AE-rådet dumper øst-lønninger

Transkript

1 24. juni 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen & David Elmer AE-rådet dumper øst-lønninger Ved at se bort fra det reelle antal arbejdstimer, får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udenlandske medarbejderes løn til at se meget lave ud i en beregning. Men månedsindkomstens niveau kan afspejle, at de arbejder i brancher hvor deltidsjob er sædvanligt, viser tidligere FAOS-studie. Har visse grupper af udenlandsk arbejdskraft en lav månedsløn, fordi de bliver underbetalt, eller fordi de arbejder mindre end fuld tid? Arbejdernes Erhvervsråd mener det første, men bygger det på tro og anekdotisk erfaring. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har derfor alene taget hensyn til, hvor mange dage personerne arbejder, når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner på udenlandske medarbejderes indkomst. Der er således ikke medtaget antallet af timer, som medarbejderne har arbejdet. Dermed ser det i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregninger ud som om, at lønniveauet for eksempel for en bulgarer ansat i en dansk virksomhed er meget langt under danske overenskomstlønninger. Det viser en gennemgang af Erhvervsrådets analyse fra 18. marts i år med overskriften Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft. Men de lave månedsindkomster kan skyldes, at f.eks. bulgareren kun er ansat i en deltidsstilling, og dermed rent faktisk får en væsentlig højere timeløn, end Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregninger giver indtryk af. Det har meget stor betydning for beregningerne af månedsindkomsten for udenlandske medarbejdere, om man tager højde for timeindberetningerne eller ej. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ikke ønsket at fremvise deres eksakte beregningsprogrammer. Et forsøg på at genskabe Arbejderbevægelsens Erhvervsråds metode, foretaget af Agenda, viser, at lønberegningerne kan ændres med op mod 67 procent, hvis man går fra den ene metode til den anden. Stiger fra til om måneden Eksempelvis viser Agendas beregninger, at medianindkomsten for bulgarerne i Danmark i 2012 lå på lige knap

2 kroner om måneden, hvis man anvender samme metode, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men vælger man at bruge timeindberetningerne i den officielle statistik, ville det svare til en månedsindkomst på knap , hvis bulgarerne arbejdede fuldtids. På samme måde svinger ungarerne månedsindkomst fra godt kroner til godt , afhængig af, om man anvender timeindberetningerne eller ej. Meget forskellig indkomst alt efter metode Månedsindkomsten for udenlandsk arbejskraft opgjort hhv. med timetal og uden, medianindkomst, this.na.parentelement is undefined Anm: For beregningsmetode - se boks til slut Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, hvor man altså har valgt ikke at bruge timeindberetningerne, blev offentliggjort i marts i år, og havde som formål at afdække, om der var working poor i Danmark, forklarer direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen. Men siden er resultater fra analysen brugt som en sammenligning af selve lønniveauet, senest i LO-mediet den 5. juni, hvilket direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har det ok med. - Men, Lars Andersen, jeres analyse siger jo ikke noget om, hvad den udenlandske medarbejder bliver betalt pr. time. I regner jer frem til en månedsløn, men I kan ikke se, om en lav månedsløn skyldes, at personerne ikke arbejder ret mange timer? "Nej, det kan vi ikke," siger han. - Er det ikke en fejl ved analysen? "Vi mener, at der er så stor usikkerhed forbundet med det indberettede timeantal, at risikoen for, at de tal er mere misvisende end vejledende, den er stor. Det mener jeg ud fra to forhold. Dels er der en del virksomheder, der ansætter udenlandsk arbejdskraft, der ikke indberetter data, og der må Danmarks Statistik gætte sig frem. Dels er der mener vi en uoverensstemmelse mellem de timer, som arbejdsgiveren indberetter og så det reelle antal præsterede arbejdstimer. Der bliver reelt arbejdet langt mere, end der bliver indberettet, er min påstand." - Men I bruger jo selv timetal fra lønstatistikken? Hvorfor kan man bruge den, men ikke når det gælder udenlandsk arbejdskraft? "Særligt når det gælder udenlandsk arbejdskraft, der typisk har kortere og midlertidige ansættelser, så er der langt

3 større usikkerhed ved indberetningerne, end når der er tale om fast ansatte gennem flere år." - Kunne der ikke være tale om, at den udenlandske arbejdskraft arbejder mindre end fuld tid? F.eks. som avisbud, eller morgenrengøring eller i et job, hvor vedkommende skal fylde huller ifm. f.eks. sygemeldinger, eller andet, hvor timetallet kan svinge? "Det vil der nok være nogen, der gør. Men det vil bestemt ikke være normen." - Hvorfor ikke? Af to grunde. For det første forekommer det mærkeligt, at man skulle rejse hele vejen til Danmark, og så ikke arbejde så meget som muligt. De personer der er her, er ude efter at arbejde rigtigt meget, tjene så meget som muligt og så tage hjem til familien. For det andet har vi mange eksempler på, at når fagbevægelsen og myndighederne har været ude at besøge arbejdspladser, så finder de ofte udenlandsk arbejdskraft, der arbejder meget mere, end deres indberettede timetal siger, siger Lars Andersen. FAOS: Mange udlændinge arbejder deltid Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vælger således ikke at tro på de indberettede timeoplysninger fra arbejdsgiverne, fordi man mener, at arbejdsgiverne ikke indberetter retvisende. Men der findes faktisk en undersøgelse, hvor ansatte østeuropæere selv har oplyst deres faktiske arbejdstid. En tidligere interviewundersøgelse fra 2009 om polakkers arbejde i Storkøbenhavn, lavet af Københavns Universitets forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) for Beskæftigelsesministeriet og LO, viste således, at knap halvdelen af de interviewede polakker arbejdede under 37 timer om ugen. Til sammenligning viste FAOS rapport, at det kun var 30 procent af de beskæftigede danskere, der arbejde færre end 37 timer om ugen. FAOS peger på, at en forklaring kan være, at polakkerne var ansat i brancher, hvor deltidsarbejde er sædvanligt. Vi kunne se, at de arbejdede med rengøring, fabriks- og lagerarbejde, butiksarbejde, som bartendere eller som avisbude. Og det er arbejdsområder, hvor der er udbredt brug af skæve arbejdstider, siger Søren Kaj Andersen, centerleder ved FAOS, der således mener, det er helt forventeligt, hvis mange østeuropæere arbejder på mindre end fuld i Danmark. AE: En brugbar indikator Lars Andersen Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at selv om de ikke har taget højde for timeindberetningerne i beregningerne af udenlandske medarbejderes månedslønninger, så kan resultaterne bruges som en indikator. Vi måler månedslønnen, og kan se, at udenlandsk arbejdskraft fra visse lande har meget lave lønninger, mens andre, typisk fra vestlige lande, har høje. Så det er naturligt at konkludere, at noget af den udenlandske arbejdskraft er billig. Men jeg kan ikke sige, om den er for billig, altså om den er under overenskomsten. Det skal du på arbejdspladsen for at tjekke. Men analysen kan bruges som indikator for, at visse arbejdsgivere udnytter dele af den udenlandske arbejdskraft, ved at betale en lav løn, siger Lars Andersen. Forskellige metoder DA har søgt at genskabe de data, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet til deres artikel Lav løn blandt midlertidig

4 udenlandsk arbejdskraft fra d. 18. marts 2013, Metoden er beskrevet nedenfor. Antal personer og månedsindkomster rammer ikke helt de samme niveauer som i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds artikel, hvilket bl.a. kan skyldes, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har adgang til det kvartalsvise befolkningsdata fra DST, mens DA kun har adgang til årstallene fra registret. Endvidere har DA ikke adgang til de præcise udvælgelsesmetoder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har benyttet, men de er søgt eftergjort så vidt muligt. DA har tidligere udarbejdet analyser af udenlandske statsborgeres lønforhold i Danmark. Her anvendte DA data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om udenlandske lønmodtagere, som blev koblet med Danmarks Statistiks lønstatistik. DA finder, at denne metode rummer en række fordele. Lønstatistikken er således udarbejdet med det formål at belyse lønforhold, og dels indeholder data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen flere personer med udenlandsk statsborgerskab end i Danmarks Statistiks vandringsregister. Det gælder bl.a. pendlere og samt oplysninger om ophold på under tre måneder. Metode til at genskabe Arbejderbevægelsens Erhvervsråds data Midlertidig udenlandske statsborgere, der opholder sig i Danmark defineres ud fra Danmark Statistiks (DST) vandringsregister hvor alle personer, der er indvandret til Danmark og har opholdt sig i landet i mellem 1 og 11 måneder ( dage) i 2011, udtages. Der er ikke betinget for, om personen eventuelt har opholdt sig i Danmark årene før eller efter, men udelukkende på, at personen er her midlertidigt i Det antages desuden, at hvis en person er registreret som indvandret to gange uden at have været registreret som udvandret i mellemtiden, vil den indvandring, hvortil der ikke er knyttet en udvandring blive slettet. Til at betinge på udenlandske statsborgere med indkomst fra beskæftigelse i Danmark anvendes DST s eindkomstregister, hvorfra de gennemsnitlige månedsindkomster fra beskæftigelse også findes. For hver person summeres samtlige indkomster i 2011, som sættes i forhold til de dage, personen er i beskæftigelse i løbet af Herefter omregnes til en gennemsnitlig månedsindkomst. Personer der er registreret med en indkomst, men uden angivelse af timer er udeladt af analysen. Udenlandsk arbejdskraft opdeles på oprindelsesland vha. befolkningsregistret opgjort 1. januar 2011 eller 1. januar Alderen omregnes til at være alderen 1. januar 2011 for alle personer, og personer under 18 slettes af data. Der kan være data i vandringsregistret for personer, der hverken er til stede i befolkningsregistret 1. januar 2011 eller 1. januar 2012, denne gruppe vil ikke indgå i analysen. Studerende er udeladt af analysen ud fra om personen optræder som værende i gang med en uddannelse på et tidspunkt i 2011 i Danmark Statistiks elevregister (som er et forløbsregister hvor man kan følge personers uddannelseskarriere i det ordinære uddannelsessystem). Den gennemsnitlige månedsindkomst er også udregnet på baggrund af timer i stedet for dage, hvor en persons samlede indkomst fra beskæftigelse i 2011 holdes op imod de timer, personen har arbejdet i løbet af året omregnet til en gennemsnitlig fuldtidsmånedsindkomst ud fra en antagelse om at en måned udgøres af 160,33 timer. Timeindkomst i eindkomstregistret Timeindkomsten er i analysen beregnet for hver person og beteg-ner den årlige lønindkomst fra personens arbejdssted(er) sat i forhold til de indberettede timer. Timeindkomsten er beregnet på baggrund af oplysninger i eindkomstregistret, og kan ikke umid-delbart sammenlignes med timelønsbegreberne i lønstatistikkerne hos Danmarks Statistik og DA. Der er således en række forhold, som der ikke er taget højde for i timeindkomsten, og som gør, at der ikke er tale om en egentlig timeløn. Alle personer over 18 år indgår i beregningerne, og elever og le-dere er inkluderet i tallene, selv om deres løn- og ansættelsesvilkår typisk er anderledes end såkaldt almindelige lønmodtagere. I lønstatistikken kan elever og ledere skilles ud i særskilte grupper. For tidlønnede vil indkomsten være inklusive ferie- og søgnehel-ligdagsbetalinger, mens timetallet vil være eksklusive ferie, der-med bliver den beregnede timeindkomst overvurderet for disse grupper. Det er ikke muligt at korrigere timeindkomsterne fra eindkomstregistret, da dette ikke indeholder oplysninger om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold er for en tid- eller en fast-lønnet medarbejder. Pensionsbidrag indgår ikke i timeindkomsten, hvilket indebærer, at lønnen for personer, som er omfattet af en arbejdsmarkedspension vil være undervurderet i forhold til personer, der ikke er omfattet af en pensionsordning. Uregelmæssige betalinger indgår i timeindkomsten eksempelvis julegratialer m.v., og disse betalinger vil ofte ikke vedrøre de ti-mer, som indgår i eindkomstregistret for den periode, der måles på.

5 Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk