle medarbejdere ansættes udelukkende udfra kvalifikationer og internationalt anerkendte test (som praktiseret i UNDP). 54. Decentralisere arbejdet yderligere og sikre en bedre koordinering i de enkelte lande med udgangspunkt i etableringen af FN huse, hvor alle FN-organisationer hører til og hvor der etableres fælles administration og ledelse. 55. Styrke og udbygge mål og resultatstyringen af de enkelte FN-organisationer med konstant fokus på deres relevans.

7 Dette udspil er udarbejdet af en gruppe under Udenrigspolitisk Udvalg i Det Radikale Venstre. Undervejs har været afholdt en studiekreds med inddragelse af en række danske eksperter. Udspillet er derefter behandlet og tiltrådt af den radikale Folketingsgruppe. Kommentarer er velkomne til fnu@radikale.dk Noter: 1 De ambitiøse 2015 mål blev vedtaget med Årtusinderklæringen af stats- og regeringscheferne på FN s Generalforsamling i Der er tale om otte konkrete mål, nemlig: 1. Halvere fattigdommen 2. Sikre skolegang for alle børn 3. Sikre kvinder ligestilling 4. Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele 6. Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme 7. Sikre et bæredygtigt miljø Se mere på eller 2 For eksempel rotation mellem Egypten, Nigeria og Sydafrika i Afrika; Argentina, Brasilien og Mexico i Latinamerika; Pakistan, Indien, Indonesien og Japan i Asien; og Italien, Tyskland og Spanien i Europa. 3 Formynderskabsrådet er formelt et af FN s 6 hovedorganer og blev anvendt under afkoloniseringen, men har været inaktivt siden 1970 og blev formelt suspenderet i De øvrige hovedorganer er Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, ECOSOC, FN-sekretariatet og Den Internationale Domstol. Se mere om Formynderskabsrådet på Ideen om at genoplive Formynderskabsrådet blev blandt andet nævnt af Kofi Annan i sin tale til FNs Generalforsamling i september Som defineret i artikel 6 og 7 i den Internationale Straffedomstol, se 5 Eksempler er den Afrikanske Union (AU), Konferencen til Koordinering af Udviklingen i Det Sydlige Afrika (SADCC), Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), Organisationen af Amerikanske Stater (OAS); og Sammenslutningen af Sydøst-Asiatiske Stater (ASEAN). 6 Se mere på