3.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar juni Forberedende Voksenundervisning

Transkript

1 3.1 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Undervisningsministeriet Forberedende Voksenundervisning

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Han var lige ved at over for rødt lys. 2. Der stod en høj ude i haven. 3. Børnene synes, at deres far har en indstilling. 4. Pigen var og måtte blive hjemme. 5. Der manglede to i den lokale skole. 6. Han var ikke før på den slags problemer. 7. Manden kom hen mod stoppestedet. 8. Drengen frøs så meget, at hans læber var. 9. Der var ingen for det, han havde gjort. 10. Hun var meget træt af sine pligter. FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 1 af 13

3 11. De krav, der stilles, er blevet med årene. 12. Da han havde ordnet haven, han terrassen. 13. Hun havde alle sine penge, inden der var gået en uge. 14. Drengen havde hul på sine bukser. 15. Jægerne havde skudt både og fasaner. 16. Han havde en af, at vejret ville ændre sig. 17. Han havde alle venner og bekendte til festen. 18. Den nyansatte ikke, hvad han gik ind til. 19. Der måtte en til, før valget var afgjort. 20. Huset skulle kalkes, efter at det var blevet pudset. FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 2 af 13

4 Opgave i læseteknik Vejledning I den nedenstående tekst er der slettet nogle ord og indsat parenteser med fire valgmuligheder. Læs teksten og sæt en streg under det ord, der passer i sammenhængen. Læs eksemplet nedenfor. Danmarks giftslange Det er sommer og derfor også sæson [ med / til / for / i ] hugorme. Hvert år bider den cirka 200 mennesker. Til trods for det har den været [ fredet / fredede / freder / frede ] siden Det kan virke mærkeligt, at vi i Danmark har valgt at frede en giftig [ slangen / slange / slanger / slanges ], som især er [ farlige / farligere / farlig / farligst ] for ofrene i børnestørrelse. Forklaringen skal findes tilbage [ ved / hos / til / i ] 1970 erne, hvor hugormen faktisk var blevet så [ sjældne /sjælden / sjældnere / sjældent ], at det flere steder virkede, som om den var helt forsvundet. Derfor valgte [ han / man / de / hun ] at frede den sammen med en række andre krybdyr i Det er naturligt at gå ud [ fra / med / til / på ], at der er kommet flere hugorme siden fredningen, [ så / da / for / men ] det er svært at sige, hvor mange flere der er tale [ til / om / i / med ], fordi der ikke er nogen sikker statistik. Tal fra Sundhedsstyrelsen og Landspatientregisteret viser dog, at antallet af [ patienten / patient / patienter / patientens ], der har været indlagt med diagnosen hugormebid, har været stigende de sidste ti år. Det er især drenge og mænd, der [ kom / komme / kommende / kommer ] uheldigt fra mødet med hugormen, og det er der en naturlig forklaring [ af / på / til / med ], fortæller Birgitte Clemmensen With, der er biolog og ansat i Skov- og Naturstyrelsen. Drengene er nogle pilfingre. De kan simpelthen ikke [ lad / lader / lade / lod ] være med at samle hugormen op og lege med [ ham / den / det / dem ]. Fem ud af seks drenge og mænd bliver bidt i hånden, [ så / for / mens / da ] piger bliver bidt i anklen, når de er ude at gå tur eller [ leger / legede / legende / leges ] i lyngen og sandet. Birgitte Clemmensen With har sågar [ høre / hører / hørte / hørt ] historier om drenge, der har taget en hugorm med ind i [ bil / biler / bilen / bilens ] efter en gåtur, fordi de vil have den med hjem. Hugorme ved også, hvad der er godt. Efter en lang vinter i dvale er de vilde med at ligge og sole Fortsættes FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 3 af 13

5 [ os / mig / dem / sig ] i klitterne tæt på vandet. De er særligt stærkt repræsenteret langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland. Det vil sige på [ stedet / steder / stedets / sted ], mennesker også er [ glad / gladest / gladere / glade ] for at opholde sig om sommeren. Kilde: Samvirke FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 4 af 13

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Jubiii, det er mandag! 1. Hvordan genfinder man arbejdsglæden ifølge Martin Erichsen? Man sørger for at finde en rimelig balance mellem arbejde og fritid. Man vælger at være glad. Man skaber et tættere forhold til kollegaerne. Man slipper noget af ansvaret og giver nogle af sine opgaver videre til andre. 2. Hvad er grunden til, at vi mister glæden ved arbejdet? Vi synes ikke, vi får nok i løn. Vi skal arbejde hårdere end før for at nå det hele. Vi er tilbøjelige til at fokusere mest på små fejl og mangler. Vi er bange for en økonomisk krise og prikkerunder. 3. Hvad mener Martin Erichsen med eksistentielt stress? Vi er for stressede i vores hverdag. Der er for langt imellem vores drømmetilværelse og det liv, vi faktisk har. Vi bliver stressede af at udføre arbejde, vi ikke engagerer os i. Vi stresser os selv ved kun at fokusere på det negative. 4. Hvor kan man læse mere om motivationseksperten, Martin Erichsen? Skriv her: Fortsættes FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 5 af 13

7 5. Hvad kan vi bl. a. gøre for at komme godt i gang på jobbet efter ferien? Tage en samtale med chefen om arbejdsmiljøet. Kun vælge de arbejdsopgaver, vi bedst kan lide. Sørge for at spise en god frokost. Sørge for at være udhvilede og have god tid om morgenen. FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 6 af 13

8 FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 7 af 13

9 Kilde: Søndag FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 8 af 13

10 Opgaver til Buræg hitter 1. Hvad er, ifølge Thyra Uth Thomsen, grunden til, at salget af buræg er steget? Forbrugerne ser mere på økonomien nu og vælger de billigste æg. Økologi og dyrevelfærd interesserer ikke de danske forbrugere. Burhøns har fået bedre forhold. Der er blevet indført en strengere sundhedskontrol med buræg. 2. Hvorfor er dødeligheden højest hos høns fra økologiske ægproducenter? De er udsat for angreb fra naturlige fjender på friland. De går i flokke på op til og har let ved at smitte hinanden. De bliver ikke næbtrimmet, og det fører til, at de går til angreb på hinanden. Det stresser hønsene, at de har adgang til mere end én hønsegård. 3. Hvorfor vælger forbrugerne økologisk, når det gælder mælk og grøntsager, men ikke æg? Butikkerne gør mere for at fremme salget af mælk og grøntsager. Æg er en dyrere fødevare end både mælk og grøntsager. Frygten for salmonella får forbrugerne til at fravælge æg. Det kan ikke påvises, at økologiske æg er sundere end buræg. 4. Hvor mange høns må der være pr. m 2 i et bur? Fortsættes FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 9 af 13

11 5. Hvilken stilling har Thyra Uth Thomsen? Forskningsleder på Institut for Husdyrsundhed. Informationschef for Danish Meat Association. Lektor i forbrugerforskning på Copenhagen Business School. Landbrugspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 10 af 13

12 Fortsættes FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 11 af 13

13 Fortsættes FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 12 af 13

14 Kilde: Samvirke FVU-læsning trin 3.1 opgavesæt B, 2009 Side 13 af 13

15