Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Thisted Trafikterminal
|
|
|
- Niels Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Thisted Trafikterminal 1. Projekttitel Ny trafikterminal i Thisted 2. Resumé Thisted station og busterminal er ikke tidssvarende og indfrier ikke længere kravene til bl.a. trafiksikkerhed, passagerinformation, tryghed og tilgængelighed. Terminalområdet fremstår nedslidt og trænger til fornyelse. Målet med projektet er, at terminalområdet i højere grad fremstår som en samlet enhed for den kollektive trafik. En ny terminal forventes at skabe bedre fremkommelighed, øge antallet af passagerer og øge antallet af skift mellem bus og tog. Samlet set er ønsket, at projektet vil give et kvalitetsløft for den kollektive trafik i Thisted samt øge incitamentet for byens borgere for at vælge bussen frem for bilen. På den baggrund har Thisted Kommune i samarbejde med DSB, Banedanmark, Arriva og Nordjyllands Trafikselskab og med støtte fra Trafikstyrelsen gennemført et forprojekt, der omfatter en analyse og vurdering af muligheder for ombygning. Analysen har resulteret i udarbejdelse af en dispositionsplan for en ny trafikterminal, som dels sammenbinder tog, regional- og bybusser via korte gangveje, dels skaber gode og sikre adgangsforhold for gående, cyklende, taxi og individuel biltrafik. Hermed forbedres mulighederne for kombinationsrejser. Ud fra det gennemførte forprojekt og den udarbejdede dispositionsplan har parterne besluttet at ansøge Fremkommelighedspuljen om medfinansiering af det samlede projekt omfattende et hovedprojekt med efterfølgende udførelse af anlægget. I forbindelse med hovedprojektfasen fortsætter den nedsatte projektorganisation med deltagelse af DSB, Banedanmark, Arriva, Nordjyllands Trafikselskab og Thisted Kommune. Derudover inddrages relevante brugere og interessenter. Hovedprojektet forventes udarbejdet i foråret 2011 med henblik på udførelse af anlægsarbejderne fra juni 2011 til ultimo En foreløbig evaluering af projektet vil ske i foråret Budgettet for det samlede terminalanlæg beløber sig til kr ,- ekskl. moms. Budgettet for den del af projektet, som søges medfinansieret af Trafikstyrelsen, udgør kr ,- ekskl. moms.
2 Figur 1. Bussernes standpladser og den delte perron mellem bus og tog 3. Baggrund Thisted station og busterminal dækker et samlet areal på cirka m 2 og fremstår i dag som to enheder beliggende side om side midt i Thisted by. Stationsområdet omfatter en stationsbygning og to perronafsnit, mens terminalområdet indeholder 11 standpladser til regional- og lokalbusser samt to bybusstoppesteder. Terminalområdet indeholder desuden 20 p-pladser til langtidsparkering, 2 taxi holdepladser og en enkelt overdækket cykelparkering. Indretningen af terminalen er ikke længere tidssvarende, hvilket bl.a. kan ses ved, at busholdepladserne er udformet, så den enkelte bus skal bakke ud af sin bås, når den forlader området. Da langtidsparkeringsanlægget er beliggende umiddelbart bag standpladserne kan dette give anledning til farlige situationer, hvor fodgængere og cyklister færdes bag holdende busser. Den vestligste del af terminalområdet anvendes i dag til bl.a. busdepot, parkeringsareal til chauffører og en mindre vaskefacilitet, der ikke længere anvendes til busserne. Området er særligt nedslidt. Hele trafikterminalområdet fremstår rodet, og den store sammenblanding af trafik gør det besværligt og usikkert både for gående, cyklister og bilister at komme til og fra. Adgang til terminalområdet sker ved to adgange hhv. et signalreguleret kryds samt via en ensrettet rampe, der pga. et større niveauspring fra den flankerende kommunevej Dr. Louise Gade, får busserne og privatbiler fra vest ned på terminalområdet.
3 Figur 2. Nuværende busterminal med langtidsparkering bag busserne De lette trafikanters færden er kun i begrænset omfang tilgodeset, hvilket bl.a. kan ses ved, at der fra det signalregulerede kryds sker en stor færdsel over kørebanen på tværs af det eksisterende fodgængerfelt til togperronen og busstandpladserne. I umiddelbar nærhed færdes de lette trafikanter fra langtidsparkeringsanlægget ligeledes over kørebanen bag busserne trods et nærliggende fodgængerfelt. Figur 3. Rampe fra Dr. Louise Gade samt depotområde vest for terminalen
4 Derudover er passagerfaciliteterne ikke optimale. Stationsbygningen indeholder et venterum, men herfra er der ikke overblik over busterminalområdet. Hertil er der etableret to glasventerum på togperronen. Den visuelle karakter af terminalområdet er præget af et åbent og rodet areal. 4. Formål Det er projektets overordnede mål at få etableret en moderne og passagervenlig trafikterminal, der tilgodeser ønsket om korte gangafstande ved skift mellem transportmidler samt ønsket om bedre passagerinformation, trafiksikkerhed, tryghed og tilgængelighed. Det er ligeledes målet at øge fremkommeligheden for busser, der passerer Thisted trafikterminal samt at skabe et godt og positivt billede af den kollektive trafik for nuværende passagerer og byens øvrige borgere, så den kollektive trafik i fremtiden benyttes mere. 5. Projektets indhold Hovedidéen i vedlagte dispositionsforslag er at skabe et nyt centrum i en terminal, som skal fremstå som et enkelt anlæg, der skal sikre et let og overskueligt skift imellem de enkelte transportmidler. Behovet for ekstra bilparkering er tilgodeset og hovedvægten af nye pladser er placeret i den vestlige ende af terminalområdet. Nye cykelparkeringspladser er placeret flere steder på pladsen for at sikre parkeringsmuligheder, som er afstemt med den retning, cyklisterne kommer fra og de tilknyttede mål. Indendørs ventefaciliteter foreslås indrettet i stationens vestende, som udstyres med glaspartier, der sikrer fuld overskuelighed til hele terminalen. Generel tilgængelighed er en vigtig faktor i det nye terminalprojekt. Derfor er gangafstande forsøgt minimeret, og det overordnede bevægelsesmønster er gjort så enkelt som muligt. Togenes standsningspunkt foreslås flyttet mod vest, så (de korte) tog kommer til at holde mere centralt i terminalen. Kapacitet: Forslag I dag Busstandpladser 9 stk. 11 stk. fjernbus+2 stk. bybus Korttidsdepot til bus 3 stk. Stort uorganiseret depot Bilparkering (langtidsparkering) 66 stk. 20 stk. Bilparkering (korttidsparkering) 13 stk. 12 stk. Cykelparkering 116 stk. 93 stk.
5 Trafikafvikling Busser Diagram der viser bussernes trafikstrømme Busterminalen har fået en central placering i det samlede anlæg. I forslaget er der tænkt i fleksible og overskuelige løsninger, der er med til at sikre passagerne et behageligt skift og samtidig fremtidssikre terminalen mod nye brugsmønstre. Som et væsentligt element udformes terminalen, så den lever op til NT s stoppestedskoncept. Busserne har enten adgang til terminalen fra vest via Dr. Louise Gade ad den eksisterende ensrettede rampe, som ønskes bevaret, eller fra øst via krydset Frederiksgade/Jernbanegade. Ved adgang via rampen har busserne mulighed for, gennem rundkørslen med den overkørbare midterø, at komme til de 3 busperroner med plads til i alt 9 busser. Busser, som mellem ankomst og afgang har et kort ophold i terminalen, kan efter afsætning af passagerer ved perron 1 køre til nærdepot, hvorfra de igen (med kortest mulige trafikarbejde) kan køre til efterfølgende afgang ved en af de 3 perroner. Den sydlige busperron er sammenhængende med togperronen. Dette perronafsnit er overdækket af et let halvtag. De to sydlige gennemkørselsbaner til busperronerne er forbeholdt busser. Andre trafikanter skal benytte den nordligste gennemkørselsbane, som er dobbeltrettet. Med henblik på at reducere behovet for busdepotpladser ved trafikterminalen etablerer Thisted Kommune samtidig med dette projekt et parkerings- og vaskeanlæg i et af Kommunens industriområder. Biler Diagram der viser bilernes trafikstrømme
6 Den individuelle biltrafik har adgang til terminalen fra vest via Dr. Louise Gade ad den eksisterende ensrettede rampe eller fra øst via krydset Frederiksgade/Jernbanegade. Via den ensrettede rampe har bilisterne enten mulighed for at køre til langtidsparkeringspladsen, der rummer 66 p-båse eller benytte adgangsvejen til den vestlige nabogrund. Udkørslen fra langtidsparkeringen sker via den nordligste gennemkørsel, hvor der også er korttidsparkering / Kys & Kør og taxiholdepladser til krydset Frederiksgade/Jernbanegade. Yderligere "Kys og Kør" samt et område med korttidsparkering er placeret langs Jernbanegade foran den eksisterende stationsbygning. Lette trafikanter (Cyklister og fodgængere) Diagram der viser de lette trafikanters trafikstrømme Lette trafikanter har adgang til terminalen via en ny trappe med cykelsliske, der forbinder Dr. Louise Gade med den nye rundkørsel. Herfra er man forbundet til resten af anlægget. En anden adgangsmulighed er via krydset Frederiksgade/Jernbanegade. Der er placeret cykelparkering flere strategiske steder i terminalen, dog uden at blokere adgangsvejene. Alle gangveje er udformet så korte, direkte, tilgængelige og trafiksikre som overhovedet muligt. Tog Togperronerne er ikke ændret i dette forslag, dog ønskes standsningspunktet fremrykket, så togene kommer til at holde centralt i den nye terminal. Taxi Holdepladser til taxi er placeret ved den nordligste trafikperron. Øvrige faciliteter De eksisterende 2 venterum på den nordligste togperron er erstattet af et langt halvtag med bænke og læskærme. Et nyt venterum er indrettet i den eksisterende stationsbygnings vestfa-
7 cade. Etablering af nye vinduespartier og en indre ombygning med respekt for den eksisterende arkitektur vil skabe visuel kontakt fra venterummet til både busser og tog. Beplantning og belægning Generelt er der arbejdet på at få et "grønt" træk ind i terminalanlægget. Der ønskes en beplantning, der skaber kontakt med det nærliggende parkområde. Derfor er der på de to nordligste perroner skabt en enkel træbeplantning samt placeret bænke. I forslag E + F er der vist en alternativ indretning på de 2 refugier. Her er beplantningen erstattet af 2 halvtage, som rummer en større komfort ved at skabe læ for blæst og regn. Belægningen tænkes udført med betonbelægningssten og kørearealerne med asfalt med tilstrækkelig styrke på holdepladserne. Alle gangveje udformes under hensyntagen til gangbesværede, ældre og kørestolsbrugere, og der etableres ledelinier og taktil afmærkning for blinde og svagsynede. 6. Passagertal før projektets gennemførelse Thisted station betjenes af tog samt regionale og lokale busforbindelser. Togtrafik Thisted station er endestation for Thybanen med togforbindelse til Struer og videre mod enten Viborg eller Holstebro. Stationen betjenes af Arriva- og DSB-tog. Det samlede antal påstigere og afstigere pr. døgn udgjorde 499 ved den seneste vesttælling foretaget i Bustrafik Busterminalen betjenes af 4 bybusruter, 2 regionalbusruter, 5 lokalruter, 2 X-busruter og 1 fjernbusrute. Ruterne drives af NT og Midttrafik. NT har opgjort det gennemsnitlige daglige antal af- og påstigere til hhv og i 2009 (ekskl. linje 926X). 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Det samlede antal daglige af- og påstigere (tog + bus) på den nye trafikterminal forventes øget med 5 % i forhold til Tilvæksten vil overvejende bestå af nye kunder, som især benytter cykel som tilbringertransportmiddel. 8. Øvrige succeskriterier for projektet Succeskriterierne er at skabe en samlet terminal for byens kollektive trafik. Udover vision og målsætninger har interessentgruppen desuden defineret en række succeskriterier til brug for bl.a. evaluering af det samlede projekt efter udførelse: Flere passagerer, der benytter Thisted Trafikterminal som af- og påstigningssted Bedre fremkommelighed for busserne Flere skift mellem bus/tog
8 Større branding af byens centrale og samlede trafikterminal Antallet af registrerede personskader ved trafikulykker ved Thisted Trafikterminal skal være halveret inden udløbet af en periode på 5 år efter ombygningen i forhold til gennemsnittet for % af de rejsende på Thisted station vurderer æstetikken på hele Trafikterminalen som god eller meget god ved en fremtidige spørgeskemaundersøgelse. 75 % af de rejsende på Thisted station vurderer overskueligheden på hele Terminalområdet som god eller meget god ved en fremtidig spørgeskemaundersøgelse. 75 % af de rejsende på Thisted station vurderer ventefaciliteterne på hele Terminalområdet som gode eller meget gode ved en fremtidig spørgeskemaundersøgelse. 75 % af de rejsende på Thisted station vurderer informationsforholdene på terminalområdet som gode eller meget gode ved en fremtidig spørgeskemaundersøgelse. 75 % af de rejsende på Thisted station vurderer trafikforholdene på hele Terminalområdet som gode eller meget gode ved en fremtidig spørgeskemaundersøgelse. Antallet af cykelparkeringspladser skal opfylde behovet, idet der altid skal være mindst 5 % ledige pladser i den åbne cykelparkering og 10 % ledige pladser i den overdækkede cykelparkering. Antallet af cykler, som placeres uden for stativerne, må ikke overstige 25 cykler. Terminalområdet er fuldt tilgængelige for handicappede, og anlægget opfylder de krav og anvisninger, som stilles i en tilgængelighedsscreening. Inventar og aptering er vandalsikret. Det samlede anlæg er udformet på en sådan måde, at drift og vedligeholdelse er enkelt og håndterbart, også ud fra en økonomisk betragtning. Busperronerne har kapacitet til at betjene alle busafgange. Der forekommer ikke kørsel med privatbiler gennem / langs busperronerne, men disse anvender den etablerede forbindelse nord for terminalområdet. Privatbiler foretager ikke afsætning eller optagning af passagerer i taxalommen på korttidsparkeringspladsen. Antallet af korttidsparkeringspladser er tilstrækkeligt, således der højest i morgen- og eftermiddagsspidstimen er fyldt totalt op på pladsen. 9. Projektorganisering Projektet gennemføres af en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Thisted Kommune, DSB, Arriva, NT og Banedanmark. Til projektet tilknyttes en brugergruppe med deltagelse af eksempelvis busentreprenører, taxiselskab, Handicaprådet, borgere mfl.
9 Thisted Kommune varetager i den forbindelse projektledelsen. 10. Tidsplan Sideløbende med Trafikstyrelsens behandling af ansøgningen vil Thisted Kommune og DSB forhandle en overenskomst på plads. Såfremt ansøgningen imødekommes, vil hovedprojektet kunne gennemføres i perioden januar 2011 maj/juni Efter udbud, licitation og kontrahering vil anlægsarbejderne kunne påbegyndes i august 2011 med forventet færdiggørelse og ibrugtagning af det samlede terminalområde i december For yderligere information henvises til vedlagte tidsplan (bilag 2). 11. Rapportering af projektet Trafikstyrelsen modtager primo november 2010 det udarbejdede forprojekt for trafikterminalen. Afrapportering af projektet med tilhørende beskrivelse af fremdrift, særlige projektforhold og budgetforhold foretages umiddelbart efter licitationen i juni Den endelige afrapportering vil indeholde en evalueringsdel, der beskriver status for midlernes anvendelse og den kort- og langsigtede effekt heraf. 12. Projektets finansiering Det samlede budget for den del af projektet, som Thisted Kommune varetager, udgør kr ,- ekskl. moms, hvoraf selvfinansieringen (Thisted Kommune) udgør kr ,- svarende til 50 %. For yderligere oplysninger henvises til vedlagte budget, se bilag 3. Udover de projektelementer, som indgår i ovennævnte budget, har DSB givet tilsagn om aktivt at indgå i det videre samarbejde, herunder at bidrage økonomisk til projektet. I den forbindelse er pulje til bedre adgang til den kollektive transport ansøgt om et beløb på kr ,- til etablering af langtidsparkeringsplads samt kr ,- til etablering af cykelparkering. Endvidere undersøger DSB mulighederne for at finansiere en omdisponering af stationsbygningen med henblik på etablering af ventesal i bygningens vestgavl (kr ,-) samt etablering af halvtag på fælles bus- og togperron (kr ,-). Såfremt disse elementer medtages, udgør det samlede projektbudget kr ,- ekskl. moms. Bilag Som bilag til nærværende projektbeskrivelse er vedlagt følgende: Bilag 1: Dispositionsforslag Bilag 2: Hovedtidsplan Bilag 3: Budget Bilag 4: Supplerende udvalgte fotos fra trafikterminalområdet i dag
10 Bilag 4 Udvalgte fotos fra Thisted station og busterminal
Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station
Resumé Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Aalborg trafikterminal består af både Aalborg Busterminal for regionalbusser og bybusser samt
Skabelon for projektbeskrivelse
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Forbedring af tilgængelighed på Servicebusstoppestederne 831 og 832 i Frederiksberg Kommune Resumé Forbedring af tilgængeligheden på 15-20 stoppesteder udvalgt
[Incitamenskontrakter]
Ansøgning til passager-puljen [Incitamenskontrakter] RESUMÉ FynBus ønsker at iværksætte et 2-årigt projekt om indgåelse af incitamentskontrakter for bybuskørsel i Odense samt i Svendborg. Hvis projektet
CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Der har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X
Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne
https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...
Side 1 af 9 Vejledning til det elektroniske ansøgningsskema Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på knappen "Næste" for at fortsætte. Hvis et eller flere felter ikke
Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS
Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Notat. 20. februar 2014. Baggrundsnotat om taxi i busbaner. Opsummering
Notat Sagsnummer Sagsbehandler JEG Direkte +45 36 13 16 78 Fax - [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 20. februar 2014 Baggrundsnotat om taxi i busbaner Opsummering Taxikørsel i
Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg 27-07-2015 Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
BYBUS- OG RUTEBILTRAFIKKEN I ÅRHUS CITY
BYBUS- OG RUTEBILTRAFIKKEN I ÅRHUS CITY Af Jørgen Bunde Århus Kommune BAGGRUND ÅRHUS RUTEBILSTATION: EN OPLANDSSTATION Århus Rutebilstation fungerer idag som en central endestation for Århus Amts Rutebiler
Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune
Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter i Jammerbugt Kommune Ansøgning til Passagerpuljen Resumé Jammerbugt Kommune er udover at være Region Nordjyllands 5. største kommune også en stor turistmagnet,
Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2009- April 2009
Københavns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
HÅNDBOG OM TRAFIKTERMINALER
HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE HÅNDBOG OM TRAFIKTERMINALER Oktober 2014 HØRINGSBOG Indhold 1. Gennemførelse af høringen 3 1.1 Høringsbrev 4 1.2 Høringsparter 6 2. Resultater af høringen 7 Høringssvar
Viborg Rutebilstation - en kompakt terminal med et dynamisk informationssystem
Viborg Rutebilstation - en kompakt terminal med et dynamisk informationssystem Af: Civilingeniør Ole M. Sørensen, Carl Bro as. Civilingeniør Thorkild Vestergård, Viborg Kommune, teknisk forvaltning 1.1.
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Notat. Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Hillerødgade
Notat Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Hillerødgade Hillerødgade er i Kommuneplanen klassificeret som overordnet trafikvej og fortsætter i begge ender af vejen ind i Københavns Kommune.
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Man kan dog også straffes ved kørsel med en promille under 0,5, hvis man kører usikkert.
Den lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t indenfor tættere bebygget område 80 km/t udenfor tættere bebygget område 80 km/t motortrafikvej 130 km/t motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål er med
Hedensted Skole. http://mobreg.cowi.webhouse.dk/dk/trafikplan/oversigt.htm
Hedensted Elevtal: ca. 800. Klassetrin: 0. til 9. Der er lavet registreringer 9 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere under Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Kys og kør rundkørslen ved Østerled.
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
2. Resumé Der søges om kr. som delvis finansiering af ombygning af busterminalen ved Haslev Station i Sydsjælland.
Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse Ved ansøgning om puljemidler fra Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder skal den
Etape 2 Tunnel under Marselis Boulevard
Etape 2 Tunnel under Marselis Boulevard Havnens betydning for Aarhus I kraft af sin beliggenhed har Aarhus udviklet sig i samklang med erhverv relateret til søfart og handel. Aarhus Havn har været porten,
Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole
Trafikpolitik 2014 Hadbjerg Skole Trafikpolitik for Hadbjerg Skole Denne trafikpolitik er udarbejdet af Hadbjerg Skole i samarbejde med Trafik & Veje, Favrskov Kommune. Baggrunden for udarbejdelsen af
AAU AAU AAU AAU AAU BERTIL OHLINS VEJ BOLIGER BOLIGER BERTIL OHLINS VEJ. W.Roseell s tegnestue. Aalborg Universitet 2. MAJ 2012
MULTIBANE & outdoor fitness 2. MAJ 2012 W.Roseell s tegnestue Arkitektfirmaet NORD as Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTBEKRIVELSE KORT MED ØNSKET PLACERING SITUATIONSPLAN DET SAMLEDE ANLÆG
Allerød Station. Kørearealet blev omprofileret og blev flisebelagt ved ombygningen og stoppestederne blev forsynet med nyt og tidssvarende udstyr.
Allerød Station Allerød Stationsforplads blev i 1997 ombygget, således at busserne vest for stationen nu holder i en gadeterminal, hvor busserne holder mere logisk i forhold til kørselsretningen end før
Indholdsfortegnelse. Odense Letbane - etape 1. notat til VVM-anmeldelse. 1 Letbane i Odense
notat til VVM-anmeldelse Odense Letbane - etape 1 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Letbane i Odense 1 11 Letbanen binder byen sammen
Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang
Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang... 1 1. Baggrunden for ansøgningen... 1 1.1. Hvidovres Kommunes visioner og planer for området... 1 1.2.
Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Krydsudformning Hobrovej ved Dallvej og Nibevej.
Aalborg Kommune Nye Vejanlæg Aalborg Syd, VVM/MV - Krydsudformning Hobrovej ved Dallvej og Nibevej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77
Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Vejklassificering differentierede vejnet
Vejklassificering differentierede vejnet Af Ole Thomsen, Nordjyllands Amt, og Frank Studstrup, COWI Introduktion Vejmyndighederne - staten, amterne og kommunerne - har på hver deres veje til opgave at
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling Familie og Beskæftigelse - Jægergården - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling Familie og Beskæftigelse - Jægergården - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. november 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3010 Jour. nr.: Ref.: HC-GV
Direktionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Budgetønsker til omprioriteringspulje 2012
Budgetønsker til omprioriteringspulje 2012 Stift/institution/tilskudsmodtager Navn til forslag/ønske Kirkeministeriet Fælles visuel identitet for folkekirken Økonomiske konsekvenser 1.000 kr. - 2012 p/l
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Regulering af Storå i Holstebro.
Regulering af Storå i Holstebro. Beskrivelse af projektets indvirkning på Storå - 2008. Principmodel af projektet omkring Storå, set fra Storebro mod Sønderbro. Denne projektbeskrivelse er udarbejdet med
Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Bedre terminaler i. hovedstadsområdet. Trafikterminaler til bedre miljø. Sådan er projekterne bygget op. Gennemførte projekter. Kommende projekter
Præsentation af samarbejdet omkring bedre trafikterminaler for bus og tog i hovedstadsområdet September 2001 Trafikterminaler til bedre miljø Gode trafikterminaler er både til gavn for miljø og fremkommelighed
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Sådan ser du svarprocenten og rykker for eller tilbagekalder besvarelser I denne vejledning kan du læse, hvordan du kan følge arbejdspladsens svarprocent på spørgeskemaundersøgelsen
BILAG ProjektoPtImerInG
BILAG Projektoptimering Bilag 1 To modeller for kontrakt ifm. projektoptimering Udgangspunktet, når man går ind i en projektoptimering, bør være, at man som bygherre har et acceptabelt tilbud, som man
