Samfundsfag B - Htx Undervisningsvejledning April 2008

Transkript

1 Samfundsfag B - Htx Undervisningsvejledning April 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold Indhold...1 Indledning Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Forudsætninger Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag...17 Eksempler på samspil med andre fag Typer af undervisningsmaterialer Progression...20 Fra folkeskoleelev til gymnasieelev...20 Progression i arbejdsformer...21 Projektarbejde...21 Udadrettede aktiviteter...21 Progression i faglig sværhedsgrad...22 Progression i taksonomiske niveauer Evaluering Løbende evaluering...23 Evaluering som en integreret del af undervisningen...24 Vejledning af den enkelte elev...24 Evaluering af undervisningen...25 Interne prøver Prøveformer Eksempler på eksamensmateriale Undervisningsbeskrivelse...31 Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 1

2 4.5 Bedømmelseskriterier Karakterbeskrivelse Paradigmatiske eksempler Tema: Drikkevand en knap ressource? Tema: Globalisering kan Danmark klare sig?...34 Litteraturliste...35 Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 2

3 Indledning Læreplanen for samfundsfag på B-niveau er skrevet med henblik på studieretningsforløbet fra 0 til B-niveau. I dette forløb er samfundsfag forpligtet til samspil med de øvrige fag og i særdeleshed forpligtet til samarbejde med de fag, som samfundsfag er bundet til. Samfundsfag på B-niveau kan også være frit valgfag, dvs. samfundsfag på C-niveau løftes fra C- til B-niveau. Opmærksomheden henledes i øvrigt på vejledningerne til samfundsfag i hhx, hfe og stx, hvor der kan hentes yderligere inspiration til undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. Faget giver på et virkelighedsnært grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds kompleksitet og dynamik ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske sammenhænge og dermed kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder. Fire forhold fra fagets identitet kan fremhæves. For det første: fagets genstandsområde er danske og internationale samfundsforhold, herunder samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. Teknologisk udvikling indgår både som afhængig og uafhængigt område. Det nationale genstandsområde omfatter også det lokale. For det andet: Faget er såvel empirisk som teoretisk funderet. Dette er samtidig et signal om, at teoretisk stof kun sjældent bør stå alene, men netop bør knyttes til empirisk materiale. Fremhævelsen af det empiriske medvirker til, at faget ikke kommer til at fremstå som et spekulativt fag. Modsat bør der altid etableres en forbindelse mellem det empiriske og relevante begreber og teorier. Netop ved at etablere sammenhænge mellem det empiriske og teoretiske kan undervisningen bidrage til indlæring af metodiske færdigheder og dermed honorere de faglige mål. For det tredje: Samfundsfag er også et holdningsfag, men standpunkter bør altid kvalificeres på et fagligt grundlag. Og for det fjerde: Samfundsfag er et undersøgende og nysgerrigt fag. I faget læses også om samfundsforhold, men centralt må stå de aktivt opsøgende og udadvendte aktiviteter samfundet er ikke noget, der alene læses om, men også noget der undersøges. 1.2 Formål Samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, herunder den teknologiske udvikling, der har indflydelse på udviklingen i det mo- Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 3

4 derne samfund. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på virkelighedsnære problemstillinger. Samfundsfag bidrager også til at opfylde de mål som er anført i Lov om uddannelsen til højere teknisk eksamen og som yderligere er udfoldet i Uddannelsesbekendtgørelsen for htx. Det gælder både det studieforberedende, anvende forskellige arbejdsformer, selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden, og det almendannende, personlig myndighed, forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og deres egen udvikling, kritisk sans. Endvidere giver uddannelsen forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund, herunder forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære og som det europæiske og globale perspektiv. Samfundsfag på B-niveau bidrager til overgangen fra folkeskoleelev til gymnasieelev og overgangen fra gymnasieelev til studerende. Faget har således et direkte studieforberedende sigte ved i højere grad at fokusere på anvendelse af samfundsvidenskabelige metoder, begreber og teoretiske sammenhænge 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål angiver det eleven skal kunne ved undervisningens afslutning, mens kernestoffet angiver det eleven skal have beskæftiget sig med. Hverken mål eller elementer af kernestof må opfattes isoleret, men ses i sammenhæng med hinanden og med det supplerende stof. Det centrale er: eleverne skal kunne anvende viden om samfundsfaglige metoder, begreber og sammenhænge til at redegøre for/undersøge/forklare/diskutere aktuelle og konkrete problemstillinger og udviklingstendenser. De aktuelle og konkrete problemstillinger det empiriske stof vil typisk være at finde i det supplerende stof. De faglige mål bør også læses i sammenhæng. Det normale vil være, at der i et forløb parallelt arbejdes med flere faglige mål. I forbindelse med planlægningen af undervisningsforløb bør eleverne informeres om hvilke faglige mål, der er de centrale. Det betyder også, at der kun undtagelsesvist vil være en én-til-én relation mellem et fagligt mål og et bestemt kernestof. En konsekvens af dette er, at nogle faglige mål vil blive behandlet flere gange i løbet af det samlede forløb. I tilrettelæggelsen af det samlede forløb kan det overvejes, hvordan der sikres en faglig progression i arbejdet med opfyldelsen af de faglige mål, herunder præcisering af operative delmål. 2.1 Faglige mål De faglige mål består af nogle særfaglige mål, som handler om at udbygge en videnskabelig funderede tilgang til samfundsfag. Valget af temaer bør ske således, at den særlige htx-profil kan være tydelig i arbejdet med de faglige mål. Dette er i læreplanen beskrevet i fem pinde, som nedenfor uddybes: a. Anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at undersøge og dokumentere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger nationalt, regionalt og globalt: eleven skal Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 4

5 opnå en faglig viden inden for disciplinerne sociologi, økonomi og politik. Kernestof fra disciplinerne anvendes på aktuelle samfundsmæssige problemer. Det er vigtigt, at der opnås en dybde i elevernes faglige viden på de valgte områder, således der nås et vist teoretisk niveau. Kendetegnende for fagets niveau er, at viden kan anvendes og kombineres, men at der ikke er en fuldstændig teoretisk forståelse. Den faglige viden bør være velegnet til både at undersøge og dokumentere problemstillinger på flere niveauer, således der i undervisningen arbejdes med nationale, regionale og globale problemstillinger. b. Anvende viden om stat, marked og det civile samfund til at undersøge og perspektivere forudsætninger for og konsekvenser af teknologiske løsninger på samfundsmæssige problemer: eleverne skal med afsæt i et samfundsmæssigt problem kunne placere teknologiske løsninger i forhold til stat, marked og det civile samfund. Det er vigtigt der tages afsæt i et konkret problem og at eleverne har analytiske redskaber til både at se på forudsætningerne for de teknologiske løsninger og konsekvenserne af disse, herunder betydningen af stat, marked og det civile samfund. Det er vigtigt, at eleverne får en klar opfattelse af hvilke forskellige interesser der knytter sig til hhv. staten (politisk regulering), markedet (penge) og det civile samfund i forbindelse med løsninger og desuden at løsninger hyppigt sker i samspil mellem stat, marked og det civile samfund. c. Undersøge og vurdere samspillet mellem den teknologiske og samfundsmæssige udvikling: dette punkt er en understregning af den særlige htx-profil i samfundsfag på b-niveau. Eleven rustes til både i samfundsfag, i teknologi og teknikfagene at kunne inddrage den samfundsfaglige synsvinkel og derved få en opfattelse af sammenhænge mellem teknologi- og samfundsmæssig udvikling. Eleverne skal kunne undersøge og vurdere interessekonflikter mellem teknologisk - og samfundsmæssig udvikling. d. Undersøge og diskutere politiske beslutninger: eleven skal på baggrund af kernestof om politiske grundholdninger, politiske strukturer og beslutningsprocesser kunne anvende denne viden til at undersøge og diskutere politiske beslutninger både omkring tilblivelse og indhold. Hvordan og hvorfor fik beslutningen den udformning? Typisk vil der blive arbejdet med danske (lokale, nationale), men også beslutninger i EU kan anvendes som genstandsfelt. e. Anvende viden om betydningen af EU og globale forhold til at undersøge de politiske og økonomiske handlingsmuligheder: eleven skal kunne undersøge danske politiske og økonomiske handlingsmuligheder i en EU- og global kontekst. Globalisering kan være velegnet til at tydeliggøre samspillet mellem det nationale, regionale og det globale, men også at EU inden for mange politikområder udstikker rammer for de danske handlingsmuligheder. De økonomiske handlingsmuligheder afgrænses af f.eks. WTO og Vækst og stabilitetspagten i EU. Det er centralt, at eleverne i arbejdet med konkrete cases får en klar opfattelse af de muligheder og begrænsninger, som internationalt samarbejde giver. En samfundsfaglig tilgang er også at have viden om og kunne arbejde metodisk. De næste fire pinde omhandler alle metodiske emner. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 5

6 f. Formulere fagligt funderede problemstillinger, opsøge, indsamle, kritisk vurdere og bearbejde forskelligartede materialetyper, dansk og fremmedsproget til at undersøge problemstillinger: en systematisk træning i at formulere problemstillinger er centralt på htx. I samfundsfag på B-niveau skal eleven kunne formulere en faglig funderet problemstilling. Der undervises i og opbygges erfaringer med arbejdsprocesserne i at formulere problemstillinger. Det vil være hensigtsmæssigt at samarbejde med andre fag i denne proces. Eleven bør kunne anvende aviser, tv, radio, artikler, bøger og internet til at opsøge og indsamle materialetyper. I samarbejde med andre fag bør eleverne introduceres til anvendelse af biblioteker og kildekritisk tilgang til forskellige typer materiale (ekspertudtalelser, partsindlæg). Der anvendes både dansksproget og fremmedsproget materiale, men der bør foretages en pædagogisk og faglig vurdering af arten og mængden af fremmedsproget materiale, herunder en koordination med læreren i det pågældende fremmedsprog. g. Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af tabeller, diagrammer, enkle modeller og beregninger: målet er dobbelt: For det første skal eleven kunne formidle faglige sammenhænge i tabeller, diagrammer og enkle modeller og ved nedslag kunne dokumentere disse. Eleven skelner mellem væsentlige og mindre væsentlige sammenhænge og kan i et materiale se eventuelle mønstre og udviklingstendenser. For det andet skal eleven selv kunne opstille tabeller, udarbejde diagrammer og enkle modeller til at tydeliggøre faglige sammenhænge. I målet indgår et beregningskrav, således at der anvendes relevante beregninger når disse bidrager til at tydeliggøre en sammenhæng eller udviklingstendens. Arbejdet med forskellige typer beregninger (indeks, vækst (rentesregning), andele) og diagrammer kan ske i samarbejde med matematik. Også et samarbejde med naturvidenskabelige og teknologiske fag kan være hensigtsmæssigt her. h. Gennemføre en kvantitativ empirisk undersøgelse: eleven skal kunne gennemføre en kvantitativ empirisk undersøgelse i alle dets faser fra ide/problemstilling til den endelige rapport, herunder udformning af spørgeskema, overvejelser om repræsentativitet, strukturering af data m.v. i. Gennemføre alle faserne i et samfundsfagligt projekt i konstruktivt og kritisk samarbejde med andre: gennem et arbejde med projektarbejdsformen skal eleven kunne gennemføre alle faser i et samfundsfagligt projekt. Et væsentlig element her er træning og erfaring i samarbejdsformer, således at eleven lærer at anvende studieforberedende arbejdsformer. På baggrund af faglig terminologi og viden skal eleven kunne formidle viden og holdninger, hvilket fremgår af de sidste to pinde. j. Anvende fagets terminologi til skriftligt og mundtligt at formidle viden og generelle sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer: der trænes både skriftlig og mundtlig formidling, således eleven ved arbejdet med mindre øvelser opbygger en sproglig præcision, herunder anvendelse af faglig terminologi. Det bør være tydeligt for eleven, hvilke forskelle og forventninger der er til formidling på de forskellige taksonomiske niveauer. Eleven skal Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 6

7 kunne formidle viden, som mere generelle (teoretiske) sammenhænge. k. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i dialog derom: en klar faglighed i samfundsfag betyder, at eleven på et fagligt grundlag kan understøtte egne synspunkter og herunder anvende faglig terminologi til at argumenterne. Der bør i løbet af undervisningen arbejdes med argumentationsteknik, herunder retoriske virkemidler f.eks. i samarbejde med dansk. Eleverne skal kunne sætte egne holdninger i forhold til andres holdninger og forstå, at uenighed kan begrundes i f.eks. forskellige ideologiske udgangspunkter 2.2 Kernestof Kernestoffet er det eleverne skal beskæftige sig med. De enkelte obligatoriske områder i listen over kernestof bør ikke opfattes isoleret. Hvert enkelt område vil typisk blive behandlet tematisk sammen med andre obligatoriske områder. Omtalen af de enkelte områder må ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning på de muligheder der ligger i området. Eksempelvis bør eleven kende begrebet bæredygtig udvikling og kunne give eksempler på, hvordan det kan udfoldes. Hvilke eksempler der vælges er op til læreren/holdet, herunder karakteren af det konkrete forløb. Undervisningen bør tilrettelægges tematisk, dvs. på tværs af de enkelte discipliner og stofområder, ligesom man i forløb vil behandle flere områder af både politisk, økonomisk, sociologisk og metodisk karakter. International politik optræder ikke som selvstændigt område i kernestoffet. Det betyder ikke at den internationale dimension er fraværende. Tværtimod bør der i arbejdet med de obligatoriske områder fokuseres på den internationale dimension, herunder især samspillet mellem den nationale, europæiske og den globale dimension. Kernestoffet er: a) sociale strukturer og processer, herunder faktorer der skaber social forandring b) social differentiering og kulturelle mønstre c) sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling d) sammenhænge mellem økonomisk vækst, teknologisk og bæredygtig udvikling e) makroøkonomiske sammenhænge og styring f) mikroøkonomiske sammenhænge og styring eksemplificeret i miljø- og energipolitiske virkemidler g) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme h) politiske strukturer og beslutningsprocesser i Danmark i) demokrati og magt, herunder betydningen af retssystemet j) koblinger mellem dansk politik og EU-politik i et sagområde k) Globalisering, herunder betydningen for danske samfundsforhold l) samfundsfaglige informationskanaler, herunder fokuserede søgestrategier m) model-, tabel- og figurforståelse, herunder beregninger n) kvalitativ og kvantitativ metode I det følgende vil de enkelte punkter kort blive kommenteret. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 7

8 a) sociale strukturer og processer, herunder faktorer der skaber social forandring: eleven skal kende grundlæggende sociale strukturer (f.eks. familien, grupper, fællesskaber, organisationer) og processer (f.eks. socialisation, integration, differentiering, kommunikation, mobilitet) og hvordan disse ændres. I kernestoffet indgår den teknologiske udvikling som en faktor, der bidrager til social forandring. Også mere grundlæggende sociologiske begreber indgår, som normer, roller, primær- og sekundærgrupper, referencegrupper m.v. Kerneområdet kan med fordel læses sammen med c. b) social differentiering og kulturelle mønstre: undervisningen skal give forståelse af, at differentieringen af befolkningen følger både sociale og kulturelle mønstre, og at der er sammenhæng mellem socialisationsbetingelser, sociale differentiering og de kulturelle mønstre. I arbejdet med området vil det være naturligt at inddrage forskellige typer forklaringer på social differentiering og klassifikationer, herunder fx livsstil, livsformer og andre adfærdsmæssige konsekvenser. Socialforskningsinstituttets inddelinger kan være relevante at bruge, fordi disse samtidig tilbyder en stribe empiriske undersøgelser som kan bidrage til at konkretisere stofområdet. Området giver gode muligheder for at arbejde med tabeller, diagrammer og andre kvantitative beskrivelser. De kulturelle mønstre beskriver værdier, normer, betydningssystemer og symboler i forskellige grupperinger. Begreber som subkultur, modkultur og delkultur vil være relevante, ligesom kultur som integration bør indgå. Undervisningen i social differentiering og kulturelle mønstre bør være empirisk funderet. Det kan være i form af egentlige feltstudier eller ved anvendelse af undersøgelser. c) sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling: undervisningen skal give begreber til en forståelse af den teknologiske udvikling og dens samspil med det øvrige samfund, herunder forskellige samfundstyper (traditionelle samfund, moderne samfund, postmoderne). I arbejdet med området vil det være naturligt at inddrage nye teknologiske muligheder og masseproduktion og derved belyse sammenhænge mellem teknologisk udvikling og økonomiske aktiviteter, som påvirker den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder arbejdsdeling, velfærd og teknologisk udvikling. Forskellige aktørers indflydelse på teknologiudviklingen bør også inddrages. Eleverne bør kende forskellige modeller for samspillet mellem teknologi og samfund, herunder den teknologiske udviklings betydning for arbejdsdeling, velfærd, produktivitet, men også hvilke samfundsmæssige faktorer der påvirker den teknologiske udvikling. d) sammenhænge mellem økonomisk vækst, teknologisk og bæredygtig udvikling: indeholder, at eleven kender vækstbegrebet og bæredygtighedsbegrebet og sammenhængene mellem dem. Undervisningen bør inddrage samfundsøkonomiske prioriteringer, der opstår som følge af økonomisk vækst og de deraf følgende ressourceproblematikker. Herunder den teknologiske Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 8

9 udviklings løsningsmodeller (f.eks. ren teknologi, vedvarende energi) og betydning for vedvarende vækst og bæredygtig udvikling. Eleverne bør kende mindst en enkel kvalitativ vækstmodel, herunder især produktivitetens betydning for den økonomiske vækst. e) makroøkonomiske sammenhænge og styring: undervisningen skal give eleven viden om økonomiske sammenhænge (kredsløbsmodel) og forskellige økonomiske systemer herunder markeds-, blanding - og planøkonomi. Centrale økonomiske mål indgår og forskellige politiske styringsinstrumenter, især bør man her arbejde med at opstille målkonflikter og forskellige politiske prioriteringer. Makroøkonomiske sammenhænge kan med fordel konkretiseres i en kredsløbsmodel, hvor både pengekredsløb og det fysiske kredsløb indgår. Styring omfatter styring på makroplan med fokus på de økonomiske politikker f) mikroøkonomiske sammenhænge og styring eksemplificeret i miljø- og energipolitiske virkemidler: eleverne bør kende til eksternaliteter og forskellige typer af goder: private goder, kollektive goder, meritgoder, og hvordan forskellige aktørers (forbrugere, virksomheder) adfærd omkring energiforbrug og miljø kan styres ved hjælp af forskellige instrumenter (afgifter, kvoter, belønning, forbud/påbud). I belysningen af området indgår også globale problemstillinger. g) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme: området omfatter de klassiske politiske ideologier, herunder hvordan de kommer til udtryk hos de danske politiske partier og i et eller flere konkrete politik-områder. Modeller for danske partiers placering bør indgå. Til at konkretisere ideologierne vil det være oplagt at dække området i sammenhæng med eksempelvis området omhandlende velfærdsprincipper. Politiske grundholdninger dækker også andre opdelinger end de klassiske ideologier. Det kan f.eks. være skellet mellem værdipolitik og fordelingspolitik. I et forløb bør det vises, hvordan grundholdningerne kommer til udtryk i konkret politik. Udviklingen i de politiske skillelinjer bør ses i sammenhæng med de samfundsmæssige ændringer de udspringer af. Det vil her være oplagt at knytte grundholdningerne til f.eks. Minerva-modellen eller vælgerundersøgelser af politiske skillelinjer i befolkningen. Eleverne skal kende hovedtrækkene i de tre politiske ideologier, herunder menneskesyn, holdninger til lighed, frihed, marked, stat og opfattelser af fællesskabers betydning. Også centrale ligheder og forskelle mellem ideologierne vil være en naturlig del af området. Ideologiernes betydning i den aktuelle politiske proces bør også indgå. I det samlede forløb kan der arbejdes med de klassiske ideologier i starten, mens mere abstrakte grundholdninger gennemgås på et senere tidspunkt i forløbet. h) politiske strukturer og beslutningsprocesser i Danmark: eleverne bør kende det danske politiske system, herunder de forskellige aktører på det nationale niveau og det lokale niveau. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 9

10 Centrale størrelser er: valgmåde, parlamentarisme, magtens tredeling. Eleverne bør kende mindst en model til beskrivelse af et politisk system. i) demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet: demokratiopfattelser vil typisk omfatte de klassiske positioner omkring deltagelses- og konkurrencedemokrati, og hvordan de kommer til udtryk i direkte og indirekte demokrati. Behandlingen af demokratiopfattelser kan med fordel tage afsæt i enten institutions- eller individniveau. Demokratiopfattelserne bør ikke gennemgås isoleret, men ses i sammenhæng med de klassiske ideologier, ligesom fundamentale menneskerettigheder som en nødvendig forudsætning for demokrati bør indgå. I forbindelse med EU vil det også være naturligt at inddrage demokratiopfattelser, herunder kan en sammenligning af EU med Danmark bidrage til at klargøre forskellige demokratiopfattelser. Retssystemet hører naturligt sammen med demokratibegrebet herunder betydningen af uafhængige domstole til at beskytte individet. Magtens tredeling bør indgå her. Eleverne bør kende domstolenes grundlæggende funktioner: civil og strafferetlig konfliktløsning, domstolskontrol med forvaltningen, men også den øgede anvendelse af domstole til at løse egentlige politiske konflikter. I et samarbejde med teknologi kan retlige aspekter vedrørende f.eks. patenter inddrages. Det vil være oplagt at overvære en retssag eller lignende. j) koblinger mellem dansk politik og EU-politik i et sagområde: sammenhænge mellem danske policy områder og EU's beslutningsproces er central for at eleverne kan få forståelse for de strukturer under hvilke dele af danske politiske beslutninger er delvist styret af overnationale forhold. Omkring EU bør eleverne også kende de centrale aktører i beslutningsprocessen, herunder hvordan det nationale og overnationale spiller sammen. k) globalisering, herunder betydningen for danske samfundsforhold: globaliseringens betydning for Danmark: Begrebet globalisering, herunder især de økonomiske aspekter indgår her. Betydningen kan aflæses i form handel, investeringer, arbejdskraftsmobilitet, outsourcing m.v. Også de konsekvenser globaliseringen har for den økonomiske handlefrihed og tilrettelæggelsen af velfærdspolitikken vil være naturligt at inddrage her, ligesom forskellige politiske konsekvenser (f.eks. erhvervspolitik) kan indgå. Det vil være oplagt at knytte en gennemgang af området med besøg på en virksomhed. Også de teknologiske forudsætninger (transport- og kommunikationsteknologi) kan med fordel belyses, ligesom også mere kvalitative aspekter ved globaliseringen (medier, kultur) kan inddrages. l) samfundsfaglige informationskanaler, herunder fokuserede søgestrategier: eleverne bør opnå kendskab til relevante samfundsfaglige informationskanaler, herunder hjemmesider og statistiske opslagsværker. I afsnittet it vil der komme flere anvisninger på hvordan dette centrale punkt dækkes. I forløb hvor i der indgår selvstændigt elevarbejde med informationssøgning kan der med fordel inddrages kildekritisk metode. m) model-, tabel- og figurforståelse, herunder beregninger: modeller, tabeller og enkle figurer Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 10

11 er vigtige redskaber til at opnå viden om og præcisere faglige sammenhænge. Eleven bør forstå, at en model er et velegnet værktøj til at forenkle og dermed præcisere faglige sammenhænge. Tabeller og diagrammer er et centralt værktøj i samfundsfag og det er en grundlæggende samfundsfaglige kompetence at kunne formidle indholdet i en tabel. En enkel tabel vil typisk indeholde to eller tre variable, f.eks. sammenhænge mellem øget BNP, energiforbrug og CO 2 -udslip. At kunne formidle indholdet betyder, at eleven i et nogenlunde klart og præcist sprog kan ekstrahere de væsentlige sammenhænge i tabellen, herunder skelne mellem overordnede udviklingstræk og evt. undtagelser. Eleverne bør kunne skelne mellem forskellige typer vækst, samt formidle og anvende forskellige diagramtyper. For at fremme elevens evne til at formidle indholdet i diagrammer bør der også arbejdes med selv at udarbejde diagrammer. Arbejdet med modeller, tabeller og diagrammer trænes ikke isoleret, men altid i tilknytning til konkrete forløb. n) kvalitativ og kvantitativ metode: eleverne skal kende hovedtrækkene i de to metoder. Kvantitativ metode omfatter forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af kvantitative data. Indsamlingen kan ske ved egentlige empiriske undersøgelser (spørgeskema). I studieretninger med matematik vil det være naturligt at foretage en mere systematisk behandling af håndtering af kvantitative data, f.eks. ved brug af regneark. Kvalitativ metode vil typisk være interviews eller mere eller mindre systematiske observationer. F.eks. kan en gruppe elever besøge en børnehave og der observere forskellige normer og roller. I forbindelse med projektet bør eleverne i praksis prøve en eller flere af de to metoder. For at understrege betydningen af metode indgår dette i kernestoffet. Det må have som konsekvens, at der i undervisningsbeskrivelsen indgår en beskrivelse af hvordan dette område er læst. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof har karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til at tydeliggøre og perspektivere faglige sammenhænge. Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter indgår i det supplerende stof.. Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til at illustrere og perspektivere faglige problemstillinger i undervisningen og i forbindelse med projektarbejde. Dette forhold gælder i særdeleshed aktuelle eksempler på sammenhænge mellem teknologisk udvikling og økonomiske, politiske forhold, EU-forhold, globale forhold og nationale beslutninger. Eksempler på konkrete samfundsmæssige problemer i forbindelse med teknologisk udvikling og økonomiske og politiske forhold: herunder forskellige energikilder og deres miljømæssige konsekvenser, affald og de samfundsmæssige konsekvenser, vandmiljø planerne, byudvikling, trafikplanlægning, økonomisk afhængighed og bæredygtig udvikling indgår også. Begreber fra kernestoffet anvendes på det supplerende stof for at kunne opfylde de faglige mål. For Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 11

12 det andet at aktualitetsdimensionen sikres ved hjælp af det supplerende stof, her kan med fordel anvendes digitale informationskanaler. På B-niveau er den internationale dimension både eksplicit og implicit formuleret, det vil derfor være naturligt at inddrage fremmedsprogede tekster, som supplerende stof. Det er det supplerende stof som giver faget liv og aktualitet 3. Tilrettelæggelse 3.1. Forudsætninger Alle elever har haft samfundsfag i folkeskolen og undervisningen i htx bygger videre på målene og kernestoffet her. Samfundsfag i folkeskolen har en anden tradition end i de gymnasiale uddannelser. De to tilgange til faget har samme genstandsområder, men folkeskolens samfundsfag er især orienteret mod en demokratisk dannelse, mens det gymnasiale samfundsfag også er orienteret mod en indføring i de samfundsvidenskabelige discipliner. Folkeskolens samfundsfag vægter en problemorienteret tilgang med udgangspunkt i eleven, mens den gymnasiale tradition også vægter fagligheden. Det er vigtigt, at samfundsfag på htx tager udgangspunkt i den faglige tradition, eleverne kender, men samtidig tydeliggør gennem didaktikken og evalueringer, at der er tale om forskellige traditioner. Undervisningen kan påbegyndes med en screening af eleverne med henblik på at afdække elevernes viden og analytiske niveau. Til inspiration kan anvendes de opgaver som er vist i Bruun, Johansen og Allerup, Gymnasieungdommens politiske dannelse, DPU s forlag Didaktiske principper Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed omkring aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer. Undervisningen tilrettelægges tematisk dvs. aktuelle problemstillinger og de faglige mål bør være i centrum når undervisningen planlægges, og fagets kernestof inddrages i sammenhæng d.v.s. når det er relevant for de problemstillinger der behandles i det aktuelle tema. Ved et tema forstås en sammenstilling af to eller flere samfundsfaglige emner, hvoraf der kan udledes samfundsfaglige problemstillinger f.eks. Økonomisk vækst og CO 2 -udslip. Helhedssynet i faget fremmes ved i mindst et undervisningsforløb at behandle et samlet politikområde og gerne med inddragelse af konkrete prioriteringsproblemer. Temaet kan evt. udbygges med sammenligning med andre lande. Eksempelvis kunne miljøpolitik behandles tematisk f.eks. med udgangspunkt i Kyoto-aftalerne, hvilket vil give muligheder for at inddrage mange niveauer i faget fra det lokale til det globale, og se konkret på miljøpolitiske beslutninger i det danske politiske system, undersøge de ideologiske/værdibaserede, magtpolitiske og økonomiske bevæggrunde og sammenligne disse med et andet Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 12

13 land, hvis dette er relevant for samspilsmuligheder med andre fag i en studieretning. Dette giver mulighed for at se faglige sammenhænge ved inddragelse af flere faglige mål og en bred vifte af kernestof. I praksis vil det betyde, at begreber, teorier og metoder fra flere områder i kernestoffet inddrages med fokus på konkrete problemstillinger, og der fokuseres på kernestoffet som værktøj til at håndtere samfundsfaglige problemstillinger. Det kan således godt lade sig gøre, at opfylde indholdet i kernestoffet med et overskueligt antal temaer og dertil have opfyldet de faglige mål på eksemplarisk vis. Et tema kan dog også være mere snævert og fortrinsvis inddrage eller vægte relativt få områder fra disciplinerne i kernestoffet, men ethvert tema bør indeholde mere end nogle områder fra kernestoffet. Temaer vælges med udgangspunkt i elevernes undren og nysgerrighed om aktuelle problemstillinger i samfundet. Der bør altid være mulighed for at tage helt aktuelle spørgsmål op og på denne måde give forståelse for og indsigt i fagets dynamik og potentiale i undersøgelsen og forklaringen af samfundsfaglige problemstillinger. Elevindflydelsen og elevens fokus på aktualitet kan fremmes ved brug af f.eks. skrivepædagogiske værktøjer, som kan anvendes før og under struktureringen af forløbet. I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte discipliner i faget. I undervisningen skal der veksles mellem det induktive og deduktive princip. Konkrete problemstillinger skal være udgangspunktet i de enkelte forløb. I deduktive forløb arbejdes med begreber, teorier og metoder som efterfølgende anvendes til at undersøge, dokumentere og formidle en problemstilling. Deduktive forløb tilrettelægges normalt med udgangspunkt i en enkelt disciplin og bidrager dermed til at fremhæve de enkelte discipliners ligheder og forskelle i metode og genstandsfelt. I tilrettelæggelsen af undervisningen bør det induktive princip normalt være udgangspunktet i begyndelsen, men senere kan eleverne præsenteres for deduktiv tilrettelagt undervisning. Behandlingen af stoffet bør altid tilrettelægges med et helhedssyn på de samfundsfaglige problemstillinger, men det gøres med respekt for de enkelte discipliner i kernestoffet, så eleven også får kendskab til fagets forskellige discipliner og samspil mellem disse i behandlingen af konkrete problemstillinger. Dette krav gør det nødvendig at veksle mellem induktive og deduktive undervisningsforløb. De induktive forløb fokuserer på helheden hvor begreber og metoder fra flere discipliner anvendes i relation til en konkret samfundsfaglig problemstilling. Dette bør gøre eleven opmærksom på, at samfundsfaglige problemstillinger er komplekse, og at løsninger sjældent findes i en men i samspillet mellem flere discipliner. De deduktive forløb fokuserer på de faglige discipliners begreber, teoretiske sammenhænge og metoder. Dette bør gøre eleven opmærksom på de enkelt discipliners styrker og svagheder til løsning Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 13

14 af konkrete samfundsfaglige problemstillinger og fremhæve ligheder og forskelle ved de enkelte discipliners metoder, begrebsdannelser og genstandsfelt. Det er derfor afgørende, at deduktive forløb altid sker i sammenhæng med en konkret og aktuel undersøgelse af en samfundsfaglig problemstilling. Sjældent vil deduktivt eller induktivt tilrettelagte forløb optræde i ren form. I samfundsfag vil de to former normalt blandes, således at eleverne i det samme undervisningsforløb vil opleve både at gå fra det generelle stof til eksemplerne og modsat. Der skal igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der ske en successiv skærpelse af de faglige krav til indholdet og sammenhængen i elevernes argumentation og præcision. Det er vigtigt, at give den enkelte elev mulighed for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Dette kan fremmes ved hjælp af. Forsamlingshuset, hvor den enkelte elev forpligtes på at forholde sig til - og holde oplæg om et selvvalgt aktuelt samfundsfagligt spørgsmål og bringe dette til debat efter vægtning af egne standpunkter. På denne måde fremmes elevaktivitet og træning af holdning, argumentation og debat og synet på sig selv som samfundsborger. Forsamlingshuset kan også fremme og kvalificere elevens indflydelse på undervisningen, fordi den øger fokus på aktualiteten hos den enkelte elev. Der bør også lægges vægt på træning af elevens evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger med en skærpelse af de faglige krav til indhold, præcision og sammenhæng i argumentationen, herunder fremme forståelsen af fagets taksonomi og anvendelsen af faglig terminologi. Dette kan fremmes ved mindre skriftlige øvelser på klassen og ved større skriftlige arbejder med projekter, hvor der systematisk og med progression kan fokuseres på arbejdet med at stille problemorienterede spørgsmål og senere disponerer disse v.hj.a. synopser. Der kan således arbejdes med fokus på problemstillinger i forbindelse med mindre skriftlige øvelser på klassen f.eks. i arbejdet med beregninger, diagrammer, tabeller, modeller og begrebsskemaer, og i forbindelse med større skriftlige projekter, hvor det også kan være oplagt, at træne eleverne i at indsamle og vurdere dansk og fremmedsproget materiale. Også i arbejdet med elevernes egen stillingtagen kan der inddrages retoriske virkemidler: Hvordan opbygges en sammenhængende argumentation for et synspunkt? Undervisningen tilrettelægges således den er alsidig i valg af synsvinkler, teorier og metoder. Undervisningsmaterialet bør være alsidigt i valg af synsvinkler, begreber, teorier og metoder herunder vægte fagets terminologi. 3.3 Arbejdsformer I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 14

15 Desuden sker der gennem det samlede forløb en udvikling frem mod mere selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer. Arbejdsformerne bør veksle mellem klasseundervisning, pararbejder, kortere og længerevarende gruppearbejder og projektarbejder. I alle arbejdsformerne kan der veksles mellem høj og lav grad af lærerstyring, således der i en progression arbejdes hen mod øget selvstændighed og studieforberedende arbejdsformer. Arbejdsformerne vælges, så de passer til det faglige stof. Det faglige stof bør give anledning til, at eleverne kan identificere og dokumentere faglige sammenhænge og synspunkter. Der bør være aktiviteter, hvor eleverne har mulighed for at udtrykke deres egne holdninger f.eks. i debatter på klassen eller paneldiskussioner. Der kan i undervisningen også inddrages kreative arbejdsformer. Det faglige stof varieres, således der sikres eleven mulighed for at arbejde på mange taksonomiske niveauer i de enkelte arbejdsformer. Udadvendte aktiviteter skal gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- eller institutionsbesøg eller empiriske undersøgelser og skal typisk ske i sammenhæng med arbejdet med konkrete projekter eller integreres i undervisningen. Samfundsfag er et aktuelt fag, og det omgivende samfund bør inddrages i undervisningen, hvor det er relevant for temaet. Udadrettede aktiviteter kan inddrages i form af gæstelærere, virksomheds-, organisations- eller institutionsbesøg. Der kan også indgå indenlandske eller udenlandske studieture. Udadvendte aktiviteter kan også være empiriske undersøgelser i lokalsamfundet eller spørgeskemaer lagt ud på Internettet. Der udarbejdes skriftlige opgaver af stigende sværhedsgrad til at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision. Som værktøj til at skabe fagligt overblik, struktur og formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg arbejdes der systematisk med synopser. Med udgangspunkt i den fælles progression i arbejdet med skriveprocesser i almen studieforberedelse kan skriftlighed inddrages både i det mundtlige og skriftlige arbejde. Der kan arbejdes med teknikker inden for tænkeskrivning f.eks. hurtigskrivning og mindmap. I formidlingsskrivning kan der arbejdes med synopser, præsentationer, rapporter og skrivning i journalistiske genrer. Logbog og portefolio er også gode arbejdsredskaber til at sikre elevens refleksion over sin arbejdsproces og læring. Da eksamensformen er synopsis baseret, arbejdes der systematisk hermed. Det kan ske ved i en progression at arbejde med dele heraf, således at alle de taksonomiske niveauer trænes. Synopser kan indgå i det skriftlige arbejde, men bør indgå i det mundtlige arbejde. Det kan i starten danne baggrund for korte individuelle oplæg eller oplæg fra grupper. Senere bør eleverne prøve at holde individuelle, eksamenslignende oplæg. Synopser kan også være en af de evalueringsformer, som anvendes. Der udarbejdes mindst 3 skriftlige projekter. I studieretningsforløb er mindst 2 af de 3 skriftlige projekter udarbejdet som tværfaglige projekter. Projekterne er en del af grundlaget for den mundt- Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 15

16 lige prøve. De skriftlige projekter udarbejdes i samspil med de øvrige fag i studieretningen. I de skriftlige projekter vil indholdet og arbejdsformen være afhængig af, om faget er et valgfag eller et studieretningsfag. Er der tale om et valgfag, vil det være en god ide, at et eller flere projekter sker i et samspil med andre fag, men det vil ikke altid være muligt. Parallelforløb kan være en mulighed, hvor egentligt samspil mellem fag ikke kan lade sig gøre. De skriftlige produkter indgår som en del af grundlaget til for den mundtlige prøve. 3.4 It Informationsteknologiske redskaber skal anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. Informationsteknologi anvendes til: - simulation af økonomiske sammenhænge - informationssøgning - bearbejdning og formidling, herunder talmæssige sammenhænge - vidensdeling Anvisninger på elektroniske samfundsfaglige informationskanaler og brug af fokuserede søgestrategier indgår i de enkelte forløb, herunder vurdering af informationers pålidelighed. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen. Brug af it i samfundsfag er ikke et mål i sig selv. It anvendes til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces. For det første kan it anvendes til informationssøgning. Dels bør eleverne kende relevante hjemmesider i forbindelse med de enkelte forløb. F.eks. vil det være oplagt at anvende Folketingets hjemmeside i forbindelse med en gennemgang af en konkret lovgivningsproces. Den lokale kommunes hjemmeside kan også være et oplagt udgangspunkt, hvis der arbejdes med kommunalpolitiske forhold. Også Danmarks Statistiks statistikbank kan være et godt afsæt i flere forløb. Dels bør eleverne i forbindelse med selvstændigt arbejde anvende målrettede søgninger til at finde materiale. I forbindelse med informationssøgning kan eleverne udstyres med kildekritisk metode. Til at illustrere nødvendigheden af kildekritik kan hjemmesider med et propagandistisk sigte indgå. For det andet kan it anvendes til informationsbearbejdning, dvs. informationer bearbejdes, således at: - der genereres ny viden/nye sammenhænge - der genereres et overblik/struktur - informationer sammenstilles Regneark indgår som et redskab til bearbejde kvantitative sammenhænge. Det vil typisk være egentlige beregninger, sammenstilling af tabeller og udarbejdelse af diagrammer. Informationsbearbejdning vedrører dog ikke udelukkende tal. Også tekster kan bearbejdes og sammenstilles. F.eks. kan Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 16

17 politiske partiers principprogrammer sammenstilles punkt for punkt og dermed give mulighed for en egentlig sammenligning. Overblik kan etableres ved at anvende punktopstillinger i tekstbehandling, herunder hensigtsmæssige opdelinger i hovedpunkter. Struktur og overblik forudsætter og bidrager til faglig indsigt. Eleverne bør kunne anvende f.eks. regneark til at bearbejde kvantitative data. Informationsbearbejdning hænger sammen med formidling/vidensdeling. I mange sammenhænge vil informationsbearbejdning kun give mening hvis resultatet af bearbejdningen skal formidles til andre. Og heri vil næsten altid indgå en eller anden form for skriftlighed. Der kan skelnes mellem passiv og aktiv formidling. Passiv formidling vil normalt bestå i at resultatet lægges på en hjemmeside eller elektronisk konference, mens en aktiv formidling vil indebære at eleven aktivt anvender et præsentationsprogram eller lignende til at formidle resultatet af ens arbejde. For det tredje kan it anvendes til simulering af økonomiske sammenhænge. I arbejdet med kvantitativ metode vil det være naturligt at anvende et spørgeskemaprogram eller regneark til indsamling, registrering og bearbejdning af data. Normalt vil man for et hold oprette en elektronisk konference for samfundsfag. Konferencen anvendes som opsamlingssted for de faglige aktiviteter, herunder planer for undervisningen, arbejdssedler, elevernes produkter, men kan også indeholde muligheder for aktiviteter af mere debatterende karakter. Fra starten af undervisningen bør eleverne vænnes til at bruge den elektroniske konference som stedet til at orientere sig og komme med indlæg. 3.5 Samspil med andre fag. Samfundsfag bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget bl.a. metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser. Studieretningsforløb I studieretningsforløb skal der gennemføres mindst 2 tværfaglige projekter. Projekterne skal indeholde en konkret problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension og give muligheder for at anvende samfundsfaglige begreber og metoder. I mindst et af projekterne skal indgå en empirisk undersøgelse. Projekterne og tilhørende baggrundsmateriale er en del af grundlaget for den mundtlige prøve. Valgfag Hvor samfundsfag er valgfag, skal samfundsfaglige problemstillinger fra elevens studieretningsfag inddrages i mindst et samfundsfagligt projekt. Samfundsfag skal i studieretningsforløbet samarbejde med andre fag i mindst 2 forløb. Disse forløb kan med fordel både humanistiske og naturvidenskabelige fag. Fag på A-niveau og eventuelle fag på B-niveau, der indgår i elevens studieretningsprojekt altid afsluttes ved afslutningen af 3. år. Det Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 17

18 vil være naturligt at samarbejde med teknologi A og B, samt informationsteknologi B og engelsk A og B, men alle fag i studieretningen kan indgå. Når samfundsfag er valgfag skal der samarbejdes med studieretningsfag i mindst et forløb. Samarbejdet bør tage udgangspunkt i naturlige berøringsflader mellem fagene. Det vil være naturligt at inddrage engelsk i forløb, idet der er mulighed for at arbejde med fremmedsprogede tekster. Samtidig vil en studietur være et naturligt projekt til et samarbejde på tværs af studieretnings- og obligatoriske fag. Udgangspunktet for et samspil er, at hvert fag bidrager med sin teori og metode til belysning af et tema eller en konkret problemstilling. Fagene støtter hinanden, så eleverne både får en sammenhængende forståelse af et tema og en forståelse af fagenes specifikke teori og metode. Samspil mellem fag og faglighed styrker hinanden og bør ikke være på bekostning af hinanden. Samspillet dækker dele af fagenes kernestof eller supplerende stof og opfylde faglige mål, således at det kan inddrages til mundtlig eksamen. Samfundsfag bidrager med samfundsvidenskabelig teori og metode. Afhængig af niveauet indgår samfundsfaglige begreber, sammenhænge/forklaringer/modeller eller teorier. Metoden kan være kvantitativ, kvalitativ eller komparativ. Problemstillinger i andre fag vil i mange tilfælde også indeholde teknologiske, politiske og økonomiske dimensioner, hvortil samfundsfag kan bidrage med viden og begreber. I konkrete undervisningsforløb giver faget begreber og metoder til empiriske undersøgelser. Der foreligger et krav om gennemførelse af mindst en empirisk undersøgelse i et tværfagligt projekt i studieretningsforløbet. Eksempler på samspil med andre fag Nedenfor er vist eksempler på temaer med samfundsfag i samspil med andre fag, eksemplerne indeholder både forslag til samarbejder med studieretningsfagene og de obligatoriske fag. Der er angivet forslag til, hvordan de involverede fag kan anvende kernestof eller supplerende stof til at øge forståelsen af det fælles tema. Eksemplerne er et inspirationskatalog. Listen er på ingen måde udtømmende hverken m.h.t. temaer eller involverede fag. Man kan selv vælge, hvilke af de nævnte fag, der skal indgå i et forløb, og der kan indgå andre fag end de nævnte. Bæredygtig udvikling i lokalområdet Samfundsfag, kemi, fysik og teknologi. Undersøge et miljøproblem i lokalområdet. F.eks. forurening af vand, luft eller jord. Naturprocesser, økosystemer, kemiske reaktioner og menneskets påvirkning heraf. Bæredygtig udvikling. Miljøkrav og deres konsekvenser for naturen, herunder krav til virksomheder, landbrug, rensningsanlæg eller vandværker. Miljøpolitik i kommunalbestyrelse, Folketinget, EU og globalt. Gennemføre empirisk undersøgelse om bæredygtighed i lokalområdet. F.eks. kommunens erhvervspolitik, oprydning af forurening eller bortskaffelse af affald. Diskussion af partiernes miljøpolitik i kommunen, Folketinget eller EUparlamentet. Informationssamfundet. Engelsk, dansk, informationsteknologi og samfundsfag. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 18

19 Undersøge informationsteknologiens indtog i familien, forvaltningen og samfundets overordnede strukturer. F.eks. massemediernes udbredelse, populisme, adgang til informationskanaler, overvågningssamfundet, den digitale borger, social skævvridning, A-B hold på arbejdsmarkedet og samfunds/teknologisk udvikling. Sammenhæng mellem danskernes uddannelsesniveau og internetbrug. Talmateriale om brug af internettet, den digitale forvaltning og retsgrundlag. Empirisk undersøgelse af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter, ændrede familiemønstre, socialisation. Kan nettet redde demokratiet? Dansk, informationsteknologi, engelsk og samfundsfag. Talmateriale om unges faldende valgdeltagelse og politiske engagement. Derefter undersøge unges demokratiske deltagelse og internettets muligheder for at højne f.eks. valgdeltagelse, organisationsgrad og deltagelse. Enkeltsagspolitik. Organisationer og partiers rekrutteringsmuligheder. Ikke parlamentariske aktiviteter. Den digitale forvaltning. Muligheden for elektronisk stemmeafgivelse. Fremtidens folketingsvalg. Ny politisk kultur. Sammenhænge mellem unges demokratiske deltagelse og netbrug. Kan nettet bruges som socialisation til ansvarsbevidste borgere eller er det kun som selvcentrede forbrugere? Supplerende aktiviteter; opstille forslag til digital stemmeseddel, empirisk undersøgelse, gennemføre folketingsvalg og valgkamp elektronisk. Budskab og dialog via elektroniske medier. Global opvarmning og energipolitik Fysik, biologi, kemi, teknologi og samfundsfag. Talmateriale om udvikling i temperatur indtil nu. Målemetoder og måleproblemer. Statistisk bearbejdning. Regressionsanalyse af temperaturudviklingen. Atmosfæren og drivhuseffekten. Naturvidenskabelig teorier om klimaforandringer og global opvarmning. Energi, energiomsætning og nyttevirkning. Energiformerne fossile brændstoffer, vindenergi, atomkraft, brintenergi m.m.: Virkemåde og konsekvenser for miljø. Energipolitik lokalt, nationalt og globalt: Partiernes politik, beslutningsprocesser, Kyotoaftalen og USA s energipolitik. Kemikalier, produkter og sundhed Kemi, biologi og samfundsfag. Udgangspunkt i EU s kemireform REACH om godkendelse af mange tusinde kemikalier. Kemikalier udvælges og undersøges nærmere m.h.t.. opbygning, reaktioner, produkter og betydning for menneskers sundhed. Eksperimentelt arbejde med kemikalier. Optagelse af kemikalier i kroppen, f.eks. af organiske opløsningsmidler. Østrogenhypotesen. Kan farlige kemikalier i produkterne erstattes af mere sikre alternativer? Undersøgelse af EU s beslutningsproces m.h.t.. kemireformen REACH. Kemiindustriens og forbrugerorganisationernes magtressourcer og lobbyisme. Diskussion af kemireformens konsekvenser. EU s betydning for Danmarks miljøpolitik. Sundhed og sundhedspolitik Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 19

20 Biologi og samfundsfag. Velfærdsrelaterede sygdomme; fedme, diabetes, rygning, alkohol og mangel på motion. Konsekvenser for den enkeltes sundhed og samfundsøkonomi. Velfærdssamfundet og prioritering af behandlinger og sundhedsudgifter. Sundhedskrav før behandling? Behandling og/eller præventivt oplysningsarbejde. Tvungen grøn skolemad og idræt, pisk eller gulerod? Afgiftsforhøjelser på usunde føde- eller drikkevarer eller præventivt oplysningsarbejde. Valgfrihed mellem offentlig og privat behandling. Markedsstyring og politisk styring. Velfærdsamfundet under pres Engelsk og samfundsfag. Ideologier og velfærdsmodeller. Komparativ analyse af velfærdssamfundet i Danmark og USA/England. Velfærdskommissionens udspil. Sammenligning af partiernes holdning til velfærdsamfundet, når andelen af ældre stiger. Interviews med politikere i kommunalbestyrelse og i Folketinget. Overvære møde i kommunalbestyrelse eller Folketinget. Markedsstyring eller politisk styring? Befolkningsprognoser og prognoser for vækst i BNP. Konsekvenser af ændringer i forudsætninger for prognoserne? Vækstmodeller. Fremmedsprogede tekster om oplevelse af levevilkår, sociale forskelle og individets muligheder. 3.6 Typer af undervisningsmaterialer I samfundsfag kan snart sagt alle typer materiale indgå i undervisningen. Til behandling af kernestoffet vil bøger være det naturlige valg. Det supplerende stof kan eksempelvis være: - Elevproduceret materiale (projekter, synopser) - Statistiske opslagsværker/databaser - Avisartikler (også fremmedsprogede) - Hjemmesider - TV-udsendelser - Spil (rollespil, prioriteringsspil osv.) - Udadrettede aktiviteter (besøg, gæstelærere, interviews, spørgeskemaundersøgelser m.v.) Der kommer til stadighed nye undervisningsmaterialer til samfundsfag, idet interesseorganisationer, offentlige myndigheder og institutioner og mediehuse udgiver materiale med et aktuelt sigte. 3.7 Progression Fra folkeskoleelev til gymnasieelev Samfundsfag B bidrager i 1. semester til elevernes overgang fra at være folkeskoleelever til at være gymnasieelever, og samfundsfag B er dermed med til at understøtte, at eleverne udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og evne til informationssøgning og -håndtering. Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger fra folkeskolen, så det bør undersøges, hvilke det konkret drejer sig om. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 og februar 2008 bilag 22 20