5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre
|
|
- Edvard Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, overvægt samt visse kræftformer (3,4). Mange danskere har en kost, der generelt er for fed og sukkerholdig og som mangler vigtige næringsstoffer (5). Det anslås, at kosten er relateret til omkring 30 % af alle nyopståede kræfttilfælde i den vestlige verden (1,6). Ny forskning tyder dog på, at dette tal måske er for højt (12). Desuden har beregninger vist, at risikoen for hjertekar-sygdom ville kunne reduceres med %, hvis hele befolkningen fulgte Fødevarestyrelsens kostråd om at spise den anbefalede mængde frugt og grønt (1,7). Ydermere ville cirka 9 % færre dø af hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt til den anbefalede mængde (1). Ud over de nævnte livsstilssygdomme er jernmangel hyppigt forekommende blandt kvinder i den fødedygtige alder hvilket øger risikoen for blodmangel (anæmi), især ved graviditet, hvor behovet for jern øges (8). Desuden er der mange personer, der ikke indtager tilstrækkeligt med D-vitamin og calcium. Dette øger risikoen for knogleskørhed, især hos ældre (5). Ydermere har studier vist, at der er stor social ulighed i kostvaner (9,10). Der er samlet set et stort sundhedsmæssigt potentiale i at forbedre befolkningens kostvaner. Fødevarestyrelsen har ti officielle kostråd. Efterlevelse af kostrådene medvirker til, at det daglige behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer bliver dækket. Desuden gør de det nemmere at undgå overvægt. Et sundt kan være en medvirkende faktor til et godt fysisk og psykisk velbefindende og kan desuden nedsætte risikoen for en lang række livsstilsrelaterede sygdomme (3,11). Kostrådene hviler på forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem indtag af kostkomponenter (energi, fedt, protein, kulhydrat, vitaminer og mineraler) og helbred (3,4,11). Kostrådene revideres med opdateringer af mængdeangivelser og hyppighed for indtag af de enkelte fødevarer, når der er tilstrækkeligt med videnskabelig belæg for det. Kostrådene kan følges af hovedparten af befolkningen. Børn under 3 år, småtspisende ældre og personer med en sygdom kan dog have særlige behov i forhold til kosten (3). Kostrådene er suppleret med en anbefaling om, at voksne bør spise mindst 600 gram grøntsager og frugt om dagen, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager - gerne de grove typer såsom rodfrugter, kål og bælgfrugter. Det daglige indtag af fuldkorn bør være minimum 75 gram. Til gengæld bør man højst spise 500 gram rødt kød (okse, kalv, lam eller svin) per uge. Desuden anbefales det at spise omkring 350 gram fisk om ugen, heraf cirka 200 gram fed fisk. Alle former for fisk tæller med, både frisk fisk og konserves. Endvidere anbefales det, at de fedtstoffer, der indtages, er rige på umættede fedtsyrer og har en lav andel af mættede fedtsyrer. Det vil sige, at man bør vælge planteolier og flydende margarine frem for smør og hårde fedtstoffer. I forhold til sukker anbefales det, at man højst indtager en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen og i stedet drikker vand eller mager mælk til måltiderne (3). Måling af befolkningens kostmønstre Kostmønstre er nok den del af befolkningens sundhedsvaner, der er vanskeligst at kortlægge i detaljer. Hvis man skal beskrive befolkningens samlede, kræver det en specialiseret undersøgelse, hvor man f.eks. beder et repræsentativt udsnit af befolkningen føre dagbog over alt, hvad de spiser i en periode (5). Det samlede ser ud til at påvirke befolkningens sundhed mere end enkelte næringsstoffer eller kostkomponenter. Det er derfor vigtigt at se på den samlede kost, når man vurderer kostens sundhedsværdi. Boks 5.1 Kostrådene 2013 (3) Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand 144
2 KAPITEL 5 KOST I en folkesundhedsundersøgelse som Hvordan har du det? må spørgsmålene vedrørende kost begrænses til udvalgte fødevareemner, der kan siges at repræsentere lødigheden af den samlede kost. I undersøgelsen fokuseres der derfor på, i hvilket omfang befolkningen efterlever kostrådene vedrørende indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Frugt og grønt har et lavt energiindhold og har et højt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre samt andre stoffer med sygdomsforebyggende virkning. Den sygdomsforebyggende effekt stiger med mængden og kan tilskrives samspil mellem indholdsstofferne. Ved at variere indtaget af frugt og grønt varieres ligeledes indtaget af forskellige indholdsstoffer. Frugt og grønt ser ud til at være vigtigt med henblik på forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer og overvægt (3,4,12). Fisk indeholder fiskeolier (også kaldet omega-3 eller n-3-fedtsyrer) samt vigtige vitaminer og mineraler, herunder D-vitamin og selen, der kan være svære at få fra andre madvarer (3). Fisk kan erstatte andre madvarer såsom kød og kødprodukter i kosten og hermed forbedre fedtsyresammensætningen. Fiskeolie kan forebygge hjerte-kar-sygdomme, og risikoen for at dø af en blodprop kan nedsættes med en tredjedel, hvis indtaget af fisk øges fra 50 gram per uge til gram per uge (13). Mindre indtag har dog også helbredsgavnlige effekter. Det er bedre at spise lidt end slet ingen fisk (3,4,14,15). Fedt kan inddeles i mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt. Uanset typen indeholder fedt meget energi. Fedt øger således kostens energitæthed, og risikoen for at indtage for meget energi og blive overvægtig øges. Det er dog sundt med et moderat indhold af fedt i kosten, da fedt blandt andet er nødvendigt for optagelsen af de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K). Det er især begrænsning af indtaget af mættet fedt, der har været i fokus i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdomme (16). Mættet fedt findes især i fede mejeriprodukter (ost, fløde, smør) og kød (3,4). Kostscoren I dette kapitel opgøres sundheden af befolkningens kostvaner ud fra kostscoren, der er udviklet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden (17). Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. På baggrund af indtag af fire kostfaktorer (frugt, grønt, fisk og fedt) inddeles befolkningens kostvaner ved hjælp af et pointsystem i tre kategorier: 1) usund kost, 2) middelsund kost og 3) sund kost. Udvælgelse af kostfaktorer og konstruering af pointsystemet er foretaget ud fra ernærings- og sundhedsmæssige overvejelser i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom (17). Med hensyn til brug af fedtstof på brød og i madlavning er det overvejelser omkring fedtsyresammensætningen i de enkelte typer fedtstoffer, der danner grundlag for pointfordelingen, mens det er udvalgte kostråd (mindst 600 gram frugt og grønt per dag; mindst 300 g fisk om ugen), der danner grundlag for pointfordelingen for frugt, grøntsager som tilbehør, fisk til aften og fiskepålæg. Det skal dog nævnes, at der siden kostscorens udvikling er kommet nye kostråd, hvor det anbefalede indtag af fisk er sat op til 350 gram per uge. Dette er der ikke taget højde for i kostscoren. Kostscoren er valideret i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom (17) og afspejler således ikke, om et er hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse af andre kostrelaterede sygdomme som for eksempel knogleskørhed. Dog vil et, der forebygger hjerte-kar-sygdom, til dels også virke forebyggende på overvægt og livsstilsrelaterede sygdomme såsom diabetes. Motivation og rådgivning Motivationen til at spise mere sundt hænger tæt sammen med den enkeltes egen opfattelse af at spise sundt. Derfor er det i Hvordan har du det? relevant at spørge ind til befolkningens egen oplevelse af kostvanerne samt motivationen til at spise mere sundt. Kostvaner formes gennem et komplekst netværk af påvirkninger, som kan relateres til vores fysiske omgivelser, kulturelle normer og forestillinger samt erfaringer, der udvikles gennem livet. Med hensyn til aktivt at ændre kostvaner fra et usundt til et sundt er der ligeledes mange aspekter, som spiller ind (18). Dagligdagens gøremål kan virke uoverskuelige, hvorfor tilberedning af sund mad og planlægning af fornuftige indkøb nedprioriteres. Det kan derfor være en ond spiral at komme ud af, da kostmønstre er meget vanebaserede og derfor svære at ændre. Konsekvenserne af et usundt kan være nedsat fysisk og psykisk velbefindende. Kommunale indsatser kan påvirke befolkningens i positiv retning. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Forebyggelsespakke - Mad og Måltider, at kommunerne iværksætter indsatser for borgerne om sund mad og måltider, som involverer indsatsområderne rammer, tilbud og tidlig opsporing samt information og undervisning (19). Hvis de sunde kostvaner skal fremmes, skal sund kost give mening i hverdagen for den enkelte. For eksempel skal kosten opleves som overkommelig at tilberede, den skal smage godt og den skal være til at betale (20). REGION MIDTJYLLAND 145
3 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.1, 5.2, 5.3, 5.4 OG 5.5 Kostmønster Figur 5.1 Det samlede vurderet ved kostscoren Figur 5.2 Kostmønster i forhold til frugt Usundt Middelsundt Sundt 0 Usundt Middelsundt Sundt Note: Usundt: 0 til 2 stykker frugt per uge Middelsundt: fra 3 stykker frugt per uge til 2 stykker frugt per dag Sundt: 3 eller flere stykker frugt per dag Figur 5.3 Kostmønster i forhold til grønt Figur 5.4 Kostmønster i forhold til fisk Usundt Middelsundt Sundt Usundt Middelsundt Sundt Note: Usundt: 0 til 2 portioner grøntsager (kogte, rå) eller grøntsagsretter per uge Middelsundt: over 2 portioner grøntsager (kogte, rå, salat) eller grøntsagsretter per uge, men mindre end nedenstående indtag Sundt: over 1 portion grønsager (salat, kogte) og/eller grøntsagsretter per dag eller 2 slags grønt mindst 5 gange per uge Note: Usundt: fisk som varm mad og/eller fiskepålæg spises sjældent eller aldrig Middelsundt: fisk som varm mad mindst 1-2 gange per uge eller fiskepålæg 1-3 gange per uge, men mindre end nedenstående indtag Sundt: fisk som varm mad mindst 5-7 gange per uge eller mindst 1-2 gange per uge samt fiskepålæg mindst 4-6 gange per uge Figur 5.5 Kostmønster i forhold til fedt Usundt Middelsundt Sundt Note: Inddeling i usundt, middelsundt og sundt i forhold til fedt er baseret på en rangordning af fedtstoffernes vurderede sundhedsværdi. 146
4 KAPITEL 5 KOST Desuden er viden omkring de helbredsskadende effekter ved usund kost samt de helbredsgavnlige effekter af sund kost vigtig i forhold til at motivere til en adfærdsændring hen mod et sundere (3,20). I de følgende afsnit beskrives befolkningens i forhold til køn, alder og sociale forhold samt i forhold til kroniske sygdomme og fordeling i de forskellige kommuner. Herefter belyses befolkningens ønske om at spise sundere i forhold til selvvurderede kostvaner, køn, alder og sociale forhold samt i forhold til kroniske sygdomme og fordeling i de forskellige kommuner. Hvor mange har et usundt? Af figur 5.1 fremgår andelen af personer, der har henholdsvis et usundt, et middelsundt og et sundt. Når de fire kostkomponenter, frugt, grønt, fisk og fedt, vurderes samlet i kostscoren, har 12 % af befolkningen et usundt, 68 % har et middelsundt og 20 % har et sundt. Andelen med et usundt svarer til omkring personer Det generelle billede viser således, at kun en femtedel af befolkningen spiser sundt, og flere end hver tiende spiser usundt. Figur viser et for de enkelte kostkomponenter: frugt, grønt, fisk og fedt. Andelene med usunde kostvaner inden for henholdsvis frugt, grønt fisk og fedt varierer mellem 9% og 22 %. Den mindste andel (9 %) får for lidt grønt, mens den største andel (22 %) spiser for meget fedt og/eller den forkerte slags fedt. Mellem 19 % og 24 % har et dagligt indtag af de enkelte kostkomponenter, som kan betragtes som sundt. Mens færrest (19 %) har et indtag af fedt, der kan betragtes som sundt, er der flere (24 %), som spiser tilstrækkelig med frugt og grønt I det samlede er der sket et fald i andelen med et usundt fra 14 % i 2006 til 12 % i 2013, jævnfør figur 5.1.S i bind 2. Der er færre, der har et usundt i forhold til frugt, grønt og fisk, mens andelen med et usundt i forhold til fedt er steget, jævnfør figur 5.2.S-5.5.S i bind Der er ikke sket signifikante ændringer i andelen med usundt fra 2010 til 2013, hvorimod andelen med et sundt er faldet fra 24 % til 20 % se figur 5.1.S i bind 2. I forhold til de enkelte kostkomponenter er der kun sket en lille stigning i andelen med usundt i forhold til frugt, jævnfør figur 5.2.S-5.5.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 147
5 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.6 Usundt - køn, alder og sociale forhold Personer Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 5 (lavest) Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 148
6 KAPITEL 5 KOST Usundt - køn, alder og sociale forhold I det følgende fokuseres der på personer med et usundt. Af figur 5.6 fremgår det, at 12 % af alle voksne i Region Midtjylland har et usundt. Det usunde forekommer i højere grad blandt mænd, personer med lavt uddannelsesniveau, personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 samt blandt personer, der bor alene og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. Køn. Der er stor forskel på mænd og kvinders kostmønstre. Næsten hver sjette mand har et usundt, mens dette kun gælder for mindre end en tiendedel af kvinderne. Alder. Andelen med et usundt er størst blandt de årige og lavest blandt de årige. Uddannelsesniveau. Usundt er hyppigere blandt personer med et lavt og middelhøjt uddannelsesniveau end i befolkningen generelt. Sociogeografisk gruppe. Andelen med et usundt stiger gradvist med sociogeografisk gruppe. Der ses en højere forekomst blandt de tre sociogeografiske grupper 3, 4 og 5 end i hele befolkningen. Der er en signifikant større andel med et usundt end i hele befolkningen blandt: Mænd årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der bor alene Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der er overordnet set sket et fald i andelen, der har et usundt. Faldet gælder begge køn, aldersgrupperne år, år samt år og blandt personer med middelhøjt og højt uddannelsesniveau. Se figur 5.6.S i bind Overordnet set er der ikke sket ændringer i andelen, der har et usundt. Der ses dog en lille stigning blandt personer i alderen år. Se figur 5.6.S i bind 2. Bolig. Andelen, der har et usundt, er højere blandt personer, der bor i lejebolig, sammenlignet med personer, der bor i ejerbolig. Samlivssituation. Personer, der lever alene, har oftere et usundt end personer, der er gift/samlevende. Børn i hjemmet. Et usundt forekommer sjældnere hos personer med børn i hjemmet end hos personer, der ikke bor sammen med børn. Arbejde. Andelen, der har et usundt er højere blandt personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), som ikke har et arbejde end blandt personer i arbejde. REGION MIDTJYLLAND 149
7 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.7 Usundt i forhold til frugt, grønt, fisk og fedt - køn, alder og sociale forhold Frugt Grønt Fisk Fedt Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 5 (lavest) Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 150
8 KAPITEL 5 KOST Usundt opdelt på frugt, grønt, fedt og fisk - køn, alder og sociale forhold Figur 5.7 viser forekomsten af et usundt opdelt i de fire kostkomponenter frugt, grønt, fisk og fedt i forhold til køn, alder og sociale forhold. Usunde kostmønstre delt ud på frugt, grønt, fisk og fedt forekommer især blandt mænd og personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau. Det usunde i forhold til frugt, grønt og fisk forekommer især blandt personer i sociogeografisk gruppe 5, mens det for fedt især forekommer i sociogeografisk gruppe 3 og 4. Andelen med et usundt i forhold til fisk falder med stigende alder, mens andelen med et usundt stiger med alderen, når der ses på grønt og fedt. Køn. Der er flere mænd end kvinder, der har et usundt i forhold til alle fire kostkomponenter. Særligt skæv er fordelingen i forhold til frugt og grønt, mens den er mindst for fisk. Alder. Et usundt i forhold til grønt og fedt forekommer især blandt de to ældste aldersgrupper (65-74 år og år), mens et usundt i forhold til fisk især forekommer i de to yngste aldersgrupper (25-34 år og år). Der ses ingen sammenhæng mellem alder og et usundt i forhold til frugt. Uddannelsesniveau. Usundt i forhold til frugt, grønt, fisk og fedt forekommer hyppigere blandt personer med et lavt og middelhøjt uddannelsesniveau end i befolkningen generelt. Sociogeografisk gruppe. Der ses en stigende forekomst af usundt i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5. Et usundt i forhold til frugt og fisk forekommer især blandt de sociogeografiske grupper 3, 4 og 5. Et usundt i forhold til grønt forekommer især blandt gruppe 4 og 5, mens et usundt i forhold til fedt især forekommer blandt gruppe 3 og 4. Bolig. Personer, der bor i lejebolig, har i højere grad et usundt i forhold til alle fire kostkomponenter end personer, der bor i ejerbolig. Samlivssituation. Personer, der er enlige, har i højere grad et usundt i forhold til alle fire kostkomponenter end personer, der er gift/samlevende. Børn i hjemmet. Et usundt i forhold til frugt, grønt og fedt forekommer sjældnere hos personer med børn i hjemmet. Der er ingen forskel i forekomsten af et usundt i forhold til fisk. Arbejde. Andelen med et usundt i forhold til frugt, grønt, fisk og fedt er højere blandt personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde, end blandt personer, der har et arbejde. Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til frugt blandt: Mænd Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til grønt blandt: Mænd årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til fisk blandt: Mænd årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til fedt blandt: Mænd årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3 og 4 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde REGION MIDTJYLLAND 151
9 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.8 Kostmønster - mænd Lavt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder Middelhøjt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder Højt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder Signifikant flere end blandt alle mænd Signifikant færre end blandt alle mænd Usundt og sundt samspil mellem køn, alder og uddannelsesniveau Der er markante forskelle i køn, alder og uddannelsesniveau i forhold til. Der er foretaget separate analyser af mænds og kvinders kostmønstre opdelt på alder og uddannelsesniveau, jævnfør figur 5.8 og 5.9. Det overordnede billede viser, at der blandt mænd og kvinder er flest personer med lavt uddannelsesniveau, der spiser usundt. Der ses en tydelig gradient i forhold til uddannelse og forekomsten af henholdsvis usundt og sundt. Mænd. Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af henholdsvis usundt og sundt, jævnfør figur 5.8. De største forskelle i mænds kostmønstre er at finde mellem mænd med lavt og højt uddannelsesniveau. Andelen med et usundt varierer fra 22 % til 36 % mellem de seks aldersgrupper blandt mænd med lavt uddannelsesniveau. Den højeste forekomst af usundt findes blandt de årige lavtuddannede mænd. Blandt mænd med højt uddannelsesniveau er andelen med usundt generelt lav. 152
10 KAPITEL 5 KOST FIGUR 5.9 Kostmønster - kvinder Lavt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder Middelhøjt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder Højt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder Signifikant flere end blandt alle kvinder Signifikant færre end blandt alle kvinder Andelen af mænd, der har et sundt, er størst blandt højtuddannede, med en forekomst helt op til 26 % blandt de årige mænd. For personer med lavt uddannelsesniveau er forekomsten generelt lav med en forekomst helt ned til 6 % hos de årige. Kvinder. Kvinder har generelt set bedre kostvaner end mænd, men også blandt kvinder er der store forskelle i forhold til alder og uddannelsesniveau, hvilket fremgår af figur 5.9. Hos kvinder findes de største forskelle i kostmønstre mellem de årige med lavt uddannelsesniveau og årige med højt uddannelsesniveau. Den højeste andel af kvinder med usundt findes blandt de yngre, lavtuddannede kvinder, hvor omkring hver femte har et usundt. Den laveste andel af usundt findes hos årige højtuddannede kvinder, hvor kun 1 % har et usundt. Den største andel med et sundt findes blandt højtuddannede kvinder i aldersgrupperne år og år, hvor henholdsvis 44 % og 42 % har et sundt. Denne forekomst er dobbelt så stor som hos lavtuddannede kvinder. REGION MIDTJYLLAND 153
11 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.10 Usundt - kommuner Personer Skive Struer Norddjurs Hedensted Horsens Lemvig Randers Holstebro Herning Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Syddjurs Viborg Samsø Favrskov Silkeborg Skanderborg Aarhus Odder Region Midtjylland Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Skive 17 Lemvig 15 Struer 17 Holstebro 14 Viborg 13 Randers 14 Favrskov 12 Norddjurs 16 Syddjurs 13 Ringkøbing- Skjern 13 Herning 14 Silkeborg 11 Aarhus 8 Skanderborg Ikast- Brande Horsens Odder 16 8 Hedensted 16 Samsø
12 KAPITEL 5 KOST Usundt - kommuner Figur 5.10 viser et i kommunerne. Andelen med et usundt varierer fra 8 % i Aarhus og Odder til 17 % i Struer og Skive. Sammenlignet med hele befolkningen er der signifikant flere med et usundt i: Skive Struer Norddjurs Hedensted Horsens Lemvig Randers Holstebro Der er sket et fald i andelen med usundt i Aarhus, Randers, Viborg og Odder. Se figur 5.7.S i bind Der er sket en stigning i andelen med usundt i Horsens og Holstebro, mens der er sket et fald i andelen i Odder. Se figur 5.7.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 155
13 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.11 Usundt - kroniske sygdomme Personer Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) Hjerneblødning, blodprop i hjernen Leddegigt Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) Astma Migræne eller hyppig hovedpine Diskusprolaps, andre rygsygdomme Blodprop i hjertet Tinnitus Forhøjet blodtryk Grå stær Knogleskørhed Hele befolkningen Hjertekrampe Sukkersyge Allergi Slidgigt Kræft Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 156
14 KAPITEL 5 KOST Usundt - kroniske sygdomme Som et led i behandlingen af mange af de kroniske sygdomme er hensigtsmæssige sundhedsvaner afgørende for prognosen. Af figur 5.11 fremgår sammenhængen mellem usundt og de 18 kroniske sygdomme. Blandt personer med en kronisk sygdom, varierer andelen af personer med usundt fra 10 % hos personer med kræft til 21 % blandt personer med kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Der er signifikant flere med et usundt end i hele befolkningen blandt personer med følgende sygdomme: Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Hjerneblødning, blodprop i hjernen Leddegigt Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Migræne eller hyppig hovedpine Andelen med et usundt er mindsket ved tre af de kroniske sygdomme: diskusprolaps/andre rygsygdomme, slid- og leddegigt samt tinnitus, jævnfør figur 5.8.S i bind Andelen med et usundt er øget ved tre af de kroniske sygdomme: migræne/hyppig hovedpine, forhøjet blodtryk samt allergi, jævnfør figur 5.8.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 157
15 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.12, 5.13, 5.14, 5.15 OG 5.16 Ønsker at spise mere sundt og selvvurderede kostvaner Figur 5.12 Vil du gerne spise mere sundt? Figur 5.13 Ønsker at spise mere sundt i forhold til Ja Nej Ved ikke 0 Usundt Middelsundt Sundt Figur 5.14 Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt? Figur 5.15 Selvvurderede kostvaner i forhold til faktisk Selvvurderede kostvaner Meget usunde Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget sunde Meget usunde Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget sunde Usundt Middelsundt 15 Sundt Figur 5.16 Ønsker at spise mere sundt i forhold til de selvvurderede kostvaner Meget usunde Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget Sunde 158
16 KAPITEL 5 KOST Hvor mange ønsker at spise mere sundt? Figur 5.12 viser andelen blandt hele befolkningen, der har svaret ja, nej eller ved ikke til spørgsmålet "Vil du gerne spise mere sundt?" 53 % har svaret ja til, at de gerne vil spise mere sundt 30 % har svaret nej 17 % har svaret ved ikke Der ses ingen sammenhæng mellem og ønsket om at spise mere sundt, jævnfør figur % med et usundt, 55 % med et middelsundt og 49 % med et sundt vil gerne spise sundere. Der er i undersøgelsen desuden spurgt til, hvordan man selv vurderer sine kostvaner, jævnfør figur % og 6,3 % vurderer egne kostvaner som henholdsvis sunde eller meget sunde 52 % vurderer sine kostvaner som nogenlunde sunde 3,3 % og 0,4 % vurderer sine kostvaner som usunde eller meget usunde Der er en stærk sammenhæng mellem selvvurderede kostvaner og andelen, der gerne vil spise mere sundt, hvilket fremgår af figur % og 23 % af de, som vurderer deres kostvaner som henholdsvis sunde og meget sunde, ønsker at spise mere sundt 62 % blandt personer, der vurderer egne kostvaner som nogenlunde sunde, vil gerne spise mere sundt 82 % og 73 % blandt personer, der vurderer deres egne kostvaner som henholdsvis usunde og meget usunde, vil gerne spise mere sundt Andelen, der ønsker at spise mere sundt, er faldet fra 56 % i 2010 til 53 % i Der er ingen ændringer i andelen, der ønsker at spise mere sundt blandt personer med et usundt, mens der er små fald blandt personer med middelsundt og sundt, se figur 5.9.S i bind 2. Figur 5.15 viser forholdet mellem selvvurderede kostvaner og ifølge kostscoren. Denne sammenhæng er interessant, fordi selvvurderede kostvaner hænger tæt sammen med viden om sund kost og ønsket om at spise mere sundt. Blandt personer med et usundt vurderer 68 %, 15 % og 2 % egne kostvaner som henholdsvis nogenlunde sunde, sunde og meget sunde. Kun 12 % og 2 % vurder egne kostvaner som henholdsvis usunde og meget usunde. Blandt personer med et middelsundt kost mønster vurderer 56 % og 37 % egne kostvaner som henholdsvis nogenlunde sunde og sunde. Blandt personer med et sundt vurderer 56 % og 15 % egne kostvaner som henholdsvis sunde og meget sunde. 28 % vurderer egne kost vaner som nogenlunde sunde, mens en marginal andel i gruppen vurderer egne kostvaner som usunde eller meget usunde. Blandt personer med et usundt ser der således ud til at være større uoverensstemmelse mellem selvvurderede kostvaner og faktisk end blandt personer med et middelsundt eller sundt. Personer med et usundt vurderer egne kostvaner som værende mere sunde end hvad der afspejles i et vurderet ved kostscoren. REGION MIDTJYLLAND 159
17 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.17 Vil gerne spise mere sundt - køn, alder og sociale forhold Personer Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 5 (lavest) Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 160
18 KAPITEL 5 KOST Ønsker at spise mere sundt køn, alder og sociale forhold Figur 5.17 viser sammenhængen mellem andelen, der gerne vil spise mere sundt, og køn, alder og sociale forhold. Det er især kvinder, personer i de yngre aldersgrupper, højtuddannede samt personer med børn i hjemmet, der ønsker at spise mere sundt. Køn. Færre mænd end kvinder ønsker at spise mere sundt. Alder. Der er flest i de yngre aldersgrupper, der ønsker at spise mere sundt, og færrest blandt de ældre aldersgrupper. Blandt personer i alderen år ønsker 73 % at spise mere sundt, mens dette tal kun er 26 % for personer i alderen år. Uddannelse. Andelen, der ønsker at spise mere sundt, er lavest blandt lavtuddannede og størst blandt højtuddannede. Sociogeografisk gruppe. Der er en signifikant større andel, der ønsker at spise mere sundt i de to sociogeografiske grupper 1 og 5, end det er tilfældet i resten af befolkningen. Andelen er lavest i gruppe 3 og 4. Bolig. Der er flere blandt personer, der bor i lejebolig, som ønsker at spise mere sundt, sammenlignet med personer, der bor i ejerbolig. Samlivssituation. Der er ingen sammenhæng mellem samlivssituation og ønske om at spise mere sundt. Børn i hjemmet. Der er flere med børn i hjemmet, der ønsker at spise mere sundt, sammenlignet med personer, der ikke har børn i hjemmet. Arbejde. Der er en lidt større andel, der ønsker at spise mere sundt, blandt personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der er i arbejde, sammenlignet med befolkningen i samme aldersgruppe, som ikke er i arbejde. Der er signifikant flere end i hele befolkningen, som gerne vil spise mere sundt, blandt følgende grupper: Kvinder Personer i alderen år Personer med højt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 1 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), som har et arbejde REGION MIDTJYLLAND 161
19 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.18 Vil gerne spise mere sundt - kommuner Personer Aarhus Skanderborg Silkeborg Herning Horsens Favrskov Viborg Randers Skive Odder Holstebro Struer Hedensted Syddjurs Ikast-Brande Norddjurs Ringkøbing-Skjern Samsø Lemvig Region Midtjylland Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Skive 51 Lemvig 44 Struer 50 Holstebro 51 Viborg 53 Randers 52 Favrskov 54 Norddjurs 49 Syddjurs 49 Ringkøbing- Skjern 47 Herning 55 Silkeborg 55 Aarhus 55 Skanderborg Ikast- Brande Horsens Odder Hedensted 49 Samsø
20 KAPITEL 5 KOST Ønsker at spise mere sundt kommuner Andelen, der gerne vil spise mere sundt, varierer fra 44 % i Lemvig til 55 % i Aarhus, jævnfør figur Der er signifikant flere end i hele befolkningen, som gerne vil spise mere sundt, i: Aarhus Der er signifikant færre end i hele befolkningen, som ønsker at spise mere sundt, i følgende kommuner: Hedensted Syddjurs Ikast-Brande Norddjurs Ringkøbing-Skjern Samsø Lemvig REGION MIDTJYLLAND 163
21 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.19 Vil gerne spise sundt - kroniske sygdomme Personer Hele befolkningen Personer med kronisk sygdom Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) Migræne eller hyppig hovedpine Allergi Astma Diskusprolaps, andre rygsygdomme Hjertekrampe Tinnitus Sukkersyge Slidgigt Forhøjet blodtryk Leddegigt Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Knogleskørhed Blodprop i hjertet Grå stær Hjerneblødning, blodprop i hjernen Antallet af kroniske sygdomme Ingen af de 18 sygomme En sygdom To-tre sygdomme Fire+ sygdomme Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 164
22 KAPITEL 5 KOST Ønsker at spise mere sundt kroniske sygdomme Der er stor variation mellem sygdomsgrupper i andelen, der gerne vil spise sundere, hvilket fremgår af figur Andelen varierer fra 36 % hos personer, der har haft eller har eftervirkninger fra en hjerneblødning/blodprop i hjernen til 63 % hos personer med en psykisk lidelse (mere end 6 mdr.). Blandt følgende sygdomsgrupper er der signifikant flere end i hele befolkningen, som ønsker at spise sundere: Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Migræne eller hyppig hovedpine Allergi Astma Blandt følgende sygdomsgrupper er der signifikant færre end i hele befolkningen, som ønsker at spise sundere: Diskusprolaps, andre rygsygdomme Hjertekrampe Tinnitus Sukkersyge Slidgigt Forhøjet blodtryk Leddegigt Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Knogleskørhed Blodprop i hjertet Grå stær Hjerneblødning, blodprop i hjernen Det kan dog bemærkes, at personer, der har ovenstående kroniske sygdomme, ikke nødvendigvis har mindre fokus på sund kost, men at de netop i kraft af deres sygdom måske allerede har ændret kostvaner, hvorved forbedringspotentialet kan være mindre end i den generelle befolkning. Der er en svag negativ sammenhæng mellem antallet af kroniske sygdomme og andelen, der ønsker at spise mere sundt, jævnfør figur % blandt personer uden en kronisk sygdom eller med én kronisk sygdom ønsker at spise mere sundt, mens det gælder for lidt færre, 49 %, blandt personer med fire eller flere sygdomme. REGION MIDTJYLLAND 165
23 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.20, 5.21 OG 5.22 Rådgivning fra egen læge i forhold til kost og selvvurderede kostvaner Figur 5.20 Har egen læge rådet dig til at ændre kostvaner inden for de sidste 12 måneder? Figur 5.21 Har modtaget råd om at ændre kostvaner i forhold til Ja Nej Husker ikke Usundt Middelsundt Sundt Figur 5.22 Har modtaget råd om at ændre kostvaner i forhold til selvvurderede kostvaner Meget usunde Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget sunde 166
24 KAPITEL 5 KOST Rådgivning fra egen læge i forhold til kost 10 % af de, som har været til læge inden for de sidste 12 måneder, er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur Af figur 5.21 fremgår det, at blandt personer med et usundt har 14 % modtaget råd om at ændre kostvaner. Det samme gælder for 10 % med et middelsundt og 8 % med et sundt. Til sammenligning ses en stor sammenhæng mellem selvvurderede kostvaner og andelen, der er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur Blandt personer, der vurderer egne kostvaner som usunde eller meget usunde, er henholdsvis 27 % og 45 % blevet rådet til at spise sundere, mens dette kun gælder for 6 % og 5 % af de, der vurderer egne kostvaner som værende henholdsvis sunde eller meget sunde. Tallene afspejler muligvis, at personer, der opfatter sine kostvaner som usunde, i højere grad har spurgt lægen til råds om sund kost Fra 2006 til 2013 er der sket et fald i andelen, der har modtaget råd fra egen læge om at ændre kostvaner. Se figur 5.11.S i bind 2. Der er ingen signifikant ændring i andelen, der har et usundt, som har fået råd fra egen læge om at ændre kostvaner. Faldet skyldes således, at grupperne med middelsundt og sundt i mindre grad er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur 5.12.S Overordnet er der sket et fald i andelen, der har modtaget råd fra egen læge om at ændre kostvaner i perioden fra 2010 til 2013, jævnfør figur 5.11.S i bind 2. Der er ingen signifikant ændring i andelen, der har et usundt, som har fået råd fra egen læge om at ændre kostvaner. Faldet skyldes således, at grupperne med middelsundt og sundt i mindre grad er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur 5.12.S. REGION MIDTJYLLAND 167
25 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.23 Har du fået råd fra lægen om at ændre kostvaner - kroniske sygdomme Personer Hele befolkningen Personer med kronisk sygdom Sukkersyge Hjertekrampe Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) Blodprop i hjertet Forhøjet blodtryk Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) Hjerneblødning, blodprop i hjernen Leddegigt Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Slidgigt Migræne eller hyppig hovedpine Diskusprolaps, andre rygsygdomme Grå stær Tinnitus Astma Allergi Knogleskørhed Kræft Antallet af kroniske sygdomme Ingen af de 18 sygomme En sygdom To-tre sygdomme Fire+ sygdomme Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 168
26 KAPITEL 5 KOST Rådgivning fra egen læge i forhold til kost kroniske sygdomme Flere personer med en kronisk sygdom er blevet rådet til at ændre kostvaner af lægen, hvilket fremgår af figur Ved 13 ud af de 18 kroniske sygdomme er der signifikant flere end i hele befolkningen, der har fået råd fra lægen om at ændre kostvaner. Det gælder følgende sygdomme: Sukkersyge Hjertekrampe Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Blodprop i hjertet Forhøjet blodtryk Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Hjerneblødning, blodprop i hjernen Leddegigt Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Slidgigt Migræne eller hyppig hovedpine Diskusprolaps, andre rygsygdomme Tinnitus Det ses, at mange af de kroniske sygdomme på listen er livsstilssygdomme, hvor der er fokus på, at forværring af sygdommen kan forebygges eller at udbyttet af behandlingen kan forbedres ved et sundt. Derudover er der en stærk sammenhæng mellem antallet af kroniske sygdomme og andelen, der har fået råd fra lægen om at ændre kostvaner, jævnfør figur % blandt personer uden en kronisk sygdom har fået råd herom, mens det samme gælder for 18 % med fire eller flere sygdomme. Sammenfatning Når man ser på det samlede målt ud fra kostscoren, spiser 12 % af befolkningen i Region Midtjylland usundt, mens 20 % spiser sundt. Andelen med et usundt er uændret fra 2010 til 2013, hvorimod andelen af personer med et sundt er faldet omkring 4 procentpoint i perioden. Opdeles et i de fire kostkomponenter frugt, grønt, fisk og fedt, viser det sig, at der især bliver spist for lidt fisk og for meget fedt. Der er store forskelle i kostmønstre i forhold til demografiske og sociale forhold. Særligt er der stor forskel mellem køn, alder og uddannelsesniveau. Mænd har i langt højere grad end kvinder et usundt. Personer med et lavt uddannelsesniveau har oftere et usundt end hele befolkningen. Mens en større andel i den ældre del af befolkningen spiser for lidt grønt og for meget fedt, er der flere i den yngre del af befolkningen, som ikke får nok fisk. Omkring halvdelen af den voksne befolkning ønsker at spise sundere. Ønsket om at spise mere sundt hænger i højere grad sammen med selvvurderede kostvaner end faktisk vurderet ved hjælp af den anvendte kostscore. Der er desuden en sammenhæng mellem ønsket om at spise mere sundt og køn, alder og sociale forhold. Der er en større andel af kvinder, årige og personer med højt uddannelsesniveau, som ønsker at spise mere sundt. 10 % er blevet rådet af lægen til at spise sundere. Blandt personer, der vurderer egne kostvaner som meget usunde er 45 % blevet rådet af lægen til at spise sundere. Samtidig er der en større andel blandt personer med kroniske sygdomme, der er blevet rådet til at spise sundere. REGION MIDTJYLLAND 169
27 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Referencer 1. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark st ed. Købehavn: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; p World Health Organisation. The European health report 2012: charting the way to well-being. Copenhagen: World Health Organisation. Regional office for Europe.; Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd. 1st ed. Glostrup: Fødevarestyrelsen; Becker W, Konde ÅB, Ohlander E-M, Lyhne N, Pedersen AN, Aro A, et al. Nordic Nutrition Recommendations Integrating nutrition and physical activity. Copenhagen (Denmark); Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiesen J, et al. Danskernes kostvaner st ed. Søborg: DTU Fødevareinstituttet; World Health Organisation. Joint WHO/FAO Expert Consultation on Diet, Nutrition and the Prevention of Chronic Diseases. Geneva (Switzerland): World Health Organisation; Ovesen L, Andersen NL, Dragsted LO, Godtfredsen J, Haraldsdottír J, Stender S, et al. Frugt, grønt og helbred. Opdatering af vidensgrundlaget. Søborg; Ovesen L, Astrup A, Dyerberg J, Stender S. Vand, salt, mineraler og sporstoffer. In: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, editors. Menneskets ernæring 2. udgave. København: Munksgaard; p Cohen a K, Rai M, Rehkopf DH, Abrams B. Educational attainment and obesity: a systematic review. Obes Rev Jul 25;(16): De Irala-Estevez J, Groth M, Johansson L, Oltersdorf U, Prättälä R, Martinez-Gonzalez MA. A systematic review of socio-economic differences in food habits in Europe: consumption of fruit and vegetables. Eur J Clin Nutr. Nature Publishing Group; 54(9):706 14; Boeing H, Bechthold A, Bub A, Ellinger S, Haller D, Kroke A, et al. Critical review: vegetables and fruit in the prevention of chronic diseases. Eur J Nutr (Internet) Sep (cited 2013 Sep 18);51(6): Available from: fcgi?artid= &tool=pmcentrez&rendertype=abstract 13. Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk MN, Marckmann P, Overvad OK. En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark. Beregning af ætiologisk fraktion. Ugeskr Læger. 2000;162: He K, Song Y, Daviglus ML, Liu K, Van Horn L, Dyer AR, et al. Accumulated evidence on fish consumption and coronary heart disease mortality: a meta-analysis of cohort studies. Circulation (Internet) Jun 8 (cited 2013 Oct 15);109(22): Available from: Mozaffarian D, Rimm EB. Fish intake, contaminants, and human health: evaluating the risks and the benefits. JAMA (Internet) Oct 18 (cited 2013 Feb 26);296(15): Available from: nlm.nih.gov/pubmed/ Hu FB, Manson JE, Willett WC. Types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a critical review. J Am Coll Nutr (Internet) Feb;20(1):5 19. Available from: Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr Feb;61(2): Holm L. Hvad styrer kostvanerne? In: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, editors. Menneskets ernæring. 2nd ed. København: Munksgaard; p Ziebell B, Eriksen K. Forebyggelsespakke: Mad og Måltider. København: Sundhedsstyrelsen; Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyggelseskommissionen; Haraldsdottír J. Næringstofanbefalinger - principper og anvendelse. In: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, editors. Menneskets ernæring. 2nd ed. København: Munksgaard; p
28 KAPITEL 5 KOST REGION MIDTJYLLAND 171
5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mere3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereFysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mere6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mere10. DE ÆLDRES SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereSundhedsstyregruppen Viborg, 10. september En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september 2012 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen Torben Jakobsen CFK Folkesundhed
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereHVORDAN HAR DU DET? 2017
HVORDAN HAR DU DET? 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Finn Breinholt Larsen, Marie Hauge Pedersen, Mathias Lasgaard, Jes Bak Sørensen, Julie Christiansen, Ane-Kathrine Lundberg, Sofie Emilie
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereKroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent
Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereOverenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:
Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mere7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mere