Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Transkript

1 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere arbejder på et højt kvalifikationsniveau. Trods et styrtdyk i antallet er der dog stadig næsten ufaglærte job i Danmark. De ufaglærte spiller stadig en stor rolle på det danske arbejdsmarked. Og siden 1999 er andelen af de ufaglærte, der arbejder på et højt kvalifikationsniveau, som f.eks. butiksleder eller med avanceret teknikerarbejde, steget fra 10 til 15 procent. Andelen af ufaglærte, der arbejder på mellem kvalifikationsniveau er forblevet nogenlunde den samme som i 1999, og i dag er det således kun lidt over hver tredje ufaglærte, der arbejder på et lavt kvalifikationsniveau med f.eks. rengøring eller manuelt gravearbejde. Det viser en analyse fra DA's kommende Arbejdsmarkedsrapport 2013.

2 Flere ufaglærte på højt niveau Andel ufaglærte der arbejder på hhv. lavt, mellem og højt niveau this.na.parentelement is undefined Kilde: Eurostat og egne beregninger Det samlede antal ufaglærte job er siden 1999 faldet med personer til nu knap , men i samme periode er antallet af ufaglærte, der arbejder på et højt kvalifikationsniveau, steget med næsten personer. Det her viser, at selv midt i problemet med mange unge, der ikke fuldfører en uddannelse, så er der stor hjælp at hente senere i arbejdslivet, siger forskningsleder hos KORA, Torben Pilegaard Jensen. Med det mener han, at kurser, certificeringer og oplæring i virksomhederne, sideløbende med den almene arbejdserfaring, sørger for, at arbejdsstyrken følger med udviklingen, selv uden ret megen formel skolegang bag sig. Samtidigt med, at antallet af ufaglærte stillinger falder markant, så stiller de tilbageværende stillinger højere krav til kvalifikationerne, end de gjorde tidligere. Og heldigvis får de, der ikke havde lyst eller evner til en boglig uddannelse, da de gik ud af folkeskolen, lyst til og mulighed for at dygtiggøre sig senere, når de møder arbejdslivets faglige udfordringer, siger han. Udenlandsk konkurrence har givet pres Specialkonsulent Michael Andersen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), mener tallene fortæller en glædelig historie i en tid med skærpet udenlandsk konkurrence. År for år har været et stigende fokus på kompetenceudvikling i de danske virksomheder. Det er en naturlig følge af globalisering og skærpet konkurrence, at man stiler efter at få de dygtigste medarbejdere. Og selv uden formel uddannelse, er der en meget stor - og stigende - gruppe ufaglærte, der via løbende kompetenceudvikling på virksomhederne alligevel kan bestride arbejdsfunktioner, der stiller store krav til kvalifikationerne. Det er bestemt en positiv historie, siger han. Han peger på undersøgelser, der viser, at næsten alle danske virksomheder benytter sidemandsoplæring i et eller andet omfang, og ca. hver tredje benytter arbejdsmarkedsuddannelses-systemet (AMU) til at videreudvikle de

3 ansattes kompetencer. Én af dem der dagligt arbejder på at videreuddanne arbejdsstyrken er direktør for AMU-Vest, Torben Pedersen. Han mener, at en del af forklaringen på udviklingen er, at det især er job, der kun kræver et lavt kvalifikationsniveau, der er rykket til lande hvor timelønningerne og dermed produktionsomkostninger er lavere. "Og desuden har der for de ufaglærte - som jeg hellere vil kalde specialarbejdere - især været vækst i de mere specialiserede job, der kræver et højt kvalifikationsniveau. Der er bl.a. tale om ret så specialiserede jobs inden for olie, gas og vind," siger han. Danske ufaglærte i front på kvalifikationsniveau Danmark har de seneste 13 år overhalet en del af de lande, vi normalt sammenligner os med. Tidligere var andelen af danske ufaglærte, der arbejdede på højt niveau, lavere i Danmark end i Sverige, Norge og Holland. Men de seneste års fremgang betyder, at Danmark nu har relativt flest ufaglærte på højt kvalifikationsniveau. Flest danske ufaglærte på højt niveau Andel af ufaglærte, der arbejder på højt kvalifikationsniveau, pct. this.na.parentelement is undefined Kilde: Eurostat og egne beregninger Torben Pilegaard Jensen mener, at tallene understreger vigtigheden af et velfungerende videreuddannelsessystem, der løbende kan honorere erhvervslivets krav og behov. Læring og opkvalificering er mange ting. Den opkvalificering der foregår både internt i virksomheden og eksternt i f.eks. AMU-systemet er meget vigtig, fordi vi har verdens mest mobile arbejdsmarked. Den mobilitet understreger vigtigheden af, altid at kunne matche de rette kompetencer med det rette arbejde, siger han. Torben Pedersen fra AMU-Vest ser også værdien i videreuddannelses-systemet. "I Danmark har vi jo en helt særlig tradition for at uddanne specialarbejdere, og også uddannelsesprogrammer der kan sikre, at specialarbejdere kan omstille sig i forhold til skiftende og stigende kvalifikationsbehov. Så når den beskrevne udvikling er mere udtalt i Danmark, end i lande vi sammenligner os med, er det min tese, at det skyldes indsatsen på Voksen- og Efteruddannelsesområdet - herunder de helt unikke muligheder AMU programmet

4 byder på," siger han. Torben Pilegaard Jensen, mener, at billedet af en ufaglært, der står ved en maskine og drejer på to knapper ikke er dækkende. Mit billede af en typisk ufaglært, er en person med erhvervsfaring, der har opnået kompetence via eksterne og interne kurser og oplæring, så han eller hun har en jobfunktion, der i praksis ikke er ufaglært, siger han. Kun få får formelt papir på deres kvalifikationer Ifølge Michael Andersen er det kun omkring 700 af de ufaglærte, der hvert år får papir på deres kvalifikationer, hvilket undrer ham. Sammenlignet med, at der er ca ufaglærte, der varetager arbejde på højt niveau, og på mellem, så er det bemærkelsesværdigt, at det kun er meget få, der får en realkompetencevurdering til f.eks. en erhvervsuddannelse. Måske skyldes det, at det vigtigste for dem er, at have et job, de er glad for, og så spiller det en mindre rolle, om de formelt har papir på kvalifikationerne, siger han. Hvis man i analysen medregnede personer, der kun har en gymnasieuddannelse som højest fuldførte uddannelse - som også er ufaglærte, da de ingen kompetencegivende uddannelse har - vil andelen af ufaglærte, der har job på højt kvalifikationsniveau stige til knap 20 procent. Men gymnasiasterne er fraregnet, da det ikke har været muligt at skaffe internationale data for denne gruppe. Der er derfor kun set på dem med maksimalt 10. klasse i bagagen. Sådan har vi gjort Analysen er baseret på data fra Eurostats Labour Force Survey (tabellen lfsa_egised). Der er således tale om spørgeskema-oplysninger. I Labour Force Survey en er det som udgangspunkt den ansatte selv, som angiver uddannelsesniveau og jobfunktion, og oplysningerne valideres i nogle lande i forhold til administrative registre. Hvad de danske tal angår, er det Danmarks Statistik, der står for undersøgelsen, og her valideres oplysningerne om jobfunktioner i forhold til, om der er overensstemmelse med oplysningerne i eindkomst-registret. Respondentens kvalifikationsniveau bestemmes af Danmarks Statistik ud fra en stribe faktuelle oplysninger, som respondenten giver. Tallene er korrigeret for uoplyste og databrud. Korrektionen for uoplyste er foretaget ved at ekskludere dem fra totalen, hvorved det antages, at uoplyste har samme fordeling på uddannelse og jobfunktioner, som de øvrige. Korrektionen for databrud er foretaget ved at skalere niveauerne i årene før databruddet i forhold til forskellen i niveauet i året før og året efter databruddet. Herved antages at udviklingen hen over databruddet er været nul, hvilket næppe er tilfældet, men denne fejl er mindre og resultatet mere retvisende, end hvis korrektionen ikke var foretaget. For nogle lande er der flere databrud i perioden. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk

5