Hvem er Jesus Kristus?

Transkript

1 3 TIL SABBATTEN 18. APRIL 2015 Hvem er Jesus Kristus? Ugens vers Introduktion Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? Peter svarede: Guds salvede (Luk 9,20). Hvem er Jesus Kristus? Dette er ikke bare et teknisk filosofisk eller teologisk spørgsmål. Det har at gøre med, hvem vi mennesker i bund og grund er, og endnu vigtigere, hvad evigheden bringer for os. Man kan beundre Jesu gerninger, respektere hans udtalelser, fremhæve hans tålmodighed, være talsmand for hans ikke-voldelige holdning, bifalde hans beslutsomhed og være målløs over den brutale ende, hans liv fik. Mange er til og med parate til at acceptere, at Jesus var en god mand, som forsøgte at sætte tingene på plads - at bringe retfærdighed, hvor der kun var uretfærdighed, at tilbyde helbredelse, hvor der var sygdom og at bringe trøst, hvor der kun var elendighed. Jesus kunne sagtens fortjene at blive kaldt den bedste lærer, en oprører, en uovertruffen leder og en psykolog, der kunne bore ned i et menneskes inderste sjæl. Han var alt dette. Men han var også meget mere, og intet af det, vi her har nævnt, kan besvare det altafgørende spørgsmål, som Jesus selv stillede: Hvem siger I, at jeg er? (Luk 9,20). Menneskehedens skæbne afhænger af svaret på det spørgsmål. Ugens tekster Luk 4,16-30; 6,5 Ef 1,3-5 Luk 9, Pet 1,

2 SØNDAG 12. APRIL 2015 Reaktioner på Jesus Læs evangelierne; læs Det Nye Testamente. Over alt i disse bøger finder vi utrolige påstande ikke alene om, hvad Jesus gjorde, men endnu vigtigere om, hvem Jesus var. (Det, Jesus gjorde, er selvfølgelig et stærkt vidnesbyrd om, hvem han var.) Disse påstande at han er Gud, at han er Frelseren, at han alene er vejen til evigt liv kræver vores opmærksomhed; konsekvenserne er nemlig af evig betydning for hver eneste af os. Luk 4,16-30 Joh 3,19 Luk 7,17-23 Hvad fik folk til at reagere, som de gjorde? Til at begynde med var folkene i hans hjemby begejstrede over at se Jesus, som efter at have udført mange undere og mirakler andre steder, nu var vendt hjem til Nazaret, og de undrede sig over de nådefulde ord, han talte (Luk 4,22). Men deres reaktion på hans irettesættelse afslørede, hvilken ånd der virkelig styrede dem. Hvad spurgte Johannes om mht. Jesus, og hvorfor mon han stillede dette spørgsmål? Selv Johannes Døber, Jesu forløber og den, der bekendtgjorde Jesus som Guds lam, var plaget af tvivl. Han ønskede at vide: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? (Luk 7,19). Læg også mærke til, at Jesus ikke giver et direkte svar på Johannes spørgsmål. I stedet henviser han til sine gerninger, der vidner om ham: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige (vers 22). Man kan hævde, at Jesus ikke behøvede at give et direkte svar på Johannes spørgsmål; de gerninger, han udførte, var tydelige vidnesbyrd om, hvem han var. Til at tænke over På en måde kan det svar, Jesus gav, have fået Johannes til at blive endnu mere bestyrtet. Hvis Jesus har magt til at gøre alle disse utrolige ting, hvorfor sidder jeg så her og vansmægter i fængsel? Hvem af os har ikke midt i vores egne personlige tragedier haft de samme spørgsmål: hvis Gud har al magt, hvorfor sker dette for mig? Hvorfor er korset og alt det, det repræsenterer og lover, vores eneste svar? 27

3 MANDAG 13. APRIL 2015 Guds søn Menneskesønnen og Guds søn er to navne, der bruges i evangelierne til at beskrive, hvem Jesus er. Det første angiver Gud i menneskeskikkelse, det andet peger på hans del i guddommen. Samlet indbyder disse to udtryk os til at tænke over det mirakel, Jesus Kristus er: både Gud og menneske. Det er vanskeligt at forstå; men det gør på ingen måde denne forbløffende sandhed mindre, og det formindsker ikke det store håb, det tilbyder os. Luk 1, ; 2,11 Hvad siger disse vers om, hvem Jesus virkelig er? I Luk 1,31-32 sammenkæder englen navnet Jesus med den Højestes søn og at Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone. Jesus er Guds søn. Han er også Kristus, Messias, som skal genoprette Davids trone, ikke som en jordisk befrier, men i den eskatologiske betydning, at han til sidst skal besejre Satan i hans forsøg på at tilrane sig Guds trone. Englen fortalte hyrderne, at barnet i krybben er en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren (Luk 2,11). Samtidigt bekræfter titlen Guds søn ikke alene Kristi position i guddommen; men den åbenbarer også det nære og intime forhold, Jesus havde med Gud Faderen, mens Jesus var her på jorden. Alligevel er forholdet mellem Faderen og Sønnen ikke det samme som det forhold, vi kan have med Gud. Vores forhold er et resultat af det, Kristus gjorde både som skaber og forløser. Hans forhold til Faderen som søn er som en ud af tre ligeværdige evige partnere. Gennem sin guddommelighed bevarede Jesus de allernærmeste bånd med Faderen. Jesus siger: Min himmelske fader som for at minde sine disciple om, at samtidig med, at han ved sin menneskelighed er forbundet med dem, tager del i deres prøvelser og føler med dem i deres lidelser, er han ved sin guddommelighed forbundet med den Almægtiges trone. (Ellen White, Jesu liv, s. 321). 28 Til at tænke over Hvad betyder det for os, at Jesus helt og fuldt var Gud? Selv om denne sandhed har mange konsekvenser, er en af de mest fantastiske den, at selv om Jesus var Gud, fornedrede han sig selv ikke alene til at blive et menneske, men til som menneske at give sig selv som et offer for os. Det er Gud, vi taler om! Tænk på det fantastiske håb, denne sandhed giver os på grund af det, den fortæller os om, hvordan Gud egentlig er.

4 TIRSDAG 14. APRIL 2015 Menneskesønnen Luk 22,67-70 Selv om Jesus var fuldt bevidst om, at han både var Menneskesønnen og Guds søn, var Menneskesønnen hans foretrukne måde at omtale sig selv på. Men ingen andre tiltalte ham med denne titel. De eneste andre steder, denne titel findes, er i Stefanus tale i ApG 7,56 og i Åb 1,13 og 14,14. Betegnelsen findes mere end 80 gange i evangelierne, heraf 25 gange hos Lukas. Guds søns menneskelighed betyder alt for os. Det er den gyldne kæde, der binder vores sjæl til Kristus, og gennem Kristus med Gud. Vi bør studere dette grundigt. Kristus var et virkeligt menneske; han beviste sin ydmyghed ved at blive et menneske. Men han var Gud i menneskeskikkelse. (Ellen White, Selcted Messages, 1. bind, s. 244). Luk 7,34 Luk 6,5 Luk 5,24 Luk 18,31-33 Luk 9,44 Luk 24,7 Luk 11,30 Luk 12,8 Luk 9,26; 12,4; 17,24; 26,30; 21,36; 22,69 Anvendelsen af Menneskesøn hos Lukas giver os indblik i den inkarnerede Jesu natur, mission og skæbne. - For det første identificerer denne titel ham som et menneske. - For det andet bruger Lukas denne titel til at fastslå Jesu guddommelige natur og status: for Menneskesønnen er herre over sabbatten. Derfor er han også Skaberen med magt til at tilgive synd. - For det tredje kom Menneskesønnen for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10) og udføre den frelsende opgave, der var besluttet af Guddommen før verden blev grundlagt (Ef 1,3-5). Menneskesønnen skal lide meget og forkastes og slås ihjel og opstå på den tredje dag (Luk 9,22). At Menneskesønnen var klar over den vej, han skulle gå og den pris, han skulle betale for at frelse menneskeheden fra synd, viser ikke alene frelsesplanens guddommelige oprindelse, men også at Kristus i sin menneskelighed underkastede sig denne plan. - For det fjerde må vi lægge mærke til, hvilket fuldstændigt billede af den lidende Messias Lukas beskriver i følgende afsnit: hans viden om korset, Judas forræderi imod ham, hans korsfæstelse og opstandelse og hans rolle som vor talsmand hos Faderen. - For det femte beskriver Lukas Menneskesønnen med endetidsudtryk som den, der kommer igen til jorden for at belønne sine hellige og afslutte den store strid. Kort sagt inkorporerer titlen Menneskesøn ikke alene de mange sider ved Jesu identitet, men også hvad han kom for at udrette, og hvad han har opnået og vil opnå for os gennem frelsesplanen. 29

5 ONSDAG 15. APRIL 2015 Guds salvede Luk 9,18-27 Hvorfor stillede Jesus disciplene et spørgsmål, hvor han allerede kendte svaret? Hvad ønskede han at lære dem ikke alene om sig selv, men også om, hvad det vil sige at følge ham? Hvem siger I, at jeg er? (Luk 9,20). Dette spørgsmål, som Jesus stillede for to tusinde år siden, hjemsøger stadigvæk historien. Der er blevet givet mange forskellige svar. En stor lærer. En dybsindig morallærer. Indbegrebet af sandhed. Et enestående eksempel på selvopofrelse. En frygtløs profet. En socialreformator. Et stort eksempel på alt det, et menneske bør være. Men intet andet end Peters oprindelige svar er godt nok. Efter at have vist sit herredømme over naturen (Luk 8,22-25), sin magt over dæmoner (Luk 5,12-15; 8,43-48), sin evne til at bespise de fem tusinde ud fra næsten ingen ting (Luk 8,51-56), konfronterer Jesus disciplene med to spørgsmål: først hvad mente andre om ham, og dernæst hvad mente disciplene selv? Han spurgte ikke for at finde ud af noget, han ikke allerede vidste. Men han spurgte for at få dem til at forstå, at hvem han var, faktisk kræver en overgivelse fra deres side. Det vil koste dem alt. Vores kundskab om Jesus må aldrig være andenhånds. Vi kan kende til enhver kendelse, der nogen sinde er blevet udtalt om Jesus; vi kan kende enhver kristologi, som noget menneske har udtænkt; vi kan være i stand til at give et dygtigt sammendrag af enhver stor tænker og teologs undervisning om Jesus og alligevel ikke være en kristen. Kristendommen handler aldrig om at kende til Jesus; det handler altid om at kende ham. Jesus Kristus kræver en personlig afgørelse. Han spurgte ikke kun Peter, han spørger os alle sammen: Men du, hvem siger du, at jeg er? (William Barclay, The Gospel of Matthew, Bangalore, Theological Publications in India, 2009, 2. bind, s. 161). Vores svar på Jesu spørgsmål må være intet mindre end Peters bekendelse: Jesus er Guds salvede (Luk 9,20). Kristus betyder den salvede, Messias, frelseren, der vil befri menneskeheden fra Satans og syndens greb og oprette retfærdighedens rige. 30 Til at tænke over Det er ikke nok kun at vide, hvem Jesus var. Vi har brug for selv at kende ham. Du hævder måske at kende Jesus; men hvad ved du egentlig om ham? Det vil sige, hvad har dit eget personlige kendskab til Jesus lært dig om ham, og om hvordan han er?

6 TORSDAG 16. APRIL 2015 Forklarelsen på bjerget Luk 9,27-36 Matt 17,1-9 Mark 9,2-8 2 Pet 1,16-18 Læs gengivelsen af hændelsen på forklarelsens bjerg fra alle tre evangelier. Læs også Peters førstehåndsbeskrivelse af begivenheden, og læg mærke til den sandhed, apostlen fremsætter fra sin øjenvidneerfaring. Hvilke ekstra oplysninger kommer Lukas med, og hvorfor er dette vigtigt? Lukas begynder sin fortælling med en detalje, som hverken Matthæus eller Markus nævner. Jesus tog Peter, Johannes og Jakob med op på bjerget for at bede. Jesu havde sit blik rettet mod Jerusalem, og han forudsagde den lidelse, som lå foran ham. Han ønskede at være sikker på, at han fulgte det, Gud ønskede. I sådanne situationer er bøn det eneste, der kan bringe vished og forsikring. Jesu bøn resulterede i en øjeblikkelig udgydelse af Guds herlighed over Jesus: Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide (Luk 9,29). Mens Jesus på denne måde blev forklaret, samtalte han med Moses og Elias om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem (vers 31). Ordet udgang kan forstås på to måder: hans kommende død i Jerusalem, selv om det græske ord her exodus ikke ofte benyttes om døden; derfor kan udtrykket også betyde den store udgang, som Jesus skulle opnå i Jerusalem, den mægtige frelsende udgang, som ville føre til befrielse fra synd. Samtalen mellem de tre afsluttes med en røst fra himlen: Det er min udvalgte søn. Hør ham! (vers 35). Forklarelsen på bjerget salver Jesus med herlighed, forsikrer ham igen om, at han er Guds søn, og forkynder, at frelsen vil koste Sønnens liv. Derfor gives den himmelske befaling til disciplene: Hør ham. Uden lydighed og ubetinget loyalitet over for ham, er man ikke hans discipel. Til at tænke over Ellen White skrev, at disse mænd, dvs. Moses og Elias, som var blevet udvalgt frem for enhver engel omkring tronen, var kommet for i nær samtale med Jesus at støtte ham til de forestående lidelser og for at trøste ham med forsikringen om Himmelens deltagelse. Verdens håb, frelsen af hvert eneste menneske, var det, som deres samtale drejede sig om. (Ellen White, Jesu liv, s ). Jesus, som havde givet trøst til så mange, søgte selv trøst og lindring. Hvad bør dette sige os om, at selv de, som er åndeligt stærkest iblandt os, selv vores ledere, lærere og vejledere, til tider har brug for trøst, opmuntring og hjælp fra andre? Kan du komme i tanker om nogen, der netop nu har et sådant behov? 31

7 FREDAG 17. APRIL 2015 Læs Ellen White Undgå ethvert spørgsmål i forbindelse med Jesu menneskelighed, som kan blive misforstået. Sandhed ligger tæt op ad formastelse. Når vi behandler Jesu menneskelighed, må vi nøje være på vagt over for enhver påstand, så ikke vores ord kommer til at blive opfattet som udtryk for mere, end de har til hensigt og dermed mister eller svækker den indlysende forståelse af, at hans menneskelighed er forbundet med hans guddommelighed. Hans fødsel var et mirakel fra Gud Lad aldrig nogen nogensinde få så meget som den ringeste opfattelse af, at Jesus havde en antydning af eller en tilbøjelighed til fordærv, eller at han på nogen måde gav efter for fordærv. Han blev fristet i alle ting, ligesom et menneske fristes; men han kaldes hellig. Det er et mysterium, som forbliver uforklaret for os dødelige, at Kristus kunne fristes i alle ting ligesom vi, og alligevel være uden synd. Kristi inkarnation har altid været og vil altid forblive et mysterium. (Ellen White kommentar, The SDA Bible Commentary, 5. bind, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs igen Ellen Whites udtalelse ovenfor om Jesu menneskelige natur. Vi er nødt til at erkende, at Jesu menneskelige såvel som hans guddommelige natur, er en stor sandhed, som vi aldrig til fulde vil forstå. Som hun skrev: Kristi inkarnation har altid været og vil altid forblive et mysterium. Hvorfor må vi derfor være forsigtige med at fælde en hård dom over dem, som ikke nødvendigvis forstår dette mysterium helt på samme måde som os? 2. Tænk over, hvad der skete på Forklarelsens bjerg. Hvad gjorde de udvalgte disciple lige før denne fantastiske begivenhed i frelsens historie? De sov! Hvordan kan dette være et billede på os selv som individuelle kristne, eller som en kirke, der lever lige før en anden stor begivenhed i frelsens historie, nemlig Jesus genkomst? Læs nogle af de ting, Jesus havde sagt om sig selv. Hvorfor er ideen om, at Jesus kun var en stor mand, en mægtig profet eller en stor åndelig leder logisk uholdbar? Hvorfor er vi nødt til enten at acceptere, at han er den, han sagde, han er, eller også at han var en tosse eller en, der havde en fuldstændig forskruet opfattelse af sig selv? Hvorfor er der ingen anden mulighed for os, når det gælder Jesu identitet?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 18. APRIL 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Mødet med dagligdagen Sammenlign Lukas med andre evangelier, fx Lukas 7,18-23 med Matt 11,1-6. Hvilke ligheder og forskelle finder du? Brug bibelske kort til at lokalisere Nazaret og andre byer eller områder omtalt i teksterne. Hvilket andre navne eller titler for Jesus kan du finde i Lukasevangeliet? Saml en række eksempler fra det offentlige liv i Danmark på, hvordan Jesus omtales eller beskrives. Hvordan adskiller de sig fra Bibelens fremstilling af Jesus? Hvordan vil du fortælle en ikke-kristen dansker, hvem Jesus er? Lad en fra klassen finde ud af, hvad Koranen siger om Jesus. Drøft ligheder og forskelle med den kristne opfattelse. Personligt kristenliv Til at tænke over Forstå det bedre Jesus har mange navne i Bibelen. Hvilke navne har størst betydning for dig og hvad betyder de for dig personligt? Hvis Jesus ikke var Gud selv, der blev menneske, hvem var han så? Hvilken forskel ville det gøre for vores opfattelse af Guds kærlighed og offervilje og for vores mulighed for at blive forsonet med Gud? Udtrykket menneskesøn er i virkeligheden en typisk måde for hebraisk og andre semitiske sprog at sige menneske på. Vi finder det i Det Gamle Testamente i fx Ezek 2,1, hvor den nye danske oversættelse helt korrekt har gengivet det simpelthen som menneske. I profetien i Daniel 7,13 er det tilsvarende aramæiske udtryk oversat som menneskesøn. Her henviser det til en bestemt person, som i himlen repræsenterer Guds hellige. Som kristne tror vi, at denne person er Jesus Kristus. Han er det fuldkomne menneske, der alene kan repræsentere os ved himlens domshandling. Han er menneskehedens fuldkomne repræsentant ligesom det første menneske, Adam, oprindeligt var (jf. Salme 8,4-5). Johannes Døberens spørgsmål til Jesus: Er du den, som kommer? kan måske lyde lidt mærkeligt for en dansker. Johannes brugte en 33

9 DIALOG TIL SABBATTEN 18. APRIL 2015 gammeltestamentelig vending, som blev opfattet som en henvisning til Messias. Vi finder den i Jakobs velsignelse i 1 Mos 49,10, hvor den danske oversættelse gengiver teksten med udtrykket til der kommer en hersker. Johannes spørger altså, om Jesus er den hersker, Jakob profeterede skulle komme i Judas slægt. NOTER 34

10 NOTER TIL SABBATTEN 18. APRIL