Læseplan for valgfaget håndværk og design
|
|
|
- Alfred Christensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læseplan for valgfaget håndværk og design
2 Indhold Indledning 3 Trinforløb for / klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 Innovation og entreprenørskab 8
3 Indledning Faget håndværk og design som valgfag er toårigt og kan placeres fra 7. klassetrin. Elever, der har deltaget i to års undervisning i valgfaget håndværk og design, kan indstille sig til prøve efter de gældende regler. Undervisningen på valghold i håndværk og design bygger oven på de færdigheder og den viden, eleverne har opnået i den obligatoriske undervisning. Eleverne skal i valgfaget beherske håndværks- og designprocesser og arbejde udforskende, problemløsende og evaluerende med henblik på at fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal arbejde med innovative og entreprenante tilgange i udførelsen af produkter. Eleverne skal tilegne sig viden om materiel kultur - i elevernes hverdag, i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal kunne tage stilling til spørgsmål vedrørende ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af værktøjer, redskaber, materialer og produkter. Elevernes tillid til egne muligheder og oplevelse af tilfredsstillelse ved produktrealisering fremmes gennem faglig og selvstændig stillingtagen til designprocesser, forarbejdningsprocesser og produkter. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr.1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Læseplan for valgfaget håndværk og design 3
4 Trinforløb for / klassetrin I valgfaget håndværk og design skal elevernes bygge oven på deres færdigheder og viden om værktøj, forarbejdning og design. Eleverne skal blive i stand til at anvende værktøj, redskaber, maskiner og teknikker på en mere avanceret måde, og de skal lære selvstændigt at tilrettelægge mere komplicerede håndværksprocesser. Forarbejdningsprocesserne kræver stigende grad af selvstændighed hos eleverne i forhold til valg og anvendelse af teknikker og mere specialiserede maskiner. Eleverne skal lære at forholde sig til naturlige, forarbejdede og syntetiske materialer og ud fra en opgave foretage selvstændige materialevalg blandt både bløde og hårde materialer. Eleverne skal desuden lære at forarbejde materialer i forhold til form, funktion og det æstetiske udtryk set i forhold til en materiel kultur i hverdagen og kulturer før og nu. I design skal eleverne lære at udvikle innovative og entreprenante ideer, som giver værdi for andre. Eleverne skal lære at målrette og realisere produkter med inspiration fra en alsidig materiel kultur og ud fra viden om form, funktion og æstetik. Håndværk forarbejdning Kompetenceområdet håndværk forarbejdning omfatter fem færdigheds- og vidensområder: Håndværktøj og redskaber fokuserer på, at eleverne skal blive i stand til at anvende værktøj, redskaber og maskiner på en mere avanceret måde. Teknikker fokuserer på, hvordan allerede tillærte teknikker kan anvendes på andre og mere færdighedskrævende måder. Arbejdsformer fokuserer på, at eleverne bliver i stand til selvstændigt at tilrettelægge komplicerede håndværksprocesser. Maskiner fokuserer på, at eleverne bliver i stand til at anvende de i det obligatoriske fag tillærte maskiner på en mere avanceret måde. De på valgfagsniveau tilladte maskiner introduceres og indlæres. Sikkerhed fokuserer på såvel den generelle som den arbejdsmæssige sikkerhed. Håndværktøj og redskaber Først skal eleverne opnå et vidensniveau og kropslige erfaringer, som medfører, at de kan anvende de håndværktøjer og redskaber, som på valgfagsniveau er tilladte og formålstjenstlige. Eleverne skal arbejde med en større vifte af håndværktøjer og redskaber fx kuglehovedhammer, båndkniv, finere broderinål, rulleskærer. Ligeledes skal der arbejdes med værktøjer og redskaber på en mere specialiseret måde. Senere skal eleverne arbejde med forløb, som træner og videreudvikler deres færdigheder med værkstedets tilgængelige håndværktøjer og redskaber for derigennem at kunne beherske disse. Teknikker Først arbejder eleverne videre med de teknikker, som er tillært i den obligatoriske undervisning. Gennem arbejdet opnår eleverne et vidensniveau og kropslige erfaringer, som medfører, at eleverne kan anvende de teknikker, som er formålstjenstlige til opgaven. Der skal arbejdes med opgaver, hvor hensigten er styrende for de anvendte teknikker. Senere skal eleverne konsolidere deres færdigheder i specialiserede teknikker gennem designopgaver. Gennem faserne udvides mængden af teknikker, som præsenteres, så eleverne har forskellige teknikker at vælge imellem, når de skal arbejde med 4 Læseplan for valgfaget håndværk og design
5 næste designforløb. Fx dekorering med kombination af teknikker, rundstrikning, endetræsdrejning, svejsning, smedning, hærdning og anløbning. Arbejdsformer Først skal eleverne i arbejdet med håndværk instrueres i, hvordan arbejdsprocesser kan tilrettelægges, og de skal desuden opøves i selvstændigt at disponere håndværksprocesser. Eleverne skal blive i stand til at vurdere rækkefølgen i arbejdsprocesserne samt kunne erkende en evt. nødvendighed i at vende tilbage til tidligere trin i processen ud fra hensynet til designidéen. Senere skal der gennem komplicerede arbejdsopgaver arbejdes med, at eleverne får viden om komplekse og sammensatte håndværksmæssige arbejdsopgaver og efterfølgende selvstændigt kan disponere disse arbejdsprocesser. Eleverne skal blive i stand til at opdele arbejdsprocessen i delelementer, som eleverne kronologisk eller i anden rækkefølge kan definere, forklare og udføre i praksis. Eleverne skal kunne udføre arbejdet individuelt, såvel som i samarbejde med andre. Maskiner Først skal eleverne under vejledning og senere selvstændigt anvende flere maskiner, fx svejseapparat, overlocker, drejebænk og stifte bekendtskab med allerede kendte maskiners bredere anvendelsesmuligheder (henvisning til 26 Når klokken ringer s. 92). Ud fra alder, modenhed og motorisk udvikling kan eleverne først under vejledning og senere på selvstændig basis anvende flere maskiner ud fra hensigt. Senere skal eleverne i arbejdsprocesserne selvstændigt kunne udvælge, begrunde og anvende de tilladte maskiner ud fra en hensigt. Underviseren vil stadig være den ansvarlige og skal om nødvendigt guide eleverne i arbejdet med maskinerne. Sikkerhed Først skal eleverne opnå et vidensniveau og kropslige erfaringer, som medfører at eleverne er i stand til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med maskiner, redskaber, materialer og værktøjer. Eleverne skal modtage instruktion i værnemidler, samt kende til de i værkstederne forekommende førstehjælpsmidler. Senere skal eleverne i forbindelse med arbejdsopgaver forsvarligt kunne gøre rede for og beherske værkstedets værktøjer, redskaber og maskiner. Eleverne arbejder endvidere med, hvordan forsvarlig bortskaffelse af affald håndteres. Læseplan for valgfaget håndværk og design 5
6 Håndværk materialer Kompetenceområdet håndværk materialer består af fire færdigheds- og vidensområder: Materialekendskab fokuserer på, at eleverne skal lære at skelne mellem naturlige, forarbejdede og syntetiske materialers kvaliteter med henblik på at de selvstændigt kan vurdere og foretage materialevalg efter hensigten med produktets form, funktion og æstetik ud fra den pågældende design opgave. Materialeforarbejdning fokuserer på, at eleverne skal lære at skelne mellem forarbejdningens forskellige niveauer og disses gradvise påvirkning af materialer med henblik på, at eleverne selvstændigt kan vurdere, hvornår et produkt er gennemarbejdet. Materialekomposition og udtryk fokuserer på, at eleverne lærer at begrunde valg af komposition, form og farve i håndværksprodukter samt arbejde selvstændigt med produkters æstetiske udtryk efter hensigten med produktet, set i forhold til den materielle kultur i hverdagslivet og forskellige kulturer før og nu. Materialesikkerhed fokuserer på, at eleverne skal lære at håndtere materialer sikkerhedsmæssigt forsvarligt, først efter instruktion og senere selvstændigt. Materialekendskab Først skal eleverne møde et varieret udvalg af naturlige, forarbejdede og syntetiske materialer i forskellige kvaliteter. Eleverne skal på baggrund af tilegnet viden om materialers opbygning og egenskaber kunne skelne mellem forskellige materialers kvaliteter. Målestokken for kvalitet kan variere, men der kan fx tages stilling til holdbarhed, anvendelse, æstetik eller bæredygtighed. Senere skal eleverne, på baggrund af tilegnet viden om materialers kvaliteter samt erfaring med eget praktisk arbejde, selv udvælge og anvende de rette materialer til håndværksprodukter alt efter hensigten med produktet. Ressourcemæssige overvejelser skal inddrages. Materialeforarbejdning Først arbejdes der med at skelne mellem forarbejdningsniveauernes påvirkning af materialet fra en let forarbejdning til en mere gentagende og vedvarende påvirkning. Med forarbejdningsniveauer tænkes der på de forskellige grader af forarbejdning, der påvirker og ændrer et materiale fra forarbejdningens start til det ønskede resultat er opnået. Fx kan der fokuseres på forskellige grader af slibning set i forhold til træsort eller forskellige grader af vævetæthed set i forhold til det valgte vævemateriale. Senere skal eleverne selvstændigt kunne vurdere progressionen i forarbejdningsprocessen ud fra sansemæssige erfaringer og vurderinger, og herudfra afgøre, hvornår forarbejdningen skal afsluttes af hensyn til det færdige produkts ønskede æstetik, form og funktion. Fx er filtning af uld en forarbejdningsproces, hvor der arbejdes med at vurdere progressionen i filteprocessen ud fra den taktile sans, og eleverne skal kunne afgøre, hvornår de har opnået en passende fasthed i det filtede materiale set i forhold til det filtede produkts formål og æstetik. Materialekomposition og udtryk Først skal eleverne arbejde med at begrunde valg af farve, form og komposition i arbejdet med at udforme håndværksprodukter. Der kan fx arbejdes med begrundede kontraster i form af lyse og mørke træsorter, runde og kantede former, ru og glatte overflader, massive og transparente tekstiler. Senere skal eleverne arbejde selvstændigt med produkters forskellige æstetiske udtryk. Der kan fx arbejdes med udførelse af en æske fremstillet i bløde og hårde genbrugsmaterialer, hvor et nutidigt sansemæssigt udtryk skabes på basis af historiske æsker, som de har forekommet i hverdagslivet eller i forskellige kulturer. Materialesikkerhed Først skal eleverne lære at håndtere forskellige materialer forsvarligt ved fx at anvende forskellige fastspændingsmetoder, sikkerhedsudstyr til maskiner og udsugning. Desuden skal eleverne anvende personlig beskyttelse som fx handsker, forklæde, sikkerhedsbriller, hårnet og høreværn. Senere skal eleverne på eget initiativ anvende både det lovpligtige sikkerhedsudstyr og de personlige beskyttelsesforanstaltninger, der er til rådighed. Eleverne skal, på baggrund af den viden de har om sikkerhedsforanstaltninger og risikomomenter, håndtere materialerne forsvarligt i forhold til sig selv, de øvrige elever, lærer og lokale. 6 Læseplan for valgfaget håndværk og design
7 Design Kompetenceområdet design omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Idéudvikling fokuserer på, at eleverne skal lære at udvikle idéer fra den materielle kultur til at kunne udvikle ideer med innovative og entreprenante kvaliteter, som giver værdi for andre. Eksperiment og analyse fokuserer på, at eleverne ved hjælp af analyser og eksperimenter tilpasser produktet efter disse, samt overvejer hvordan aftagere og målgrupper kan inddrages. Produktrealisering fokuserer på, at eleverne med udgangspunkt i den materielle kultur kan realisere produkter med stigende kompleksitet. Evaluering fokuserer på, at eleverne erhverver sig evalueringskompetencer, som tager udgangspunkt i designproces og produkt, egen læring samt innovative og entreprenante muligheder. Idéudvikling Først skal eleverne udvikle idéer med udgangspunkt i tematikker omkring den nutidige materielle kultur, fra forskellige tidsperioder og globale kulturer. Eleverne skal ved hjælp af inspiration bl.a. fra internettet og andre medier indsamle idéer ved anvendelse af forskellige idéudviklingsmetoder. Senere skal eleverne opnå kendskab til innovation og entreprenørskab og kan ved innovative tilgange og behovsanalyser videreudvikle ideer, som kan have værdi for andre end dem selv, hvilket indebærer at eleverne skal kunne sætte sig ind i andres ønsker og behov i relation til et givent produkt. Eksperiment og analyse Først skal eleverne med viden om analysers og eksperimenters betydning for designprocesser kunne tilpasse arbejdsgangene med materialer og forarbejdninger. Analysen handler om, hvorvidt det planlagte produkts funktion passer til det formål, som skal opfyldes og om udformningen er hensigtsmæssig i relation hertil. Senere skal eleverne arbejde selvstændigt med analyser og eksperimenter i forhold til produktet. Modeller og prototyper skal indgå i designprocessen. Eleverne skal foretage overvejelser over, hvordan aftagere eller målgrupper inddrages. Produktrealisering Først skal eleverne med inspiration og undersøgelser fra hverdagslivet selvstændigt planlægge arbejdsprocesser og ud fra funktions- og formovervejelser vælge hensigtsmæssige materialer og værktøjer, redskaber og maskiner ved udførelsen af det gennemtænkte produkt. Senere skal eleverne med inspiration fra den alsidige materielle kultur kunne realisere produkter, som fx er kombineret af flere forskellige materialer og derfor sandsynligvis forarbejdet med en højere grad af kompleksitet. Elevernes viden om form, funktion og æstetik skal bringes i spil i forbindelse med produktrealiseringen. Evaluering Først skal eleverne med deres viden om evaluering af designproces og produkt evaluere egne gennemførte designprocesser med overvejelser over idé, mål, form, funktion, æstetik og kommunikativ værdi fra den første spæde idé og frem til det færdige produkt. Evalueringen omfatter overvejelser over elevernes egne læreprocesser i relation til faget. Senere skal eleverne med deres viden om evaluering kunne evaluere egne og andres idéer og produkter med udgangspunkt i, hvilke innovative og entreprenante muligheder de fremstillede produkter repræsenterer. Elevernes evaluering omfatter overvejelser over egen aktuelle læring og fremtidige læringspotentialer. Læseplan for valgfaget håndværk og design 7
8 Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Håndværk og design har en særlig forpligtigelse til at innovation og entreprenørskab skal indarbejdes i og være en integreret del faget. Håndværk og design handler om at skabe nye, forbedrede produkter med personligt præg ved hjælp af håndværksmæssige færdigheder. Efterhånden som eleverne i undervisningen begynder at magte håndværksmæssige færdigheder stilles de overfor udfordringer om at forny, forbedre eller eksperimentere sig frem til produkter, som for eleverne er innovative. Det er i den forbindelse væsentligt at værdsætte innovation set fra elevernes niveau, hvilket vil give dem motivation til at fortsætte arbejdet med innovative håndværks- og designprocesser. Parallelt med innovative designprocesser introduceres elever for entreprenante tilgange. Eleverne skal have fokus på, hvordan de fremstillede produkter kan have værdi for andre. Man kan forestille sig et lokalt samarbejde om fx at lave legeredskaber til en institution, og i den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at inddrage de kommende brugere og spørge til, hvilke problematikker de ønsker en løsning på. Hermed får eleverne anskueliggjort, hvilke behov brugerne har og dermed hvilke problematikker eleverne skal inddrage i deres videre proces frem mod et produkt, som opfylder brugerens ønske. Efterhånden som de håndværksmæssige færdigheder styrkes, kan andre lokale partnere inddrages i samarbejdet. De innovative og entreprenante arbejdsmetoder i valgfaget peger ligeledes frem mod erhvervsuddannelserne. 8 Læseplan for valgfaget håndværk og design
Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.
Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af
Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indledning Valgfaget billedkunst er et-årigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Konstruktion og design
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design
Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Håndværk og design Fælles Mål
Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Slutmål og undervisningsplan for faget Sløjd
Sløjdundervisningens formål: Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere
FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læseplan for faget håndværk og design
Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Når katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:
LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE: TRIN 1 1 Formål For at træne dig i at sætte fokus på din måde at lære på, at blive mere bevidst om hvad, og hvordan, du lærer noget nyt, og hvad dette så betyder
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN
ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN Vi vil lægge os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: HÅNDVÆRKTØJ - FORARBEJDNING (Eleverne kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning
Hedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Rammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læseplan for faget engelsk. 10. klasse
Læseplan for faget engelsk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 6 Kultur og samfund 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Målstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
DESIGNPLAN - FOR FYNSLUNDSKOLEN
DESIGNPLAN - FOR FYNSLUNDSKOLEN 1 Baggrund for design på Fynslundskolen: Følgende designplan ligger til grund for Kolding Kommunes beslutning om, at alle kommunens skoler skal udarbejde en designplan.
Læseplan for faget dansk. 10. klasse
Læseplan for faget dansk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Fremstilling 6 Fortolkning 8 Kommunikation 9 It og medier 10 Innovation og entreprenørskab 11 Uddannelsesafklaring
geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Om besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Kompetencemål i læreruddannelse formulerer forventninger til, hvad studerende skal tilegne sig gennem studieforløbene og ikke
Håndværk og design. Måloversigt
og design Måloversigt Denne side er helt bevidst uden indhold Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompe tencer til at
principper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læseplan for faget historie
Læseplan for faget historie Indledning Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb 3. 4. kl., 5. 6. kl. og 7. 9. kl. Mennesker tager
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Skolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK)
BEK nr 710 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften
Kulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
ArbejdsPladsVurdering
ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Direktionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected] www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Teori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
