Referat af møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social

Transkript

1 Psykiatri og Social Administrationen HR og Uddannelse Tingvej 15 A, 2. sal Postboks 36 DK-8800 Viborg Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Referat af møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social onsdag den 22. februar 2012 i Regionshuset Viborg Til stede: Gert Pilgaard, Bent Lykke Sørensen, Mats Sommer, Per Jørgensen, Claus Graversen, Charlotte Josefsen, Søren Johnsen, Knud Byskov, Janne Matinussen, Susanne Rasmussen, Kirsten Abelskov, Helle Odde Poulsen, Kirsten Krogh, Bente Kirketerp, Hans Salling Petersen (Suppleant for Signe Dolmer), Kirsten Bach Jensen, Karin Bonde Jessen, Jan Otkjær, Henrik Ørskov Larsen, Susanne Falkenberg Rasmussen, Hanne Elkjær, Kirsten K. Larsen, Jesper Priskorn, Jens Jakobsen, Brian Christensen (Suppleant for Helene Lynøe), Hanne Duegaard, Irene Christensen, Jette Sandal, Annette Hemmingsen, Bodil Buus Eriksen (Suppleant for Jens Boe Krag), Anne Mæng, Jette Marie Lund og Peter Løvbjerg Christensen (ref.) Ikke til stede/afbud: Heinz Jacob, Jens Buchhave, Poul Erik Buchholtz Hansen, Yrsa Bro Pedersen, Signe Dolmer, Helene Lynøe og Jens Boe Krag. Dato: 21. marts 2012 Sagsbehandler: Peter Løvbjerg Christensen Peter.loevbjerg@ps.rm.dk Tel Sagsnr Side 1 Til orientering er der sket følgende ændringer af sammensætningen af Hoved- MEDudvalget siden HMU mødet den 14. december 2011: Annette Hemmingsen LO/3F er indtrådt i udvalget i stedet for Ulrik Christian Kornum LO/3F, og ledende overlæge Poul Erik Buchholtz har orlov fra udvalget i det næste ½ år. Referat: Mødet blev indledt med et minut stilhed til ære for pædagog Judy Meiniche Simonsen, der under tragiske omstændigheder blev dræbt i forbindelse med udførelsen af sit arbejde på Blåkærgård. Rækkefølgen i dagsordens punkter blev ændret ved mødets start, og mødet indledtes med dagsordenens punkt Opfølgning på Blåkærgårdsagen Gert Pilgaard orienterede om sagen, og herunder at der er igangsat en kerneårsagsanalyse. Der arbejdes på, at der kommer nogle ude fra, som skal hjælpe med at lave analysen. Både Ombudsmanden og Arbejdstilsynet har gennemført tilsyn på Blåkærgård inden for det sidste års tid, og der var ikke alvorlige påtaler i deres rapporter. I forbindelse med den store interesse fra pressen, har det været vanskeligt for ledelsen at forklare de forskellige driftsmæssige vilkår for henholdsvis socialpsykiatrien og henholdsvis psykiatrien.

2 Ledelsen har drøftet sikkerheden med tillidsrepræsentanterne på Blåkærgård og et af forslagene er, at der afholdes en konference om dette emne for medarbejdere i socialpsykiatrien og psykiatrien. En særlig problemstilling er, at nogle medarbejdere på Blåkærgård er kommet ind i overvejelser, om de kan blive ved med at arbejde med den målgruppe, de arbejder med. De vil få hjælp til denne afklaring, hvis de bliver i tvivl om dette, og om nødvendigt vil de få hjælp til en omplacering. Herefter blev der fremført en række bemærkninger fra udvalget medlemmer vedrørende sagen: Bent Lykke Sørensen gjorde opmærksom på, at det erfaringsmæssigt er vanskeligt hele tiden at have den samme opmærksomhed på sikkerheden, og det gælder både på psykiatriske afdelinger og sociale tilbud. Det er en betydelig udfordring, at holde en balance omkring det at have fokus på sikkerheden i hverdagen. Henrik Ørskov sagde, at det er vigtigt i forhold til sikkerheden på arbejdspladserne, at være opmærksom på, at der ansættes fagligt uddannede medarbejdere på alle arbejdspladerne i Psykiatri og Social. Per Jørgensen sagde, at en af de eftertanker psykiatri og socialledelsen har gjort sig er, at det var godt, at ingen af medarbejderne internt fra benyttede situationen til at tage eventuelle problemstillinger op i medierne. Det tjener alle til ærer, at der ikke var nogle fra organisationen, der slog plat på situationen, hvor vi havde mistet en kollega under tragiske omstændigheder. Irene Christensen gav udtryk for, at det var godt at psykiatri og socialledelsen stod frem både i medierne og på intranettet. Annette Hemmingsen sagde, at man på Psykiatrisk Afdeling i Viborg har indført redskabet risikovurdering, som er udviklet i Risskov. Det er muligvis et redskab, som det skal overvej at brede ud til større kreds af arbejdspladser i Psykiatri og Social. Kirsten Krog sagde, at en af de udfordringer vi står over for er ikke at gå i panik og stramme alle steder i vores regelsæt vedrørende vores aktivitet. Det er vigtigt ikke at tro, at vi kan skabe større sikkerhed ved et strammere regelsæt. Vi skal fastholde de enkelte medarbejderes vurdering, som en vigtig faktor i forhold til sikkerheden. Janne Martinussen gjorde opmærksom på, at der er stor faglighed på de sociale tilbud, og der er i personalet stor opmærksomhed på, hvornår det er det sociale, der skal være i fokus i forhold til brugerne, og hvornår det er de psykiatriske, der er fokus på. Det må ikke være relationerne mellem medarbejderne og brugeren, der er fokus på, det skal være fagligheden, der er udgangspunktet. Desuden drøftedes mulighederne for at anvende forskellige tekniske redskaber eksempelvis overfaldsalarmer, GPS søgere på både biler og personer kan medvirke til at forøge sikkerheden. Side 2

3 Henrik Ørskov gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at Center- MEDudvalget for Voksensocial bliver samlet, så dette forum, får mulighed for at blive informeret og drøfte sagen. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 2. Endelig godkendelse af referat af det ordinære møde i Hoved- MEDudvalget for Psykiatri og Social den 14. december 2011 Fra medarbejderside blev der spurgt om, hvilke uddannelser er omfattet af begrebet EUD elever, som er nævnt under referatets punkt 5. Henvendelse fra CBUS CMU om finansiering af udgifterne til ekstraordinære prkatikpladser. EUD elever er elever på erhvervsuddannelser, der på Undervisnings Ministeriets hjemmeside er beskrevet som følger: En erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse, og det meste af den foregår i en praktikvirksomhed som for eksempel en større industrivirksomhed, et værksted, et køkken eller en butik. Den teoretiske del af uddannelsen foregår enten på en erhvervsskole, som kan være en handelsskole, en teknisk skole og et AMU-center, eller på en landbrugsskole eller en social- og sundhedsskole. Der findes 110 uddannelser med 308 trin eller specialer inden for områder som: teknik, mekanik, byggeri, jordbrug, planter, dyr, levnedsmidler, mode, handel og service. De 47 ekstraordinære praktikpladser i Psykiatri og Social vil eksempelvis være til lægesekretærelever, kontorelever, ernæringsassistentelever og serviceassistentelever. Erhvervsuddannelserne omfatter også social- og sundhedsassistentelever og pædagogiskassistentelever fra social- og sundhedsskolerne, men disse elever er omfattet af andre aftaler om praktikpladser. Referatet blev med denne oplysning godkendt. 3. Godkendelse af referat af ekstraordinært møde i Hoved- MEDudvalget for Psykiatri og Social den 18. januar 2012 Referatet blev godkendt. 4. Opfølgning på Blåkærgårdsagen Se ovenfor. 5. Tema om økonomi og budget 2013 Gert Pilgaard sagde indledningsvis, at Hoved-MEDudvalget på årets første møde i de sidste to år har drøftede det kommende års budget med henblik på at formulere emner til et ønskekatalog til politikkerne. Det vurderes, at det ikke bliver muligt at fremsende et ønskekatalog om næste års budget i indeværende år. Gert Pilgaard sagde også, at der formentlig ikke kommer flere penge til psykiatrien. Det kan dog vise sig at være en fejlantagelse, idet Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal se på psykiatrien. Der er dog nogle væsentlige problemstillinger vedrørende økonomien både på socialområdet og på psykiatriområdet, som vi kommer til at forholde os til i den kommende tid: Vi ved, at der skal spare på socialområdet. Selv om hovedparten af besparelsen først skal være realiseret i 2014, vil der være brug for at begynde på overvejelserne om, hvordan besparelsen kan realiseres. Side 3

4 Vedrørende psykiatrien er situationen den, at der nu er overskud både på psykiatriens drift og hele sundhedsområdets, og det forventes ikke, at der kommer sparekrav. Det vi kan forvente er, at der kommer krav vedrørende aktiviteten på de psykiatriske afdelinger. Gert Pilgaard holdt herefter et oplæg om problemstillingerne henholdsvis på socialområdet og henholdsvis psykiatriområdet../. Vedhæftet følger, de slides Gert Pilgaard anvendte under oplægget. Drøftelserne foregik i 4 grupper, heraf 2 der drøftede psykiatriområdet og 2 der drøftede socialområdet, og efterfølgende blev bemærkninger fra grupperne samlet op i plenum. Gruppedrøftelserne tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Spørgsmål til drøftelse vedrørende socialområdet: Hvilke muligheder er der for at finde besparelserne på de sociale tilbud og institutioner i 2013 og 2014? Hvilke muligheder giver etableringen af specialområderne for at reducere udgifterne? Hvilke muligheder giver omstillingsplanen for at kunne tilgodese kommunernes efterspørgsel? Spørgsmål til drøftelse vedrørende psykiatriområdet: Hvilke initiativer kan fremme forøgelsen af aktiviteten i behandlingspsykiatrien? Skal der igangsættes yderligere regionale tiltag? Er der behov for omprioriteringer indenfor budgettets rammer? Bemærkninger vedrørende socialområdet: Det er ikke motiverne at skulle tale om besparelser på de sociale tilbud og institutioner i en situation, hvor flere tilbud og institutioner har underskud på driften. Der kunne iværksættes en brainstorm, med inddragelse af en bredere del af medarbejdergruppen fra de sociale institutioner og tilbud, vedrørende forslag til besparelsespotentialer. De nye specialcentre får nogle gode muligheder for, at der kan tænke udviklingsperspektiver, fordi der ledelsesmæssigt bliver mulighed for at prioritere ressourcer til at lave udviklingsinitiativer, der har et længere perspektiv. En mulighed er at udvikle VISO området. Der kan sættes fokus på fælles kompetenceudvikling for at blive mere fremtidssikret. Det oplev som værende vanskeligt at få formuleret fælles spareforslag på tværs af hele regions socialområde. Det rigtige sted at finde løsningerne er på de enkelte institutioner og tilbud og i lokal- MEDudvalgene. Bemærkninger vedrørende psykiatriområdet: Der er en generel accept af den præmis, vedrørende de økonomiske udfordringer på psykiatriområdet, som drøftelsen tager udgangspunkt i. At man har samme mål for alle forskellige områder på alle afdelingerne. At der bliver registreret på samme måde alle steder. Overveje mulighederne for at benytte overbookning af antallet af patienter i den ambulante psykiatri i større omfang. Side 4

5 Større individuel tilrettelæggelse i forhold til den tid, der skal sættes af til den enkelte patients med udgangspunkt i patienternes behov. Strammere arbejdstilrettelæggelse i klinikkerne. Undersøge om psykiatrien i Region Midtjylland løser opgaver, som egentlig skal løses af andre, med henblik på at kunne omprioritere ressourcer. Hvad betyder det for kulturen i afdelingerne, at man skal have lange patientforløb. Kan anvendelse af pakke forløb rationalisere ressourceforbruget? Se mere på, hvad indholdet af pakkerne er. Hvordan er journalforløbene? Hvad er varigheden af samtaler? Hvad er det vi udfordrer, hvis vi skal forøge aktiviteten? En analyse af arbejdsgangene i forbindelse med hjemmebesøg. Differentiere i hvad behandlingerne består i, i forhold til forskellige patientgrupper og enkelte patienter. En faglig ambition om at sikrer, at flere borgere modtager behandling i psykiatrien. 6. Tema om Rejseholdets iagttagelser vedrørende arbejdsmiljøet Gert Pilgaard hold indledningsvis et oplæg om de opmærksomhedspunkter, som opsamlingen fra rejseholdet møder på psykiatriske afdelinger og sociale tilbud../. Vedlagt følger slides fra Gert Pilgaard oplæg. Udvalget drøftede herefter nedenstående spørgsmål i 4 grupper, hvorefter gruppernes bemærkninger blev samlet op i plenum. Gruppedrøftelserne tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan håndterer vi balancen mellem opmærksomhed på hhv. de sygemeldte og de raske? Hvor åben er dialogen om sygdom/ tilstedeværelse? Hvordan undgår vi at diagnosticere hinanden (lægens opgave), men koncentrerer os om at håndtere evt. sygdom i forhold til medarbejderens arbejdssituation? Kan man uddanne sig til at være en dygtig medarbejder i Psykiatri og Social, eller kræves der særlige forudsætninger for at arbejde med mennesker med psykisk sygdom og sociale vanskeligheder? Er vi tilstrækkeligt opmærksomme på dette? Hvordan får vi taget hul på dialogen om krydsfeltet - på alle niveauer i vores organisation? Knud Byskov, fandt at der var et spørgsmål mere, som især gør sig gældende i socialområdet, som skulle indgå i drøftelserne: Hvordan håndterer vi det sygefravær, som opstår i forbindelse med omstillinger? Hvordan laver vi gode omstillinger og besparelser? Der var følgende tilbagemeldinger fra grupperne: Brug sygefraværspolitikken aktivt. Det er et godt redskab når sygefraværet skal håndteres konkret. Der skal sættes ind med oplysning om, at der er viden om, at det er godt at komme i hurtigt i gang på arbejdet igen, hvis man lider af en depression eller visse former for ryglidelser. Afholdelse af en fælles temadag for tillidsrepræsentanter og ledere om håndteringen af sygefravær i praksis med henblik på, at skabes fælles forståelse for, hvad der gavn bedst. Side 5

6 Sætte fokus på en mere professionel rekruttering af medarbejdere. Herunder benytte rekrutteringsredskaber, øvelse i at inddrage vigtige problemstilling og sikre tydelighed om, hvad man som medarbejder skal arbejde med. Vi skal være i dialog med de medarbejdere, som bliver tilbage, når der sker afskedigelser, med henblik på at de skal kunne håndtere at være sammen med de medarbejdere, som bliver afskediget. Sygefravær i forbindelse med afsked: Hvad er det for en værktøjskasse vi har, når vi skal gennemføre den gode afsked. Hvad er der brug for både at gøre/være opmærksom på før, under og efter med henblik på at undgå sygemeldinger. Opmærksomhed på hvad der er årsagerne til sygefraværet. Der er eksempelvis erfaringer med, at det mange steder er på grund af en brok kultur. Er der brug for nye initiativer på dette område? Det er vigtigt, at man kan se sine sygefraværsdata. Sygefraværsdata skal være tilgængelige opdelt efter den aktuelle organisation. Der er stadig afdelinger, der ikke kan se deres sygefravær i statistikkerne. Hvornår kan man møde på arbejde. Kan man gå på arbejde med en brækket arm? Opmærksomhed på at en midlertidig ændring af opgaver kan fremme tidligere tilbagevenden til arbejdet. Flytter det noget at tale om sygefraværet i LMU erne eller er der behov for, at det bliver drøftet på personalemøderne så alle bliver inddraget? Øv dage (politiet). Skal vi arbejde med denne individuelle vurdering af dagsformen i forhold til de aktuelle arbejdsmæssige ressourcer? Fokus på de personlige forudsætninger, man har som person, og skabe robusthed, som er funderet i faglighed, hos den enkelte medarbejder. Udforme et neutralt brætspil, som kan anvendes som grundlag for at drøftet dilemmaer osv. i forbindelse med sygefravær/tilstedeværelse, som vi står over for. Fokus på at får rekrutteret de rigtige medarbejdere. Vi er karakteriseret ved at være rummelige og forstående. Bruger vi prøvetiden aktivt i rekrutterings sammenhæng? Hvad er grundlaget for god ledelse i forbindelse med langtidssygefravær. God ledelse i forhold til trivsel og sygefravær. Forandringer: Ledelsernes tilstedeværelse og relationen mellem leder og medarbejder er i udvikling og herunder selvledelse og vurdering af hvornår selvledelse ikke er nok. Hvordan får man sagt ordentligt farvel til hinanden, når der skal reduceres. Det blev aftalt, at der skal skrives et brev ud til alle center- og lokal- MEDudvalgene med spørgsmål om, hvor langt de er kommet med at arbejde med de 2 arbejdsmiljøspor: Forebyggelse af vold og krydsfeltet mellem forventninger og ressourcer, med særligt fokus på det sidste af de 2 temaer. 7. Drøftelse af det psykiske arbejdsmiljø Drøftelsen af det psykiske arbejdsmiljø indgik i drøftelserne under dagsordenen punkt Orientering om omstillingsplanen for socialområdet Fra medarbejderside blev der gjort opmærksom på, at der er behov for at få afklaret, hvordan pårørende og forældre til brugere, børn og unge på tilbud og institutioner bliver orienteret om omstillingsplanen. Side 6

7 Charlotte Josefsen sagde at det overvejes nærmere. Der er en række institutioner, hvor der er pårørenderåd, og det skal overvejes hvordan disse sikres information. 9. Orientering om ansættelsesstoppet i forbindelse med omstillingsplanen for socialområdet Orientering blev taget til efterretning. 10. Arbejdet med ny psykiatriplan Psykiatri og socialledelsen orienterede om, at der er blevet indkaldt til og har været afholdt 3 arrangementer, som havde til formål at få indsamlet indput til arbejdet med den nye psykiatriplan. Der deltog i alt omkring 150 personer i de 3 møder. Materialet fra de 3 møder samles nu sammen. Dette arbejde varetages af den centrale stabsfunktion, som hedder Sundhedsplanlægning. Der stiles efter, at psykiatriplanen kommer til at bestå af en overordnet strategiplan og nogle mere specifikke planer for enkeltområder. 11. Politik for brug af billedmedier Der var enighed om, at der kan være et behov for en politik for brug af billedmedier, men at der ikke er brug for en særlig politik for Psykiatri og Social. Det blev derfor besluttet, at udvalget videresender brevet fra Lokal- MEDudvalget for Regionspsykiatri Silkeborg til Regions-MEDudvalget med en anmodning om, at det vurderes i RMU, om der er behov for, at der udarbejdes en fælles politik for brug af billedmedier i Region Midtjylland. 12. Orientering om afstigmatiserings kampagnen En af os. Claus Graversen orientering om projektet på mødet../. Vedlagt følger Claus Graversens oplæg. 13. Orientering om arbejdstilsynets aktuelle engagement i Psykiatri og Social Orienteringen blev taget til efterretning. 14. Eventuelt Ingen punkter. Side 7