Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Transkript

1 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter job. Den offentlige jobformidling er dog involveret omkring hver femte gang en ledig kommer i job. Omkring halvdelen af de nyansatte i perioden fra april 2012 til marts 2013 angiver, at deres nye job blev sikret via en jobannonce eller ved at gøre brug af deres netværk, jf. figur 1. Det gælder både de nyansatte, som kom fra et job, og personer, som enten var på dagpenge eller kontanthjælp (bruttoledige), før de fik deres nye job. Selv om netværket ikke benyttes lige så ofte blandt dem, som kom fra ledighed, er det ikke desto mindre mere end hver femte ledig, der finder sit job via bekendte.

2 Figur 1: Hvordan fandt du dit job? Hvordan fandt nyansatte deres job, 2. kvartal kvartal 2013, pct. 40 Job til job Ledig til job Annonce Bekendte/netværk Offentlig jobformidling (inkl. Jobnet)* Kontaktet af arbejdsgiver Uopfordret ansøgning Andre metoder/uoplyste * Grundet lav andel personer, som svarer Offentlig jobformidling er tallene behæftet med usikkerhed for personer, der går fra job til job. Opregnede tal. Nyansatte er her defineret, som personer, der er tiltrådt deres job inden for de seneste tre måneder. Andre metoder dækker bl.a. over vikarbureauer og praktikpladser. Se i øvrigt boks 1. Tabel B.1 i bilaget præsenterer sikkerhedsintervaller. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) og Arbejdsmarkedsstyrelsens Dream-register Offentlig jobformidling ved 20 pct. Omkring 20 pct. af de ledige, der kom i job, svarer, at den offentlige jobformidling (kommune, a-kasse og Jobcenter) var aktivt involveret i processen. Til sammenligning var jobformidlingen involveret for omkring 2 pct. af de beskæftigede, der skiftede mellem to job. Tallene bygger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Når nyansatte i undersøgelsen bliver spurgt til om den offentlige jobformidlingen har været afgørende for det nye job, får de at vide, at også falder ind under offentlig jobformidling. Portalen tilbydes til alle jobsøgende og arbejdsgivere nyansatte hvert kvartal Ifølge undersøgelsen er der for hvert kvartal i gennemsnit nyansatte. Det svarer til, at der på årsbasis er nyansatte. Nyansatte er i denne sammenhæng personer, der angiver, at de er blevet ansat i deres nuværende job inden for de seneste tre måneder. Den offentlige jobformidling er tilsyneladende oftere involveret, når ledige får job i den offentlige sektor, end ledige, hvis næste job er i det private. Omkring 1/3 af de nyansatte fra ledighed, som bliver ansat i den offentlige sektor, angiver således den offentlige jobformidling som afgørende for deres job, mens det er 14 pct. blandt ledige ansat i det private, jf. tabel 1. Andelen, der fandt deres job via en jobannonce, er omtrent den samme i de to sektorer. Tabel 1 Privat og offentlig sektor Nyansatte ledige i 2. kvt kvt. 2013, årige, andel, pct.

3 Privat sektor Offentlig sektor Annonce 26* 29 Den offentlige jobformidling 14* 33* NB: *) Tallene er behæftet med usikkerhed. Opregnede tal. Nyansatte er her defineret, som personer, der er tiltrådt deres job inden for de seneste tre måneder. Se i øvrigt boks 1, Forskellen er dog statistik signifikant, jf. Tabel B.2, som præsenterer sikkerhedsintervaller. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register. Hvad blev der spurgt om? I AKU en er de nyansatte bl.a. blevet stillet spørgsmål om, hvordan de fandt stillingen og om Jobcenteret [var] aktivt involveret i at formidle kontakten mellem dig og din nuværende arbejdsgiver?. Personerne i undersøgelsen har alene mulighed for at pege på én kanal, som de efter egen vurdering anser for udslagsgivende i forhold til deres nye job. Det er naturligvis muligt, at flere af de anvendte metoder var betydningsfulde. Endvidere er det muligt at resultaterne er påvirket af, at personerne i undersøgelsen kan være tilbøjelig til at overvurdere betydningen af deres egen indsats. Det kan føre til en undervurdering af, hvor stor del af de nye jobs, der skal tilskrives den offentlige jobformidling. I modsatretning trækker dog, at figurerer som offentlig jobformidling. Hvem er de nyansatte? Ud af de nyansatte er det , som kom direkte fra et job uden at modtage offentlige overførsler. Omkring var ledige på dagpenge eller kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate) umiddelbart op til start i deres nye job, jf. tabel 2. Dertil kommer øvrige overførselsmodtagere uden sideløbende beskæftigelse. Mere end halvdelen af denne gruppe er studerende. Omkring 40 pct. af de beskæftigede, som modtager overførsler, er ligeledes studerende. Og i dette tilfælde uddannelsessøgende, der arbejder ved siden af studierne. Den resterende del af de nyansatte var tidligere selvforsørgende eller havde et lille beskæftigelsesomfang. Det kan være personer, der ikke modtager løn i en kortere periode mellem to job. Eller personer, der har opbrugt deres dagpengeret og ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af formue eller ægtefælles indtægter, jf. tabel 2. Tabel 2. Fordeling af de nyansatte Nyansatte i 2. kvt kvt. 2013, årige, opregnede tal Antal Pct. Fuldt beskæftigede Fuldt bruttoledige Øvrige offentligt forsørgede (inkl. SU) Beskæftigede med overførsler (inkl. SU) Selvforsørgede I alt NB: Opregnede tal. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register.

4 Sådan har vi regnet Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres hvert kvartal svarende til ca gennemførte interview pr. år med personer i alderen år. Alle interview foregår som telefoninterview. Tallene bliver opregnet med en såkaldt opregningsfaktor, der tilstræber, at tallene er repræsentative. Den kvartalsvise opregningsfaktor stammer fra Danmarks Statistik. Denne analyse medtager kun de personer, som er beskæftigede på interviewtidspunktet. I AKU en bliver disse personer spurgt i hvilken måned og hvilket år, de tiltrådte jobbet. Det giver ca respondenter svarende til personer i opregnede tal. Til at finde ud af, hvordan de beskæftigede i AKU fandt deres stilling, benyttes svarene på spørgsmål vedrørende rekrutteringsmetode. Her bliver personerne først spurgt om Jobcenteret [var] aktivt involveret i at formidle kontakten mellem dig og din nuværende arbejdsgiver?. Hvis svaret er nej, bliver personerne spurgt Hvordan fandt du stillingen?. Her må der kun sættes kryds ved én blandt 8 svarmuligheder, herunder om jobbet blev fundet via bekendte. Det er kun personer, der er begyndt i deres job inden for de seneste tre måneder, som indgår i analysen. Det er disse personer, der omtales som nyansatte i denne analyse. Da den samme person kan optræde flere gange, er der reelt tale om nyansættelser. Eurostat benytter en tilsvarende afgrænsning. I Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register findes de nyansattes status på arbejdsmarkedet omkring det tidspunkt, de tiltrådte stillingen. Fuldt bruttoledige er personer, der var ledige i mindst 3 af de 4 uger, som gik forud for jobbet, og Fuldt beskæftigede har været i job i mindst 3 ud af 4 uger inden uden at modtage offentlige overførsler. Beskæftigelsesoplysninger stammer fra eindkomstregistret. Bilag Tabel B.1 viser sikkerhedsintervaller for de nyansatte, som var henholdsvis fuldt beskæftigede eller ledige inden det nye job. Eksempelvis vil mellem 23 og 29 pct. af de nyansatte, som kom fra et job, med 95 pct. sikkerhed have fundet det via en jobannonce. Tabel B.1 Sikkerhedsintervaller Nyansatte i 2. kvt kvt. 2013, årige, opregnede tal Nyansatte fra beskæftigelse Nyansatte fra ledighed Gns. Nedre Øvre Gns. Nedre Øvre Annonce 26,1 23,4 28,7 25,4 20,5 30,3 Bekendte 32, ,7 22,6 17,9 27,3 Den offentlige jobformidling 2,4* 1,4* 3,3* 20,3 15,4 25,2 Blev kontaktet af arbejdsgiver 15,9 13,6 18,1 10,2 6,9 13,6 Uopfordret ansøgning 13,7 11,7 15,7 12,2 8,4 15,9 Andre metoder/uoplyste 9,1 7,4 10,9 9,2 5,8 12,6 * Tal med kursiv er usikre. 95 pct.-konfidensintervaller. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register. Tabel B.2 viser tilsvarende usikkerhedsintervaller opdelt på henholdsvis privat og offentlig sektor. Tabel B.2 Sikkerhedsintervaller Nyansatte i 2. kvt kvt. 2013, årige, opregnede tal Privat sektor Offentlig sektor Gns. Nedre Øvre Gns. Nedre Øvre Annonce 25,6* 18,9* 32,3* 28, ,9 Den offentlige jobformidling 14,2* 8,4* 19,9* 32,7* 21,5* 43,9* * Tal med kursiv er usikre. 95 pct.-konfidensintervaller. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register.

5 Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk