Beethoven og Nielsen

Transkript

1 Beethoven og Nielsen Solist / Hrachya Avanesyan, violin Onsdag 26. september kl. 19:00 Maribo Hallen Torsdag 27. september kl. 19:30 VU-Hallen, Vordingborg Fredag 28. september kl. 19:30

2 Aftenens dirigent / Lan Shui PROGRAM Solist / Hrachya Avanesyan, violin Pernille Louise Sejlund (1979-) Bubbles 7 Lan Shui Lan Shui har været kunstnerisk leder og chefdirigent ved Singapore Symphony Orchestra siden 1997 og tiltrådte i 2007 derudover stillingen som chefdirigent for Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Under Lan Shuis ledelse har Singapore Symphony Orchestra udviklet sig til et orkester i verdensklasse, og han har sammen med orkestret eksklusivaftale med plademærket BIS. Han har dirigeret orkestret på flere meget roste turneer i Tyskland, Schweiz, Japan, Kina, Hong Kong, Taiwan, Frankrig, Spanien og USA. Som gæstedirigent har Lan Shui stået i spidsen for en lang række orkestre både i USA, Canada og Europa bl.a. Baltimore Symphony, Detroit Symphony, Houston Symphony, Minnesota Orchestra, Deutsches Symphonie Orchester (Berlin), Göteborg Symfoniorkester samt Radioorkestrene i Frankfurt og Stuttgart. Han har optrådt på festivaler som Tanglewood, Aspen, Round Top, Eastern Music og Casals Festivalen. Lan Shui er født i Hangzhou i Kina, har studeret komposition på konservatoriet i Shanghai og har taget eksamen i direktion fra konservatoriet i Beijing. I 1986 fortsatte Lan Shui sine studier ved Boston University og deltog i Tanglewood Festivalen, hvor han arbejdede tæt sammen med Leonard Bernstein. Fra var han assistent for dirigenten David Zinman ved Baltimore Symphony Orchestra. Fra var han Neeme Järvis assistent ved Detroit Symphony og Kurt Masurs assistent ved New York Philharmonic samtidig med, at han deltog i Boulez og Cleveland Orchestras Young Conductors Project i Paris. Siden 1998 har Lan Shui indspillet over 16 cd er på plademærket BIS. Hans cd, Seascape, blev valgt som en af de bedste udgivelser i 2007 af International Music Web. Han har modtaget flere internationale priser bl.a. fra Beijing Arts Festival, New York Tcherepnin Society, Besancon dirigentkonkurrencen i Frankrig og Boston University (Distinguished Alumni Award). 4 Carl Nielsen ( ) Ludwig van Beethoven ( ) Violinkoncert, opus 33 (1911) 36 Praeludium Largo Allegro cavalleresco Poco adagio Rondo: Allegretto scherzando Symfoni nr. 7, a-dur, opus 92 (1812) 37 Poco sostenuto Vivace Allegretto Presto Allegro con brio 5

3 Programnoter / Knud Ketting PERNILLE LOUISE SEJLUND BUBBLES Tag en indånding og pust......ud af tomheden kommer boblerne Først få, så flere og flere De er lavet af sæbe, luft og lyd De flyver vægtløse rundt med tynde regnbuehinder som pludselig brister Et virvar af skønhed De daler ned fra det høje loft og blander sig med hinanden og med musikkens vibrationer Motorens minimalistiske brummen blæser boblerne ud En blanding af sæbe, luft og lyd Det er næsten som en ufrivillig dans uden fast beat og uden særligt formål Tiden er underordnet Tag en indånding og pust. Carl Nielsen Violinkoncert I et brev fra november 1911 formulerede Carl Nielsen meget præcist, hvorfor han fandt det svært at komponere en koncert til violinisten Peder Møller: Det skal være god musik og dog hele tiden tage hensyn til soloinstrumentets udfoldelse i det bedste lys, altså: indholdsrigt, populært og brillerende uden at blive overfladisk. Det er modsætninger, som må og skal mødes og gå op i en højere enhed. Det morer mig meget. Umiddelbart inden Nielsen tog fat på violinkoncerten, havde han afsluttet sin tredje symfoni, Sinfonia espansiva, hvor han eksperimenterer betydeligt mere med tonaliteten, end han tillod sig selv at gøre, da han nu for første gang skulle prøve kræfter med koncertformen. Soloinstrumentet var så heldigvis det, som han selv havde lært at spille på allerede som barn, og som han siden var blevet konservatorie-forfinet så meget på, at han havde kunnet konkurrere sig til en plads i Det Kgl. Kapel en plads, som det så siden var lykkedes ham at skifte ud med en kapelmesterpost ved Det Kgl. Teater. Den nye violinkoncert blev (sammen med Sinfonia espansiva) uropført ved en koncert i Odd Fellow Palæet den 28. februar 1912, og allerede under prøven var stemningen høj: Orkestret var ganske ude af sig selv i anledning af Peder Møllers udførelse af koncerten, og på mig dryppede der også flere gange under såvel symfonien som under violinkoncerten, berettede Nielsen, som selv dirigerede. Også selve koncertaftenen forløb så flot, at komponisten blev helt forundret: Jeg spørger som hin græske taler: Har jeg sagt noget dumt, folket jubler? Hvilken enighed i pressen, det er sikkert intet godt varsel, men det er jo alligevel denne verdens goder, og dem må man også smage engang. Var koncerten ikke så voldsomt eksperimenterende i tonal henseende, bød den til gengæld solisten på betydelige spilletekniske udfordring er. Efter Peder Møller gjorde bl.a. Nielsens svigersøn Emil Telmányi en stor indsats for at gøre værket til en del af det internationalt gangbare repertoire. Men egentlig er det først den dansk etablerede Internationale Carl Nielsen Konkurrence, der for alvor har formået at sprede budskabet om denne violinistiske udfordring til unge begavede musikere verden over. Hvert fjerde år stævner de til Odense for at kappes om, hvem der kan yde denne musik størst mulig retfærdighed. Og siden spreder de bedste af dem deres glæde over at mestre værket til koncertgængere verden over. Som for eksempel os her i aften. Beethoven Symfoni nr. 7 Dansens Apoteose. Det var den karakteristik, som Wagner knyttede til A-dur symfonien, og dermed understregede han den væsentlige rolle, det rytmiske spiller hele vejen gennem værket, som Beethoven efter en længere s ymfonisk pause skabte mellem sommeren 1811 og maj Førsteopførelsen fandt sted i Wien den 8. december 1813 ved en velgørenhedskoncert arrangeret af Beethovens ven, Johann Nepomuk Mälzel (opfinderen af metronomen). Hovednummeret ved koncerten var ikke den nye symfoni, men derimod Beethovens musikalske skildring af slaget ved Vittoria tidligere på året, et næsten absurd stykke programmusik betitlet Wellingtons Sejr, komponeret til et af Mälzels mekaniske instrumenter, men til lejligheden udsat for stort symfoniorkester. Succesen var så stor, at koncerten måtte gentages. Blandt vi o li nisterne i orkestret var komponi sten Louis Spohr, som senere har beskrevet, hvordan Beethoven dirigere de: Så snart der forekom et sforzando, rev han begge arme, som han hidtil havde holdt korslagt på brystet, fra hinanden med stor voldsomhed. Ved et piano bøjede han sig ned, og desto dybere, jo svagere han gerne ville have det. Hvis der derefter fulgte et crescendo, rettede han sig lidt efter lidt op og foretog, når han nåede forte et spring i vejret. Uden at han selv vidste af det, råbte han også tit midt i musikken for at få et forte endnu stærkere. Disse koncerter blev indledningen til en kort, glorværdig periode, hvor Beethoven stod i centrum af det wienske koncertliv. Ved det grosse musikalische Akademie, som afholdtes den 29. november 1814, mens den såkaldte Wienerkongres søgte at få styr på Europas politiske forhold efter napoleonskrigene, var således intet mindre end to kejserinder samt kongen af Preussen og næsten samtlige fyrstelige deltagere i kongressen til stede. Og alle disse højhed er blev diverteret med den syvende symfoni (på plakaten kaldt Den nye store Symfoni), en til lejligheden komponeret kantate Der glorreiche Augen blick og Wellingtons Sejr med tidens berømteste musikere i orkestret. På grund af succesen blev såvel symfonien som slagsymfonien omgående udgivet. Men der fandtes også skeptikere i samtiden. Musikpædagogen Friedrich Wieck (far til pianisten og komponisten Clara Wieck, der blev gift med Schumann) har således senere fortalt, at både kendere og lægfolk havde været enige om, at især første og sidste sats af den syvende symfoni kun kunne være skrevet i beruset tilstand. Det kan vi vist kun skrive under på i dag, hvis det skal tages i overført forstand. 6 7

4 Aftenens solist / Hrachya Avanesyan Hrachya Avanesyan Armenske Hrachya Avanesyan betragtes som en af de mest inspirerende kunstnere i sin generation. Han begyndte at studere violin i en alder af seks, og allerede som 10-årig vandt han førsteprisen ved Den Armenske Republiks Konkurrence for unge studerende. Som 16-årig flyttede han med sin familie til Belgien, hvor han studerede på Det Kongelige Belgiske Musikkonservatorium fra 2003 til 2008 hos Igor Oistrakh, søn af den legendariske David Oistrakh. Siden 2007 har han derudover studeret på Queen Elisabeth College of Music i Belgien hos Augustin Dumay. Allerede som 20-årig vandt Avanesyan førsteprisen i Yehudi Menuhin konkurrrencen, og i 2008 slog han for alvor sit navn fast som vinder af den prestigefyldte danske Carl Nielsen Konkurrence i Odense. Herefter tog en international karriere fart, og i løbet af de senere år har Avanesyan optrådt som solist med en lang række orkestre bl.a. Belgian National Orchestra, London Chamber Orchestra, Tokyo Metropolitan Symphony Orchestra, BBC National Orchestra of Wales, Lisbon Metropolitan Orchestra og Belgrade Philharmonic. Også herhjemme har han gæstet danske orkestre som solist med Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og DR SymfoniOrkestret. Avanesyans forbindelse til Danmark understreges yderligere af hans samarbejde med den herboende internationalt anerkendte pianist, Marianna Shirinyan, på deres store Skandinaviensturné i Han har dertil optrådt med store navne som Joshua Bell og Maxim Vengerov og givet en lang række kammerkoncerter ved de etablerede kammermusikfestivaler som Montpellier Festival, Menton Festival og Strasbourg Festival. Hrachya Avanesyan spiller på en Stradivarius Piatti violin fra

5 Kommende koncerter Lørdag 6. oktober kl. 19:30 Fredag 5. oktober kl. 19:30 Lørdag 6. oktober kl. 18:00 Malmö Konserthus Medvirkende / Yana Kleyn, sopran / Niels-Jørgen Riis, tenor / Günter Haumer, baryton / DKDM Kammerkor / Københavns Drengekor / Kammerkoret Hymnia / Kammerkoret Camerata Britten / War Requiem War Requiem Brittens storslåede og sjældent spillede War Requiem. Værket heler sårene efter to verdenskrige og er et af det tyvende århundredes mest gribende forsvar for humanisme og pacifisme. Britten skrev War Requiem til indvielsen af den genopbyggede katedral i den engelske by Coven-try i Teksten tog han fra den katolske dødsmesse afbrudt af ni digte af Wilfred Owen. Denne aften fremføres teksten af tre fremtrædende solister og intet mindre end fire kor. Dirigent / Marc Soustrot Solist / Christoph Prégardien, tenor / Henrik Halén, horn Medvirkende / Malmö Symfoniorkester / DR PigeKoret Holst / 7 Part-Songs Britten / Serenade for tenor, horn og strygere Holst / Planeterne Malmö Symfoniorkester Denne aften bytter vi koncertsal med Malmö Symfoniorkester, der gæster Konservatoriets Koncertsal og bl.a. spiller Holsts mesterværk: Planeterne. Koncerten ledes af Malmö Symfoniorkesters nye chefdirigent, Marc Soustrot. Koncerten er en del af Øresundsfestivalen, Music Around. Koncerten er en del af Øresundsfestivalen, Music Around, og er en fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Marc Soustrot Københavns Drengekor 10