FORORD...2 KONKLUSION...3 INDLEDNING...4
|
|
|
- Johanne Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slut-rapport - rbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af retningslinjer til ensartet national indberetning på området d. 26. april 2012 j.nr. /mee Dir. tlf E-post [email protected] FORORD...2 KONKLUSION...3 INDLEDNING...4 FORMÅL...4 OM PRÆHOSPITL...4 DRØFTELSER OG BESLUTNINGER I RBEJDSGRUPPEN...5 KRV OG MULIGHEDER...6 YDELSESREGISTRERING...7 REVIDEREDE INDBERETNINGSKRV FOR KUTTE PTIENTKONTKTER...8 VEDRØRENDE PRÆHOSPITL PTIENTTYPE 3 SKDESTUEPTIENT UDGÅR KRV TIL FSLUTNING F DEN FØRSTE KUTTE KONTKT INDFØRELSE F KUTTE MBULNTE...9 Indskrivningsmåde UDSKRIVNINGSTIME (UDTIME) DTO FOR BESØG (DTOBES) KONTKTÅRSGSKODE NY KONTKTÅRSG RBEJDSGRUPPENS NBEFLINGER TIL KOORDINTIONSGRUPPEN...12 BILG 1 EKSEMPLER PÅ PTIENTFORLØB PÅ KUTOMRÅDET...13
2 Forord rbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af retningslinjer til ensartet national registrering på området, nedsat under Koordinationsgruppen for individbaseret registrering, har rådgivet Statens Serum Institut (tidligere Sundhedsstyrelsen) i udarbejdelsen af et sæt nye retningslinjer til ensartet national registrering på området. Dette er slutrapporten for arbejdsgruppens arbejde. Side 2 Slutrapporten skal præsenteres for Koordinationsgruppen med henblik på drøftelse og endelig beslutning omkring nye registreringsprincipper på området. rbejdsgruppen havde følgende sammensætning: - Lisbet Norlander, Region Nordjylland - Tove Sørensen, Region Nordjylland - Ove Bertin Gaardboe-Poulsen, Region Midtjylland - Morten Engsig, Region Midtjylland - Birgitte Nyvang Egsgaard, Region Syddanmark - Kirsten Balle, Region Syddanmark - nne Mette Vestergaard, Region Sjælland - Winnie Nørskov Larsen, Region Hovedstaden - Gitte Wienholz, Region Hovedstaden - Marie Bussey Rask, Danske Regioner - Bjarke Højgaard, Statens Serum Institut - Ole B. Larsen, Statens Serum Institut - nne Reuss, Statens Serum Institut - Mette Roed Eriksen, Statens Serum Institut
3 Konklusion Denne rapport afslutter drøftelser og beslutninger i rbejdsgruppen vedr. udarbejdelse af retningslinjer til ensartet national indberetning på området, nedsat under Koordinationsgruppen. Side 3 Rapporten beskriver en fremtidssikret model for indberetning af den primære te patientkontakt ved sygdom og tilskadekomst med det helt overordnede formål, at den te kontakt fremstår som en selvstændig afsluttet kontakt i Landspatientregisteret. Skadestuepatienten erstattes af indberetning af ambulant.
4 Indledning Rapporten beskriver en revideret model for kravene til indberetningen til Landspatientregisteret (LPR) på området, hvor den te ambulante kontakt er en selvstændig kontakt, når patienten afsluttes i præhospitalsenhed sendes hjem fra modtageafdelingen på hospitalet viderehenvises/afsluttes til andet afsnit Side 4 Den beskrevne model fokuserer alene på (opstarten af) nye skade- og sygdomsforløb. Løsningen omfatter ikke te ambulante besøg ved fremmøde på stamafsnittet i allerede eksisterende ambulante forløb, fx ved komplikationer til sygdommen eller behandlingen af sygdommen i igangværende ambulant forløb for denne sygdom. Der er således ikke krav om, at fremmøde på klinisk stamafsnit i eksisterende ambulant kontakt for samme sygdom skal lukke og åbne den igangværende ambulante kontakt. Og der er fortsat ikke en -markering af de enkelte ambulante besøg i det ambulante forløb. Dette har ikke været fokus for nærværende arbejde. Hvis patienten derimod modtages på -afdelingen og her modtager kliniske eller parakliniske ydelser, vil dette jf. formålet og principperne i denne rapport generere en selvstændig kontakt. Formål Formålet med nye og ændrede krav til indberetningen på området er, at data i LPR i fremtiden bedre skal kunne understøtte: dokumentation af patienter og aktiviteter på området, dækkende for regionernes nye opbygninger og udbygninger. indberetning af præhospitalsaktivitet på området afregning af udredning og behandling på området kvalitetsmåling inden for området monitorering og overvågning inden for området forskning inden for området Det er afgørende, at dokumentationen fremadrettet bliver dækkende, robust og så vidt muligt fremtidssikret overfor regionernes forskellige måder at organisere og praktisere området på. Om præhospital Oplægget tager ikke stilling til, om og hvornår der skal være obligatorisk indberetning af kontakter og aktiviteter i præhospital. Oplægget dækker bredt den te patientkontakt og dermed også præhospital.
5 Hvis regionen ønsker at indberette præhospital aktivitet til LPR, så skal dette ske som ambulant patientkontakt, som det er beskrevet generelt for te ambulante patientkontakter. Side 5 Drøftelser og beslutninger i arbejdsgruppen kutområdet dækker principielt i denne sammenhæng alt fra præhospitale enheder - organiseret på eller udenfor sygehus, skadeklinikker, fælles modtagelser (FM), skadestuer mv. Der var enighed om, at der bør være enkle og universelle principper, samt at disse skal gælde for både somatik og psykiatri. rbejdsgruppen anvendte en del tid på at kortlægge de forskellige organiseringer og løsninger, som allerede findes eller er på vej i regionerne. En lang række konkrete eksempler på patient blev gennemgået. Det stod hurtigt klart, at regionerne af flere grunde har organiseret sig forskelligt på området både internt på hospitalerne, men også i arbejdsdelingen mellem præhospital, hospital og andre enheder, der foretager behandling (fx skadeklinikker). De nye FM er vil i mange tilfælde og i varierende grad inkludere, hvad der traditionelt er blevet modtaget på skadestuer, herunder skadepatienter til undersøgelse, behandling og viderevisitation. I andre tilfælde vil skadepatienter - i det mindste de lettere tilfælde - blive forhåndsvisiteret til skadeklinikker, eventuelt integreret med lægevagten, som organisatorisk ligger uden for hospitalet. Der er også forskelle i, hvor stor en grad FM erne har egne normerede senge til observation og behandling, samt hvornår i forløbet patienten overføres til stationær klinisk afdeling eller eventuelt til normeret seng i afdelingen. Et andet aspekt, der gør en forskel, er patientsammensætningen (case-mixet) på den te afdeling. Der er forskel i, hvilke patienter, der går ind ad FM-døren, men der er også forskelle i, hvilke patienter, der umiddelbart guides videre (her kaldet sus-forbi patienter) til anden afdeling eller ambulatorium. Dette kan fx være nogle eller alle øjenpatienter, gravide, fødende, trombolyse-patienter og hjertepatienter (KS) til perkutan koronar intervention (PCI). Hvilke patienter, der primært modtages og udredes på det modtagende afsnit, er især betinget af, hvilke specialer, der er knyttet direkte til modtageafsnittet. Registreringsmodel og krav skal være robuste overfor glidninger i opgavefordelinger mellem hospital og præhospital og mellem regionale og kommunale enheder. Der må forventes en stadig udvikling og justering.
6 Krav og muligheder rbejdsgruppen drøftede, om og især i hvor høj grad, der kan og skal stilles krav til sygehusenes registreringer. Det har bl.a. vist sig, at der i regionerne er forskellig afgrænsning af den normerede seng, dvs. forskelle i forhold til, om den samme patient er ambulant eller indlagt. Dette er også relateret til grader og fordeling af egne senge og speciale-ejede låne-senge på afdelingen. Side 6 Det blev diskuteret, at begrebet den normerede seng er forældet, men at man i arbejdet med fastsættelsen af registreringsprincipperne er nødt til at forholde sig til begrebet (normeret seng = stationær/indlagt patient), så længe begrebet fortsat eksisterer. Endvidere er der forskelle i arbejdsgangene i forhold til, hvornår patienten registreres sker det fra start og skal der vælges patienttype umiddelbart, sker det efter visitation og triagering, eller sker det som slutregistrering. Flere repræsentanter for regionerne havde i udgangspunktet et ønske om en høj grad af harmonisering. Resultater, som arbejdsgruppen nåede frem til, skal betragtes som det kompromis, som arbejdsgruppen samlet nåede frem til efter drøftelser og afvejninger. rbejdsgruppen nåede frem til, at det bør være et krav, at modtagelse i udgangspunktet er ambulant, med mindre patienten lægges direkte i en normeret seng og dermed efter de gældende principper er stationær. Herfra undtages som sagt besøg inden for eksisterende ambulant forløb, som fortsat bør registreres på den eksisterende kontakt. Den i det følgende beskrevne løsning for den te patient er resultatet af flere drøftelser og afvejninger. Skadestuepatienten foreslås afskaffet i indberetningen, fordi det ikke længere er muligt og heller ikke giver mening at afgrænse denne i forhold til nogle te patienter men ikke andre. rbejdsgruppen finder det vigtigt, at den beskrevne model for indberetning ses sammen med en ny model for afregning, således at der ikke er skæve eller forkerte incitamenter til en bestemt registreringspraksis - eller med andre ord, at der ikke i forhold til afregningen kan spekuleres i organisering, antallet af patientkontakter, patienttyper eller andre registreringsdetaljer. Omvendt skal de af gode grunde forskellige organiseringer og arbejdsgange ikke medføre forkert afregning. Den samme patient med det samme te forløb skal så vidt muligt afregnes ens, uanset om forløbet afspejles som én patientkontakt eller flere sammenhængende patientkontakter.
7 Den te patient I I samme afregning for den samme te patient Side 7 Derfor har Statens Serum Institut også besluttet, at den foreslåede model implementeres fra 1. januar 2014 synkront med en ny afregning for de te kontakter. Endelig skal det understreges, at selvom der i beskrivelsen bruges betegnelser som modtagelse og FM, så: handler det generelt om den te patient, uanset hvor patienten modtages, og hvordan organiseringen ser ud. Dette gælder også for fx patienten med øjenskade eller øjensygdom, der går direkte på øjenambulatoriet eller øjenafdelingen og her har den te ambulante patientkontakt. I Bilag 1 findes eksempler på te patientforløb og kontakter. Ydelsesregistrering Det kliniske og parakliniske indhold i den te patientkontakt skal dækkes af procedureregistreringen. Der skal stilles større krav til procedureregistreringen (minimumsregistrering), end der i dag stilles til skadestuebesøgene, hvor der ingen krav er ud over indberetning af billeddiagnostiske ydelser. Dette betyder, at der skal oprettes nogle relevante koder til overordnet beskrivelse af visitation, udredning og behandling inkl. observation af den te patient. fx triagering, traumemodtagelse (eksisterer allerede) og lignende. Et arbejde med at sammensætte en relevant (overordnet) ydelsesregistrering på området er en forudsætning for den fremtidige (fra 2014) afregning. Et sådan arbejde bør snarest igangsættes af Koordinationsgruppen i forlængelse af arbejdsgruppens arbejde med at fastsætte ramme-anbefalingerne til indberetningskravene på området.
8 Reviderede indberetningskrav for te patientkontakter De beskrevne krav til revideret indberetning foreslås indført pr. 1. januar 2014 og omfatter al hospitalsaktivitet på området og gælder for både somatik og psykiatri. Side 8 Kravene og beskrivelsen i dette notat tager ikke stilling til, hvad der obligatorisk bør registreres som ambulant aktivitet, dvs. ikke-stationær aktivitet, og hvad der skal registreres som stationær aktivitet. Men som udgangspunkt er kontakt til -modtagelserne ambulant, med mindre patienten lægges direkte i en normeret seng og dermed efter de gældende principper er stationær. Yderligere forudsættes det, at der fortsat sker en indberetning af aktivitet i normerede senge som stationær aktivitet. Vedrørende præhospital Hvis regionen vil indberette regionsfinansieret aktivitet på præhospitalsområdet, så skal dette også ske efter de beskrevne retningslinjer på en selvstændig ambulant patientkontakt. Det er ikke umiddelbart et krav, at præhospital indberettes. Den regionale præhospitalsenhed skal, hvis indberetning skal ske, være oprettet som selvstændig 7 karakterers enhed i sygehus-afdelingsklassifikationen for, at indberetning må foretages. Der bør være en mulighed ( kattelem ) for, at de præhospitale enheder ikke nødvendigvis skal skadesregistrere i tilfælde, hvor den præhospitale kontakt ikke står alene. I stedet skal der først skadesregistreres på en efterfølgende kontakt på hospital. Se videre under pkt. 7 Kontaktårsag. 1. Patienttype 3 skadestuepatient udgår Det står klart, at den tidligere definitionsmæssige opdeling af det ikkestationære område - dvs. alt hvad der ikke er stationær aktivitet = normeret seng - i ambulant og skadestue ikke kan opretholdes med god mening. Som konsekvens af dette kan skadestue-begreberne fjernes fra Fællesindholdet, og ikke-stationær bliver lig med ambulant i indberetningen. Dette betyder, at skadestuerne fra 1. januar 2014 skal indberette deres patienter som te ambulante patientkontakter med de krav, der gælder for te ambulante kontakter, som beskrevet i det følgende. Nye krav til indberetningen i forhold til eksisterende skadestue-indberetning for te ambulante kontakter er følgende: henvisningsdato (= henvendelsesdato) henvisningsmåde indskrivningmåde (omdøbt fra indlæggelsesmåde) startvilkår (psykiatriske afdelinger) slutdato
9 udskrivningstime henvisende sygehusafsnit dato for besøg (ambulant besøgsdato) fakultativ Side 9 For disse krav vil det formentlig gælde: Henvisningsdato kan konverteres fra kontaktens startdato Indskrivningsmåde (=) kan genereres i indberetningen Slutdato kan formentlig genereres i indberetningen Udskrivningstime kan formentlig genereres i indberetningen Med hensyn til de resterende krav vil der med al sandsynlighed være behov for ny registrering. Patienttype 3 skadestuepatient udgår fra indberetningen I stedet indberettes skadestuepatienter som te ambulante, og skal dermed opfylde alle krav for indberetning af te ambulante. Dette gælder fra 1. januar Krav til afslutning af den første te kontakt Som en forudsætning for at kunne afgrænse det te fremmøde kræves det, at den opstartede ambulante kontakt afsluttes: ved viderevisitering til andet afsnit ved indlæggelse i normeret seng når patienten går hjem fra afsnittet Den te kontakt afsluttes som en selvstændig kontakt, når patienten går hjem eller viderevisiteres/afsluttes til andet afsnit. Kravet er obligatorisk fra 1. januar Indførelse af te ambulante Ved en indførelse af indberetning af te ambulante samles alle te patientkontakter, der ikke er te stationære (indlæggelser i normeret seng på klinisk afsnit). Dette inkluderer skadestuepatienter, og de beskrevne krav skal desuden følges ved (foreløbig frivillig) indberetning af præhospital. kutte ambulante identificeres primært som en selvstændig ambulant patientkontakt med INDMÅDE=. kut ambulant i dette notat er, som nævnt, tiltænkt den første te kontakt i et sygdoms- eller skadeforløb. kut ambulant er en ambulant kontakt med kun ét besøg. Kontakten afsluttes, når patienten viderehenvises eller hjemsendes.
10 kutte besøg på klinisk stamafsnit i eksisterende (åbent) planlagt ambulant forløb skal fortsat registreres og indberettes som besøg på den eksisterende kontakt. Side 10 Indskrivningsmåde Der er ingen indskrivningsmåde knyttet til den ambulante kontakt. Dette registreres i dag kun for indlagte patienter. Derfor skal den eksisterende ambulante patienttype (2) udvides med indskrivningsmåde for at kunne identificere den te patient, dvs. med opstart af den ambulante patientkontakt. Indlæggelsesmåde (INDMÅDE: /ikke ) omdøbes til indskrivningsmåde i Fællesindholdets beskrivelser og gøres obligatorisk i indberetningen af alle ambulante patientkontakter. Kravet er obligatorisk fra 1. januar 2014 Dette betyder, at der gælder det samme krav for alle patientkontakter. 4. Udskrivningstime (UDTIME) Der er pt. ikke krav om registrering af udskrivningstime for ambulante kontakter. rbejdsgruppen vurderer, at kravene til ambulant bør indeholde udskrivningstime, således at kan man se varigheden af den te ambulante kontakt i FM og andre steder, hvor ambulant vil blive anvendt. Udskrivningstime (UDTIME: 00-23) gøres obligatorisk i indberetningen af te ambulante patientkontakter. Indberetning gøres fakultativ for planlagte ambulante patientkontakter. Kravet er obligatorisk fra 1. januar Dato for besøg (DTOBES) Den te ambulante kontakt på modtageafsnittet kan vare flere dage (dvs. strakt over flere datoer). rbejdsgruppen anbefaler, at der ikke stilles krav til, hvordan hospitalerne skal indberette ambulante besøgsdatoer i forbindelse med sådanne ambulante besøg, der strækker sig over flere dage, fx i modtagelserne. Den te ambulante kontakt adskiller sig fra planlagte ambulante kontakter ved, at patienten er til stede kontinuert i hele kontaktens udstrækning - i modsætning til den fragmenterede tilstedeværelse i et normalt ambulant forløb med flere besøg.
11 Dato for besøg (DTOBES) gøres fakultativ i indberetningen af te ambulante patientkontakter. Side 11 Indføres fra 1. januar 2014 fregningen af te ambulante kontakter vil fra 2014 blive baseret på andre parametre end besøgsdato. 6. Kontaktårsagskode Det er vigtigt at kunne skelne eksplicit mellem te kontakter opstået som følge af sygdom eller tilskadekomst ved ulykke, selvmordsforsøg eller vold. Derfor bør kontaktårsag være obligatorisk ved alle te kontakter. Det er den i dag for somatiske og psykiatriske skadestuekontakter, men for stationære kontakters vedkommende kun obligatorisk for de somatiske ved visse værdier af aktionsdiagnosen - DS000-DT799, dvs. skader inklusiv forgiftninger. rbejdsgruppen peger på en harmonisering og forenkling af principper og valideringer. Ideelt burde der være det samme princip for alle te patientkontakter, men flere af arbejdsgruppens medlemmer fandt, at det ikke er det optimale tidspunkt til at justere på kravene til de stationære (te) patientkontakter. Kontaktårsagen bør altid registreres ved te ambulante patientkontakter, og at der ved visse kontaktårsager stilles krav til registrering af aktionsdiagnosen for kontakten ved ulykker, selvmordsforsøg og vold, som det i dag gælder for skadestuekontakten. Kontaktårsag gøres obligatorisk ved alle te ambulante patientkontakter - somatiske og psykiatriske. Indberetningen indføres obligatorisk fra 1. januar Der bør også ses på værdisættet for kontaktårsag, og hvorvidt alle værdier stadig er relevante. 7. Ny kontaktårsag 6 Som nævnt bør der være en kattelem, således at præhospitale enheder ikke nødvendigvis skal skadesregistrere i tilfælde, hvor den præhospitale kontakt efterfølges af en patientkontakt på sygehus. Der foreslås indførelse af en ny kontaktårsagskode:
12 Kontaktårsag 6 = skaderegistrering foretages på efterfølgende kontakt. Side 12 Foreslås indført i indberetningen fra 1. januar 2014 Denne kontaktårsag kan anvendes i stedet for kontaktårsagerne 2, 3 og 4 af præhospitale enheder eller andre tilsvarende te enheder, der kun kortvarigt har patienten, idet patienten viderehenvises/afsluttes til videre udredning og behandling på anden -afdeling. Hvis den primære te enhed afslutter patienten uden viderehenvisning til anden -enhed, skal registrering af kontaktårsag og skaderegistrering foretages fyldestgørende. rbejdsgruppen anbefaler, at der bliver valideret op imod afslutningsmåde, så kontaktårsag 6 kun kan sættes, såfremt afslutningsmåden er afsluttet til sygehusafsnit. rbejdsgruppens anbefalinger til Koordinationsgruppen I arbejdet med udarbejdelsen af forslag til nye indberetningsprincipper på området har arbejdsgruppen også drøftet en række punkter, hvor man mener, at Koordinationsgruppen bør tage initiativ til yderligere drøftelser og beslutninger. rbejdsgruppen anbefaler, at Koordinationsgruppen snarest tager stilling til følgende punkter: 1. Hvorvidt præhospital med tiden skal gøres obligatorisk og hvornår 2. Hvordan et arbejde vedrørende fastsættelse af ydelser for området skal igangsættes (se tekstafsnittet Ydelsesregistrering) 3. Hvorvidt der skal åbnes mulighed for frivillig indberetning efter de foreslåede principper før 1. januar 2014 således at de regioner, der ønsker at indberette før 2014, kan gøre dette 4. Hvorvidt der skal indføres en ny specialekode for modtagelser (hvilket dele af arbejdsgruppen har udtrykt ønske om). I dag er de specialekoder, der sættes på kontakter i modtagelser, ikke nødvendigvis sigende for kontakten. Mange anvender specialekode 99= ingen specialeangivelse. En ny specialekode vil kunne anvendes i statistik- og monitoreringsøjemed, til afgrænsning af modtagelses-kontakterne. 5. Indførelse af en validering for, at kontaktårsag 6 kun kan anvendes ved afslutningsmåde: afsluttet til sygehusafsnit
13 Bilag 1 Eksempler på patientforløb på området Side 13 Eksempel 1 Patient henvises af praktiserende læge til (1) FM. En time efter ankomst besluttes det, at patienten skal indlægges i (2) FM. Dagen efter bliver patienten overflyttet til (3) anden (7-karakterers) afdeling, da det vurderes at blive en længerevarende indlæggelse. Patienten udskrives efter fire dage til kontrol hos egen læge I I Eksempel 2 Patient henvender sig i (1) modtageafdeling. Efter samtale besluttes det, at patienten skal gå hjem og så ses næste dag i (2) FM begrundet i patientens tilstand Eksempel 3 Patient henvender sig i (1) modtageafdeling. Efter samtale besluttes det, at patienten skal gå hjem og så ses næste dag i (2) afdelingens ambulatorium for planlagte besøg planlagt
14 Eksempel 4 Patient kommer til skade, og der bliver ydet (1) hjælp fra en sygehuslæge (fra præhospitalsenheden) ude på ulykkesstedet. nkommer senere til (2) FM, og bliver efter en time indlagt i (3) FM Side 14 3 I (1) præhospital er foreløbig ikke obligatorisk Eksempel 5 Patient henvender sig i (1) FM. Det viser sig, at armen er brækket, og der lægges gips. Patienten går herefter hjem. Dagen efter knækker gipsen, og patienten henvender sig atter i (2) FM, hvor der lægges ny gips Eksempel 6 Patient henvender sig i (1) FM. Det viser sig, at armen er brækket, og der lægges gips. Patienten går herefter hjem. Dagen efter knækker gipsen, og patienten henvender sig atter i FM, som beder patienten gå i (2) Ortopædkirurgisk ambulatorium og få lagt en ny gips da der ikke er en egentlig klinisk ydelse på FM ved den anden henvendelse, oprettes der ikke en kontakt her
15 Eksempel 7 Patient henvises af praktiserende læge til (1) FM. Efter samtale og undersøgelse besluttes det, at patienten skal overføres til indlæggelse i (2) organkirurgisk afdeling Side 15 I Eksempel 8 Patient henvises af praktiserende læge til (1) FM. Efter udredning besluttes det, at patienten skal komme til indlæggelse næste dag i (2) organkirurgisk afdeling I Eksempel 9 Patient ankommer til FM med Falck kl. 08:00. Efter tre timer har patienten det så godt, at han udskrives til kontrol hos egen læge. Får dog at vide, at han kan henvende sig til FM igen, hvis han mod forventning får det værre. Patienten ankommer igen til (2) FM kl. 16:00 og indlægges efterfølgende kl. 18:00 i (3) FM. 3 I Eksempel 10 Patienten ankommer til FM, men er Susforbi patient og går direkte videre til (1) Øjenafdelingen, hvor patienten tilses. Patienten går hjem efter en time, og skal til kontrol i (2) Øjenambulatoriet efter en uge Øjenamb. planlagt Øjenamb.
16 Eksempel 11 En fødende kvinder ankommer til FM. Er som fødende Sus-forbi patient og går derfor direkte videre til (1) Fødeafdelingen Side 16 1 I da der ikke er en egentlig klinisk ydelse på FM henvendelsen, oprettes der ikke en kontakt her Eksempel 12 En patient bliver fulgt i medicinsk ambulatorium. Henvender sig kl. 20 i FM vedr. samme sygdom. Bliver undersøgt/behandlet i (1) FM og går hjem kl /FM igangværende ambulante forløb på medicinsk ambulatorium Eksempel 13 En patient bliver anmeldt til indlæggelse i FM af praktiserende læge. Dvs. at det allerede i telefonen vurderes, at patienten ved ankomst til (1) FM skal lægges direkte i en seng 1 I
Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læge i Region Hovedstaden
Læge i Region December 2014 Lægeforeningen Se nyhedsarkiv Status på Sundhedsplatformen Spørgeskemaundersøgelse om IT-systemer på Region s hospitaler Herfra kan du også printe nyhedsbrevet Kalender for
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland Baggrund
3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
idéoplæg Psykiatrien i Region Syddanmark Etablering af Lokalpsykiatrisk Center i Tønder
idéoplæg Psykiatrien i Region Syddanmark Etablering af Lokalpsykiatrisk Center i Tønder Januar 2009 IDÉOPLÆG Etablering af lokalpsykiatrisk center i Tønder 1. STAMOPLYSNINGER Sygehus Sønderjylland, Tønder
Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
01.09.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet gynækologi og obstetrik under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere
Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Skabelon til opsamlende specialeansøgning Speciale: Psykiatri
Skabelon til opsamlende specialeansøgning Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Psykiatrien i Region Syddanmark Dato: 01. marts 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse
Referat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet
Referat Møde i Baggrundsgruppen for prioritering på medicinområdet Tid: 24. juni kl. 13.00 15.30 Sted: Danske Patienter,. Deltagere: Birthe Holm, Sjældne Diagnoser Jens Oluf Bruun Pedersen, Kræftens Bekæmpelse
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Patientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Aktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter
FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter 2007 Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2007 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 16. udgave af Rapport
Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson
Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,
Årsafslutning i SummaSummarum 4
Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre
Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet Implementeringsplan
Område: Sundhedsstaben Udarbejdet af: PKH / MJA Afdeling: Planlægning og udvikling E-mail: Journal nr.: 07/783 Telefon: Dato: 23. august 2007 Version 3 Notat Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet
Individuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage
Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Retningslinjer for antal og placering af lukkedage Med udgangspunkt i Børne- og ungdomsudvalgets beslutning af 17.12.2008 ( http://www.kk.dk/edoc/b%c3%b8rne-
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Sygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Høringsmateriale vedrørende ændring af skoledistrikter og ændring af regler for frit skolevalg
Høringsmateriale vedrørende ændring af skoledistrikter og ændring af regler for frit skolevalg Dato: 11-04-2011 Sagsnr.: 190-2010-28719 Dok.nr.: 190-2011-66748 Baggrund Børne- og Skoleudvalget har vedtaget
Information til gravide. Igangsættelse af fødslen
Information til gravide Igangsættelse af fødslen Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-obstetrisk afdeling Information om igangsættelse af fødslen Igangsættelse af fødslen sker efter en lægelig vurdering.
Kl. 16.30 på Herlev Hospital, Akutmodtagelsen, lokale 53 G2
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 31. august 2010 Kl. 16.30 på Herlev Hospital, Akutmodtagelsen, lokale 53 G2 Møde nr. 5 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Udredningsretten og differentieret ret til behandling. Fakta, beslutninger og definitioner
Udredningsretten og differentieret ret til behandling Fakta, beslutninger og definitioner Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Redigeret 11. november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål...3
Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
KOMMUNAL MED- FINANSIERING. Anders Rud Svenning, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL MED- FINANSIERING Anders Rud Svenning, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag (udgør
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830
Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader
Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader Når du bliver behandlet på et offentligt sygehus, et privat sygehus, hos egen læge eller anden autoriseret sundhedsperson, er du omfattet af
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Herlev Hospital, Mødelokale 53 K1 (3. sal i ambulatoriet ved skadestuen)
DAGSORDEN Onsdag den 17. november 2010 Kl. 15.30 Herlev Hospital, Mødelokale 53 K1 (3. sal i ambulatoriet ved skadestuen) Medlemmer: Flemming Pless (formand) Abbas Razvi Lene Kaspersen Lise Rask Per Roswall
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.
Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003. (Årsberetning 2003) Højesterets dom af 8. december 2003. En patient blev opereret for en nedgroet negl
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Variabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
