Rapport om Præstefordelingsmodel 2022 til Afleveret 30. november 2021

Transkript

1 Rapport om Præstefordelingsmodel 2022 til Afleveret 30. november 2021

2 Indhold Indledning:... 3 Præstestillinger i Den Danske Folkekirke... 5 Behov for præster... 5 Generel øget efterspørgsel efter folkekirkens præster... 6 Træk på præstebevillingen på grund af øget pres på arbejdet som provst... 7 Præster og det meningsfulde præsteembede/det bæredygtige præstembede... 7 Muligheder og udfordringer for lokalfinansierede præstestillinger... 8 Præstemodellen for Kriterier for præstemodellen... 9 Implementering Periodeprojekter fra En normeringsmodel for fællesfondsfinansierede Antal døvepræster og præster for tunghøre Det bæredygtige stift Nye periodeprojekter Det bæredygtige stift, periodeprojekt 1: Periodeprojekt Antal præster med nationale opgaver Periodeprojekt Behov for flere præstestillinger Bilag PRÆSTEFORDELING KØBENHAVNS STIFT HELSINGØR STIFT ROSKILDE STIFT LOLLAND-FALSTERS STIFT FYENS STIFT AALBORG STIFT AARHUS STIFT VIBORG STIFT RIBE STIFT HADERSLEV STIFT Bilag 2: Notat om lokalfinansierede sognepræstestillinger Lovgrundlag

3 Varighed Ansøgning Opslag og finansiering Administration Antal oprettede stillinger Stillingerne i dag Bilag 3 Oversigt over institutionspræster m.fl

4 Indledning: I 2009 og i 2015 blev der indgået aftaler mellem kirkeministeren og biskopperne om præstefordelingsmodeller for de efterfølgende perioder. Et arbejde bl.a. foranlediget af Rigsrevisionen. Disse aftaler, for perioderne samt i har betydet overflytning af præstestillinger mellem stifterne. Aftalerne, hvor biskopperne er tovholdere, er blevet til med udgangspunkt i målbare kriterier, ved brug af matematiske modeller, samt ved politiske drøftelser og forhandlinger i bispekredsen. Aftalerne er blevet tiltrådt af biskopperne og godkendt af ministeren. Der er tale om et prioriteret arbejde fra biskoppernes side, idet de i deres arbejde, har stort lokalkendskab og opsamler stor viden om det enkelte sogn og provsti. Det ligger dem desuden på sinde, at folkekirken når så bredt og vidt ud med sit budskab som muligt, følger den demografiske udvikling på landsplan samt imødekommer borgernes og samfundets ønsker om kirkelig betjening og samarbejde. Til belysning af udviklingen på landsplan og i de enkelte stifter er der udarbejdet bilagsmateriale, som er vedhæftet denne rapport bagest. Der er tale om én side, der belyser folkekirkens udvikling i Danmark samt en side for hver af de ti stifter (Bilag 1). Bilagsmaterialet er tænkt både oplysende og viser samtidig kompleksiteten og mangfoldigheden af vilkår, der er baggrund for resultatet i denne rapport. De nævnte aftaler har medført, at der er blevet flyttet 28,4 stillinger mellem stifterne i perioden fra og 13,75 stillinger i perioden fra Samtidig er der blevet oprettet 124,6 1 lokalfinansierede sognepræstestillinger, hvor 74,4 er placeret i tre af stifterne. 3 Den nuværende aftale udløber med udgangen af 2021 og derfor nedsatte biskopperne i 2020 en arbejdsgruppe bestående af biskopperne Peter Fischer-Møller, Marianne Gaarden og Elof Westergaard samt af stiftskontorcheferne Annette Nordenbæk, Helle Hindsholm og Helle Ellens Ostenfeld. Endvidere har stiftsmedarbejder Morten Stützer fra Helsingør stift samt Kirkeministeriets økonomikontor bistået arbejdsgruppen med teknisk bistand. Der har været indhentet oplæg fra Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen og Provsteforeningen. Kommunernes Landsforening v/ direktør Morten Mandøe har præsenteret et oplæg om den kommunale udligningsordning med bagvedliggende forudsætninger, inddragede parametre og prioriteringer. Endvidere har der været gennemført interviews af samtlige biskopper og stiftskontorchefer. Opgaven har været at fremlægge en rapport og en model som biskopperne er enige om, og som kan forelægges Kirkeministeriet med henblik på at indgå en ny aftale for perioden Arbejdsgruppen har afholdt 6 møder, løbende orienteret på bispemøderne og aflagt rapport over for biskopperne på bispemødet den 27. oktober Biskopperne har tiltrådt rapporten og dens konklusioner på bispemødet den 27. oktober 2021 I arbejdet med præstefordelingsmodellen er indgået de periodeprojekter, som blev udstukket af rapporten fra 2016 til Disse behandles senere i rapporten. Forslag til tre nye periodeprojekter er anført sidst i rapporten. Et periodeprojekt, der vurderer, om de nuværende stiftsgrænser er optimale og tidssvarende, et projekt om antal præster med nationale opgaver, som bl.a. omfatter en fortsættelse af projektet om vurdering af antal døvepræster og præster for tunghøre, 1 Pr. 31. marts 2021

5 og et endeligt et projekt, der vil løbe i , som vurderer, om der er behov for flere præstestillinger i forhold til forventningerne fra det omgivende samfund og folkekirkens eget hovedformål om at nå hele landet og hele befolkningen med sit budskab. Den eksisterende mulighed for at ansætte lokalfinansierede præster inddrages i vurderingen bl.a. for at se på hvilke opgaver lokalfinansierede præster varetager, herunder disses betydning for opgaveløsningen. Denne rapport rummer således en ny model for Funktionspræsterne er indarbejdet i denne model. Desuden er antallet af lokalfinansierede præster inddraget for at skabe et samlet billede af det præstelige arbejde i Danmark. Den nye model betyder, at 8,30 præstestillinger flyttes i den kommende periode Det er væsentlig færre præstestillinger end i de to foregående rapporter. Smertegrænsen er efter biskoppernes opfattelse ved at være nået mht. flytninger af præstestillinger fra land til by, og der er efter deres opfattelse samtidigt stærkt brug for flere sognepræster. 4

6 Præstestillinger i Den Danske Folkekirke Præster i Den Danske Folkekirke udøver det kirkelige embedes funktioner i en evangelisk luthersk kirke. Det er en righoldig opgave, som findes godt beskrevet i Kompetenceprofil for Præster, udgivet i Præster har en forkyndelsesmæssig opgave, er liturg og gudstjenestetilrettelægger, sjælesørger og underviser samt har særlige opgaver som embedsindehaver, hvad indebærer et samvirke med menighedsråd om det kirkelige liv i sognet og et virke for et godt samarbejde med de øvrige kirkelige ansatte og frivillige. Præsten har samtidig en række administrative opgaver, et samvirke om ledelse og administration som født medlem af menighedsrådet samt ansvarlig for varetagelsen af civilregistrering. Endelig er det også vigtigt at understrege, at kompetenceprofilen for præster gør, at præsten er kulturbærer. En opgave, der ifølge biskop Peter Skov Jakobsen, kræver fortsat særdeles veluddannede præster, og som samtidig er anderledes krævende i dag: Vi har brug for præster, der tør gå ind i både ukendte og utrygge rum og sans for samtiden. Det kræver fortsat faglig fordybelse og nysgerrighed i forhold til det samfund, man lever i. Behov for præster Et af de spørgsmål, som med mellemrum melder sig i den offentlige samtale, er, hvorfor, der er brug for at opretholde det eksisterende antal præstestillinger med et vigende antal folkekirkemedlemmer, ligesom der spørges om, man overhovedet kan hævde et behov for flere præster, sådan som det fremgår af rapporten her. 5 Det er vigtigt, når spørgsmålet om antal præstestillinger drøftes at gøre sig klart, at selvom folkekirkens medlemsprocent falder, så er det konkrete antal medlemmer af folkekirken næsten stabilt 3. Endvidere er det vigtigt at holde sig for øje, at den individualisering og sekularisering, som finder sted i samfundet i disse år, kræver et øget pastoralt arbejde og flere møder én til én. Mange nydanskere er ikke medlem af folkekirken, så der er behov for både integrationsarbejde i forhold til kristne med anden etnisk baggrund og for dialog med nydanskere, som ikke tilhører den kristne tro. I en tid, hvor befolkningstallet i Danmark generelt stiger, så opleves der i samfundet en efterspørgsel efter, at folkekirken bidrager til at skabe fællesskab lokalt og interagere med en række andre institutioner i samfundet. Forventningerne til folkekirken er, som det også fremgår af befolkningsundersøgelsen Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020, 4 store. Folkekirken skal derfor også være til stede i hele samfundet i Danmark, både i tætbefolkede byområder og i tyndt befolkede landområder. Det er vigtigt, at man kan komme til gudstjeneste rundt om i landet og at der er god mulighed for at få en god gejstlig betjening, hvor man end man lever og bor. 2 Kompetenceprofil for præster: ofil%20for%20pr%c3%a6ster%20-% pdf. 3 Over en periode på 20 år er medlemstallet faldet med ca Den primære grund til at medlemsprocenten falder, er at befolkningstallet stiger med ca. en halv million i samme periode. Af disse er en større andel flygtninge og indvandrere, der enten ikke er kristne eller er kristne uden for folkekirken. 4 Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020, itet%20og%20forholdet%20til%20folkekirken%202020%20-%20bog%201%20-;%20kvantitative%20studier..pdf;

7 Dette udfordres betydeligt af den fortsatte urbanisering i samfundet, som øger behovet for præstelig betjening i de stærkt voksende byområder med et øget arbejdspres for præsterne til følge. Ikke mindst i byerne kaldes der på stadig innovation og på præstelig tilstedeværelse på nye og andre steder end alene i kirkens rum. På landet er der samtidig mange små og velfungerende landsbysamfund, hvor kirken spiller en helt central rolle, og hvor engagement og medlemsprocent er høj. Folkekirken er til stede mange af de steder, hvor det offentlige Danmark har trukket sig tilbage, og her bidrager kirkens arbejde til sammenhængskraften i lokalsamfundet. Den lokale sognepræst betyder meget for lokalsamfundet, hvad enten det er i byen eller på landet. Det lokale nærvær og den konkrete tilstedeværelse, hvor mennesker lever og bor, bør fortsat vægtes højt. Det er vigtigt, at kirken er til stede, hvor folk er, og at man har fokus på, hvordan folkekirken kan nå alle og give alle den bedst mulige betjening og forkyndelse. Generel øget efterspørgsel efter folkekirkens præster Traditionssamfundet afløses i stigende grad af et mere sekulariseret og individualiseret samfund, hvilket mærkes i forhold til de kirkelige handlinger og aktiviteter. Der bliver ud over gudstjenester på søn- og helligdage flere og flere forskellige kirkelige aktiviteter for at imødekomme medlemmers forskellige behov, som for eksempel dåb uden for højmessen, spaghettigudstjeneste en hverdagsaften eller seneste under pandemien også digitale gudstjenester. Dertil kommer, at viden om kirke og kristendom er faldende, hvilket kræver mere fokus på undervisning og formidling og tid til flere samtaler om eksistens og livsspørgsmål. Eksempelvis vælger et stigende antal nybagte forældre ikke bare at få døbt deres barn, alene fordi traditionen foreskriver det. Man tager aktiv stilling og ønsker en samtale med præsten for at finde ud af, om det giver mening for en selv og barnet. Den sekulariserede samtid stiller altså flere krav til præsten, samtidig med at der kaldes på præsten fra det omgivende samfund om samarbejde/samskabelse med skoler, foreninger/organisationer, sportsklubber, daginstitutioner og kommuner. Det kommunale samarbejde gælder ikke mindst på det diakonale område for eksempel i forbindelse med plejehjem og socialt udsatte. 6 Folkekirken er i dag til stede, hvor den ikke tidligere har været, netop fordi folkekirkens tilstedeværelse og engagement efterspørges. Det har resulteret i mange institutionspræster som for eksempel sygehus-, hospice-, studenter-, døve-, gade-, korshærs- og fængselspræster samt andre typer funktionspræster, som for eksempel til brug for kirkeskoletjeneste, gymnasier og professionshøjskoler, migrant-og diakoniarbejde 5. Disse institutions- og funktionspræster, special- og særpræster aflaster ikke nødvendigvis de lokale sognepræster, idet der er tale om andre opgaver end de mere traditionelle sognepræsteopgaver. De tegner snarere et billede af såvel en menighedsmæssig transformation som en udvidelse af kirkens tilstedeværelse ikke mindst i de større byer og en specialisering af præstearbejdet, der følger den generelle specialisering i samfundet. En række af institutionspræsterne løser opgaver for flere stifter, således er der for eksempel to døvepræster ansat i hvert af Haderslev, Aarhus og Københavns stifter, men disse betjener hver især døvemenigheder i flere stifter. Også præst for henholdsvis grønlændere, færinger og det tyske mindretal går ind i dette regnestykke. Set under ét fremgår det af bilaget, at der pr. 31. marts 2021 i alt er et årsværksforbrug på 100,8 alene til institutionspræster. 6 Dertil skal lægges alle øvrige funktionspræster. Fælles for såvel institutionspræster som funktionspræster er, at de alle er tilknyttet en sognemenighed, 7 som de også betjener, og alle funktionerne er en integreret del af sognepræstestillingen. Dette sikrer fortsat øje for det lokale kirkeliv og forpligtelse ind i en teologisk kollegialitet. Funktionerne kan have et større eller mindre omfang lige fra en kvotefastsættelse, til i det mindre at være en betjeningspligt. Når en sognepræstestilling tillægges en funktion, kan det både være fordi, der er behov for at løfte en særlig opgave i stiftet, og fordi der kan være behov for at gøre en 5 Rapporten Funktionspræster i Danmark en kortlægning, fra 2015 viste, at antallet af funktionspræster er stigende, og at antallet rækker langt ud over de fuldt ud fællesfondsfinansierede præster. ster_e-version_final.pdf 6 Bilag 3: Oversigt over institutionspræster p. 31. marts 2021 (layout: liggende) 7 Dog er enkelte fængselspræster ansat af kriminalforsorgen og uden sognetilknytning

8 sognepræstestilling mere attraktiv. I f.eks. små landsogne med mange kirker men med få indbyggere, kan der være behov for at få tillagt en funktion for at give stillingen tilstrækkeligt indhold. Med den brede variation og størrelse, sammenholdt med den faste forankring i det ordinære sognepræsteembede, giver det imidlertid ikke mening at udskille disse funktionspræstestillinger til en særlig behandling, og derfor håndteres alle præstestillingerne samlet i én model. Biskop Henning Toft har formuleret det på følgende måde: Dørene står åbne det giver mere arbejde for præsterne. Det styrker så også folkekirkens forankring. I det hele taget giver det stor positiv opmærksomhed omkring folkekirken. Og samtidig understreger biskop Marianne Christiansen, at den sognepræstelige betjening er uhyre vigtig nu og også i de kommende år for lokalt at opbygge gode relationer mellem præst og menighed. Træk på præstebevillingen på grund af øget pres på arbejdet som provst Provstestillingen er også undergået en forandring, og navnlig i de senere år er der kommet mange nye opgaver til. Dette gælder såvel de administrative som de ledelsesmæssige opgaver, som har forandret sig betydeligt og er blevet mere komplekse og arbejdskrævende. Dette har betydet, at man langt de fleste steder har en aflastning af provstestillingen på minimum 50%. I flere af de større provstier, hvor befolkningstallet fortsat vokser, er provstestillingen vokset med en normering op til 75% på provstearbejdet. Denne aflastning kommer fra eksisterende præstestillinger og har reelt reduceret den generelle præstenormering i landet. En fuldt ud implementering af dette, betyder, at mere end 50 præstestillinger af præstenormeringen er inddraget og disponeret over som følge af, at provsten kun varetager 50% præstearbejde. Præster og det meningsfulde præsteembede/det bæredygtige præstembede I forbindelse med arbejdet med at udfærdige denne rapport foretog udvalget interviews med landets biskopper og stiftskontorchefer. Sammenholdt med oplæggene i udvalgsarbejdet fra de andre interessenter er det tydeligt, hvor komplekst spørgsmålet om præstefordeling er. Det bliver i stigende grad vanskeligt at betragte præstefordelingen isoleret. De forskellige kriterier valgt for det af biskopperne her vedtagne forslag til præstefordeling opsamler kun delvist de parametre, som har indflydelse på antallet af præster i det enkelte område. Den økonomiske formåen i det enkelte stift, arealstørrelse og betydningen af og udviklingen af sognestruktur er sammen med meget andet også forhold, der må tages i betragtning. Til belysning af det enkelte stifts situation og udfordringer har vi udfærdiget en side om hvert stift (se bilag). 7 Der kan således være gode grunde til, at vi et sted i landet finder, at halvanden præst må dække otte kirker, mens vi et andet sted møder otte præster ansat ved den ene og samme kirke, dog med større eller mindre kvote. På den ene side er der i byerne brug for mere gejstlig betjening for at være tilstede i menneskers liv, hvilket kræver ressourcer og innovativt drive og nysgerrighed, som tidligere citeret af biskop Peter Skov Jakobsen. På den anden side er vi kommet til et punkt, hvor der vanskeligt kan flyttes mange flere stillinger fra land til by, hvis landsognene fortsat skal kunne betjenes i tyndtbefolkede sogne. Biskop Henning Toft Bro har i interviewet udtrykt det på følgende måde: Med tanke for det nødvendige i at rigere befolkede dele af landet skal have tilført mere præst, er vi samtidigt ved at have nået bristepunktet for fortsat at flytte præstestillinger fra land til by. Biskop Henrik Stubkjær har samme pointe og tilføjer, at for at der kan skabes et godt kollegialt fællesskab og attraktive præstestillinger, nytter det ikke noget, at man i et landstift fortsat skal afgive mange præstestillinger. Desuden er der stadigvæk, ikke mindst i en del af landområderne et forskelligt kirkeligt præg, som fortsat også bør tilgodeses. For at gøre sagen endnu mere kompleks, understreger biskop Henrik Wigh Poulsen, at der ikke er grund til kun at tale om land- by-udfordringen. Der, hvor behovet for flere præster er størst, er i forstæderne. Forstaden er karakteriseret ved at have en forståelse af præsten som i landembederne. Der er mange børn, hvad betyder mange dåb og dåbssamtaler, mange minikonfirmander og konfirmander, siger biskop Henrik Wigh Poulsen.

9 Muligheder og udfordringer for lokalfinansierede præstestillinger Hovedopgaven i denne rapport er en fordelingsmodel, som biskopperne er enige om, og som kan forelægges Kirkeministeriet med henblik på indgåelse af en ny aftale for perioden I forbindelse med arbejdet og i kommissoriet for dette arbejder har det også været formålstjenesteligt at se på antallet af lokalfinansierede præster, da denne mulighed afbøder nogle af de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med fordelingen af præstestillinger. 8 Menighedsrådet har mulighed for at oprette en ny stilling eller supplere en eksisterende deltidsstilling, ligesom biskoppen har mulighed for at supplere en af menighedsrådet finansieret deltidsstilling med en stillingsdel finansieret af stiftets præstebevilling. Der ses en række forskellige bevæggrunde for, at et (eller flere menighedsråd i forening) har oprettet en lokalfinansieret sognepræstestilling. En af grundene kan være, at der lokalt ønskes fokus på varetagelse af bestemte og særlige opgaver, som ikke kan dækkes med den eksisterende præstekvote, eller at der simpelthen mangler gejstlige ressourcer til at løfte kerneopgaverne i sognet. De lokalfinansierede sognepræster ansættes på lige fod med overenskomstansatte sognepræster, hvor der alene er finansieringsformen til forskel. Siden muligheden for oprettelse af lokalfinansierede sognepræstestillinger i 2007 er der blevet oprettet i 124,6 stillinger på landsplan. Alene i Aarhus Stift er der oprettet 37 lokallønsfinansierede stillinger, hvoraf de fleste blev oprettet umiddelbart efter muligheden blev indført i I større byområder hvor befolkningstallet stiger kraftigt, kan det være den eneste mulighed for at kunne tilbyde pastoralbetjening. Eksempelvis vil der være urbane områder i Helsingør Stift, hvor indbyggertallet i de kommende år vokser fra 4000 til Hvis disse nye byområder også skal have mulighed for pastoralbetjening, og hvis landsognene ikke helt skal drænes for pastorale ressourcer, er lokallønsfinansierede præster en oplagt mulighed. Denne mulighed ligger selvsagt primært kun i de økonomisk ressourcestærke provstier, og det er typisk større bysogne, der har mulighed for at oprette lokalfinansierede stillinger, hvilket kan bevirke, at fordelingen af lokalfinansierede sognepræstestillinger bliver skæv hen over landet. En anden udfordring i oprettelsen af lokalfinansierede præstestillinger kunne være, at den griber uhensigtsmæssigt ind i en anden problematik i folkekirken, der omhandler præstemanglen. I analysen i det udvalgsarbejde, der er pågået i forbindelse med præstemangelsudvalget, fremhæves selvfinansierede præstestillinger imidlertid kun som en mindre del af en større problematik. 9 8 Det må konkluderes, at så længe, der ikke tilføres folkekirken flere præstestillinger (hverken tjenestemandsstillinger eller stillinger finansieret af fællesfonden), udgør de lokalfinansierede stillinger et helt afgørende bidrag til, at det fortsat er muligt at betjene alle folkekirkens medlemmer og til løsning af de opgaver i civilsamfundet, som efterspørges. De lokalfinansierede præstestillinger bidrager til at imødegå den skævvridning af pastorale ressourcer, den demografiske udvikling i landet forårsager. Da disse stillinger netop opstår i primært ressourcestærke provstier og i de befolkningsmæssige store og mest pengestærke stifter, er de med til at tydeliggøre det præstelige behov i Den Danske Folkekirke både i de pågældende stifter samt i hele landet. Biskopperne har inddraget de allerede oprettede lokalfinansierede præstestillinger i fordelingen mellem stifterne og skelet til dem i denne indstilling. 8 Se bilag 2, Notat om oprettelse og administration af lokalfinansierede sognepræstestillinger. 9 Af Kirkeministeriets rapport fra Betænkning fra Udvalget om præstemangel (september 2018) fremhæves som årsag til præstemanglen: faldende produktion af teologiske kandidater, faldende optag på pastoralseminarierne, store årgange, der går på pension, at flere teologer søger arbejde uden for folkekirken samt muligheden for lokalfinansierede præstestillinger.

10 Præstemodellen for Kriterier for præstemodellen Alle centralt finansierede præstestillinger i Den Danske Folkekirke er medregnet og/eller indgår i denne model, (se afsnittet om funktionspræster/periodeprojekter). Dvs. de 1892,80 stillinger med statsfinansieret del samt de 101 rent fællesfondsfinansierede præster. Desuden har vi indsamlet oplysninger om antal lokalt finansierede stillinger. For så vidt angår de lokalt finansierede stillinger kan disse ses både som udtryk for en prioritering og som udtryk for en økonomisk formåen. Stillingerne er fortrinsvis placeret i tre stifter. En liste med præster og provster, som varetager nationale, folkekirkelige opgaver for alle stifter og/eller betjener mindretal i det danske samfund er anført særskilt. De er fratrukket nedenstående kriterier. Dog er f.eks. de fire tysksprogede præster anført med 50%, da de medlemmer, de betjener også indgår i lokale sogne og derfor også delvist må tænkes indregnet i de nedenstående kriterier Oversigt over institutionspræster m.fl. finansieret af FÆLLESFONDEN pr. 31/ Opgjort i årsværk Stift / institutionstype København Helsingør Roskilde Fyen Lolland- Falster Aalborg Aarhus Viborg Ribe Haderslev Værnsprovster 1,3 0,5 Ledende fængselspræst Døvepræster Tunghørepræster Præster for Færinger og Grønlændere Det tyske mindretal ,5 1,5 Sjælesorg på 2,5 Nettet Ialt 5, ,5 2 0,5 0,5 4,5 9 Kriterierne i nærværende model har også indgået som faktorer i de to tidligere præstefordelingsaftaler. Kirkelig betjening af medlemmer af folkekirken Den Danske Folkekirke er en medlemskirke, og det enkelte medlem af folkekirken skal have let adgang til en præstelig betjening. Det gælder såvel muligheden for at komme til gudstjeneste, få foretaget en kirkelig handling samt for sjælesorg og samtale. Befolkningstal Den Danske Folkekirke er som myndighed grundlovsmæssigt tæt forbundet med staten og dermed forbundet med alle landets borgere, både medlemmer og ikke-medlemmer. Præsten er således begravelsesmyndighed for alle i sognet. Desuden forestår præsten civilregistreringen for alle i sognet dog ikke i Sønderjylland, hvor denne opgave ligger hos kommunen. På det diakonale og det missionale område er folkekirken desuden såvel lokalt som regionalt blevet en medspiller inden for både det sociale og det kulturelle område. Ved sin forankring i hele landet er folkekirken og præsten en samlende faktor. Antal kirker

11 Der skal holdes gudstjeneste om søndagen i landets kirker, medmindre biskoppen har meddelt tilladelse til at undlade at afholde højmesse. I flersognspastorater med flere end to kirker vil præsten typisk have gudstjeneste i to af pastoratets kirker hver søndag. Andre gudstjenesteformer finder samtidig ofte sted i den enkelte kirke. Desuden er der over hele landet kommet en række nye gudstjenesteformer til også på hverdage. Antal kirkelige handlinger Som vielses- og begravelsesmyndighed stilles der krav til præsterne alle ugens dage. Præster i byer og forstæder har sædvanligvis mange kirkelige handlinger i hverdagene. I pastorater med store sommerhusområder med mange tilbagevendende feriegæster, og hvor sommerhusperioden strækker sig over længere tid end for tyve år siden, kan disse opnå en særlig tilknytning til sognet og dermed have ønsker om kirkelig betjening. Antal menighedsråd Menighedsrådene i det enkelte sogn sikrer den lokale forankring og interesse for udviklingen af det kirkelige liv i lokalområdet. Præsterne skal indgå i dette administrative og kirkelige arbejde både som idé- og ofte også som ressourceperson. Det influerer på præstens tid og opgaver, og præsten er også forpligtet til at tage del i de myndighedsopgaver, som menighedsrådet har, herunder også som medansvarlig for arbejdsmiljøet ved den enkelte kirke / i det enkelte sogn. I lighed med tidligere fordelingsmodeller er der således lagt vært på antallet af henholdsvis medlemmer, kirker, menighedsråd og kirkelige handlinger. Dertil er der lagt vægt på folkekirkens forpligtelse til at betjene borgere, der ikke er medlem af folkekirken, det være sig andre kristne eller ikke-kristne. Tabellen: PRÆSTEFORDELING Vægtning 75,0% 5,0% 5,0% 7,5% 7,5% 10 Fordeling 2021 (2016)** Det hensyn, der tages til små sogne, får indflydelse på den relative fordeling stifterne imellem. Der sker således en forskydning i forhold til fordeling af det rene medlemstal, så selvom Københavns stift fx har medlemmer ved indgangen af 2021 og Aalborg stift har medlemmer, så falder vægtningen anderledes ud, når Aalborg stift får tillagt en forøgelse af vægtningen af små sogne, da der er mange små sogne i det geografiske vidtstrakte Aalborg stift. Udligningspuljen er et resultat af en forhandling mellem biskopperne. Ny fordelin g Fordeling efter udligning Ændring i forhold til 2016 Fælles Medlemstal Menig- Hand- Forplig- Udlig- Stift Kirker Præster hedsråd linger telser ning Fyens 184,1 0,0 139,5 10,3 10,0 13,7 10,4 183,7-0,60 183,13-0,95 Haderslev 175,4 4,5 132,4 8,0 8,9 13,5 9,7 176,9-1,45 175,43 0,05 Helsingør 282,4 0,0 213,5 7,1 8,2 23,5 33,2 285,5-1,56 283,97 1,57 Københavns 210,4 5,3 146,4 5,2 5,6 13,3 35,7 211,3 1,68 212,97 2,55 Lol.-Falsters 57,5 0,0 30,9 4,4 3,5 3,0 1,9 43,8 12,44 56,25-1,23 Ribe 151,3 0,5 108,7 9,1 10,2 10,6 6,0 145,1 4,05 149,12-2,21 Roskilde 259,6 0,0 203,5 13,8 13,9 19,7 16,1 267,1-6,49 260,62 1,07 Viborg 174,8 0,5 128,5 12,2 12,5 12,6 6,6 173,0-0,11 172,85-1,95 Aalborg 212,2 2,5 155,9 13,8 12,6 15,9 9,1 209,7 0,53 210,25-1,95 Århus 286,2 2,0 224,7 15,1 13,6 22,6 19,7 297,7-8,49 289,22 3,06 I alt 1.993,8 15, ,9 98,9 98,9 148,4 148, ,8 0, ,80 8,30 *Små sogne (<2.500) vægtes/forøges med 50% - medlemstal stiger fra 4,3 mio. til 4,9 mio. **Jf. dok.nr /17. Omfordeling af "sjælesorg på nettet" (0,25 præst pr. stift til Aalborg) og 1 "Grønlands" præst til Århus.

12 Implementering Af hensyn til styring af præstelønsbevillingen vil det være væsentligt for det enkelte stift at vide, hvornår omplacering af stillingerne vil ske. Ved udgangen af december 2021 eller i løbet af januar 2022 orienterer stifter, der skal af med stillinger, til FLC om, hvornår man ser sig i stand til at afgive de pågældende stillinger. Det kan dog ikke undgås, at afgivelse af stillinger kan være forbundet med usikkerhed, da afgivelse af stillinger ofte er tæt knyttet til, at en præst i et bestemt pastorat fratræder sin stilling, og måske endda at flere præstestillinger bliver vakante, således at stillingerne kan blive omformet. 11

13 Periodeprojekter fra Afrapportering I Rapport om Præstefordelingsmodel 2016 til 2021 blev der formuleret en række periodeprojekter, nogle udfordringer, som biskopperne har sat fokus på i perioden og nogle, som biskopperne gerne vil sætte fokus på og drøfte med ministeriet. Disse periodeprojekter var: En normeringsmodel for de 101 stillinger, som finansieres af fællesfonden Antal døvepræster og præster for tunghøre Størrelsen på det bæredygtige stift 12

14 En normeringsmodel for fællesfondsfinansierede sognepræstestillinger Et periodeprojekt fra rapporten var at udarbejde en normeringsmodel for de fællesfondsfinansierede sognepræstestillinger. Som nævnt tidligere er folkekirken i dag tilstede, hvor den ikke tidligere har været, fordi folkekirkens tilstedeværelse og engagement efterspørges. Det har resulteret i mange institutionspræster som for eksempel sygehus-, hospice-, studenter, døve, korshærs- og fængselspræster samt andre typer funktionspræster, som for eksempel i skoleskoletjenester, gymnasier og professionshøjskoler, migranter, diakoni -og gadepræster 10. Disse institutions- og funktionspræster, samt special- og særpræster aflaster ikke nødvendigvis de lokale sognepræster, i det der er tale om andre opgaver end de mere traditionelle sognepræsteopgaver. De tegner snarere et billede af såvel en menighedsmæssig transformation som en udvidelse af kirkens tilstedeværelse ikke mindst i de større byer og en specialisering. En række af institutionspræsterne løser opgaver for flere stifter, således er der fx to døvepræster ansat i hvert af Haderslev, Aarhus og Københavns stifter, men disse betjener hver især døve i flere stifter. Også præst for henholdsvis grønlændere, færinger og det tyske mindretal går ind i dette regnestykke. 11 Pr. 31. marts 2021 er der i alt et årsværksforbrug på 100,8 alene til institutionspræsterne. 12 Dertil skal lægges alle øvrige funktioner. Fælles for såvel institutions- som funktionspræster er, at de alle er tilknyttet en sognemenighed, som de også betjener. Alle funktionerne er en integreret del af sognepræstestillingen, hvad der sikrer fortsat øje for det lokale kirkeliv og forpligtelse ind i en teologisk kollegialitet. Funktionerne kan have et større eller mindre omfang lige fra en kvotefastsættelse, til i det mindre at være en betjeningspligt. At tillægge en sognepræstestilling en funktion kan både være fordi biskoppen finder, at der er behov for at løfte en særlig opgave, og fordi der kan være behov for at gøre en sognepræstestilling attraktiv eller for at legitimere en stilling og give den indhold. 13 Med den brede variation og størrelse sammenholdt med den faste forankring i det ordinære sognepræsteembede giver der imidlertid ikke mening at udskille disse præstestillinger til en særlig behandling, og derfor håndteres alle præstestillingerne samlet i én model. Antal døvepræster og præster for tunghøre Et andet periodeprojekt fra den sidste rapport var en vurdering af antal døvepræster og præster for tunghøre. Døvepræsterne er opdelt i en østlig del, hvor der er to døvepræster, ansat i Københavns stift, til at betjene Sjælland, Lolland-Faster og Bornholm, og en sydlig del, hvor to døvepræster er ansat i Haderslev stift, til at betjene Fyns, Haderslev og Ribe stifter, samt en nordlig del, hvor to døvepræster er ansat i Aarhus stift til at betjene resten af landet. Derudover er der ansat en tunghørepræst i Københavns stift til at betjene tunghøre i den østlige del af landet og en tilsvarende ansat i Haderslev stift til at betjene den vestlige del af landet. Opgaven udestår stadigvæk og periodeprojektet gentages i perioden se periodeprojekt 2 nedenfor. Og der vil fortsat være fokus på, om præstelige betjening af døvesamfundet såvel som af de hørehæmmede er adækvat. 10 Rapporten Funktionspræster i Danmark en kortlægning, fra 2015 viste, at antallet af funktionspræster er stigende, og at antallet rækker langt ud over de fuldt ud fællesfondsfinansierede præster. ster_e-version_final.pdf 11 Bilag 3 12 Bilag nr. 3: Oversigt over institutionspræster p. 31. marts 2021

15 Det bæredygtige stift Det sidste af periodeprojekterne fra rapport om Præstefordelingsmodel 2016 til 2021 handler om stiftsstørrelser. Heri hedder det: Der er en overordnet udfordring med størrelsen af Lolland-Falsters Stift, da alle beregningsmodeller medfører en reduktion af præstenormeringen. På et tidspunkt bør man drøfte, hvornår et stift ikke længere er bæredygtigt som stift. Der bør derfor igangsættes en drøftelse af ændring af stiftsgrænserne. Dette kom med i kommissoriet for præstemodel Arbejdsgruppen for præstefordelingsmodel 2022 finder imidlertid ikke, at det ligger inden for arbejdsgruppens opgave at komme med et konkret forslag til evt. ændringer af stiftsgrænserne. Det vil forudsætte et andet udvalgsarbejde med et nyt kommissorium. Et stift indretter sig typisk efter stiftets størrelse, befolkningstal og arealstørrelse, samt gennem de økonomiske forhold, som gør sig gældende inden for stiftets grænser. Men i arbejdet med præstefordelingen er det af biskop Marianne Gaarden blev understreget, at sammenhængskraften i Lolland-Falsters Stift reduceres, hvis antallet af præster reduceres yderligere. Smertegrænse for, hvor lille et stift kan være, er ved at være nået. Såfremt antallet af præster på landsplan ikke øges og sammenholdt med en fortsat demografisk bevægelse fra land til by, er der tale om en udfordring, som vil bestå. Arbejdsgruppen har i sit arbejde haft fokus på udviklingen af det danske samfund, og det er her tydeligt, at der sker en befolkningsmæssig udvikling, hvor befolkningstallet i Danmark stiger, men tilvæksten er meget skævt fordelt, hvilket kun forstørrer problematikken. Der vil naturligvis altid være forskel på stifterne qua befolkningstæthed, areal, antal kirker og menighedsråd, økonomi m.m. Identitets- og tilhørsforhold og selvforståelsen i de enkelte stifter spiller også en rolle, men Lolland-Falsters Stift er udfordret. Siden stiftsgrænserne blev ændret i 1960 på Sjælland, er den samlede befolkning i landet vokset med 27 procent. Indbyggertallet er i samme periode vokset i alle stifter, undtagen i Lolland- Falsters Stift. Her er indbyggertallet reduceret med 23 procent, mens Roskilde Stift har haft den største befolkningstilvækst på 59 procent. På baggrund af de mange kirker til en relativ lille befolkning, de socioøkonomiske forhold, der ikke muliggør oprettelse af lokalfinansierede stillinger, samt muligheden for at have et fællesskab som præster i et stift, indstiller vi derfor til, at antallet af præster i Lolland-Falster ikke reduceres væsentligt. 14 Udfordringen med den demografiske bevægelse i landet kalder imidlertid på svar på det spørgsmål, som blev stillet i Præstefordelingsmodel 2016 til 2021 om, hvornår et stift ikke længere er bæredygtigt som stift. Periodeprojektet fra bør derfor videreføres med en drøftelse af ændring af stiftsgrænserne. Ovenstående udfordring kan bedst illustreres ved nedenstående tabel over befolkningsudviklingen i perioden , hvoraf fremgår at tilvæksten i befolkningen på 5,38% i perioden fordelte sig meget ujævnt mellem stifterne. BEFOLKNINGSUDVIKLING Ændring % Fyens ,92% Haderslev ,45% Helsingør ,88% Københavns ,90% Lolland-Falsters ,58% Ribe ,51% Roskilde ,72% Viborg ,33% Aalborg ,36% Aarhus ,60% I alt ,38%

16 Nye periodeprojekter Det bæredygtige stift, periodeprojekt 1: I arbejdet med præstefordelingen er det af biskop Marianne Gaarden blev understreget, at Lolland-Falsters Stift ikke kan blive væsentligt mindre i antallet af præster for at kunne agere som et bæredygtigt stift. Såfremt antallet af præster på landsplan ikke øges, sammenholdt med den demografiske udvikling i landet, der har bidraget til en yderligere forskydning af befolkningens størrelsen i stifterne, er der tale om en udfordring, som vil bestå og givetvis kun forøges i de kommende år. Arbejdsgruppen har i sit arbejde haft fokus på udviklingen af det danske samfund, og det er her som tidligere beskrevet tydeligt, at der sker en befolkningsmæssig udvikling. Befolkningstallet i Danmark stiger, men tilvæksten er meget skævt fordelt og forstørrer problematikken. Den økonomiske udvikling er ligeledes skæv, og ikke mindst i samtalen med Morten Mandøe fra Kommunernes Landsforening samt igennem indhentning af økonomiske nøgletal for folkekirken i de enkelte stifter blev denne forskel tydelig. Der vil naturligvis være forskel på stifterne qua befolkningstæthed, areal, antal kirker og menighedsråd, økonomi m.m. Identitets- og tilhørsforhold og selvforståelsen i de enkelte stifter spiller også en rolle, men Lolland-Falster stift er udfordret. Lolland-Falster stift er, mens de øvrige stifter i landet er vokset siden stiftsgrænserne blev ændret i 1960 på Sjælland, reduceret med 23%, mens Roskilde er vokset befolkningsmæssigt med 59%. De ti stifter afspejler de samfundsmæssige forhold i Danmark, og biskoppernes og stiftsadministrationernes arbejde bliver deraf også forskellige, for så vidt de netop skal tilgodese de behov, som er i det enkelte stift. Arbejdsgruppen for præstefordelingsmodel 2022 finder imidlertid ikke, at det ligger inden for arbejdsgruppens opgave at komme med et konkret forslag til evt. ændringer af stiftsgrænserne, men vi finder opgaven vigtig og vil derfor foreslå nedsættelse af en arbejdsgruppe, der ser nærmere på størrelsen af det bæredygtige stift. Et stift indretter sig typisk efter stiftets størrelse, tradition, befolkningstal og arealstørrelse, samt gennem de økonomiske forhold, som gør sig gældende inden for stiftets grænser. Spørgsmålet er imidlertid, om et stift kan blive enten for lille eller for stort. 15

17 Periodeprojekt 2 Antal præster med nationale opgaver Periodeprojekt med en vurdering af listen af de præster med nationale opgaver, der indgår i denne rapport. Der skal ske en udredning af de enkelte områder med henblik på en nærmere vurdering af behovet af placering og omfang af de enkelte stillinger. Periodeprojektet forventes afsluttet med udgangen af Periodeprojekt 3 Behov for flere præstestillinger Igennem arbejdet med præstemodel er det blevet tydeligt for biskopperne, at der er behov for at se nærmere på det samlede antal præstestillinger i Den Danske Folkekirke. Provstestillingernes øgede træk på præstebevillingen samt det forøgede brug af lokalfinansierede sognepræstestillinger til præstelige opgaver, der ellers ikke ville blive varetaget, nødvendiggør en nærmere afdækning. Biskopperne foreslår derfor nedsættelse af en arbejdsgruppe til nærmere afdækning og afklaring af behovet. Et arbejde, som skal være tilendebragt i

18 Bilag 1 PRÆSTEFORDELING 2021 Bemærkninger til tekstdel: Der er udarbejdet en beskrivelse af hvert stift til brug for det videre arbejde med præstefordelingen. Beskrivelserne fokuserer primært på de nøgletal, som er beregnet med henblik på at illustrere forskelle og ligheder imellem de enkelte stifter. Data til brug for beregningerne er hentet fra følgende kilder: - Danmarks Statistik - KIS; udtræk fra IT-kontoret - Økonomiportalen (den lokale økonomi) Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag Kirkeministeriets opkrævning af landskirkeskat og udligningstilskud Kirkeministeriets oversigt over kirkeskattesatser 2021 SLM; antal sognemedhjælpere - AdF og stifternes årsrapporter; antal lokalfinansierede præster - antal kirker - befolkningsudvikling siden 2009 I beskrivelserne anvendes nogle begreber, som kan defineres således: Lokal kirkeskat til rådighed: Den tilbageværende kirkeskat efter landskirkeskat og evt. modtagelse af udligningstilskud. 17 Økonomisk formåen: En forudsætning om at forbruget skal matche andelen af kirkeskat til rådighed. Fx et stift med 15% af den lokale kirkeskat skal have 15% af lokalfinansierede præster etc. Dette tager ikke højde for prioriteringerne i stiftet. På grundlag af beskrivelser og nøgletal kan det konkluderes, at der er store forskelle de 10 stifter imellem på stort set alle områder. Nedenstående 2 diagrammer er et sammenfattende forsøg på at illustrere forskelle og udfordringer, idet geografisk store stifter med mange kvadratkilometer ikke nødvendigvis betyder højt medlems-/indbyggertal, men derimod som oftest mange sogne med tilhørende kirker.

19 KØBENHAVNS STIFT København er med indbyggere landets tredjestørste stift og har oplevet en tilvækst på 5,85% siden 2016 (3,01% på landsplan). Medlemsprocenten er med 56,1% landets laveste, men er grundet indbyggertallets størrelse medlemmer landets fjerdehøjeste. Stiftet har i alt 117 kirker, hvilket giver medlemmer pr. kirke. Stiftet afviger således markant i forhold til landsgennemsnittene, som udgør henholdsvis 235,3 og pr. stift. Arealmæssigt dækker stiftet 772 km2, hvilket er landets klart mindste holdt op imod et landsgennemsnit på km2/stift. Medlemstætheden i stiftet er 607 medlemmer pr. km2 (100,3 for hele landet) og dermed tilsvarende landets klart højeste. Kirkeskatteprocenten på 0,74 og den samlede kirkeskat udgør 735 mio.kr. Udskrivningsgrundlaget på t.kr. 212 pr. medlem er landets næsthøjeste og ca. 14% højere end landsgennemsnittet på t.kr Efter landskirkeskat og udligning har Københavns Stift en lokal kirkeskat til rådighed pr. medlem på kr , hvor landsgennemsnittet er kr Københavns Stift har i 2021 en præstebevilling på 210,67 årsværk, som pr. 31. juli 2021 suppleres med 6,17 lokalfinansierede årsværk. En overordnet beregning viser, at hvis de lokalfinansierede årsværk på landsplan fordelte sig efter økonomisk formåen, så kunne København have 12,49 lokalfinansierede årsværk. Præsteårsværkene suppleres med ca. 71 sognemedhjælpere, hvilket ligger markant højere end det forventede niveau på ca. 39. Ovenstående beregninger om økonomisk formåen tager ikke højde for geografiske udfordringer knyttet til anlæg, kirkegårde etc. Stiftet består af 94 sogne med et gennemsnit på medlemmer pr. sogn. Sammen med Lolland-Falsters Stift har Københavns Stift det laveste antal sogne, men det klart højeste antal medlemmer pr. sogn. Landsgennemsnittet er henholdsvis 215 sogne/stift og medlemmer/sogn. 18 Stiftets fordeling af sognestørrelser og medlemmerne i disse fremgår af nedenstående diagrammer sammenholdt med fordelingen på landsplan:

20 19

21 HELSINGØR STIFT Helsingør Stift er med indbyggere landets befolkningsrigeste stift og har oplevet en tilvækst på 3,67% siden 2016 (3,01% på landsplan). Medlemsprocenten er med 66,4% landets næstlaveste, men grundet indbyggertallets størrelse er medlemmer landets højeste. Stiftet har i alt 167 kirker, hvilket giver medlemmer pr. kirke. Stiftet afviger således betydeligt i forhold til landsgennemsnittene, som udgør henholdsvis 235,3 og pr. stift. Arealmæssigt dækker stiftet km2, hvilket er landets tredje laveste holdt op imod et landsgennemsnit på km2/stift. Medlemstætheden i stiftet er således 376 medlemmer pr. km2 (100,3 for hele landet). Trods landets laveste gennemsnitlige kirkeskatteprocent på 0,67 er den samlede kirkeskat med 1,039 mia.kr. landets højeste. Dette kan forklares ved et udskrivningsgrundlag på t.kr. 230 pr. medlem, hvilket er ca. 23% højere end landsgennemsnittet på t.kr Efter landskirkeskat og udligning har Helsingør Stift den laveste lokale kirkeskat til rådighed med kr pr. medlem, hvor landsgennemsnittet er kr Helsingør Stift har i 2021 en præstebevilling på 282,65 årsværk, som pr. 31. juli 2021 suppleres med 12,93 lokalfinansierede årsværk. En overordnet beregning viser, at hvis de lokalfinansierede årsværk på landsplan fordelte sig efter økonomisk formåen, så kunne Helsingør have 17,14 lokalfinansierede årsværk. Præsteårsværkene suppleres med ca. 54 sognemedhjælpere, hvilket ligger på niveau med det forventelige. Ovenstående beregninger om økonomisk formåen tager ikke højde for geografiske udfordringer knyttet til anlæg, kirkegårde etc. Stiftet består af 147 sogne med et gennemsnit på medlemmer pr. sogn. Landsgennemsnittet er henholdsvis 215 sogne/stift og medlemmer/sogn. 20 Stiftets fordeling af sognestørrelser og medlemmerne i disse fremgår af nedenstående diagrammer sammenholdt med fordelingen på landsplan:

22 21

23 ROSKILDE STIFT Roskilde Stift er med indbyggere landets fjerdestørste stift og har oplevet en tilvækst på 2,65% siden 2016 (3,01% på landsplan). Medlemsprocenten er med 77,5% landets fjerde laveste, men grundet indbyggertallets størrelse er medlemmer landets tredjehøjeste. Stiftet har i alt 340 kirker, hvilket giver medlemmer pr. kirke. Landsgennemsnittene udgør henholdsvis 235,3 og pr. stift, så især på antallet af kirker afviger stiftet markant. Arealmæssigt dækker stiftet km2, hvilket er landets femtestørste holdt op imod et landsgennemsnit på km2/stift. Medlemstætheden i stiftet er således 105,1 medlemmer pr. km2 og således en anelse højere end gennemsnittet på 100,3 for hele landet. Kirkeskatteprocenten i stiftet udgør i gennemsnit 0,94 og ligger således noget over landsgennemsnittet på 0,87. Gennemsnittet i stiftet dækker over en stor spredning fra Greve med 0,73 til Stevns med 1,10. Det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag udgør t.kr. 182, hvilket ligger en anelse under gennemsnittet for landet på t.kr Efter landskirkeskat og udligning har Roskilde kr til rådighed pr. medlem, hvor landsgennemsnittet er kr Roskilde Stift har i 2021 en præstebevilling på 259,8 årsværk, som pr. 31. juli 2021 suppleres med 19,25 lokalfinansierede årsværk, hvilket er på niveau med den overordnede beregnede fordeling efter økonomisk formåen på 17,66. Præsteårsværkene suppleres med ca. 39 sognemedhjælpere, hvilket er noget lavere end det forventelige på ca. 55. Ovenstående beregninger om økonomisk formåen tager ikke højde for geografiske udfordringer knyttet til anlæg, kirkegårde etc. Stiftet består af 311 sogne med et gennemsnit på medlemmer pr. sogn. Landsgennemsnittet er henholdsvis 215 sogne/stift og medlemmer/sogn. Stiftets fordeling af sognestørrelser og medlemmerne i disse fremgår af nedenstående diagrammer sammenholdt med fordelingen på landsplan: 22

24 LOLLAND-FALSTERS STIFT Lolland-Falsters Stift er med indbyggere landets mindste stift befolkningsmæssigt, og har oplevet en befolkningsfraflytning på 2,67% siden 2016 (tilflytning på landsplan har udgjort 3,01%). Medlemsprocenten er med 80,4% landets fjerdehøjeste og samlet bor medlemmer af folkekirken i stiftet. Stiftet har i alt 110 kirker, hvilket giver 735 medlemmer pr. kirke. Stiftet ligger således under landsgennemsnittene, som udgør henholdsvis 235,3 og pr. stift. Arealmæssigt dækker stiftet km2, hvilket er landets næstmindste holdt op imod et landsgennemsnit på km2/stift. Medlemstætheden i stiftet er således 45,2 medlemmer pr. km2 (100,3 for hele landet), hvilket er landets laveste. Kirkeskatteprocenten er på 1,19, hvilket er landets højeste og således markant højere end landsgennemsnittet på 0,87. Kirkeskatten er udfordret af, at udskrivningsgrundlaget i stiftet er t.kr. 159 pr. medlem, hvilket er 15% under landsgennemsnittet og således landets laveste. Efter landskirkeskat og modtaget udligning har Lolland-Falster kr til rådighed i lokal kirkeskat pr. medlem, hvor landsgennemsnittet er kr Kr er landets højeste pr. medlem. Lolland-Falster har i 2021 en præstebevilling på 57,73 årsværk, som pr. 31. juli 2021 suppleres med 1 lokalfinansieret årsværk. En overordnet beregning viser, at fordelte de lokalfinansierede årsværk på landsplan sig efter økonomisk formåen, så kunne Lolland-Falster have 3,32 lokalfinansierede årsværk. Præsteårsværkene suppleres med ca. 2,5 sognemedhjælpere, hvilket ligger under det beregnede forventelige antal på ca. 10, når den økonomiske formåen tages i betragtning. Ovenstående beregninger om økonomisk formåen tager ikke højde for vedligeholdelse af kirkebygninger, geografiske udfordringer knyttet til anlæg, kirkegårde etc. Stiftet består af 94 sogne med et gennemsnit på 860 medlemmer pr. sogn. Landsgennemsnittet er henholdsvis 215 sogne/stift og medlemmer/sogn. 23 Stiftets fordeling af sognestørrelser og medlemmerne i disse fremgår af nedenstående diagrammer sammenholdt med fordelingen på landsplan:

25 FYENS STIFT Fyens Stift er med indbyggere landets sjettestørste stift og har oplevet en tilvækst på 1,64% siden 2016 (3,01% på landsplan). Tilsvarende er såvel medlemsprocenten med 78,7% og medlemsantallet på landets sjettehøjeste. Stiftet har i alt 245 kirker, hvilket giver medlemmer pr. kirke. Begge dele er på niveau med landsgennemsnittene, som udgør henholdsvis 235,3 og pr. stift. Arealmæssigt dækker stiftet km2, hvilket er landets fjerde laveste holdt op imod et landsgennemsnit på km2/stift. Medlemstætheden i stiftet er således 112,8 medlemmer pr. km2 (100,3 for hele landet). Kirkeskatteprocenten udgør 0,88 og ligger således på niveau med landsgennemsnittet på 0,87. Holdes Odense Kommune ude af beregningen stiger kirkeskatteprocenten til 1,01 for resten af Fyn. Dette skyldes at 40% af udskrivningsgrundlaget i stiftet ligger i Odense Kommune. Efter landskirkeskat og udligning har Fyn kr til rådighed i lokal kirkeskat pr. medlem, hvilket ligger under landsgennemsnittet på kr Fyens Stift har i 2021 en præstebevilling på 184,33 årsværk, som pr. 31. juli 2021 suppleres med 8,13 lokalfinansierede årsværk. En overordnet beregning viser, at fordelte de lokalfinansierede årsværk på landsplan sig efter økonomisk formåen, så kunne Fyen have 10,58 lokalfinansierede årsværk. Præsteårsværkene suppleres med ca. 17 sognemedhjælpere, hvilket kun ca. er halvdelen af det forventelige. Ovenstående beregninger om økonomisk formåen tager ikke højde for geografiske udfordringer knyttet til anlæg, kirkegårde etc. Stiftet består af 232 sogne med et gennemsnit på medlemmer pr. sogn. Landsgennemsnittet er henholdsvis 215 sogne/stift og medlemmer/sogn. Stiftets fordeling af sognestørrelser og medlemmerne i disse fremgår af nedenstående diagrammer sammenholdt med fordelingen på landsplan: 24