Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Transkript

1 N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister på området vil i samarbejde med de Klinisk Biokemiske Afdelinger anbefale følgende retningslinier for anvendelsen af biokemiske analyser ved primær diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom i almen praksis. Primær diagnostik Ved mistanke om hypo- eller hypertyreose hos en patient, som ikke tidligere har fået påvist thyreoideasygdom, skal der bestilles Thyreoidea-stimulerende hormon som diagnostisk undersøgelse = -D Analysen vil automatisk udløse supplerende analyser, hvis der findes afvigende -værdier: Hvis > 4,0 mu/l vil der blive målt frit thyroxin = Hvis < 0,3 mu/l vil der blive målt frit thyroxin = og hvis er normal frit triiodthyronin = Ved mistanke om thyreoiditis bestilles Thyreoidea Peroxidase Antistoffer (anti-tpo) Fortolkning og anbefalinger: A) er normal (0,3-4,0 mu/l) Thyreoideasygdom kan med stor sandsynlighed udelukkes. Henvis patienten til specialist, hvis der trods dette er mistanke om thyreoidearelateret oftalmopati, eller hvis patienten har en sygdomstilstand, der kan sløre billedet. B) > 4,0 mu/l, og 1. < 10 pmol/l Primær hypotyreose. Autoimmun sygdom er den hyppigste årsag til spontant udviklet hypotyreose. Den almindeligste form er atrofisk thyreoiditis (85%), mens thyreoiditis med struma (Hashimotos sygdom) er sjældnere (15%). Gentag -D og overvej rekvirering af anti-tpo før der tages endelig stilling til en eventuel behandling. Hvis anti-tpo > 60 ku/l taler dette for tilstedeværelsen af autoimmun sygdom, anti-tpo > 600 ku/l er den primære årsag til hypotyreosen. 2. Normal (10-22 pmol/l) Marginal (subklinisk) hypotyreose. Patienten bør følges med -D med 3-6 måneders mellemrum. Hvis anti-tpo er forhøjet til over 600 ku/l, vil tilstanden ofte progrediere til manifest hypotyreose. 3. > 22 pmol/l Mistanke om -producerende hypofysetumor. Patienten bør henvises til en specialist. C) < 0,3 mu/l, og 1. > 22 pmol/l Primær hypertyreose. De hyppigste årsager i Danmark er multinodøs toksisk struma (45%), diffus toksisk struma (Graves eller Basedows sygdom; 40%), solitært toksisk adenom (10%) og subakut thyreoiditis (5%). Hypertyreose med forhøjet, men normal (»T4-thyreotoksikose«) kan ses hos patienter med medtaget almentilstand af anden årsag. side 1 af 5

2 Gentag -D og bestil samtidig -receptor antistof = TRAb hvis patienten har struma eller øjenproblemer/exopthalmus. Henvis patienten til thyreoideascintigrafi, og videre til ultralydsundersøgelse, hvis scintigrafien viser et hypofungerende område. Patienten bør som hovedregel henvises til vurdering og behandling hos en specialist. Det gælder altid, hvis patienten har thyreoidearelateret oftalmopati. 2. Normal og > 6,8 pmol/l. Det kan i sjældne tilfælde dreje sig om en hypertyreose med en isoleret forhøjelse af ( T3-thyreotoksikose ). 3. Normal og normal Marginal (subklinisk) hypertyreose. og værdierne vil ofte ligge højt i referenceintervallerne. Patienten bør kontrolleres med 3-6 måneders mellemrum med -T og. 4. < 10 pmol/l og < 6,8 pmol/l. Dette kan ses hos alment medtagne patienter (fx efter en større operation og ved hypoksi) efter længerevarende faste og ved anden non-thyreoidea sygdom. Kontrol ved behandling af hypotyreose Hvis patienten er i behandling for hypotyreose, skal der bestilles: Thyroidea-stimulerende hormon ved terapi = -T Frit Thyreoxin =. Det anbefales at foretage denne kontrol 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder efter påbegyndt behandling, og siden hver måned. Fortolkninger Målet er at opnå normale værdier af de to biokemiske variable men bemærk, at det typisk tager 1-2 måneder, inden falder på plads i et ellers sufficient behandlingsforløb. Hvis behandlingsforløbet ikke arter sig, bør patienten henvises til en specialist. Kontrol ved behandling af hypertyreose Hvis patienten er i medikamentel behandling for hypertyreose, skal der bestilles: Thyroidea-stimulerende hormon (thyreotropin) ved terapi = -T (og hvis relevant ). Det anbefales at foretage denne kontrol 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder efter påbegyndt behandling, og siden hver måned. Fortolkninger Målet er at opnå normale værdier af de biokemiske variable men bemærk, at det typisk tager 1-2 måneder, inden falder på plads i et ellers sufficient behandlingsforløb. Hvis behandlingsforløbet ikke arter sig, bør patienten henvises til en specialist. Patienter, som er blevet strumektomerede eller har fået radioiodbehandling, skal kontrolleres resten af livet for udvikling af hypotyreose. Gravide bør udredes og behandles af specialister Udredning og behandling af thyreoideasygdom hos gravide er en specialistopgave. Det gælder også kvinder, som mistænkes for at have udviklet postpartum thyreoiditis. Ref: side 2 af 5

3 Algoritme til thyreoideadiagnostik i Vejle Amt. For detaljer se redegørelse af 1. februar D < 0,3 0,3 4,0 > 4,0 < > 22 > 6,8 I.a < > 22 Bestil evt. anti-tpo > 600 Autoimmun thyreoiditis o.p. <6,8 4,0-6,8 Behl. v/ specialist af hypertyreose efter gentagen -D Primær hypotyreose o.p (og TRAb v/struma) TSD-D (+) Anden, kronisk sygdom (NT1) Ellers specialist Kontrol hver md., hvis og højt i normalområdet. Diagnosen sikres Kontrol af -D hver md. Behandling overvejes/besluttes Obs hypofyse tumor Kontrol af hver md. Side 3 af 5

4 Information om anti-tpo og TRAb Thyreoidea Peroxidase antistoffer = anti-tpo Enzymet thyreoidea peroxidase (TPO) spiller en helt central rolle i biosyntesen af thyroxin og triiodthyronin i glandula thyreoidea. Autoantistoffer mod TPO hæmmer enzymet, men kan også binde komplement og derfor inducere cytotoksiske forandringer i glandlen. Lave koncentrationer af antistoffer er ret almindeligt i befolkningen. Klart forhøjede værdier (>600 ku/l) ses ved autoimmunt betinget primær hypotyreose (atrofisk thyreoiditis og Hashimotos sygdom). Klart forhøjede værdier hos en patient med marginal (subklinisk) hypotyreose indikerer, at tilstanden ofte vil progrediere til manifest hypotyreose. Kontrol med -D hver md. Forhøjede værdier ses også hyppigt ved autoimmunt betinget hypertyreose (fx Graves sygdom), men målinger af anti-tpo har ingen særlig værdi i den sammenhæng. Let forhøjede værdier ( ku/l) kan ses ved en række forskellige sygdomme, fx perniciøs anæmi, insulinafhængig diabetes mellitus, reumatoid arthritis, Sjögrens syndrom og primær biliær cirrose. receptor antistof = TRAb Almindeligt forekommende autoantistoffer mod -receptorer i glandula thyreoidea. Forhøjede koncentrationer er oftest receptorstimulerende, dvs., at de virker som og fremkalder hypertyreose, men de kan også være blokerende, og altså fremkalde hypotyreose. Den anvendte målemetode i Vejle Amt kan ikke skelne mellem de to typer. TRAb er almindeligvis forhøjet ved Graves sygdom, men ikke ved andre sygdomme med hypertyreose. En høj initial værdi af TRAb tyder på dårlig kurativ effekt af medicinsk behandling, og radioiodbehandling eller subtotal strumektomi må overvejes tidligt i forløbet. Omvendt tyder en lav initial værdi af TRAb på, at sygdommen kan bringes i remission efter 6-18 måneders medikamentel behandling. Ved mistanke om thyreoidearelateret oftalmopati kan en forhøjet værdi være informativ, selvom patienten er euthyroid. Gravide med forhøjet TRAb har en betydelig risiko for at få et barn med neonatal hypertyreose, eller (sjældnere) neonatal hypotyreose. Lidt om andre thyreoidea-analyser Thyreoglobulin = TG Analysen er velegnet til kontrol for recidiv efter total eller partiel thyreoidektomi efter papillifær eller follikulær thyreoideacancer. Thyreoglobulin antistoffer = TgAb Analysen (som svarer til thyreoidea mikrosomalt antistof ) må betragtes som obsolet efter indførelsen af anti-tpo som rutineanalyse. Side 4 af 5

5 Figur til alm. orientering Optimale tests til primær hypotyreose Optimal test S->4,0 mu/l Thyroxin Normal S-< 10 pmol/l Diagnose Bhld. m. Optimale tests til hypertyreose. Optimal test S- > 22pmol/L S- > 6,8pmol/L T3-hypertyr. Normal S-< 0,3 mu/l Diagnose T4-hypertyr. måneder/år udviklingsperiode uger behandlingsperiode måneder/år udviklingsperiode uger antityroid behandling Side 5 af 5 J:\Laboratoriecentret\KLINKEMI\ADM\Kba\INFO\NYT\2006-8A-thyreoidea-udr 1.doc