En bæredygtig verden. Den samarbejdende verden

Transkript

1 En bæredygtig verden Demokrati. Bæredygtighed. Menneskerettigheder. Solidaritet. Ret over magt. Dialog. Pragmatisme. Handling. Socialliberalisme. Humanisme. Tolerance. Frisind. Ansvar. Respekt. Minoritetsbeskyttelse. Frihed. Fællesskab. Intervention. Eftertænksomhed. Modernisme. Ligestilling. Kultur. Forskellighed. Realisme. Idealisme. Nogle vil føle det indholdsløst, andre vil føle det fjernt eller alt for stort, men ser man godt på ovenstående ord, er de i fællesskab nogle af de mest præcise til at beskrive den ungradikale tankegang. Nogle af ordene kan siges at være indbyrdes modstridende, men uden netop disse spændingsfelter ville vores politikker og værdier blive ensidige og kategoriske. Dette er også sigende for den internationale politiske scene, som vi ser den: Befolket af aktører med vidt forskellige tanker og værdier, men også aktører der givet tid, tålmodighed og med de rette fora at diskutere i, måske kan nå frem til fælles mål. Den internationale politik verden er karakteriseret ved en ekstrem kompleksitet, som det ligger denne forening på sinde at respektere og forsøge at skabe system i for det fælles bedste. Derfor har Radikal Ungdom lavet et internationalt politisk program, hvor, med garanti, alle de ovenstående ord vil blive brugt i det mindste betydningen af dem. Det internationale samarbejde afspejler essensen af Radikal Ungdoms politik. På baggrund af vores holdninger og ikke mindst handlinger, ser vi derfor os selv som Danmarks Internationale Ungdomsforening! Den samarbejdende verden Internationale institutioner på forskellige niveauer er nødvendige for en sammenhængende verden med ansvar for andre end os selv. De mest ressourcestærke lande skal hjælpe med at hive den samlede verden op på et niveau, hvor fred, demokrati og menneskerettigheder er gældende. Ret frem for magt er endvidere et bærende princip indenfor international retsorden, hvor især demokrati og menneskerettighedserklæringerne er et udtryk for retfærdighed overfor og sikring af befolkningerne. Radikal Ungdom mener, at alle har ansvar for hinandens og verdens velbefindende samt udvikling og ønsker ikke, at vi kun skal lære af egne erfaringer, men også drage nytte af andres opnåede viden, da verden udvikles bedst igennem samarbejde og fælles dialog. For Radikal Ungdom er Forenede Nationer (FN) fortsat central i bl.a. forholdet til konfliktløsning, hjælp til verdens nødlidende og til at sikre menneskerettighederne. Men for at FN fortsat skal være essentiel på den internationale politiske scene, mener Radikal Ungdom, at det er presserende med en grundlæggende reformering af FN afspejlet i tidens verdensorden. Historisk set er FN ikke særlig gammel, hvilket til stadighed betyder, at FN skal udvikles på baggrund af erfaringer. FN bliver aldrig fuldstændig også taget den fortsatte 1

2 verdensudvikling i betragtning. Udover FN er der en række andre internationale institutioner som Radikal Ungdom hylder tilstedeværelsen af, men ofte er selve tilstedeværelsen ikke nok. Den Internationale Straffedomstol/ International Criminal Court (ICC) er et eksempel herpå. ICC er oprettet som en fælles international domstol med det formål for øje at dømme for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Desværre er der en række lande, der ikke vil underskrive og ratificere et medlemskab af ICC, hvilket, Radikal Ungdom mener, er uhensigtsmæssigt. For den slags forbrydelser, som ICC omhandler, bør ingen stat frasige sig sit ansvar men derimod anerkende vigtigheden af ICC s formål. NATO er en anden organisation som Radikal Ungdom anerkender som vigtig på den internationale scene. Igennem de sidste 50 år har NATO været en vigtig del i bevarelsen af freden og den demokratiske udvikling i den vestlige del af verden, og dette ser Radikal Ungdom gerne videreført igennem en aktiv politik og en yderligere udvidelse af alliancen. Regionale samarbejdende fællesskaber og unioner er Radikal Ungdom yderst positiv indstillet overfor. Herunder er EU centralt i kampen for et fremtidssikret fredeligt Europa. Dette burde flere andre regioner komme efter, og Radikal Ungdom ser med glæde på udviklingen af bl.a. Den Afrikanske Union, hvor regionale ligheder kan hjælpe med at løse regionale problemstillinger. Det er i mange sammenhænge hensigtsmæssigt, at de regionale fællesskaber løser transnationale problemer med hensyntagen til for eksempel kultur og miljø. Vi kan alle blive klogere af dialog på tværs af grænser og holdninger, og dette skal verdens institutioner være med til at fremme regionalt som internationalt. Derfor arbejder Radikal Ungdom for et fælles anerkendt verdenssprog, udover de nationale sprog. Dette skal ses i forlængelse af vigtigheden af, at verdens folkeslag kan tale sammen og dermed også opnå øget mulighed for blandt andet global økonomisk vækst. Tale mellem mennesker fremmer forståelsen, økonomien, samarbejdet og freden. Udviklingspolitik Det er et fælles globalt ansvar at bekæmpe fattigdom og nød i verden. Derfor må Danmark og EU gå forrest i kampen imod fattigdom ved at donere mindst 1 % af BNI i udviklingsbistand samt oprette en fælles Global Ramme. Det er vigtigt, at man holder sig for øje, at udviklingsbistanden gives til virkningsfulde projekter, der tager hensyn til lokale forhold. Disse projekter skal løbende evalueres kritisk, så kommende projekter i højere grad kan målrettes og forbedres. Danmark og den Europæiske Union skal være aktive og offensive aktører i opbygningen af bæredygtige stater i den fattigste del af verden, og bidrage med knowhow indenfor dette område. Udviklingspolitik er mere en blot bistand. Der skal sikres en langsigtet strategi, hvor bl.a. også frihandel skal indtænkes som et middel til at nå målet om en samlet højere levestandard til det fælles bedste. Derudover skal der i højere grad skelnes mellem nødhjælp og 2

3 udviklingsbistand, da disse to ting tjener forskellige formål. Endvidere skal der sikres en fornuftig balance mellem bi- og multilateral bistand i forhold til de ønskede mål. Det er vigtigt, at udviklingsbistanden gives med henblik på at udvikle bæredygtige samfund med hovedvægt på uddannelsessystemer og infrastruktur. Ulandene må dog ikke blive afhængige af udviklingsbistanden i en grad, så den derved er med til at forhindre en fremtidig positiv udvikling. Alle former for udviklingsbistand skal gives under ordentlige forudsætninger, og det skal medvirke til en bæredygtig udvikling. Derfor må der med bistand følge en række krav. Det er vigtigt, at bistanden gives med krav om demokratisering af offentlige institutioner, en social ansvarlig fordelingspolitik og opbygning af statslige institutioner med udgangspunkt i principperne om god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption. I lande, der ikke lever op til god regeringsførelse, skal udviklingsbistanden ydes til lokale NGO er eller på anden måde uden om regeringen, så midlerne ikke understøtter udemokratiske regimer. Endeligt skal bistanden gives med respekt for miljøet og en bæredygtig udvikling. For at komme udviklingen i ulande i møde skal disse have eftergivet deres gæld og tilført ulandsbistand i det omfang, der giver en langsigtet økonomisk og demokratisk fordel for landene. Den globale økonomi Som det ser ud nu, er verden præget af store økonomiske forskelle. En stor del af verdens borgere lever under et eksistensminimum, og endnu flere plages dagligt af barrierer for udvikling, som f.eks. sygdom eller mangel på uddannelse. Disse barrierer er velkendte, men endnu mere graverende er de handelsbarrierer, der fuldstændig hindrer verdens fattige lande i at udvikle sig og stå stærkere på verdensplan. Udviklingsbistand spiller en vigtig rolle i den proces, der skal føre de dårligt stillede mod bedre vilkår. Men udviklingsbistand er ikke det eneste middel, selv hvis alle verdens velstillede lande gav alt, hvad de kunne undvære. Radikal Ungdom mener derfor, at en afgørende forudsætning for en mere ligelig fordeling af verdens goder er lige og frie handelsvilkår for alle, og at dette, i samspil med en fornuftig og langsigtet udviklingshjælp, bør udgøre grundlaget for en retfærdig hjælp-til-selvhjælps-strategi. Det er veletableret økonomisk teori, at frihandel fører til øget velstand for alle parter igennem en mere rationel allokering af ressourcerne. Derfor sikrer frihandel, at vi kan bringe ulande op på et højere stadie, samtidig med at vi øger den samlede globale velstand. Det er rigtigt, at frihandel fører til udflytning af arbejdspladser fra Danmark, men den skaber flere og bedre igen. Det er ikke sjovt at miste sit arbejde, og de, der mister deres arbejdsplads som følge heraf, skal selvfølgelig hjælpes til anden beskæftigelse men de som overtager jobbet har mindst ligeså meget brug for det. 3

4 I Radikal Ungdom mener vi, at økonomisk solidaritet gælder længere end til produktionsvirksomheden i Midtjylland, for vi bekymrer os ligeså meget for den fattige landarbejder i Vestkina Radikal Ungdom mener, at en fri udveksling af varer, uden toldmure og kvoter, er den eneste måde, hvorpå dårligt stillede verdensborgere kan blive bedre stillet. Derfor er det også afgørende, at udvekslingen foregår på baggrund i principperne om retfærdig handel. I fremtiden skal de fattige landes borgere gives mulighed for, i stigende grad, at udnytte det store potentiale, der ligger i de råvarer, de besidder. Herunder kan det komme på tale at oprette midlertidige regionale frihandelsområder som et vigtigt skridt på vejen mod global frihandel. World Trade Organisation (WTO) er en mellemstatslig selvstændig organisation, som skal sikre frihandel mellem medlemsstaterne og ikke fokusere på for eksempel regulering af arbejdsmæssige forhold. WTO spiller en central rolle i arbejdet for mere frihandel, idet multilaterale aftaler fortsat skal forhandles på plads i dette regi. Radikal Ungdom støtter helhjertet WTO s arbejde med total frihandel som det endelige mål. WTO s arbejde skal også ses som en mulighed for at skabe dialog og demokratiske forandringer i verden ved løftet om økonomisk vækst. Den øgede frihandel skal gå hånd i hånd med en hensyntagen til alle landes miljømæssige, sociale og kulturelle tilstand. Global økonomisk uretfærdighed skal ikke erstattes af national økonomisk uretfærdighed, men der er dog grænser for, i hvor høj grad man på globalt plan kan og bør blande sig i nationale økonomiske forhold. Økonomisk set er det mest afgørende og for Radikal Ungdom mest presserende punkt på dagsordenen at skabe retfærdige handelsforhold for hele verdens borgere. Et bæredygtigt miljø Radikal Ungdom mener, at bæredygtighedsbegrebet er essentielt i al international politik, da vi alle også er ansvarlige for verdens og samfundenes tilstand i fremtiden. Her tænkes i særdeleshed på miljøspørgsmålene, hvor vi i den vestlige verden forbruger mere end nødvendigt og samtidig ødelægger mere ved miljøet, end vi bygger op. Om end naturen ikke altid kan beskyttes fuldt ud, foregår der en uacceptabel udvikling, som kun kan vendes ved at satse mere på det miljøpolitiske i de internationale institutioner, og her har Danmark et egentligt ansvar for at råbe op. For Radikal Ungdom er en ansvarlig miljøpolitik et globalt ansvar. Det er vigtigt at værne om miljøet og respektere naturen ikke bare for vores egen skyld, men også af hensyn til fremtidens generationer. Forebyggelse frem for behandling af verdens miljøproblemer er at foretrække - især set i lyset af de globale miljøproblemer, vi allerede står overfor. Der skal handles nu, før skaden er uoprettelig. Dette kan gøres ved en mere aktiv indsats, hvor Danmark skal vise sit ansvar som et af de rigeste lande og gå forrest i kampen for brugen af vedvarende energi på globalt plan, frem for de forurenende konventionelle energiformer. Der er meget at vinde, og næsten intet at tabe ved at forskningen på dette område opprioriteres, og nye projekter søsættes. 4

5 Derfor mener Radikal Ungdom også, at der skal gives et større omfang af miljøbistand, idet et godt miljø er forudsætningen for et godt velbefindende. Ligeledes skal der forskes i miljøvenlige brændstoffer, som hurtigst muligt skal kunne erstatte den forurenende benzin på globalt plan. Allerede nu er man godt på vej til et gennembrud, men Radikal Ungdom kræver en endnu større indsats på dette område. I det hele taget skal der afsættes langt større ressourcer til miljøet end hidtil. Det kan for eksempel ske igennem flere grønne afgifter på fossile brandstoffer og CO2-udslip. Klimaændringer er et eksempel på et problem, som kun kan løses i internationalt regi. Indsatsen til gavn for ozonlaget har vist, at det er muligt gennem globalt samarbejde at udbedre et menneskeskabt miljøproblem. Derfor er det vigtigt, at verdens rige lande går foran og, så effektivt som muligt, tager hånd om miljøproblemerne. Det betyder, at man skal finde frem til de bedste og mest bæredygtige løsningsforslag, og se dem som en investering i det omfang de synes økonomisk rentable. Det er vigtigt, at verdens rige lande fører en mere aktiv miljøpolitik, og fælles tager del i ansvaret for det globale miljø og en sikring af dette for fremtiden til det fælles bedste. Et skridt på vejen er blandt andet at godkende internationale resolutioner og protokoller. Aktuelt set tænkes der her på Kyoto-protokollen, som alle lande bør underskrive og ratificere. En forbedring af miljøet sker ved fælles handling, da globale miljøproblemer kræver internationale løsninger. Alt dette betyder, at man på længere sigt skaber en bedre og bæredygtig verden. Konfliktforebyggelse og -løsning Radikal Ungdom mener, at det internationale samfund har en række forpligtigelser, hvad angår løsninger af konflikter, både før de opstår, og efter de er brudt ud. Ideelt set er det altid at foretrække, at en konflikt ikke opstår eller eskalerer til væbnet konflikt. Det er altid bedre at forebygge en konflikt end at udbedre, når skaden er sket. I denne sammenhæng kan for eksempel nævnes handel som et middel til samarbejde mellem ellers potentielle fjende; man angriber sjældent sine handelspartnere. I visse tilfælde opstår konflikter dog alligevel, og her er der en række virkemidler, der kan bruges for at undgå voldshandlinger. Blandt disse virkemidler skal nævnes udviklingsbistand, økonomiske sanktioner, embargoer samt det at trække på NGO ers indsigt og netværk. Disse konflikter kan være af forskellig art, og Radikal Ungdom anerkender, at der ikke eksisterer en endelig konfliktløsningsmodel. I sidste ende kan det dog blive nødvendigt med en humanitær intervention, og dermed et brud på national suverænitet med det formål at sikre civilbefolkninger mod grove overgreb; at undlade at handle er i sig selv en handling. Det skal nøje overvejes, hvad de langsigtede mål ved en evt. intervention består i, og hvorvidt man har de nødvendige ressourcer til blandt andet at sikre civilbefolkningen efter en intervention. Radikal Ungdom mener, at den intervenerende part påtager sig ansvaret for udviklingen af situationen i det intervenerede område i overensstemmelse med Genève-konventionerne. International konfliktløsning bør, for så vidt muligt, foretages i mellemfolkeligt regi. Dette er 5

6 vigtigt for bæredygtigheden af en eventuel løsning på konflikt, da en løsning gennem en mellemfolkelig organisation vægter tungere end en unilateral løsning. Radikal Ungdom mener grundlæggende, at alle humanitære interventioner skal hente deres legitimitet i et FN mandat. Dog kan der foreligge situationer, hvor FN s Sikkerhedsråd ikke er i stand til at løfte dette ansvar. Dette gør dog ikke behovet for intervention mindre, som vi så i 1999, hvor NATO greb ind i Kosovo uden mandat. Radikal Ungdom støttede denne intervention. For at sikre et legitimt grundlag for sådanne interventioner vil Radikal Ungdom arbejde for følgende kriterier til vurdering af en interventions legitimitet: Der skal være tale om overhængende eller pågående systematiske krænkelser af en eller flere befolkningsgruppers mest grundlæggende menneskerettigheder. Alle muligheder for en ikke-militær løsning skal være udtømte. Anledningen til interventionen skal være entydig og bekræftet af internationale organisationer og/eller NGO er. Interventionen skal bestå i en kollektiv aktion. Interventionen skal være afgrænset, have et klart formål og tilstræbe færrest mulige skader på civile. Der skal foreligge en plan om efterfølgende politisk, retslig og finansiel støtte til intervenerede områder. Brugen af magt skal være proportional i forhold til interventionens formål. Der skal gennem hele forløbet rapporteres til og tilstræbes dialog med FN s Sikkerhedsråd. Interventionen skal bakkes op af et flertal i FN s Sikkerhedsråd Skellet mellem en aktiv udenrigspolitik og imperialistiske tendenser ligger der, hvor man ikke stræber efter gennemførelsen af totale værdier på verdensplan, men derimod anerkender demokratiet som løftestang til gennemførelse af befolkningernes viljer, og at såfremt disse 6

7 viljer ikke strider imod basale menneskerettigheder, så er den i allerhøjeste grad hensigtsmæssig. Forsvars- og sikkerhedspolitik Radikal Ungdom ser stadig NATO som grundstenen i et dansk forsvar, men ønsker også at se EU som international aktør på den forsvarspolitiske scene. Derfor er det nødvendigt, at det danske forsvarsforbehold ophæves, og dermed kan danske soldater deltage i EUopgaver på lige fod med deres europæiske kollegaer. Det danske forsvar skal bygge på frivillige professionelle soldater, som kan løse de opgaver, Folketinget stiller forsvaret. Det er herunder nødvendigt at afskaffe værnepligten, da værnepligtige ikke tjener noget formål i et internationalt perspektiv. Det danske forsvar skal omstille sig til en virkelighed, hvor opgaverne geografisk ligger langt fra det fredelige Europa, og hvor fokuset er mere på opbygning af lande efter diktatur og hungersnød. Forsvaret kan her styrkes gennem samarbejde med civile organisationer og derved skabe grobund for en effektiv opbygning af lokal infrastruktur og demokratiske institutioner. Forsvarets kapaciteter skal tænkes som en del af alle samarbejdsparternes kapaciteter, og skal derfor specialiseres på en række mindre områder, mens andre lande kan specialisere sig på andre områder. I forlængelse af overvejelserne omkring internationale konflikter, må også terror behandles som et punkt på den globale sikkerhedsdagsorden. Radikal Ungdom mener ikke, at man kan føre en krig mod terror, eller at terrorhandlinger i sig selv er krigshandlinger. Dette ændrer dog ikke på, at terror er en kriminel handling, som man i alle henseender må tage afstand fra. Radikal Ungdom kan ikke se en gennemgående faktor i begrundelsen for terror, men mener at terrorhandlinger blandt andet skal forebygges igennem mellemfolkelig dialog og forståelse, men også gennem en fordømmelse af ekstremisme. Igen er forebyggelse at foretrække frem for udbedrelse af allerede forårsagede skader. Til slut For Radikal Ungdom er kampen for demokrati og menneskerettigheder altoverskyggende. Globalt ansvar, med samarbejde og fællesskab som det centrale, er den centrale løsning til en mere fredelig, retfærdig og lige verden. Det kræver handling at skabe en positiv udvikling, hvor økonomisk vækst og flere lige muligheder for det enkelte individ er dominerende. Humanisme og tolerance skal ikke blot være en diskussion i den hjemlige debat, men også internationale idealer, som er medvirkende til at skabe en bedre verden. Herunder hører også frihed under ansvar og respekten for kultur og forskellighed. Ret over magt, i samspil med dialog og forståelse, er det socialliberale bud på en udvikling, vi kan være bekendt. Dette er Radikal Ungdoms visioner for en bæredygtig verden. 7