U D K A S T. Kærlighedsmanualen. - fra tanke til handling. Nina Askov Charita Vegeberg Poulsen

Transkript

1 U D K A S T Kærlighedsmanualen - fra tanke til handling. Nina Askov Charita Vegeberg Poulsen

2 Nina Askov & Charita V Poulsen Kærlighedsmanualen - fra tanke til handling. 2013, Nina Askov & Charita V Poulsen ninaaskov@hotmail.com coach@charita.dk, Omslag: Illustrationer: Theo Askov 2

3 Tak til Coach & Psykoterapeutskolen for at stille en fantastisk uddannelse til rådighed. Uddannelsen har, for os begge betydet, at vi har fået redskaberne til at skabe det kærlighedsliv, vi drømte om. Redskaber vi i denne bog videreformidler, så andre kan få samme glæde af dem. Tak til vores mænd for støtte i den krævende proces, det er at skrive en bog. Tak for opbakning og gode ideer. Vi takker også hinanden for det gode samarbejde med gensidig inspiration, udfordring og støtte. 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 7 INDLEDNING DÅRLIGE ERFARINGER STRATEGIER FOR AT OVERLEVE VI LEVER I VORES EGEN VERDEN ROLLER I PARFORHOLD HVAD TÆNDER DIG AF? TEST DIG SELV DEN FØRSTE KÆRLIGHED MOBNING LAD DIG IKKE BEGRÆNSE AF GAMLE ERFARINGER DU MÅ ELSKE DIG SELV HVORDAN FLIRTER DU? TILLID FRIHEDEN LIGGER I VALGET AFTALER FÅR DET TIL AT FUNGERE TØR DU RISIKERE? DATING TAG ANSVAR I DIT LIV DESIGN DIN KÆRLIGHEDSPROCES CASE STORIES EPILOG INTERVIEWSTATISTIK LITTERATURLISTE INDIVIDUELLE FORLØB

6 6

7 Forord Det kræver mod at fortælle sin personlige historie, især hvis den indeholder sårbare og dårlige oplevelser. Dette mod har mere end 100 singler udvist ved at lade sig interviewe til vores projekt. Tusinde tak til jer, der stillede op til interview og så åbenhjertigt delte jeres historier med os. Uden jer havde vi ikke haft grundlag for at skrive denne bog, og uden jer, havde vi ikke så grundigt, fået testet vores teoretiske viden i praksis. Vi er blevet meget klogere på, hvilke forhindringer, der kan være i jagten på kærligheden. Vi har selv oplevet lange perioder som singler og erfaret, hvor frustrerende det kan være, når det er svært at finde kærligheden. Vi har begge taget uddannelser som coach & psykoterapeuter. Her har vi tilegnet os redskaber til selvransagelse og til at ændre gamle vaner. På denne baggrund lever vi begge i parforhold i dag, hvor kærligheden trives og blomstrer. Det er hovedsageligt den faglige viden og de redskaber, vi fik under vores uddannelse, krydret med viden og erfaringer fra vores øvrige uddannelser og jobs, vi giver videre. Vi håber at gøre en forskel for andre, der også leder efter kærligheden. I løbet af interviewene har vi følt os som detektiver i vores søgen efter sammenhænge, årsager og følelsesmæssige sabotører. Den viden vi har erhvervet undervejs i projektet, har suppeleret den faglige viden, vi havde i forvejen. Vi har fået gode eksempler og nye vinkler, som vi håber kan være til gavn for flere singler, der savner en at elske og blive elsket af. I bogen har vi ændret navnene på interviewpersonerne og på andre måder sløret deres identitet. Det har vi gjort for, at dem vi interviewede, kunne tale frit. Det har været vigtig for os at tydeliggøre pointer, derfor er interviewpersonernes fortællinger nogle gange justeret for tydelighedens skyld. Må I skabe kærlige og lykkelige liv. Nina & Charita 7

8 Indledning Hvorfor er jeg single? Det er der mange, der spørger sig selv om. Nogle mener, at det er et bevidst valg, og andre er bare så klar til en kæreste siger de. Tit er det et mysterium for både dem selv og deres omgivelser. De singler vi har mødt, er attraktive, har styr på deres liv, er intelligente, charmerende, positive og imødekommende. Det er altså ikke det, der er problemet. Mange har alligevel været single i årevis. Vi har interviewet mere end 100 singler ud fra et spørgeskema, vi udviklede til lejligheden. Vi ville finde ud af hvilke grunde, der kunne være til, at så mange er singler, når de gerne vil have en kæreste. Gennem interview, fik vi oplysninger om de interviewedes ønsker og forestillinger om parforhold, deres personlighed, deres opvækst med forældre og forældrenes prægning af deres senere kærlighedsliv, mobning, deres evne til at flirte og indgå i samspil med det modsatte (eller det samme) køn. Bogen her handler om, hvad vi opdagede af mønstre og andre forhindringer på vejen til kærligheden. Om at forelskelse handler mere om den forelskede selv og gentagelse af barndommens konflikter end et klart og realistisk billede af den elskede. Vi gennemgår de typiske forhindringer, vi er støt på og kommer med en faglig analyse af problemstillingerne. Vi ser på, hvad tidlige livserfaringer betyder for senere valg af partner og relationen til denne. Vi undersøger, hvilken indflydelse mobning i barndommen har på kærlighedslivet. Hvordan negative forestillinger om parforhold kan stå i vejen for at indgå i et. Undervejs bruger vi de interviewedes historier for at illustrere vores pointer. Sidst i bogen er to casestories. Vi har valgt to historier, hvor personerne i høj grad er blevet svigtet i deres barndom og det er tydeligt, hvor store konsekvenser det har for deres kærlighedsliv. Netop disse historier er valgt for at tydeliggøre bogens fokuspunkter. Hvis du er vant til at læse selvudviklingsbøger, er det muligt, at du ikke finder så mange overraskelser, i det du kommer til at læse. Du ved sandsynligvis allerede en del i teorien. Og det er også et ganske udmærket sted at starte. Men det vi vil med denne bog, er at sætte gang i ny handling. Bogen giver dig et overblik over, hvor dine problematikker ligger og hvordan de er opstået. Men først og fremmest giver den dig klare redskaber til at bryde modstandene og implementere ny adfærd. Det er altså på ingen måde nok blot at læse bogen, hvis du ønsker forandring i dit liv. Viden der ikke bliver brugt, er uden nytte. Det er ikke nok at vide, hvor dine hunde ligger begravet. Du er nødt til også at fatte om skovlen, grave dem op og fylde noget andet i hullerne. Du kan læse fra nu af og til dommedag, men hvis du ønsker forandring i dit liv, er du nødt til aktivt at bruge, det du læser. Det er først dér, at magien opstår og det er det, der gør denne bog anderledes. I praksis betyder det, at bogen er ment som en arbejdsbog og at der er en del spørgsmål, der gør det muligt at indkredse dine personlige problematikker. Gør dig selv den tjeneste at svare på dem skriftligt. Det er selve kortlægningen af hvor hundene ligger. Vi anbefaler derfor, at du læser bogen med blok og blyant eller anden notatmulighed ved din side. Dernæst vil der være træningsopgaver. Snyd ikke dig selv for dem! Hvis ikke hundene skal have lov til at ligge i jorden og forgifte alt omkring 8

9 sig, så er det nu, der skal handles og ikke bare læses og tænkes. Hvis det du har prøvet, indtil videre, ikke har fungeret, har du alt at vinde, intet at tabe ved at prøve noget nyt. Vores erfaring fra klienter og de af interviewpersonerne, der valgte at fortsætte i udviklingsforløb, er at det giver mere livskvalitet, når de gør noget andet, end det de plejer. 9

10 1. Dårlige erfaringer. Sanne er i dag 32 år og single. Da hun var barn flyttede hendes familie en del, og hun var derfor ofte den nye pige i klassen. I den forbindelse oplevede hun tit at blive holdt udenfor af de andre børn. For at undgå at blive holdt udenfor, begyndte Sanne at være opmærksom på de andre børns behov. Hun gjorde, hvad de havde lyst til, frem for hvad hun selv havde lyst til. Når jeg gør det, vil de andre børn kunne lide mig. tænkte hun. Når vi oplever noget ubehageligt, bliver den ubehagelige oplevelse lagret i hukommelsen sammen med alle de sanseindtryk, der er forbundet med hændelsen. Når vi senere får lignende sanseindtryk, tror vi, at vi er på vej til at gentage den dårlige oplevelse, og det har vi en naturlig uvilje i mod. Denne uvilje sætter gang i en strategi, der skal sikre, at det ubehagelige ikke gentager sig. Det vi taler om, er menneskets urbiologi. En biologi vi stadig bærer rundt på. Det er rigtig smart, at vi har en indbygget modvilje mod at gentage dårlige erfaringer. Det forhindrer os i at komme til skade, og sørger for, at vi overlever. Vi finder en måde at undgå de dårlige følelser på. Det er smart biologi. Sannes strategi var at dække kammeraternes behov, og det virkede efter hensigten. Men det er ikke altid hensigtsmæssigt. Hvis du for eksempel er blevet bidt af en hund som barn, vil din strategi nok være at gå i en stor bue udenom hunde og undgå at besøge folk, der har hund. Din strategi er at undgå. Hvad gør du, hvis du møder en mand/kvinde, som du falder for, men vedkommende har en hund? Du vil sikkert føle modvilje mod at tage hjem og besøge ham/hende, du vil måske finde på undskyldninger for, at I skal være hos dig. Det fungerer muligvis fint i starten, men i længden vil det udgøre et problem. Blot det faktum, at du må bruge en masse energi på at undgå hunden, gør noget ved forholdet til din kæreste. Det vil derfor være gavnligt, at du ser din frygt for hunde efter i sømmene, så du ikke er styret af den på tidspunkter, hvor det ikke er nødvendigt. Din nye kærestes hund er måske en rolig og kærlig hund, der ikke kunne gøre en flue fortræd, til forskel fra den bidske hund, der engang bed dig. Dine følelser kender bare ikke forskel på fortid og nutid. Du må bruge dit rationale og din vilje til at lære nyt. Hvis du ser din frygt i øjnene og tager hjem, og besøger din kæreste, vil du få en ny erfaring. Sandsynligvis en positiv en af slagsen. Jo flere gange du besøger din kæreste og hunden, jo nemmere bliver det. Til sidst vil alle de positive erfaringer med den søde hund fylde mere end episoden med den bidske hund. Din frygt vil nu fylde så lidt, at du frit kan vælge, hvor du har lyst til at være. Du er ikke længere styret af din frygt. Vender vi tilbage til Sanne, så er hun i dag voksen, men sætter stadig andres behov før sine egne. Dette gælder specielt kærester. Jeg giver og giver, men synes ikke rigtig, at jeg får noget igen, og det kan godt gøre mig lidt bitter., siger hun. Oprindelig var strategien at gøre det, de andre havde lyst til, for ikke at føle sig udenfor. Men i dag oplever hun, at det er en ulempe at please andre, da hun ender med at blive bitter og utilfreds. Hun vinder heller ikke så stor respekt hos kæresterne, som hun gerne vil, og det er, fordi hun sælger ud. Hun lærer dem, at det hun har lyst til, ikke er lige så vigtigt som, det de har lyst til. 10

11 Det vil være en fordel for Sanne at være lidt mere egoistisk. Forstået på den måde, at hun begynder at gøre det hun har lyst til, før hun forsøger at gøre andre tilfredse. At hun ikke giver mere, end hun har. At hun, når hun giver, gør det af lyst og overskud, frem for af angst for ikke at være god nok. Det vil kræve, at hun i en periode spørger sig selv, hver gang hun laver en aftale, om den aftale tilgodeser hende. Det vil sikkert få hende til at føle sig både egoistisk og smålig i starten. Det er også muligt, at hun vil føle sig bange for at blive kasseret, fordi hun så længe har kørt en strategi med at give, for ikke at føle sig udenfor. Sanne må bruge sin rationelle tænkning, og fortælle sig selv, at det hun oplever, blot er dårlige følelser baseret på de erfaringer, hun har fra skolen. Virkeligheden i dag er, at hun er voksen. De mennesker hun står overfor, er ikke klassekammeraterne fra dengang, som holdt hende udenfor. Det er helt andre mennesker og hvis hun vil indgå i en ligeværdig relation til dem, må hun tage sig selv lige så alvorligt, som hun tager andre. Vil hun respekteres, må hun starte med at respektere sig selv. En kliche måske, men ikke mindre sand af den grund. Efterhånden som hun gør det flere og flere gange, vil det blive en ny automatisk vane; lige at mærke efter, hvad hun har lyst til, før hun laver en aftale med andre. På den måde bliver hun tilfreds, i stedet for at blive en Bitter Bente. Hun vil opbygge et stærkt selvværd, når hun sætter sig selv først, fordi hun viser sig selv og andre, at det er hun værd. Sara er 54 år og har været single de sidste 22 år. Hun har ikke været særligt opsøgende i forhold til at finde en kæreste. Jeg er bange for at komme til at vælge forkert igen. siger hun. De sidste 3 kærester har været alkoholikere og forholdene har derfor været dårlige. Til spørgsmålet om, hvilket parforhold hun drømmer om, svarer hun: Et, hvor jeg kan få lov at være den jeg er. Hvor mine grænser bliver respekteret! 11

12 Hvem bestemmer, om Sara kan være den hun er, og hvor hendes grænser skal gå? Indtil videre har hun lært, at det gør andre. Hun voksede op med en far, der var kold, temperamentsfuld og alkoholiker. Hun lærte hurtigt at tilpasse sig, for at undgå ballade, men i tilpasningsprocessen var der ikke plads til, at hun kunne være den, hun var. Saras behov druknede i forsøget på at skabe orden i det kaos, der var derhjemme. Der var ikke plads til, at hun kunne vælge det, hun gerne ville. Hun følte sig tillige mobbet af faren og broren. Hun lærte altså at sætte sig selv til side og finde sig i at blive nedgjort. Det fortsatte hun med at gøre i sine forhold senere hen. Hvis Sara ikke vil være offer i sine forhold, må hun lære at bestemme i sit liv. Hun må lære at stille krav til sin partner, sige hvad hun vil have/ikke vil have og vælge dem fra, som hun ikke kan indgå i et ligeværdigt voksent og ansvarligt partnerskab med. Hvis hun kan vælge fra, behøver hun ikke være bange for at vælge forkert. Skulle hun vælge forkert, kan hun jo bare vælge fra igen. For at øve sig i at vælge fra, er hun nødt til at være opsøgende. Hun bliver nødt til at være der, hvor hun kan øve sig. Det kan være speeddating, middage med andre singler, netdating eller andre arrangementer. Det vil hun helt sikkert ikke have lyst til. Men hvis hun vil have et parforhold, bliver hun bare nødt til at bryde modstanden. En måde hun kan komme i gang på, er at sætte som mål, alene at øve sig i at vælge fra, når hun ikke føler sig respekteret og sige højt, hvad er der fungerer/ikke fungerer for hende - i stedet for at gå ud med det formål at finde en kæreste. Hun må også indstille sig på, at det kan føles akavet og pinligt i starten, fordi det er uvant for hende og ikke noget hun mestrer med ynde og elegance. Men fordelen er, at det vil give gode følelser, efterhånden som hun lærer det. Hvad har jeg lært/ikke lært Hunde bider! Opmærksom på andres behov for at være en del af gruppen. Finde mig i hvad som helst. Undertrykke følelser af vrede og fornedrelse. Hvordan påvirker det mig i dag? Jeg undlader at besøge nogen, der har hund! Jeg lærer mine kærester, at mine behov ikke er vigtige. Jeg føler mindreværd i forhold til kærester. Finder alkoholiserede kærester og tør ikke stole på egen dømmekraft. Undgår derfor helt parforhold. Hvad har jeg brug for at lære Undersøge rationelt om det er realistisk, at alle hunde bider og tage stilling til om frygten skal begrænse mit liv. Holde fokus på mine egne behov og dække dem i første omgang. Kun give når jeg har lyst og overskud. Reagerer med afvisning, når jeg føler mig fornedret eller respektløst behandlet. Modstande er en ubevidst evne vi har til ikke at gentage dårlige erfaringer. Modstande kan antage mange former. Fra almindelig værgren: Nej, jeg går ikke over og spørger om hun vil danse. Til glemsomhed: Guuud skulle jeg have været til speeddating i dag? Det havde jeg fuldstændig glemt. Eller pludselige træthedsanfald: 12

13 Nej, jeg kan simpelthen ikke gå på date med (K)ærligfyr67 i aften. Jeg er jo helt udmattet! Knaldende hovedpine kan også opstå ganske pludseligt, ved udsigten til at skulle gøre noget, man ikke er helt tryg ved. Vil du finde ud af, hvad du har modstand på at genopleve? Find papir og blyant frem. Måske bruger du computeren eller tabletten. Det er ikke afgørende. Det afgørende er, at du skriver ned. For når du skriver, bliver du bevidst om dine modstande. Gør det med det samme, udsæt ikke til senere. Sandsynligheden for, at du vender tilbage, for at løse opgaven er lille. Vil du løbe den risiko? Det er lige nu, du har mulighed for at forandre noget i dit liv. Kom i gang! Skriv hvad du har modstand på at genopleve. 1. Opgave Skriv alle de situationer ned, du ikke vil opleve igen. Alle dem du kan komme i tanke om. Hvilke følelser handler det om?: Ø Er det risikoen for at blive ydmyget? Ø Er det risikoen for at blive ignoreret? Ø Er det risikoen for at blive følelsesmæssigt afhængig af et andet menneske? Ø For at blive afvist? Ø For at miste dig selv? Ø For at blive taget for givet? Ø For at blive set, eller Ø For ikke at blive set? Hvis du ikke er gået i gang, vil jeg anbefale dig at gøre det nu! Vil du blive, hvor du er nu, eller vil du forandre dit liv? Valget er dit. Hvad tilbyder du dig selv? Undskyldninger, modstande der får lov at styre dit liv. Vil du bestemme i dit liv? Det er nu, du kan tage førertrøjen på! 2. Opgave Gå på opdagelse i din fortid. Find frem til specifikke situationer, hvor du har lært en given modstand/den dårlige følelse at kende. Ø Hvordan har du lært, at de ting er farlige? Ø Hvem har lært dig det? Hvad gjorde personen? Hvad sagde personen? Ø Hvad gjorde du i situationen? Kan du genkende den adfærd du havde i situationen dengang, i den adfærd du har i lignende situationer i dag? Det kan du sandsynligvis. Tag dig tid til at reflektere over det. Skriv det ned. Modstande vil muligvis få dig til at zappe hurtigt videre i teksten, for at undgå, at du bliver konfronteret med de dårlige følelser. Gør op med dig selv, om denne modstand tjener dig godt i dag, eller om den faktisk er gået hen og 13

14 blevet en forhindring for, at du kan skabe det kærlighedsliv, du gerne vil have. Det er ikke farligt at bryde modstande. Du tror det bare, fordi du engang har haft nogle dårlige oplevelser, der gav dig dårlige følelser, men det er bare dine følelser. Oftest har de ikke noget med virkeligheden i dag at gøre. Hvis du vil kærligheden, må du være indstillet på at risikere, for at skabe nye erfaringer. Du må byde nogen op til dans, kontakte (k)ærligfyr67, løfte hovedet og holde blikket lidt længere, tænde glimtet i øjet og smile lidt mere. Eller hvad det nu er, der netop er din udfordring. At vove er for en tid at miste fodfæstet. Ikke at vove, er at miste livet. Citat: Søren Kierkegaard Tegning af modstand, der bliver slæbt af sted af viljen, mens den råber Jeg vil ikke, jeg vil ikke, jeg vil ikke!!! 14

15 2. Strategier for at overleve. Du kan have en strategi om, at undgå parforhold, selvom du gerne vil have en kæreste. Lyder det som et paradoks? Hvis du har erfaringer med, at gøre det din partner har lyst til, før det du har lyst til, kan det at undgå parforhold være din strategi for at bevare dig selv og det du gerne vil. En overlevelsesstrategi er en undvige manøvre vi foretager, for at undgå at føle en ubehagelig følelse. Hvor modstande, som vi talte lidt om i sidste afsnit, får os til at undgå bestemte handlinger, er en overlevelsesstrategi ofte en aktiv handling. Aktiv, men ubevidst. Vi har udviklet en manøvre, der gør, at vi undgår den dårlige følelse/situation. Hvis du for eksempel er vokset op med en humørtyran, kan din strategi være, at være super opmærksom på andres mimik og stemmeføring, så du kan nå at gøre dig usynlig/glide af, inden humørtyranen går i udbrud. Det har virket for dig, da du voksede op, og din underbevidsthed har registreret denne handlemåde, som en god måde at klare (overleve) en ubehagelig situation på, og det er derfor, du stadig gør det. Det er dog ikke ensbetydende med, at det fungerer for dig i dag. Oftest tværtimod. Det er desværre sandsynligt, at du kommer til at overfortolke tegn på aggression, ud fra devisen om; hellere at overreagere end reagere for sent. Bare for en sikkerheds skyld. Det er også muligt, at du har udviklet en konfliktskyhed, der forhindrer dig i at stå op for dig selv, sætte grænser og stille rimelige krav for eksempel i et parforhold. Det er altså en god ide, at udsætte din strategi for et realitycheck, for at tage stilling til, om den fungerer for dig eller, den ikke gør. Det er muligt, at den fungerer i nogle situationer, men ikke i andre. Hvis du reelt står overfor en voldspsykopat, er det nok ikke en dårlig strategi at gøre dig usynlig men hvor ofte gør du egentlig det? Hvis din (ubevidste) strategi er at undgå parforhold, fordi du sætter det din partner har lyst til før det du har lyst til, vil det være hensigtsmæssigt at lære at gøre det du har lyst til i parforhold, frem for helt at undgå parforhold. Det sidste kan godt gå hen og blive lidt ensomt i længden. Det er de færreste, der bryder sig om at blive afvist, men for nogle bliver det at undgå afvisning så vigtigt, at de aldrig kommer ud over rampen og gør sig gældende på markedet. I stedet udvikler de en eller flere strategier, for at undgå afvisning. Det kan være at undgå øjenkontakt, undlade at snakke med dem, de egentlig er interesserede i, klæde sig så anonymt, at der ikke er nogen, der bemærker dem, ikke at tage med til firmafester, være kølige, ikke at flirte i det hele taget at gøre sig så usynlige, at de ikke kommer i nærheden af en situation, hvor de kan risikere at få en afvisning. Ulempen ved disse strategier er, at de sjældent fører til et kærlighedsforhold. Hvis du kan genkende ovenstående, hvad vil du så gøre ved det, du er bange for, og plejer at undgå? Hvad er det værste, der kan ske? Sandsynligvis, er det ikke så farligt som dine følelser tror. Fokusér på, hvad du kan opnå, hvis du bryder modstanden. Fokusér på, hvilke gode følelser, det vil give dig, hvis du overvinder dig selv. Hvis du vil opnå nye resultater, må du være aktivt handlende. Så er der dem, der går i den modsatte grøft og gør sig så meget umage for at blive set, og taget i 15

16 betragtning (med tøj, ved at være super morsomme, ved at flirte overdreven tydeligt, ved at klæbe og omklamre, overdrive med komplimenter eller tæppebombe den udkårne med mails og sms er), at det kommer til at virke, som om de sælger ud af sig selv og invaderer dem, de er interesserede i. Den respons de opnår er, at folk ret hurtigt, trækker sig væk fra dem. Ofte forstår de ikke hvad, der går galt. For de gør sig jo sådan umage. Hvis du kan genkende ovenstående, er det nu, du har chancen for at gøre noget andet. Hvad vil der ske, hvis du toner lidt ned på dit personlige udtryk og indtager en mere tilbageholdende attitude? Hvad vil der ske, hvis du holder op med at være så udfarende? Har du mod til at vente på, at folk opdager dig og kommer til dig? Tør du tro på, at de vil dig? Du kan jo lege lidt med det og se, hvad der så sker. Husk her at give det tid til at virke. Fordi det ikke virker første gang, er det ikke ensbetydende med, at det slet ikke virker. Måske er der også noget, der skal justeres lidt undervejs. Øvelse gør mester. Nogle har på et tidspunkt haft dårlige erfaringer med at have mennesker tæt på. Hvis de er blevet slået, krænket seksuelt eller blot har følt sig invaderet af et menneske, der var tæt på. Ofte en af forældrene. Jette fortæller for eksempel om en far, der vedholdende spurgte ind til hendes tanker. Angiveligt for at sikre sig, at hun ikke var sur på ham. Resultatet var, at Jette følte sig krænket og invaderet på sine enemærker af ham. En strategi kan være, at være kølig, afvisende og intet fortælle om sig selv. Det virker selvbeskyttende, men kan godt blive lidt koldt og kedeligt for andre. Hvis du kan genkende ovenstående, kan du øve dig i at være lidt mere inviterende i din attitude, og dele lidt mere personlige ting. Hvad kan der egentlig ske? Begynd i det små og få nogle gode erfaringer. Måske også nogle dårlige oplevelser, men læg så mærke til, at du overlever. Det er den risiko du er nødt til at løbe, hvis du gerne vil ende op med et nært, kærligt parforhold. Endnu en strategi kan være at tage på i vægt, for på den måde at gøre sig uattraktiv og holde folk på afstand. Det er ikke et bevidst valg, men en ubevidst måde at forhindre andre i at overskride ens grænser. Anna er en meget smuk kvinde, selvom hun er overvægtig. Hun fortæller, at hun på et tidspunkt tabte sig og blev flot slank. Resultatet var en del opmærksomhed fra mænd, der højlydt gav udtryk for deres anerkendelse, når hun gik på gaden. Det gjorde hende bange, og hun tog derfor hurtigt det tabte på igen. I Annas historie, gemte sig en hemmelighed med en bedstefar, der havde voldtaget hende. Det var derfor forståeligt nok, at seksuel opmærksomhed fra mænd, gjorde hende bange. Men at gemme sig bag et lag af fedt, gjorde det ikke nemmere for hende at blive opdaget af en potentiel kæreste. Da hun var lille, var hun hjælpeløs, men det er hun på ingen måde i dag. Tværtimod, er hun en yderst handlekraftig kvinde, som kan passe på sig selv. Hun behøver blot at anerkende det, og ikke lade angsten fra dengang styre. Har du en strategi med at gøre dig uattraktiv? Hvad giver det dig i dag? Hvad kan der ske, hvis du gør dig selv attraktiv? Prøv at tænke tanken til ende. Hvad tror du, der vil ske? Du gør dig sikkert nogle tanker om det. Spørgsmålet er bare, om de holder i virkeligheden? Tør du prøve det af? 16

17 Hvad har jeg lært/ikke lært Mennesker er tikkende bomber, der kan blive rasende over ingenting. Jeg skal gætte og opfylde andres behov. At blive afvist er farligt. Jeg skal gøre noget ekstra for at blive set. Hvordan påvirker det mig i dag? Hvad er mine overlevelsesstrategier Jeg gør mig usynlig ved at tie og ikke tiltrække mig opmærksomhed. Glider af. Over opmærksom på andres mimik. Jeg vælger parforhold fra, for jeg vil ikke dække en andens behov, uden at få noget igen. Jeg undgår øjenkontakt, er tavs, klæder mig anonymt og flirter ikke. Jeg går udfordrende klædt, jeg flirter med alt og alle, jeg tæppebomber med sms'er. Hvad har jeg brug for at lære Være synlig og spontan. Spontant at gøre det, jeg har lyst til. Dække egne behov og kun give, når jeg har lyst og overskud. Holde øjenkontakt, tale med potentielle kærester, klæde mig attraktivt og flirte. Kort sagt være mere udadvendt. Have ro på. Skrue ned for volumen. Holde igen med sms erne. Nu er det din tur. Find ud af, hvilke strategier du har. Find ud af, hvordan de er opstået og hvordan du udvikler nye vaner, der fungere bedre for dig i dag. 1. Opgave Køb en notesbog, som du kan have med alle vegne, eller brug tablet eller telefon. Hvad der nu fungerer for dig. Det er vigtigt at notere, hver gang du vil foretage en undvige manøvre. Notér den næste uge, hver gang, du laver en undvige manøvre. Altså, at du undlader at gøre noget, som egentlig kunne være godt for dig, simpelthen fordi du bliver bange for konsekvenserne. 2. Opgave Beskriv hvilke konsekvenser dine undvige manøvrer har? Hvad går du glip af? 3. Opgave Notér hvad du fremadrettet vil gøre i stedet for at undvige og notér, hvad gevinsterne vil være. Det er muligt, at du i denne proces, vil have glæde af professionel støtte fra en terapeut, for at kunne se din egen adfærd klart og finde frem til, hvordan den er opstået og hvordan du udvikler ny adfærd. Se muligheder bagest i bogen. Tegning af overlevelsesstrategi, der står overfor en dejlig dame/slange og siger til sig selv Nøj, hvor er hun dejlig ikke kigge, ikke kigge!!! 17

18 3. Vi lever i vores egen verden. Vi mennesker har en tendens til at tro, at det vi ser med vores øjne og hører med overs ører, er virkeligheden. Faktum er, at det er vores individuelle antagelse/fortolkning af virkeligheden vi ser, eller hører. En fortolkning vi har, på baggrund af de erfaringer, vi har. Da vi hver især har vores helt egne unikke erfaringer, bliver det til mange forskellige fortolkninger af samme virkelighed. Det gode eksempel, som de fleste kender, er når flere vidner skal fortælle om den samme hændelse. Deres fortællinger er sjældent enslydende, selvom de har overværet nøjagtig det samme. Fortolkninger er en genial evne mennesket har, og det biologiske formål er at sørge for, at vi ikke gentager dårlige erfaringer, men til gengæld gentager gode erfaringer. Det vi fortolker på, er det vi hører, ser, mærker, lugter og smager. Alt efter vores erfaringer, tillægger vi de enkelte sanseindtryk forskellig betydning. Hvis vi for eksempel er vokset op med en rar og hyggelig far, der talte jysk, vil vi sandsynligvis blive venligt stemt, når vi hører nogen, der taler med jysk dialekt. Altså mere af de gode erfaringer. Hvis vi derimod er vokset op med en streng far, der altid kritiserede og rettede på os og talte jysk, er det muligt, at den jyske dialekt vil gøre os nervøse og give os lyst til at flygte. Altså undgå at gentage dårlige erfaringer. Den jyske dialekt, er imidlertid blot en særegen måde at tale på inden for et geografisk afgrænset område. Det er kun vores oplevelser og de antagelser, vi laver ud fra dem, der tillægger dialekten positiv eller negativ betydning. 18

19 Se fortolkningscirklen på ovenfor. Vi ser og hører verden omkring os gennem et filter (ydercirklen) det vil sige, filteret er de erfaringer vi har med os. De gør, at vi fortolker syns- og lydindtryk på en måde, der er unik for hver af os. De fortolkninger vi foretager, giver os nogle tanker, som igen giver os nogle følelser og kropsreaktioner. Tag eksemplet fra før. Vi hører en, der taler med jysk dialekt. Det går gennem filteret og vi antager for eksempel: Han er nok lige så rar som min far/han er nok lige så streng og kritiserende, som min far. Den første tanke vil sandsynligvis resultere i at kroppen slapper af, og vi får en god følelse. Den anden tanke, at vi spænder op, får en knugen i maven og bliver nervøse. En fortolkning kan også foregå som en indre dialog: Hvis jeg melder afbud til hendes fødselsdag, så bliver hun nok ked af det. (Det gjorde mor nemlig = erfaringen). Disse tanker giver skyldfølelse, og kan påvirke den måde, vi taler til den anden på. Så kommer der en laaaang forklaring, i et meget beklagende tonefald, (en strategi udviklet for at undgå at nogen bliver kede af det, og vi får skyldfølelse), på hvorfor vi ikke kan komme til fødselsdagen. Det er imidlertid blot vores fortolkning, at hun nok bliver ked af det. Faktum er, at vi ikke aner, hvad hun/andre tænker. Det kan være at afbuddet bliver modtaget med glæde, fordi bordplanen så går op. Det er nødvendigt at forholde sig til vores fortolkninger med en vis skepsis. Vi er nødt til at checke med dem, vi laver fortolkninger på. Vi må spørge, om vi har ret i vores antagelser. Nogle gang har vi jo ret, andre gange, har vi ramt helt ved siden af. Men kan jeg nu være sikker på, at de er ærlige, når jeg spørger?. Ser jeg tyk ud i de her bukser, kunne man spørge. Nej, det kan du ikke være sikker på. Du må lære at leve med usikkerheden og i stedet fokusere på, hvad du synes om din bagdel i de bukser. Med andre ord: lev dit liv med udgangspunkt i, hvad du synes og har lyst til, i stedet for hvad du antager, at andre synes og har lyst til. 19

20 I gennem interviewene fandt vi, at netop denne problemstilling gentog sig i massiv grad. Mange af interviewpersonerne var mere opmærksomme på, hvad de troede, at deres partner (når de havde en) syntes og havde lyst til, end på hvad deres egne meninger og behov var. De tog så meget mere hensyn til deres partner, end til sig selv, at de oplevede parforhold som en begrænsning og singlelivet som mere tiltrækkende, fordi de ikke behøvede at tage hensyn til andre end sig selv. Mange oplevede, at de mistede sig selv i parforhold, fordi de nedprioriterede deres egne ønsker, idet de antog, at partneren ville blive sur eller ligefrem forlade dem, hvis de var vanskelige. Konstruktiv måde at forholde sig til fortolkninger på: 1. Accepter, at det du oplever, er din fortolkning af virkeligheden. En fortolkning du har på baggrund af dine oplevelser og erfaringer. 2. Tag bevidst stilling til, hvad du vil gøre med din fortolkning. a. Er det relevant at checke den af? (Er du sur på mig?). b. Er det relevant at lade den ligge indtil videre?(hvis de taler jysk). c. Er det relevant at handle på fortolkningen (løbe væk). Nogle gange har vi ret i vores antagelser. Men hvornår vi har ret, kan vi reelt ikke vide. Hvis vi vil vide det, må vi spørge. Derved slipper vi for at spilde energi på at gætte og opbygge scenarier, uden hold i virkeligheden. Spørg dig selv, om det er relevant at checke din fortolkning af. Hvis din antagelse for eksempel er, at den anden er sur på dig, kunne det være konstruktivt at spørge og så tage den snak, der måtte komme eller hvis du tager fejl i din antagelse, give slip og nyde den andens selskab. Det er hans eller hendes ansvar at melde klart ud, hvis der er noget. Nogle gange kan det godt betale sig at vente lidt med at checke fortolkningen af. For eksempel Når du nu taler med Nordsjællandsk dialekt, er det så ensbetydende med, at du er snobbet og kun kan spise gourmet mad og drikke årgangsvine? Her er det nok at konstatere for dig selv, at du har en fortolkning på vedkommendes måde at tale på, og ellers lade den ligge og være åben overfor, hvad der videre sker. Til sidst er der de gange, hvor vi vælger ikke at tage chancen. Som for eksempel, når vi antager, at vi står over for en stjernepsykopat, og det bare gælder om at komme væk hurtigst muligt. Her vil det være hensigtsmæssigt at tro på antagelsen og spæne, i stedet for at vente på at øksen kommer frem. Den sidste løsning, lyder måske som en selvfølge. Men hvis du er vokset op med en psykopat eller en på anden måde ekstrem personlighed, kan du være vænnet så meget til at overhøre dine instinkter, når de prøver at fortælle dig, at du skal se at komme af vejen. Kirstines far misbrugte hende seksuelt. Hendes naturlige følelse af væmmelse, havde hun lært at ignorere, fordi det havde følger, hvis hendes far ikke fik det, han kom efter. I dag ignorerer hun stadig, når hun føler væmmelse overfor mænd, hun møder. I stedet for at vælge dem fra med det samme, og på den måde gå med sit instinkt, giver hun dem chance efter chance, indtil hun bliver krænket nok og siger fra. 20