Inspirationskatolog Erfaringsudveksling

Transkript

1 Inspirationskatolog Erfaringsudveksling Kompetenceplaner med udgangspunkt i introduktionskursus 1 af 121

2 Indholdsfortegnelse Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Fredericia Gymnasium og Hf... 3 Nørresundby Gymnasium og Hf... 8 Roskilde Gymnasium Ikast-Brande Gymnasium Skive Gymnasium og Hf Randers Hf og VUC Greve Gymnasium og Hf VUC Sønderjylland VUC Århus Grindsted Gymnasium og Hf KVUC Viborg Gymnasium og Hf Århus Akademi Frederiksborg Gymnasium og Hf Egedal Gymnasium og Hf Nakskov Gymnasium og Hf VUC Nordsjælland VUC Lyngby Stenhus Gymnasium og Hf af 121

3 Fredericia Gymnasium og Hf Kompetencemål og progression i hf (kompetencekatalog) Kompetenceområder Studieteknik/ lektielæsning Planlægning Læseformer 3 af 121 Introduceres senest (sem.) Studiekompetencer Kursisten skal kunne: 1 planlægge sine aktiviteter og lektielæsning/ forberedelse forberede sig seriøst til undervisningen i alle fag skabe sig overblik og delforståelse

4 Skimning/hurtiglæsning Orienteringslæsning Studielæsning/nærlæsning 1 bruge ordbøger og andre opslagsbøger beherske relevante læseformer i lektielæsningen gå i dybden med stof selvstændigt identificere problemstillinger og svar i forskellige faglige tekster Læseteknik Læsehastighed Læseudbytte Notatteknik læsning i forb. m forskellige undervisningsformer og lektielæsning Stille spørgsmål - finde svar (i alle arbejdsformer og i lektielæsning) Arbejdsformer Taksonomi (gældende for alle arbejdsformer) Klasseundervisning læse i et hensigtsmæssigt tempo med et acceptabelt udbytte beherske notatteknik ved lektielæsning lave brugbare noter til arbejdsspørgsmål beherske notatteknik til klasseundervisning beherske notatteknik til gruppearbejde besvare spørgsmål til faglige tekster, herunder i lektielæsning besvare spørgsmål i undervisningen stille spørgsmål i undervisningen stille spørgsmål til faglige tekster, herunder i lektielæsning beskrive, referere og redegøre for et fagligt stof føre bevis/ argumentere, analysere og sammenstille et fagligt materiale fortolke, konkludere, vurdere, diskutere og perspektivere et fagligt materiale efterleve faglige og sociale spilleregler for samarbejdet i klassen lytte til oplæg og foredrag indgå i dialog og faglig diskussion Gruppearbejde pararbejde gruppe Projektarbejde: Emneorienteret projektarbejde Givet problemformulering i projektarbejdet 4 af efterleve faglige og sociale spilleregler for samarbejdet i grupper være ordstyrer og referent i et gruppearbejde argumentere og ræsonnere fagligt bidrage aktivt og konstruktivt til samarbejdet modtage og delagtiggøre andre i faglig viden undersøge og behandle et givet emne, herunder inddrage dokumentation demonstrere kendskab til, hvorledes forskellige fag kan belyse et givet emne bruge læreren/-erne som vejleder(-e) formidle resultatet af arbejdet besvare projektet i overensstemmelse med problemformuleringen anvende faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder bearbejde stoffet selvstændigt strukturere og formidle et fagligt stof lave præcise henvisninger, fyldestgørende dokumentation og oplyse alle kilder lave korrekt og fyldestgørende noteapparat og litteraturliste

5 Problemorienteret projektarbejde (se også skriftligt arbejde s. 3) Eksperimentelt arbejde Feltarbejde Skriftligt arbejde Danskopgaven og Historieopgaven NF-evalueringsopgaven og Større skriftlig opgave/sso Synopsis (fagafhængigt) Eksamensprojektet arbejde selvstændigt alene/ i grupper med enkelt-/ tværfaglige problemstillinger indkredse en problemformulering sammen med en vejleder planlægge og strukturere en arbejdsproces inden for en given periode udvælge, inddrage og relevant anvende baggrundsstof for besvarelsen anvende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag Elementære sikkerhedsbestemmelser for omgang med apparatur og kemikalier i laboratoriet, herunder at holde orden iagttage, opsamle, bearbejde og vurdere data, rapportere iagttage, indsamle, bearbejde og vurdere data strukturere og formidle et fagligt stof besvare en opgaveformulering anvende relevante faglige genrer og opgavetyper præsentere data konkludere på resultater anvende fagterminologi anvende modeller som repræsentation af virkeligheden bevidsthed om normer for skriftsprog Udarbejde og besvare en faglig problemformulering formulere delkonklusioner lave en klar og struktureret fremstilling - den røde tråd lave en samlet konklusion, eventuelt formulering af spørgsmål til mundtligt oplæg lave præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation lave noter og litteraturliste korrekt og fyldestgørende abstract (kort resumé) besvare individuelt den udleverede opgaveformulering, der indeholder fagspecifikke krav. udarbejde en flerfaglig problemformulering formidle hvilke metoder (teorier) der er relevante i arbejdet med problemstillingerne individuelt anvende kompetencerne fra tidligere projektarbejde og opgaver opfylde de faglige mål gennemføre en kritisk vurdering af materialet på et fagligt og metodisk grundlag perspektivere stoffet selvstændigt Behandling af emnet ud fra problemformuleringen i synopsen, strukturering og mundtlig formidling af det faglige stof/synopsen. Dokumentation 2 2 Retorik/ mundtlig fremstilling 1 Kursistforedrag finde belæg for påstande i primære og sekundære kilder og materialer præcise og korrekte henvisninger opnå en bevidsthed om samspillet mellem sprog, kropssprog og indhold formidling af fagligt stof anvende de retoriske regler og virkemidler Flerfaglighed 1 5 af 121

6 Fælles sproglige kompetencer Naturvidenskabelige kompetencer 1-2 It-kompetencer redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi gennemføre en syntaktisk analyse belyse forskelle mellem de underviste sprog redegøre for ordforråd og orddannelsesformer i de underviste sprog belyse sammenhænge mellem sprog og kultur anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger samt viden om sprogets indholds- og udtrykssider til at udtrykke sig anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog anvende naturvidenskabeligt fagsprog - herunder symbolsprog opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber perspektivere de naturvidenskabelige fags bidrag til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler anvende brugerkursus-færdigheder anvende Fronter som læringsplatform anvende MindManager anvende interaktive programmer til opgaveløsninger opsamle data anvende programmer til modellering, visualisering og simulering anvende præsentationsprogrammer og billedbehandling arbejde i studiebogen anvende regneark have kendskab til kommunikationsstrategier ift forskellige elektroniske genrer Informationssøgning 1 søge information på biblioteket, i bøger, tidsskrifter og artikler søge information i databaser og linksamlinger Selvevaluering Studiebog 1-4 Logbog Portfolio sætte sig realistiske mål for arbejdet med det enkelte fag og studiet som helhed vurdere sine egne faglige kompetencer realistisk vurdere sin egen studieindsats og læremåde realistisk og være i stand til at ændre denne, hvis dette er påkrævet indgå konstruktivt i dialog om undervisningens og studiets tilrettelæggelse Malene Ohrt, Fredericia Gymnasium Introduktionskursus 2-årigt hf 2009 Ved starten af forløbet præsenteres kursisterne for en samlet plan for introduktionsforløbets indhold og faser af klasseteamet 1. og 2. uge: uge: uge uge: 45 6 af 121

7 It kursus 1 (1 lektion): Introduktion til skolens udstyr m.m. Skolens edb-regler. Brugernavn/password til: Skolens net, Fronter og Lectio. Opkobling med bærbar computer til skolens trådløse net. Har du bærbar computer, kan du få hjælp til denne opkobling i timen (men det kan også gøres senere). Indledende screening i engelsk og matematik Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense 1. uge 2. uge 3. uge 4. uge It kursus 2 (1 lektion): Skr. basiskursus: Redskaber til Skriftlig opgave, hvor der stilles idéfasen ved skr.arbejde introduceres specifikke tekstbehandlingskrav i danskundervisningen. (Screening) Information om skolens liv En samlet plan for introduktionsforløbet præsenteres af teamet. I samarbejde med studievejlederen introducerer fagene lektielæsningsmetoder. Hyttetur: Tutorordningen præsenteres. Natfagselement indgår i turen. Grammatikkursus (eng og dansk)*** I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. Gruppearbejdskompetencer* som led i introduktionen til kompetencekataloget herunder arbejdsmetoder Mdt. fremstilling (retorik teori, m.v. introduceres i danskundervisningen). Kursisterne fordeles ligeligt på dansksprogede fag. Derefter fremlæggelse i fagene; faglig tilknytning i alm. timer Emner: faglærerens ansvar. Tidshorisont for fremlægningen: hele introperioden. Grammatikkursus (eng og dansk) I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. Matematik foretager screening. Projektredskaber introduceres i perioden mellem uge 3 og 4 i tilknytning til kultfagslærernes orientering om 1. projekt. Kursus i søgning på nettet (en værkstedstime mellem uge 3 og 4), v. bibliotekar. Kursisterne skal i tilknytning til det første kultprojekt foretage søgeopgaver på nettet. En af kultfagslærerne er til stede og giver bibliotekaren besked om, hvad kursisterne skal søge efter. Kursisterne får en grundig introduktion til studiebogen og tutorordningen. Studieprofilen udfyldes (senest fredag 6/11) i samme værkstedstime af kursisterne (undervisningen varetages af et teammedlem/tutor). Grammatikkursus (eng og dansk) I engelsk kan kurset evt. forløbe på tværs af holdene. Undervisningen differentieres på baggrund af engelskscreening i 1. uge. 1.projekt ** (3 dage, tir tors og fre. 6.11) i uge 45) indledes i ugerne op hertil. Anvendelsen af projektredskaberne trænes i dette første projekt. De sidste oplæg afholdes i forløbet om mundtlig formidling. Teamkoordinatoren evaluerer mundtligt forløbet med klassen. * I uge 34 eller 35 inddeles kursisterne i faste grupper (der løbende varieres af temaet efter skiftende kriterier). Første gruppedannelse foretages efter hytteturen af teamet efter kriteriet iagttagede sociale fællesskaber blandt kursisterne. Kursisterne introduceres til gruppearbejdskompetencer i en værkstedstime. I denne værkstedstime evalueres et gruppearbejde knyttet til et fagligt arbejde i et af kursisternes fag. Kursisterne laver efter evalueringen af gruppearbejdet en samarbejdsaftale i deres grupper. Kursisterne bevidstgøres om forskellige måder at inddele grupper på og forskellige konfliktstile i grupper (UL laver forslag til planlægningen af lektionen). Ved 1. klassemøde aftales, hvem der tager sig af introduktionen. 7 af 121

8 **Samfundsfag, historie og religion står for en særfaglig introduktion til det fælles projekt i 4. uge. Projektdelen varetages således af kultfagslærerne. Projektredskaber anvendes i projektet. Søgning på nettet trænes ligeledes i tilknytning til projektet. Ud over tiden på skolen, tildeles kursisterne 5 kursisttimer (dvs. kultfagslærerne får 0,5 løntime pr. kursist for retning mv). Al anden undervisning er aflyst i de 3 projektdage (tirsdag den 3/11, torsdag den 5/11 og fredag den 6/11). 2. projekt afvikles i foråret i forbindelse med praktikophold (uge 10). Der er operation Dagsværk onsdag den 4/11. ***Grammatikkurset foreslås som et samarbejde ml. sprogfagene, således at engelsk- og dansklæreren i den enkelte hf-klasse løbende ajourfører hinanden. Fra ord til sætning findes i klassesæt indkøbt til hf. En engelsk og matematiklektion skemalægges hver 14. dag parallelt for at give mulighed for at kunne arbejde differentieret på tværs af klasserne. Nørresundby Gymnasium og Hf Introundervisningen for hf på NGHF Arbejdet med den enkelte klasse er på NGHF centreret omkring et lærerteam bestående af de 3 tutorer. I time-fagfordelingen tilstræber vi endvidere, at den enkelte lærer underviser samme klasse i flere fag. På den måde sikres et tæt samarbejde om klassens sociale og pædagogiske behov, samt den bedstekommunikation om den enkelte elev. Dette sker i samarbejde med klassens studievejleder. Det tætte teamsamarbejde giver mulighed for at tage beslutninger og kommunikere disse ud til klassens lærere meget hurtigt, så hensynet til den enkeltes elevs forudsætninger og læring kommer i centrum. Derudover giver teamsamarbejdet også mulighed for en koordineret pædagogisk og social indsats med den enkelte klasse. Lærerteamet er ansvarlig for planlægning og koordinering af: 8 af 121

9 Intro hyttetur (herunder tutors opgaver, studiemetoder samt læringsmiljø) Fordeling af introduktion til kompetencer på klassens lærere (herunder arbejdsformer virtuelt arbejde, klasserumskultur, gruppearbejde og projektarbejde) Individuelle tiltag i forhold til eleverne. Pædagogiske og sociale tiltag overfor hele klassen. Information til klassens øvrige lærere. Studievejlederen introducerer klassen til studiemetoder, lektielæsning og notatteknik i forbindelse med en række studievejledningslektioner med klassen. Derudover afholder studievejlederen en introsamtale med hver enkelt elev for at afdække dennes behov og fastlægge, hvorledes skolen bedst støtter eleven i uddannelsesforløbet. Studievejlederen introducerer også til brugen af studiebogen. Dansk screener eleverne for læse-/stavevanskeligheder og eleverne tilbydes herefter særlig undervisning, hvis de har problemer eller henvises til studievejleder for evt. ordblindetest. Dansk laver også introduktion til skriftlig og mundtlig fremstilling i løbet af første semester (herunder også skriftligt basiskursus.) Engelsk screener elevernes indgangsniveau for at kunne tage udgangspunkt i dette i planlægningen af undervisningen. Dansk og engelsk følger op på elevernes deltagelse i skolens generelle grammatikkursus (se nedenfor). Matematik screener elevernes indgangsniveau for at kunne tage udgangspunkt i dette i planlægningen af undervisningen. Desuden tilbydes eleverne særskilt lektieværksted med deres matematiklærer inde i skemaet. Dette giver den svage/usikre elev mulighed for differentieret hjælp. Klassen deltager i skolens generelle grammatikkursus, som er 2 lektioners forelæsning af AP-koordinatoren på skolen, samt opfølgende arbejde i fagene dansk og engelsk. Som opfølgning på grammatikkurset tilbydes de svageste elever 2 opfølgende grammatiklektioner. I forbindelse med dette screenes elevernes grammatiske viden; både indledningsvis og afslutningsvis. Endelig deltager klassen i skolens generelle introduktion til it; herunder FC, Lectio og pod-casting. I skoleåret har alle klasserne deltaget i nedenstående forsøg, som et led i indskolingen: Introforløb for 1hf årgang 2009/2010 KOST OG MOTION Introforløbet i 1hf strækker sig fra undervisningens start til og med uge 39, hvor forløbet afsluttes med Naturvidenskabsfestival i Aalborg Zoo. Følgende fag samarbejder i alle HFklasser: dansk, idræt og biologi (kemi). Derudover kan hvert klasseteam beslutte, om også øvrige fag kan og vil bidrage til samarbejdet. Dette besluttes på første klasseteammøde. Formålet med forløbet er: at gøre eleverne bevidste om kostens betydning både for deres almene sundhed og indlæringsevnen, herunder at rette et særligt fokus på morgenmadens betydning. at forbedre elevernes kondition og deres forståelse for motionens betydning for sundheden. at kunne få eleverne til at formidle deres biologiske og idrætsmæssige viden på en 9 af 121

10 hensigtsmæssig måde til en bestemt målgruppe. Fællestime: Der afholdes i starten af forløbet en fællestime om KOST OG MOTION. Morgenmad: Der serveres gratis morgenmad på skolen fra og med uge 34 til og med uge 37. Morgenmaden serveres efter nedenstående plan: Lektion: (incl. bad hvis der har været idræt) Morgenmad: Lektion: Der skemalægges to idrætstimer i 1. lektion i første semester. Derudover lægges der i denne fireugers introperiode en ekstra idrætstime i 1. lektion (efter introforløbet bruges denne hultime til f.eks. værkstedslektioner, øvelser, tutorsamtaler etc.) De øvrige fag, som ligger i 1. lektion i denne periode, opfordres til at lægge en fysisk aktivitet ind i lektionen. Produkt: I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen i Aalborg Zoo afsluttes forløbet med et produkt. Dette produkt er en planche, hvor eleverne videreformidler deres viden om emnet KOST OG MOTION. Dansk arbejder fagligt med formidlingsaspektet og kan evt. afholde en eller flere lektioner i Zoo. Biologilæreren kan evt. lave forsøg hjemme eller i Zoo, som videreformidles i Zoo. Kemilæren tager med klassen til Zoo. Der skal laves bolsjer hvor meget skal der arbejdes for at forbrænde bolsjer? KM, LT, SG (6.5.09) Roskilde Gymnasium: Kvalitetsudvikling i hf 2009 Evaluering af skoleåret 2008/2009 Fagpakkerne har fungeret fint. Kun ganske få elever har ønsket at ændre fag, og det har kunnet lade sig gøre ved internt bytte. Det er for tidligt, at vurdere om studiemiljøet er styrket. Læsetræningen har virket godt med stor effekt. 10 af 121

11 Heldagsskolen med værkstedstimer og lektietimer fungerede godt i efteråret men ikke i foråret. I den ene klasse har halvdelen psykologi, og på det tidspunkt har de andre lektietimer det fungerer ikke. Den anden klasse har udtrykt utilfredshed med at komme sent hjem senere end alle andre. Vinterprøven er fortsat en succes, som har givet eleverne et større fagligt fokus og derved opkvalificeret tutorsamtalerne. Frafaldet er blevet mindre og vi er blevet bedre til at fastholde de studieegnede elever. Igen i år har der været et glidende optag forstået på den måde, at elever der faldt fra hurtigt efter skolestart (frem til efterårsferien) blev erstattet af optag af nye elever fra ventelisten. I hf start 2008 er der 8 udmeldte i alt mod 13 året før 2007 Indsats i det kommende skoleår på hf Fagpakker eleverne går samlet bedre mulighed for sammenhæng mellem fagene styrkelse af studiemiljøet. Fokus på læsning undervisning i læsestrategier og læsetræning. Bedre udnyttelse af ressourcerne til tutorordningen. Heldagsskolen med tid og hjælp til lektielæsning og skriftligt arbejde i form af værkstedstimer, lektietimer og studiegrupper. Differentieret undervisning hjælp til svage elever og flere udfordringer til stærke elever. Teambuilding. Introforløbet, kompetence og progressionsplanen, fælles normer for evaluering, tutorsamtaleskemaerne og vinterprøven fungerer OK der er kun små justeringer. Succeskriterier Glade og tilfredse elever Eleverne skal føle at uddannelsen giver dem personlig udvikling Mindre frafald Etablering af studiegrupper Øget afleveringsfrekvens Lavere dumpeprocent i fagene Flere elever går til eksamen og består Hf-arbejdsgruppen RY, BR, AP, AB, LJ, YP af 121

12 Kvalitetsudvikling i hf Bedre udnyttelse af tutorressourcerne og heldagsskole for 1 hf Tutorressourcerne Ressourcerne er 5.7 time pr. elev pr. år. Forslag: Ressourcen deles i en individuel del på 2.5 time pr. elev pr. år og en pulje svarende til 3.2 time pr. elev pr. år. De 2.5 time pr. elev pr. år dækker i 1. hf 3 tutorsamtaler introsamtalen samtalen i forbindelse med vinterprøven samtalen ved afslutningen af 1. hf om mål og læreproces. I 2. hf dækker tiden 2 tutorsamtaler evaluering af eksamen og status for 1. hf de store opgaver og projekter. Dertil kommer yderligere samtaler for enkelte elever. De 3.2 timer lægges i en pulje som ved 25 elever svarer til 80 timer pr. klasse de bruges til ekstra værkstedstimer/lektietimer og ekstrahjælp til enkelte elever. Heldagsskolen Skemaet for både 1hf og 2hf lægges, så det dækker 4 moduler mandag, tirsdag og torsdag samt 3 moduler onsdag og fredag. De 18 moduler skal dække undervisningen, værkstedstimer og tid til lektielæsning og en del af det skriftlige arbejde. Mandag Tirsdag onsdag Torsdag Fredag 1. modul 2. modul 3. modul 4. modul Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan nå at læse deres lektier samt at lave en del af det skriftlige arbejde i de ekstra moduler. De ekstra moduler kaldes værkstedstimer. Antallet af værkstedtimer pr. to uger bliver følgende: Klasse efterår forår 1j 3 2 1p 5 4 2j 3 2 2p 4 4 De skal bruges til: Værkstedstimer ifl. læreplanen Lektielæsning skemalagt forberedelsestid 12 af 121

13 Selvstændigt arbejde i studiegrupper/lektiegrupper. Hjælp til konkrete opgaver til hele klassen Hjælp til skriftligt arbejde til hele klassen eller til konkrete elever: stile, rapporter, matematikopgaver, projekter mv. Ekstra individuel hjælp Teamet beslutter og planlægger i samarbejde med studievejlederen, hvordan værkstedstimerne og tutorpuljen bruges. Teamkoordinatoren holder regnskab med ressourcerne/timeforbruget. Indsats for at få heldagsskolen til at fungere bedre drøftes i teamet Lektie- og værkstedstimerne integreres og kaldes værkstedstimer Elevernes tilstedeværelse registreres Teamet planlægger hvad der skal arbejdes med Teamet skal arbejde med at lære eleverne at læse lektier Lektiemængden skal afpasses så eleverne kan nå den almindelige forberedelse og starten af de skriftlige opgaver i værkstedstimerne Værkstedstimerne kan også bruges til gruppearbejde Der skal etableres studiegrupper i alle klasserne Alle lærere er forpligtiget til at varetage/stå for værkstedstimerne Der skal også arbejdes med skriftligt arbejde i værkstedstimerne Evt. kasser med grundbøger til udlån Værkstedstimerne skemalægges på lige fod med den øvrige undervisning må gerne ligge yderligt Psykologi B starter allerede i første semester Heldagsskolen skal evalueres med et spørgeskema til alle elever i slutningen af det kommende skoleår. Forslag om team-building aktivitet for 1. HF-klasserne Som en ekstra introduktionsdel foreslår vi at hf-idrætslærerne arrangerer en teambuilding-tur på to dage for hver af de to 1hf-klasser omkring efterårsferien. Det primære indhold er team-building: idrætsaktiviteter, vandring, kanosejlads, orienteringsløb m.m., meget gerne kombineret med andre fags faglige udfordringer. Det skal være udfordrende og grænseoverskridende. Det kalder mange ressourcer frem, øger kraftigt selvtilliden, giver en voldsom fysisk aktivitet, det kræver samarbejde og tillid, men indebærer også konkurrence. Eleverne vil opleve sejre - over andre, men først og fremmest over sig selv. Det vil være oplevelsesrigt og vil blive husket af eleverne. Det kan give gladere elever og en mere sammenhængende klasse. Håbet er derfor, at klassen og eleverne får et bedre skoleforløb og en større gennemførelsesprocent. 13 af 121

14 Studietur Studieturen kombineres med et ks-projekt og flyttes til 2hf uge 40, 41 eller 43. Introforløbet Lærerteamet planlægger den første uge af introduktionskurset, evt. hele introduktionskurset inden skolestart. Der kan også holdes en planlægningspause mellem 1. og 2. uge i introduktionskurset, hvor klassens lærere kan planlægge resten af introduktionskurset, herunder Udarbejde studieplan for introduktionskurset og det videre forløb Aftale tværfaglige projekter Aftale fælles terminologi for gruppe- og projektarbejde Medtænke taksonomiske niveauer Uddelegere tutoropgaver Introduktionskursets 4 uger fordeles normalt i ugerne mellem skolestart og efterårsferien. Nedenstående plan skal altså ikke opfattes som fire sammenhængende uger. Undervisningen følger som udgangspunkt normalskemaet. Nogle fag påbegynder således den faglige undervisning allerede i introduktionskurset. Dette gælder f.eks. i matematik, hvor undervisningen i introduktionsperioden består af et differentieret introduktionskursus, som har til formål at lette kursisternes overgang fra folkeskole til gymnasium samt at danne en fælles platform for kursisternes videre arbejde med faget. Men svarende til de grå felter i skolestartudvalgets plan over den første uge indplaceres nedenstående elementer i stedet for skemalagt undervisning. Denne indplacering varetages af lærerteamet. Den skemalagte værkstedsundervisning inddrages i størst muligt omfang i introduktionskurset. Følgende elementer indgår normalt i introduktionsforløbet: 1. uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Fælles velkomst Fælles aktiviteter i klassen Hyttetursforberedelse Folkedans Hyttetur hvor spørgeskema udfyldes Rundvisning Præsentation af studievejleder Præsentation af råd og udvalg 14 af 121 1½ modul 1 modul 2 dage 1 modul ½ modul 1½ modul Se skolestartudvalgets plan over den første uge

15 Biblioteksrundvisning 5-10 min. IT-præsentation af Lectio, skolens netværk, almindelige ordensregler 1 modul Datavejledere Præsentation af studiebogen og tutorens opgaver 1 modul Tutorer Værkstedstime Skemalagt faglig undervisning i de grå felter Faglærere Introduktionskursus i matematik C begynder (se idékatalog) Matematiklærer Fælles introduktion/præsentation af den naturvidenskabelige faggruppe 3 moduler Nf-lærere 2.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Skemalagt faglig undervisning i de grå felter Faglærere Engelsk: screening 1 modul Engelsklærer Dansk: opgave med tekstbehandling (se idékatalog) 2 moduler Dansklærer Engelsk arbejder med stavekontrol og grammatikprogram 2 moduler Engelsklærer Dansk screening (se idékatalog) 1 modul Dansklærer 3.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Grammatikkursus Dansklærer eller Værkstedstime engelsklærer Engelsk: der arbejdes videre med opgaven fra 2. uge Engelsk lærer Faglig læsning Alle fag/ studie- Notatteknik vejleder Alle fag/ studievejleder Rapportskrivning i de naturvidenskabelige fag Nf-lærere Introduktion til gruppearbejde En faglærer samt Værkstedstime 15 af 121

16 (se idékatalog) Start på læsestrategi og læsetræning evt. en studievejleder Dansklærer og studievejleder 4.uge Aktivitet Tidsforbrug Undervisere Skemaplacering Basisskrivekursus i dansk begynder (tekstbehandling) Dansklærer Introduktionskursus i matematik C afsluttes, evt. med screening (se idékatalog) Matematiklærer Tutorsamtaler med udarbejdelse af studieprofil 1 modul Tutorer Værkstedstime Lille tværfagligt pilotprojekt med udgangspunkt i den naturvidenskabelige faggruppe Nf-lærere begynder Internetsøgning i studieøjemed i nf pilotprojektet ½ modul Bibliotekar Emne- og projektarbejde med henblik på progression og kompetencer i det skriftlige arbejde 1hf Inden efterårsferien: 1. Dansk I dansk udarbejdes et skriftligt forløb, hvor eleverne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt". Arbejdet kan med fordel være emne- eller genreorienteret. Der skal ikke udarbejdes en selvstændig problemformulering af eleverne. Læreren definerer emnet. Derimod skal der arbejdes med responsgivning. Evt. kan man arbejde inden for journalistiske genrer (reportage, interview, feature). Her er baggrundsstoffet af begrænset omfang, og man kan derfor koncentrere sig om processen og arbejdet med a.indhold, b. struktur og c. sprog og lay out. Kompetencer: Arbejde med egen skriveproces, give og modtage kritik i form af respons, genrebevidsthed, opsøgning af baggrundsstof, itfærdigheder i forbindelse med layout. I forlængelse af studievejlederens gennemgang af læsestrategi og studiemetoder arbejdes der i dansk med læsetræning gerne i forbindelse med en roman. Der øves forskellige former for læs- 16 af 121

17 ning og føres læsedagbog. JN s forløb om læsetræning og læsestrategi kan findes på T- drevet/dansk og på lectio/dansk. Kompetencer: indøve studielæsning, blive en sikker læser, øge læsehastigheden. 2. Engelsk I engelsk er det vigtigt, at man tidligt kommer i gang med den skriftlige disciplin fx i forbindelse med tekstlæsningen. I den forbindelse vil det være oplagt at benytte læsetræning og læsestrategi jf. JN s forløb om samme. Kompetencer: Engelsk basisgrammatik, oversættelse, resumering, med særlig vægt på grammatikken. 3. Naturvidenskabelig faggruppe Som afslutning på det indledende fællesfaglige pilotprojekt udarbejdes et mindre emnebaseret projektarbejde. Her skal ikke udarbejdes en selvstændig problemformulering - emnet er givet af lærerne. Den erhvervede viden skal dokumenteres. Evt. kan der indgå eksperimenter i emnearbejdet. Kompetencer: Dokumentation af viden. Rapportskrivning indøves. Formidling af naturvidenskabelig information. Efter efterårsferien: Dansk og historie udarbejder et større tværfagligt projekt, som dansk- og historieopgaven tidligere. Opgaven kan fx starte d.1-11 og slutte i god tid inden jul. I forløbet kan med fordel indlægges en inkursion umiddelbart før afslutningen (varighed 1-2 dage). Informationssøgning til skriftlige opgaver indlægges som start på opgaven, således at eleverne får træning i at finde sekundærlitteratur til deres eget projekt. Eleverne skal i denne opgave i højere grad medvirke til problemformuleringen. De skal arbejde i skrivegrupper, med mødepligt og med fastlagte skrivekonsultationer hos lærerne. Der undervises i, hvordan man inddrager sekundærlitteratur i form af henvisninger og citater. Desuden undervises i strukturen på et projekt. Dansk- og historielærerne skal koordinere deres terminologi mht. brug af begreber som redegørelse, analyse, diskussion, vurdering. Grupperne skal i arbejdsfasen føre logbog samt give og modtage respons undervejs. Efter afslutningen udarbejder læreren et responsark, to grupper bytter projekt og sidder over for hinanden i responsen. Kompetencer: Start på problemformulering, rapportgenren indarbejdes med bevidsthed om strukturen, inddragelse af sekundærlitteratur indøves, IT i litteratursøgning og i skriveprocessen, responsgivning indøves, vægt på godt formidlingssprog. 17 af 121

18 Engelsk: Øvelse i at skrive en større skriftlig opgave som optakt til vinterprøven Forårssemestret I løbet af forårssemestret opbygges kompetencerne i analyse og diskussion i forskellige opgavetyper. Den faglig formidling indtænkes i en formidlingsopgave, hvor de naturvidenskabelige fag, matematik og dansk samarbejder om form og indhold. Gerne i form af en artikel af populærvidenskabelig type. Den genre er nemlig en af mulighederne for eksamen i skriftlig dansk. Desuden indgår i løbet af foråret begyndende træning i udarbejdelse af synopsis og mundtlig fremlæggelse. Det aftales i teamet i hvilke fag det trænes. I slutningen af semestret skrives en projektopgave i naturvidenskabelig faggruppe i forbindelse med afslutning af det tredje og sidste tema, hvor inddragelse af sekundærlitteratur etc. opøves, samtidig med at hele projektarbejdsformen indarbejdes igen. Her kan eleverne starte med selv at lave problemformulering. Beslutter nf-lærerteamet og eleverne at følge forsøgslæreplan for naturvidenskabelig faggruppe, som erstatter den nuværende eksamensform fra skoleåret 2010/2011, afsluttes det sidste fællesemne med, at eleverne afleverer en fællesfaglig evalueringsopgave, som danner udgangspunkt for elevens mundtlige eksamen. 2hf Inden efterårsferien I starten af semestret lægges en projektperiode, hvor eksamensprojektet indøves. Her skal eleverne vælge sig ind gruppevis på fagene. Særlig vægt lægges på arbejdet med problemformuleringen, som skal føre til den færdige skriftlige synopsis. Alle deltagende faglærere lægger vejledningstider for elevgrupperne de dage, hvor de arbejder på skolen. Efter efterårsferien Den større skriftlige opgave, som skrives inden jul, forberedes således: Undervisningsforløb på 45 minutter om informationssøgning til skriftlige opgaver ved bibliotekaren. I dansk eller kulturfagene skrives en mindre opgave, hvor der skal bruges kilder. Hvis kulturfagene indgår, kan opgaven udgøre et af synopsisprojekterne. Her repeteres endnu engang reglerne for citater og henvisninger samt litteraturliste. I dansk indøves desuden analyse og diskussion i de skriftlige opgaver. Før jul skrives SSO. Forårssemesteret I foråret ligger eksamensprojektet, og igen lægger de enkelte faglærere vejledningstider med eleverne på de fastlagte dage. 18 af 121

19 I dansk forberedes eksamen i skriftlig dansk. Eksamensformen indøves i god tid inden terminsprøven. Mundtligt arbejde i hf. 1 hf efterårssemestret I første semester arbejder klassen i runder, så de trænes i at tage ordet og lytte til andre. Denne arbejdsform kan med fordel bruges i flere fag i starten. Skriftlighed og mundtlighed kombineres så vidt muligt, f.eks. læser de op, når de har skrevet noget, evt. kun en "godbid". Fremlæggelsesformen opøves både individuelt og for grupperne ved de første projekter. Kvaliteten af fremlæggelserne kan evt. højnes, ved at eleverne giver respons efter den enkelte fremlæggelse. (Grundrespons er her: Hvad var godt? Hvad kunne forbedres?). I dansk-historieprojektet kan mundtligheden indgå f.eks.ved at gruppen undervejs skal fortælle om, hvad de arbejder med og til sidst fremlægge deres projekt for klassen (max 5 min. pr. gruppe). I den naturvidenskabelige faggruppe kan mundtligheden trænes ved at eleverne i grupper fremlægger deres skriftlige projekter for klassen som afslutning på det første tema. 1 hf forårssemestret I dansk indlægges et forløb om mundtlighed. Fremlæggelse ud fra papir med hovedpunkter trænes i flere fag. Igen kan eleverne give respons efter fremlæggelsen. Dette for gradvist at indøve synopsisformen til eksamensprojektet. 2 hf efterårssemesteret Eksamensprojektet opøves i en projektuge. Vejledningstiden er velegnet til at øve mundtligheden. Det samme gælder SSO, hvor eleverne individuelt får vejledning af faglæreren. Gradvist holder eleverne individuelle oplæg i klassen i de forskellige fag. 2 hf forårssemesteret Her ligger eksamensprojektet, hvor eleverne skal arbejde med den mundtlige fremlæggelse på baggrund af deres synopsis. Her kan de med fordel lære at skrive en disposition for fremlæggelsen til eksamen. Eksamen forberedes i de enkelte fag, evt. også som eksamenstræning. 19 af 121

20 Vinterprøven for 1hf Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Ideen med vinterprøven er således at gøre eleverne opmærksom på deres faglige niveau på en måde, som ikke så let lader sig ignorere, og give tutorerne mulighed for at føre en mere faglig forankret samtale med eleverne allerede på et tidligt tidspunkt. Mål: Målene for prøven er således at give både elever og tutorer et både præcist og bredt billede af elevernes faglige niveau på et tidligt tidspunkt i det toårige forløb for: At give eleverne mulighed og en faglig selvrefleksion forankret i en konkret evaluering At give tutor og elever mere konkret samtalestof allerede tidligt i forløbet På længere sigt at forbedre elevernes forståelse af de faglige krav især i forhold til sommereksamen efter 2.semester Bedre grundlag for evaluering af den enkelte elev i forbindelse med oprykning til 2 hf Udformning: Det er vigtigt, at prøven giver et bredt billede af elevernes faglige niveau samtidig med, at den ikke må skabe alt for megen ravage i undervisningen i første semester. Den bør derfor udformes som en koordineret prøve mellem et udvalg af fag, som er repræsentative for hele fagrækken. For at den imidlertid ikke forstyrrer undervisningen for meget vil det være hensigtsmæssigt, at man bruger evalueringsformer, som i forvejen benyttes. Det vigtige er, at prøvens resultater kommer samlet både til elever og tutorer. Prøven består af: Danskhistorieopgave, som skal skrive før jul, men som kunne evalueres først i januar. En matematikprøve En engelsk stil Projekt i naturvidenskabelig faggruppe Opfølgning: Der skal være planlagt tutorsamtaler umiddelbart efter, at resultaterne for prøven foreligger, og eleverne skal udarbejde en handlingsplan med udgangspunkt i denne samtale. Handlingsplanen skal skrives ind i studiebogen kort tid efter, samtalen har fundet sted. 20 af 121

21 Fælles normer for evaluering i HF Evalueringen skal finde sted i alle fag to gange om året, og den skal give eleverne et reelt billede af deres faglige standpunkt, men uden at benytte 7-trinsskalaen. Når vi ikke ønsker at benytte 7-trinsskalaen, skyldes det, at egentlige karakterer ville minde for meget om årskarakterer uden at være det. Vi foreslår, at man i evalueringssamtalen tager udgangspunkt i følgende fem beskrivelser af det faglige standpunkt: 1. Betydeligt over middel 2. Over middel 3. Middel 4. Under middel 5. Under beståelsesniveau Vi finder det vigtigt at understrege, at de ovenstående vurderinger skal være udgangspunkt for en mere nuanceret samtale og altså ikke må stå alene. Vi foreslår evalueringer afholdt i værkstedstimer og samtidigt for alle fagene. Evalueringsugerne planlægges og udmeldes af administrationen i forbindelse med planlægningen af lærerforsamlingsmøderne. Vi har overvejet om sådanne samtaler bør ligge efter lærerforsamlingene, idet der kunne være en fordel i, at lærerne koordinerede deres samtale med eksempelvis fagligt svage elever. Fastholdelsesprojekt Arbejdsgruppen mener at de væsentligste elementer i et fastholdelsesprojekt er at få klasserne til at fungere bedre fagligt og socialt samt at få skabt en afleveringskultur hos hf-eleverne. Ideer hertil: Teamet opstiller klare mål for hvad der skal ske i fagene, og for hvordan klassen skal fungere socialt. Teamet kan arbejde med afleveringskultur i klassen på samme måde som der arbejdes med klasserumskultur og således inddrage eleverne, man kunne afse værkstedstimer til at tale om hvordan eleverne arbejder med det skriftlige arbejde, og man kunne indføre fælles sanktioner i klassen mod dem der ikke afleverer. Den sociale integration skal indtænkes i en faglig kontekst det er derfor vigtigt at komme hurtigt i gang med det faglige i hf-klasserne den naturvidenskabelige faggruppe kan fx som foreslået med fordel indgå i hytteturene. Der skal være færre aflysninger i første semester. Det er vigtigt at både teamet, faglærere og tutorer hurtigt gør en fælles indsats for elever der ikke får afleveret skriftlige opgaver fx ved at bruge værkstedstimer i første semester til det skriftlige arbejde eventuelt i form af skrivekonsultationer og at inddrage det skriftlige arbejde i studiebogen/tutorsamtalerne. Etablering af lektiegrupper/studiegrupper i klassen kunne være et element i arbejdet med at skabe en afleveringskultur. Information om sociale arrangementer på skolen skal være tydeligere i hf-klassernes skolestartsforløb. 21 af 121

22 AP, BR, RY, LJ, AB, YP Hf-arbejdsgruppen Ikast-Brande Gymnasium Kompetenceplan for HF-forløbet Formålet med kompetenceplanen er at den skal være et planlægnings- og arbejdsredskab. Forståelsen af kompetencerne svarer til beskrivelserne i HF-bekendtgørelsens bilag 5 om Tutorordning, studiebog og kompetencekatalog og i vejledningen til bilaget. (Se vedhæftede udklip fra vejledningen) Planen angiver, hvornår en kompetence introduceres, og det forudsættes, at der arbejdes videre med kompetencen efter behov. Dette vil fremgå af den enkelte klasses studieplan. 22 af 121

23 Plan for 1.HF - Kursistkompetencen Overskrift Ca. tidspunkt Introduktionskursus Introduktion til rollen som kursist August - september At tilegne sig viden Oktober- december Almene studiekompetencer herunder fællesfaglige eller overfaglige Arbejdsplanlægning Notat- og studieteknik Klasseundervisning med notattagning Pararbejde At finde nøglesætninger At analysere tekster, tabeller og figurer Skriftlig fremstilling - mindre opgaver f.eks journaler, rapporter og referater Mundtlig fremstilling - at svare i hele sætninger med brug af faglige begreber IT og opgavetekniske kompetencer Word og tekstbehandling Mail og konferencer Filhåndtering Etiske regler Lectio Databehandling ved hjælp af Graph, evt. Excell. Simpel materialesøgning Personlige kompetencer At kunne planlægge sin hverdag - herunder lektielæsning, skriftligt arbejde og tilstedeværelse i timerne At holde fokus på undervisningen At samarbejde i par Klasserumskultur - sociale spilleregler i og i forhold til klassen. Retorisk kompetence - at kunne tale forståeligt og overbevisende og at kunne lytte til andre. At samarbejde i grupper Gruppearbejde At deltage aktivt i timerne Projektarbejde med givet overordnet problemstilling 23 af 121

24 2. Semester Bevidsthed om taksonomi Layout (Power Point) Kritisk sans At anvende viden Januar - maj Problemformulering Synopsis 1 - på baggrund af givet problemstilling Skriftlig fremstilling på analytisk niveau Udvælge relevant materiale fra givet materialesamling Litteraturhenvisninger og noteapparat: - teknik i Word og konkret brug i opgaver At kunne bevare overblik Retorisk kompetence - at kunne argumentere for f.eks et synspunkt Selvstændighed Eksamensforberedelse Mundtlig fremstilling: mindre fremlæggelser 1 Her afventer planen sin endelige præcisering fra det nedsatte udvalg om synopsis. 24 af 121

25 Plan for 2.HF Studentkompetencen Overskrift Ca. tidspunkt 3. Semester Almene studiekompetencer herunder fællesfaglige eller overfaglige Anvendelse af taksonomi IT og opgavetekniske kompetencer Kritisk informationssøgning Personlige kompetencer Fordybelsesevne SSO Aug december At finde centrale elementer i materialet Selvstændig problemformulering Kildekritik Netbaseret undervisning Selvstændighed at være opsøgende og initiativrig At kunne holde fokus Synopsis Skriftlig fremstilling - processkrivning med respons 4. Semester Vidensdeling Overfaglighed Eksamensforberedelse Eksamensprojekt Synopsis Eksamen Mundtlig fremstilling: forskellige præsentationsformer med henblik på eksamen Skriftlig fremstilling (eksamen) 25 af 121

26 Skive Gymnasium og Hf Rammer og principper for HF på Skive Gymnasium og HF Introduktionskurset: På Skive Gymnasium & HF starter introduktionskurset ved skoleårets begyndelse og afsluttes i uge 41. De 4 uger fordeles således over ovennævnte periode. Kursisterne skal introduceres til tutorordning, værkstedsundervisning, klasserumskultur, kompetencebegrebet samt skolens hjemmeside og intranet og andet IT fordelt over 4 IT-dage, herunder den elektroniske studiebog. Derudover introduceres der til generelle studiemetoder og arbejdsmetoder og der laves indledende screeninger i dansk, engelsk og matematik. Teamet bestemmer hvordan de 4 ITdage placeres og om de fx fordeles på flere dage. En HF-kursist skal igennem sit 2-årige HF-forløb opnå kompetencer beskrevet i kompetencekataloget i HF-bekendtgørelsen bilag 5. I introperioden er der specielt fokus på udvalgte introkompetencer; disse er nærmere beskrevet herunder: Almene studiekompetencer: De enkelte fag arbejder som supplement til studievejledningen med studieteknik, herunder lektielæsning, notatteknik, lytteteknik, evnen til formidling (skr. og mdt.), evnen til at strukturere, introduktion til arbejdsformer herunder projektarbejdsformen. Personlige kompetencer: De enkelte fag arbejder med kursisternes ansvarlighed i forhold til egen indsats og udbytte af undervisningen og ansvarlighed for klassens udbytte af undervisningen (fx ved gruppearbejde og projektarbejde). Der arbejdes med evne til at bidrage konstruktivt til undervisningen, evne til at samarbejde og evne til at arbejde for og vise undervisningsparathed. Kursisterne deltager i udformning af og er ansvarlige for overholdelse af fælles regler og aftaler ex. klasserumsregler. It-kompetencer: Brug af konferencesystem (fronter), introduktion til elektronisk aflevering, introduktion til og brug af relevante fagprogrammer samt introduktion til og brug af informationssøgning. Det er teamets opgave at tilrettelægge introduktionskurset og sikre at ovenstående er indeholdt i introperioden. Tutorordningen: Teamet i 1. hf fungerer som tutorer med mindre andet er aftalt. Teamet laver en plan over tutorsamtaler og samtalerne fordeles med minimum 3 i 1.hf og 3 i 2. hf. Kursisten udarbejder i samarbejde med tutor en studieprofil i 1. semester. Der tages i planlægningen så vidt muligt hensyn til at klassens studievejleder ikke også fungerer som tutor. 26 af 121

27 Værkstedsundervisning: De 66 lektioner, der er afsat til værkstedsundervisning fordeles på denne måde: 13 lektioner til introforløbet, 8 lektioner til eksamenstræning pr. år Resterende 37 timer fordeles af teamet i resten af 1. semester og 2., 3. og 4. semester under hensyntagen til bla. eksamensprojekt og sso. Studiebogen: På Fronter ligger den personlige elektroniske studiebog i et rum, som den enkelte kursist, alle klassens lærere, tutorer og administration er ejere af. I "Studiebogen" ligger de personlige undermapper med hver enkelt elevs navn på. Særlige flerfaglige fag: 1. Kultur-samfundsfaggruppen I 1.hf læser samfundsfag og religion hvad der svarer til 1 lektion ugentligt og historie 2 lektioner ugentligt. I 2.hf læser samfundsfag 2 lektioner, religion 2 lektioner og historie 4 lektioner. 2. Den naturvidenskabelige faggruppe Fagene biologi, geografi og kemi skemalægges med 3 lektioner hver pr. uge samt en ø-time til deling mellem kemi og biologi. Projektperioder: Teamet har ansvar for at der i 1.hf og 2.hf indgår ca. 25 timer (33 lektioner) til projekter og for at koordinere disse projekter, og skal være opmærksom på at der derudover i 4. semester er placeret et eksamensprojekt af ca. 25 timers varighed. Det skriftlige arbejde: Teamene har ansvaret for: 27 af 121

28 At der anvendes forskellige former for skriftligt arbejde jvf. 49, herunder IT (tekstbehandling, regneark, IT-præsentationer, elektronisk opgaveaflevering, søgning på nettet) således at progression og variation sikres. At det skriftlige arbejde koordineres, så det dels understøtter kompetenceplanen, dels fordeler elevernes arbejdsbyrde jævnt over hele året. At der finder flere former for evaluering af det skriftlige arbejde sted jvf. 55. Evaluering: Evaluering følger Gældende kvalitetudviklingssystem, særligt afsnit om HF /HH 28 af 121

29 Randers Hf og VUC Plan for kursisternes kompetenceudvikling med særligt henblik på SSO og EP. Som opfølgning på sidste afdelingsmøde, hvor vi diskuterede, hvordan vi bedst muligt klæder kursisterne på til SSO og EP, og på baggrund af evalueringen af HF-reformen havde vi sat punktet på i PU. Vi blev enige om følgende skitse: 1.semester Naturfag og dansk arbejder sammen om den første tværfaglige rapport, der skal afleveres i naturfag. Formål: at træne kursisterne i den naturvidenskabelige rapport form, hvad kræves der sprogligt, hvad kræves der af opstillingen, hvordan bruger man kilder, hvordan laver man noter og litteraturlister. 2.semester Danskopgaven fastholdes med 2 flex-dage med særligt fokus på de danskfaglige og de tekniske kompetencer. I skoleåret 09/10 er det d februar Matematikflexdag, matematikdagen fastholdes, men kravet skærpes til produktet. Det er således ikke blot en matematikopgave de skal aflevere, men det skal snarere have præg af en rapport. Dette betyder, at matematik er nødt til også at inddrage nogle af de ordinære matematiktimer til projektet. Formål: At give kursisterne kompetence i at skrive rapport indenfor det matematiske fag, således at det er en mere reel mulighed for dem at skrive SSO indenfor matematik og de naturvidenskabelige fag.. I skoleåret 09/10 er det 29.januar. Historieopgave for 1.hf og HFE- historiehold d november. De nærmere rammer for historieopgaven aftales senere. 3.semester Mini-EP, opgaven skal være i et samarbejde mellem engelsk og et andet fag, og skal erstatte 1 eller 2 af de almindelige engelskopgaver. Formål: At klæde kursisterne bedre på til EP/SSO og tværfaglighed. 29 af 121

30 Ved den fælles vejledning om SSO og EP skal der være en naturvidenskabelig lærer repræsenteret med det formål at styrke kursisternes bevidsthed om muligheden for at skrive SSO og EP i de naturvidenskabelige/matematiske fag. SSO: Valg af fag og emne d.16.november Vejledningsdag 20.november udlevering af titlen fredag d.15.december kl aflevering af den færdige opgave 22..december kl semester EP i skoleåret 09/10 er følgende datoer gældende: 29.januar valg af fag/emne, tilmelding afleveres underskrevet af begge lærere og kursist 32.marts: EP vejledningsdag 23.april aflevering af problemformulering maj EP arbejdsdage 20.maj kl. 16 aflevering af synopsis Derudover skal der i studietimer bruges tid på at gennemgå regler og formalia omkring SSO og EP På HF-E er det dansk og historie hørende til HF3år og danskholdet på MVU1, 2 og 3 der har ansvaret for træningen til SSO og EP. EJ/07/08/09 30 af 121

31 Greve Gymnasium og Hf HF - Introduktionskursus 2009 Introduktionskurset består dels af aktiviteter som varetages af værkstedslærerne og enkelte gæstelærere og dels aktiviteter som varetages af faglærerne i forbindelse med den daglige undervisning. Det almindelige skema er udgangspunktet for kurset, som består af delelementer der lægges ind i skemaet i løbet af kurset. Faglærerne tilrettelægger selv hvilke af egne timer de vil bruge på de aktiviteter de skal varetage. Ansvarlig for aktiviteter Introudvalget Almindelige introaktiviteter Værkstedslærerne og gæstelærere Uge 33 Uge 34 Uge 35 Uge 36 Almindelige introaktiviteter Intro. af værkstedsblokken Intro. af tutorfunktionen Lektielæsning Almindelige introaktiviteter Studiebog (Lectio) introduceres Forskellige arb.metoder introduceres. Arb.vaner og motivation (st.vejl) Udarbejdelse af klassens sociale/faglige spilleregler Lektielæsning 1. Tutorsamtale Evaluering af kurset Planlægning af introtur Lektielæsning IT-intro I (datavejl.) Faglærerne Giv lektier for allerede i denne uge, hvis muligt! Lektielæsning Screeninger (da/en/ma) Basisgrammatik(da/en) Basisgrammatik(da/en) Skr.basiskursus (da) Screening(ma) Basisgrammatik (da/en) 31 af 121

32 Skr.basiskursus (da) Matematikkursus Giv lektier Matematikkursus IT-intro II: informationssøgning (hi) Forskellige arb.metoder bruges i praksis Giv lektier Skr.basiskursus (da) Matematikkursus Forskellige arb.metoder bruges i praksis Giv lektier Kompetenceplan for HF 2009 en oversigt over progression i arbejdsformer m.m. på Greve Gymnasium Denne plan skal ses som et led i studieplanen. Punkter, der nedenfor er mærket intro, VU, TU, projekt, nf, ks varetages blandt andet, men bestemt ikke kun i disse forløb. Den præcise ansvarsfordeling mellem fag, lærere, forløb osv. skal fremgå af studieplanen. Den præcise ansvarsfordeling mellem fag, lærere, forløb osv. skal fremgå af studieplanen. HF-styregruppen (MF, AC og SH) og Pædagogisk udvalg (AKR, KH, KT, SSR og SYS) juni SE OGSÅ ÅRSPLAN FOR UDVIKLING AF ALMENE KOMPETENCER I HF VÆRKSTEDSUNDERVISNING OG FAGENE Fælles faglige kompetencer Almene, personlige og sociale kompetencer IT-kompetencer Produktformer 32 af 121

33 1.hf Eleverne skal Kunne anvende fagsprog Kende basale tekstgenrer Have viden om kravene til forskellige formidlingsgenrer (bl.a. have retorisk bevidsthed) (VU) Præsenteres for forskellige taksonomiske niveauer fx redegørelse, analyse og vurdering (VU) Kunne arbejde med et emneforløb ved at stille spørgsmål fra forskellige fags synsvinkler og søge svar (projekt) Kunne anvende basale algebraiske færdigheder i forskellige fag Kunne opstille enkle naturvidenskabelige hypoteser og udføre kortere forsøg under vejledning Kunne anvende simple modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger Kunne formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber Kunne lave korte individuelle mundtlige oplæg Eleverne skal Være fortrolige med lektielæsnings-teknik og notatteknik (intro + VU) Have viden om/træning i forskellige arbejdsformer (VU) Være fortrolige med spilleregler for gruppearbejde (VU) Kunne foretage informationssøgning med hjælp (intro + projekt) Formidle resultater af gruppe/individuelt arbejde Kunne bruge håndbøger, ordbøger og andre opslagsværker Kunne indgå i klassens/gruppens demokratiske proces med respekt for andre Kunne anvende forskellige læringsstrategier (VU) Kunne forholde sig reflekteret til egen læreproces (VU + TU) Kunne foretage vurdering af egen studiemæssig udvikling (TU) Ajourføre studiebog (TU) Kunne deltage i tilrettelæggelsen af en arbejdsproces, herunder et gruppe/projektarbejde (projekt + VU) Eleverne skal kunne logge på skolens net samt anvende sit hjemmedrev og skolens og fagenes fællesdrev betjene sig af almindelige filbehandlingsfunktioner og sikkerhedsprocedurer anvende Lectio dokumentfaciliteter i overensstemmelse med fagenes metoder og undervisningsformer anvende tekstbehandling og simple tekstfunktioner anvende regneark, dvs. indskrive formler og anvende smarte kopieringsfaciliteter, kunne lave grafer og diagrammer. anvende en web-browser samt kende de almindeligste søgeprincipper og værktøjer på internettet anvende simple funktioner i præsentationsværktøjer fx powerpoint el. smartboard deltage i virtuel undervisning Kompetencerne skal udmøntes i følgende produktformer Skriftlige fremstillinger indenfor forskellige fagområder Naturvidenskabelig rapport (nf) Dias-præsentation Synopsis i grupper og individuelt Projektrapport med given problemformulering studiebog Mundtlig fremlæggelse med dias/oh Mundtlig fremlæggelse af synopsis. 33 af 121

34 2.hf Fælles faglige kompetencer Almene, personlige og sociale kompetencer IT-kompetencer Produktformer Eleverne skal Kunne skelne mellem facts, forudsigelser og holdninger Kunne anvende metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder til at belyse et komplekst problem (ks + projekt) Kunne overføre faglig viden fra et fag til et andet, anvende den og kunne vurdere de forskellige fags muligheder og begrænsninger (ks + projekt) Kunne sætte et emne ind i en historisk og/eller samfundsmæssig sammenhæng Kunne perspektivere deres viden selvstændigt Eleverne skal Kunne vælge, afgrænse og præcisere et emne Kunne foretage selvstændig og kritisk materiale- og informationssøgning Kunne lave en problemformulering og besvare den under vejledning Kunne strukturere og formidle fagligt stof Kunne formulere sig personligt og sammenhængende inden for den valgte genre Selvstændigt kunne tilrettelægge en arbejdsproces, både individuelt og i forbindelse med gruppe/projektarbejde Kunne lave en selvstændig problemformulering samt løsningsforslag Kunne dokumentere påstande ved hjælp af selvstændigt indsamlet materiale Eleverne skal kunne anvende tekstbehandling og de tekstfunktioner, der kræves ved fremstilling af en længere opgave arbejde videre med mere avancerede funktioner i tekst- og billedbehandlingsprogrammer, regneark og præsentationsværktøjer samt Lectio Vurdere egen brug af ITværktøjer i forskellige sammenhænge deltage i virtuel undervisning Kompetencerne skal udmøntes i følgende produktformer Projektrapport med egen problemformulering Synopsis individuelt med præsentationsværktøj en videnskabelig opbygget opgave (den større skriftlige opgave) et tværfagligt projekt et eksamensprojekt Kunne beherske forskellige formidlingsformer Kunne give konstruktiv evaluering af klassens arbejde Kunne udvikle klassens/gruppens demokratiske proces med kreativitet, selvstændighed og respekt for andre 1. HF OVERSIGT OVER VÆRKSTEDSUNDERVISNING Værkstedundervisningen skal støtte op om elevernes faglige progression, både skriftligt og mundtligt og vil således være en hjælp for alle fag. Det er dog vigtigt at understrege at værkstedsundervisningen udgør et supplement til den træning af færdigheder som eleverne får i de enkelte fag. 34 af 121

35 Planen nedenfor tager derfor udgangspunkt i de forskellige skriftlige opgaver og projekter, som eleverne skal lave i fagene i løbet af de to år på HF. Planen beskriver de kompetencer der skal erhverves og trænes i månederne op til projekter og opgaver både i værkstedsundervisningen og i de almindelige timer. Træning i de forskellige kompetencer er altså indarbejdet i den rækkefølge eleverne får brug for dem. Da værkstedsundervisningen indgår som en del af Værkstedsblokken skal nedenstående plan spædes op med timer til regulær lektielæsning. De ansvarlige lærere står selv for planlægningen af denne vekselvirkning. Skolens kompetenceplan for hf fra august 2006 gælder stadig for jeres klasser de fleste overordnede punkter er dog indskrevet nedenfor, men læs planen igennem. Læg bl.a. mærke til at der skal arbejdes med synopsis i 1. hf. Følgende oversigt er ment som et forslag til hvordan værkstedsundervisningen og tutorsamtalerne kan forløbe i 1. hf. De uger hvor der ikke står noget på, vil vi foreslå bliver brugt til at repetere nogle af de ting som I har haft talt om tidligere. August: Uge 33 Uge 34 Uge 35 Introduktion til værkstedsundervisningen 1. Tutorsamtale September Uge 36 Notatteknik Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Begrebskort, mindmap 2. Tutorsamtale NF-projekt Introduktion til Blooms taxonomi Oktober Uge 41 Gruppe- og projektarbejdsformer 35 af 121

36 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Efterårsferie Mundtlig evaluering af studieværkstedstimer Træning i fokuseret lektielæsning November Uge 45 Udvikling af gode studievaner Uge 46 Uge 47 Uge 48 Introduktion til større skriftlige opgaver og rapportskrivning 3. Tutorsamtale Introduktion til Howard Gardners forskellige intelligenser December Uge 49 Uge 50 Skriftlig evaluering af studieværkstedstimer Uge 51 Januar Uge 2 Uge 3 Uge 4 4. Tutorsamtale Træning af mundtlig fremlæggelse Uge 5 Februar Uge 6 Introduktion til forskellige former for evaluering Uge 7 Uge 8 KS - projekt Vinterferie Uge 9 36 af 121

37 Marts Uge 10 Uge Tutorsamtale Uge 12 Uge 13 Uge 14 April Uge 15 Påskeferie Uge 16 Uge 17 Uge 18 Eksamenstræning, herunder planlægning af repetition 6. Tutorsamtale NF - projekt Maj Uge 19 Uge 20 Evaluering af studieværkstedstimer i 1. hf 37 af 121

38 VUC Sønderjylland Kære 1. N Her er forskellige skemaer. Grundskemaet gælder for hele året. Ugeskemaerne gælder kun for introperioden. Haderslev, den 15. aug Grundskemaet ligger bag ugeskemaerne, således at timer og lærere hele året - også i introperioden er de samme på et bestemt tidspunkt, hvis der ikke er noget særligt (som fx udflugtsdagen). Fx har Miriam (MHA) altid timer fredag kl. 8-10, Lora (LKA) har altid timer torsdag og I har altid fri mandag kl. 15. Introperioden slutter med efterårsferien og resten af året bruger vi kun grundskemaet. Introperioden er speciel. Her er der anført et fokuspunkt for arbejdet i timerne. Fokuspunktet har forbindelse til den almindelige kompetenceudvikling, som hf-uddannelsen tilsigter og tit også til ugens værkstedstime. De enkelte lærere kan fortælle mere om, hvad man i hf forstår ved kompetencer, og hvordan kompetence-udviklingen i et bestemt fag er forbundet med et bestemt arbejde eller bestemt arbejdsform i bestemte timer. Med venlig hilsen Klassens team Lora, Kim og Miriam. Grundskema: 38 af 121 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

39 8-11 Eng SK 8-11 Billedkunst SIA /Design 8-10 Matematik POB 8-10 Matematik POB 8-10 Dansk MHA Værksted Teamets lærere Geografi CAU Samfundsfag KC Historie TSH Religion MHA Dansk MHA Kemi LKA Psykologi HWE Biologi LKA SK Søren Kjær TSH Troels Schink KC Kim Christensen CAU Claus Auning POB Peder Bonde LKA Lora Kamenova SIA Simon Østermark Andresen HEW Helle Weissmann MHA Miriam Haunstrup Ugeskemaer for introduktionsperioden: Uge 34 Mandag Tirsdag Onsdag 19.8 Torsdag Fredag Fællesarrangement 8-11 Intro til billedkunst SIA/ Design 8-10 Intro til matematik POB 8-10 Matematik POB 8-10 Klasserumskultur, samværsregler MHA 39 af 121

40 10-11 Præsentation og telefonkæde SK Værkstedstime - skema, lærere Teamets lærere Intro til Net-vuc og kulturfaggruppen KC Kan vi navnene? Religion fagets indhold MHA Tutorgrupper LKA, KC, MHA Intro til naturfaggruppen LKA Intro til biologi LKA Intro til kulturfag fortsat TSH Intro til dansk MHA Samarbejdsøvelser i psykologi HWE Uge 35 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Engelsk - At tage notater SK 8-11 Billedkunst SIA/ Design 8-10 Matematik - At tage notater POB 8-10 Matematik POB 8-10 Dansk screening? MHA Værkstedstime Mindmap KC Samfundsfag - At undres og stille spørgsmål KC Religion - At bearbejde en tekst Kemi indlæringsprocesser LKA Biologi LKA Geografi CAU Historie fagets arbejdsmetoder TSH Planlægning af aktiviteter til udflugt MHA Psykologi HWE 40 af 121

41 Uge 36 Mandag Tirsdag 1.9. Onsdag 2.9. Torsdag 3.9. Fredag Engelsk Screening SK 8-11 Billedkunst/ design SIA 8-10 Matematik - Og hvordan går det med netvuc? POB Udflugt - Solskin, cykler og højt humør 8-10 Dansk MHA Værkstedstime Taksonomi KC Samfundsfag KC Religion MHA Biologi LKA Geografi Grafer og tabeller CAU Historie TSH Dansk - genrer MHA Uge 37 Mandag 7.9. Tirsdag 8.9. Onsdag 9.9. Torsdag Fredag Engelsk SK 8-11 Billedkunst SIA/ design 8-10 Matematik POB 8-10 Matematik POB 8-10 Dansk MHA 41 af 121

42 11-12 Værkstedstime Forskellige arbejdsformer MHA Samfundsfag - informationssøgning KC Religion - Pararbejde m. evaluring MHA Kemi LKA Biologi LKA Geografi naturvidenskabelige arbejdsmetoder CAU Historie gruppearbejde m. evaluering TSH Dansk MHA Psykologi HWE Uge 38 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Engelsk - elektroniske ordbøger SK 8-11 Billedkunst SIA/ design 8-10 Matematik POB 8-10 Matematik POB 8-10 Dansk - lekielæsning MHA Værkstedstime Lektielæsning MHA Samfundsfag KC Religion MHA Kemi og lektielæsning LKA Biologi LKA Geografi CAU Historie TSH Dansk MHA Psykologi HWE 42 af 121

43 Uge 39 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Engelsk SK 8-11 Intro til billedkunst/ design SIA 8-10 Matematik screening? POB 8-10 Matematik POB 8-10 Dansk MHA Værkstedstime (emne senere) LKA Samfundsfag KC Dansk MHA Kemi LKA Biologi LKA Geografi netbaseret dataindsamling CAU Intro til kulturfag fortsat TSH Psykologi HWE Uge 40 Mandag Engelsk SK Tirsdag Billedkunst SIA/ Design Onsdag Matematik POB Torsdag Matematik POB Fredag Dansk MHA Værkstedstime Klassens time og evaluering LKA Samfundsfag KC Dansk MHA Kemi LKA Biologi LKA 43 af 121

44 12-15 Geografi CAU Historie TSH Dansk Skriftligt basiskursus MHA Psykologi HWE Uge 41 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Engelsk - SK 8-11 Billedkunst SIA/ design 8-10 Matematik POB 8-10 Matematik - evaluering af intro i matematik POB 8-10 Egenevaluering på net-vuc og dansk MHA Værkstedstime - Kompetencer MHA Geografi CAU Samfundsfag KC Historie TSH Religion MHA Dansk Skriftligt basiskursus MHA Kemi LKA Psykologi HWE Biologi evaluering af intro i natfaggr. LKA Efterårsferie: uge 42 Større opgaver i løbet af efteråret: Uge 43 aflevering af rapport i naturfaggr. 44 af 121

45 Uge 48 aflevering af rapport i naturfaggr. Uge 50 projektfremlæggelse i kulturfaggr. 45 af 121

46 VUC Århus Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Studiekompetencer på VUC Århus: Du udvikler studiekompetencer når du lærer at lære, dvs. hvordan du forbereder dig, hvordan du læser med størst udbytte, hvordan du husker din viden, hvordan du formidler din viden til andre osv. Gode studiekompetencer er nødvendige for at du kan arbejde med fagene og gøre fremskridt, for at du kan klare kravene i de forskellige eksamensformer og for at du kan komme videre i uddannelsessystemet efter hf. I løbet af din hf-uddannelse på VUC Århus vil du i fagene blive introduceret for og trænet i en række studiekompetencer som er fremhævet i listen nedenfor. De store fællesfag på hf spiller dog en særlig rolle. Således vil du i dansk og historie blive trænet i at opbygge større skriftlige opgaver, i matematik introduceres du for skolens it- og kommunikationssystemer og i engelsk får du redskaber til at arbejde bedre i grupper. Arbejdet med flerfaglighed foregår især i naturvidenskabelig faggruppe (bio c, kemi c, geografi c) og i kultur- og samfundsfaggruppen(hist b, rel c, samf c), disse tilrettelæggelser møder du dog kun hvis du er tilmeldt klasser eller fagpakker. I uge 37 og 38 vil der i alle fag være fokus på notatteknik og i uge 2 og 3 på taksonomi (se nedenfor). Vi har fokus på at du lærer følgende studiekompetencer: 1. Elementær studieteknik Planlægning af studietid For at kunne deltage aktiv i timerne og dermed tage et medansvar for undervisningen er det nødvendigt at du planlægger din studietid, så du er velforberedt og kan overholde dine aftaler. Studielæsning Ved at læse med fokus får du det bedste udbytte. Du kan tale med din lærer om at afprøve forskellige læsestrategier. Det er også vigtigt at du kender din læsehastighed. Notater at huske det du læser. Strategien vil være forskellig fra fag til fag, men du skal kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i de tekster du læser. For at skabe overblik/ strukturere teksten, kan du lave understregning, finde nøgleord og centrale påstande, lave et resume, stille spørgsmål til teksten eller lave mind map. At tage notater i timerne. For at kunne huske det centrale indhold i timerne er det er vigtigt at du ved hvordan du tager gode notater som giver overblik over timen. Genlæs altid notaterne fra sidste time før du forbereder dig til næste time. Ryd op i notaterne jævnligt så de kan bruges senere. 2. Studiekompetencer i fagene Når du starter på skolen introduceres du til skolens it- og kommunikationssystem. Du skal lære at bruge disse faciliteter så du kan kommunikere om fagene via fagkonferencer og Ludus Web. 46 af 121

47 Hvert fag har sine begreber og metoder, herunder måder at skabe viden på (fx tekstanalyse eller eksperimenter). Når du arbejder med en tekst eller opgave, vil du ofte få brug for at kunne gennemarbejde stoffet på forskellige vidensniveauer, også kaldet taksonomiske niveauer, fx: a. Redegørelse og definering b. Analyse c. Diskussion / vurdering d. Perspektivering I undervisningen vil du lære hvordan man i de enkelte fag arbejder med de taksonomiske niveauer. For at kunne holde gode mundtlige eller skriftlige oplæg skal du lære: At strukturere et stofområde At formidle et stofområde: mundtligt, skriftligt (fx opgave, synopsis, portfolio etc.) At argumentere, fx begrunde egne påstande, analyse af andres argumentation, matematisk bevisførelse At dokumentere dine påstande (fx henvisninger / fodnoter / litteraturliste) 3. Projektkompetence I løbet af din studietid vil du komme til at arbejde projektorienteret i en del fag. Her vil der være særlige metoder, som du skal lære: At kunne gå problemorienteret til værks At afgrænse et emne / finde fokus At søge og vurdere materiale At planlægge et længerevarende, selvstændigt arbejde med et stofområde 4. Flerfaglighed Når du skal arbejde tværfagligt f.eks. forbindelse med den større skriftlig opgave (SSO) eller eksamensprojektet, har du brug for at kende de enkelte fags metoder og genstandsområder og dermed dels hvordan fagene adskiller sig fra hinanden, dels hvordan de kan spille sammen. 5. Gruppearbejde At kunne samarbejde om læring (par / gruppearbejde), gruppearbejdets formål, gruppearbejdets roller, evaluering af gruppearbejde. 47 af 121

48 6. Formidling Mundtlig formidling: oplæg / fremlæggelse i klassen, oplæg under eksamen, indgå i faglig dialog i klassen / til eksamen Skriftlig formidling: rapporter, opgaver, stile, synopser Værkstedsundervisning på hf-2 15 dobbelttimer / år. Fordeling: 1.år. Dansk 12, engelsk 8, NV 6, matematik 4 Fordeling: 2.år. Dansk 12, engelsk 8, KS 10 1.år (en forholdsvis stor del af timerne afvikles inden efterårsferien med det tværfaglieg projekt Klimaforandringer / globalopvarmning som svendeprøve ) Emne / dobbelttime Fokus Materiale Fag Studiemiljø og klassekultur Uge 34 Det gode studiemiljø: skole, klasse, kursist, lærer. Forberedelse, fremmøde etc. Kon- AL s Suppl: Beck s Engelsk / Dansk At beherske it Uge 34? At være studieaktiv Uge 35 At læse kompetent Uge af 121 trakt? Hjemmeside, intranet, studieaktivitet, kommunikation via konferencer Planlægning af forberedelse, ugeskema, arbejdsplads, at være aktiv i læreprocessen, læringsstil Læseformål og læsestrategier AL s Suppl: Beck: (arbejdsformer, øvelse) Heimbürger s Heimb. & Wiel. S.9-40, AL s Suppl: Heltberg s Heimbürger s (spørgsmål til læsning s.18 Matematik Dansk / Engelsk Dansk

49 At tage gode noter og kunne finde dem igen Uge 37 At tage gode noter Uge 38 At arbejde i gruppe I. Uge 39? At beherske it Uge 40? At arbejde i gruppe II. uge 43? At vide på forskellige niveauer: Taksonomi. Mellem uge 43 og jul At vide på forskellige niveauer: Taksonomi Mellem uge 43 og jul At tage notater til forskellige typer af skrevne tekster (lærebog hum / natvid / mat, litterære tekster m.v.) Afsluttes med en test? At tage notater til undervisningen, oplæg, tv-udsendelser mv. Afsluttes med test? Hvorfor og hvornår gruppearbejde? Roller i gruppearbejde At søge litteratur på nettet, søgemaskiner, kritisk vurdering af materiale m.v. Gruppearbejdets faldgruber og at undgå dem Fokus på den gode redegørelse og hvordan en vurdering adskiller sig fra redegørelse Fokus på den gode analyse AL s Suppl. Heimbürger s (masser af rumlige modeller) AL s.15-16, Suppl: Heimbürger s , AL s Suppl. Heimbürger s AL s AL. s AL s Dansk NV Engelsk Engelsk Dansk NV Engelsk At formidle viden på skrift Mellem uge 43 og jul Skriveprocessens faser, formål med og målgruppe for skrivning. Skriftlige AL s Dansk 49 af 121

50 At formidle viden mundtligt Vente til efter jul? At forberede sig til eksamen Uge 16? At gå til eksamen Uge 17? genrer og forskelle indbyrdes Indsamle, strukturere, formulere. Målgruppe, at skabe overblik fx via tavle, powerpoint Eksamensforberedelse: plan, mapper, overblik, læsegrupper etc. Træning og evaluering af den mundtlige præstation til eksamen. Den gode præstation? Hvordan griber man det an? AL s Heimbürger s AL s.57-59, Engelsk NV Matematik AL henviser til: Andersen, Birgit Abild et al: At lære, Beck henviser til: Beck, Steen: Gyldendals Studiebog, Heimbürger til: Heimbürger, Hanne: Knæk studiekoden, Der er intet materiale til it-delen i uge 34 Vi håber at matematikfaggruppen sammen med Michael Warrer vil påtage sig den opgave. Der er, som det fremgår af planen, ét fokus pr. uge og de kompetencer der er mest relevante i forhold til det tværfaglige projekt skal i spil inden uge 42. Det er vigtigt at værkstedsundervisningen skrives ind i kursisternes skema, så alle er klar over hvornår hvem underviser i hvad. Endvidere er det helt afgørende at lærergruppen støtter op omkring at træne kursisterne i de kompetencer der er i fokus i den enkelte uge. Kursisterne introduceres altså mere overfagligt til studiekompetencen i værkstedsundervisningen og så bruges / trænes kompetencen efterfølgende i de respektive fag. Fokusområderne gentages 2. år, men på et højere niveau. I dansk introduceres der i basisskrivekurset mellem efterårsferien og jul til opgaveskrivning på det helt basale niveau, og kursisterne udarbejder en skriftlig opgave i mindre format. Der er dog ikke afsat timer til decideret overfaglige værkstedsundervisning i opgaveskrivning, det udsættes til 2.hf som optakt til at kursisterne skriver SSO i december måned. Erfaringerne med værkstedsundervisningen viser at der skal være tæt sammenhæng mellem emnet i værkstedsundervisningen og kursisternes praksis derfor udskydes værkstedsundervisningen i SSO og synopsisudarbejdelse, til det er relevant for kursisterne. 50 af 121

51 Det er nok en god ide at klassens lærere beslutter fokus i træning af studiekompetencer også i de uger hvor der ikke er værkstedsundervisning, så det de har lært hele tiden holdes i kog. 51 af 121

52 Grindsted Gymnasium og Hf Introduktionskursus Hvad Hvornår Hvem Hvilke fag Studiemetodik og læringsstrategier Ca. 4 uger i begyndelsen af 1. semester Alle klassens lærere Alle fag, den flerfaglige undervisning, værkstedstimer Introduktionsforløbet har til formål at kvalificere overgangen til hf-uddannelsen og bibringe kursisterne en sikker faglig og flerfaglig studiemetodisk platform. Endvidere skal introduktionsforløbet sikre, at den enkelte kursist får tilbudt og tilrettelagt den faglige og metodiske undervisning, den pågældende har behov for som indgang til det samlede uddannelsesforløb. Det enkelte kursus fastlægger selv introduktionsforløbets indhold. Følgende elementer indgår normalt: - indledende screening - introduktion til generelle studiemetoder, herunder til studiebog - introduktion til tutorens opgaver - introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde og projektorienteret undervisning - introduktion til virtuelle studie- og arbejdsmetoder - introduktion til mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus - differentierede kurser i matematik, grammatik, læseteknik, it m.m. Ved forløbets afslutning udarbejder kursisten udkast til en studieprofil, der beskriver kursistens aktuelle studiemæssige status. Kursisten afstemmer studieprofilen med tutor og indfører den i studiebogen med henblik på fremadrettet anvendelse, bl.a. i samtaler med tutor. Indholdet i og vægtningen af de forskellige elementer i introduktionsforløbet varierer i forhold til den enkelte kursists forudsætninger. (jf. Bekendtgør.) Forslag til tilrettelæggelse af introduktionskurset 52 af 121

53 Fag Ks / historie Dansk Engelsk Nf Mat Teamlærere / tutorer Aktivitet Notatteknik, introduktion til gruppearbejde, mundtlig fremstilling Indledende screening, læsestrategier, skriftligt basiskursus. Evaluering Indledende screening, grammatikkursus: ordklasser og sætningsanalyse, mundtlig fremstilling. Evaluering Læsestrategier, skriftlig fremstilling Indledende screening, differentieret kursus i basale elementer. Evaluering Introduktion til generelle studiemetoder og studiebog. Introduktion til tutorens opgaver Det vil være en god ide, at de enkelte fag nøje overvejer, hvornår de skal arbejde med hele klassen på én gang, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at arbejde differentieret. Hele introduktionskurset organiseres som en vekselvirkning mellem undervisning, vejledning og evaluering. Ved begyndelsen af forløbet skal kursisterne præsenteres for en samlet plan for hele introduktionsforløbet. I Bekendtgørelsen står der, at man skal introducere projektarbejde i forbindelse med introduktionskurset, men det vil nok være mest hensigtsmæssigt at vente med dette til foråret, hvor hf erne skal skrive projekt i dansk og / eller engelsk. BG Juni af 121

54 KVUC Læsevejledning og studiehjælp Du kan få hjælp hos læsevejlederne, hvis du har problemer med - at læse for langsomt - at forberede dig metodisk til timerne - at skrive - ordblindhed Læsevejlederne afholder en læse- og stavetest for alle kursister på de nye danskhold. Du kan få en personlig aftale via mail eller telefon med læsevejlederne. I samarbejde med KVUC s bibliotek tilbyder læsevejlederne også HF-studiehjælp, som løbende afholder korte kurser, der specielt sigter mod at give basisviden til at komme videre i studierne. Det kan fx være kurser i læsning, grammatik eller tegnsætning. Læsevejlederne har desuden ugentlige træffetider i forbindelse med HF-studiehjælp. Træffetiderne samt tidspunkter og indhold af studiehjælpskurserne kan ses på opslag, på infoskærmene og i Fronter. FVU-flex FVU (forberedende voksenundervisning) flex er et åbent tilbud til alle. Det er et individuelt, skræddersyet tilbud, hvor der arbejdes med læseteknik, skrivning, formulering, grammatik mm. Du får en personlig træner 4 gange af 1 lektions varighed med mulighed for forlængelse med yderligere 4 lektioner. I aftaler, hvornår I mødes, og hvad du skal arbejde med mellem hver gang. Henvend dig i lok. 520, 5. sal. Hjælp til ordblinde Du kan hurtigt få afklaret, om du er ordblind gennem en test. Du kan få ordblindeundervisning på små hold, hvor undervisningen tager afsæt i lige det, du har brug for. Der arbejdes med læse- og skriveteknik, stavning, grammatik, formulering mm. Du vil desuden arbejde med IT-støtteprogrammer. Undervisningen foregår typisk 2 lektioner om ugen og så længe du har brug for det. Vi tilbyder også særlig engelskundervisning til ordblinde hf-kursister. Her vil du arbejde med læsning og stavning på engelsk med udgangspunkt i engelsk fonologi (sproglyd). Forløbet er velegnet som supplement til engelsk B. Læs mere på / ordblind. Henvend dig i lok. 520, 5. sal. Du kan også søge SPS (se nedenfor). SPS - Special Pædagogisk Støtte Du kan søge SPS, hvis du fx er ordblind, har et fysisk handicap eller en diagnose (ADHD, Asperger eller lign.). Du kan søge om støttetimer (timer til faglig og strukturel støtte) - typisk 2 timer om ugen. Er du ordblind, kan du som regel også søge om at få en bærbar computer til rådighed, mens du går på KVUC. I nogle tilfælde kan du også få dine bøger indlæst. 54 af 121

55 For at søge støtte skal du have dokumentation på funktionsnedsættelsen. For at få ordblindedokumentation og udredning af støttebehov: Henvend dig i lok. 520, 5. sal. 55 af 121

56 Viborg Gymnasium og HF 27. oktober 2009 Om plan for kompetenceudvikling på Viborg Gymnasium og HF På Viborg Gymnasium og Hf har vi ikke en specifikt formuleret plan for kursisternes kompetenceudvikling. Arbejdet med kompetenceudvikling beskrives hovedsageligt i vores beskrivelse af og plan for værkstedsundervisningen, men også beskrivelsen af introduktionskurset rummer bidrag. I vores tutorordning indgår desuden fire "obligatoriske" samtaler hvor dele af indholdet bestemmes af et tilhørende spørgsmålsark, som også bidrager til kompetenceudvikling. Vi har siden reformens gennemførelse arbejdet med området og beskrivelserne evalueres løbende i samarbejde med de involverede lærere. Introduktionskursus i hf på Viborg Gymnasium og HF Formål Introduktionskurset har til formål - at kvalificere overgangen til hf-uddannelsen og bibringe kursisterne en sikker faglig og flerfaglig studiemetodisk platform - at sikre at den enkelte elev får tilbudt og tilrettelagt den faglige og metodiske undervisning den pågældende har behov for som indgang til det samlede hf-forløb - at medvirke til en styrkelse af de generelle studiekompetencer i det 2-årige hf - at give eleverne selvtillid ved at de opnår faglige fremskridt på deres svage punkter. Samlet skal introduktionskurset endvidere medvirke til at etablere et fælles pædagogisk fundament for undervisningen. Indhold Introduktionskursets har et omfang svarende til 4 ugers undervisning (60 moduler), hvoraf de 20 moduler til bruges til differentierede introduktionsforløb i dansk og engelsk grammatik (10 moduler) og matematik/naturvidenskabelig faggruppe (10 moduler). Forløbene placeres så tidligt som muligt i efterårsferien og afvikles inden efterårsferien. De sidste 40 moduler indgår i forskellige introduktionsaktiviteter, i fagene og i værkstedsundervisningen jævnfør nedenstående og beskrivelsen af værkstedsundervisningen. Følgende elementer indgår i de 60 moduler: Indholdet i introduktionskurset 56 af 121 Aktivitet Ansvarlige

57 Plan for og indhold af introduktionskurset Indledende screening af : Læse- og forståelsesfærdigheder: Sproglige færdigheder (især grammatiske): Grundlæggende færdigheder i matematik: Tilbud om kurser i læse- og stavetræning Studiebog og tutorens opgaver Faglærer Team Tutor Andre lærere Alle er forpligtet Udarbejder planen til at gøre introrer og præsenteduktions- den for eleverne aktiviternes mål og indhold synliaktiviternes ge for eleverne Læsevejlederne Dansk og engelsklærerne Matematik (samarbejde med nflærerne) Læsevejlederne Læsevejlederne rådgiver Informeres Understøtter læsevejledernes tilbud Omtales tidligt under introduktionen De generelle råd indgår i de første moduler af værkstedsundervisningen Værkstedsundervisning Introduktion til generelle studiemetoder som gode arbejdsvaner, til notatteknik og lektielæsning Introduktion til god klasserumskultur Introduktion til træning i læsestrategier og læsehastighed 57 af 121 Værkstedsundervisning Har kendskab til resultaterne og inddrager dem i samtalerne Understøtter læsevejledernes tilbud Introducerer Informeres Understøtter læsevejledernes tilbud Alle bidrager med fagspecifikke råd Alle bidrager Alle bidrager

58 De faglige introduktionsforløb (dansk, engelsk, matematik) Test og evaluering efter de faglige introduktionskurser Dansk-, engelsk-, matematiklærererne. Dansk-, engelsk-, matematiklærerne gennemfører en test og en evaluering Introduktion til mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus Introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde og projektorienteret undervisning Introduktion til virtuelle studie- og arbejdsmetoder, dvs. introduktion til Fronter og andre itkompetencer såsom brug af mail, tekstbehandling, regneark,... Dansklæreren tager sig af det skriftlige basiskursus Værkstedsundervisning Værkstedsundervisning Værkstedsundervisning Informeres Informeres om resultatet af evaluering og test Efter afslutningen udarbejdes en studieprofil i samarbejde med tutor Informeres om resultatet af evaluering og test. Informationerne benyttes i arbejdet med studieprofilen. Alle bidrager Alle bidrager Alle bidrager Informeres Informeres om resultatet af evaluering og test Organisering I løbet af de første to uger 58 af 121

59 Lærerteamet præsenterer eleverne for en samlet plan for introduktionskursets indhold og faser. Herunder hører en præsentation af den del af det samlede kompetencekatalog, som indgår i introduktionskursets aktivitetsplan. Læsevejlederne foretager i uge 33 en screening af elevernes læse- og stavefærdigheder. Screeningerne følges op af tilbud om stavekurser og læsekurser i ugerne Indledende screening af grammatiske færdigheder kan organiseres af dansk- og engelsklæreren. Matematik og naturfag organiserer ligeledes en screening. Tutorer og klassens lærere informeres om screeningernes resultater. Introduktion til studiebog og tutorens opgaver foretages af teamet og tutoren med udgangspunkt i læreplanerne. I løbet af den tredje uge Her tilrettelægger faglærerne i den enkelte klasse kurset på grundlag af screeningerne. I løbet af de fire uger derefter I denne fireugers periode afsættes der et modul om dagligt. Fagene bidrager ligeligt til tiden til kurserne. I disse timer foregår der differentieret undervisning ud fra screeningerne. Hovedparten af læreropmærksomheden rettes mod eleverne med de færreste forudsætninger, mens eleverne med de fleste forudsætninger stilles opgaver, hvor de kan arbejde mere selvhjulpent. Undervisningen foregår således at dansk-engelsk har 2 uger til grammatik, og matematik (i samarbejde med naturvidenskabelig faggruppe) har 2 uger. Inden sommerferien planlægges hvordan man helt konkret kan differentiere undervisningen. Læsevejlederne tilbyder to kurser, et i læsetræning og et i stavetræning. Hvert kursus afvikles i 4. modul over 4 uger. Klassens lærere understøtter og opfordrer at elever deltager, hvis deres screeningsresultater viser behov for den særlige træning. Det skriftlige basiskursus planlægges og gennemføres efter efterårsferien. Test, evaluering og studiebog. Efter det differentierede 4-ugers forløb gennemføres en test og en evaluering af forløbet i hf-klasserne. Testen skal indgå som en del af grundlaget for tutorernes samtaler med eleverne om studieprofil og udfyldelse af studiebogen med henblik på en fremadrettet anvendelse. Fodnote Introduktionskursets relationer til værkstedsundervisningen og tutorordningen fremgår af skemaet nedenfor (et klip fra vejledningen til Hfbekendtgørelsen). Illustration af elementer og sammenhænge Introduktionsforløb Værkstedsundervisning Kvalifikationer Kompetencetræning 59 af 121 Studiebog og tutorordning Støttende funktioner

60 Differentierede kurser i matematik, grammatik, læseteknik og forståelse It-kørekort Arbejdsformer Kompetencekatalog Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Træning i anvendelse af erhvervede kvalifikationer Arbejde med taksonomi og metode Træning i kompetenceerhvervelse og undervisningsformer 4 uger ved kursusstart 50 timer over 2 år Fortløbende Studiebogen indeholder studieprofilen, refleksioner og kommentarer, resultater, udvalgte opgaver og tutorsamtaler Værkstedsundervisning på VGHF Formålet med denne struktur er at knytte værkstedsundervisningen og undervisningen i fagene tættere sammen. Faglæreren sættes derfor på modulet under skemalægningen og sørger for at dække mål og indhold for værkstedsmodulet gennem den faglige undervisning. Af hensyn til sammenhængen med arbejdet i faget skal værkstedsundervisningens mål og indhold dækkes af faglæreren enten i det skemalagte modul eller i et andet fagligt modul indenfor en uge. Det er vigtigt af hensyn til brugen af værkstedsundervisningens indhold i andre fag, er det vigtigt at overholde denne frist/deadline. Der vil blive udarbejdet beskrivelser af mål og indhold for de enkelte moduler. Desuden vil vi samle en materialebank med materialer til de enkelte moduler ved at få kolleger til at lægge noget i den. Værkstedsundervisning i 1. hf Værkstedsundervisningen har 33 moduler, hvoraf de 17 moduler lægges i 1. hf. Modul Uge Indhold Fag/Lærer Stikord 1 35 Introduktion til hf og skolen Teamlærer Introduktion til team, tutor studievejledning, vu, Lectio, Fronter, Outlook, Arbejdet i matematik og nf Matematik Screening Lektielæsning og notatteknik (matematik, nf) 3 36 Arbejdet i dansk Dansk Screening Lektielæsning og notatteknik (dansk)(forskellige niveauer og/eller taksonomier kan inddrages) 4 36 Arbejdet i engelsk Engelsk Screening Lektielæsning og notatteknik (Engelsk) 60 af 121

61 5 38 Læseteknik 1 Dansk At læse tekster mm Feltarbejde og eksperimentelt Kemi arbejde Feltarbejde, eksperimentelt arbejde og laboratoriearbejde Rapportskrivning 7 44 Samarbejdet i klassen Biologi Klasserumskultur 8 46 Arbejdsmetoder Geografi Gruppearbejde Projektarbejde 9 48 Skriftlig fremstilling Dansk Skriftlig fremstilling: genrer og taksonomiske niveauer Læseteknik 2 Engelsk Fokuseret lektielæsning (de forskellige niveauer) 11 6 Mundtlig fremlæggelse Historie Træning mundtlig fremlæggelse Evaluering Samfundsfag Introduktion til forskellige former for evaluering Videnskabelig metode 1 Religion Argumentation, generalisering, abstraktion Repetition og eksamen Matematik Træning i repetition og prøveaflæggelse (ma) (matematik) Repetition og eksamen Kemi Træning i prøveaflæggelse (nf) (nf) Repetition og eksamen Biologi Træning i prøveaflæggelse (nf) (nf) Eksamensforberedelse Geografi Eksamensforberedelse, evaluering af værkstedsundervisningen Værkstedsundervisning i 2. hf Værkstedsundervisningen har 33 moduler, hvoraf de 16 moduler lægges i 2. hf. Modul Uge Indhold Fag/Lærer Kommentarer Fra 1. hf til 2. hf Teamlærer Status fra 1. hf. Erfaringsudveksling fra eksamen i 1. hf. Studiemetoder i nye og gamle fag Problemformulering Samfundsfag Træning af formulering Studietursprojektet Studieturslærer Projektarbejdsformen og studieturen Studietursprojektet Studieturslærer Projektarbejdsformen og studieturen SSO Dansk SSO Opbygning, indledning, konklusion Henvisnings- og citatteknik SSO Historie SSO Opbygning, indledning, konklusion Henvisnings- og citatteknik 61 af 121

62 24 48 Videnskabelig metode Historie Beskrivelse, vurdering, argumentation Skriftlig fremstilling Dansk Skriftlig fremstilling: genrer og taksonomiske niveauer 26 2 Empirisk undersøgelse Samfundsfag Empirisk undersøgelse 27 4 Synopsis Religion Opbygning af synopsis 28 6 Fremlæggelse af synopsis Religion Mundtlig fremlæggelse på baggrund af synopsis 29 8 Eksamensprojektet Samfundsfag Præsentation af og træning i udarbejdelse af eksamensprojekt Forberedelse af terminsprøve Dansk og skr. eksamen Eksamensprojekt/vejledning ks Mundtlig fremlæggelse Engelsk Mundtlig eksamen Historie Planlægning af repetition og evaluering af værkstedsundervisningen Bilag Eksempler på modulbeskrivelser. Modulbeskrivelserne kan justeres/forbedres løbende. Værkstedstimer i 1. hf Modul: 1 Emne: Introduktion til hf og skolen Lærer/fag: Teamlærer Formålet med modulet: Introduktion til hf og til skolen Hvad skal klassen vide: Hvem er med i teamet, og hvad står teamet for? Hvem er studievejleder for klassen, og hvilken rolle har denne? Hvad er en tutor, og hvilken rolle har tutoren? Hvad er værkstedsundervisning? Hvornår er der værksstedsundervisning, og hvad foregår der i disse timer? Om Fronter, Lectio og Outlook: Hvad bruges de til? Hvilke informationer vil man finde hvor? 62 af 121

63 Materiale: Hvad er en tutor, og hvad er værkstedsundervisning? Oversigten over værkstedstimer i 1hf Hæftet om skolens elektroniske platforme Kommentarer: Temaerne studievaner skolens forventninger klasserumskultur er gennemgående i arbejdet med emnerne. Modul: 2 Værkstedstimer i 1. hf Emne: Arbejdet i matematik og nf Lærer/fag: Matematik Formålet med modulet: Viden om elevernes niveau i matematik (screening) til brug for aarbejdet i timerne og i introduktionskurset (læreren) Viden om egne styrker og svagheder i matematik Viden om særlige træk ved arbejdet med matematik og nf Hvad skal klassen vide: Hvordan arbejder man med matematik? Hvordan arbejder man med den naturvidenskabelige faggruppe? Lektielæsning og notatteknik (matematik, nf) (mindmap og begrebskort kan inddrages) Materiale: Screening i matematik (link) 63 af 121

64 Kommentarer: Husk Efterfølgende gennemgang af screeningen på klassen Klassens team/lærere orienteres om resultatet af screeningen ved at lægge det i fælles elektronisk mappe for klassens lærere Gør studievejleder opmærksom på kursister med særlige behov Eleven kan henvises til lektiecafé 64 af 121

65 Århus Akademi Inspirationskatalog i forbindelse med hf-konferencen den 11. november 2009 på Mulernes Legatskole, Odense Plan for kursisternes kompetenceudvikling, Århus Akademi 0910 I Introduktionskurset lægges grunden for arbejdet med kursisternes kompetenceudvikling i de enkelte fag og på tværs af fagene over det to-årige forløb. Gennem klassens overfaglige studieplan sørger lærerteamet for koordinering af den overordnede kompetenceudviklingsplan i forhold til den enkelte klasse. I Introduktionskurset grundlægges de konkrete elementer i kompetenceudviklingsplanen. Efter introduktionskurset arbejdes der videre med de konkrete kompetencer både gennem faglige og overfaglige aktiviteter. 1. Udvikling af generelle studiekompetencer: - Den enkelte klasses studievejleder afholder delvist i samarbejde med lærerteamet en række timer med klassen, hvor der arbejdes med samarbejdsformer og notatteknik. - Alle kursister gennemfører et læsetræningsgrundkursus, som varetages af klassens dansklærer. Kurset har til formål at øge kursisternes bevidsthed om forskellige læsestrategier til forskellige formål. Læsekurset følges i perioden efter introduktionskurset op af faglig læsning i de enkelte fag. - Som led i introduktionskurset introduceres tutorordningen og Studiebogen for kursisterne. Begge dele bidrager gennem hele det to-årige forløb til at øge kursisternes generelle studiekompetencer, jf. læreplanerne for Tutorordning og Studiebog. - Dele af værkstedsundervisningen, både under- og efter introduktionskurset, anvendes til udvikling af generel studiekompetence, herunder: Bevidsthed om taksonomiske niveauer Introduktion til projektarbejde Træning i fremlæggelsesformer Eksamenstræning. Introduktion til forskellige faglige hovedområders forskellige metoder. 2. Sproglige og formidlingsmæssige kompetencer. - Fællestime om sprog. Skaber bevidsthed om det at arbejde fagligt med sprog. - Dansk- og/eller engelsklæreren introducerer skriftlig og mundtlig fremstilling. - Dansk- og/eller engelsklæreren gennemfører et grammatikkursus - I løbet af 2. semester udarbejder kursisterne en skriftlig opgave i historie, dansk eller engelsk. Opgaven fungerer som træning til den egentlige Større skriftlige opgave som kursisterne udarbejder i 2hf og bidrager til udvikling af både generelle studiekompetencer og faglige kompetencer i det fag, hvor opgaven skrives. Den i det politiske forlig om de gymnasiale uddannelser annoncerede historieopgave træder i stedet for denne træningsopgave. 65 af 121

66 3. Faglige kompetencer. Grundlæggende faglige kompetencer introduceres i de enkelte fag som led i introduktionskurset. Herunder: - Indføring i tekstanalyse i dansk og engelsk. - Læsning af tekster med matematisk-naturvidenskabeligt indhold i matematik og nf - Laboratoriearbejde i nf - Journal- og rapportskrivning i nf 4. IT-kompetencer. - Introduktionskurset indeholder et grundlæggende IT-brugerkursus bestående af 5 moduler: 1. Introduktion til skolens IT-systemer 2. Word 3. Exel 4. Informationssøgning 5. PowerPoint - Modul 2-4 gennemføres i forbindelse med konkrete faglige opgaver, hvor modulets funktioner skal anvendes i praksis. Kompetencerne fra brugerkurset følges løbende op under arbejdet i fagene. 66 af 121

67 Frederiksborg Gymnasium og Hf HF-håndbog for FG 2009/10 Indhold Introforløbet i 1. HF Miniprojekt i introforløbet for Naturvidenskabelig faggruppe Studiemetodik 2. Evaluering i Lectio 3. Tutorordningen 4. Studiebogen 67 af 121

68 5. Værkstedstimer 6. SSO 7. Eksamensprojekt 8. Projekter i kultur- og samfundsfagsgruppen 9. HF-udvalgets anbefalinger vedrørende ks-samarbejdet 10. MiniSSO i historie 11. Rettereduktion/elevtid 12. Studierejse 13. Møder om klassen 14. Kalender 1.1. Skema for HF introforløbet Introforløbet afholdes i uge Fordelen ved at strække det over så lang en periode er, at alle fag kommer hurtigt i gang, alle lærere kommer hurtigt til at kende eleverne. uge 33 uge 34 uge 35 uge 36 uge 37 uge 38 uge 39 uge 40 uge 41 info. et værkstedsmodul i naturfag om rapportskrivning Miniprojekt i naturfag social intro lectio Studiemetodik studiecentret tutorordning & studiebog it screening og differentieret forløb i da, en og ma idræt sætter fokus på det sociale. evaluering 68 af 121

69 Social intro fra onsdag til fredag, i de 3 første skoledage min. hvor en af klassens tutorer informerer om tutorordningen, studiebogen, hul-modulet, idéen med værkstedsmodulerne og introforløbet. Teamet beslutter hvem og hvornår. Et modul, hvor CD præsenterer kursisterne for Lectio. Umiddelbart herefter skal kursisterne logge på en computer og ind i Lectio sammen med en af klassens lærere. Placeres i et alm. undervisningsmodul, hvor Hanne tager den ene halvdel af klassen i første halvdel af modulet og den anden halvdel i sidste halvdel af modulet. Andet besøg i studiecentret om internetsøgning placeres i efterårssemestret af teamet f.eks. i forbindelse med et projekt. Teamet aftaler det endelige tidspunkt med HT. Studievejlederne introducerer notat-, læse- og studieteknik 4 x ½ modul i hver klasse. Placeres så vidt muligt i hul-modulerne (må ikke placeres i naturfag, ma og i modulet på tværs i en og da). Alle fag gennemgår fagspecifik arbejdsmetode, notattekning og lektielæsning. Denne introduktion gives i uge 37-39, så vidt det er muligt. Kursisterne introduceres for tekstbehandling, regneark, kritisk informationssøgning i hhv. da, ma og ks. For da, ma og en placeres forløbet i et modul hvert 14 dag. Idræt sætter fokus på det sociale, som beskrevet i læreplanen for idræt. Naturfag får et værkstedsmodul til at introducere rapportskrivning. skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 40 til et miniprojekt i naturfag. Projektet er underlagt nogle rammer, se afsnit om Rammen for miniprojekt. Tutorerne samler sine kursister og informerer om og igangsætter tutorordningen og studiebogen i et hulmodul. Dette møde skal ligge før første tutorsamtale. Evalueringerne af screeningerne i læsning, da, en, ma samt af miniprojektet i naturfag indsamles af teamet og afleveres til tutorerne til brug ved 1. tutorsamtale, som starter efter efterårsferien. Kursister og lærere evaluerer introforløbet i lectio. Hf-udvalget evaluerer de differentierede forløb med de involverede faglærere. Det er teamets opgave at have overblik over anvendelsen af hulmodulerne. I introforløbet vil der være rift om hulmodulerne. Herefter er det tutorsamtalerne, der har første prioritet Rammen for miniprojekt 69 af 121

70 Hf udvalget har besluttet, at den naturvidenskabelige faggruppe står for et kort projekt i introduktionsforløbet. Rammer Skemaet ryddes onsdag til fredag i uge 40 til et miniprojekt i naturfag. Herudover inddrages et værkstedsmodul til præsentation af rapportskrivning, der placeres af biologilæreren i løbet af uge i et af fagets skemalagte moduler. Projektmål At kursisterne opnår kompetencer mht. samarbejde i forbindelse med gruppearbejde At kursisterne får kendskab til, hvordan en naturvidenskabelig rapport er opbygget. Indhold De implicerede lærere vælger selv projektets faglige indhold, antal involverede fag og produktets omfang. Problemformuleringer og relevant litteratur er lærerne ansvarlige for ved dette første projekt. Evaluering Projektet afsluttes med en skriftlig rapport Studiemetodik Studievejlederen tager sig af den generelle studieteknik, som omfatter arbejdsvaner, planlægning, generel notatteknik, generel læseteknik, memoteknik. Vi forestiller os, at tidsforbruget er 4 timer, gerne 4 enkeltmoduler, lagt i begyndelsen. Læsevejlederen gennemfører den sædvanlige screening, hvorefter kursisterne tilbydes læsetræning, svarende til deres læsefærdigheder. Læsevejlederen tilbyder senere i forløbet et stavekursus og specialtræning af ordblinde. Faglærerne/teamlærerne skal implementere studiemetoderne i fagene ved at fokusere på indlæringsprocessen, anvende metodelæsning, tekstanalyser, praktiske øvelser med notater, forståelsesmodeller, lytteteknik, etc.i overensstemmelse med fagenes specielle metoder. 2. Evaluering i Lectio Bekendtgørelse (2009): (Ændret 29/10-09) 70 af 121

71 63. Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakter), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt i hvert fag, jf.stk 2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v. stk 2. anvende evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation. På FG har vi besluttet ikke at give standpunktkarakterer, men er altså forpligtede til at bygge vores to årlige evalueringer på konkret dokumentation. I langt de fleste fag er der skriftlige opgaver, rapporter, portefolio mv, som kan udgøre denne konkrete dokumentation. Det er op til den enkelte faglærer at bestemme, hvad den nærmere dokumentation i hans/hendes fag skal udgøres af. Evaluering foregår i Lectio under karakterer, hvor kommentarerne skrives i fritekstfeltet, mens karakterfeltet udfyldes med - -. I teksten skal både en angivelse af kursistens faglige niveau og de personlige kompetencer så vidt muligt indgå, men ikke en karakter. Det er dog helt centralt, at kursisterne får en klar og utvetydig ide om deres faglige niveau, fx i form af et under middel / middel / over middel En evaluering kunne f.eks. se sådan ud: - Du arbejder godt med i timerne og virker velforberedt. Du skal dog øve dig i at bidrage mere til gruppearbejder. Det skriftlige og mundtlige arbejde peger tilsammen på et standpunkt over middel. - Du er temmelig tilbageholdende i klasseundervisningen, men deltager ofte positivt i gruppearbejder. Du skal øve dig i at sige mere i klassen og blive bedre til at være forberedt til hvert modul. Dit bidrag til nf-projektet peger på et standpunkt omkring middel. - Du skal tage dine bøger med, læse lektier hjemme og aflevere det skriftlige arbejde. Du bidrog ikke til gruppens fremlæggelse i ks1 på en tydelig måde. På det grundlag er det vanskeligt at forestille sig, at du kan bestå en eksamen i ks. Kursisterne sætter pris på en opfølgende snak om evalueringen i et af fagets moduler. 3. Tutorordningen Bekendtgørelsen om tutorordningen i uddrag: a. Formål Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. Tutorordningen skal være med til at: styrke den enkelte kursists studiekompetencer fastholde fokus på den enkelte kursists læringsproces styrke den enkelte kursists faglige motivation, samlede studiemotivation og dermed fastholdelse uddannelsen støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv med hensyn til: ambitionsniveau 71 af 121

72 studiemæssigt stærke og svage sider progression i undervisningen justering af læreprocessen selvevaluering. b. Indhold Tutoren har til opgave at: deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver planlægge og gennemføre fagligt fokuserede individuelle samtaler med de tilknyttede kursister. Resumé af samtalerne indføres i studiebogen rådgive den enkelte kursist med hensyn til hensigtsmæssigt arbejde med og ajourføring af studiebogen, herunder give tilbagemelding til og vurdering af kursisten i forbindelse med den læringsmæssige progression efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere. Hf-udvalgets bemærkning Det er vigtigt at skelne mellem studievejlederfunktionen og tutorfunktionen. Tutor bør derfor henvise til studievejeleder, når det drejer sig om valg af valgfag, studieophør, personlige problemer, hvor tavshedspligt er hensigtsmæssig, m.v. Tutoren har ikke tavshedspligt over for kursistens lærere, studievejleder og administrationen (samt kursistens forældre, hvis eleven er under 18 år). HF-udvalget anbefaler, at teamlærerne også er tutorer. FGs model for tutorordningen: Teamet tildeler ved lodtrækning hver tutor det antal kursister som følger af time/fagfordelingen. I introforløbet i løbet af uge (før 1.tutorsamtale) samler tutoren sine kursister i et lokale med computer og præsenterer dem for tutorordningen og giver dem en praktisk præsentation af den elektroniske studiebog. Det er her nødvendigt, at tutoren sikrer sig, at alle kursister kan logge på computeren og komme ind i studiebogen. Det er hensigtsmæssigt, at studieprofilen udfyldes ved denne lejlighed. Studieprofilen omfatter oplysninger om kursistens tidligere uddannelse og kvalifikationer, om det igangværende hf-forløb (fag og niveau, merit etc.), samt om særlige forhold, der er relevante for uddannelsesforløbet, som fx formål med uddannelsesforløbet eller eventuelle læsevanskeligheder. Desuden skal studiebogen omfatte oplysninger om faglige og studiemæssige kompetencer og om de mål, som kursisten har sat sig. I de følgende tutorsamtaler vil studieprofilen være et udgangspunkt for en diskussion af, i hvilken grad de opstillede mål er nået, samt aftaler om, hvordan kursisten kan arbejde med sin faglige progression og kompetenceudvikling. Tutoren skal desuden ved dette møde informere kursisterne om ovennævnte forhold vedrørende tavshedspligt. 72 af 121

73 Tutoren skal gennem mindst 3 årlige samtaler af minutters varighed hjælpe kursisten til at gøre studiemæssig status og skabe udvikling i studierne. Tutoren skal hjælpe kursisten gennem selvevaluering til at erkende stærke og svage sider. Samtalen tager udgangspunkt i de fokuspunkter, kursisten vælger, men baseres også på lærernes evalueringer af kompetencerne (i studiebogen). Gennem samtalerne og studiebogen skal kursisten gøres bevidst om sin egen læringsstrategi. 1. Tutorsamtale (1.hf) finder sted efter introforløbets afslutning i ugerne Før samtalen udfylder kursisten et skema i studiebogen. Udgangspunkt: studieprofilen, screeningsresultaterne i læsning, dansk, engelsk, matematik og evalueringen af miniprojektet i naturfag samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Der aftales faglige mål frem til januar, som indføres i studiebogen efter studieprofilen. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 2. Tutorsamtale (1. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at finde ekstra tid før jul, især for en tutor der skal tale med 10 kursister. Før samtalen udfylder kursisten et skema i studiebogen. Udgangspunkt: Den faglige udvikling i lyset af den første lærerevaluering i studiebogen og kursistens selvevaluering samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: kompetencemålene fra 1. tutorsamtale justeres, ændres eller udbygges på et realistisk niveau. Ved denne samtale bliver det især vigtigt at holde sig samtalerådene (se nedenfor) og skellet mellem tutorfunktionen og studievejlederfunktionen for øje. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 3. Tutorsamtale (1. hf) finder sted fra starten af april (når eksamensplanen foreligger) til starten af maj. Før samtalen udfylder kursisten et skema i studiebogen. Udgangspunkt: lærernes anden evaluering i studiebogen og de kommende eksaminer samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: status over udvikling m.h.t. faglige, almene og it-kompetencer. Samtale om mål for den kommende eksamen. At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan. 4. Tutorsamtale (2. hf) finder sted i uge Før samtalen udfylder kursisten et skema i studiebogen. Udgangspunkt: Erfaring med og resultatet af eksaminerne samt det af kursisten udfyldte skema. Mål: Der aftales faglige mål frem til januar. Hvis der forekommer at være grund til at bede kursisten overveje sine fremtidige uddannelsesplaner, skal tutor orientere studievejleder. 73 af 121

74 5. Tutorsamtale (2. hf) finder sted mellem jul og vinterferien. Den 5. samtale er ikke længere frivillig, da HF-udvalget ønsker at samtalen skal bruges til at følge og støtte kursisternes eksamensprojekt. Udgangspunkt: Kursistens plan for eksamensprojektet samt EP-pjecens datoer for skrivedage, vejledningsrunder og afleveringsfrister. Mål: At hjælpe kursisten med at lægge en realistisk plan for eksamensprojektet. Desuden kan kompetencemålene fra 4. tutorsamtale justeres, ændres eller udbygges på et realistisk niveau. 6. Tutorsamtale (2. hf) finder sted fra midten af april (når eksamensplanen foreligger) til starten af maj. Udgangspunkt: De kommende eksaminer. Mål: At hjælpe kursisten med en realistisk og konkret eksamensforberedelsesplan. Tutorsamtalen kan falde i 3 dele: Selve samtalen min. Kursisten/tutor opsummerer hovedpunkterne, som f.eks. hvad kursisten selv skal arbejde videre med, og hvad tutoren/lærerne skal gøre. 5 min. Tutoren og kursisten skriver sammen hovedpunkterne ind i studiebogen. Tutor kan med fordel læse det skrevne højt for kursisten og sikre sig hans/hendes accept af det skrevne min. Tutoren kan overveje følgende principper for kursist-tutorsamtalen: 1. Det er tutorens pligt at skabe rum for, at kursisten selv kan formulere sine problemer og selv komme med løsningsforslag. 2. Kursisten skal selv komme frem til, hvad der er hendes/hans mål. Tutorens mål for kursisten kan kursisten ikke bruge til noget. 3. Det er vigtigt, at tutoren roser kursisten for de positive lærerkommentarer i studiebogen. Det er netop her kursisten kan se et eksempel på, hvad der skal til, og hvordan målet nås. 4. Tutoren skal ikke vurdere/bedømme kursisten og dennes handlinger, det er lærerens rolle. Samtalen er ikke en skriftestol. 5. Tutoren taler højst 30 % af tiden. 6. Det er kun kursisten, der er ansvarlig for at nå de mål, der sættes ved samtalerne. 7. Kursisten og tutoren indgår ikke lige, men ligeværdigt i samtalen. 8. Tutoren skal signalere, at hun/han tror på kursisten. 9. Kursisten skal gå glad/positiv fra samtalen. 10. Samtalen fortsættes ikke, hver gang tutoren (som lærer) møder kursisten i klassen og på gangen. 11. Hvis kursisten ønsker at tale om en af kursistens lærere, henviser tutoren kursisten til læreren selv. 12. Hvis kursisten ønsker at tale om personlige problemer, der ikke er relateret direkte til undervisningen/læringen/klassen, henviser tutor som hovedregel til studievejlederen. 74 af 121

75 4. Studiebogen Studiebogen findes i Lectio ved at gå ind via kursistens navn/studieplan/studiebog. Alle lærere kan følge med i de relevante studiebøger, der udvikles i forbindelse med tutorsamtalerne. Som optakt til 1. samtale har kursisterne udarbejdet en studieprofil, hvor de bl.a. beskriver deres hidtidige uddannelsesforløb og deres forventninger til og mål for hf-forløbet. I forbindelse med alle tutorsamtalerne vil kursisterne skrive de vigtigste konklusioner ind i studiebogen. Tutoren skal i Lectio oprette en studiebog til hver enkelt tutor-kursist. På HF-udv-konferencen (skolekom) ligger der i mappen Dokumenter til studiebogen en vejledning til denne manøvre. Samme sted ligger der desuden vejledninger til de forskellige tutorsamtaler. Disse vejledninger skal kopieres ind studiebøgerne, så de fungerer både som arbejdsseddel til kursistens forberedelse inden samtalen og som dagsorden for selve samtalen. Der er kun plads til én vejledning ad gangen i Lectio, så samtalerne med tilknyttede vejledninger må løbende oprettes af tutoren. 5. Værkstedstimer Hver hf-klasse har 50 værkstedstimer dvs. 31½ moduler på 2 år. I første skoleår afsættes 15 moduler og i andet år 16 moduler. Hf-udvalget har på forhånd fordelt værkstedstimerne i 1. og 2. hf på fag, indhold og semester. Se oversigter nederst i dette afsnit. Formål med værkstedstimerne (jf læreplanen) Værkstedsundervisningen har til formål at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie- og arbejdsvaner og styrke deres bevidsthed om læreprocesser, metoder og mål. Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle kursisternes metakognitive tænkning og sikre tid til struktureret forberedelse og selvstændig studiemæssig fordybelse. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og kursisternes lektielæsning med henblik på, at kursisterne får viden om, hvordan de kan forberede sig til de enkelte fag og faggrupper. Værkstedsmodulernes organisering og placering: Værkstedsmoduler lægges til fagenes timetal og skal derfor afvikles i det almindelige skema. Teamet skal sikre, at værkstedstimerne afholdes rettidigt og indskrives i klassens skema i Lectio af den pågældende faglærer. Det er vigtigt at bruge betegnelse værkstedsmodul, så kursisterne er bevidste om forskellen på værksted og fag. HF-udvalget har placeret værkstedsmodulerne, så de er fordelt over alle fire semestre. For hvert værkstedsmodul indføres dato, fag og indhold i fokuskolonnen i Lectio. Det er teamets 75 af 121

76 ansvar at værkstedstimerne bliver afholdt efter planen og samlet set opfylder kravene om indhold og progression som nævnes i hfbekendtgørelsen, bilag 6. Erfaringer fra de første reformår viser, at det kan være svært for kursister og lærere at skelne værkstedstimer fra almindelige fagtimer. Hfudvalget opfordrer derfor de involverede faglærere og teamet til at betone hhv. det metakognitive i hver enkelt værkstedstime og progressionen i forløbet, så kursisterne opnår den ønskede bevidstgørelse om de gode studie- og arbejdsvaner. Målet er, at det skal være klart for kursisterne, at de har haft en værkstedstime, og hvilke studiekompetencer de har trænet/opnået. Værkstedstimer 1.hf - i alt 15 moduler EMNE INDHOLD HVORNÅR HVEM 1 Opfølgning af Lectio og intranetintroduktionen. Hjælp til log on og intro om den daglige brug af især Lectio Sept Hist (1 modul) 2-3 Introduktion til gruppearbejde 4 Introduktion til rapportskrivning 5 Grundkursus i tekstbehandling og layout Om gruppearbejdets krav til forberedelse, deltagelse og adfærd. Naturvidenskabelig rapportskrivning, herunder snyd, plagiat og videnskabelig redelighed Sidehoved, sidetal, sidelayout, autotekst; fodnoter, typografier, opdatering af indholdsfortegnelse (materiale fås hos KB) 6 Skriftlig formidling Gennemgang af faserne i et skriveforløb Fra idé til produkt 7 Gruppe- og projektarbejde Kursisterne trænes i at skrive en problemformulering og en synopsis ved andet nf projekt Sept Sept Oktober/november (før aflevering af bograpport) November December 8 Litteratursøgning Intro til studiecenterets Januar (eller i forbin- Dansk 76 af 121 Hist (2 moduler) Bio (1 modul) Dansk (1 modul) Dansk (1 modul) Geo (1 modul)

77 databaser, håndbøger og opslagsværker. Placeres som optakt til den mundtlige formidling og/eller valg af selvlæst værk 9 Skriftlig formidling Kursisterne trænes i at skrive en redegørelse 10 Internetvurdering I forbindelse med ksprojekt introduceres kildekritik (optakt til ks1) 11 Gruppe og projektarbejde Kursisterne trænes i præsentationsformer (PP) i forbindelse med tredje nf projekt 12 Mundtlig formidling Kursisterne introduceres til argumentationsteori, retorik og kommunikation Træning i prøveaflæggelse Værkstedstimer i 2.hf - i alt 16 moduler Fagene og faggrupperne træner i prøveaflæggelse som opfølgning på den generelle eksamensorientering delse med første selvlæste værk i efteråret) Februar Februar Marts Marts/april April/maj (1 modul) Dansk (1 modul) Hist (1 modul) Kemi (1 modul) Dansk (1 modul) Biologi, matematik og praktisk/ musisk fag (1 modul hver) Emne Indhold Hvornår Hvem Synopsformen (aht både 1 Synopsis ks og eksamensprojekt) 3.sem før ks2 (sep) Rel (1 modul) 77 af 121 Den gode problemfor-

78 2 Problemformulering mulering (aht både ks, SSO og eksamensprojekt) 3 Gruppe- og projektarbejde 3.sem før ks2 (sep) Hist (1 modul) Mål, midler, roller og ansvar i gruppearbejdet 3.sem før ks2 (sep) Samf (1 modul) 4-6 SSO-træning (minihistorieopgave). Kurset strækker sig over tre værkstedsmoduler og tre af fagets moduler. Der er afsat 0,6 time (36 min) pr. kursist til yderligere vejledning, tilstedeværelse samt retning af 121 Differentieret lektiehjælp 6 moduler bruges på forberedelsen af SSO. Kursisterne skriver en miniopgave (omfang: 4-6 sider), der har som formål at øve de generelle færdigheder ifm. SSO: 1) Problemformulering og taksonomi ifm SSO 2) noter, citater, litt.liste 3) struktur, fokus, rød tråd 4) Konklusion 5) indledning 6) litt.søgning De fire moduler tilrettelægges, så kursister med særlige behov får mulighed for differentieret støtte til lektielæsning, særligt i forbindelse med skriftligt arbejde. Evt. i form af en lektiecafé der er frivillig for nogle kursister og obligatorisk for andre. Introduktion af eksamensprojektet, Uge 38 Slutningen af 3. sem (nov dec, efter studiebogsevalueringen) Uge 4 Hist (3 moduler) Dansk (2 moduler) Engelsk (2 moduler) Dansk (1 modul)

79 dansklæreren uddeler og Eksamensprojektet gennemgår EP-pjecen. Formålet er at sætte kursisterne i gang med at overveje valg af emne(fag) og grupper. Samt oplyse dem om, at de i uge 6 skal aflevere en blanket til administrationen, hvor emnet er godkendt af de relevante faglærere. 12 Planlægning af arbejdsproces og gennemgang Eksamensprojekt af krav til pro- jektet. Indledende arbejde med at afgrænse projektemnet. 13 Modulet skal sikre at kursisterne er i gang. De skal have hjælp til litteratursøgning, så modulet skal foregå i samarbejde med Eksamensprojektet studiecentret. Kontakt HT så hun kan hjælpe til. Fortsat planlægning af arbejdsproces og information om krav til projektet. 14 KS-opfølgning Erfaringsopsamling efter ks3-projektet mhp. synopseksamen i ks og eksamensprojektet 15 Fortsat planlægning af arbejdsproces og gen- 79 af 121 Uge 8 Uge 9 Uge 15 (umiddelbart efter ks3) Uge 17 Historie (1 modul) Dansk (1 modul) Rel (1 modul) Hist (1 modul) Dansk

80 Eksamensprojektet 16 Eksamen nemgang af krav til projektet. Modulet skal sikre, at kursisterne er klar/bliver klar til skrivedagene i uge 18 og 19. Kursisterne skal vide, at de selv skal have en plan for de dagene og de skal være forberedt til mødet med vejlederne, da de skal kunne give et forslag til problemformulering. Træning i prøveaflæggelse og eksamensretorik Maj Dansk (1 modul) 6. SSO Den større skriftlige opgave udarbejder kursisterne i løbet af fem hverdage i uge 47 i 2.hf. Især nystartede valgfag (filosofi og psykologi) skal være opmærksomme på denne tidlige placering af opgaveugen, hvis de skal nå at introducere opgavemuligheder for kursisterne. Administrationen planlægger ét vejledningsmøde mellem kursisten og vejlederen/vejlederne i tiden før uge Eksamensprojekt Eksamensprojektet ligger i 2. hf og består i, at kursisterne skriver en synopsis indenfor de 6 sidste skoleuger og aflægger en mundtlig eksamen over deres synopsis. Kursisterne må skrive i grupper. Hver gruppe/kursist vælger et emne, som skal dække 2-3 fag, og de skal vælge/tildeles 2 vejledere. Hf-udvalget har besluttet at skrivefasen falder i 3 dele: 1 dag til problemformulering og dage til at skrive selve synopsis. På FG har især faget ks og dansk fået tildelt opgaven med at forberede kursisterne til eksamensprojektet. Yderligere oplysninger om forløbet kan findes i HF-håndbogens kalender, i oversigten over værkstedsmodulerne og i pjecen (om SSO og EP), der deles ud til kursisterne. 8. Ks-projekter De tre projekter er placeret i henholdsvis 2., 3. og 4. semester. 80 af 121

81 Skema over rettetid og ekstra tid til projekterne: År Fag Rettetid (timer) Ekstra undervisningstid (timer) Elevtid til de skriftlige opgaver 1.hf Historie 0,8 x antal kursister 2 5 Samfundsfag 0,8 x antal kursister 2 5 Religion 0,8 x antal kursister hf Historie 1,5 x antal kursister 4 10 Samfundsfag 1,5 x antal kursister 4 10 Religion 1,5 x antal kursister 4 10 minisso (hist) 0,75 x antal kursister 7 5 De ekstra projekttimer og rettereduktionen er indregnet i fagenes årstimetal. 9. HF-udvalgets anbefalinger vedrørende ks-samarbejdet KS-samarbejdet er et ganske komplekst puslespil. For at opnå det nødvendige overblik anbefaler udvalget, at alle tre fags lærere i fællesskab i starten af 1.hf lægger en plan for alle tre projekter, der kommer i løbet af de to år. Ved på forhånd at fastlægge de tre projekttemaer kan man sikre, at de enkelte fag får opfyldt de særfaglige krav, ligesom det kan sikres, at de særfaglige emner, vinkler og metoder, der bydes ind med til hvert af de tre projekter, nu også går ordentligt i spænd. Det anbefales, at eksamenstekster overvejes/findes samtidig med planlægningen af projektforløbene. Der kan desuden være en ganske stor samarbejdsgevinst i at samarbejde på tværs af alle tre hf-klasser, da projektemner, projekttekster og eksamensspørgsmål kan fremstilles til fælles brug. Udvalget anbefaler ligeledes, at alt projekt- og eksamensmateriale af hensyn til de kommende år gemmes i ks-mapperne, som befinder sig på hist-rel-old-depotet. 10. MiniSSO i historie Da dansk- og historieopgaven er afskaffet på hf, men den større skriftlige opgave stadig findes, har hf-udvalget fundet det nødvendigt at finde timer til at træne kursisterne i denne opgavetype. I efteråret i 2.hf afsættes der 2-3 dage, til at kursisterne kan skrive en minisso i historie. Opgaven skal skrives indenfor et af de emner, der er gennemgået på tidspunktet. Den er individuel. Der skal lægges vægt på selvstændig litteratursøgning, problemformulering og opgaveformalia. Omfanget er 4-6 sider, så emnerne må være ret afgrænsede. Der tillægges historie 3 værkstedsmoduler; derudover forventes det, at faget selv bidrager med yderligere 3 moduler, dels til skrivetid, dels til vejledning op til opgaven. Derudover tillægges der faget ekstra tid, se skemaet under punkt 7. De ekstra værkstedsmoduler og rettereduktionen er indregnet i fagets årstimetal i 2. hf. 11. Rettereduktion 81 af 121

82 Rettereduktion beregnes som en tiendedel af elevtid anvendt på det skriftlige arbejde. Hvis en kursist skriver en opgave på 5 timer (300 min.) får læreren altså 30 min. til at rette opgaven. Nogle fag er ifølge bekendtgørelsen for hf tildelt et minimum af timer i rettereduktion. Derudover er der en mindre del timer som hf-udvalget og administrationen har fordelt på fagene. Faget ks har fået en stor del af disse timer sammen med opgaven at forberede kursisterne til SSO og eksamensprojektet (se afsnittet om ks-projekterne). Skema over elevtid (timer) til skriftlige opgaver fordelt på fag i skoleåret 07/08: fag dan eng mat ke bio geo fy Elevtid i timer i 1.hf Elevtid i timer i 2.hf Studierejse Studierejsen ligger i 1.hf i uge 12. Med denne relativt tidlige placering i hf-forløbet lægges der op til, at et vigtigt formål er at ryste klassen samme og give dem nogle fælles, positive oplevelser. Turen er altså i højere grad social og almentdannende, end den er faglig, hvilket afspejles i dens timemæssige finansiering, hvor den kun i begrænset omfang er de deltagende fag, der leverer timerne. For studierejsen er der et prisloft på 2700 kr (inkl. transport, hotel, morgenmad, entreer og lokaltransport). 13.Møder om klasserne Teammøderne refereres på klassekonferencen, så klassens øvrige lærere kan følge med i overvejelserne angående klassens trivsel, læring og udvikling. Da teamet også er tutorer, har de den særlige opgave at give en kort rapport på klassekonferencen efter hver tutorsamtalerunde. Teamet skal desuden holde øje med, at værkstedstimerne afholdes efter planen. Storklassemøde indkaldes af teamet og afholdes i god tid før lfs i uge 47. Der er ingen grund til at bruge tid på at diskutere enkelte kursister, da de kommer til diskussion på lærerforsamlingsmøderne. I stedet kan storklassemødet bruges til at kommentere klassens trivsel, fastlægge fælles strategier for imødegå problemer i klassens måde at fungere på og til at diskutere progressionen i klassens kompetenceopbygning, bl.a. i forbindelse med værkstedstimerne. Fungerer de efter hensigten eller skal enkelte fag og lærere gøre en ekstra indsats for at sikre, at kursisterne når værkstedstimernes kompetencemål. Lærerforsamlingsmøderne for hf foregår 2 gange årligt i uge 47 og uge 9. Begge gange ligger mødet umiddelbart efter lærernes elektroniske evaluering af kursisterne. 14. Kalender I nedenstående kalender finder du datoer/uge nummer for følgende arrangementer: tutorordningen, lærernes evalueringer i studiebogen, lærerforsamlingsmøder, SSO, eksamensprojektet, de tre ks-projekter, minisso-projektet og eksamensprojektet m.m. 82 af 121

83 1. hf / dato Handling Uge Tutor møder sine kursister og præsenterer tutorordningen, studiebogen og sætter kursisterne i gang med at udfylde studieprofilen. Mødet skal ligge før første tutorsamtale. i introforløbet Screening ved læsevejlederne, ma, da og en uge tutorsamtale Uge 45 Teamet afleverer rapport om klassen til PK uge 46 Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne uge 47 LFS fælles med 2. hf mellem jul og vinterferien 2. tutorsamtale uge 6 Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne uge 9 LFS - fælles med 2. hf uge 12 Studietur uge 16 ks1-projekt, der afsættes 3 dage fra starten af april 3. tutorsamtale 2. hf / dato Handling uge tutorsamtale uge 38 Mini-SSO i historie, 2 dage (mandag og tirsdag) uge 41 SSO: kursisterne afleverer blanket med emne og vejleder uge 44 ks2-projekt, 4 dage afsættes uge 46 Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne uge 47 LFS (sammen med 1.hf) uge 47 SSO: kursisterne skriver. mellem jul og vinterferien 5. tutorsamtale uge 6 Lærernes elektroniske evalueringer af kursisterne uge 6 Eksamensprojektet: hver kursist afleverer til administrationen en blanket med gruppe, fag, emne og vejledere. Blanketten skal være godkendt af de relevante faglærere. Uge 9 LFS (sammen med 1.hf) Uge 14 Ks3-projekt, 3 dage afsættes (ons-fre) Uge 15 Eksamensprojektet: 1. skrivedag (m. vejledning), mandag den Kursisterne skriver deres problemformulering. EDB1, EDB2 og pc er på Blå gang reserveres 83 af 121

84 Uge 18 Eksamensprojektet: 2. skrivedag (u.vejledning), mandag den 3.maj Kursisterne færdiggør deres problemformulering, der afleveres til vejledernes godkendelse senest den 4.maj. kl uge 19 Uge 20 Fra starten af april (når eksamensplanen er kendt) Eksamensprojekt: 3. og 4. skrivedag (tirsdag den 11/5 og onsdag den 12/5) afsættes til kursisternes synopsskrivning. Der skemalægges ét vejledningsmøde én af de to dage. EDB1, EDB2 og pc er på Blå gang reserveres. Eksamensprojektet: synopsen afleveres mandag den 17.maj senest kl tutorsamtale Med venlig hilsen hf-udvalget. 84 af 121

85 Egedal Gymnasium & HF Egedal Gymnasium & HF Kompetenceplan Kompetencebegrebet er uløseligt forbundet med praksis. At være kompetent er at være i stand til noget, at kunne bringe viden i anvendelse. Kompetencebegrebet er også uløseligt forbundet med udvikling. Det er en dynamisk - ikke en statisk - størrelse. Kompetencebegrebet er derfor forbundet med dannelsen af den personlige myndighed, og man kan på denne baggrund også sige at kompetence er dannelse i aktion. Som man kan forstå er erhvervelsen af kompetencer en uhyre kompliceret og undertiden kaotisk proces, der ikke sådan lader sig beskrive. Når viden tilegnes og sættes i spil, forcerer eller hæmmer den andre dele af den personlige udvikling. Det der f.eks. umiddelbart fremtræder som en faglig kompetence, kan lige så godt anskues som en personlig - eller omvendt. Grænserne er hele tiden i bevægelse. Nedenstående kompetenceplan er altså en analytisk konstruktion. Et fikseret billede af hvilke kompetencer vi som skole mener, at vores elever skal erhverve sig - hvornår. Intentionen er således at forsøge at skabe både overblik og dybde. Vi har valgt de fire kategorier af kompetencer almene, faglige, personlige og sociale som UVM opererer med, velvidende at andre snit kunne lægges. Skolens almendannende og studieforberedende mission opnås via samspillet mellem disse fire sammenhængende kompetencer. ( stx) 1hf introsemester Almene kompetencer Indsigt i grundtræk i god studiekultur o Kunne forskellige læsestrategier og kunne lytte 85 af 121

86 o Kunne bruge notat og studieteknik på et grundlæggende niveau o Kunne samtale og diskutere Viden om Blooms taksonomiske niveauer Evne til grundlæggende formidling af faglig viden Brug af grundlæggende vidensnavigation, herunder skolens hjemmeside og Lectio Viden om basale dokumentationskrav Faglige kompetencer Viden om forskellige fagsprog og formulering af faglige problemstillinger Beherskelse af de lavere taksonomiske niveauer: kendskab, forståelse, anvendelse Kendskab til det taksonomiske niveau: analyse Kendskab til den emneorienterede projektarbejdsform Kendskab til praktisk anvendelse af enkeltfaglige og flerfaglige problemstillinger Personlige kompetencer Evne til at udvise koncentration og fastholde fokus Vilje til at lære og lade sig udfordre Sociale kompetencer Evne til at omgås andre på en lyttende og respektfuld måde Indsigt i og vilje til at acceptere betingelser og regler for klassesamtale og gruppearbejde 1hf 2. semester Almene kompetencer Praktisering af god studiekultur, både på skolen, på ekskursioner og rejser Erfaringer med den gode opgavebesvarelse, skriftligt og mundtligt Kendskab til kritisk informationssøgning på nettet Kendskab til forskellige arbejdsformer og læringsrum Faglige kompetencer Indsigt i fagenes skriftlige opgavetyper og deres spilleregler Brug af enkle analytiske redskaber Kendskab til projektarbejde i fagene Kunne skrive en projektrapport Erfaring med anvendelse af enkeltfaglige og flerfaglige problemstillinger 86 af 121

87 Personlige kompetencer Erfaring med og refleksion over egen læringsstil Konstruktiv anvendelse og opfølgning af evalueringer Evne til at udtrykke egne ønsker og grænser klart Sociale kompetencer Kunne indgå i dialog og samtale i klasseundervisning Kunne indgå ansvarligt og forpligtende i gruppearbejde 2hf Almene kompetencer Kunne arbejde med selvstændige opgaver over længere tid Kunne formulere sig personligt, sammenhængende og reflekteret ved løsning af skriftlige og mundtlige opgaver Sikker brug af virtuelle arbejdsformer Kunne selektere og vurdere informationer og placere dem i en forståelsesramme Erfaringer med muligheder og begrænsninger i forskellige arbejdsformer Bevidst og konstruktiv brug af evalueringskriterier i forhold til egen læreproces Faglige kompetencer Beherskelse af fagsprog og fagenes forskellige skrivegenrer og opgavetyper Forståelse og brug af de to øverste taksonomiske niveauer: syntese og vurdering Beherskelse af tværfaglig synopsis Kendskab og erfaringer i relation til det problemorienterede projektarbejde og dets krav Indsigt i international kulturforståelse Evne til at vurdere anvendelsen af enkeltfaglige og flerfaglige problemstillinger Personlige kompetencer Beherskelse af aktiv lytning og god samtalekultur Evne til gennem selvevaluering at kunne opstille et realistisk billede af egne evner og kunne sætte mål for videre udvikling Kunne optræde med personlig myndighed Sociale kompetencer Praktisering af coaching og responsgivning på en konstruktiv måde Evne til at se både egne og andres styrker og svagheder og lære af dem 87 af 121

88 Evne til at organisere faglige aktiviteter sammen med andre Evne til med myndighed og hensyntagen at kunne indgå i forskellige demokratiske processer Nakskov d. 1. nov af 121

89 Nakskov Gymnasium og Hf Kompetenceudvikling på Nakskov Gymnasium og HF Vi lægger stor vægt på at styrke elever og kursisters kompetencer, så de bliver veludrustede til videregående uddannelser. Vi skelner mellem: - faglige kompetencer - studietekniske kompetencer - elevkompetencer De faglige kompetencer vedrører den faglige viden, faglige færdigheder og metoder, som er beskrevet som faglige mål i de ministerielle læreplaner for fagene. Elevkompetencer vedrører elevernes personlige og sociale adfærd (vise hensyn, tage initiativ, være ansvarlig m.m.) i klassen og på skolen, som jævnligt drøftes af team og klassens lærere (evt. vedtages sammen med eleverne regler for klasserumskultur) og som i øvrigt er normsat af skolens studie- og ordensregler De studietekniske kompetencer vedrører de arbejdsformer og studieteknikker, som eleverne trinvis præsenteres for og lærer at benytte under deres 2-3-årige uddannelse. På Nakskov Gymnasium og HF betragter vi studieteknikker i tæt sammenhæng med de forskellige arbejdsformer, vi benytter. Nogle arbejdsformer er præget af høj lærerstyring, andre af lav. Eleverne arbejder alene, sammen med kammerater eller sammen med en lærer. Studietekniske kompetencer opdelt efter arbejdsformer 89 af 121 HØJ LÆRERSTYRING LAV LÆRERSTYRING ELEVEN ALENE 1. Lektielæsning 2. Selvstændige opgaver (fx i forbindelse med store opgaver) undersøger, afprøver og øver sig på egen hånd og bruger læreren som vejleder ELEVEN SAM- 3. Par eller gruppearbejde - planlagt og vejledt af lærer 4. Projekt - læreren deltager som konsulent

90 MEN MED KAMMERATER ELEVEN SAM- MEN MED LÆRER 5. Klasseundervisning og klassedialog 6. I øvrigt eleven får instruktion og forklaringer efter behov 1. Lektielæsning a) Læse- og notatteknik: evnen til at skimme en tekst, til at stille spørgsmål, til at sammenfatte pointer og konklusioner, til at kunne uddrage faglige problemstillinger, at lave lektienoter b) Indlæringsstrategier: at benytte specifikke faglige indlæringsstrategier fx metoder til gloseindlæring i fremmedsprog og begrebsindlæring c) Skriftlighed: at benytte forskellige skriftlige genrer, fx tænkeskrivning, formidlingsskrivning, redegørelse, referat, essay og naturvidenskabelig rapport. 2. Selvstændige opgaver a) Informationssøgning: at søge og udvælge fagligt materiale fra et større stofområde b) Skriftlige opgaver: at skrive en større skriftlig opgave med indholdsfortegnelse, problemformulering, dokumentation, grundlæggende metoder, kildeoplysning, noteapparat og litteraturliste c) Synopsis: at udarbejde en synopsis med henblik på at indgå i en faglig dialog ved mundtlig prøve d) Mundtligt oplæg og mundtlig prøveform: at præsentere kendt og ukendt materiale i en faglig sammenhæng og kunne perspektivere; mundtlig fremlæggelse ved hjælp af Powerpoint e) Selvevaluering: at vurdere kvaliteten af egen indsats ud fra særfaglige kriterier og kunne omsætte forbedringsforslag ved processkrivning. 3. Par eller gruppearbejde a) Emneorienteret projektarbejde: at praktisere emneorienteret gruppe- eller projektarbejde, fx via arbejdsspørgsmål b) Samarbejde i grupper: at praktisere forskellige måder at organisere en gruppes måde at arbejde på, fx gruppeleder og sekretær c) Videndeling 4. Projekt a) Problemorienteret projektarbejde: at praktisere i) problemorienteret projektarbejde med udstukket problemformulering, ii) problemorienteret projektarbejde med selvstændigt valg og udvikling af problemformulering. 90 af 121

91 5. Klasseundervisning og klassedialog a) Timenotater: at tage timenotater på en hensigtsmæssig måde b) Brainstormingsteknikker: at beherske brainstormingsteknikker (hurtigskrivning, mindmap, begrebskort og problemtræ) c) Mundtlighed: fx faglig diskussion, fremlæggelse og respons d) Argumentation og argumentationsteori: at kunne finde og anvende argumenter - og have indsigt i forskellige typer argumentation. 6. I øvrigt a) Træning: at beherske fagenes værktøjer på en rutineret måde b) Grundlæggende taksonomiske begrebsforskelle: at skelne mellem forskellige taksonomiske niveauer: referat, redegørelse, analyse, fortolkning, diskussion og vurdering i forskellige fag c) Brug af IT: at inddrage og benytte IT i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af talmateriale, kommunikation, skriftlig formidling og mundtlig formidling d) Metoder i hovedområderne og i fagene. Hf-kompetencemål. I STX strukturerer vi kompetencemålene 1g, 2g, hhv. 3g efter arbejdsformer. Det har vi valgt ikke at gøre på HF, hvor vi benytter nedenstående mål. Kompetencemål i introduktionsperioden Almene studiekompetencer, hvor kursisten skal opøve evnerne til at: - tage notater til faglige tekster - stille spørgsmål til fagligt stof - strukturere fagligt stof ud fra faglige problemstillinger - skelne imellem forskellige taksonomiske niveauer 91 af 121 it-kompetencer, hvor kursisten skal opøve evnerne til at: - stifte bekendtskab med forskellige itværktøjer såsom tekstbehandling, regneark, søgemaskiner med mere - bruge skolens administrative systemer - opøve en kritisk sans i forbindelse med brug og misbrug af nettet Personlige kompetencer, hvor kursisten skal opøve evnerne til at : - lytte til andre - stille spørgsmål til andre - forstå indholdet af kursistrollen - samarbejde med andre - respektere klasserummet - erkende styrker og svagheder

92 - arbejde med faglige problemstillinger i forskellige fag og hovedområder - arbejde med forskellige arbejdsformer - fremlægge fagligt stof for andre - arbejde med deadlines - arbejde konstruktivt med egne faglige styrker og svagheder - opsætte individuelle faglige mål - stifte bekendtskab med Fronter - bruge Fronter som portofolio i faglig sammenhæng - stifte bekendtskab med den elektroniske studiebog - opstille mål for udvikling af personlige kompetencer - lave en studieprofil Kompetencemål på hf Almene studiekompetencer it-kompetencer Personlige kompetencer - beherske notat- og studieteknik - beherske relevante itfærdigheder, - være bevidst om at kunne - beherske de taksonomiske niveauer både generelle og håndtere egne læreprocesser - formulere faglige problemstillinger fagspecifikke - udvikle faglig og studiemæssig - have retorisk bevidsthed selvstændighed - beherske forskellige arbejdsformer - kunne samarbejde i grupper Kursisten skal kunne: Kursisten skal kunne: Kursisten skal kunne: - arbejde fagligt med forskellige former for materiale, - beherske forskellige itværktøjer, - lytte til andre såsom tekst, tabel, billedmateriale med mere såsom tekstbehan- - samarbejde i både selvvalgte - læse en tekst og udpege de centrale faglige spørgsmål dling, regneark, fagprogrammer og ikke selvvalgte grupper - fremlægge fagligt stof mundtligt og skriftligt og søgefaciliteter - respektere klasserummet - diskutere fagligt stof - søge information på egen hånd - give konstruktiv kritik til andre - analysere fagligt stof - have en kritisk tilgang til informationer - modtage konstruktiv kritik - sætte fagligt stof fra forskellige fag i relation til hinanden - respektere andre og deres - lære at forholde sig kritisk og holdninger - forstå forskellige fags metoder, samt disses styrke og refleksivt til Internettet - arbejde selvstændigt begrænsning - beherske forskellige fremstillingsformer - reflektere over stof og - overskue større mængder fagligt stof og strukturere det hensigtsmæssig via it indlæring - arbejde med fagligt stof på en sådan måde, at kursisten lærer 92 af 121

93 Konkrete arbejdsopgaver i introduktionsperioden 2009: 1. Indledende screening i: a. læsefærdigheder b. matematik c. engelsk Bemærkninger: Screeningsresultaterne og observationerne under introforløbet indgår i den enkelte kursists studieprofil, der udarbejdes i slutningen af intro-forløbet. Vi skelner mellem testtyperne: den diagnostiske test hvor der kursisten faglige kunnen diagnosticeres (ofte ved fejl og mangler hos kursisten) profiltesten hvor man fokuserer på kursistens styrkesider og udviklingsmuligheder. 2. Introduktion til generelle studiemetoder, herunder til studiebogen, jf. bilag 5 Varetages af teamet (tutorerne) inspireret af studievejleder. Der udarbejdes til arbejde med studiebog, samtaleskabeloner, som lægges ind i Ludus-Web. 3. Introduktion til tutorens opgaver Varetages af teamet, der er tutorer for kursisterne. Tutorerne afklarer om: a. deres fokus for samtalerne skal gælde hele kursistens situation b. eller fokus, som det er læreplanens intention, begrænses til kursistens studiemæssige progression 4. Introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde og projektorienteret undervisning a. Kultur og samfundsfagsgruppen har ansvar for kursistinddragende arbejdsformer. b. Faget nf har ansvar for introduktion til arbejdet i laboratoriet (herunder sikkerhed) og til rapportformen. 5. Introduktion til virtuelle studie- og arbejdsmetoder a. Kommunikation på skolen efter oplæg fra inspektorer. b. Introduktion til konferencesystemet Fronter ved ks. c. Processkrivning introduceres i faget dansk. 6. Introduktion til mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus Varetages i dansfaget. 93 af 121

94 7. Differentierede kurser i matematik, grammatik, læseteknik, it m.m Varetages af matematik, engelsk (grammatikkursus byggende på fælles vedtagne begreber). Læseteknik introduceres af studievejleder. 8. Ved forløbets afslutning udarbejder kursisten udkast til en studieprofil, der beskriver kursistens aktuelle studiemæssige status. Kursisten afstemmer studieprofilen med tutor og indfører den i studiebogen med henblik på fremadrettet anvendelse, bl.a. i samtaler med tutor, jf. bilag 5. Udarbejdes under støtte af tutorerne mandag efter introforløbet. 9. Indholdet i og vægtningen af de forskellige elementer i introduktionsforløbet varierer i forhold til den enkelte kursists forudsætninger. Allokering af u-tid til HF-introduktion 2009 u-tid fra fagene (94 lektioner) uge/fag Dansk (4) (3) (4) (6) Engelsk screening (2) (4) (3) (4) (4) Matematik screening (2) (4) (3) (4) (4) Ks Hi(2) Ks-fælles (2) sa(3),hi(3), re(3) sa(2),hi(2), re(2) Nf BI(3), GE(3), KE(3) BI (2), GE(2) BI((3), GE(3), KE(3) BI((3), GE(3), KE(3) Idræt idrætsdag(2) Lektioner i alt u-tid fra værkstedsundervisning (4 lekt.)og specielle introduktionstimer (2% fra alle fag = 22 lekt.) Uge/emne studieteknik GL(3) GL(3) screening dansk stv (1) Excel-kursus nf(2) Spansk-intro (3) Fransk-intro (3) Tysk-intro (3) Valg-orientering (1) stv. og faglærere 94 af 121

95 Evaluering/ tutorsamtaler Team (3) Team(3): flyttet til uge 38 Lektioner i alt u-tid fra 7%-puljen (19 lektioner) Uge/emne første dag Team (4) hyttetur nf: ((2 dage) Ludus/ordensregler fællestime(1) Biblioteksorientering (2 ) Lektioner i alt af 121

96 VUC Nordsjælland Studieplanen for HF på VUC Nordsjælland Studieplanen for HF på VUC Nordsjælland udgør de samlede og koordinerede handlinger, som HF-lærerne, vejlederne og tutorerne udfører for at kursisterne kan opnå det størst mulige udbytte i deres studieforløb. Studieplanen på HF, VUC Nordsjælland , 2-årig HF, 1. år August September Oktober November December Studieplanens indhold på 1. år Værksted Hf-vejledning og Studievalg Tutorordningen HF-vejledning: Gennemførelsesvejlederne besøger klasserne Introduktion til HF: arbejdsformer og indhold. Alle lærere i alle fag deltager Præsentation af Studiehæftet og hvad du kan bruge det til. Introduktion til Fronter Alle kursister opretter en Studiebog Koordination af skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og matematik. Se i Fronter under det enkelte fag Idrætsdag Opgaveteknik: Danskopgaven med engelsk summary skrives og afleveres efter efterårsferien. Feedback fra dansk- og engelsklæreren. Koordination af skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og matematik. Se i Fronter under det enkelte fag Status på faglig udvikling og klasserumskultur Arbejde med synopsis-metoden og med temaer i KS Projektarbejde i Naturfagsgruppen Faglig standpunktsvurdering af alle kursister i alle fag Elektronisk evaluering og aftaler på holdene Introduktion til projektarbejdsformen Projektarbejde i Kulturfagsgruppen fremlægges og afleveres før juleferien Aflevering af valgfagsønsker Værksted Matematik Værksted Engelsk Værksted Nat Værksted KS Introduktion til Studievalgs vejledning til videregående uddannelser i nr Gennemførselsvejlederne besøger klasserne: information om valgfagene på 2. år Studievalg om valgfag og videregående uddannelser i nr Gennemførselsvejlederne besøger klasserne Du møder dine tutorer, som fortæller, hvad man kan bruge sin tutor til Tutorsamtaler 96 af 121 Studieplanens indhold på 1. år Værksted Hf-vejledning og Studievalg Tutorordningen

97 Januar Koordination af skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og matematik. Se i Fronter under det enkelte fag Værksted Dansk Tutorsamtaler Februar Koordination af skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og matematik. Se i Fronter under det enkelte fag Værksted Matematik Marts April Terminsprøver Koordination af skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og matematik. Se i Fronter under det enkelte fag Informationsmøde med forældre om tilrettelæggelsen på 2. HF: SSO, Det tværfaglige eksamensprojekt, valgfagene og om Studieturen Orientering om videregående uddannelser Projektarbejde i Nat Skriftlige afleveringer i dansk, engelsk og matematik Se i Fronter under det enkelte fag Opfølgning på Studiehæftet i alle fag. Videreudvikling af projektarbejdsformen Gennemgang af 1. års undervisningsbeskrivelser i alle fag Projektarbejde i KS Eksamenstræning Værksted Engelsk Værksted KS og dansk Gennemførselsvejlederne besøger klasserne Kursus i eksamensteknik Studievalg: Refleksionsrum til valgprocessen mod en videregående uddannelse i nr Tutorsamtaler på grundlag af Studiebogen Maj-juni Skriftlig og mundtlig eksamen i matematik, Mundtlig eksamen i billedkunst/musik Eksamen i Nat Aftale om arbejdsformer på 2. år i dansk, engelsk og KS Værksted KS og Nat HF-inspektorerne August 2009 A: Introduktion til KS i 1. A, 1. B og 1. C (17. august 26. august 2009) Mål: viden om KS med begyndende anvendelse af alle tre fag, historie, samfundsfag og religion, via en undersøgelse af Ungdomsoprøret 97 af 121

98 B: 1. KS-emne: Vikingetiden Danmarks lømmelalder? (31. august-26. oktober 2009) Mål: særfaglige- og KS-mål jf. HF2-bek. Justeret version 31. August 2009 Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KSmål/intro A:Man 17. aug Historie Samfundsfag Ons 19. aug Samfundsfag Historie Man 24. aug Religion Ons 26. aug Historie Intro til KS og til Ungdomsoprøret Isbjergsmodellen En samfundsfaglig vinkel på ungdomsoprøret Ungdomsoprøret og nyreligiøsitet Baggrunden for ungdomsoprøret og oprørets fremtrædelsesformer. Årgsager til ungdomsoprøret og oprørets konsekvenser Det gode gruppearbejde Lærerpræsentation og gruppearbejde Tekst til samfundsfag udleveres Lærerpræsentation og gruppearbejde Tekst til religion udleveres Lærerpræsentation Gruppearbejde Spørgsmål til den historiefaglige gennemgang udleveres Gruppearbejde på grundlag af udleverede spørgsmål. Arbejde med gruppearbejdets dele. Møde med KS At kunne arbejde med en samfundsfaglig metode At kunne arbejde med en religionsfaglig metode At beherske referat At deltage aktivt i gruppearbejde Evaluering Mundtlig evaluering af introduktionen Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KSmål/intro B:Man 31. Kan man betegne Inddeling af historien i perioder Kronologi aug vikingetiden som - historiesyn Tidlige samfund- Historie Danmarks lømmelal- styper og vikingetid- Evaluering 98 af 121

99 Ons 2. sept Historie Man 7. sept Historie der? Fra bronzealder til vikingetid baggrund Vikinger og bønder, en karakteristik af vikingetidssamfundet Vikingetogterne Røveri eller kulturmøder? Periodisering af togterne? Hvilken rolle spillede vikingernes skibe? Samspillet mellem organisationen i Danmark/Norden og vikintetogterne. Var der en arbejdsdeling? Lærerinstruktion Fra stammer til folk s , Gruppearbejde Fælles diskussion og konklusion Fra stammer til folk s Kulturmøder: Kildeanalyse: Ibn Fadlan (kopi udleveres) Gruppearbejde Fælles diskussion og konklusion Fra stammer til folk s , 39-40, s Gruppearbejde: Gruppe 1 og 2: Vikingerne i England Gruppe 3 og 4: Vikingerne i Franken Gruppe 5 og 6: Hedeby Gruppernes fokuspunkter aftales med læreren ens start At kunne opstille og besvare spørgsmål: Beskrivelse Analyse At analysere og vurdere begrebet kulturmøder Anvendelse af Værktøjskassen Introduktion til anvendelse af de tre taksonomiske niveauer: Beskrivelse Analyse Vurdering Kildeanalyse Supplerende materialesøgning på nettet Anvendelse af Værktøjskassen Opstilling af et talepapir Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KSmål/intro Ons 9. sept Historie 99 af 121 Samspillet mellem organisationen i Danmark/Norden og vikin- Gruppearbejde færdiggøres i 1. lektion Gruppe 1 og 2: Vikingerne i Introduktion til anvendelse af de tre taksonomiske Evaluering Feed back til grupperne fra lærer og medkur-

100 tetogterne. Var der en arbejdsdeling? England Gruppe 3 og 4: Vikingerne i Franken Gruppe 5 og 6: Hedeby Fremlæggelser og diskussion i to lektioner niveauer: Beskrivelse Analyse Vurdering Kildeanalyse At kunne fremlægge på Grundlag af et talepapir sister Man 14. sept Religion Ultralight introduktion til religion og temaet kulten Uffe Hartvig Larsen, Vikingers tro og tanke, side Beskrivelse Analyse Vurdering. Ons 16. sept Religion Man 21. sept Samfundsfag Kongemagt og kristendom Overgang til kristendom i Danmark Den militære organisation og retsvæsenet i Vikingetiden Magt og samfund Styreformer Hjemmearbejde: Fra hedenskab til kristendom, Uffe Hartvig Larsen, Vikingers tro og tanke, side Fra stammer til folk s. 34, 36-38, 52-53På klassen:uddrag fra Havamal. Evt. Tv- udsen-delse om moderne asa-dyrkere. Pararbejde og klassediskussion Fra stammer til folk s Liv i Danmark s evt. flere kopier. Faglige mål: Overgangen til kristendommen i DK, Værdier hos Vikingerne, Perspektivering til nutiden. Notatteknik Arbejde med de taxonomiske nivauer Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KSmål/intro Ons 23. sept Aflyst pga HF lærermøde Man 28. sept Den militære organisation Fra stammer til folk s Samfundsfag og retsvæsenet i Liv i Danmark s og s. 100 af 121 Arbejde med de taxonomiske niveauer Evaluering

101 Ons 30. Sept Historie Man 5. okt Ons 7. okt Man 19. okt Fri Ons 21. okt Historie Fre 23. okt Historie Man 26. okt Historie Samfundsfag Religion Vikingetiden Magt og samfund Magtens 3 deling Overgangen fra vikingetid til middelalder Hvorfor sluttede vikingetiden? Andre fag besked via Fronter Andre fag besked via Fronter Forberedelse af ekskursion Ekskursion til Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Trelleborg mellem Slagelse og Korsør Gruppefremlæggelser Konklusion på emnet Udlevering af ny plan 80 Fra stammer til folk s Gruppearbejde.Kildeanalyse: Knud den helliges gavebrev 1085 Vikingeskibe og Trelleborge på nettet Gruppearbejde Vurdering af vikingeskibenes og Trelleborgenes betydning i vikingetiden Gruppevis gennemgang med henblik på fremlæggelser via tre billeder, som grupperne selv udvælger. Alt gennemgået materiale Gruppearbejde Diskussion Konklusion Viden om forandrende faktorer i historien Taxonomier- Vurdering af forklaringsmodeller Informationssøgning, metodisk bearbejdelse, vurdering, samarbejde Kobling mellem teori og praksis. Samarbejde i grupper Opfyldelse af relevante fag- og KS-mål Samarbejde Mundtlig evaluering ved lektionernes slutning Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KSmål/intro Ons 2. nov Præsentation af Historie 2. KS-emne: Samfundsfag Europa og Islam Religion sameksistens eller 101 af 121 Evaluering

102 konflikt? KS-lærerne i 1. A, 1.B og 1. C Grundlag: Historie: Harry Haue m.fl. Fra stammer til folk (Gyldendal 2000) Samfundsfag: Benny Jacobsen og Ove Outzen: Liv i Danmark (Columbus 2005) Religion: Uffe Hartvig Larsen, Vikingers tro og tanke, Akademisk,2000 Plan for 1C: KS- Emne 2: Korstog og kalifat Hvem blandede denne cocktail? Version: 20. oktober 2009 Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KS mål Evaluering Man 2/11 (1C) Religion Islams oprindelse Klasseundervisning, gruppe og pararbejde Jens Steffensen Islam - fra beduinkult til verdensreligion, side 7-17 I klassen Profetens Islam, Myte, profeten og profetens betydning Ons 4/11 (1C) Religion Man 9/11 (1C) Religion Kl Ons 11/11 (1C) Religion 102 af 121 Tro og praksis Sharia og Kulturmøde/konflikt og mission himmelrejse Klasseundervisning, gruppe og pararbejde Jens Steffensen Islam - fra beduinkult til verdensreligion Side Klasseundervisning, gruppe og pararbejde Jens Steffensen Islam - fra beduinkult til verdensreligion,34-37 Jens Steffensen Islam - fra beduinkult til ver- Islam, Ritualer, gudsbillede Islam, Etik Kristendom/islam

103 densreligion, side Kristendommens missionsbefaling Man 16/11 (1C) Magtbegrebet Liv i Danmark Kernestof i samfundsfag Samfundsfag Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KS mål Evaluering Ons 18/11 (1C) Historie Lærerforedrag Europas vej s Man 23/11 (1C) Historie Samfundsfag Det vestromerske riges sammenbrud 476. Kulturmødet mellem Kristendommen og Islam: Byzans og araberne Højmiddelalderen , korstogene Individuel faglig evaluering Kursistfremlæggelser s : s.45-49: s.50-59: s.59-67: s.68-74: s : Europas vej s og Gruppearbejde Fælles konklusion At lægge en vinkel på et stof at opstille og formidle besvarelse af frugtbare spørgsmål. Udvikling af notatteknik. Overblik over relationerne mellem kristendommen og islam religion Kulturmøder Spørgsmål: Beskrivelse Analyse Vurdering Det middelalderlige samfunds magtsystem samfundsfag Kulturmøder Ons 25/11 ( 1C) Samfundsfag Man 30/11 (1C) Historie Ons 2/12 (1C) Historie 103 af 121 Kulturmøde samfund og integration Film: Kingdom of heaven Hvad er det gode projektarbejde? Individuel faglig evaluering Kilder udleveres Individuel faglig Liv i Danmark + suppplerende materiale Gruppearbejde om filmens indhold, virkemidler og tendens. Gennemgang af projektpapir om indhold og arbejdsformer Historiske kilder i forhhold til filmen Kingdom Integrationsstrategier Vurdering af filmen som historisk kilde Samarbejdskompetencer Kulturmøder og deres konsekvenser Analyse af film og af skriftlige kilder Mundtlig evaluering

104 evaluering of Heaven Vurdering af tendensbegrebet Dag og dato Emne og fokus Grundlag/arb.form Fagmål/KS mål Evaluering Man 7/12 (1C) Projekt Historie Samfundsfag Religion Ons 9/12 (1C) Projekt Man 14/12 (1C) Fremlæggelser Historie Samfundsfag Religion Ons16/12 (1C) Fremlæggelser Historie Samfundsfag Religion Materialesøgning og udvælgelse i forhold til projektformulering Aftale om produkt og formidling Individuel faglig evaluering Projektgrupperne arbejder selvstændigt og rapporterer til KSlærerne i KSafleveringsmappen for 1. C 4 projektgrupper fremlægger og får respons fra kursister og lærere 4 projektgrupper fremlægger og får respons fra kursister og lærere Lærerinstruktion Arbejde i projektgrupper Arbejde i projektgrupper Gruppefremlæggelser Diskussion og evaluering Gruppefremlæggelser Diskussion og evaluering Informationssøgning Analyse Vurdering Skriftlig og mundtlig formidling Beherskelse af synopsisteknik Samarbejde Informationssøgning Analyse Vurdering Skriftlig og mundtlig formidling Beherskelse af synopsisteknik Samarbejde Skriftlig og mundtlig formidling. Beherskelse af synopsisteknik Skriftlig og mundtlig formidling. Beherskelse af synopsisteknik Mundtlig evaluering Mundtlig evaluering Skriftlig evaluering fra lærerne i januar KS-lærerne i 1. A, 1.B og 1. C Grundlag: Historie: H. K. Gade m.fl.: Europas vej. Samfundsfag: Liv i Danmark bd. 1 Religion: Jens Steffensen, Islam - fra Beduinkult til verdensreligion, Systime 104 af 121

105 VUC Lyngby Den 2-årige HF på VUC Lyngby (2009) - ramme og anbefalinger Tidsplan og vigtige datoer Organisering og ansvar Introduktionsforløb Værkstedsundervisning Tutorordning og studiebog Samarbejde med studievejleder Hvor kommer timerne fra? 105 af 121

106 Bilag 1: Eksempel på værkstedsplan Bilag 2: Sammenfatning af kursisters og læreres evaluering af pionerforløb 2008/2009 Bilag 3: eksempel på skema til koordinering af opgaveafleveringer Bilag 4: eksempel på spilleregler Vigtige datoer April/maj: Sammensætning af teams introduktion til rammerne på den 2-årige HF Juni: Møde ml. dansklærer, FVU lærer og tester hvor mange test skal de udsættes for? Møde med FVU og almindelige screenere. Primo August: Planlægning af 14 dages introduktionsforløb, samt introforløb frem til efterårsferie Medio August: Opstart af nye klasser 14 dages introforløb - Mandag: Velkomst alle lærere til stede - Fokus: Sociale dynamik aktiviteter intro til fag - Screening: Dansk, matematik, engelsk - Intro til Fronter - Dag 3 Begge klasser møder studievejleder, der introducerer til regler for studieaktivitet, tutorordning og studiebog opbygning af HFuddannelsen - Start af uge 2: Fælles foredrag om barrierer - Evt. Introfest/ekskursion/hyttetur som afslutning på 14 dages intro Primo september: første tutorsamtaler, referater i studiebog Ultimo september: første kursister indkaldes til samtale m. studievejleder - for kursister med højt fravær (20% af læste timer) 1. advarsel. Herefter vil de løbende blive indkaldt efter henvendelse fra læreren 5/10 Teammøde 1 - kursistindsats og introforløb 5/10 GRUS med begge HF-klasser om introforløb, teamsamarbejde m.m. Før efterårsferie: Klassesamtale: Hvor aftaler og snak i introperiode evalueres og nye aftaler laves med ikraftsættelse efter ferie. Medio oktober individuelle faglige vurderingssamtaler 106 af 121

107 Ultimo oktober anden tutorsamtale Ultimo november studievejledere orientering om valgfag/indl. Skemaønsker (reserver studieværkstedstid) Primo december planlægning af værkstedstimeindhold efter jul 2/2 teammøde 2 Ultimo februar - tutorsamtale 3 Marts Evaluering og justering af rammen Medio April studievejledere informerer om valg af valgfag/næste år (reserver studieværkstedstid) Organisering og ansvar Team: Består af alle klassens lærere, undtaget valgfagslærere. Mødes i august, og holder herudover to møder i oktober og februar på skolens mødedage. Klasseteam: Består af 3 lærere, typisk dansk-, engelsk- og kulturfagslæreren, der skal følge klassen begge år. Hvis en lærer har to af disse fag, er matematiklæreren den tredje lærer. Klasseteamet er klasselærens primære sparringspartner i det løbende arbejde med klassen, og danner sammen med studievejlederen den stabile ramme for klassens sociale og faglige dynamik. Det vil også typisk være i klasseteamet at størstedelen af tutorene vil findes. Planlægger af de første 2 ugers og resterende introduktionsforløb, sammen med klasselæreren. Klasselæreren: Typisk dansklæreren Klasselærerfunktionen på den 2-årige hf omfatter 1) At planlægge, sikre gennemførelsen af og evaluere introduktionsforløbet. 2) At planlægge og føre regnskab med fordelingen af værkstedstimerne. Udarbejde planer over indholdet i værkstedstimerne til udlevering i klassen. (se bilag 1) 107 af 121

108 3) At sikre en opfølgning på screeningerne i dansk, matematik og engelsk. 4) At udarbejde en oversigt for hvert halve semester til kursisterne med koordinering af tidspunkter for opgaveafleveringer i kursisternes fag (Se bilag 3) samt omlægninger af undervisning. 5) At planlægge og lede møder på holdet om klasserumskulturen. 6) At indsamle og formidle oplysninger fra lærerteamet om kursisters studieaktivitet i de enkelte fag til anvendelse ved tutorsamtaler. Samt sørge for, at kursisterne informeres om tutorordningen. 7) At sikre en løbende orientering af studievejlederen, herunder stillingtagen til evt. sanktioner overfor enkeltkursister. 8) At indkalde og udarbejde dagsordener til møder i teamet samt sørge for referater fra disse. Introduktionsforløb (Læs i øvrigt læreplan og vejledning) Målet for introduktionsforløbet på VUC Lyngby er: 1) at skabe en tryg social ramme omkring klassen og give tid til at kursisterne lærer hinanden og stedet at kende 2) Gradvist, og med indtænkt progression, at opbygge kursisternes studiekompetence, med hensyntagen til deres forskellige indgangsforudsætninger. Ifølge vejledningen til Introduktionskursus på det 2-årige HF skal introduktionsforløbet have et omfang, der svarer til 4 uger. Forløbet kan så tilrettelægges på forskellige måder. På VUC Lyngby Består introduktionsforløbet af to faser: En første intensiv fase på 2 uger fra kursisterne begynder, herefter en anden fase hvor introduktionsforløbet integreres som en del af undervisningen og efter jul forankres omkring studieværkstedet. Senest i August skal klasseteamet og klasselæreren planlægge de første 2 uger af introduktionsforløbet. Det er muligt at søge om timer i tilfælde af forskellige typer af lærersamarbejde, der går udover den almindelige fastlagte undervisningstid. Ellers følger klassen klasseskemaet. Alle fag skal indrette sig på at de første 2 uger af kursisternes forløb er reserveret en mere generel introduktion til VUC, studiemetoder, screening, opbygning af en tryg social ramme og kursistliv, end igangsætning af deciderede fagfaglige forløb. Man kan godt igangsætte fagfaglige forløb, men de skal have et socialt og introducerende sigte i de første 2 uger, f.eks. i form af ud af huset aktiviteter, undersøgelser der fordrer samarbejde og kendskab til hinanden o.lign. Det kan også være nødvendigt at nogle fags timer anvendes til generel orientering. Planlægning af de første 14 dage Følgende elementer skal indgå i de første 14 dage (undtaget fredage, hvor de har valgfag med andre kursister): 108 af 121

109 - Dag 1 fælles velkomst ved Forstanderen. Introduktion til så mange af klassens lærere, som det er muligt. Navnelege og rundvisning på skolen - Dag 3 Fælles arrangement for begge klasser: Studievejledere introducerer til regler for studieaktivitet, tutorordning og studiebog, samt opbygningen af HF-uddannelsen - Introduktion til Fronter - Samarbejdsøvelser sociale aktiviteter indtænkt i forbindelse med introduktioner til fag - Screening i dansk, engelsk og matematik - Mandag i uge 2: fælles oplæg om klassekultur (evt. med indlæg fra tidligere års kursister) og andet der kan få kursisterne til at gennemføre med efterfølgende diskussion om spilleregler i klasser, udformning af kontrakt. Efterlevelsen af disse vil blive evalueret umiddelbart inden efterårsferien. - Minimum en ekskursion - Introfest/legedag/ekskursion med den anden klasse (og ældre klasser) som afslutning på introforløb Efter de første 14 dage, skal der langsomt bygges oven på fundamentet, både i forhold til intensitet og faglige krav. Planlægning af resterende introforløb Indhold bør være: Studieteknik, læsestrategier, lektielæsning, notatteknikker, at finde hovedpunkter i en tekst, taksonomi, skriftlige opgaver, gruppearbejde, metoder i fag, basismatematik, m.m. (se ministeriets vejledning) Model fra vejledningen er et udmærket planlægningsværktøj, specielt hvis det suppleres med svar på spørgsmålene hvem gør hvad, hvornår? : Uge Introelementer i ordinær undervisning 1 Fokus på notat- og studieteknik i fagene, herunder læseteknik Intro-lektioner særskilt markerede typisk 1 eller 2 lektioner Introduktion til kursets kon-ferencesystem Værkstedstimer særskilt markerede Notat- og studieteknik (Eksempel fra vejledningen s.7 det er op til klasselærer og klasseteam at bestemme det nærmere indhold og progressionen heri. Ideen er at fastsætte et fokus for ugen, der behandles i studieværksted og referes til/abejdes med i undervisning) På baggrund af erfaringer fra sidste år anbefales det, at der arbejdes med: 109 af 121

110 Fokus på lektielæsning, forberedelse og organisering fra starten af. Aftale en progression i omfanget af og sværhedsgraden i forbindelse med lektier. Fra: at bruge tid i undervisningen på at gennemgå måder man kan forberede sig på, til at gradvist øge mængden og sværhedsgraden. Fra næsten ingen lektier på 1.semester til mange på 4.semester. Fokus på basale færdigheder i dansk og matematik i første semester stavning, grammatik, ordforråd m.m. Evt. arbejde med disse færdigheder i de andre fag f.eks. ved at udvælge tekster af lavere sværhedsgrad og bruge tid på gennemgang af dem i timerne. Integrere FVU- teknikker i almindelig undervisning, f.eks. i det første semester. Lave opgavesæt m. stigende sværhedsgrad, der muliggør en differentiering af undervisningen så alle får udfordringer svarende til deres niveau og ambition. Forskellige gruppeinddelinger og arbejdsformer. F.eks. forskellige Cooperative learning strukturer. I det første halve år er det forholdsvis meget lærestyring på gruppedannelser og placering i klassen gruppearbejde skal anskues som et væsentligt element i sammentømringen af klassen, og i motiveringen af de enkelte kursister. Fokus på og indføring i hvordan man samarbejder, hvordan ansvar placeres, hvordan konflikter løses. Arbejde med æstetiske produktformer. Der eksperimenteres med forskellige bordopstillinger, som skifter hver måned ind til man finder den opstilling, der passer klassen bedst. Eventuelt overveje lodtrækning til hvor man skal sidde. Evt. Fælles projekt i december. Som afrunding på 1. semester afsættes december til projekt måned, hvor de to klasser arbejder med et fælles tema som skal munde ud i et produkt fx avis, videofilm, udstilling. Projektperioden afrundes med en præsentation med efterfølgende julefest/afslutning Værkstedsundervisning Værkstedet er skemalagt med 2 timer ugentligt. Der skelnes mellem FVU-værksted der reserveres til FVU-undervisning og studieværksted, som lærernes i teamet planlægger. I forårssemesteret vil FVU-undervisningen beslaglægge al den skemalagte tid. Hvad så med Studieværksted og træning af studieteknikker m.m? Indtil forårssemesterstart, skal studieværkstedstiden så at sige rykke ind i den almindelige undervisning den forbrugte undervisningstid kan så indhentes i forårssemesteret. Enten fra de skemalagte værkstedstimer eller ved at skyde afslutningen på 1.år med en uge. Der er afsat 50 timer af undervisningstiden til værkstedsundervisning. En del af værkstedstimerne kan bruges til tutorsamtaler, for at undgå for mange afbræk i egen og andre læreres undervisning. Dette kan gøres i forårssemesteret i efteråret er teamet nød til at aftale, hvordan tutorsamtalerne kan placeres. Se eksempel fra sidste år: (se bilag 1) Tutorordning og studiebog Fordeling af kursister på tutorer sker administrativt. Hoveddelen af Tutorfunktionen vil hvile på medlemmerne i klasseteamet. 110 af 121

111 Der skal afholdes tutorsamtaler 3 gange i løbet af det første år. Værkstedstid anvendes til tutorsamtalerne. Det kan være nødvendigt at afvikle tutorsamtalerne i kursistens undervisningstid (i andre læreres undervisning), så vidt det er muligt bør det undgås. Der afsættes tid til at kursisterne kan skrive et kort referat og evt. aftaler ind i studiebogen, der findes i webdagbogen. Alle lærere tilknyttet klassen, samt studievejlederen skal have adgang til studiebogen. 1.gang ca. 3 til 4 uger inde i forløbet. Det kan være en kort samtale om opstarten, evt. fravær og studieteknik 2. gang i slutningen af oktober. Her kan samtalen knytte an til det fokus der har været i introduktionsforløbet, klassetilhørsforhold, fravær og studieaktivitet. 3.gang i slutningen af februar. Igen kan samtalen knytte an til værkstedsundervisning, status, strategi i forhold til resterende tid frem mod eksamen. På 2.år planlægges 2 samtaler fx umiddelbart efter sommerferien og i forår før afsluttende eksamen. Samarbejde med studievejleder Et godt samarbejde mellem lærere og studievejleder er vigtigt i bestræbelsen på at få så mange kursister igennem som muligt, med så godt resultat som muligt. Det har vist sig at have en effekt at kursisterne fra start af mærker at der er en opmærksomhed omkring deres studieaktivitet, og at de skal begrunde fravær i webdagbogen. Den primære kontakt er mellem klasselærer og studievejleder. Herudover er der den løbende og nødvendige kontakt og dialog om kursisterne på gangene, via Fronter og webdagbog. Studievejlederen deltager i de to fastsatte teammøder i oktober og februar. Og holder oplæg i introduktionsforløbets første fase (dag 3) I slutningen af november orienterer studievejlederne om valg af valgfag og indhenter skemaønsker for næste år (studieværkstedstid reserveres) Midt i april informerer studievejlederne om valg af valgfag. 111 af 121

112 Fraværsprocedure på den 2-årige HF Kursister skal begrunde fravær i deres webdagbog det har vist sig at have en bevidstgørende effekt. I slutningen af september laves der en vurdering af kursistens studieaktivitet. Hvis nødvendigt indkaldes kursisten til 1.samtale via varselsbrev. Kontrakt for de næste 14 dage udformes i samarbejde med lærere. Overholdes kontrakten ikke, indkaldes til ny samtale. Hvis studieaktiviteten stadig ikke forbedres, inddrages forstander. Vurdering af studieaktivitet omfatter en afvejning af følgende forhold bemærk at det ikke kun er procentsatsen: - Fravær (må ikke overstige 20% af læste timer - Opgaveaflevering - Er der et mønster i forsømmelse fx hvor mange uger uden fravær er præsteret, forsømmelse i morgen timer - Aktivitet i og forberedelse til timerne herunder styr på notater, medbringning af relevante bøger o.lign. - Begrundes fravær i webdagbogen Hvor kommer timerne fra? Værkstedstimerne er særlige lektioner som ikke finansieres af fagenes uddannelsestid. Resten af lektionerne kommer fra fagenes uddannelsestid og afvikles således i fagenes timer. Elever skal inden lektioner, hvis indhold er en del af introforløbet, vide at lektionen er en introlektion; ellers kan det hele forskelsløst flyde sammen i deres bevidsthed. Alle værkstedstimerne skemalægges særskilt, men på en sådan måde, at der er en nær sammenhæng mellem disse lektioner og undervisningen i øvrigt. I forbindelse med introforløbets første fase, kan det være hensigtsmæssigt at være flere lærere om forløb, ekskursioner el.lign. Arbejdstid til dette kan aftales med ledelsen. 112 af 121

113 Bilag 1: Eksempel på Værkstedsplan 2008/ begge semestre uge dato ansvar emne anvendt 34 ikke begyndt Povl Erik studievejledning Janus studieteknik Janus studieteknik Janus studieteknik Erik RAV-intro / sø.ekskursion ind. aftaler : tutortimer ind. aftaler : tutortimer 42 efterårsferie ind. aftaler : tutortimer Eva intro til matematik i word Eva brøker og operatorer i word Eva potenser og kvadratrødder i word Erik grundlæggende videnskabsteori Poul nat.vid. rapport-design Povl Erik studievejledning: valgfag Erik diskussion af værkstedbehov ekstraordinært julefri 52 juleferie Erik sidelokale: ansøgning til forstander Erik/Camilla klassens frie værkstedsmodul Helle rapportskrivning i kemi Erik metodeproblemer: større opgaver Janus metodeproblemer: større opgaver 17 7 vinterferie Eva individuelle matematikproblemer Erik 09.45: prøveeksamen i naturfag ind. aftaler : tutortimer 113 af 121

114 ind. aftaler : tutortimer Eva boks-plots påskeferie 16 påskeferie ES 114 af 121

115 Bilag 2: Det kursisterne lægger vægt på (resultater fra kursistevaluering i nov 2008) Introforløbet Kursister er glade for lærere og generelt tilfredse med omgivelser. Efterlysning af introforløb med mere vægt på sociale aktiviteter. Gælder både mellem klasserne, men i særdeleshed for de enkelte klasser. Forslag om hyttetur, debatarrangementer, fællesrum. Mere medbestemmelse på emner i undervisning. Tvunget kursistråd, klassens timer fx i studeværkstedsregi. Tydeligere individuel faglig vurdering. Bedre koordinering og planlægning af opgaver og lektiemængde. Fælles regler opleves krænkende af nogle, der vil have indflydelse på dem, mens andre egentlig er tilfredse, men problematiserer inkonsekvensen mellem forskellige lærere, og mellem HF2 og valgfag. Kursisters vurdering af egen indsats Ambivalens, egen indsats ok, men kunne være bedre: mindre fravær, mere forberedelse, lektielæsning, møde til tiden, mere aktive i timerne. Tendens til individualisering af problematik i modsætning til tegninger, hvor det at lære kollektivt er i fokus. Enkelte fremhæver dog også betydningen af de andre, klassetilhørsforholdet som væsentligt i forbindelse med vurderingen af egen indsats. Hvordan skolen burde indrettes - læringsmiljø Pædagogisk: Det sociale rum sidestilles med det faglige, men tendens til opdeling. Det faglige og sociale rum som disintegreret modsætninger eller nødvendige forudsætninger Varierende arbejdsformer hesteskoen opgives som grundprincip, til fordel for opstillinger, der tilgodeser skiftende arbejdsformer: individuelt, i par, i grupper. Nogle tegninger kredser om det hensigtsmæssige i at kursisters placering i rummet ikke cementeres. Fx forslag om at trække lod om hvor man skal sidde i klassen. Motivation: det sociale tilhørsforhold som forudsætning for faglig fordybelse. 115 af 121

116 Hyppige skift mellem forskellige undervisningsrum fremhæves som motiverende computerlokaler, laboratorier, gruppearbejdsrum, ekskursioner (se ting i virkeligheden), studiecenter som mediatek, forelæsningsrum, filmvisning. Mere opmærksomhed om den enkelte elev (evt. ved at have 2 lærere i perioder) færre fag hver dag, og reducering af lektiemængde. Mere tid og rum til diskussioner, debat. I og på tværs af klasser. Fysisk Indretning: Sofaer, farver på væggene, bordfodbold, adgang til køkken - køleskab, flere opslagstavler, mere lys, elektronisk tavle der kan gemme noter, flere stik til bærbare, kursistskabe, radiator i naturfag. Mange lærere anbefaler: 1. fokus på den sociale dynamik fra starten af - evt. hyttetur som del af introforløb 2. Tydeliggørelse og fokus på studiemetodik fra starten af, med udgangspunkt i det basale: mappe til notater og tekster, komme op om morgenen, hvad man gør når man laver lektier osv. 3. Tæt opfølgning på de enkelte kursister fra starten af 1) Fælles foredrag m. efterfølgende refleksion i grupper: Hvad skal HF kursister igennem de næste 2 år, og hvordan overkommer man det 2) 1. tutorsamtale efter 3 uger, 3)indkaldelse til gruppesamtale m. studievejleder i slutningen af september (for dem med mest fravær). 4. Godt med ud af huset aktiviteter 5. Mange gruppe/par øvelser fra starten af til sammensvejsning og integrering af klassen 6. Tidligt fokus og klassedrøftelse af adfærdsregler 7. Tilpasning af lektie- og opgavemængde 8. Give kursister succesoplevelser, frem for bekræftelse i det de ikke er gode til 9. Et tæt teamsamarbejde, formelt som uformelt 10. Styrkelse af sammenhæng mellem tutor og studievejleder Evalueringsrapport fra tema og evalueringsdag 2008 JCH og KMA 116 af 121

117 Bilag 3: Eksempel på skema til koordinering af opgaveafleveringer VUC Lyngby Y-hold Årsoversigt 1 skriftlige opgaver mdr uge datoer bem. m ti o to f dansk engelsk historie matematik naturfag aug sep u36: portræt-stil matematikprojekt /9 søtur okt /10 u40: "Drømmen"-stil uv-fri u41: SØ- OPGAVE * efterårsferie u43: Rifbjerg-stil nov /11 uv-fri matematikprojekt u46: ønske-stil bio: kostberegning u48: "Gengangere" dec /12 uv-fri matematikprojekt u50: KOST- OPGAVE bio: kondition 117 af 121

118 52-1 fri 20/12 4/1-08 i alt: Bilag 4: Spilleregler for 1.Y 2008/2009 vigtigt!! at alle lærere bakker op om dem og at de er diskuteret med klassen Spilleregler Det kan du forvente af din lærer: - har en baggrundsviden om faget fra sit universitetsstudium - møder velforberedt op - har tilrettelagt undervisningen, så arbejdsbyrden fordeles over året - udleverer planer over undervisningsforløbet, så alle kender lektier mm på forhånd - giver oversigter over hver enkelt undervisningsgangs forløb - har fordelt de store skriftlige opgaver over året, i samarbejde med de andre lærere - underviser målrettet og effektivt - retter skriftlige opgaver i løbet af kort tid - opfører sig ofte ordentligt overfor dig og dine medkursister Det skal du bruge dine pauser til: - slappe af, snakke med dine medkursister - evt. bruge din mobil - evt. spise - evt. gå på toilettet 118 af 121

119 - evt. flytte dig til et nyt undervisningslokale Det forventes af dig i timerne: - at du er på plads og parat, når lektionen begynder. Og når den begynder igen efter pause. Hvis du kommer for sent, må du vente til næste pause med at komme ind. - at du hverken bruger mobil, spiser eller render på toilettet midt i timen. - at du medbringer bøger, ringbind, notespapir alt det, du har brug for - at du samler og organiserer udleveret materiale i dit fag-ringbind - at du deltager aktivt og fokuseret - at du afleverer skriftlige opgaver til tiden - at du bygger op til succesoplevelser til eksamen Hvilke andre spilleregler har vi brug for? 119 af 121

120 Stenhus Gymnasium og Hf Kompetenceudvikling. Arbejdsformer og generelle studiekompetencer. 1. HF Kunne planlægge eget arbejde og forberede sig på timerne Medbringe det nødvendige materiale til timerne og have det parat til brug Kunne koncentrere sig og ikke forstyrre undervisningen Arbejde med de 4 læringsrum Søge hjælp og vejledning ved skriftlige og mundtlige opgaver. Kunne arbejde aktivt med opgaver og tilsidesætte det sociale Kunne blive færdige med de stillede opgaver Kunne lytte til andre elever og lærere Respektere andres meninger Turde tale; svare på andres spørgsmål og deltage i klasse-diskussioner Anvende de introducerede metoder i studieteknik. Kunne planlægge og arbejde med emne-projekter Kunne lave problemformulering med vejleders hjælp Kunne strukturere et gruppearbejde i fællesskab Kunne indsamle relevant materiale og udarbejde større skriftlige opgaver ved hjælp ved vejleder. 2. HF Eleverne skal kunne: Udvikle og være bevidst om sin egen læringsstil Kunne planlægge og gennemføre opgaveprojektarbejde Kunne lave problemformulering på egen hånd Kunne arbejde med de taksonomiske niveauer. Selvstændigt opsøge information, vejledning og være metodebevidste Mundtlig og skriftlig formidling: 1.hf Generelt: Eleverne skal Kunne præsentere en sag klart og overskueligt 120 af 121

121 Kunne give konstruktiv respons på andres tekster/præsentationer Skriftligt: Introduceres til skriveprocessens faser og elementer Samarbejde om skriveprocessen Have klar bevidsthed om formål og genrer (referat, stil, rapport, projektrapport, synopsis etc.) Kende de formelle krav til rapport-, synopsis- og opgaveskrivning (opgavegenrens struktur, litteraturlister, citater, noter osv.) Lave relevant layout på opgaver 2.hf Som 1hf. Desuden: Kunne udarbejde synopsis, og en større skriftlig opgave Kunne formidle argumenteret, dokumenteret, præcist og korrekt IT-kompetencer: 1.hf Intro forløb Eleven Er introduceret til skolens maskiner og muligheder, og har fået udleveret bruger-id Skal kunne anvende lectio. 1.hf Kan anvende de grundlæggende værktøjer i e-stenhus Er introduceret til bibliotekernes databasesystem Kunne anvende tekstbehandling, regneark og hente informationer på Internettet 2.hf Kan hente informationer på Internettet, samt analysere og vurdere dem 121 af 121