Undervisning: Udøvelse af professionel
|
|
|
- Kim Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1
2 Undervisning Spørg en hvilken som helst lærer i grundskolen ( ) om begrundelsen for en hvilken som helst metode eller praksis, og du vil se, at vedkommende er parat med et svar. Man finder kun få lærere, som ikke har et bestemt mål for alt deres arbejde, og som ikke bestræber sig på at nå dette mål på en systematisk og metodisk måde. ( ) De har velbegrundede meninger, både med hensyn til det mål, de skal nå, og de metoder der skal bruges for at nå det. 3 Undervisning Spørg en hvilken som helst lærer i grundskolen ( ) om begrundelsen for en hvilken som helst metode eller praksis, og du vil se, at vedkommende er parat med et svar. Man finder kun få lærere, som ikke har et bestemt mål for alt deres arbejde, og som ikke bestræber sig på at nå dette mål på en systematisk og metodisk måde. ( ) De har velbegrundede meninger, både med hensyn til det mål, de skal nå, og de metoder der skal bruges for at nå det. 4 Læringsledelse 2
3 Undervisning Undervisningen skal være målorienteret Underviseren skal være metodeansvarlig Underviseren skal være empirisk, metodisk og teoretisk velorienteret og reflekteret 5 Undervisning som læringsledelse Bredt: Læring omfatter faglig, personlig og social udvikling Læring foregår i alle skolens arenaer Målorienteret: Der arbejdes i forhold til bestemte mål (for fag, trivsel, sociale og personlige kompetencer) Rationelt: Hvad er udgangspunktet for undervisningsindsatsen? Hvilke virkemidler har med størst sandsynlighed den ønskede effekt? Hvad er resultatet af undervisningsindsatsen? Læringsledelse 3
4 Formål, mål og rammebetingelser 7 Formål, mål og rammebetingelser Folkeskolens formål er i samarbejde med forældrene at give eleverne færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere gør dem fortrolige med dansk kultur og historie giver dem forståelse for andre lande og kulturer bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lov om folkeskolen, Læringsledelse 4
5 Formål, mål og rammebetingelser Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Plus: Operationaliserede mål Aftale om folkeskolereform, Formål, mål og rammebetingelser Nationale rammebetingelser En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Få klare mål og regelforenklinger Kommunale rammebetingelser Implementering af de nationale rammebetingelser Organisatoriske rammer Økonomiske rammer 10 Læringsledelse 5
6 Læringscentreret pædagogiske praksis 11 Læringscentreret pædagogisk praksis Hvad virker bedst? I stedet for at spørge: Hvad virker? skal vi spørge: Hvad virker bedst? (Hattie 2009) Hvordan kan vi se det? I skolen har vi brug for en velfunderet dokumentation som grundlag for pædagogiske indsatser. Alt andet vil være som at famle sig frem i blinde (Helmke 2013: 13) Læringsledelse 6
7 Læringscentreret pædagogisk praksis Hvad er vores læringsmål? Hvordan når vi dem? Hvordan ved vi, at vi har nået dem? Hvordan samarbejder vi med læringsmål som omdrejningspunkt? 13 Program for læringsledelse 14 Læringsledelse 7
8 Program for læringsledelse Forlag Kortlægningsresultater Læringsrapporter Feedback NN Kommune Forvaltning Skoler Dagtilbud Nationale test m.v. Kurser, seminarer osv. Andre kommuner Undervisnings ministerier mfl. Digitale ressourcer Publikationer Baggrundsdata Uddannelsesforskning Dataindsamling Problembaseret kompetenceudvikling Program for læringsledelse Læringsrapport jan Sept Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Skoleåret Læringsrapport febr Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept Læringsrapport febr Skoleåret Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Læringsledelse 8
9 Kommunalt niveau: Kommunalt niveau: Børns trivsel i relation til enheder Kristiansand 2013 Læringsledelse 9
10 Kommunalt niveau: Elevers indlæring i relation til enheder Finland PISA Danmark PISA Dårligste skole Beste skole Kristiansand 2013 Skoleniveau Alle elever ifølge kontaktlærer Kristiansand 2013 Læringsledelse 10
11 Køns- og forløbsniveau 1. år 2. år 3. år Klasseniveau EUC Nord 2014 Læringsledelse 11
12 Bounded Rationality 23 Herbert A. Simon: Bounded rationality Hvordan arbejder man med rationalitet, dvs. med veldefinerede indsatser i forhold til veldefinerede mål, i situationer, hvor kompleksiteten af det, man forsøger at forandre, er større end kapaciteten hos professionsudøveren? Et nøglebegreb er feedback: Målopfyldelse baseret på kalibrering Simon, Herbert A. (1996 [1969]): The Sciences of the Artificial. Cambridge, Mass.: MIT Press Læringsledelse 12
13 Ergo: Undervisning er udøvelse af professionel dømmekraft Immanuel Kant Dømmekraften overhovedet er evnen til at tænke det særlige som indeholdt i det almene. Når det almene er givet på forhånd, så er dømmekraften bestemmende. Når det særlige er givet på forhånd, så er dømmekraften reflekterende. Læringsledelse 13
14 Viviane Robinson Det er en misforståelse at best evidence synteser anviser eller anbefaler best practice. Der findes ikke regler for, hvad der er best practice i en given situation. Men viden om best evidence er et fantastisk udgangspunkt, hvis man vil finde ud af hvad der er best practice i en specifik kontekst. Robinson, Hohepa and Lloyd 2009: John Hattie Forskningsresultater leverer ikke handlingsanvisninger, men giver grundlag for at undervisere kan agere på et solidt og præcist vidensgrundlag. Evidens giver os ikke handlingsregler men kun grundlag for intelligent problemløsning Fremtidens undervisere er forsknings- og datainformerede. Hattie 2009: 247 Læringsledelse 14
15 Ergo: Opbygning af professional kapital og dømmekraft 29 Capacity Building Professional Capital Human capital : Talent, kompetence Social capital : Interaktion, samarbejde, tillid Decisional capital : Making decisions in complex situations is what it is all about Dømmekraft Læringsledelse 15
16 Fra teams til professionelle læringsfællesskaber? Funktionalitetskultur Professionel kultur Familiekultur Lise Tingleff Nielsen 2012 PLF-kultur 1. Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal vide og kunne som et resultat af undervisningen? 2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? 3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de elever, der har det svært, og berige læringen for de dygtige elever? 4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis? DuFour and Marzano 2011: Læringsledelse 16
17 Læringsledelse 17
HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Program for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Program for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læringsledelse. Lars Qvortrup. Forsvarsakademiets uddannelseskonference
Læringsledelse Lars Qvortrup LSP, Aalborg Universitet it t Forsvarsakademiets uddannelseskonference 27. maj 2015 Læringsledelse FORSKNINGSBASERET MÅLSTYRET DATAINFORMERET Læringsledelse FORSKNINGSBASERET
Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Fremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Team et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Velkommen til Hyllehøjskolen
Velkommen til Hyllehøjskolen Kære nye elev på Hyllehøjskolen Vi skriver til dig og dine forældre, for at byde jer velkommen til Hyllehøjskolen og for at fortælle om din første tid på skolen. Først og fremmest,
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26.
Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen Møde i Folkeskolereformudvalget den 26. februar 2015 Hvad fylder nu Prram for gennemførsel af folkeskolereform (syv søjler):
Læringscentreret ledelse og forandring/forankring
Læringscentreret ledelse og forandring/forankring - i dagtilbud, skoler og fritidstilbud v. Line Skov Hansen LSP, Aalborg Universitet 1 Dagens indhold Hvad er læringscentreret ledelse? Hvordan kan der
Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed
Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. Augustenborg Skole 2010 28. november 2012 Augustenborg Skole 2 AUGUSTENBORG SKOLE 450 elever 30 klasser 39 lærere,
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Skolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?
Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning - hvorfor og hvordan? Formål At kaste et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning og begrunde, hvorfor dét er nødvendigt At præsentere praksisforslag
