LOKALPLAN NR. 071 Kommuneplantillæg nr Nyt besøgscenter ved Hammershus

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 071 Kommuneplantillæg nr. 012 Nyt besøgscenter ved Hammershus Juni 2014

2

3 En lokalplan består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Planbestemmelserne, der er de juridisk bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Kortbilag, der blandt andet viser områdets udstrækning Øvrige bilag, som f.eks. kan være illustrationsskitser eller andet uddybende materiale Et eventuelt kommuneplantillæg. En lokalplan må ikke stride imod kommuneplanen. Visse lokalplaner er derfor ledsaget af et tilknyttet kommuneplantillæg. Hvad er en lokalplan? En lokalplan bestemmer hvordan et område må udvikles En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad der kan ske i et område inden for en kommune. Planen kan indeholde bestemmelser om en lang række forhold om anvendelse og disponering af arealer, om bebyggelsen og om den arkitektoniske udformning af et område. Juridisk bindende for grundejerne Bestemmelserne i en lokalplan er juridisk bindende for den enkelte grundejer. Her kan man slå op, hvad man må og ikke må og hvad naboen må. Lokalplanens redegørelse er derimod ikke bindende for grundejerne Et forslag til lokalplan skal i offentlig høring Man har efter lovens offentlighedsregler mulighed for at påvirke planen, inden den bliver endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. Et forslag til lokalplan giver bl.a. naboerne, andre myndigheder og foreninger mulighed for at kommentere forslaget før planen vedtages endeligt, eventuelt i ændret form på baggrund af indsigelser. Dispensationsmulighed Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Principperne i en lokalplan er som udgangspunkt planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Lokalplaner handler kun om fremtidige ændringer Bestemmelserne i en lokalplan berører alene fremtidige ændringer i området. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte uanset bestemmelserne i en lokalplan. Lokalplaner giver ikke handlepligt En lokalplan medfører ikke i sig selv handlepligt for grundejerne, og den udløser heller ikke pligt til at realisere de bebyggelser eller anlæg, der er indeholdt i planen. Hvornår skal der laves lokalplan? Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større udstykninger større byggerier og anlægsarbejder større nedrivninger Der er ingen faste regler for, hvad større betyder. Det afgørende er, hvor meget det nye byggeri ændrer miljøet, og hvor følsomt miljøet er. Kommunalbestyrelsen har også ret til at lave en lokalplan, når den finder det formålstjenligt.

4 INDHOLD Redegørelse... side 5 Bestemmelser... side 17 INKLUDEREDE BILAG Lokalplanens delområder... side 20 Byggefelter og parkering... side 21 Stiplan... side 22 Frednings- og beskyttelseslinjer side 23 Kommuneplantillæg side 24 SEPARAT BILAG Miljørapport for lokalplan 071 4

5 REDEGØRELSE Lokalplanområdets beliggenhed Lokalplaneområdet, som er underdelt i delområderne A og B, er beliggende øst for Hammershus. B Hammershus A meters 200 Delområde A udlægges til opførelsen af et nyt besøgscenter med tilhørende infrastruktur i form af stier, parkeringspladser og en brokonstruktion over Mølledalen. Delområde B udlægges til ubebygget område. Den eksisterende bebyggelse forudsættes nedrevet som forudsætning for tilladelse til bebyggelse i delområde A. Baggrund og formål Hammershus er et ikon for Bornholm og samtidig et af Danmarks mest betydningsfulde historiske monumenter. Hvert år besøges Hammershus af anslået omkring ½ million gæster. De besøgende betjenes i dag fra Slotsgården, som rummer en lille udstilling, café, kiosk og toiletter. Bebyggelsen har et bruttoareal på 600 m 2. Slotsgården er beliggende i lokalplanens delområde B. Faciliteternes kapacitet og formidlingens kvalitet i den nuværende bebyggelse står ikke mål med nutidens krav. Desuden ligger Slotsgården midt i centrale sigtelinjer fra helleristningsområdet Hammersholm og forstyrrer oplevelsen af Hammershus på dets karakteristiske klippeknude midt i et storslået landskab. 5

6 REDEGØRELSE Naturstyrelsen, som ejer Hammershus og de omliggende arealer, ønsker derfor at nedrive Slotsgården. Hensigten er at fritlægge Hammershus-ruinen, så den fremtræder uforstyrret, liggende på et højt klippeparti med en åben ubebygget slette foran, kun afbrudt af Slotslyngsvej. Slotsgården foran Hammershus nedrives og erstattes af et nyt, tidssvarende besøgscenter med en mere diskret beliggenhed i forhold til slotsruinen. Som afløsning for det hidtidige besøgscenter ønsker Naturstyrelsen at opføre et nyt besøgscenter med en landskabeligt nedtonet, men samtidigt spektakulær, beliggenhed. Denne lokalplan muliggør opførelsen af det ny besøgscenter. Besøgscentret, som blandt andet skal rumme formidlings- og caféfaciliteter, er dimensioneret, så det kan rumme 300 samtidige gæster. Skitseprojektet, som lokalplanen er udformet efter, er tegnet af Arkitema Architects A/S og Christoffer Harlang Architects. Bygningen er placeret og udformet med henblik på at indtrykket af bygningen i landskabsbilledet skal være nedtonet. Skitseprojektet er en revideret udgave af vinderforslaget i en arkitektkonkurrence, som Naturstyrelsen afholdt i Bygningens bruttoareal er på ca m 2, og bygningen overdækkes af en træbeklædt udsigtsplatform på ca m 2. I forhold til vinderforslaget fra konkurrencen har broen over Mølledalen i det reviderede projekt fået en mere synlig placering, idet det er vigtigt for bygherren, at adgangen fra borg til besøgscenter bliver visuelt intuitiv. Samtidigt er en del broen blevet udformet som en terrasse, da bygherren forventer, at mange besøgende vil gøre ophold her. Brodækkets samlede areal er 380 m 2. 6

7 REDEGØRELSE Det ny besøgscenter placeres øst for Hammershus. Parkeringen er placeret ved P1 og P2 ud mod Slotslyngsvej. Besøgscentret placeres på kanten af Mølledalen. Taget udformes som en stor udsigtsplatform, der ligger i niveau med den bagvedliggende græsslette på bygningens østside. En fodgængerbro med integreret opholds- og serveringsterrasse forbinder de to sider af Mølledalen. 7

8 REDEGØRELSE Det ny besøgscenter placeres på den sydøstlige side af den øvre del af Mølledalen. Mølledalen begynder som en lille lavning i landskabet ca. 100 meter sydvest for den eksisterende, grusbelagte busplads ved Slotslyngsvej. Dalen fortsætter mod sydvest med stærkt øgede højdeforskelle. Dalen ender ved kysten lige syd for Hammershus, hvor historiske dæmningsanlæg opstuver vandet fra dalens bæk i damme. Besøgscentrets placering relativt lavt i terrænet sikrer, at den ny bebyggelse ikke tager opmærksomhed fra Hammershus. Fra det ny besøgscenters udsigts- og opholdsterrasser på taget af bygningen og på brodækket over Mølledalen vil der derimod blive skabt en storslået udsigt til Hammershus i et perspektiv, som vil fremhæve ruinens imponerende tyngde. Formålet med den nedtonede placering i landskabet er at skabe en klar hierarkisk oplevelse af sammenhængen mellem landskabet, Hammershus-ruinen og det ny besøgscenter. Landskabet kan betragtes som det grundlæggende element i oplevelsen af området. Landskabsoplevelsen forstærkes af Hammershus, som hierarkisk lægger sig i et niveau over det i forvejen dramatiske landskab og dominerer det. Til gengæld er det hensigten, at det ny besøgscenter på Mølledalens ene side skal underordne sig landskabet, og altså tydeligt befinde sig på et hierarkisk niveau under landskabet. Som led i denne hensigt indeholder lokalplanen bestemmelse om, at besøgscentret placeres så lavt i landskabet, at det ikke bliver synligt fra øst, da der fra Slotslyngsvej er vigtige udsigtspunkter mod Hammershus, som både benyttes af turistbusser og andre trafikanter. Det ny besøgscenter placeres på en skråning i den træbevoksede Mølledal, der løber på tværs midt i billedet. De store højdeforskelle i terrænet giver mulighed for at skjule bebyggelsen, så den ikke vil kunne ses fra Slotslyngsvej, hvorfra dette foto er optaget. Besøgscentret vil blive knyttet sammen med Hammershus via en ny fodgængerbro tværs over Mølledalen. En del af broen dimensioneres, så den kan anvendes som opholds- og serveringsterrasse. I besøgscentrets åbningstid vil det være muligt at passere fra parkeringsarealerne, via stier, gennem besøgscentrets centrale område og videre udover broen (se kortbilag 3). Når besøgscentret er lukket, er denne passage ikke mulig. Der vil derfor blive etableret en stiforbindelse på langs af Mølledalens nordvestside, så man også udenfor besøgscentrets åbningstid kan komme til Hammershus fra de to 8

9 REDEGØRELSE parkeringspladser i lokalplanområdet. De nye forgængerforløb vil skabe nye adgangsmuligheder til områdets svært tilgængelige terræn, og tilbyde enestående muligheder for at opleve samspillet mellem stedets landskab, bygningskultur og historie. Disse oplevelsesmuligheder vil være særligt markante fra det ny oplevelsescenters terrasse udover Mølledalen samt fra bygningens tag, som er udformet som et udsigtsplateau. Parkeringspladsen for personbiler (P1 på kortbilag 2) etableres i lysning i den sydlige ende af lokalplanområdet. Arealet har tidligere rummet en campingplads, og har i de senere år blandt andet været benyttet til musikfestival. Parkeringsplads for busser og handicapbiler (P2 på kortbilag 2) placeres i den nordøstlige ende af lokalplanområdet på et grusbelagt areal, som også hidtil har været anvendt til busparkering. I umiddelbar tilknytning til P2 udlægges et lille byggefelt til småbygninger som f.eks. toiletbygning, vareskur, cykelskur og lignende. Eksisterende forhold Området øst for Hammershus karakteriseres af træomkransede, hvælvede græssletter med markante udsigter mod Hammershus. Lokalplanens to delområder er beliggende øst for Hammershus-ruinen. Hammershus har gennem sin historie sat væsentlige spor i landskabet gennem bebyggelse, anlæg og beplantning. Områdets helhed gennemskæres fra syd til nord af Slotslyngvej. Det nuværende besøgscenter i Slotsgården skal nedrives, så sletten foran Hammershus fritlægges. Den eneste eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet er Slotsgården, som fungerer som besøgscenter for Hammershus. Denne bebyggelse forudsættes nedrevet. Uden for lokalplanområdet, på vestsiden af Slotslyngsvej umiddelbart ud for Slotsgården, findes et eksisterende parkeringsareal. Dette areal forventer Naturstyrelsen at nedlægge til parkering, så indsigten fra Slotslyngsvej til Hammerhus fremover heller ikke vil blive forstyrret af parkerede biler. 9

10 REDEGØRELSE Byggefeltet for det ny besøgscenter er placeret på kanten af Mølledalens øvre del. Mølledalens øvre del er en smal træbevokset sprækkedal, som i sit forløb ud mod kysten udvider sig både i højden og bredden. I bunden af dalen løber en lille bæk, som føder Mølledammen med vand. Den eksisterende træbevoksning i og langs Mølledalen underdeler det omgivende landskab i veldefinerede landskabsrum. Fra Slotslyngsvej er der i den sydlige ende af lokalplanområdet indkørsel til et skovomkranset parkeringsområde, som bl.a. har været anvendt til årlige musikfestivaler. Fra dette område udgår en svært tilgængelig vandresti til Paradisdalen og videre til Hammershus. I den nordligste nede af lokalplanens delområde A findes en grusbelagt, skovomkranset lysning ud til Slotslyngsvej. Området benyttes som busparkering og som vendeplads og stoppested for regionale rutebiler. Lokalplanens indhold Delområde A Lokalplanen udlægger i delområde A et areal til opførelsen af det ny besøgscenter som vist på kortbilag 2. Byggefeltet for besøgscentret er placeret på dalens sydøstskråning. Arealet har hidtil været træbevokset. Terrænet i byggefeltet er beliggende mellem kote 50 og kote 55. Lokalplanen fastlægger et højdegrænseplan for besøgscentret med henblik på at sikre, at bebyggelsen ikke er synlig set fra øst fra Slotslyngvej. Besøgscentret placeres højt på Mølledalens østside i direkte kontakt med græssletten øst herfor. Bygningen bygges ind i skrænten, så den fremstår som halvt nedgravet. Indgangen til besøgscentret er placeret midt på bygningens østside i et areal der er gravet - eller om nødvendigt sprængt - ned i terrænet, så ankomstarealets kote passer til besøgscentrets gulv. Besøgscentrets tag udformes som en stor træbeklædt udsigtsplatform, der vil kunne opleves som en forlængelse af sletten henover selve bygningen. På denne måde underspilles bygningens udtryk i forhold til landskabet og i forhold til Hammershus-ruinen. Tværsnit af Mølledalen, som viser besøgscentrets placering bygget ind i skrænten samt broen med tilhørende terrasse bygget på søjler ud over dalen. Den forsænkede ankomstplads ses til højre for bygningen. Delområde A omfatter desuden et areal henover Mølledalen, hvori der tillades etableret 10

11 REDEGØRELSE en fodgængerbro /opholdsterrasse. Byggefeltet for fodgængerbroen og terrasse udgøres af et græs- og buskbevokset område med frit udsyn mod Hammershus. Området gennemstrømmes af en lille bæk, som fører til Mølledammen. I delområde A er der mulighed for at etablere to fodgængerstier på henholdsvis ca. 150 meter og 300 meter, som forbindelse mellem parkeringsarealet og besøgscentret (vist på kortbilag 3). Fra besøgscentrets vestlige side er der via en ca. 70 meter lang brokonstruktion adgang over Mølledalen til Hammershus ydre forborgsområde. Denne passagemulighed forudsætter, at besøgscentret er åbent. Når besøgscentret er lukket, er der mulighed for at benytte en alternativ sti, som udspringer i det nordvestlige hjørne af P2 og løber uden om Mølledalen frem mod Hammershus. Den eksisterende grusbelagt lysning ved Slotslyngvej (P2), skal som hidtil fungere som busparkeringsområde og skal herudover også indrettes til parkering for handicapbiler.. I byggefeltet umiddelbart vest for P2 kan placeres småbygninger til bl.a. varer til besøgscentret og affald fra centret. Der vil bortset fra redningskørsel ikke blive mulighed for bilkørsel helt frem til besøgscenterbygningen. Delområde B Delområde B rummer bebyggelsen Slotsgården, der hidtil har været anvendt som besøgscenter for Hammershus. Lokalplanen bestemmer, at Slotsgården bliver nedrevet, og at arealet anlægges som en del af den eksisterende åbne slette, før det ny besøgscenter må tages i brug. Forholdet til kommuneplanen Lokalplanen forudsætter tilvejebringelse af et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 012 er vedhæftet som bilag til lokalplanen. Landzone, bonusvirkning af bestemmelser i lokalplanen Efter planlovens 15, stk. 4, kan en lokalplan for et område der skal blive i landzone, indeholde bestemmelse om at lokalplanen erstatter de tilladelser efter lovens 35, stk. 1 (landzonetilladelser), som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Bestemmelsen giver hjemmel til den såkaldte bonusvirkning af lokalplaner for så vidt angår landzonetilladelser. Lokalplanen skal udtrykkeligt angive hvilke tilladelser der anses for meddelt. Følgende forhold, som er en forudsætning for en realisering af lokalplanen, kræver ikke landzonetilladelse efter planlovens 35 stk.1, jf. planlovens 15 stk. 4 samt planlovens 36 stk. 1, nr. 5: o Anvendelse til besøgscenter for Hammershus (lokalplanens bestemmelse nr. 4) o Etablering af bebyggelser i form af besøgscenter, bro og svævende terrasse ud 11

12 REDEGØRELSE over Mølledalen samt småbygninger nødvendige for områdets drift (bestemmelse nr. 5) o o Anvendelse af udvendige bygningsmaterialer til ovenfor nævnte bebyggelser (bestemmelse nr. 6) Krav om nedrivning af eksisterende besøgscenter som en forudsætning for ibrugtagning af det ny besøgscenter (bestemmelse nr. 14) Natura 2000 Habitatbekendtgørelsens 6 beskriver, at i redegørelsen til planforslag i medfør af planloven, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Såfremt vurderingen viser, at planen skader Natura 2000-området, kan planen ikke vedtages Hele lokalplanområdet ligger inden for habitatområde H160 Hammeren og Slotslyngen (Natura 2000-område nr. 184). Der er derfor udarbejdet en vurdering af lokalplanforslagets virkninger på naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for området (bilag x). Der er ingen kortlagte habitatnaturtyper inden for lokalplanområdet, og den eneste art på udpegningsgrundlaget Stor Vandsalamander er ikke registreret i lokalplanområdet. Endvidere berører lokalplanen ikke vandhuller eller søer og omfatter derfor ikke mulige ynglesteder for arten. Lokalplanen skønnes ikke hverken direkte eller indirekte at medføre en forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller at medføre betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for. Det vurderes samlet, at lokalplanen ikke hverken alene eller i kumulation med andre planer eller programmer vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg kræver en afklaring af, at planforbuddet jf. Habitatbekendtgørelsens 5 ikke er gældende. Lokalplanen vurderes ikke at være omfattet af 5, da byggeri af besøgscenter samt anlæg af veje og p-pladser i projektet ikke omfattes af de typer af planer og anlæg, som nævnes i 5, stk. 2. I henhold til 13 i planloven må en lokalplan ikke stride mod en Natura 2000-plan eller en Natura 2000-handleplan. Natura 2000-plan og -handleplan forholder sig til sikringen og plejen af kortlagte habitatnaturtyper, og da ingen af disse forekommer i lokalplanområdet, og da der heller ikke er planlagte udvidelser af habitatnaturtyper i lokalplanområdet, vurderes lokalplanen ikke at være i strid med hverken Natura plan eller -handleplan. 12

13 REDEGØRELSE Habitatdirektivets bilag IV-arter Af habitatbekendtgørelsens 11 fremgår, at planforslag efter planloven ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge raste- eller yngleområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV i alle livsstadier. Der er udarbejdet en vurdering af lokalplanforslagets virkninger på muligt forekommende bilag IV-arter (bilag x). Der er ikke kendskab til, at der forekommer yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i lokalplanområdet, og lokalplanen vurderes ikke at have væsentlig negativ påvirkning på eventuelt forekommende bilag IV-arter som f.eks. padder og markfirben, idet lokalplanen ikke berører søer eller vandhuller, og da der fortsat vil være betydelige arealer med såvel skov- og krat og overdrevs- og hedevegetation i området. Alle flagermus er Bilag IV-arter, og der er med sikkerhed registreret sydflagermus, frynseflagermus og brandts flagermus i området omkring Hammershus. Der er ikke kendskab til, at der skulle være yngle- eller rastepladser i lokalplanområdet, men det kan ikke udelukkes, at der vil ske fældning af træer med yngle- eller rastepladser. På det foreliggende grundlag vurderes det lave antal træer, der fjernes, set i forhold til de omfangsrige skovomgivelser i øvrigt at være uden betydning for arter og bestande. Endvidere er det sandsynligt, at Slotsgårdens loft kan rumme et opholdssted for flagermus. En fjernelse af dette opholdssted vil imidlertid næppe have negativ konsekvens for områdets bestand, da der er et rigeligt udbud af andre opholdssteder. Da de berørte potentielle levesteder Slotsgården og enkelte potentielle yngletræer i slugten er mindre levesteder i et meget stort og flagermusvenligt område, vurderes en eventuel fjernelse af opholdssteder for flagermus de pågældende steder ikke at have negativ indflydelse på den samlede bestand i området (vurdering af ekspert Hans J. Baagøe, Statens Naturhistoriske Museum). Lokalplanen vurderes således ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på arten eller bestanden af eventuelt forekommende flagermus. Det er et krav at bygherren med eksperthjælp nøjere undersøger og redegør for dette. Inden Slotsgården nedrives, skal bygherren således undersøge, hvorvidt loftet kan rumme et opholdssted for flagermus. Ligeledes skal bygherren undersøge eventuelle gamle træer i slugten ved det nye besøgscenter forud for fældning. Såfremt der findes ynglesteder, og det skønnes, at der er langt til andre ynglesteder, skal bygherren lave kompensationer i form af sprækker/kasser el. lign. i det nye besøgscenter. Bornholms Regionskommune skal forelægges undersøgelsesresultater og eventuelle forslag til kompensationer, før byggeri og nedrivning tillades. Foreligger disse resultater inden den endelige lokalplan vedtages, vil konklusionerne blive skrevet ind i redegørelsen til den endelige lokalplan samt i Bilag IV-vurderingen og miljørapporten. 13

14 REDEGØRELSE Miljørapport Bornholms Regionskommune har afgjort, at lokalplan 072 og kommuneplantillæg 012 er omfattet af krav om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013), 3, stk. 1 nr. 3. Kommunen har foretaget høring hos de berørte myndigheder Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen. På baggrund af kommunens scoping af planerne samt de berørte myndigheders udtalelser er det vurderet, at miljørapporten skal afgrænses til at beskrive planernes visuelle indvirkning på det omgivende landskab og de kulturhistoriske forhold samt indvirkningen på visse biologiske forhold. Miljørapporten foreligger som et separat bilag til lokalplanen. Hovedkonklusionerne i rapporten er følgende: - Lokalplanen vurderes ikke at påvirke den biologiske mangfoldighed negativt, forudsat at der foretages visse nærmere beskrevne tiltag. - Den samlede påvirkning af landskabet vurderes at blive mindre, da det nuværende besøgscenter rives ned og det ny besøgscenter ikke vil kunne ses fra Slotslyngvej. Den samlede indsigt til Hammershus og landskabet omkring bliver dermed forbedret. Begrundelse for den kystnære lokalisering Lokalplanområdet er et landzoneareal beliggende i kystnærhedszonen. For planlægningen inden for kystnærhedszonen gælder, at der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. I denne lokalplan er der tale om at erstatte det eksisterende besøgscenter ved Hammershus med mere tidssvarende og landskabstilpassede faciliteter. Overordnet betragtet er der således ikke tale om nye aktiviteter i området. Hammershus er en stedbunden og karakteristisk ressource, et vartegn for Bornholm som turistdestination. Borgen besøges årligt af ca. ½ mio. mennesker. Formålet med at erstatte Hammershus eksisterende besøgscenter med et nyt besøgscenter er dels at forbedre mulighederne for at formidle borgens historie for de besøgende, og dels at tilbyde offentligheden nye muligheder for at opleve Hammershus samspil med det omgivende landskab. Disse forhold tilgodeses bedst med en lokalisering af besøgscentret og de tilknyttede stier i umiddelbar nærhed af Hammershus. Besøgscentret knytter sig ikke direkte til kysten, men er afhængig af den kystnære beliggenhed, fordi Hammershus, som besøgscentret skal understøtte, ligger kystnært. Endvidere vil den ny bebyggelses synlighed i kystlandskabet være meget nedtonet. Redegørelse for den visuelle påvirkning af kystlandskabet Lokalplanen er omfattet af planlovens bestemmelser om redegørelse for den visuelle påvirkning af kystlandskabet, jf. planlovens 16, stk. 3. Der er krav om, at lokalplanen skal redegøre for kommunens varetagelse af beskyttelsen af det kystnære landskab samt af byggeriets påvirkning af omgivelserne. Ifølge lovbemærkningerne stilles der større 14

15 REDEGØRELSE krav til oplysningerne om påvirkningen, jo tættere områdets tilknytning til vandet er. I forhold til det konkrete område ved Hammershus er det Bornholms Regionskommunes vurdering, at nærheden til kysten samt sammenhængen med Hammershus-ruinen stiller høje krav til redegørelsen for den visuelle påvirkning. Redegørelsen for den visuelle påvirkning af landskabet omkring Hammershus består af visualiseringer med tilhørende skriftlige redegørelse i miljørapporten. Planlovens 16, stk. 3 bestemmer, at lokalplaner i kystnærhedszonen, som tillader bygningshøjder på over 8,5 meter, skal indeholde begrundelse for den større højde. Lokalplan 071 tillader ikke byggeri, som overskrider denne højde. Lokalplanens gennemførelse Tilladelser efter anden lovgivning Naturstyrelsen, som ejer arealerne omkring Hammershus, har gennem en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, fået midler til at realisere lokalplanen. Naturstyrelsen forventer at tage byggeriet i brug i Opførelse af broen i delområde A forudsætter tilladelse fra vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens 47: Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Det skovbevoksede område langs Mølledalen er omfattet af fredskovspligt jf. skovlovens 11, stk. 1. Naturstyrelsen, som er fredsskovsmyndighed, har i afgørelse af 20. februar 2013 givet bygherren dispensation til opførelse af et besøgscenter med tilhørende infrastruktur. Lokalplanområdet er af Kulturstyrelsen markeret som et kulturarvsareal, hvilket indikerer, at der er stor sandsynlighed for uregistrerede fortidsminder i området, som kan blive synlige ved de arkivalske og arkæologiske forundersøgelser, der i nødvendigt omfang gennemføres af Bornholms Museum, jf. museumslovens 23 stk. 3. I følge museumslovens 27 skal eventuelle fund i forbindelse med jordarbejder straks meldes til rigsantikvaren, der kan beslutte om arbejdet skal indstilles indtil en nærmere undersøgelse er foretaget. Rigsantikvaren kan tillige kræve arbejdet indstillet eller forundersøgelser foretaget. Græssletten umiddelbart øst for byggefeltet for det ny besøgscenter er registreret som beskyttet overdrev ( 3-areal). I det omfang anlæggelse og terrænændringer i forbindelse med anlæg af servicevej og infrastruktur vil berøre naturtypen, skal der søges om dispensation. Bornholms Regionskommune er myndighed. Ved ændring eller nyetablering af overkørsler til offentlig vej skal disse godkendes af vejmyndigheden. Bornholms Regionskommune er vejmyndighed på Slotslyngsvej. 15

16 REDEGØRELSE Lokalplanens endelige retsvirkning Når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget og offentliggjort lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til etablering af de anlæg med videre, som planen indeholder. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra planen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre tilstandsservitutter kan eksproprieres, hvis det er af væsentlig betydning for at planen kan virkeliggøres. 16

17 BESTEMMELSER 1 - Lokalplanens formål Lokalplanen har følgende formål: Nedrivning af Slotsgården med henblik på at sikre frit indblik til Hammershus fra offentlig vej Landskabelig indpasning af et nyt besøgscenter inkl. tilknyttet infrastruktur Udlæg af offentlige fodgængerforbindelser Friholdelse af øvrige arealer for byggeri og anlæg med henblik på at sikre en uforstyrret oplevelse af Hammershus og omgivende landskab Fastlæggelse af bonusbestemmelser, som er nødvendige for at lokalplanen kan gennemføres uden separate landzonetilladelser 2 - Lokalplanens område og delområder Området omfatter dele af matr. nr. 1ah, 2a, 2c, 15 a og 16, alle Slotslyngen, Allinge-Sandvig Jorder. Området består af delområde A og B, som vist på kortbilag 1. Delområde A omfatter dele af matr. nr. 2a, 2c og 15a. Delområde B omfatter dele af matr. nr. 1ah, 2c og Zonestatus Lokalplanområdet forbliver i landzone 4 - Områdets anvendelse Delområde A udlægges til anvendelse for et besøgscenter for gæster til Hammershus-området. Besøgscentret kan indeholde faciliteter som udstilling, restaurant/cafe, skoletjeneste samt tilknyttede funktioner. I tilknytning hertil udlægges arealer til fodgængerforbindelser, parkeringsarealer, servicevej samt fodgængerbro med integreret terrasse. Delområde B udlægges til ubebygget rekreativt område. 5 - Bygningers omfang og placering Besøgscenterbygningen Besøgscentret må opføres med et samlet bruttoetageareal på max m 2 fraregnet arealtillæg for udhæng. Terrassedækket henover besøgscentret må opføres med en arealstørrelse op til 2200 m 2. Bebyggelsen skal placeres indenfor byggefeltet vist på kortbilag 2. 17

18 BESTEMMELSER Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter over naturligt terræn. Bygningens øverste dele skal ligge under de sigtelinjer, som set fra vest i en øjenhøjde på tre meter over terræn på Slotslyngsvej tangerer det naturlige terræn beliggende mellem byggefeltet og Slotslyngsvej. Rækværk op til 1200 mm over terrassedæk kan bryde sigtelinjerne, såfremt værnet udformes luftigt og spinkelt. Bro- og terrasse over Mølledalen Henover Mølledalen må alene opføres en broforbindelse med tilknyttet terrasse som vist på kortbilag 2. Brokonstruktionens areal må ikke overstige 400 m 2. Broens dæk må højst placeres i kote 52. Småbygninger ved P2 Der må herudover opføres småbygninger som f.eks. overdækning til cykelparkering, toiletbygning samt vareskur i byggefeltet umiddelbart vest for P2 som vist på kortbilag 2. Det samlede bygningsareal må ikke overstige 200 m 2. Uden for disse byggefelter må der ved P2 opføres et ly for buspassagerer. Øvrige områder Lokalplanens områder må herudover ikke bebygges. 6 - Bygningsmaterialer Til udvendige facader må kun anvendes træ, beton og natursten (til vinduer glas). Til udvendig tagbeklædning på besøgscentret må kun anvendes træ. Broen over Mølledalen skal udføres med søjler og vanger i stål, og med brodækket udført i træ. 7 - Terrænregulering på ubebyggede arealer Inden for byggefeltet for besøgscenterbygningen (vist på kortbilag 2) tillades terrænregulering i fornødent omfang. Herudover tillades terrænregulering på op til +/- 1 meter på arealer, der udlægges til stier og servicevej. Øvrig terrænregulering må ikke finde sted. 8 - Vej- og stiforhold Der udlægges areal til stiforbindelser i delområde A, vist på kortbilag 2. 18

19 BESTEMMELSER Der udlægges areal til rednings- og servicevej fra P2 til besøgscentret som vist på kortbilag Parkeringsforhold Parkeringsarealer må kun indrettes i området vist på kortbilag 2. Område P1 udlægges til parkering for personbiler. Område P 2 udlægges til handicap- og busparkering Overfladebelægninger Overfladebelægninger på parkerings- og aflæsningsarealer samt på terrænstier må ikke udføres som asfalt- eller betonflader eller lignende belægninger, men skal udføres som åbne (mere naturprægede) belægninger udført i grus, natursten, skærver, armeret græs eller lignende. For at sikre et højt tilgængelighedsniveau til besøgscentret kan handicapparkering og aflæsningsarealer samt adgangsvej fra P2 til besøgscentret udføres i fast belægning som betonflader eller lignende Udendørs belysning Udendørs belysning af servicevej/-sti fra P2 til besøgscentret samt på parkeringsområderne P1 og P2 må kun finde sted med lygter med en lyspunkthøjde max. 70 cm over naturligt terræn. Øvrig fastinstalleret udendørs terrænbelysning tillades ikke. 12 Udendørs møblement Parasoller på terrassearealer skal fremstå i mørke afdæmpede farver. 13 Skiltning, flagning og reklamering 14 - Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Udendørs reklamering med fastmonterede skilte er ikke tilladt. Reklameflag er ikke tilladt. Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bygningerne i lokalplanens delområde B er fjernet. 15 Sammatrikulering Det er en betingelse for tilladelse til opførelse af brokonsruktionen over Mølledalen, at der sker en sammatrikulering af de to omfattede ejendomme: matr. nr. 2a og 2c, Slotslyngen, Allinge-Sandvig Jorder. Vedtagelsespåtegning Vedtaget af Bornholms kommunalbestyrelse 26. juni 2014 Winni Grosbøll Borgmester / Claus Stensgaard Jensen Økonomidirektør 19

20 KORTBILAG 1 - Lokalplanens delområder og matrikelgrænser 1b 1ah 7000b 1aø B 2b 7000a 16 2a 2c Hammershus A 1a 15a 10b 15e meters 200 Delområde A udlægges til nyt besøgscenter med tilhørende infrastruktur og friareal. Området omfatter dele af matr. nr. 2a, 2c og 15a. Bebyggelsen i delområde B forudsættes nedrevet som forudsætning for tilladelse til bebyggelse i delområde A. Delområde B omfatter dele af matr. nr. 1ah, 2c og 16 20

21 KORTBILAG 2 - Placering af byggefelt Byggefelterne for henholdsvis for besøgscenterbygning, bro og terrasse samt småbygninger ved P2 er markeret med rød stiplet linje. 21

22 KORTBILAG 3 - Sti- og parkeringsplanplan P! udlægges til parkering for personbiler. P2 udlægges til parkering for busser, handicapbiler og cykler. De nye stiforbindelser fra P1 og P2 til besøgscentrets indgangsparti på østsiden af bygningen samt til besøgscentrets tagterrasse er vist med blå signatur. Adgangen til broen over Mølledalen sker via passage gennem besøgscentret. Passagen er kun mulig i besøgscentrets åbningstid. Uafhængigt af besøgscentrets åbningstid er der stiadgang fra P1 og P2 til Hammershus via stien vist med rød signatur, som fra P2 følger den nordlige side af Mølledalen i retning mod Hammershus. 22

23 KORTBILAG 4 - Byggefelter samt frednings- og beskyttelseslinjer Lokalplanområdet med besøgscenter, bro og øvrig infrastruktur er lokaliseret uden for arealer, der er omfattet af strandbeskyttelse, fortidsmindebeskyttelse og fredningen af Hammershus-ejendommen. 23

24 KOMMUNEPLANTILLÆG TILLÆG NR. 012 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR BORNHOLM Formål Kommuneplantillæg nr. 012 har til formål at udlægge et område til bebyggelse for et besøgscenter ved Hammershus. Forudgående indkaldelse af ideer og forslag Som grundlag for udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 012 indkaldte Bornholms Regionskommune i begyndelsen af 2013 ideer og forslag fra offentligheden. Kommunen modtog ét høringssvar (fra Foreningen Bornholm), som var positivt stemt for placeringen af et nyt besøgscenter på skråningen i den øvre del af Mølledalen. Turistpolitiske overvejelser Turismen på Bornholm rummer i dag det væsentligste udviklingspotentiale for en erhvervsmæssig og beskæftigelsesmæssig udvikling, således at Bornholm bevares som et levedygtigt øsamfund. Det er derfor afgørende, at turismen sikres muligheder for udvikling, under hensyntagen til natur og kulturmiljøinteresser. Øget turisme vil give mulighed for erhvervs- og befolkningsudvikling, og dette understøttes af, at hurtigfærgetransporten til og fra øen, fra 2011 er blevet forstærket med flere afgange og øget færgekapacitet, for at imødekommer et øget behov fra især turister. Kommunalbestyrelsens overordnede turistpolitiske målsætning er jf. kommuneplanen (citat): at fremme de bornholmske turismeinteresser ved at sikre udviklingsmuligheder, som understøtter vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet ved (bl.a.): at fremme turistorienterede oplevelses- og aktivitetsmuligheder med kvalitet. I planens turistpolitiske redegørelse beskrives det, at turistpolitikken skal baseres på stedbundne og karakteristiske ressourcer som blandt andet natur, landskab, og formidling. Lokaliseringsprincipper for nye turisme-aktiviteter/anlæg På baggrund af de indsatsområder, som der peges på i kommunens turismestrategi, skal der sikres muligheder for udvikling inden for overnatningsfaciliteter, oplevelses- og rekreative muligheder. Ny turismeudvikling skal som udgangspunkt tilføre merværdi og imødekomme krav om kvalitet og individuelle behov. Nye aktiviteter bør f.eks. udnytte de muligheder der findes for at knytte an til eksisterende. ressourcer, f.eks. eksisterende besøgsområder, turistaktiviteter, attraktioner og andre områder eller anlæg der kan understøtte turismeudviklingen. 24

25 KOMMUNEPLANTILLÆG Disse områder/anlæg er ofte placeret i det åbne land, hvor det er et krav at nye aktiviteter/anlæg skal indpasses uden væsentlige landskabelige eller infrastrukturelle gener. Nye turistmæssige anlæg i det åbne land kan derudover kun etableres, når de er afhængige af en given landskabelig lokalisering og når de f.eks. tilfører nye målrettede muligheder for at udvikle en hidtil uudnyttet naturressource. Begrundelse for den kystnære lokalisering af besøgscentret Kommuneplantillægget omfatter et landzoneareal i kystnærhedszonen. For planlægningen inden for kystnærhedszonen gælder, at der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Besøgscentret, som skal muliggøres af dette kommuneplantillæg, knytter sig ikke direkte til kysten, men er afhængig af den kystnære beliggenhed fordi Hammershus, som besøgscentret skal understøtte, ligger kystnært. I kommuneplan 2009 fremgår det, at kommunens turistpolitik skal baseres på stedbundne og karakteristiske ressourcer som blandt andet natur, landskab, og formidling. I kommuneplan 2009 er hele den nordlige spids af Bornholm inklusiv området ved Hammershus udpeget som et besøgs- og oplevelsesområde. Området er ét af tre regionale fokusområder. For at fremme turistorienterede oplevelsesog aktivitetsmuligheder med kvalitet, og forbedre og udvikle rekreative og fritidsmæssige muligheder, fokuseres der i den kommende planperiode på at udvikle de større besøgsområder, at forbedre tilgængelighed ved forbedring af cykelvejsnet og gangsstinet, ligesom der samarbejdes om at forbedre og udvikle informationsindsatsen. Formålet med kommuneplantillæg nr. 012 for et nyt besøgscenter til Hammershus er dels at forbedre mulighederne for at formidle borgens historie for de besøgende, og dels at tilbyde offentligheden nye muligheder for at opleve Hammershus relation til det omgivende landskab. Disse forhold tilgodeses bedst med en planlægning, der lokaliserer besøgscentret i umiddelbar tilknytning til de stedbundne ressourcer i form af Hammershus-ruinen og dens sammenhæng med det omgivende landskab. 25

26 KOMMUNEPLANTILLÆG RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN, RAMMEOMRÅDE 000.R meters Områdets anvendelse Området markeret på ovenstående kort udlægges til rekreative formål i form af et besøgscenter i tilknytning til Hammershus. Bebyggelsesregulering Maksimalt bruttoetageareal: 1600 m 2 Max bygningshøjde: 8,5 meter Retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer, hvis det er i strid med rammebestemmelserne for området. Er der en lokalplan for området eller er området udlagt til offentlige formål, kan kommunalbestyrelsen dog ikke ned nedlægge et sådant forbud. Vedtagelsespåtegning Vedtaget af Bornholms kommunalbestyrelse 26. juni 2014 Winni Grosbøll Borgmester Claus Stensgaard Jensen Økonomidirektør 26

27 Hammershus besøgscenter Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus 1/56

28 Indhold 1. Indledning 3 2. Lovgrundlag 4 3. Miljøvurderingens fokus Alternativet 6 5. Ikke teknisk resumé 8 6. Beskrivelse af projektet Miljøvurderinger Biologisk mangfoldighed Landskabspåvirkning / kystnærhedszone / visuel påvirkning Kulturhistoriske og arkæologiske værdier Kumulative effekter Vedtagelse / offentliggørelse Kildefortegnelse 56 Miljørapporten er udarbejdet af Arkitema Architects med input fra Cowi for Bornholms Regionskommune 2/56

29 Miljørapport for Hammershus besøgscenter Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus for Bornholms Regionskommune 1. Indledning Naturstyrelsen udskrev i 2013 en projektkonkurrence for et visionært forslag til et nyt besøgscenter ved borgruinen ved Hammershus på Bornholm. Hammershus og det omgivende landskab ejes og forvaltes af Naturstyrelsen. Det blev Arkitemas forslag, som vandt konkurrencen, og på den baggrund er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg samt et lokalplanforslag, der er truffet beslutning om at miljøvurdere. Illustration fra vinderprojektet Samtidig med at et nyt besøgscenter opføres, vil det nuværende besøgscenter, der holder til i Slotsgården, blive nedrevet. Denne miljørapport indeholder således miljøvurderingen af kommuneplantillæg nr. 012 og lokalplan nr. 071 for besøgscenteret ved Hammershus. 3/56

30 2. Lovgrundlag I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 24. september 2009) skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanforslag, foretages en vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg kræver en afklaring af, at planforbuddet jf. Habitatbekendtgørelsens 5 ikke er gældende. Denne afklaring fremgår af, at lokalplanen ikke omfatter planlægning af punkterne i Habitatbekendtgørelsens 5, stk. 2, og at Naturstyrelsens i sin konsekvensvurdering af 20. februar 2013 giver tilladelse til opførelsen af besøgscenteret. Hvis planforslagene antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, eller hvis det er omfattet af lovens 3 stk. 1-1) eller 1-2), skal der foretages en miljøvurdering. Naturstyrelsen Bornholm har som myndighed den 20. februar 2013 givet en tilladelse i henhold til Skovlovens 38 til opførelse af besøgscenter mm. Tilladelsen er givet under forudsætning af, at de fornødne tilladelser i forhold til planlægningsbestemmelser gives, samt at opførelsen af et nyt besøgscenter muliggøres i forhold til de servitutter, som ellers er til hinder for opførelse af alle slags bygninger på det aktuelle areal. 4/56

31 3. Miljøvurderingens fokus (scoping) Der er foretaget en scoping af planernes indvirkning på miljøet. I den aktuelle situation viser scopingen, at følgende forhold bør vurderes: Habitatområde og udpegningsgrundlag for Hammeren og Slotslyngen Dyreliv inkl. Bilag IV-arter Planteliv Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper Nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder Habitatområder Skovrejsning/skovnedlæggelse Spredningskorridorer, barrierer Naturbeskyttelse, jf. 3 Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Kystnærhedszonen Kulturhistoriske værdier Arkæologiske værdier En del af disse emner er til en vis grad overlappende. Derfor er vurderingerne slået sammen i lidt færre afsnit i kapitel 7; Dyreliv og planteliv, inkl. Bilag IV-arter, behandles sammen med sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr eller planter. Truede naturtyper behandles under habitatområder, som samles med fuglebeskyttelsesområder i ét afsnit om Natura 2000 områder. Tilsvarende vurderes forholdet omkring landskabspåvirkning og kystnærhedszonen i samme afsnit. Scopingnotatet er tilknyttet som bilag til forslaget til lokalplan nr Der er ingen lokalplanrammer for området i Kommuneplan 2009 for Bornholms Regionskommune. Samtidig med udarbejdelsen af lokalplan nr. 071 er der udarbejdet et kommuneplantillæg med rammer for området. 5/56

32 4. 0-Alternativet Lokalplan nr. 071 vurderes i forhold til 0-Alternativet, der udgøres af den nuværende situation, hvor Slotsgården fungerer som besøgscenter for Hammershus, og hvor området i øvrigt friholdes for ny bebyggelse og anlæg. Miljøpåvirkningen ved realisering af lokalplanen fremgår af de efterfølgende afsnit. Hvert år besøges Hammershus af omkring en halv million gæster. De besøgende betjenes i dag fra Slotsgården, en selvstændig bygning nedenfor Hammershus, der rummer en lille udstilling, café, kiosk og toiletter. Faciliteternes kapacitet og formidlingens kvalitet står imidlertid ikke mål med nutidens krav. Desuden ligger Slotsgården midt i centrale sigtelinjer fra helleristningsområdet Hammersholm og forstyrrer oplevelsen af Hammershus på den karakteristiske klippeknude midt i et storslået landskab. Ved at fastholde besøgscenteret i sin nuværende form og beliggenhed virker Slotsgården forstyrrende i landskabet både som forgrund for Hammershus set fra Slotslyngvejen og som et utilpasset element i middelalderlandskabet med Hammershus som det altdominerende element. Dette forhold fremgår af visualiseringerne 1 og 6 under afsnit 7. Visualisering 6 ved 0-Alternativet (eksisterende forhold) med Slotsgården i baggrunden En fastholdelse af 0-Alternativet betyder desuden, at der ikke vil blive foretaget indgreb i Mølledalen og på de vestvendte skråninger. Landskabet i dalen vil således fremstå ligeså uberørt som i dag. Det betyder også, at der ikke kan foregå den ønskede formidling af Hammershus, som yderligere kan underbygges af det enestående kig fra det nye besøgscenter mod Hammershus. 6/56

33 0-Alternativet vurderes at være et væsentligt ringere alternativ i forhold til formidlingskvaliteten og den landskabelige oplevelse. Lokalplanen kan, såfremt det nye besøgscenter udformes og indpasses på harmonisk vis i landskabet, forbedre den samlede landskabelige oplevelse af området. Visualisering 1 ved 0-Alternativet (eksisterende forhold) med Slotsgården foran Hammershus 7/56

34 5. Ikke teknisk resumé Kommuneplantillæg nr. 012 og Lokalplan nr. 071 giver mulighed for opførelsen af et nyt besøgscenter til Hammershus med et bruttoareal på 1470 m 2, hvilket omfatter udstilling, skoletjeneste, café, garderobe, toiletter, depot, teknik og indgangsparti. Planerne giver også mulighed for at anlægge nye stier og en adgangsbro til Hammershus på tværs af Mølledalen, samt en nedrivning af Slotsgården. Situationsplan, der viser parkering, vejadgang, stier, bygning og bro Biologisk mangfoldighed Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, bestande af bilag IV-arter og den biologiske mangfoldighed i almindelighed vurderes på det foreliggende grundlag ikke at blive forringet med lokalplanens gennemførelse. Det kan ikke udelukkes, at der vil ske fældning af enkelte yngle- og rastetræer for flagermus, ligesom Slotsgården, der nedrives, kan være yngle- og rasteområde for flagermus. Dette vurderes ikke at have væsentlig betydning for arter og bestandes status, udvikling og bestandsstørrelse, idet der er store arealer med yngle- og rasteområder i nærområdet, og idet der tages nedenstående forholdsregler. Det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det lysåbne område i delområde A i lokalplanen skal inddrages i forbindelse med byggeri eller servicevej mm. 8/56

35 Der tages hensyn til bestanden af den sjældne plante seglblad umiddelbart syd for Slotsgården, således at bestanden ikke påvirkes af nedrivning. Delområde A eftersøges for forekomster af den rødlistede sort radeløv, og findes den, vil den med henblik på at sikre bestanden af arten på Bornholm søges flyttet til andre levesteder. Det undersøges, hvorvidt Slotsgården kan rumme et opholdssted for flagermus og ligeledes, hvorvidt der i slugten ved det nye besøgscenter findes yngle- eller rastetræer for flagermus. Såfremt der er ynglesteder, og det skønnes, at der er langt til andre ynglesteder, vil der blive lavet kompensationer i form af sprækker/kasser el. lign. i det nye besøgscenter. Der etableres erstatningsskov for det fældede fredsskovsareal. Med undtagelse af forbeholdet for flagermusenes mulige yngle- og rasteområder, så er centrets og broens placering tilrettelagt, så det tilgodeser den naturlige og sårbare flora og faunas fortsatte, frie eksistens og spredning. Landskabspåvirkning/kystnærhedszone/visuel påvirkning Den samlede påvirkning af landskabet vurderes at blive mindre, da det nuværende besøgscenter rives ned og det nye ikke må kunne ses fra Slotslyngvej. Den samlede indsigt til Hammershus og landskabet omkring bliver dermed forbedret. Det planlagte besøgscenter med bro ses midt i billedet bagest i Mølledalen 9/56

36 Kulturhistoriske og arkæologiske værdier Lokalplanen tilgodeser de kulturhistoriske og arkæologiske værdier med en placering af den kommende broforbindelse over Mølledalen, der i kraft af sit nutidige formsprog ikke slører de historiske adgangsforhold. Stiforbindelser og adgangsvej anlægges under hensyn til det sårbare landskabs arkæologiske værdier og kulturhistoriske spor, herunder hulveje, og vil således ikke virke som forstyrrende anlæg for oplevelsen af landskabet og Hammershus. Kumulative effekter Lokalplanen forventes ikke, hverken alene eller i kumulation med andre planer eller programmer, at medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. 10/56

37 6. Beskrivelse af projektet Lokalplan nr. 071 er udarbejdet for at give mulighed for, at der kan opføres et nyt besøgscenter inden for lokalplanens delområde A, og at Slotgården, der ligger inden for delområde B, kan nedrives. Kortet herunder fra lokalplanen viser delområderne A og B. Kort fra lokalplan nr Delområde A udlægges til nyt besøgscenter med tilhørende infrastruktur i form af stier, parkering og bro over Mølledalen - Delområde B udlægges til ubebygget område. Den eksisterende bebyggelse forudsættes nedrevet som forudsætning for tilladelse til bebyggelse i delområde A 11/56

38 I konkurrenceprogrammet var der udlagt et byggefelt på den vestvendte skråning mod Mølledalen og overfor den massive klippevæg, der udgør fundamentet til Hammershus. Jørn Utzon pegede i sin tid på denne placering, og nu er der udarbejdet et projekt med denne placering. II I meters Illustration fra den skitse til lokalplan, som dannede grundlag for arkitektkonkurrencen. Byggefelt I afgrænsede mulighederne for besøgscenterets placering, og byggefelt II afgrænsede mulighederne for placeringen af broen over Mølledalen Projektet omfatter en landskabelig bearbejdning med stiforløb, et besøgscenter på skråningen og en bro over Mølledalen med forbindelse til Hammershus samt nedrivning af Slotsgården. Landskab Borgruinens møde med landskabet er særligt ved Hammershus, og bevægelsen igennem landskabet er afgørende for forståelsen for fortidsmindet. Det landskabelige sidestilles med oplevelsen af borgen, og det nye besøgscenter underordner sig dette. Der etableres 12/56

39 en landskabssti og en bro over Mølledalen, som begge er en del af iscenesættelsen, og en understregning af landskabets voldsomme dynamik. Landskabsoplevelsen er tilrettelagt i et loop af nye og gamle stier, så man frit kan bevæge sig rundt i den smukke natur. Dertil tilføjes flere nye grusstier, der binder de nye faciliteter sammen med det gamle monument. Stierne anlægges som faste grusbelagte stier. Diagram af situationsplan, der, udover det nye besøgscenter og parkering, primært viser vejadgang, stier og broforbindelse over Mølledalen Der anlægges en ankomstvej fra parkeringspladsen til det nye besøgscenter med adgang for servicekørsel og ambulancer, og hvor af handicappede og gangbesværede nemt kan få adgang til besøgscentret. Vejen udføres som grusvej eller armeret græs, og den afsluttende rampe ned til indgangen udføres som fast belægning. 13/56

40 Bygning Bygningen har et bruttoareal på 1470 m 2, hvilket omfatter udstilling, skoletjeneste, café, garderobe, toiletter, depot, teknik og indgangsparti. Plan af besøgscenter 14/56

41 Den nye bygning placeres på Mølledalens vestvendte skråning landskabeligt tilpasset med en langstrakt bygningskrop formet efter terræn og beplantning. Bygningen er meget enkel og består af to elementer; en let tagskive over tunge mure og gulvflader. Huset er som en stor overdækket terrasse til ophold, hvorfra udsynet og udsigten er fantastisk. Den lette tagskive gør huset åbent og gennemlyst med lys fra begge sider. Illustration fra vinderprojektets tagterrasse Tagfladen indgår som en del af det landskabelige stiforløb med en landskabelig tribune med gode sidde- og opholdsmuligheder. Det er Danmarks længste bænk i det fri, en tribune hvor skoleklassens undervises, et sted til løb og leg en offentlig plads, åben hele året. Under det store tags lette trækonstruktion, findes besøgscentret. Stiforløbet leder frem til en svagt faldende rampe som ender i ankomstpladsen, der dels giver adgang til taget og leder videre til vindfang og foyer med adgang til alle husets funktioner. Bygningens kurvede tunge bagvæg danner ryg mod klippen og mod udsigten og Hammershus består bygningen af glas. Udstillingsrummet er udformet som et åbent rum med et generøst panorama mod Hammershus. Ligeledes er caféen med direkte forbindelse til udeservering. Her væves inde og ude sammen. Skolestuerne opleves til dagligt som en del af caféens rum. Men ved hjælp af tunge gardiner kan rummene skærmes af og ændres efter ønske og behov. 15/56

42 Huset er holdt enkelt, i robuste og raffinerede materialer. Gulv, vægge og nicher støbes på stedet, i beton med tilslag af granit eller lokal sten, der giver stoflighed og unik karakter. Mønstre af helleristninger, tegninger og fortællinger præges i vægfladerne på udvalgte steder som en informativ stedsbunden udsmykning. Illustration fra vinderprojektets udstilling Den konstruktive trærammekonstruktion system forventes udført i egetræ, ligesom lofterne, hvori der integreres lys og akustikregulering. Trærammekonstruktionen og lofterne er orienterede mod udsigten. Den samlede materialeholdning er enkel, stoflig, naturlig og patinerer samtidig smukt. Den danner en imødekommende stemning i overensstemmelse med stedet og i tæt kontakt med naturen inspireret af Hammershus, der er ligeledes opført af enkle naturlige materialer som sten og træ. Besøgscentret forventes udført ved maskinel udgravning og mindst mulig bortsprængning af klippen. Med respekt for bakkens hældning udgraves området bag ved støttevæggen, så udførelsen af denne er mulig. Støttevæggen og terrændækket i armeret beton støbes direkte på pladsen, og efter opfyldning og genetablering af terrænet bag bagvæggen vil denne alene yde den nødvendige støtte. Når støttevæggen og terrændækket står færdigt rejses facadesøjlerne. Herimellem udføres facadebjælken, og tagbjælkerne opsættes med spænd imellem facadebjælkerne og støttevæggen. 16/56

43 Facadetegning fra vinderprojekt Facadetegning af 10. februar 2014 Snit i skrænt og bygning fra vinderprojektet Snit i skrænt, bro og bygning af 10. februar /56

44 7. Miljøvurderinger 7.1 Biologisk mangfoldighed Miljømål Naturbeskyttelse I henhold til kommuneplanens afsnit om naturbeskyttelse skal Bornholms landskab og natur beskyttes og bevares. Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske dannelser og naturtyper ikke forringes, at den biologiske mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes sammenhæng mellem naturområder. Dette gøres bl.a. ved at beskytte og pleje den enestående, uerstattelige og sårbare natur; bevare og styrke økologiske forbindelser; sikre den biologiske mangfoldighed ved at opretholde et varieret, levedygtigt og autentisk naturgrundlag, hvor dynamikken i dyre- og planteliv respekteres; pleje og beskytte værdifulde kulturskabte naturtyper og landskaber og at revidere plangrundlaget løbende med henblik på vurdering af naturbeskyttelsesstrategier og plejeindsats. Af retningslinjerne fremgår det, at ved administrationen af plan- og miljølovene må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse til aktiviteter, der kan forringe et Natura 2000-områdes naturtyper og levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Der kan dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Natura 2000 områder Hele lokalplanområdet ligger inden for habitatområde H160 Hammeren og Slotslyngen (Natura 2000 område nr. 184). Udpegningsgrundlaget for dette habitatområde er: 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1330 Strandenge 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 8220 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter 8330 Havgrotter, der står helt eller delvis under vand 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 18/56

45 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ingen af byggefelterne, som er beskrevet i lokalplanen, berører kortlagt habitatnatur, og ingen af de udpegede naturtyper påvirkes direkte. Det forventes, at de indirekte påvirkninger, som følge af brug af området, vil være stort set uændrede. Naturstyrelsen har givet tilladelse i henhold til skovloven til, at der opføres et besøgscenter, og har i denne forbindelse lavet en foreløbig Natura 2000-vurdering, også kaldet væsentlighedsvurdering. Denne vurdering fremgår af Bilag 2 Konsekvensvurdering af 20. februar 2013, som en del af deres tilladelse. Denne vurdering gælder kun for den del af lokalplanområdet, hvor besøgscenteret skal opføres (dele af delområde A). Naturstyrelsen redegør i skovlovstilladelsen for, at arealet, hvor besøgscenteret skal ligge, ikke rummer kortlagte habitatnaturtyper eller arealer, hvor der er planlagt udvidelse af udvalgte naturtyper iht. Naturstyrelsens Natura 2000-plejeplan for området. Om Stor Vandsalamander, som er den eneste art på udpegningsgrundlaget, vurderer Naturstyrelsen følgende: Der sker ikke øget påvirkning fra trusler mod arten. Endvidere forsvinder der ikke vandhuller som følge af projektet, og der vil fortsat være betydelige arealer med skov- og kratbevoksning i området. På den baggrund vurderer Naturstyrelsen, at projektet ikke vil indebære en forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller at medføre betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for. Natura 2000 handleplanen for området forholder sig til sikringen og plejen af arealer med kortlagte habitatnaturtyper, og eventuelle udvidelser af arealer med habitatnaturtyper er skønnet at skulle ske på Naturstyrelsens arealer. Da Naturstyrelsen selv i deres Natura 2000-plejeplan for området ikke har planlagt udvidelser af habitatnaturtyper inden for de af lokalplanen omfattede områder, strider lokalplanen ikke mod Natura handleplanen. Bornholms Regionskommune har lavet en samlet foreløbig Natura 2000-vurdering for hele projektet. Heraf fremgår flg.: Hele lokalplanområdet ligger inden for habitatområde H160 Hammeren og Slotslyngen (Natura 2000-område nr. 184). Der er derfor udarbejdet en vurdering af lokalplanforslagets virkninger på naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for området (bilag x). Der er ingen kortlagte habitatnaturtyper inden for lokalplanområdet, og den eneste art på udpegningsgrundlaget Stor Vandsalamander er ikke registreret i lokalplanområdet. Endvidere berører lokalplanen ikke vandhuller eller søer og omfatter derfor ikke mulige ynglesteder for arten. Lokalplanen skønnes ikke hverken direkte eller indirekte at medføre en forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller at medføre betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for. Det vurderes samlet, at lokalplanen ikke hverken alene eller i kumulation med andre planer eller programmer vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. 19/56

46 Bilag IV-arter Af Habitatbekendtgørelsens 11 fremgår, at der ikke kan gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan: 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Stk. 2. Planforslag efter planloven kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen har virkninger som nævnt i stk. 1. Af 11 Stk. 3. fremgår endvidere, at denne vurdering skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter de nævnte bestemmelser og redegørelsen til planforslag. Iflg. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU, 2007) og Dansk Pattedyratlas (Baagøe og Jensen, 2007) forekommer der potentielt op til 9 arter af flagermus, mark-firben samt padderne springfrø, løvfrø, grønbroget tudse og strandtudse i området. Alle de nævnte padder yngler i eller i tilknytning til vandhuller. Arealudlæggene og byggefelterne i lokalplanen berører ingen vandhuller. Dermed påvirkes ingen vandhuller direkte af lokalplanen, hvilket betyder, at ingen af paddernes yngleområder vurderes at ville blive påvirket, hvis projektet i lokalplanen gennemføres. Løvfrø kan uden for ynglesæsonen bevæge sig op til 2 km væk fra ynglevandhullet. Ligesom stor vandsalamander lever og raster den i bl.a. krat, hegn og skovbryn. Det vurderes imidlertid, at besøgscentrets påvirkning af de potentielle levesteder pga. sin størrelse og placering vil være uden betydning for spredningsmuligheder og bestandsstørrelse for løvfrø og stor vandsalamander. De øvrige arter af padder vurderes ikke at ville forekomme inden for lokalplanens områder. Markfirben kan muligvis findes på skrænt/overdrev/græsmark syd for det eksisterende besøgscenter, men nedrivningen vurderes at være uden væsentlig betydning for artens levesteder. Bornholms Regionskommune har 31. januar 2014 lavet en vurdering af planens påvirkning af Bilag IV-arter. Heraf fremgår følgende: Der er ikke kendskab til, at der forekommer yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i lokalplanområdet, og lokalplanen vurderes ikke at have væsentlig negativ påvirkning på eventuelt forekommende bilag IV-arter som f.eks. padder og markfirben, idet lokalplanen ikke berører søer eller vandhuller, og da der fortsat vil være betydelige arealer med såvel skov- og krat og overdrevs- og hedevegetation i området. Alle flagermus er Bilag IV-arter, og der er med sikkerhed registreret sydflagermus, frynseflagermus og Brandts flagermus i området omkring Hammershus. Der er ikke kendskab til, at der skulle være yngle- eller rastepladser i lokalplanområdet, men det kan ikke udelukkes, at der vil ske fældning af træer med yngle- eller rastepladser. På det forelig- 20/56

47 gende grundlag vurderes det lave antal træer, der fjernes, set i forhold til de omfangsrige skovomgivelser i øvrigt at være uden betydning for arter og bestande. Endvidere er det sandsynligt, at Slotsgårdens loft kan rumme et opholdssted for flagermus. En fjernelse af dette opholdssted vil imidlertid næppe have negativ konsekvens for områdets bestand, da der er et rigeligt udbud af andre opholdssteder. Da de berørte potentielle levesteder Slotsgården og enkelte potentielle yngletræer i slugten er mindre levesteder i et meget stort og flagermusvenligt område, vurderes en eventuel fjernelse af opholdssteder for flagermus de pågældende steder ikke at have negativ indflydelse på den samlede bestand i området (vurdering af ekspert Hans J. Baagøe, Statens Naturhistoriske Museum). Lokalplanen vurderes således ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på arten eller bestanden af eventuelt forekommende flagermus. Det er et krav at bygherren med eksperthjælp nøjere undersøger og redegør for dette. Inden Slotsgården nedrives, skal bygherren således undersøge, hvorvidt loftet kan rumme et opholdssted for flagermus. Ligeledes skal bygherren undersøge eventuelle gamle træer i slugten ved det nye besøgscenter forud for fældning. Såfremt der findes ynglesteder, og det skønnes, at der er langt til andre ynglesteder, skal bygherren lave kompensationer i form af sprækker/kasser el. lign. i det nye besøgscenter. Bornholms Regionskommune skal forelægges undersøgelsesresultater og eventuelle forslag til kompensationer, før byggeri og nedrivning tillades. Foreligger disse resultater inden den endelige lokalplan vedtages, vil konklusionerne blive skrevet ind i redegørelsen til den endelige lokalplan samt i Bilag IV-vurderingen og miljørapporten. Fredede arter Følgende arter af flagermus, der alle er fredede, vurderes at kunne forekomme i området: Brandts-, vand-, skæg-, frynse-, brun-, langøret-, syd-, skimmel-, troldflagermus. Alle arterne er fredet. Flertallet af arterne yngler og raster i tilknytning til gamle løvtræer og fouragerer langs skovbryn. Planens potentielle virkning samt tilhørende afværgeforanstaltninger fremgår af ovenstående afsnit, Bilag IV-arter. Centret vurderes at få en glimrende udsigt til fouragerende flagermus i skumringen. Alle padder og krybdyr er fredede, og som beskrevet under bilag IV arterne, vurderes projektet ikke at kunne få skadelig virkning på bestande af padder, ligesom det ikke vurderes at have negativ virkning på eventuelle forekomster af hugorm og snog. Andre sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper Omkring Hammeren og Slotslyngen findes en række andre dyre- og plantearter, som er beskyttede ud over Bilag IV-beskyttelsen: Stor vandsalamander, som er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Strandtudse, Grønbroget Tudse, springfrø, markfirben og Løvfrø (fredede padder og krybdyr) Vandrefalk (fredet) Sjældne, fredede og/eller rød og gullistede planter: Melet kodriver og Rundfinnet radeløv, Sort Radeløv, Maj- og Hylde-gøgeurt, Alm. Hjertespand, Bulmeurt, Peberrod, bjerg-perikon, seglblad og Rød Tandbæger. 21/56

48 Flagermus, som alle er fredede Vandrefalken yngler kun få steder i Danmark, 14 par er registret i alt. Naturstyrelsen har på deres hjemmeside en opgørelse, hvoraf det fremgår, at der er fire par på Bornholm. Det ene af disse par holder til nord for Hammershus. Vandrefalken har i Danmark typisk ynglet på klinter og klippekyster. Da lokalplanen giver mulighed for, at besøgscenteret flyttes længere mod syd i forhold til den nuværende placering, vurderes risikoen for forstyrrelser i vandrefalkens yngleområde at være uændret og potentielt mindre. Lokalplanen giver mulighed for at fælde skov på skrænten, hvor det nye besøgscenter placeres, men da vandrefalken primært yngler på klippeskrænter, vurderes dette ikke at ville påvirke vandrefalkens mulighed for at yngle ved Hammershus. Alle de nævnte plantearter, undtaget sort radeløv, vokser lysåbent - nogle fugtigt, andre tørt. Sort Radeløvs voksesteder beskrives i Dansk Flora 2006 som kun på Bornholm i fugtige skovkløfter, især nær havet. Der findes med sikkerhed ca. 100 eksemplarer af sort radeløv på Hammershus fordelt med en tredjedel på sydskråningens græsklædte arealer og to tredjedele på selve murværket. Bestanden på Hammershus er dermed den størst kendte bestand på Bornholm og i Danmark. Naturstyrelsen ved biolog Henrik Jørgensen har 6. juni 2007 besigtiget nedenstående område, som omfatter en del af delområde A i lokalplanen og dermed en del af byggefeltet. Det besigtigede område er markeret med rødt Henrik Jørgensen fandt ikke sort radeløv indenfor det markerede område. Plantelisten fra arealet omfatter almindelige, skovtilknyttede arter. Der findes således ikke eksisterende data, der peger på at sort radeløv vokser indenfor lokalplanens delområde A. Det kan dog ikke endegyldigt udelukkes, hvorfor Naturstyrelsen snarest vil eftersøge lokalplanens delområde A for forekomst af sort radeløv. Eventuelle fund af sort radeløv vil frigøres med det underlag de vokser på og placeres på andre egnede voksesteder. Dette vil kræ- 22/56

49 ve en dispensation jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. Generelt omfatter byggefelterne i langt overvejende grad arealer, som i dag er skovklædte eller befæstede. Dermed vil alle de plantearter, som vokser i tilknytning til lysåben natur, formentlig ikke findes inden for byggefelterne. Umiddelbart syd for det eksisterende besøgscenter vokser en bestand af den sjældne skærmplante Seglblad. Det bør sikres, at denne bestand ikke påvirkes ved nedrivningen. Desuden er der registreringer af den sjældne natsommerfugl uldhale i skovbrynet ved det kommende besøgscenter. Uldhale har i Danmark kun bestande på Vestsjælland, Fyn, Bornholm, og i Østjylland, hvor den især findes på kystoverdrev med slåenkrat. Lokaliteterne er ganske få og ofte ret små. Larverne lever i store fællesspind på (især) slåen, men også tjørn. Herfra vandrer de ud på ædetogter på de nærmeste grene, som de hurtigt afløver. Arten og dens væsentligste levesteder er således ikke tilknyttet skoven og de større træer, som skal fældes, men det mere åbne skovbryn, som ikke påvirkes. Planen vurderes derfor at være uden betydning for denne art. Naturbeskyttelse, 3 På arealinfo.dk under temaet "Beskyttede naturtyper" fremgår, at delområde A i lokalplanen ligger delvist inden for et overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Bornholms Regionskommune har ingen data fra eventuelle besigtigelser af området. Men Naturstyrelsen har oplyst, at de ved tidligere besøg har vurderet, at der er tale om et overdrev, som ikke har været omlagt i mindst 50 år. Selve byggefeltet for det nye besøgscenter er placeret lige uden for det 3-beskyttede område, men servicevej mm. til besøgscenteret vil muligvis ønskes placeret inden for det beskyttede areal. I givet fald bør denne placeres i randen af arealet for at minimere påvirkningen af områdets biodiversitet og økologiske struktur og funktion. Det vil imidlertid kræve en dispensation efter naturbeskyttelsens 3, såfremt der skal laves veje eller andre terrænændringer på arealet. Bornholms Regionskommune er myndighed på området. Skovrejsning/skovnedlæggelse Selve besøgscentret skal etableres delvist i fredsskov. Naturstyrelsen har givet tilladelse til nedlæggelse af en del af skoven under vilkår om, at der udlægges erstatningsskov på 3,5 ha svarende til 200 % af det berørte areal. Vilkåret om erstatningsskov anses for opfyldt, ved at puljearealet i Anebjerg Skov på matr. nr. 1m, 8n og 8r Fruering, Skanderborg Kommune, nedskrives med 3,5 ha. Det bemærkes her, at dette er i overensstemmelse med lovgivningen, men biologisk og økologisk set vil erstatningsskoven ikke kunne etableres med den samme type egeblandskov, som findes på det aktuelle areal. 23/56

50 Spredningskorridorer, barrierer Spredningskorridorer betegnes i Kommuneplan 2009 for Bornholms Regionskommune som økologiske forbindelser og består blandt andet af levende hegn, diger, søer, småbevoksninger og grøftekanter, som muliggør spredning af arter mellem f.eks. større naturområder. I kommuneplanen er beskrevet, at disse økologiske forbindelser så vidt muligt skal bevares, også selvom forbindelse ikke er direkte beskyttet i lovgivningen. Lokalplanen må derfor ikke medføre, at beskyttede diger, hegn eller andre økologiske forbindelse nedlægges. Som en del af lokalplanen indgår en bro-forbindelse til fodgængere fra besøgscenteret til Hammershus, hvilket betyder, at den økologiske forbindelse, som Mølleådalen udgør, bevares uberørt. Byggefeltet til selve besøgscenteret placeres på en skråning, hvor der fortsat vil være økologisk forbindelse både oven for og neden for besøgscenteret. På trods af etablering af besøgscenter og bro vil forbindelsen være intakt for både arter af flyvende (insekter og flagermus) og jordnære arter (gnavere, padder, planter mfl.). Lokalplanen ændrer dermed ikke på de økologiske forbindelser/spredningskorridorer i lokalplanområdet. Konklusion Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, bestande af bilag IV-arter eller den biologiske mangfoldighed i almindelighed vurderes på det foreliggende grundlag ikke at blive forringet med lokalplanens gennemførelse. Det kan ikke udelukkes, at der vil ske fældning af enkelte yngle- og rastetræer for flagermus, ligesom Slotsgården, der nedrives, kan være yngle- og rasteområde for flagermus. Dette vurderes ikke at have væsentlig betydning for arter og bestandes status, udvikling og bestandsstørrelse, idet der er store arealer med yngle- og rasteområder i nærområdet, og idet der tages nedenstående forholdsregler. Afbødende foranstaltninger Det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det lysåbne område i delområde A i lokalplanen skal inddrages i byggefeltet eller anvendes til anlæggelse af servicevej eller lignende. En eventuel sti eller servicevej til besøgscentret bør følge skovkanten eller placeres på de delarealer, som i forhold til biodiversitet og økologisk funktion er mindst interessante. Ved fjernelse af det eksisterende besøgscenter bør tages hensyn til bestanden af den sjældne plante seglblad umiddelbart syd for centret, således at bestanden ikke påvirkes. Delområde A eftersøges for forekomster af den rødlistede sort radeløv. Findes arten i området, vil der søges om dispensation til at flytte planterne, jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. 24/56

51 Inden Slotsgården nedrives, undersøges hvorvidt loftet kan rumme et opholdssted for flagermus. Ligeledes vil eventuelle gamle yngle- og rastetræer i slugten ved det nye besøgscenter blive undersøgt forud for fældning. Såfremt der er ynglesteder i træerne eller på loftet, og det skønnes, at der er langt til andre ynglesteder, vil der blive lavet kompensationer i form af sprækker/kasser eller lignende i det nye besøgscenter. Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning, ud over den overvågning af naturen i omgivelserne, som finder sted i de nationale overvågningsprogrammer NOVANA og DE- VANO. 25/56

52 7.2 Landskabsvurdering/kystnærhedszone/visuel påvirkning Miljømål Kystnærhedszonen I henhold til kommuneplanens afsnit om kystnærhedszonen fremgår det, at kystområderne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet, befolkningen og turisterne. Det gøres blandt andet ved at fastholde og forbedre vilkårene for de naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier. Af retningslinjerne fremgår det, at Ved placering af nye bebyggelser og større tekniske anlæg i kystnærhedszonen skal alternative, ikke kystnære lokaliseringsmuligheder være vurderet og fundet uegnede, så kun nødvendige arealer til særlig begrundet byvækst, tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål lokaliseres i kystnærhedszonen. Ved lokalplanlægning skal der redegøres for den visuelle påvirkning af den planlagte bebyggelse, såfremt det fraviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Af nedenstående illustration ses det endvidere, at bygning og bro ligger udenfor området, der er beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og beskyttelseszonen om fredede fortidsminder. Beliggenhed af bl.a. strandbeskyttelseslinje fredningen omkring Hammershus 26/56

53 Visualiseringer Der er udarbejdet 9 før og efter visualiseringer, der skal vise den visuelle påvirkning af landskabet og kystlandskabet ved lokalplanens realisering. De 9 fotostandpunkter er nøje udvalgt for at give et fuldkomment billede af det nye besøgscenters påvirkning af området. For at anskueliggøre den landskabelige og oplevelsesmæssige konsekvens af lokalplanens realisering, er der udarbejdet visualiseringer fra otte forskellige fotostandpunkter. For hvert af disse standpunkter er der udarbejdet to visualiseringer, der viser henholdsvis den aktuelle situation og den planlagte situation. De ni fotostandpunkter er nøje udvalgt for at give et fyldestgørende billede af det nye besøgscenters påvirkning af landskabet. Visualiseringerne dækker både det nye besøgscenter med broen over Mølleåen og nedrivningen af Slotsgården. De ni fotostandpunkter fremgår af luftfotoet herunder. Fotostandpunkter 27/56

54 Fotostandpunkt 1 fra den nordlige ende af Slotslyngvej Billedet er taget fra den nordlige del af Slotslyngvej inden ankomsten til Slotsgården, som er det nuværende besøgscenter. I forgrunden ses Slotslyngvej, et dyrehegn og marker. I mellemgrunden ses enkelte træer, Slotsgården og levende hegn til venstre i billedet. I baggrunden rejser Hammershus sig markant på sin klippe og til venstre ses skovbrynet med sletten mellem Slotslyngvej og det kommende besøgscenter foran. Billedet giver et godt indtryk af middelalderlandskabet og de markante landskabstræk som Hammershus klippen og det markante skovbryn. Parkeringsskiltet og Slotsgården slører denne oplevelse, da det er elementer fra en nyere tid. Billedet viser, hvordan landskabet og Hammerhus vil opleves efter nedrivningen af Slotsgården. Parkeringsskiltet er også fjernet på visualiseringen, men det er usikkert om det vil blive fjernet i virkeligheden. Det nye besøgscenter vil ikke kunne ses fra dette fotostandpunkt. Landskabet opleves væsentlig stærkere og oplevelsen af Hammershus bliver mere fremtrædende og markant end tilfældet er i dag. Billedet er taget i en afstand af 420 meter fra det planlagte besøgscenter. 28/56

55 Foto før øverst og foto efter nederst 29/56

56 Fotostandpunkt 2 fra den sydlige del af Slotslyngvej ved sletten Billedet er taget fra Slotslyngvej med udsigt over sletten til Hammershus. Beskueren fornemmer landskabet, der består af bakker, klipper og dale, men Hammerhus borgen fremstår set herfra mindre dramatisk end andre steder i området, da den ligger i næsten samme højde (kote) som Slotslyngvej. Besøgscenteret kan ikke ses fra dette fotostandpunkt, og den visuelle ændring vil udelukkende bestå af enkelte træer, der fjernes fra skråningen for at give plads til besøgscenteret. Det betyder, at klippemassivet med Hammerhus opleves en anelse mere tydeligt. Billedet er taget i en afstand af 160 meter fra det planlagte besøgscenter. 30/56

57 Foto før øverst og foto efter nederst 31/56

58 Fotostandpunkt 3 set fra Mølledalen øst for det kommende besøgscenter Fotoet er taget fra den øvre del af den træbevoksede Mølledalen. Hammershus kan skimtes øverst til højre i billedet. Billedet viser en blandet bevoksning med bunddække, enkelte forskellige træer og krat. Det ny besøgscenter vil være synligt set fra denne vinkel, som dog er et relativt svært tilgængeligt sted. Den imponerende klippeknold med Hammershus-ruinen kan anes i baggrunden, men vil blive tydeligere, når beskueren kommer længere frem. Midt i billedet ses broen, der forbinder besøgscenteret med Hammershus-massivet. Broen fremtræder som en let konstruktion, der i sit arkitektoniske udtryk er direkte tilknyttet den ny bygning, og således ikke forsøger at illudere en historisk adgangsvej til Hammershus. Billedet er taget i en afstand af 40 meter fra det planlagte besøgscenter. 32/56

59 Foto før øverst og foto efter nederst 33/56

60 Fotostandpunkt 4 øst for Slotsbroen Fotoet er taget på østsiden af de tørre grave, der er beskrevet i afsnittet om kulturværdier og øst for Slotsbroen. Fotoet viser Mølledalen og den træbeklædte skråning med sletten i baggrunden og i Hammershus forborgsområde i forgrunden. Til højre i billedet anes Paradisdalen. Med undtagelse af hegnsstolperne i forgrunden er den generelle oplevelse af landskabet, at det består af et vandretliggende skovbryn og skovsilhuet, der understreger Mølledalens forløb. Den nye bebyggelse underlægger sig de vandrette linjer i landskabet og understreger således skoven, dalen og sletten. Over bygningen vil man stadig kunne se den bagvedliggende slette og have den samme forståelse af landskabet som uden bebyggelse. Bygningen medvirker nærmest til at understrege overgangen mellem dalens skråning og sletten, hvilket er den funktion træerne har i dag. Foran den venstre del af bygningen ses den kommende bro og terrasse, der begge står på søjler. Billedet er taget i en afstand af 144 meter fra det planlagte besøgscenter. 34/56

61 Foto før øverst og foto efter nederst 35/56

62 Fotostandpunkt 5 set fra vejen til borgen ovenfor Slotsbroen Fotoet er taget fra vejen øst for borgen ovenfor Slotsbroen og de tørre grave. Det viser udsigten over Mølledalen, hvor man svagt kan ane konturen af Paradisdalen centralt til højre i billedet. Billedet viser, at de historiske mure og Slotsbroen er det altdominerende fokus sammen med det forholdsvis uberørte landskab, der primært består af skov. Gennem træbeplantningen ses sletten, der ligger ovenfor den kommende bebyggelse. Billedet viser et landskab, der primært består af en række vandrette elementer. Skovarealerne, sletten og Mølledalen fremstår alle som vandrette elementer. Billedet viser den kommende bebyggelse og bro fra det standpunkt, hvor begge dele ses mest tydeligt. Som det ses indpasser bygningen sig meget fint i landskabet og understreger samtidig oplevelsen de enkelte landskabselementer med sit lave og vandrette bygningsudtryk. Den markante slette ovenfor Mølledalen ses fortsat tydeligt selvom bygningens øverste del skjuler en mindre del af sletten. Bygningen tegner fremover overgangen mellem skrænt og slette i stedet for situationen i dag, hvor det er en træbeplantning, der formidler denne overgang. Broen over Mølledalen er en forbindelse, uden historisk forlæg. Den er således et helt nyt element visuelt, funktionelt og historisk. Broens lette konstruktion minimerer dog dens synlighed, men den vil være synlig fra Hammershus borgen. Der er således tale om et element, som i en vis grad slører fortællingen om borgens uindtagelighed fra syd og Mølledalen. Af hensyn til det ny besøgscenters funktion i forhold til de besøgende i området giver det dog god mening at etablere en bro over Mølledalen. Broen er udarbejdet i moderne minimalistiske materialer, så den vil forstyrre landskabet mindst muligt og samtidig ikke gøre den besøgende i tvivl om, at det er en ny bro og ikke en historisk bro. Dette understreges yderligere ved, at broen både fysisk, men også i sit arkitektoniske udtryk er tilknyttet det ny besøgscenter. Bygningens og broens materialer og farver er desuden tilpasset landskabet og underlægger sig således dette. Billedet er taget i en afstand af 214 meter fra det planlagte besøgscenter. 36/56

63 Foto før øverst og foto efter nederst 37/56

64 Fotostandpunkt 6 set fra den sydlige del af ruinen Fotoet er taget fra et af de højest beliggende punkter i området på kanten af ruinen og den markante klippeskrænt mod Mølledalen. I det øverste billede ses ruinen i forgrunden og den hvide Slotsgården i baggrunden. Slotsgården ligger på den flade slette ovenfor Mølledalen, og på den anden side ses den træbevoksede Mølledalen med den karakteristiske slette til højre i billet. Fra dette punkt opleves den gennemgående skov i baggrunden meget markant og med en stærk silhuet. Oplevelsen af skovens silhuet og sletten er uforandret med placeringen af den nye bebyggelse og bro, der nærmest trykker sig direkte ind i den sydlige skrænt af Mølledalen og dennes beplantning. Der er dog ingen tvivl om at de nye konstruktioner er moderne menneskeskabte anlæg i tydelig kontrast til det naturlige landskab og de middelalderlige ruiner. Broens horisontale linje på tværs af Mølledalen anskueliggør landskabets højdeforskelle og tilføjer en dramatik. Samtidig vil den lette konstruktion i både bygning og bro underspille dette forhold og fremstå ydmygt i forhold til Hammershus imponerende tyngde og det dramatiske landskab. Ved dette punkt ses den hvide Slotsgården tydeligt, og bebyggelsen forstyrrer oplevelsen af middelalderborgen. Ved at fjerne den vil landskabet fremstå tydeligere og understøtte oplevelsen af borgens samspil med landskabet. Billedet er taget i en afstand af 260 meter fra det planlagte besøgscenter. 38/56

65 Foto før øverst og foto efter nederst 39/56

66 Fotostandpunkt 7 fra Mølledalen vest for det kommende besøgscenter Fotoet er taget fra bunden af Mølledalen. Der er hjulspor til kørende færdsel op mod Slotsbroen og en klippet trampesti mod bækken i bunden af dalen. Bag træerne på den sydvendte skråning anes silhuetten af den højt liggende slette. En stor del af træerne på skråningen ryddes for at give plads til det nye besøgscenter, hvilket ændrer skræntens fremtræden fra at være træbeklædt til at være en skrænt med lav bevoksning. Den planlagte bygning vil fremover tegne skråningens aftegning mod himlen i modsætning til træernes kroner i den nuværende situation. Fra dette standpunkt er den ny bygning et dominerende element i landskabsbilledet. Billedet viser, at broen er ganske synlig fra dette fotostandpunkt. Terrassen, som er placeret ude over Mølledalen, vil forårsage en tydelig skygge på dalsiden, og undersiden vil fremstå som en markant mørk flade fra denne synsvinkel. Broens og terrassens formsprog og materieler er dog tilpasset bygningen med henblik på, at den samlede konstruktion skal opfattes som en nutidig tilføjelse i landskabet. Det er hensigten, at den ny bebyggelse ikke slører indtrykket af Hammershus som et historisk anlæg, hvor det menneskeskabte borganlæg og det naturgivne landskab tilsammen har skabt et unikt forsvarsanlæg. Billedet er taget i en afstand af 100 meter fra det planlagte besøgscenter. 40/56

67 Foto før øverst og foto efter nederst 41/56

68 Fotostandpunkt 8 set fra dæmningen Fotoet er taget på dæmningen i Mølledalen og viser Mølledalen set mod øst. Med undtagelse af et mindre bygningsværk i beton for enden af søen er oplevelsen af området set herfra, at det er forholdsvist uberørt siden opførelsen af Hammershus borgen. Udover et par trådte stier er der ingen umiddelbare tegn på nyere menneskeskabte indgreb i naturen. Skovbeplantningen tegner dalens sydside og ligger over for den markante klippe, der tegner nordsiden, og som ender i Hammershus borgen. Billedet viser, at beliggenheden af besøgscenteret er tilpasset dalen både hvad angår dalens længderetning, som bygningen indordner sig under, men også at bygningen holder sig under de eksisterende træer og derved ikke forstyrrer den landskabelige silhuet mod himlen. Ligeledes gælder det for broen, at den ikke rager op over trætoppene og derved indpasser sig den landskabelige silhuet. Broen vil dog give en anderledes oplevelse af Mølledalen og sløre fortællingen om klippemassivet, der beskytter borgen. Broens lette udtryk gør dog at synligheden minimeres. Broen hænger i formsprog sammen med besøgscenteret, hvilket gør det forståeligt, at den hænger sammen med den nye bygning og således ikke er et historisk element med direkte forbindelse til Hammershus borgen. Det vurderes dog ikke, at en anden placering af broen vil virke mindre forstyrrende set fra denne placering. Billedet er taget i en afstand af 515 meter fra det planlagte besøgscenter. 42/56

69 Foto før øverst og foto efter nederst 43/56

70 Fotostandpunkt 9 set fra havet Fotoet er taget ud for kysten og viser det imponerende klippemassiv med Hammerhus ruinen til venstre i billedet og de træbeklædte klippeskråninger til højre. I mellem disse strækker Mølledalen sig og bag dalen ses det fjerntliggende skovbryn, der sammen med klippemassivet, ruinen og de træbeklædte klippeskråninger danner landskabets silhuet mod himlen. Sletten ovenfor det kommende besøgscenter anes også ca. midt i billedet, som en lys stribe foran skovbrynet. Sletten ses tydeligere på billedudsnittet på side 46. Det eneste, der synes menneskeskabt set herfra er Hammershusruinen, der sammen med vandet, stranden, klippen og træer udgør den samlede visuelle oplevelse af kystlandskabet. Med besøgscentret introduceres endnu et menneskeskabt element i oplevelsen af dette kystlandskab. Billedet viser, at besøgscenteret underordner sig de landskabelige elementer og træk, og at det er tilpasset dalen både hvad angår dalens længderetning, men også at bygningen ligger med det eksisterende skovbryn som baggrund og derved ikke forstyrrer skovbrynets silhuet mod himlen. Billedet viser også, at besøgscentret placeres ydmygt på skråningen over for Hammershus ruinen, og derved også i fremtiden lader ruinen fremstå som det altdominerende og markante bygningsværk. Besøgscentret ligger desuden langt væk og er dermed ikke særligt fremtrædende i billedet. Ligeledes gælder det, at broen næsten ikke ses på billedet på grund af afstanden. Det, man kan se, viser dog, at broen som tilfældet er med besøgscentret ikke rager op over trætoppene og derved indpasser sig den landskabelige silhuet. Broen vil dog give en ny oplevelse af Mølledalen og sløre fortællingen om det uindtagelige klippemassiv og borg. Det ses, at broens formsprog er som besøgscenteret, og at den således ikke er et historisk element med direkte forbindelse til Hammershus borgen. Det vurderes, at den visuelle påvirkning af kystlandskabet er relativ lille ved realisering af besøgscenter og bro. Billedet er taget i en afstand af 1,2 km fra det planlagte besøgscenter. 44/56

71 Foto før øverst og foto efter nederst 45/56

72 Billedudsnit af fotostandpunkt 9 set fra havet Udsnit af billederne fra den foregående side, der viser den fremtidige bebyggelse og bro tydeligere, og det er også tydeligere at se sletten ovenfor. Foto før øverst og foto efter nederst 46/56

73 Landskabelig værdi, æstetiske ændringer I kommuneplan 2009, som er den gældende kommuneplan for Bornholms Regionskommune, indgår ikke særlige landskabelige udpegninger. I Bornholms udviklingsplan 2012 fremgår blandt andet, at man vil understøtte vigtige turistmæssige besøgsområder ud fra en rimelig hensyntagen til de landskabelige interesser. Hammerhus vurderes at være et særdeles vigtigt turist-besøgsområde på Bornholm. I formålsbeskrivelsen til lokalplanen for et nyt besøgscenter, fremgår at besøgscenteret skal indpasses i landskabet, og at der kan etableres en fodgænger forbindelse fra besøgscenteret over Mølledalen til Hammershus. Endvidere stilles krav om et overvejende brug af naturmaterialer til byggeri og anlæg samt belægninger o.l. jf. afsnit 5 Projektbeskrivelse. I beskrivelsen af planen fremgår at besøgscenteret skal placeres så lavt i landskabet, at det ikke bliver synligt fra øst (fra Slotslyngvej). Samtidig indgår det som en forudsætning for gennemførelsen af planen, at det nuværende besøgscenter rives ned, hvorved udsynet til den foranliggende slette fritlægges. Indpasningen af fodgængerbroen vil visuelt have en indvirkning på Mølledalen og vil være synlig fra selve Hammershus. Dog placeres broen ligesom centret så lavt i terrænet, at den ikke vil stikke op som et fremmedelement i landskabsprofilen. På det grundlag vurderes det, at den samlede visuelle oplevelse af Hammershus og landskabet heromkring vil fremtræde mere uforstyrret. Den landskabelige værdi i området vil dermed kunne øges med lokalplanens realisering. Kystnærhedszonen Det er en national interesse, at de danske kyster bevares som åbne kyststrækninger. Der er derfor særlige regler i planloven for planlægning inden for den 3 km brede kystnærhedszone. Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster og omfatter arealer i sommerhusområder og landzone. Inden for kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Desuden kan ferie og fritidsanlæg kun lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. I denne lokalplan er der tale om at erstatte det eksisterende besøgscenter ved Hammershus med mere tidssvarende og landskabstilpassede faciliteter. Overordnet betragtet er der således ikke tale om nye aktiviteter i området. Besøgscentret knytter sig ikke direkte til kysten, men er afhængig af den kystnære beliggenhed fordi Hammershus, som besøgscentret skal understøtte, ligger kystnært. Endvidere vil den ny bebyggelses synlighed i kystlandskabet være meget nedtonet. 47/56

74 Placering af besøgscenteret, som lokalplanen skal give mulighed for, inden for kystnærhedszonen vurderes dermed at være i overensstemmelse med hensigten med den særlige beskyttelse af kystnærhedszonen. Konklusion Lokalplanen vil forbedre den samlede landskabelige oplevelse af området, idet det hidtidige besøgscenter nedrives og det nye besøgscenter udformes og indpasses som vist i projektmaterialet og visualiseringerne. Afbødende foranstaltninger Det nuværende besøgscenter rives ned, inden det nye center tages i brug. Bygherren er forpligtet til at retablere det frigjorte areal på en sådan måde, at vegetationen fra den omgivende græsslette kan indvandre på området. Det skal sikres, at der er ubrudt indsigt til Hammershus fra Slotslyngvej henover det nye besøgscenter. Den terræn- og landskabsmæssige indpasning godtgøres på basis af visualiseringer. Overvågning Der foreslås ikke særskilt overvågning. 48/56

75 7.3 Kulturhistoriske og arkæologiske værdier Hammershus og en del af det omgivende landskab er omfattet af Hammershus fredningen. Det nye besøgscenter er dog placeret uden for fredningsområdet, mens en del af byggefeltet til fodgængerbroen ligger inden for fredningsområdet. Hammershus er et anlæg, hvor det menneskeskabte borganlæg og det naturgivne landskab tilsammen har skabt et unikt forsvarsanlæg. Forståelsen af dette tætte samspil og den menneskelige bearbejdning af landskabet er en væsentlig del af forståelsen og dermed oplevelsen - af Hammershus og dets betydning for historien. For områdets besøgende vil denne fortælling om det tætte og menneskeskabte samspil være vigtigt fortsat at kunne aflæse i landskabet. Hammershus fortælleværdi er ikke begrænset til selve den fredede borgruin, men omfatter også det omgivende kulturlandskab med anlæg, der knytter sig til borgen og dens funktion. En kortlægning af disse anlæg er derfor indarbejdet i såvel lokalplan som i nærværende miljøvurdering. Lokalplanens delområde A er, som en del af for-terrænet til borgen, et sårbart landskab med kulturhistoriske spor, der kræver beskyttelse både ved selve byggeriet og i anlægsfasen, bl.a. ved ledningsføringer og serviceveje. Den visuelle virkning af den kommende bro bør særligt vurderes i forhold til både borg og landskab, herunder at den ikke begrænser mulighederne for at forstå de tidligere adgangsforhold via forborgen. Ved placering og anlæg af stiforbindelser og adgangsvej skal der i øvrigt tages hensyn til arkæologiske værdier og kulturhistoriske spor, herunder hulveje. Lokalplanens delområde B omfatter Slotsgården. Ved fjernelse af Slotsgården skal anlæg under terræn så vidt muligt efterlades for at minimere omfanget af gravearbejder. Miljømål Kulturmiljøer og kulturlevn Det fremgår af kommuneplanens afsnit om Kulturmiljøer og kulturlevn, at Kommunalbestyrelsen bl.a. vil medvirke til at sikre, at - særlig værdifulde kulturmiljøer registreres, afgrænses, og at der fastlægges bevaringstiltag, - at kulturarvsarealer beskyttes og plejes, - at fredede fortidsminder beskyttes og plejes, - at arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier i de fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger ikke forringes, men om muligt forbedres, - at nybyggeri tilpasses lokal byggeskik, miljø og landskab. Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det, at der udlægges særlige kulturmiljøer, og at de kulturhistoriske værdier så vidt muligt skal beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, skal forhindres i det omfang, der er lovhjemmel herfor. 49/56

76 Inden for kulturarvsarealer skal der ved nybyggeri og nyanlæg sikres en placering, der ikke skader de arkæologisk følsomme levn fra forhistorisk tid og middelalder. Registrering af de historiske elementer Kulturstyrelsen har foretaget en foreløbig registrering af de historiske elementer i Hammershus nærmeste omgivelser. Registreringen af de topografiske forudsætninger er vist på tre kort nedenfor med tilhørende uddybende forklaring. Hammershus topografiske forudsætninger I modsætning til de ældre bornholmske borge, der er placeret defensivt tilbagetrukket inde i landet, er Hammershus placeret offensivt, tæt på kysten. Fra Hammershus har man visuel forbindelse til Skåne og herfra kan man overskue den vigtigste sejlrute ind i den østlige del af Østersøen. Borgen er placeret på en 75 m høj klippeknude omgivet af naturlige grave. De seneste undersøgelser viser, at borgen sandsynligvis er tænkt og opført samtidig i sin fulde udstrækning, som vi kender den i dag. I middelalderen var det vigtigt at have så stor højde og afstand til en angriber som muligt. Hvis angriberen kom gennem det yderste forsvar, var det vigtigt at kunne trække sig tilbage til en ny forsvarslinje. Hammershus placering er således det ideelle valg. Borgen blev bygget på klippeknudens højeste punkt, omgivet af forborge, hvis mure er opført, hvor de stejle klippesider begynder at flade ud. Adgangen til den centrale borg skete over den ydre forborg fra øst til slotsbroen, hvor den over en vindebro og gennem flere porte førte til nordre forborg og videre til Slotsgårdens port. Samtidig med opførelsen af den murede borg blev omgivelserne inddraget i forsvaret. De naturlige slugter omkring klippeknuden blev ved etablering af dæmninger omdannet til helt eller delvist vandfyldte voldgrave i forskellige niveauer. Øst for slotsbroen blev der dannet en ydre forborg ved etablering af en spidsgrav mod nord, øst og syd omkring den naturlige bakke. Sprækkedalene, Paradisdalen og Mølledalen mod syd og Skyttedammen mod nord blev udnyttet som naturlige forhindringer, der sikrede, at adgangen til borgen måtte ske fra øst, hvor vejene fra nordøst og syd mødtes og passerede spidsgraven. Også det omliggende landskab blev inddraget. Således blev overfladevandet fra et stort område reguleret ved dæmninger og ledt ned mod borgen for at sikre vand i voldgravene og til mølleanlæg. Omkring Hammershus viser et netværk af hulveje, hvordan man tidligere er kommet frem til borgen. 50/56

77 Hammerhus matrikelkort Rød Den murede borgs udstrækning Hammershus luftfoto Grøn Volde og dæmninger Blå Voldgrave og opstemmede vandarealer Hvid Tørre grave Brun Hulveje 51/56

78 Rød Den murede borgs udstrækning Hammershus reliefkort Grøn Volde og dæmninger Blå Voldgrave og opstemmede vandarealer Hvid Tørre grave Brun Hulveje Kulturhistoriske værdier I formålsbeskrivelsen til lokalplanen 071 fremgår det, at besøgscenteret skal indpasses i landskabet, og at der kan etableres en fodgængerforbindelse fra besøgscenteret over Mølledalen til Hammershus. Indpasningen af både besøgscenter, fodgængerbro og terrasse vil visuelt have en indvirkning på Mølledalen og vil være synlig fra selve Hammershus. Dog placeres centret så lavt i terrænet, at bygningen ikke vil stikke op som et fremmedelement i landskabsprofilen. Dog vil fodgængerbro og terrasse inkl. deres bærende egetræssøjler være synlige i silhuet, når man står i dalbunden og kigger på langs af Mølledalen. Broen og den tilknyttede terrasse er placeret i broens byggefelt som præciseret i konkurrenceprogrammet. Det er hensigten, at broens afslutning på Hammershussiden af Mølledalen ender i en passende afstand fra Slotsbroen, så de historiske adgangsforhold til Hammershus ikke sløres. Den planlagte placering af broen vurderes således ikke at begrænse mulighederne for at forstå de tidligere adgangsforhold via forborgen. 52/56

79 Byggefeltet for bro og terrasse er udlagt med henblik på at respektere flere interesser udover de kulturelle blandt andet fredningsbestemmelser. Samtidig har der været lagt vægt på, at adgangen fra borgen til besøgscenter bliver visuelt intuitiv for områdets gæster. Placering og anlæg af stiforbindelser og adgangsvej anlægges under hensyn til det sårbare landskabs arkæologiske værdier og kulturhistoriske spor, herunder hulvejene, der er vist på Hammershus luftfoto. Arkæologiske værdier Bornholms Museum peger på, at broen placeres som vist i projektet, bl.a. for at minimere broens længde og dermed medføre et mindre indgreb i dalen. Ved broens slutpunkt vil broen komme i berøring med fundlag, der er deponerede fra Hammershus delvise nedrivning i begyndelsen af 1900 tallet - også kendt som Haubergs deponering. I den periode blev enorme mængder af jord blev fjernet omkring og under broen. Hauberg restaurerede Hammershus og var rent teknisk tvunget til at rive ned for at kunne genopføre (selve nedrivningen af Hammershus er en ældre historie knyttet til , hvor man, i stedet for at deponere, plyndrede borgen for brugbare byggematerialer). Da broen vil blive anlagt på pæle/søjler vil der kun være behov for små indgreb i fundlagene der dog vil kræve en arkæologisk undersøgelse. Konklusion Placering og anlæg af stiforbindelser og adgangsvej anlægges under hensyn til det sårbare landskabs arkæologiske værdier og kulturhistoriske spor, herunder hulveje, og vil således ikke virke som forstyrrende anlæg for oplevelsen af landskabet og Hammershus. Lokalplanen udlægger et byggefelt til broforbindelse, der tilgodeser de kulturhistoriske og arkæologiske værdier med en placering, der samtidig er det korteste forløb. Der er taget højde for at broen skal ende i en passende afstand fra Slotsbroen, så de historiske adgangsforhold ikke sløres. Afbødende foranstaltninger Det skal sikres, at der foretages mindst muligt indgreb i Haubergs deponering ved etablering af broens søjler. Dette skal foregå i tæt samarbejde med Bornholm Museum. Ved fjernelse af Slotsgården skal anlæg under terræn så vidt muligt efterlades for at minimere omfanget af gravearbejder. Overvågning Der foreslås ikke særskilt overvågning. 53/56

80 8. Kumulative effekter De miljømæssige påvirkninger vurderes at være omfattet i nærværende miljørapport. Udover Natura 2000 handleplanen, er der ikke kendskab til andre projekter, gennemførte eller planlagte, som kan have indflydelse på samme område. Natura 2000 handleplanen har alene til hensigt at forbedre forholdene for naturtyper og arter i det udpegede område. Denne lokalplan ændrer ikke på dette. Lokalplanen forventes dermed ikke, hverken alene eller i kumulation med andre planer, eller programmer, at ville påvirke Natura 2000 området negativt. 54/56

81 9. Vedtagelse / offentliggørelse Miljørapporten udarbejdes sideløbende med forslaget til lokalplan og følger dettes høringsperiode. Offentligheden og berørte parter får derfor mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen. Miljøvurderingsrapporten fremlægges i offentlig høring sammen med forslag til Kommuneplantillæg nr. 012 og forslag til lokalplan nr. 071, således at offentligheden kan forholde sig til planens indvirkning på miljøet. Planforslagene og miljørapporten blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 27. marts 2014 og sendes i offentlig høring i 8 uger som annonceret på kommunens hjemmeside den 29. marts Fristen for indsigelser og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest den 24. maj Herefter vil kommunalbestyrelsen tage endelig stilling til planerne og miljørapporten. Har du indsigelser eller bemærkninger til miljørapporten skal de sendes til: Teknik & Miljø Skovløkken Allinge eller [email protected] 55/56

82 10. Kildeliste Følgende materiale har været anvendt som baggrund for miljørapporten: Konkurrenceprogram for Hammershus besøgscenter Vinderprojektet fra Arkitema Architects Tilladelse af den 20. februar 2013 fra Naturstyrelsen Bornholm til opførelse af besøgscenter mm. i henhold til Skovlovens 38 Udkast til forslag til lokalplan nr. 071 af 19. december 2013 Scopingskema af 28. januar 2014 Kulturstyrelsens bemærkninger til miljøvurdering af planforslaget for nyt besøgscenter ved Hammershus i mail af 24. januar 2014 Mail fra Naturstyrelsen af 27. januar 2014 om broens placering Mail fra Naturstyrelsen af 31. januar 2014 om evt. forekomst af flagermus i træerne ved det kommende besøgscenter og Slotsgården Mail fra Naturstyrelsen af 31. januar 2014 om Sort Radeløv Mails fra Bornholms Regionskommune af 2. og 4. februar 2014 med konsekvensvurdering for Natura 2000 og Bilag IV-arter Dispositionsforslag fra Arkitema Architects af 10. februar /56