Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Transkript

1 Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelsen) Gældende fra september 2006 med korrektioner i 2007, 2010 og Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. 2 Studienævn Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsens semester hører under Studienævnet for Historie, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen hører ind under censorkorpset for historie. 3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i Historie er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Betegnelsen på dansk er bachelor i Historie og engelsk Bachelor of Arts (BA) in History. 5 Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen i Historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, der giver en række alsidige analytiske kompetencer inden for kultur- og samfundsforhold. Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i Historie har som formål at give den studerende en grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kulturer og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at formulere og analysere videnskabelige problemstillinger. Uddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til, inden for sit fagområde, at arbejde med undervisning, kulturformidling og udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Stk. 2. Uddannelsens fag En gymnasielærer-bacheloruddannelse består af et centralt gymnasiefag på 135 ECTS og et gymnasietilvalgsfag på 45 ECTS. De, der vælger gymnasielærermodellen med Historie som centralt fag, følger bacheloruddannelsen i Historie, bestående af en række konstituerende fagelementer fra 1. semester til og med bachelorprojektet på 5. semester (i alt 135 ECTS), fra 5. semester og på 6. semester gymnasietilvalgsfaget. Gymnasielæreruddannelsen består herudover af 75 ECTS på centralfaget, inklusive speciale på 30 ECTS, og 45 ECTS på gymnasietilvalgsfaget. Bacheloruddannelsen i almen Historie består af de samme konstituerende fagelementer som gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag inklusive bachelorprojektet, i alt 144 ECTS. Bacheloruddannelsen i øvrigt består af valgfag på 36 ECTS (se bilag). Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer, den studerende har efter endt uddannelse Bacheloruddannelsen i almen Historie, og gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag giver på bachelorniveau følgende slutkompetencer: 1

2 Bacheloren kan inden for sit fagområde - læse og tilegne sig tekster på dansk og akademisk engelsk - tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde og uddrage det væsentlige af en videnskabelig tekst - formidle en tilegnet viden på en velstruktureret måde og udtrykke sig mundtligt og skriftligt på dansk - vurdere og sortere i store informationsmængder (kilder og litteratur) - samarbejde med andre i en gruppe om at udføre et projekt inden for en given tidsfrist - ud fra viden om samfunds og kulturers forskellighed forstå og skabe forståelse for andre måder at indrette et samfund på end det danske samfund af i dag. Kompetencemål (faglige kompetencer): Herudover skal bacheloren kunne - foretage analyser af forskellige former for politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold med anvendelse af historiefaglige metoder til at vurdere og tolke forandringsprocesser - demonstrere evne til at analysere emner fra såvel nutidens Danmark som samfund og kulturer, der er forskellige herfra i tid og rum - demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i både Danmarks og verdens historie - demonstrere kendskab til andre videnskabelige teorier end de historiefaglige om kultur- og samfundsforhold, herunder økonomiske, politologiske og sociologiske teorier og begreber - benytte relevante bibliografiske hjælpemidler og håndbøger, herunder forskellige IT-søgeredskaber. Historie som gymnasietilvalgsfag (bachelordelen af uddannelsen) giver følgende slutkompetencer: Bacheloren kan inden for fagområdet - tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde og uddrage det væsentlige af en videnskabelig tekst - vurdere og sortere i store informationsmængder (kilder og litteratur). Kompetencemål (faglige kompetencer): Herudover kan bacheloren - gøre sig grundlæggende overvejelser over, hvordan historikere fortolker fortiden på et teoretisk reflekteret niveau - formulere og bearbejde historiske problemstillinger fra før-moderne perioder - finde relevant faglitteratur og vurdere relevansen af fundne oplysninger. 6 Regler om moduler, fagelementer og valgfag En bacheloruddannelse med Historie som centralfag består ud over Det Samfundsvidenskabelige Basisår af: Modul 3: Kulturmøder i historien 15 ECTS Modul 4 Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie før ECTS Modul 5 I: Informations- og litteratursøgning I 3 ECTS Modul 5 II: Informations- og litteratursøgning II 2 ECTS Modul 6 I: Historisk videnskabsteori og metode I 7 ECTS Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II 13 ECTS Modul 7: Før-moderne periode 15 ECTS Modul 8: Bachelorprojekt 15 ECTS Gymnasietilvalgsfag (5. og 6. semester) 45 ECTS Tilvalgsfaget kan være alle fag inden for gymnasieskolernes fagrække. 2

3 Historie som tilvalgsfag består på bacheloruddannelsen af: Modul 4: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie før ECTS Modul 5 I: Informations- og litteratursøgning I 3 ECTS Modul 5 II: Informations- og litteratursøgning II 2 ECTS Modul 6 I: Historisk videnskabsteori og metode I 7 ECTS Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II 13 ECTS Modul 7: Før-moderne periode 15 ECTS En bacheloruddannelse i almen Historie består ud over Det Samfundsvidenskabelige Basisår af: Modul 3: Kulturmøder i historien 15 ECTS Modul 4: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie før ECTS Modul 5 I: Informations- og litteratursøgning I 3 ECTS Modul 5 II: Informations- og litteratursøgning II 2 ECTS Modul 6 I: Historisk videnskabsteori og metode I 7 ECTS Modul 6 II: Historisk videnskabsteori og metode II 13 ECTS Modul 7: Før-moderne periode 15 ECTS Modul 8: Bachelorprojekt 15 ECTS Har man ikke valgt gymnasielæreruddannelsesmodellen, indgår modul 9, 10 og 11 som en obligatorisk del af bacheloruddannelsen i almen Historie. Modul 9: Brug af historien 10 ECTS Modul 10: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter ECTS Modul 11: Periode i det 20. århundredes historie 15 ECTS Modul 14: Supplerende metodefag: I Dokumenthåndtering 5 ECTS II 5 ECTS III 5 ECTS Supplerende metodefag kan enten være historiefaglige discipliner eller andre supplerende metodefag efter studienævnets godkendelse. 3

4 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen Uddannelsens struktur Gymnasielæreruddannelsen med Historie som centralfag Gymnasielæreruddannelsen med Historie som tilvalgsfag Kandidat- & Bacheloruddannelsen i almen Historie 10.sem Modul 13 Speciale 10.sem Udd. Centralfag 10.sem Modul 13 Speciale 9. sem. Modul 11, sem. Udd. Centralfag 9. sem. 8. sem. Modul 9, 10 Udd. Centralfag 8. sem. Gymnasietilvalgsfag Modul sem. Forskellige specialiseringer 7. sem. Gymnasietilvalgsfag 7. sem. Modul 3, 9, sem. 6. sem. Gymnasietilvalgsfag 6. sem. Modul 5 II, 6 II, 7 6. sem. Modul 9, 10 & sem. Gymnasietilvalgsfag Modul 8 5. sem. Modul 4, 5 I, 6 I Udd. Centralfag 5. sem. Modul 8 & sem. Modul 5 II, 6 II, 7 4. sem. Udd. Centralfag 4. sem. Modul 5 II, 6 II & 7 3. sem. Modul 3, 4, 5 I, 6 I 3. sem. Udd. Centralfag 3. sem. Modul 3, 4, 5 I & 6 I 2. sem. Modul 2 2. sem. Udd. Centralfag 2. sem. Modul 2 1. sem. Modul 1 Fællessem. 1. sem. Udd. Centralfag 1. sem. Modul 1 Fællessem. Spredningskrav Mindst et af projekterne på bacheloruddannelsen skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie. Mindst et af projekterne på bacheloruddannelsen skal have hovedvægt på europæisk/global historie. Et af de historiske emneområder skal have hovedvægt på før-moderne perioder (før 1700). Et af fagelementerne skal have hovedvægt på perioden efter Et af fagelementerne skal have hovedvægt på perioden ca

5 De enkelte fagelementers mål og indhold Modul 3: Kulturmøder i historien Kulturmøder er møder mellem mennesker, hvor der udveksles genstande og ideer. Kulturmøder foregår inden for samfundsmæssige rammer, som vil præge kulturmødet. Kulturmødet vil igen på sigt præge begge eller alle de samfund, der mødes. Møder med andre kulturer, både fredelige og voldelige, har historisk set udgjort en central drivkraft bag forandring af samfund og kulturer, fra kristningsprocesser i Norden til europæernes kolonisering af andre verdensdele og den globaliserende forbrugerisme fra slutningen af det 20. århundrede. Der er ingen studieordningsfastsatte kronologiske eller geografiske bindinger på modulet. Under overskriften kulturmøder i historien kan der således arbejdes med at analysere udefrakommende påvirkninger af europæiske og danske samfund, såvel som påvirkninger på resten af verden udgået fra Europa. Det er dog et krav, at begge (alle) de samfund og kulturer, der indgår i et konkret kulturmøde, skal belyses. Der arbejdes med emneområder afgrænset i tid og rum, dvs. afgrænset til bestemte samfund. Der udbydes undervisning, som danner rammen, dels om gennemgangen af et eller flere emneområder, dels om gennemgangen af centrale teorier, begreber og metoder, der indgår i diskussioner om sammenhængen mellem kulturmøder og historiske forandringer. Pensum omfatter historisk faglitteratur, der dækker et eller flere emneområder, suppleret med litteratur af teoretisk-metodisk karakter, i alt ca. 700 sider. Herudover består pensum af den litteratur, som de studerende anvender i deres projekt, svarende til ca. 800 normalsider. Samlet pensum i alt ca sider. Projektet skal ligge inden for undervisningsudbuddets valgte emneområder. Projektets omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 normalsider for 2 studerende, 45 for 3 studerende og 60 for 4 studerende. Vægt: 15 ECTS. Bacheloren kan analysere samfund og kulturer, der er fremmede i tid og/eller rum fra nutidens vestlige samfund. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Beskrive og sammenfatte viden om samfund, der er fremmede i tid og/eller rum fra nutidens vestlige samfund. 2. Redegøre for og sammenligne metoder til at analysere kildemateriale, der belyser kulturmøder, og anvende disse metoder i konkrete analyser. 3. Beskrive forandringsprocesser (kulturmøder) på en måde, der demonstrerer kendskab til forskellige kulturbegreber på et niveau, der sætter den studerende i stand til at anvende begreber stringent. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. Den mundtlige præsentation af projektet tager udgangspunkt i en kilde eller et væsentligt delemne i projektet og nuancerer og perspektiverer dette ved at relatere delemnet til en bred historisk kontekst. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Projektet indeholder en klart formuleret problemstilling, der tager udgangspunkt i en kulturmødeproblematik. 5

6 Analysen inddrager den relevante historiske kontekst, den relevante faglitteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af historisk faglitteratur beskrive og sammenfatte hovedtræk af og udvikling i de samfund/kulturer, der mødes. Begrebet kulturmøde er defineret og anvendes stringent i projektets analyser, og den studerende kan reflektere over, hvordan forskellige måder at definere og forstå kulturmøde giver forskellige måder at strukturere historiske fremstillinger og tolke kildemateriale. Projektet skal inddrage kildemateriale i sine analyser, og kildematerialet er analyseret med udgangspunkt i en bevidst forholden sig til forskellige tekstlæsningsstrategier (tekstlæsningsmetoder). Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere en tolkning af kildemateriale, med udgangspunkt i argumenterede valg af teorier og metoder, og relatere denne tolkning til den historiske kontekst. Den studerende kan sammenfatte og beskrive den relevante historiske kontekst med udgangspunkt i faglitteraturen. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektet indeholder en problemstilling, der tager udgangspunkt i en kulturmødeproblematik. Begrebet kulturmøde er defineret. Relevant litteratur er fundet, og den studerende kan på grundlag af den fundne faglitteratur opregne og beskrive forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant kildemateriale er fundet og anvendes til at belyse den historiske kontekst, hvor et konkret kulturmøde har fundet sted. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan gøre rede for et delemne inden for eget projekt og relatere det til den historiske kontekst. Den studerende kan i hovedtræk referere og parafrasere pensumlitteraturen. Modul 4: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie før 1776 Der udbydes et kursus, som gennemgår og diskuterer hovedtræk af Europas og Danmarks historie fra antikken til moderne tid. I undervisningen lægges der vægt på at fremdrage væsentlige træk ved forskellige perioder og væsentlige udviklingslinjer i historien, samt at diskutere begrundelser for bl.a. periodiseringer. Derudover skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Pensum består af et bredt/flere brede værker, eventuelt suppleret med videnskabelige artikler, i alt ca sider. Vægt: 5 ECTS. Bacheloren kan formidle hovedtræk af Danmarks og Europas historie før Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale forhold i dansk og europæisk historie før 1776, dvs. udpege de væsentligste træk ved forskellige perioder og sammenfatte og begrebsliggøre hovedtræk i samfundsmæssige transformationer. 2. Uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. Prøveform: Bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Det spørgsmål, der stilles af eksaminator, skal lægge op til i besvarelsen at fremdrage både væsentlige udviklingslinjer og karakteristiske træk ved samfundet i forskellige perioder. Der lægges m.a.o. op til at stille kronologisk brede spørgsmål og spørgsmål, som vedrører grundlæggende samfundsforandringer i historien. Den skriftlige hjemmeopgave skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. 6

7 Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende, inden for det felt spørgsmålet omfatter, har inddraget alle de væsentligste karakteristika ved en periode og argumenteret for, hvorfor netop disse karakteristika er de væsentligste. Den forudsætter også, at den studerende har omtalt og redegjort for de væsentligste institutioners og aktørers rolle og funktion i en given periodes samfund, samt i besvarelsen forholder sig kritisk/diskuterende til pensums argumentation for periodisering og væsentlighed/uvæsentlighed. Derudover forudsætter en udtømmende opfyldelse af fagets mål, at den studerende kan redegøre for, hvori de væsentligste forandringer består, og argumentere for, hvorfor de nævnte brud/forandringer er væsentlige. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter endelig, at den studerende kan formidle den viden, han/hun har tilegnet sig på grundlag af pensum, på en velstruktureret og veldisponeret måde. Det stillede spørgsmål skal besvares i hele sin kronologiske og tematiske bredde og således, at der i besvarelsen er en logisk sammenhæng mellem det indholdsmæssige og det formmæssige, dvs. at diskussioner af de væsentligste forhold fylder mest i besvarelsen, og de mindst væsentlige omvendt fylder mindst. Målopfyldelse til karakteren 02: Den minimalt acceptable opfyldelse af fagets mål forudsætter, at en række væsentlige træk ved en periode er gengivet, herunder at en række væsentlige institutioner og aktører er identificeret (nævnt). Derudover forudsætter den minimalt acceptable besvarelse, at de væsentligste begivenheder og fænomener er indplaceret kronologisk korrekt, og at opgavebesvarelsen i hovedtræk kan gengive pensumlitteraturens beskrivelser af de samfundsmæssige transformationer, der er spurgt til. Besvarelsen skal omfatte spørgsmålet i hele dets kronologiske og tematiske bredde, og opgaven skal være affattet på et rimeligt korrekt dansk (jf. 7). Modul 5: Informations- og litteratursøgning (modul 5 I og 5 II) Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til og praktiske færdigheder i at bruge en række søgeværktøjer, både relevante håndbøger og it-baserede værktøjer. Formålet hermed er at sætte den studerende i stand til på systematisk vis at finde frem til den centrale litteratur om et emne og i øvrigt finde relevante informationer. Undervisningen foregår på mindre hold, og hovedindholdet er praktiske øvelser. Der udarbejdes et kompendium til delvist selvstudium, som er tilgængeligt på studiets hjemmeside. Vægt: 5 ECTS (3 ECTS for informations- og litteratursøgning (modul 5 I) og 2 ECTS for udarbejdelse af litteratursøgningsprofil (modul 5 II)). Bacheloren kan systematisk finde litteratur og information og vurdere kvaliteten af det fundne. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Finde korrekt og fyldestgørende information af relevans for at kunne forstå historisk faglitteratur (begreber, specifikke betegnelser, baggrundsoplysninger om personer og begivenheder m.v.). 2. Finde og vurdere kvaliteten og relevansen af den fundne faglitteratur vha. bibliografiske værktøjer, anmeldelser m.v. Prøveform og bedømmelse: Der afholdes særskilt prøve i henholdsvis informations- og litteratursøgning. Prøven i informations- og litteratursøgning bestås ved aktiv deltagelse, der består i tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Øvelsesopgaverne består i at finde information såvel som litteratur (monografier, artikler, anmeldelser). Koordinator af undervisningen udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for beståelse ved aktiv deltagelse. For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. 7

8 Alle spørgsmål er besvaret fyldestgørende og korrekt, og svar er fundet på en sådan måde, at der er brugt færrest mulige ressourcer (antal opslag fx.) på at finde et korrekt og fyldestgørende svar. Det forudsætter udnyttelse af kendskab til opslagsværker og databaser og deres systematik. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået): Den minimalt acceptable opfyldelse af fagelementets mål (bestået) forudsætter, at 75 % af spørgsmålene ved den skriftlige prøve er besvaret fyldestgørende, og at de fundne svar er korrekte. Prøven i udarbejdelse af litteratursøgningsprofil bestås ligeledes ved aktiv deltagelse. Der udarbejdes en litteratursøgningsprofil i tilknytning til modul 7. De nærmere regler for udarbejdelse af litteratursøgningsprofil udmeldes af koordinator for undervisningen ved semesterstart. Modul 7 kan bestås, uden at prøven i litteratursøgning er bestået, og omvendt kan prøven i litteratursøgning bestås, uden at den studerende samtidig består modul 7. For dem, der ikke består prøven i udarbejdelse af litteratursøgningsprofil gennem aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve, hvor den studerende får en uge til at udarbejde en litteratursøgningsprofil. Den relevante faglærer beslutter, til hvilket emne litteratursøgningsprofilen skal udarbejdes. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den søgemodel, som skitseres og anvendes, er gennemtænkt og argumenteret ift. emne/problemstilling. Derudover forudsættes, at de centrale værker er fundet, inklusive anmeldelser heraf, og at de nyeste og kvalitativt bedste artikler ligeledes er fundet ved systematisk søgning. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået): Den minimalt acceptable opfyldelse af fagelementets mål (bestået) forudsætter, at der skitseres en søgemodel relateret til opgavens emne, og at de mest centrale værker, inklusive anmeldelser heraf og et par nyere artikler om emnet, er fundet. Modul 6: Historisk videnskabsteori og metode (modul 6 I og 6 II) Der udbydes et kursus, som indeholder metodiske, historiografiske og videnskabsteoretiske elementer af relevans for historikere. Der udarbejdes øvelsesopgaver, hvoraf nogle skal træne den studerende i en bevidst og udtrykkelig teoretisk og metodisk tilgang til formulering af historiske problemstillinger, mens andre træner den studerende i metodisk repræsentation af et stykke fortidig virkelighed. Undervisningen er en kombination af forelæsninger og holdundervisning (seminarer) med tilknyttede øvelser over 2 semestre, fordelt med 7 ECTS det første semester og 13 ECTS det følgende semester. Vægt: 20 ECTS. Bacheloren kan anvende forskellige metoder, herunder forskellige tekstlæsningsstrategier, til at vurdere og tolke såvel forskningslitteratur som forskellige typer af kilder og kilder fra forskellige perioder. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Selvstændigt tolke og anvende forskellige typer af kilder til at fremstille et stykke fortidig virkelighed. 2. Analysere det videnskabsteoretiske grundlag og de metoder, der er anvendt af andre i forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder diskutere forholdet i denne litteratur mellem problemstilling, teser, argumentation og dokumentation. Prøveform: Der afholdes en samlet eksamen i historisk videnskabsteori og historisk metode I & II i form af en ugeopgave, der er formuleret med såvel et teoretisk som et empirisk/analytisk aspekt. Prøven besvares individuelt. 8

9 Opgavens omfang: Max. 15 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den studerende kan argumentere for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur. Tolkningen hviler på en kritisk stillingtagen til og valg af metodisk grundlag. Der argumenteres samtidig for, hvorfor en bestemt metode (tekstlæsningsstrategi) er valgt frem for andre, og materialet analyseres metodisk stringent. Den studerende kan derudover analysere og reflektere teoretisk og metodisk over den måde, man i den historiske faglitteratur har tænkt og tolket fortidige begivenheder og fænomener, samt diskutere forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan redegøre og argumentere for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur og kan udføre tolkningsarbejdet på dette metodiske grundlag. Den studerende kan derudover redegøre for forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger og sammenligne deres argumentation og dokumentation. Modul 7: Før-moderne periode Fagelementet bygger videre på oversigtsforløb i dansk og europæisk historie før 1776 (modul 4). I forhold hertil skal fagelementet bidrage til at uddybe de studerendes viden om før-moderne samfund og kulturer. Der udbydes undervisning, der fokuserer på en nærmere geografisk/tidsmæssigt afgrænset periode (europæisk højmiddelalder eller den romerske republik fx). Den specifikke, af undervisningsudbuddet afgrænsede periode, benævnes i det følgende blot perioden. Undervisningen har form af seminarundervisning. I undervisningen indgår brede værker, som omfatter alment stof, der dækker perioden i sin helhed. Herudover inddrages videnskabelige artikler og kildemateriale. Den litteratur, der gennemgås i forbindelse med undervisningen, er på ca. 700 sider. Endvidere består pensum af den litteratur, de studerende anvender i deres projekt, svarende til ca. 800 normalsider (i alt ca sider). I tilknytning til undervisningen skrives et projekt. Projektets problemstilling skal ligge inden for perioden. Projektets omfang: Max. 20 normalsider for 1 studerende, 30 normalsider for 2 studerende, 45 for 3 studerende og 60 for 4 studerende. Vægt: 15 ECTS. Bacheloren kan tilegne sig og formidle viden om historien før Læringsmål: Den studerende kan efter endt undervisning: 1. Forklare væsentlige samfundsændringer i perioden. 2. Formulere og bearbejde en historisk problemstilling fra før-moderne perioder. 3. Sammenholde andres tolkninger (pensumlitteraturen) med egne tolkninger af problemstillingen. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation kan den studerende eksempelvis fremlægge og diskutere en tolkning af en central kilde eller præsentere og diskutere et centralt værk. Præsentationen skal relateres til projektet. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. 9

10 Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Projektet indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, hvor den relevante faglitteratur er inddraget. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst og relaterer projektets problemstilling hertil, og der argumenteres metodisk-teoretisk for tolkninger af litteratur og/eller kilder. Der konkluderes på grundlag af egne analyser, sammenholdt med tolkninger i den relevante historiske faglitteratur. Den tilegnede viden er formidlet på en måde, der demonstrerer, at den studerende kan relatere begreber og fænomener i perioden til hinanden og med udgangspunkt heri diskutere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Samtidig er fagets konventioner overholdt, hvad angår henvisninger i form af noter m.v., og således, at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturlister og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektet indeholder en begrundet problemformulering. Projektet opregner og beskriver forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddrages i besvarelsen af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives under overholdelse af fagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter m.v. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere og sammenfatte eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Modul 8: Bachelorprojektet Undervisningen består af en række seminar/klyngeaktiviteter, afgrænset kronologisk og/eller tematisk, som danner rammen om og skal understøtte arbejdet med BA-projekterne. Seminarerne omfatter såvel teoretiske og metodiske elementer som formidling af kronologisk og tematisk specifik viden. Bachelorprojektet skrives i tilknytning til disse seminar-/klyngeaktiviteter, som omfatter såvel fremlæggelse af egen problemstilling som opponentrolle i forhold til andres fremlæggelse. Der kræves et realhistorisk kendskab til emne/problemfelt af en dybde, der sætter den studerende i stand til at forholde sig til forskningen om emnet og relatere egne undersøgelser til forskningen. En faglærer skal godkende projektets emneafgrænsning og problemfelt. Projektets omfang: Max. 25 normalsider for 1 studerende, 40 normalsider for 2 studerende, 60 normalsider for 3 studerende. Vægt: 15 ECTS. Bacheloren kan gennemføre en mindre, selvstændig analyse under vejledning. 10

11 Læringsmål: 1. Bacheloren kan afgrænse et emne/problemfelt og formulere en historisk problemstilling 2. Bacheloren kan anvende de teoretiske og metodiske færdigheder, som er øvet under studiets tidligere dele, på en afgrænset historisk problemstilling. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation fremlægger den studerende hovedresultaterne af egen analyse. Eksaminationen tager udgangspunkt i det metodiske og teoretiske grundlag for projektet, men inddrager også den realhistoriske kontekst gennem en diskussion af argumentation og dokumentation i relevante faghistoriske fremstillinger. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 40 min. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den studerende kan reflektere over formulering og afgrænsning af projektets problemstilling. I et projekt, hvor der inddrages kildemateriale, skal der redegøres for valg af kildemateriale, og empiri (kilder) tolkes metodisk stringent. Er analysen baseret på andres fremstillinger, skal argumentation for egen tolkning forholde sig reflekteret til det teoretiske og metodiske grundlag, herunder det kildegrundlag, andres tolkninger hviler på. Den studerendes kan derudover anvende sit realhistoriske kendskab til at argumentere for og sammenligne egne og andres forklaringer. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan afgrænse og formulere en problemstilling og gennemføre en analyse. I et projekt, hvor der inddrages kildemateriale, anvender den studerende kilderne til at beskrive og sammenfatte et historisk hændelsesforløb eller beskrive et fænomen. Er analysen baseret på andres fremstillinger, skal der argumenteres for udvælgelsen af disse, og analysen skal sammenfatte den viden andres fremstillinger repræsenterer. Modul 9: Brug af historien Undervisningen tager sigte på at lære den studerende at analysere, hvordan fortiden er blevet bearbejdet af eftertiden med henblik på at tjene bestemte formål. Undervisningen gennemgår teorier om historiebevidsthed, kollektiv erindring og mytologisering af historien. Teoriernes anvendelse eksemplificeres ved at analysere konkrete eksempler på brug af fortiden i såvel populær historieskrivning som gennem rejsning af monumenter og manifestationer i form af mindedage m.v. De konkrete eksempler skal relatere brugen af fortiden både til den fortid, der henvises til, og til sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning af fortiden finder sted. Undervisningen består af oplæg fra studerende såvel som underviser(e). Pensum udgør i alt ca. 750 sider. Herudover kan der inddrages film, monumenter og andre ikke-skriftlige kilder. Pensum består af den litteratur, der er anvendt i forbindelse med undervisningen (fællespensum ca. 400 sider), og individuelle opgivelser. Vægt: 10 ECTS. Bacheloren kan analysere og kritisk tage stilling til forskellige måder at formidle og bruge fortiden på i erindrings- og identitetspolitiske sammenhænge. Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning: 1. Relatere bearbejdningen af fortiden til den fortid, der henvises til (hvilke dele af fortiden vælges eksempelvis ud og gøres til genstand for hvilken form for bearbejdning). 11

12 2. Relatere bearbejdningen af fortiden til sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted. Prøveform: Ugeopgave. Individuel besvarelse af en bunden opgave, hvor der stilles spørgsmål i det samlede pensum (fællespensum og individuelle opgivelser). Opgavens omfang: Max. 15 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den studerende kan anvende begreber, teorier og metoder fra den teoretiske litteratur til at analysere eksempler, som ikke er blevet gennemgået i undervisningen. Den studerende kan analysere, hvilke dele af en fortid der er blevet valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning, og diskutere hvorfor, både relateret til den fortid, der henvises til, og til forhold i den eftertid, hvor en bearbejdning finder sted. Herudover kan den studerende analysere både form og indhold af eftertidens bearbejdning og diskutere, hvilken betydning bearbejdningens udtryk har haft for virkninger i eftertiden. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan referere den teoretiske del af pensumlitteraturen og sammenfatte eksempler herfra. Den studerende kan, præsenteret for eksempler der ikke er gennemgået i undervisningen, identificere og beskrive, hvilke dele af en fortid, der er valgt ud og gjort til genstand for bearbejdning. Herudover kan den studerende beskrive relevante sociale, politiske og kulturelle forhold i den eftertid, hvor bearbejdningen finder sted, og relatere brugen af fortiden til forhold i eftertiden. Modul 10: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1776 Der udbydes et kursus, som gennemgår og diskuterer hovedtræk af Europas og Danmarks historie fra ca og frem til i dag. I undervisningen lægges der vægt på at fremdrage væsentlige træk ved forskellige perioder og væsentlige udviklingslinjer i historien, samt at diskutere begrundelserne for bl.a. periodiseringer. Derudover skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Pensum består af et bredt/flere brede værker eventuelt suppleret med videnskabelige artikler, der tilsammen dækker hovedtræk i såvel dansk som europæisk historie efter 1776, i alt ca sider. Vægt: 5 ECTS. Bacheloren kan formidle hovedtræk af Danmarks og Europas historie efter Læringsmål: Den studerende kan: 1. Demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale forhold i dansk og europæisk historie efter Uddrage det væsentlige af en tekst og formidle en tilegnet viden i en velstruktureret form Prøveform: Bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Det spørgsmål, der stilles af eksaminator, skal lægge op til i besvarelsen at fremdrage både væsentlige udviklingslinjer og karakteristiske træk ved samfundet i forskellige perioder. Der lægges m.a.o. op til at stille kronologisk brede spørgsmål og spørgsmål, som vedrører grundlæggende samfundsforandringer i historien. Den skriftlige hjemmeopgave skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. 12

13 En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende, inden for det felt spørgsmålet omfatter, har inddraget alle de væsentligste karakteristika ved en periode og har argumenteret for, hvorfor netop disse karakteristika er de væsentligste. Den forudsætter også, at den studerende har omtalt og redegjort for de væsentligste institutioners og aktørers rolle og funktion i en given periodes samfund og i besvarelsen forholder sig kritisk/diskuterede til pensums argumentation for periodisering og væsentlighed/uvæsentlighed. Derudover forudsætter en udtømmende opfyldelse af fagets mål, at den studerende kan redegøre for, hvori de væsentligste forandringer består, og argumentere for, hvorfor de nævnte brud/forandringer er væsentlige. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter endelig, at den studerende kan formidle den viden, han/hun har tilegnet sig på grundlag af pensum, på en velstruktureret og veldisponeret måde. Det stillede spørgsmål skal besvares i hele sin kronologiske og tematiske bredde og således, at der i besvarelsen er en logisk sammenhæng mellem det indholdsmæssige og det formmæssige, dvs. at diskussioner af de væsentligste forhold fylder mest i besvarelsen, og de mindst væsentlige omvendt fylder mindst. Målopfyldelse til karakteren 02: Den minimalt acceptable opfyldelse af fagets mål forudsætter, at væsentlige træk ved en periode er gengivet, herunder at en række væsentlige institutioner og aktører er identificeret (nævnt). Derudover forudsætter den minimalt acceptable besvarelse, at de væsentligste begivenheder og fænomener er indplaceret kronologisk korrekt, og at opgavebesvarelsen i hovedtræk kan gengive pensumlitteraturens beskrivelser af de samfundsmæssige transformationer, der er spurgt til. Besvarelsen skal omfatte spørgsmålet i hele dets kronologiske og tematiske bredde, og opgaven skal være affattet på et rimeligt korrekt dansk (jf. 7). Modul 11: Periode i det 20. århundredes historie Fagelementet supplerer oversigtsforløb i historien efter 1776 (modul 10). Der udbydes undervisningsforløb med en specifik kronologisk og tematisk/geografisk afgrænsning. Den specifikke, af undervisningsudbuddet afgrænsede periode, benævnes i det følgende blot perioden. Undervisningen har form af seminarundervisning. I undervisningen inddrages såvel brede værker/et bredt værk som videnskabelige artikler og/eller kilder (pensum), i alt ca. 900 sider. Herudover består pensum af den litteratur og de kilder, de studerende anvender i deres projekt, i alt minimum 1500 sider. I tilknytning til undervisningen skrives et projekt. Projektet skal ligge inden for undervisningsudbuddets kronologiske og tematiske afgrænsning. Studerende, der læser historie som gymnasietilvalgsfag, og som ikke har bestået Det Samfundsvidenskabelige Basisår, skal inddrage økonomiske og politiske teorier i projektarbejdet. Projektets omfang: Max. 25 normalsider for 1 studerende, 40 sider for 2 studerende og 60 sider for 3 studerende. Vægt: 15 ECTS. Bacheloren kan tilegne sig og formidle viden om væsentlige historiske forandringer i det 20. århundrede. Læringsmål: Den studerende kan: 1. Forklare væsentlige træk i det 20. århundredes historie og relatere økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringsprocesser til hinanden. 2. Afgrænse, formulere og bearbejde historiske problemstillinger fra det 20. århundredes historie. 3. Diskutere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kildegrundlag og det metodisk-teoretiske grundlag for deres tolkninger. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation kan den studerende eksempelvis fremlægge og diskutere 13

14 en tolkning af en central kilde eller præsentere og diskutere et centralt værk. Præsentationen skal i alle tilfælde relateres til projektet. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Projektet indeholder en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Analysen inddrager den relevante historiske kontekst og relaterer projektets problemstilling hertil, og der argumenteres metodisk-teoretisk for tolkninger af litteratur og/eller kilder. Der konkluderes på grundlag af egne analyser, sammenholdt med tolkninger i den historiske faglitteratur. Den relevante litteratur (og evt. kilder) er fundet, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, der demonstrerer en sikker viden om grundlæggende træk i perioden. Samtidig er fagets konventioner overholdt, hvad angår henvisninger i form af noter m.v., således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan diskutere tolkninger både i projektet og den historiske faglitteratur og kan præcisere, hvori de centrale forskelle i forklaringer består (forskelligt kildegrundlag, forskellige tolkninger af samme kildegrundlag, eller forklaringer der bygger på grundlæggende forskellige teorier m.v.) Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Projektet indeholder en begrundet problemstilling. Analysen opregner og beskriver forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddrages i besvarelsen af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives under overholdelse af fagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter m.v. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Modul 14: Supplerende metodefag Studienævnet udbyder en række mindre kurser, hvis formål er at understøtte den studerendes arbejde med at finde og tolke kildemateriale og med selvstændigt at rekonstruere et stykke fortidig virkelighed. Kurserne omfatter forskellige typer af kildemateriale og forskellige måder at analysere og anvende kildemateriale på. Dokumenthåndtering indgår som obligatorisk kursus. Herudover kan studienævnet vælge at skifte øvrige supplerende metodefag ud fra år til år. Målbeskrivelser og målopfyldelse for de enkelte kurser udmeldes af kursets koordinator ved semesterstart. Vægt: Hvert kursus 5 ECTS, hele kurset 15 ECTS. Modul 14 I: Supplerende metodefag 1: Dokumenthåndtering (5 ECTS) Modul 14 II: Supplerende metodefag 2: (5 ECTS) Modul 14 III: Supplerende metodefag 3: (5 ECTS) Prøveform: Hvert af de 3 supplerende metodefag bestås ved aktiv deltagelse. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Dokumenthåndtering 14

15 Formålet med kurset er at give deltagerne redskaber til at finde og vurdere arkivalier/kildemateriale til belysning af historiske problemstillinger. Kurset skal introducere til institutionen arkiv og arkiveringssystemer (bl.a. proveniensprincippet) og introducere redskaber til at benytte arkiverne (registraturer m.v.). Der gives eksempler på de mange forskellige typer af dokumenter, arkiver rummer, og eksempler på, hvordan de kan benyttes i konkrete undersøgelser. Herudover introduceres til de mange kildesamlinger og dokumenter, der i dag er tilgængelige via internettet, og til de overvejelser, man bør gøre sig ved brug af dokumenter hentet fra nettet. Undervisningen har form af seminarundervisning. Praktiske øvelser og mindre case-studier indgår som en central del af undervisningen. Vægt: 5 ECTS. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Ud fra viden om forskellige arkivers arbejdsområder og arkiveringsprincipper v.h.a. registraturer og andre hjælpemidler finde frem til relevant kildemateriale. 2. Finde relevant kildemateriale på internettet og vurdere dette materiale. Prøven i dokumenthåndtering bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Øvelsesopgaverne består i at finde kildemateriale og vurdere dette. Ansvarlig for undervisningen udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for beståelse ved aktiv deltagelse. For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Målopfyldelse til karakteren 12. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende kan opregne, hvilke arkivfonde det vil være relevant at søge materiale i, og kan argumentere for hvorfor, og at den studerende samtidig v.h.a. registraturer og netbaserede søgeredskaber har fundet frem til de mest relevante arkivfonde. Derudover kan den studerende finde relevant materiale på internettet, redegøre for principper for tilgængeliggørelse af materialet og herudfra bedømme, hvilken indflydelse principper for tilgængeliggørelse kan have for pålideligheden, og hvor dækkende materialet er sammenlignet med fx. de originale arkivfonde. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået): Den minimalt acceptable opfyldelse af fagelementets mål (bestået) forudsætter, at den studerende kan opregne nogle arkivfonde, det vil være relevant at søge i, og v.h.a. registraturer og netbaserede søgeredskaber finde relevante arkivfonde. Derudover kan den studerende finde relevant materiale på internettet og redegøre for hovedtræk i principper for tilgængeliggørelse af materialet. 7 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang En opgaves eller et projekts maksimale omfang fastsættes i studieordningen som sidetal (antal normalsider) Ved aflevering af skriftlige opgaver skal en opgaves eller et projekts omfang angivet i tegn med mellemrum angives på forsiden/opgavens første side. En normalside i forbindelse med skriftlige opgaver og projekter svarer til 2700 tegn med mellemrum. Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter og litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad og indholdsfortegnelse ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal altid stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Uanset hvilket sprog skriftlige opgaver og projekter er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsen. Den sproglige præstation skal indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Til grund for denne selvstændige vurdering af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed, samt stilistisk sikkerhed. Derudover indgår den sproglige 15

16 præstation i den samlede vurdering, idet der er en nøje sammenhæng mellem evnen til at udtrykke sig skriftligt og kvaliteten af argumentationen i opgaven eller projektet. Ingen prøve kan vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, forstået som ortografisk og grammatisk korrekthed og stilistisk sikkerhed, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke-bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Projekter og andre skriftlige hjemmeopgaver skal normalt affattes på dansk. Studienævnet kan dog tillade studerende at aflægge prøver på fremmedsprog. Ansøgning herom fremsendes til studienævnet. Studienævnet har givet en generel dispensation til, at prøver kan aflægges på norsk, svensk og engelsk. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk, andre fremmedsprog kun efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår ikke i de for projektet fastsatte minimums- og maksimumsidetal pr. studerende. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Ved skriftlige prøver, som udarbejdes af en gruppe, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 8 Regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Bacheloruddannelsen i Historie skal være afsluttet senest 5 år efter, den er påbegyndt. 9 Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Der forudsættes evne til at læse moderne dansk, norsk, svensk og engelsk på akademisk niveau. Obligatorisk pensum kan være på disse sprog. Materiale på andre sprog kan indgå i undervisningen. Det skal da fremgå af beskrivelse af kurset, og der skal være alternative kursustilbud uden særlige sproglige krav. 10 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den førstkommende eksamen og alene for denne. 11 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. 12 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september Korrektioner i 2007 er foretaget som følge af ny eksamensbekendtgørelse (ophævelse af gruppeeksamen) og ny karakterbekendtgørelse. Korrektionerne i 2010 er gennemført, så det tydeliggøres at modul 14 består af 3 individuelle fag, hvilket også vil fremgå af eksamensbeviset fremover. 13 Ændringer til studieordning Pr. 1. juni 2012 er der sket følgende ændringer i studieordningen: I 4 præciseres det, at uddannelsens betegnelse på dansk er bachelor i Historie. 16