Bemærkninger til projektforslag for nyt 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk

Transkript

1 Skanderborg Kommune Staben for Kultur, Borger og Planlægning Att: Klimakoordinator, Susanne Skårup DONG Energy A/S Nesa Allé Gentofte Danmark Tlf Fax Bemærkninger til projektforslag for nyt 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk CVR-nr DONG Energy takker for muligheden for at kommentere projektforslaget fra Skanderborg-Hørning Fjernvarme. DONG Energy mener ikke, at kommunen kan godkende Skanderborg-Hørning Fjernvarmes projekt, idet projektet kræver dispensation for 13 i projektbekendtgørelsen, da anlægget vil levere varme til et fjernvarmenet, der forsynes fra et centralt kraftvarmeanlæg 25. juni 2015 lrhan@dongenergy.dk Tlf Endvidere mener DONG Energy, at der i den samfundsøkonomiske beregning er anvendt en række antagelser, der ikke er konsistente med almindelig samfundsøkonomisk beregningsmetode og der er anvendt forskellige metoder i de forskellige scenarier. Det samfundsøkonomiske resultatet på henholdsvis DKKm for VPÅ-alternativet og 931 DKKm for biomasseanlægget på 30 MW er derfor i DONG Energys vurdering ikke korrekte. DONG Energy har gennemført en beregning med opdaterede antagelser og metode, hvilket ændrer konklusionen til at VPÅ-alternativet er mere end 100 DKKm billigere end biomasseanlægget (hhv. 911 og 1068 DKKm). Nedenfor uddybes begrundelsen for at antage, at Skanderborg Hørning er omfattet af 13 og efterfølgende uddybes antagelserne i den samfundsøkonomiske beregning. DONG Energy har udelukkende forholdt sig til beregningerne af VPÅ-alternativet og forslaget om etablering af et 30 MW biomasseanlæg. Angående kraftvarmekravet Efter DONG Energys opfattelse er Skanderborg en del af transmissionsnettet, der forsynes fra Studstrupværket, og Skanderborg-Hørning fjernvarmeområde er således omfattet af de krav, der stilles til etablering af ny kapacitet i centrale områder. Der er i dag et nettoflow af varme fra AVA til Skanderborg i fyringssæsonen. Etablering af biomasseanlægget i Skanderborg vil derfor fortrænge varmeproduktion fra det eksisterende centrale kraftværk, Studstrupværket, og får betydning for den fremtidige udnyttelse af kraftværket efter ombygning fra kul til biomasse. DONG Energy er derfor af den klare overbevisning, at en eventuel godkendelse af projektet kræver dispensation fra Energistyrelsen, jf. 26 i Side 1/10 Hovedkontor: Kraftværksvej Fredericia, Danmark

2 Projektbekendtgørelsen, da etablering af et rent varmeproducerende anlæg i et centralt varmeområde strider imod Projektbekendtgørelsens 13. At der foreligger en dispensation til at gennemføre et projekt fra 2003, der ud over etableringen af et biomassefyret varmeværk i Skanderborg omfatter en afbrydelse af transmissionsforbindelsen til det centrale område ændrer efter DONG Energys forståelse ikke kravet. Afbrydelsen af transmissionsledningen blev ikke gennemført, men biomasseanlægget blev etableret i Ønskes det at afbryde ledningen, bør der tages udgangspunkt i den nuværende faktiske situation og ikke eventuelle tidligere godkendte projekter der ikke er gennemført. En eventuel afbrydelse af forbindelsen sammen med etableringen af biomasseanlægget bør derfor analyseres og vurderes som et projekt i henhold til eksisterende bestemmelser i projektbekendtgørelsen og værdien/omkostningen ved afbrydelsen skal indgå i beregningen. Sagen i 2003 indebærer efter DONG Energys overbevisning ikke at Skanderborg-området ikke længere er udlagt til central forsyning, idet der netop blev givet dispensation for 13, hvilket ikke ville have været nødvendigt, hvis Skanderborg ikke var centralt området. Dette betyder i DONG Energys vurdering at der igen skal søges om en dispensation hos Energistyrelsen, hvis det ønskes at gennemføre projektet. Som følge af projektgodkendelsen fra 2003 vedtog Skanderborg Kommune i 2005 at udelukke anvendelsen af transmissionsledningen fra varmeplanlægningen i Skanderborg. DONG Energy mener stadig ikke at dette er tilstrækkeligt til at konkludere at Skanderborg ikke udlagt til central forsyning. Dette understøttes også af at ledningen fortsat er i anvendelse og at Skanderborg-Hørning Fjernvarme i fyringssæsonen anvender varme fra det resterende centrale net. Kraftvarmekravet er endvidere ifølge projektbekendtgørelsen ikke afhængigt af, hvorvidt der foreligger en gældende varmekontrakt. Det afgørende er, om området forsynes fra et net, der er tilkoblet et centralt kraftvarmeværk, hvilket gælder for Skanderborg. Jf. også udtalelsen fra Energistyrelsen fra maj I maj 2014 indgik AffaldVarmeAarhus (AVA) og DONG Energy en 16-årig aftale om levering af varme fra Studstrupværket til AVAs net for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2030, og der er derfor sikkerhed om priserne fra varmeleverancen i det centrale fjernvarmenet, som Skanderborg er tilknyttet. Ang. dispensation fra 2003 Skanderborg-Hørning fik i 2003 dispensation til at etablere et biomassefyret anlæg, ud fra den begrundelse at transmissionsledningen til det centrale område var i så dårlig stand, at der var påkrævet fornyelse. Jf. Energistyrelsens udtalelse fra maj 2013 vidste denne forudsætning sig ikke at holde, da ledningen stadig er i brug. Side 2/10

3 DONG Energy mener, at en gennemførelse af projektforslaget vil betyde, at varmen vil løbe fra Skanderborg til AVAs område og fortrænge varmeproduktion fra Studstrupværket. Skanderborg-Hørnings plan om etablering af et flisfyret varmeværk i Skanderborg vil derfor fortrænge biomassebaseret kraftvarme med ren varmeproduktion baseret på biomasse. Samproduktionsfordelen mellem elog varmeproduktion vil gå tabt for den varmeproduktion, der i givet fald vil blive produceret som ren varmeproduktion i Skanderborg, og den fortrængte elproduktion fra kraftvarmeproduktion vil skulle produceres på andre marginale anlæg. I det nordiske elmarked er marginale anlæg typisk kulkondens i eller uden for Danmark. Et rent varmeanlæg i Skanderborg vil ikke reducere investeringerne i konvertering af Studstrupværket eller Aarhus Kommunes planlagte investeringer i et biomassefyret kraftvarmeværk. Investeringen i et rent varmeproducerende varmeværk i Skanderborg vil derfor være en overinvestering, der ikke kan begrundes i forhold til varmebehovet. Således bør projektet ikke godkendes, så længe samproduktion af el og varme er det bærende princip i den danske energipolitik, hvor fjernvarme fra kraftvarme kan leveres til rimelige priser og samtidig bidrage positivt til det samlede energisystem, herunder bidrage til at begrænse bruttoenergiforbruget. Samfundsøkonomisk resultat Ud fra beregningerne i projektforslaget ses, at forsyning fra Studstrupværket via AVA (alternativet benævnet VPÅ i projektforslaget) vurderes til en samfundsøkonomisk omkostning på mio. kr. over 20 år, mens det forslåede biomasseprojekt vurderes til en omkostning på 931 mio. kr. Under de angivne forudsætninger ses det af projektforslaget at VPÅ alternativet er ca. 30 % dyrere. Beregningen er en opdatering af beregningen fra december 2014, idet der i denne analyse var anvendt forældede brændselsprisforudsætninger. Det er imidlertid ikke kun brændselsprisforudsætningerne der er opdateret i nærværende projektforslag. Hvis beregningen fra december udelukkende blev opdateret med brændselspriser ville de samfundsøkonomiske resultater beregnet for VPÅ alternativet og projektforslaget biomasse fjernvarme anlæg 30 MW, resulteres i en NPV på henholdsvis 921 DKKm for VPÅ alternativet og NPV på 931 DKKm for biomasseanlægget. I den konkrete ansøgning er imidlertid tillagt yderligere omkostninger på VPÅ alternativet og NPV forsøges derfor til de DKKm. DONG Energy er uenig i en række af elementerne i nærværende beregning, herunder specielt inkluderingen af investeringsomkostninger i hhv. Studstrupværket og transmissionsforbindelsen til Skanderborg. Investeringer skal ikke medtages i den samfundsøkonomiske beregning, da de afholdes uafhængig af hvilke projekter, der gennemføres i Skanderborg. Endvidere er den anvendte Side 3/10

4 virkningsgrad for Studstrupværket ikke korrekt. I nedenstående figur er illustreret betydningen af en rettelse af de antagelser DONG Energy mener er ukorrekte elle inkonsistent behandlet. Figuren viser at den samfundsøkonomiske omkostning ved forsyning af Skanderborg med varme fra AVA, primært produceret fra Studstrupværket herved reduceres til 911 DKKm. På den baggrund vurderer DONG Energy at levering af varme fra Studstrupværket er samfundsøkonomisk billigere end forslaget om at etablere et 30 MW biomasseanlæg, der i rapporten er angivet med en omkostning på 931 DKKm. Elementerne i beregningen uddybes nedenfor. DONG Energy mener endvidere at estimatet på 931 DKKm for biomasseanlægget er et meget usikkert estimat. I figur 2 er illustreret en beregning, med antagelserne der i DONG Enerygs vurdering er mere konsistente i forhold til Energistyrelsens samfundsøkonomiske vejledning. Ændringerne omfatter brændselsomkostninger og driftsomkostninger. Side 4/10

5 Med ændrede antagelser øges omkostningen ved biomasseanlægget til 1068 DKKm, hvilket medfører at forsyning fra AVA vil være mere end 100 DKKm billigere for samfundet end biomasseanlægget. Nedenfor uddybes vurderingen med en gennemgang af de antagelser, der vurderes at have betydning for resultatet, og som DONG Energy ikke finder tilstrækkeligt begrundet. Tilbagediskonteringstidspunktet og anvendt prisniveau Ved gennemgang af beregningerne er det konstateret, at der anvendes forskellige tilbagediskonteringstidspunkter for forskellige poster. I VPÅ alternativet diskonteres driftsomkostninger tilbage til 2016, hvorimod investeringen kun diskonteres tilbage til Det samme er gældende for projektforslaget Biomasse fjv. Anlæg 30 MW. For at gøre betalinger, der falder på forskellige tidspunkter, sammenlignelige anvendes tilbagediskontering. Således tages der hensyn til, at et aktuelt beløb skal tillægges renter ved sammenligningen af et fremtidig beløb. Derfor bør alle betalinger tilbagediskonteres til samme tidspunkt, så de kan sammenstilles. Ved at ændre tilbagediskonteringstidspunktet for investeringen for VPÅ alternativet resulterer dette i en NPV værdi på DKKm, hvilket er 12 DKKm lavere end angivet i rapporten. For projektforslaget Biomasse fjv. Anlæg 30 MW er NPV værdien 925 DKKm, svarende til en ændring på 6 DKKm. Hvad angår drifts- og vedligeholdelsesomkostninger anvendt i projektforslaget er der ikke angivet prisniveau. Når der sammenlignes med projektforslaget sendt til høring i december og nærværende projektforslag er der ingen ændring i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til trods for at projektforslaget fra december er angivet i 2013-priser og opdateret projektforslaget (juni høring) er angivet i 2014-priser. Endvidere er kilden til drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for projektforslaget 30 MW varmeanlæg angivet med et regnskabstal for 2011/2012 og dette tal er hellere ikke indekseret. Investeringen er ligeledes opgjort i 2013-priser og ikke indekseret. Generelt bør der ske en indeksering af tallene således at alle tal er i samme priser ellers er det ikke muligt at sammenligne disse. Beregningsforudsætninger vedr. VPÅ alternativet Nedenfor ses der specifikt på beregningsforudsætningerne vedr. VPÅ alternativet. Investeringer Hovedparten af de ekstra omkostninger, der er medtaget i de nye beregninger vedrører investeringer bl.a. til konvertering af Studstrupværket, reinvestering af Studstrupværket i 2032 og Aarhus Kommunes biomassefyrede kraftvarmeværk. Herudover er der medtaget årlige ekstra vedligeholdelsesomkostninger til Side 5/10

6 ledningsnettet mellem Studstrupværket og Hesselager samt en investering i renovering af transmissionsledningen mellem Hassellager og Stilling. Eftersom investeringerne i konverterting af Studstrupværket og Aarhus Kommunes biomassefyrede kraftvarmeværk allerede er besluttet og påbegyndt, må disse betragtes som sunk cost. Disse investeringer skal derfor ikke indgå i en samfundsøkonomisk beregning, da investeringerne ikke falder bort ved en investering i et rent varmeanlæg i Skanderborg. Ekskluderes investeringen på 160 DKKm af beregningen reduceres NPV med 180 DKKm til DKKm 1. Hvad angår transmissionsledningen fra Hassellager til Stilling bliver denne i dag ligeledes anvendt til transport af varme til Renosyd. AVA og Renosyd har kontraktmæssig aftale om varmeudveksling frem til 2028 gennem denne ledning, og kontrakten forventes uændret. Investering i denne ledning skal ikke medgå i samfundsøkonomien, da den ikke er påvirket i forhold til Skanderborg- Hørning projektet. Det samme angår de yderligere vedligeholdelsesomkostninger i transmissionsforbindelsen mellem Studstrupværket og Hesselager, som ligeledes er upåvirket af Skanderborg- Hørning projektet. Ekskluderes investeringen på 27,5 DKKm og vedligehold på årligt 2,5 DKKm reduceres NPV med i alt 71 DKKm til 943 DKKm. Virkningsgrad Generelt bliver virkningsgrader ikke behandlet ensartet for de forskellige løsninger. Således anvendes nominelle virkningsgrader for varmekedlerne, og der er således ikke taget højde for svind, utætheder, uoptimal drift, osv. Virkningsgraden anvendt for VPÅ-alternativet er derimod forventede realiserede, og endvidere stemmer de ikke overens med DONG Energys egne forventning til virkningsgrader. I tabellen nedenfor er indsat nominelle virkningsgrader for Studstrupværket. Hvis der beregningerne for VPÅalternativet anvendes den nominelle virkningsgrad, vil dette resultere i en reduceret NPV på 32 DKKm til i alt 911 DKKm. VPÅ (Studstrupværket) Forslået biomasseværk Virkningsgrad Projektforslag DONG Energy 1 Projektforslag ENS (nominelle) El 27,8 pct. 30 pct. Varme 53,2 pct. 57 pct. 107,9 pct Der er taget højde for tilbagediskonteringen i NPV værdiden, således at alle tal er diskonteret tilbage til 2016 endvidere korrigeres investeringen med nettoafgiftsfaktoren NPV-værdien af en reduceret investering på 160 DKKm er derfor 180 DKKm Side 6/10

7 Note 1: Nominel virkningsgrad for Studstrupværket 2 Beregningsforudsætninger vedr. projektforslag 30 MW varmeanlæg Nedenfor ses der specifikt på beregningsforudsætningerne vedr. projektforslaget 30 MW biomassefyret varmeanlæg. Brændselspris på flis I projektet anvendes brændselspriser, der er 15 pct. lavere end Energistyrelsens brændselsprisforudsætninger, mens der for VPÅ-alternativet anvendes Energistyrelsens beregningsforudsætninger. DONG Energy mener at dette er inkonsistent og vurderer endvidere at en prisreduktion på 15 pct. som følge af anvendelsen af våd flis er optimistisk. DONG Energy har analyseret mulighed på egne værker, og har her vurderet, at en besparelse vil ligger væsentligt lavere. Som udgang bør brændselsprisen fra Energistyrelsen anvendes til vurdering af samfundsøkonomien, da det er tvivlsom hvilken besparelse der kan opnås. Der er ikke et etableret marked for dette brændsel, og derfor stor usikkerhed omkring priserne. Ved anvendelse af Energistyrelsens beregningsforudsætninger for flis vil Projektforslaget Biomasse fjv. Anlæg 30 MW forøge omkostningen med 80 DKKm, hvilket resulterer i en nutidsværdi på DKKm 3. El til egetforbrug og drifts- og vedligeholdelse Der indgår ikke omkostninger til egetforbrug af el på biomasseanlægget. En varmekedel har endvidere et ikke ubetydelig eget forbrug af el til blæsere, pumper, transportbånd, mv. Dette elforbrug skal købes på elnettet, hvilket betyder, at der skal betales elpris, nettariffer, afgifter og PSO og er en ikke ubetydelig udgift i forhold til projektet. Omkostningen vurderes at være omkring 2 DKKm årligt. Faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 1,3 DKKm vurderes af DONG Energy at være i den lave ende. Det er uklart hvorfor det nye anlæg forventes at have markant lavere faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger end de nuværende træflisfyrede kedler. Ved gennemgang af regnskabet for 2013/2014 er produktionsomkostningerne vedr. løn angivet til ca. 3,3 DKKm for nuværende varmeanlæg (~2 DKKm højere end antaget). En øgning af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne med 4 DKKm årligt (2 DKKm vedr. elegetforbruget og 2 DKKm vedr. øget drifts- og vedligeholdelsesomkostninger) medfører en forøgelse af NPV med 64 DKKm resulterede i en NPV værdi på DKKm 4. 2 De realiserede virkningsgrader på Studstrupværker er også højere end de antagne i projektforslaget. Af kommercielle hensyn er de ikke vist her. 3 Der er taget højde for tilbagediskonteringen, således at alle tal er diskonteret tilbage til Opgørelsen af NPV er inklusiv forøgelse af brændselsprisen og tilretning af tilbagediskonteringstidspunktet, hvor den isolerede effekt for øgning af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er 64 DKKm. Side 7/10

8 Øvrige kommentarer der ikke er foretaget opdaterede beregninger af Anlægsomkostninger I projektforslaget for nyt biomassefyret fjernvarmeanlæg fra december i afsnit projekt, er angivet et overslag for anlægsomkostningerne - Overslag over anlægsomkostninger er forudsat at anlægget opføres i perioden Der er behov for et opdateret overslag over anlægsomkostningerne, da disse tal må være forældet. Reinvestering i 2032 Projektet er beregnet over en løbetid på 20 år. Da levetidsforlængelsen af Studstrupværket udløber før dette indgår en reinvestering i 2032 på 1300 DKKm, svarende til 80 DKKm til Skanderborg-Hørning. Beregningsmæssigt er denne metode konsistent med Energistyrelsens anbefalinger, men givet usikkerheden om hvad der i 2032 vil erstatte den nuværende varmeproduktion og hvad denne løsning i så fald vil koste, må dette beløb forventes at være behæftet med betydelig usikkerhed. Ønskes at reducere usikkerheden af resultatet kunne overvejes at forkorte perioden for begge projekter til eksempelvis år 2031, hvorfor der ikke behøves at gøres antagelser om reinvestering i 2032, men at der i stedet indgår en skrapværdi for biomasseanlægget i Forudsætninger Generelt er der et behov for opdaterede forudsætninger, idet flere af forudsætningerne er baseret på 2011/2012 regnskab. På nuværende tidspunkt må det være muligt med opdaterede forudsætninger baseret på nyere tal. Endvidere bør der ske en fremskrivning af tal til 2014-priser, og ikke bibeholde omkostningen fra regnskabet 2011/2012 CO 2-pris CO2-kvote prisen stemmer ikke overens med Energistyrelsens gældende beregningsforudsætninger fra Der er i analysen anvendt en højere CO2- kvotepris end middelskøn fra Energistyrelsens beregningsforudsætninger, der må betragtes som udgangspunkt for beregningen af samfundsøkonomien. Dette påvirker de cases der anvender fossile brændsler negativt, herunder VPÅ alternativet, da der anvendes gasolie kedler som spidslast i denne case. Energistyrelsen 2014-Kr./Ton 2014-Kr./Ton 2014-Kr./Ton Lavt skøn Middelskøn Højt skøn Projektforslag (2014-priser) kr./ton Side 8/10

9 NA 1 NA 1 NA Note 1: Energistyrelsen angiver kun beregningsforudsætninger indtil 2035 Varmepris angivet i projektforslaget Hvad angår varmeprisen for SSV angivet i projektforslaget (s.2) til 388 DKK/MWh kan DONG Energy ikke genkende dette prisniveau. Ifølge oplysninger fra AVA er Skanderborg-Hørning fjernvarme blevet tilbudt varme til en pris lavere end 388 DKK/MWh. Endvidere er det uklart hvordan denne pris indgår i beregningerne. Angående Projektbekendtgørelsens fortsatte fremme af kraftvarme Som ejer af det centrale kraftvarmeværk, der i dag forsyner Aarhus og omegn med varme, finder DONG Energy det afgørende, at investeringer i ny produktionskapacitet ses i lyset af den omstilling, der er i gang i det danske energisystem. Det er afgørende for samfundsøkonomien, at el- og varmeforsyningsloven underbygger hinanden og i fælleskab giver aktører incitament til at følge prioriteringer fastlagt i den nationale klima- og energipolitik. Kun herved kan sikres en omkostningseffektiv energiforsyning i fremtidens omstillede energisystem. DONG Energy ser projektbekendtgørelsen som et afgørende instrument til at sikre en samfundsøkonomisk grøn omstilling af det danske energisystem. Som byggesten i den strategiske energiplanlægning kan projektbekendtgørelsen komme til at understøtte energiaftalens fokus på at forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser. Ny kapacitet i energisektoren står til rådighed for energisystemet i mange år, og det skal sikres, at de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige investeringer fremmes. Samproduktion mellem el og varme er et bærende princip i den danske energipolitik, og princippet bør fastholdes fremadrettet for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer. Samproduktionsfordelen mellem el- og varmeproduktion vil gå tabt for den varmeproduktion, der alternativt produceres ved ren varmeproduktion, og den fortrængte elproduktion vil skulle produceres Side 9/10

10 på marginale anlæg. I det nordiske elmarked er marginale anlæg typisk kulkondens i eller uden for Danmark. Det fremgår af Varmeforsyningslovens 1 og Projektbekendtgørelsens 6, at et af de overordnede formål er at fremme effektiv samproduktion af el og varme. Energiaftalen fra februar 2012 understøtter projektbekendtgørelsens formål, idet levetidsforlængelse, og heraf bevarelse af en stor kapacitet til kraftvarmeproduktion fra centrale kraftvarmeværker, fremmes gennem biomassekonverteringer af disse værker. De nuværende regulatoriske rammer for varmeproduktion gør det økonomisk attraktivt at øge den rene varmeproduktion og derfor at reducere kraftvarmeandelen i fjernvarmeforsyningen. Projektbekendtgørelsens 13 begrænser muligheden for at udnytte varmebegunstigelsen ved at begrænse etablering af rene varmeproduktionsenheder i centrale varmeområder, og ved at beskrive, at ny kraftvarmekapacitet skal være samfundsøkonomisk og energimæssigt fordelagtigt, jf. 26 i bekendtgørelsen. Pga. de gunstige rammer for varmeproduktion udfordres 13 og 26 løbende i forslag til nye forsyningsprojekter. Omvendt øger biomassekonverteringerne af de centrale kraftvarmeværker, og nuværende prisforhold på det nordiske elmarked, de centrale kraftvarmeværkers økonomiske afhængighed af varmemarkedet og derfor betydningen af begrænsningen i 13 og 26. Endelig bør beslutning om nyetablering af varmeproduktionskapacitet i Danmark også ses i lyset af de med Energiaftalen gennemførte analyser, der konkluderede at de centrale områder gerne skal omstilles via anvendelse af biomasse til kraftvarmeproduktion. Det er vigtigt, at dette pres ikke fører til investeringer, der ikke understøtter den grønne omstilling af det samlede danske energisystem, og derfor at nye varmeprojekter ses i sammenhæng med den samlede nationale energiplanlægning. Investeringer i nye ufleksible varmeproducerende enheder understøtter ikke det samlede energisystem. DONG Energy mener derfor, at hensynet til fortsat eksistens af fleksibel elproduktionskapacitet og kraftvarmeproduktion er et validt argument for ikke at godkende etablering af et rent varmeanlæg i Skanderborg. Såfremt I har behov for yderligere bemærkninger eller forklaring, er I meget velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen DONG Energy Lars Hansen Senior Manager, Thermal Power Heat Sales Side 10/10

11 Skanderborg Kommune Staben for Kultur, Borger og Planlægning Att: Klimakoordinator, Susanne Skårup DONG Energy A/S Nesa Allé Gentofte Danmark Tlf Fax Bemærkninger til projektforslag for nyt 30 MW biomassefyret fjernvarmeværk CVR-nr DONG Energy takker for muligheden for at kommentere projektforslaget fra Skanderborg-Hørning Fjernvarme. DONG Energy mener ikke, at kommunen kan godkende Skanderborg-Hørning Fjernvarmes projekt, idet projektet kræver dispensation for 13 i projektbekendtgørelsen, da anlægget vil levere varme til et fjernvarmenet, der forsynes fra et centralt kraftvarmeanlæg. 3. december 2014 lrhan@dongenergy.dk Tlf Endvidere mener DONG Energy, at der i den samfundsøkonomiske beregning er anvendt en række antagelser, der ikke er konsistente, hvilket skaber tvivl om korrektheden af den samfundsøkonomiske konklusion. Nedenfor uddybes begrundelsen for at antage, at Skanderborg Hørning er omfattet af 13 og efterfølgende uddybes antagelserne i den samfundsøkonomiske beregning. Angående kraftvarmekravet Efter DONG Energys opfattelse er Skanderborg en del af transmissionsnettet, der forsynes fra Studstrupværket, og Skanderborg-Hørning fjernvarmeområde er således omfattet af de krav, der stilles til etablering af ny kapacitet i centrale områder. Skanderborg aftager varme fra AVA i fyringssæsonen. Anlægget i Skanderborg vil således fortrænge varmeproduktion fra det eksisterende centrale kraftværk, Studstrupværket, og får betydning for den fremtidige udnyttelse af kraftværket efter ombygning fra kul til biomasse. DONG Energy er derfor af den klare overbevisning, at en eventuel godkendelse af projektet kræver dispensation fra Energistyrelsen, jf. 26 i Projektbekendtgørelsen, da etablering af et rent varmeproducerende anlæg i et centralt varmeområde strider imod Projektbekendtgørelsens 13. At transmissionsforbindelsen afbrydes til det centrale område ændrer efter DONG Energys forståelse ikke kravet, idet dette vil få samme betydning for varmeforsyningen fra det centrale værk, som hvis ledningen bibeholdes. Kraftvarmekravet er ifølge projektbekendtgørelsen ikke afhængigt af, hvorvidt der foreligger en gældende varmekontrakt. Det afgørende er, om området Side 1/6 Hovedkontor: Kraftværksvej Fredericia, Danmark

12 forsynes fra et net, der er tilkoblet et centralt kraftvarmeværk, hvilket ikke kan udelukkes for Skanderborg. Jf. også vedhæftede udtalelse fra Energistyrelsen. I maj 2014 indgik AffaldVarmeAarhus (AVA) og DONG Energy en 16-årig aftale om levering af varme fra Studstrupværket til AVAs net for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2030, og der er derfor sikkerhed om priserne fra varmeleverancen i det centrale fjernvarmenet, som Skanderborg er tilknyttet. Ang. dispensation fra 2003 Skanderborg-Hørning fik i 2003 dispensation til at etablere et biomassefyret anlæg, ud fra den begrundelse at transmissionsledningen til det centrale område var i så dårlig stand, at der var påkrævet fornyelse. Jf. Energistyrelsens udtalelse fra maj 2013 vidste denne forudsætning sig ikke at holde, da ledningen stadig er i brug. DONG Energy mener, at en gennemførelse af projektforslaget vil betyde, at varmen vil løbe fra Skanderborg til AVAs område og fortrænge varmeproduktion fra Studstrupværket. Skanderborg-Hørnings plan om etablering af et flisfyret varmeværk i Skanderborg vil derfor fortrænge biomassebaseret kraftvarme med ren varmeproduktion baseret på biomasse. Samproduktionsfordelen mellem elog varmeproduktion vil gå tabt for den varmeproduktion, der i givet fald vil blive produceret som ren varmeproduktion i Skanderborg, og den fortrængte elproduktion fra kraftvarmeproduktion vil skulle produceres på andre marginale anlæg. I det nordiske elmarked er marginale anlæg typisk kulkondens i eller uden for Danmark. Et rent varmeanlæg i Skanderborg vil ikke reducere investeringerne i konvertering af Studstrupværket eller Aarhus Kommunes planlagte investeringer i et biomassefyret kraftvarmeværk. Investeringen i et rent varmeproducerende varmeværk i Skanderborg vil derfor være en overinvestering, der ikke kan begrundes i forhold til varmebehovet. Således bør projektet ikke godkendes, så længe samproduktion af el og varme er det bærende princip i den danske energipolitik, hvor fjernvarme fra kraftvarme kan leveres til rimelige priser og samtidig bidrage positivt til det samlede energisystem, herunder bidrage til at begrænse bruttoenergiforbruget. Konkrete bemærkninger til ansøgningen Samfundsøkonomisk resultat Det bemærkes, at der ikke er markant forskel på de samfundsøkonomiske resultater beregnet for de opstillede alternativer. Herunder kan fremhæves, at forsyning fra Studstrupværket via AVA (alternativet benævnet VPÅ i projektforslaget) vurderes til en samfundsøkonomisk omkostning på mio. kr. over 20 år, mens det forslåede biomasseprojekt vurderes til en omkostning på 989 mio. kr. En mindre afvigelse i antagelser, kan derfor ændre resultatet til modsat retning. Herunder angiver følsomhedsberegningen på side 34, at en forøgelse af brændselsprisen i projektforslaget på 20 pct. medfører en Side 2/6

13 nutidsværdi på mio. kr., hvilket er højere end værdien for Alternativ VPÅ. Givet usikkerheden omkring brændselsprisen på projektforslaget betyder dette, at resultaterne ligger meget tæt. Endvidere er der foretaget en række antagelser, der stiller VPÅ-alternativet dårligere end projektforslaget. DONG Energy vil derfor ikke udelukke, at en mere objektiv analyse vil medføre, at VPÅ-alternativet, og derfor levering af varme fra Studstrupværket, viser sig at være det samfundsøkonomisk mest rentable projekt. Nedenfor fremhæves en række antagelser, der vurderes at have betydning for resultatet, og som DONG Energy ikke umiddelbart finder entydigt begrundet. CO 2 -pris CO 2 -kvote prisen stemmer ikke overens med Energistyrelsens gældende beregningsforudsætninger fra Der er i analysen anvendt en højere CO 2 - kvotepris, hvilket påvirker VPÅ alternativet negativt, pga. anvendelse af gasolie kedler som spidslast i denne case. Energistyrelsen Projektforslag 2011-Kr./Ton 2013-kr/Ton 1 (??-priser) Note 1: Jf. Energistyrelsen skal anvendes en omregningsfaktor på 1,033 for at omregne fra 2011 til 2013-priser Note 2: Generelt er det uklart hvilke prisniveauer, der er vist i projektforslaget. Side 3/6

14 Brændselspris på flis Skanderborg-Hørning antager, at anlægget vil kunne indkøbe flis 15 pct. billigere end Energistyrelsens beregningsforudsætninger, idet det kan anvendes vådt. Prisreduktionen virker dog meget optimistisk. DONG Energy har analyseret mulighed på egne værker, og har her vurderet, at en besparelse vil ligge væsentligt lavere. Virkningsgrader Generelt bliver virkningsgrader ikke behandlet ensartet for de forskellige løsninger. Således anvendes nominelle virkningsgrader for varmekedlerne, og der er således ikke taget højde for svind, utætheder, uoptimal drift, osv. Virkningsgraderne anvendt for VPÅ-alternativet er derimod forventede realiserede, og endvidere stemmer de ikke overens med DONG Energys egne forventninger til virkningsgraderne. I tabellen nedenfor er indsat nominelle virkningsgrader for Studstrupværket. For fliskraftvarme-alternativet stemmer virkningsgraderne ikke med Energistyrelsens teknologiantagelser, jf. også tabellen. VPÅ (Studstrupværket) Ny kraftvarmekapacitet (flis) Forslået biomasseværk Virkningsgrad Projektforslag DONG Projekt- ENS Projekt- ENS Energy 1 forslag forslag El 27,8 pct. 30 pct pct pct. 107,9 pct. 108 pct. Varme 53,2 pct. 57 pct. 86,3 pct. 77 pct. Note 1: Nominel virkningsgrad for Studstrupværket 1 Egetforbrug af el En varmekedel har et ikke ubetydelig eget forbrug af el til blæser, pumper, transportbånd, osv. Dette elforbrug skal købes på elnettet, hvilket betyder, at der skal betales nettariffer, afgifter og PSO. Hvilket ikke er en ubetydelig udgift i forhold til projektet. Denne omkostning er ikke medtaget i den økonomiske sammenligning, og dette vil være en væsentlig omkostning for et varmeværk sammenlignet med et kraftvarmeværk, der selv leverer egetforbruget af el. Øvrige kommentarer Alternativ VPÅ er ikke konsistent med i beregningerne I afsnit projekt er givet et overslag for anlægsomkostningerne - Overslag over anlægsomkostninger er forudsat at anlægget opføres i perioden Der er behov for et opdateret overslag over anlægsomkostningerne Afsnit 3 Sammenstilling af samfundsøkonomiske resultater: Brændselsforbrug sammenligning: Her sammenlignes de forskellige alternativers brændselsforbrug. I sammenligningen kan man ikke se 1 De realiserede virkningsgrader på Studstrupværker er også højere end de antagne i projektforslaget. Af kommercielle hensyn er de ikke vist her. Side 4/6

15 brændselsforbruget til varme i de enkelte cases og dermed ikke sammenligne den brændselsmængde, der er brugt til at producere varmen. Tabellen er udtryk for brændselsforbrug for både el og varme på nogle anlæg holdt op imod projektforslaget, der er rent varmeproducerende. Det er uklart hvad budskabet i denne tabel er. Fortegnsfejl i tabellen på side 23. Det er uklart, hvad følsomhedsberegningerne viser. Jf. afsnit 4.1 Beregningsmetode kan resultatet i projektbeskrivelsen kun anvendes til at sammenligne Referencen og Projektet. Der er et behov for at gennemføre beregninger således at projektet kan sammenligenes med VPÅ-alternativet Baseret på ovenstående mener DONG Energy ikke, at det kan udelukkes, at en forsyning fra Studstrupværket (VPÅ-alternativet) vil være samfundsøkonomisk mere rentabelt end etablering af et rent biomassefyret anlæg i Skanderborg. Hertil kommer, at dette projekt ikke vil være i strid med 13 i projektbekendtgørelsen. Angående Projektbekendtgørelsens fortsatte fremme af kraftvarme Som ejer af det centrale kraftvarmeværk, der i dag forsyner Aarhus og omegn med varme, finder DONG Energy det afgørende, at investeringer i ny produktionskapacitet ses i lyset af den omstilling, der er i gang i det danske energisystem. Det er afgørende for samfundsøkonomien, at el- og varmeforsyningsloven underbygger hinanden og i fælleskab giver aktører incitament til at følge prioriteringer fastlagt i den nationale klima- og energipolitik. Kun herved kan sikres en omkostningseffektiv energiforsyning i fremtidens omstillede energisystem. DONG Energy ser projektbekendtgørelsen som et afgørende instrument til at sikre en samfundsøkonomisk grøn omstilling af det danske energisystem. Som byggesten i den strategiske energiplanlægning kan projektbekendtgørelsen komme til at understøtte energiaftalens fokus på at forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser. Ny kapacitet i energisektoren står til rådighed for energisystemet i mange år, og det skal sikres, at de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige investeringer fremmes. Samproduktion mellem el og varme er et bærende princip i den danske energipolitik, og princippet bør fastholdes fremadrettet for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer. Samproduktionsfordelen mellem el- og varmeproduktion vil gå tabt for den varmeproduktion, der alternativt produceres ved ren varmeproduktion, og den fortrængte elproduktion vil skulle produceres på marginale anlæg. I det nordiske elmarked er marginale anlæg typisk kulkondens i eller uden for Danmark. Det fremgår af Varmeforsyningslovens 1 og Projektbekendtgørelsens 6, at et af de overordnede formål er at fremme effektiv samproduktion af el og varme. Energiaftalen fra februar 2012 understøtter projektbekendtgørelsens formål, idet Side 5/6

16 levetidsforlængelse, og heraf bevarelse af en stor kapacitet til kraftvarmeproduktion fra centrale kraftvarmeværker, fremmes gennem biomassekonverteringer af disse værker. De nuværende regulatoriske rammer for varmeproduktion gør det økonomisk attraktivt at øge den rene varmeproduktion og derfor at reducere kraftvarmeandelen i fjernvarmeforsyningen. Projektbekendtgørelsens 11 begrænser muligheden for at udnytte varmebegunstigelsen ved at begrænse etablering af rene varmeproduktionsenheder i centrale varmeområder, og ved at beskrive, at ny kraftvarmekapacitet skal være samfundsøkonomisk og energimæssigt fordelagtigt, jf. 26 i bekendtgørelsen. Pga. de gunstige rammer for varmeproduktion udfordres 11 og 26 løbende i forslag til nye forsyningsprojekter. Omvendt øger biomassekonverteringerne af de centrale kraftvarmeværker, og nuværende prisforhold på det nordiske elmarked, de centrale kraftvarmeværkers økonomiske afhængighed af varmemarkedet og derfor betydningen af begrænsningen i 11 og 26. Endelig bør beslutning om nyetablering af varmeproduktionskapacitet i Danmark også ses i lyset af de med Energiaftalen gennemførte analyser, der konkluderede at de centrale områder gerne skal omstilles via anvendelse af biomasse til kraftvarmeproduktion. Det er vigtigt, at dette pres ikke fører til investeringer, der ikke understøtter den grønne omstilling af det samlede danske energisystem, og derfor at nye varmeprojekter ses i sammenhæng med den samlede nationale energiplanlægning. Investeringer i nye ufleksible varmeproducerende enheder understøtter ikke det samlede energisystem. DONG Energy mener derfor, at hensynet til fortsat eksistens af fleksibel elproduktionskapacitet og kraftvarmeproduktion er et validt argument for ikke at godkende etablering af et rent varmeanlæg i Skanderborg. Såfremt I har behov for yderligere bemærkninger eller forklaring, er I meget velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen DONG Energy Lars Hansen Senior Manager, Thermal Power Heat Sales Side 6/6

17

18

19