Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
|
|
|
- Helle Ellen Brodersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
2 Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter, der folder målet ud og sætter rammen for vores arbejde. En samlet oversigt over målene findes på de næste sider. Publikationen beskriver desuden den samlede evalueringssystematik i skolevæsenet. Systematikken fokuserer på hvordan, med hvilke redskaber og ikke mindst, hvorfor vi følger op på den faglige kvalitet - lige fra barn til politiker. Hvorfor denne publikation? Politiske mål - samlet oversigt Skolepolitiske mål... 6 Principper for evalueringsarbejde Evalueringssystematik (oversigt)
3 Hvorfor denne publikation? Denne publikation henvender sig til dig, der arbejder i Hjørring Kommunes skolevæsen. Publikationen beskriver Hjørring Kommunes nye skolepolitiske mål, som sætter den fælles retning for udviklingen af skolevæsenet i de kommende år. De nye mål er udformet, så de refererer til de 3 overordnede mål for folkeskolen i Danmark, der blev introduceret i forbindelse med folkeskolereformen. De 3 mål er, at: Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Arbejdet med de nye skolepolitiske mål startede allerede, da folkeskolereformen blev en realitet. Processen har inddraget ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra alle skoler, ligesom alle skolebestyrelser har forholdt sig til de nye mål. Vi har gennem hele processen været fokuseret på, at målene aktivt skal forholde sig til folkeskolereformen, men at målene samtidig skal sætte retningen for, hvordan vi i Hjørring Kommunes skolevæsen vil lykkedes endnu bedre i vores arbejde. Rigtig god arbejdslyst med målene. De nye skolepolitiske mål i Hjørring Kommune adskiller sig fra tidligere skolepolitiske mål ved at bestå af få og tydelige mål. Få og tydelige mål for skolen skal gøre det lettere at følge op på og forholde sig til målene i hverdagen. Venlig hilsen Daniel Rugholm. 3
4 DE NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. DE NYE SKOLEPOLITISKE MÅL Eleverne trives i en attraktiv skoledag. Skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team. OPFØLGNINGSPUNKTER TIL HVERT SKOLEPOLITISK MÅL Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen. Vi har tydelige rammer og høje fælles forventninger til teamsamarbejdet på hele skolen. Vi har attraktive og inspirerende rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling. Teamene reflekterer kontinuerligt over egen praksis og gør brug af relevante analysemodeller. Elevernes hverdag er karakteriseret ved forudsigelighed, struktur og høje forventninger. Teamenes hovedfokus er på det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. 4
5 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes læringsudbytte er styrende for skoledagens tilrettelæggelse, mål og indhold. Den åbne skole styrker elevernes læringsudbytte og trivsel. Ledelsen sætter tydelig retning for skolens udvikling. Formulering af læringsmål er en central del af teamets arbejde. Teamene gør brug af de muligheder, der er i det lokale samfund i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ledelsesteamet sikrer, at skolepolitiske mål og gældende strategier for området lægges til grund for udviklingen af skolen. Teamene evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen og gør aktivt brug af denne viden i tilrettelæggelsen af nye forløb. Samarbejdet med det lokale samfund giver eleverne nye lærings-, dannelses- og uddannelsesperspektiver. Ledelsesteamet prioriterer det som en hovedopgave at understøtte udviklingen af medarbejderteamene. Eleverne får løbende indsigt i og kvalificerer egen læring gennem feedback fra medarbejdere og kammerater samt gennem selvvurdering. Samarbejdet mellem skole, skolebestyrelse, forældre og lokalsamfund har fokus på, at elevernes læring er et fælles ansvar. Ledelsesteamet sikrer kvalitet i undervisningen gennem etablering af konkrete mål og høje forventninger. 5
6 MÅL Eleverne trives i en attraktiv skoledag 3 OPFØLGNINGSPUNKTER: Eleverne kender deres læringsmål og får passende udfordringer i undervisningen. Vi har attraktive og inspirerende rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling. Elevernes hverdag er karakteriseret ved forudsigelighed, struktur og høje forventninger. Hvorfor dette mål? Forskningen viser, at elever, der trives, lærer mere*. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på, hvordan eleverne trives godt, både når det gælder de faglige udfordringer, de fysiske rammer, den struktur og de forventninger, som eleverne møder i skolen. Det skolepolitiske mål slår fast, at elevernes trivsel i skoledagen skal være et centralt fokusområde og en grundlæggende forudsætning for, hvordan skolen i Hjørring Kommune ser ud. Målet slår også fast, at skolen skal være et sted, hvor elevernes trivsel går hånd i hånd med elevernes faglige og alsidige udvikling. *Hans Henrik Knoop,
7 MÅL Skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team 3 OPFØLGNINGSPUNKTER: Vi har tydelige rammer og høje fælles forventninger til teamsamarbejdet på hele skolen. Teamene reflekterer kontinuerligt over egen praksis og gør brug af relevante analysemodeller. Teamenes hovedfokus er på det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Hvorfor dette mål? Vi kan ikke løfte opgaverne i fremtidens skole alene, og teamsamarbejdet skal af samme grund være det naturlige omdrejningspunkt for det faglige arbejde i Hjørring Kommune. Det skolepolitiske mål sætter fokus på teamsamarbejdets vigtige betydning og på, hvordan teamsamarbejdet skal styrkes og udvikles. Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høje forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. 7
8 MÅL Elevernes læringsudbytte er styrende for skoledagens tilrettelæggelse, mål og indhold 3 OPFØLGNINGSPUNKTER: Formulering af læringsmål er en central del af teamets arbejde. Teamene evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen og gør aktivt brug af denne viden i tilrettelæggelsen af nye forløb. Eleverne får løbende indsigt i og kvalificerer egen læring gennem feedback fra medarbejdere og kammerater og gennem selvvurdering. Hvorfor dette mål? Forskningen viser entydigt, at klare læringsmål og tydelige tilpas høje, men realistiske, forventninger til eleverne skaber større læringsudbytte*. Vi skal derfor arbejde med, hvordan vi tilrettelægger, gennemfører og evaluerer de undervisnings- og læringsaktiviteter, der er hjørnestenen i skolens arbejde. Det skolepolitiske mål sætter fokus på, at der er en stærk faglig kobling mellem det, vi ønsker, at eleverne skal lære, de undervisningsforløb og læringsaktiviteter, vi gennemfører, samt den måde vi tilrettelægger skoledagen på i Hjørring Kommune. Målet sætter fokus på, at vi dygtiggør os i at sætte tydelige læringsmål for og med eleverne, således at det er målet, der styrer aktiviteten og undervisningens indhold og ikke omvendt. *John Hattie,
9 MÅL Den åbne skole styrker elevernes læringsudbytte og trivsel 3 OPFØLGNINGSPUNKTER: Teamene gør brug af de muligheder, der er i det lokale samfund i tilrettelæggelsen af undervisningen. Samarbejdet med det lokale samfund giver eleverne nye lærings-, dannelses- og uddannelsesperspektiver. Samarbejdet mellem skole, skolebestyrelse, forældre og lokalsamfund har fokus på, at elevernes læring er et fælles ansvar. Hvorfor dette mål? Skolen kan med fordel blive endnu bedre til at trække på de muligheder og kompetencer, der ligger i det omgivende lokalsamfund. Det skolepolitiske mål sætter fokus på, at vi i Hjørring Kommune bruger det lokale samfund til at åbne elevernes øjne for nye lærings-, dannelses- og uddannelsesperspektiver ved deres skolegang. Målet sætter også fokus på, at vi fortsætter med at udvikle samarbejdet med forældre og skolebestyrelsen med et fælles fokus på, at eleverne opnår det bedst mulige læringsudbytte. 9
10 MÅL Ledelsen sætter tydelig retning for skolens udvikling 3 OPFØLGNINGSPUNKTER: Ledelsesteamet sikrer, at skolepolitiske mål og gældende strategier for området lægges til grund for udviklingen af skolen. Ledelsesteamet prioriterer det som en hovedopgave at understøtte udviklingen af medarbejderteamene. Ledelsesteamet sikrer kvalitet i undervisningen gennem etablering af konkrete mål og høje forventninger. Hvorfor dette mål? Skolens ledelse spiller en afgørende rolle i at sikre skolen en positiv, fremadrettet udvikling. Det skolepolitiske mål sætter fokus på, at skolens ledelse fortsat er dygtig til at omsætte de politiske mål og strategier til en stærk faglig udvikling på den enkelte skole. Hertil kommer, at skolens ledelse skal have et udvidet fokus på at udvikle teamenes pædagogiske praksis. International forskning viser, at den mest effektive skoleledelse er den skoleledelse, der sætter skolens kerneydelse undervisning og læring i centrum.* *Viviane Robinson,
11 VI HAR DERFOR FØLGENDE PRINCIPPER FOR EVALUERINGSARBEJDET I HJØRRING KOMMUNE: Principper for vores evalueringsarbejde i Hjørring Kommunes skolevæsen VORES EVALUERINGSARBEJDE ER ANVENDELSESORIENTERET Vi evaluerer, fordi vi har brug for den viden, evalueringen giver os. Vi har med andre ord et klart formål med den evaluering, der bliver gennemført, og vi er opmærksomme på, at evalueringsarbejdet ikke bliver et ritual. Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis. Når man arbejder med børns læring, er der høje krav til et konstant dygtigt evalueringsarbejde. Det skyldes, at børns læring hele tiden udvikler sig, og vi gennem evaluering må gøre, hvad vi kan for hele tiden at finde de bedste faglige veje til vores læringsmål. I Hjørring Kommunes skolevæsen er vi først og fremmest optaget af, hvordan vi som faglige praktikere hele tiden kan flytte os. Det afspejler sig i den samlede systematik og de principper, vi har udarbejdet for skolevæsenet. Her lægger vi vægt på, hvordan vi lige fra barn til politiker kan prioritere vores evalueringsarbejde og samtidig sikre den bedst mulige læring i hele systemet. VORES EVALUERINGSARBEJDE ER FUNDERET PÅ DIALOG Evalueringsarbejdet skal være både en inddragende og lærerig proces for de involverede. Vi gør derfor brug af dialogiske evalueringsmetoder, og vi drøfter evalueringsresultater i fællesskab. De varige resultater findes lige så meget i processen som i evalueringsresultaterne. VI GØR BRUG AF DEN VIDEN, SOM VORES EVALUERING GIVER OS Vi arbejder for, at evaluering bliver en naturlig og udbytterig del af vores praksis. Vi er i den sammenhæng opmærksomme på at gøre brug af den viden, vi får gennem evaluering til at kvalificere vores praksis. 11
12 Evalueringssystematik i skolevæsenet i Hjørring Kommune Politikere Vi evaluerer for at få viden om skolevæsenets arbejde frem mod både de skolepolitiske mål og de nationale mål. Forvaltning Evalueringsformer og -værktøjer Kvalitetsrapporten Budgetopfølgning Strategiopfølgning (bl.a. ved indsatsteori) Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Offset Svanemærket tryksag Skolebestyrelse Vi evaluerer for at få indsigt i det pædagogiske arbejde på skolerne, og for at få viden om hvordan skolerne arbejder frem mod de skolepolitiske mål. Skoleledelse Vi evaluerer for at få viden om det pædagogisk arbejde i de enkelte team frem mod de skolepolitiske mål. Kvalitetsrapporten Budgetopfølgning LUS og LTUS (Leder- og lederteamudviklingssamtaler) Møder i skolebestyrelsen MUS og TUS (Medarbejder- og teamudviklingssamtaler) Vejledningsforløb ECERS Forældre Medarbejderteam Vi evaluerer for at få viden om, eleverne trives og opnår den ønskede læring af undervisningen (Fælles Mål). Elever Evaluering af læringsforløb Elev- og forældre samtaler Fælles analysemodel m.fl. Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen Hjørring Telefon [email protected]
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"
Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen" Hvorfor bruge energi på evaluering i kommunerne?" Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis
4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Skole-virksomhedssamarbejde
Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Skolepolitiske målsætninger
Fremtidens skole for børn i tiden 2016-2018 Skolepolitiske målsætninger Arbejdsdokument Indhold Forord...2 Baggrund...3 Fase 1...4 Resumé...4 Procesplan...8 Fase 2...9 Resumé...9 Målsætninger...10 Elevernes
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Børn, Unge og Familiepolitik. Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børn, Unge og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Børn, unge og ikke mindst familien er for de fleste mennesker helt centrale og fundamentale i tilværelsen. Og ikke mindst derfor er
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Synlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Folkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Kvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Ledelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
HVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne
Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Undervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til [email protected] Ansøgningsfristen er fredag
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
