THYREOIDEASYGDOMME Instruksbog for Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital
|
|
- Christen Mathias Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 THYREOIDEASYGDOMME Instruksbog for Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital 2. udgave april 2001
2 1 Forord Instruksbogen i thyreoideasygdomme er udarbejdet for at sikre kvaliteten i thyreoideabehandlingen på Odense Universitetshospital i almindelighed og på Endokrinologisk afdeling M i særdeleshed. Struma og forstyrrelser i glandula thyreoideas hormonsyntese og sekretion er hyppigt forekommende lidelser. Diagnostik og behandling foregår på alle lægelige niveauer i sundhedsvæsenet, derfor er et godt kendskab til almindelige principper nødvendigt. I mange tilfælde er der flere valgmuligheder, hvad angår diagnostik og behandling af thyreoidealidelser. Bogen indeholder retningslinier for diagnostik og terapi af thyreoideasygdomme. Den er udarbejdet i overensstemmelse med "good clinical practice" i Danmark, baseret på almindeligt tilgængelige metoder og med hensyntagen til lokale forhold. Den kan således ikke ukri tisk bruges udenfor Odense Universitetshospital. Det skal endvidere understreges, at retningslinjerne kun er vejledende og ikke kan erstatte en lægefaglig vurdering af den enkelte patient. Nedennævnte lærebøger kan anbefales som baggrundslæsning. Braverman LE, Utiger RD eds. Werner and Ingbar's The Thyroid. A Fundamental and Clinical Text. 8th edition. Philadelphia. Lippincott, Williams & Wilkins, DeGroot LJ, Jameson JL eds. Endocrinology. 4th. edition. Philadelphia. WB Saunders Company, Hjemmesiden, indeholder en frit tilgængelig amerikansk lærebog i thyroideasygdomme (Thyroid Disease Manager). Den bliver løbende opdateret, og der er en omfattende referenceliste. Instruksbogen er ikke komplet, men vil løbende blive á jour ført og udvidet. Den aktuelle udgave af instruksbogen er i det væsentlige en opdatering af 1. udgave. Alle samarbejdspartnere takkes for deres bidrag. Redaktionsgruppen skylder endvidere sekretær Pia Vogn tak for sproglig redaktion og lay-out samt forskningssygeplejerske Anne Holm Nyland for sproglig redaktion af patientvejledningerne. Redaktion for 2. udgave: 1. reservelæge, ph.d. Finn N. Bennedbæk Afdelingslæge Steen Bonnema Overlæge, dr. med. Laszlo Hegedüs Endokrinologisk afd. M Odense Universitetshospital April 2001
3 2 THYREOIDEASYGDOMME INSTRUKSBOG Indholdsfortegnelse M Diagnoseliste for thyreoidealidelser... 6 M Samarbej dspartnere v edrørende thyreoidealidelser... 7 side M Normale referenceinterv aller... 8 M Diagnostiske metoder og visitation... 9 I. Biokemiske - funktionsbeskrivende TSH 2. TRH-testen 3. Thyroxin (T 4 ), frit T 4 index og frit T 4 4. Trijodthyronin (T 3 ), frit T 3 index og frit T 3 5. T 3 test (T 3 reaktion) II. Biokemiske metoder - antistoffer Anti thyreoidea peroxidase (TPO) antistoffer 2. Tyreoglobulin antistoffer (Tgab) 3. TSH receptor antistoffer. (TRAB) III. Biokemiske metoder - andre Tyreoglobulin (Tg) og calcitonin 2. Jodoptagelse IV. Morfologiske metoder Thyreoideaskintigrafi 2. Ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea 3. CT- og MR-skanning af øjne, hypofyse samt glandula thyreoidea 4. Finnålsbiopsi fra glandula thyreoidea M Hypertyreose, symptomer og kliniske fund I. Inddeling II. Behandlingformer Medikamentel antityreoid behandling 2. Radiojodbehandling 3. Kirurgisk behandling 4. Symptomatisk behandling
4 3 III. Typer 1. Hypertyreose betinget af overproduktion af hormoner Diffus toksisk struma Multinodøs toksisk struma Solitært toksisk adenom 2. Hypertyreose betinget af destruktion af thyreoidea Subakut thyreoiditis (De Quervain) Stum (inklusive post partum) thyreoiditis 3. Specielle problemer a. Subklinisk hypertyreose b. Hypertyreose under og efter graviditet c. Hypertyreose hos børn og unge d. Tyreotoksisk krise e. Jodinduceret hypertyreose f. Hypofysær tyreotoksikose g. Thyreoideaassocieret oftalmopati h. Monstrøs struma i. Graves' sygdom med struma vækst. Lavt T 4 højt T 3 syndrom. M Hypotyreose, symptomer og kliniske fund I. Diagnostik II. Typer Primær autoimmun hypotyreose 2. Hypotyreose efter thyreoideakirurgi 3. Hypotyreose efter radiojodbehandling 4. Hypotyreose ved subakut eller stum thyreoiditis 5. Hypotyreose induceret af medikamentel behandling 6. Hypotyreose induceret af jod 7. Hypotyreose og graviditet 8. Postpartum thyreoiditis 9. Hypotyreose hos børn og unge 10. Sekundær (hypofysær/hypotalamisk) hypotyreose III. Behandling Permanent hypotyreose 2. Forbigående hypotyreose 3. Kompenseret (subklinisk) hypotyreose 4. Myksødem coma M Thyreoiditis I. Akut thyreoiditis II. Subakut thyreoiditis Granulomatøs thyreoiditis (De Quervain) 2. Stum thyreoiditis
5 4 III. Kronisk thyreoiditis Hashimoto's thyreoiditis 2. Atrofisk thyreoiditis 3. Kronisk symptomløs autoimmun thyreoiditis 4. Riedels struma M Atoksisk struma I. Diffus atoksisk struma Thyreoideahormon-suppressionsbehandling 2. Operation 3. Radiojodbehandling II. Nodulær atoksisk struma a. Multinodøs atoksisk struma 1. Thyreoideahormon-suppressionsbehandling 2. Operation 3. Radiojodbehandling b. Solitær v arm knude c. Solitær kold knude Thyreoideahormon-suppressionsbehandling 2. Operation 3. Ethanolinjektion 4. Laserablation d. Solitær cyste Aspiration 2. Operation 3. Ethanolinjektion M Cancer thyreoideae I. Papillære karcinomer II. Follikulære karcinomer III. Anaplastiske karcinomer IV. Medullære karcinomer V. Lymfomer VI. Sekundære tumorer RTH syndromet (perifer thyreoideahormonresistens) M Patientv ej ledninger... 66
6 5 1. Eltroxin (levothyroxin) 2. Antityreoide medikamenter 3. Beta-blokkere 4. Prednisolon 5. Methylprednisolon pulsterapi 6. Ciclosporin 7. Kaliumjodid 8. Natriumjodid 9. Jodoptagelse 10. Thyreoideaskintigrafi 11. Ultralydskanning af thyreoidea 12. Vævsundersøgelse (finnålsbiopsi) af thyreoidea 13. CT-skanning af orbitae 14. MR-skanning af orbitae 15. CT-skanning af thyreoidea 16. MR-skanning af thyreoidea 17. Radiojodbehandling ved struma og/eller forhøjet stofskifte 18. Radiojodbehandling ved monstrøs struma 19. Bestråling af fortykkede øjenmuskler ved Basedow's sygdom 20. Operation af øjenhulen ved Basedow's sygdom 21. Operati on af skj ol dbruskki rtl en ved godartet struma med normalt stofskifte 22. Operati on af skj ol dbruskki rtl en grundet godartet knude 23. Operati on af skj ol dbruskki rtl en ved godartet struma med for højt stofskifte 24. Operati on af skj ol dbruskki rtl en ved mi stanke om ondartet skjoldbruskki rtel sygdom 25. Ethanol injektionsbehandling af knuder i skjoldbruskki rtl en 26. Laserbehandling af knuder i skjoldbruskki rtl en
7 6 Diagnoseliste for thyreoidealidelser E03.1 Medfødt myksøden uden struma E03.2 Myksødem som følge af medikamenter og andre eksogene stoffer (angiv ATC-kode for evt. anvendt medikament) E03.5 Myksødem koma E03.8 Anden form for myksødem E03.9 Myksødem uden specifikation E04.0 Atoksisk diffus struma E04.1 Atoksisk struma med solitært adenom E04.2 Atoksisk multinodøs struma E04.8 Anden form for atoksisk struma E04.9 Atoksisk struma uden specifikation E05.0 Forhøj et stofskifte med eller uden diffus struma E05.1 Forhøjet stofskifte med toksisk solitært adenom E05.2 Forhøj et stofskifte med toksisk multinodøs struma E05.4 Thyreotoxicosis factitia E05.5 Tyreotoksisk krise E05.9 Forhøjet stofskifte uden specifikation E06.0 Akut betændelse i skjoldbruskki rtl en E06.1 Subakut betændelse i skjoldbruskkirtlen (De Quervain) E06.3 Autoimmun thyreoiditis (atrofisk - uden struma, hypertrofisk - med struma/ Hashimoto's thyreoiditis) E07.0 Forøget sekretion af calcitonin E07.8 Andre specificerede sygdomme i skjoldbruskkirtlen (cystis glandula thyreoidea) E07.9 Sygdom i skjoldbruskki rtl en uden specifikation C73.9 Neoplasma malignum glandula thyreoideae H05.2 Exophthalmus O90.5 Thyreoiditis post partum Z03.9 Observation for ikke spec. sygdom eller lidelse Z90.0 Erhvervet mangel af del af hoved og hals (thyreoidektomi) Z00.6 Videnskabelig undersøgelse U XUB10 Ultralydskanning af thyreoidea TBA10 Biopsi fra thyreoidea
8 7 TBA00 TBA30 BAA21B Punktur/aspiration Sklerosering med alkohol Laserbehandling
9 8 Samarbejdspartnere! Gynækologisk Obstetrisk afdeling D: Gravide kvinder med thyreoideasygdomme.! Kirurgisk afdeling A: Benign thyreoideakirurgi.! Nuklearmedicinsk afdeling: Thyreoideaskintigrafier, jodoptagelse, radiojodbehandling og lungefunktionsundersøgelse.! Klinisk Biokemisk afdeling (KKA): Biokemiske thyreoideafunktionsundersøgelser.! Neurokirurgisk afdeling U: Orbita dekompression ved thyreoidea associeret oftalmopati.! Onkologisk afdeling R: Radiojodbehandling ved monstrøs struma og thyreoidea cancer. Retrobulbær strålebehandling ved thyreoidea associeret oftalmopati. Opfølgning af patienter med cancer thyreoideae.! Patologisk Institut: Biopsier fra glandula thyreoidea.! Røntgenafdelingen: CT- og MR-skanning af glandula thyreoidea og trachea. CT- og MR-skanning af orbita ved thyreoidea associeret oftalmopati.! Øj enafdeling E: Thyreoidea associeret oftalmopati.! Øre-næse-halsafdeling F:
10 9 Laryngoskopi samt malign og benign thyreoideakirurgi. Opfølgning af patienter med cancer thyreoideae.
11 10 Normale referenceintervaller Tabel 1. Thyreoidea relaterede parametre Udføres af Analyse Enhed Referenceinterval TSH (thyreoideastimulerende mu/l 0,30-4,0 KKA hormon) Total-T 4 (T 4, TT 4 ) nmol/l KKA * Frit T 4 (frit thyroxin, ikke proteinbundet) pmol/l 9,9-17,7 KKA 7,0-10,8* Total-T 3 (T 3, TT 3 ) nmol/l 1,35-2,33 KKA Frit T 3 (frit trijodthyronin, ikke proteinbundet) 2,07-3,75* pmol/l 4,3-7,4 3,3-4,8* KKA T 3 reaktion (trijodthyronin-uptake) arb. enh./l 0,58-1,44 KKA 0,19-0,47* TBG (thyroxinbindende globulin) mg/l 12,6-26,9 KKA 41,2-72,5* TRH-test mu/l TSH stiger x 4-8 Teststuen, afd. M Calcitonin µg/l < 0,10 Med. Lab. Anti-TPO (thyreoideaperoxidase antistoffer) IU/ml < 60 Klinisk Immunologisk Afdeling Tg (thyreoglobulin) µg/l 2,0-70,0 KKA Tgab (thyreoglobulin antistoffer) < KKA TSH-receptor antistoffer (TRAB) U/l < 1,0 KKA Jodoptagelse (24 timer) % Nuklearmed. Afd. Thyreoideavolumen ml ml M-ambulatorium * Værdier for kvinder som bruger p-piller eller er gravide
12 11 Diagnostiske metoder Visitation Patienter med thyreoideasygdomme udredes og behandles overvejende ambulant. Patienten forvisiteres, således at relevante undersøgelser foreligger ved forundersøgelsen. Blodprøver: Hgb, leukocytter, differentialtælling, SR, Na, K, Crea, Ca ++, TSH, FT 4 index, FT 3 index, og anti-tpoab (samt TRAB ved thyreotoksikose og s-cal citonin ved atoksisk struma). Thyreoideaskintigrafi Ultralydskanning, evt. med FNAB I forbindelse med UL vil der foreligge et diagnose- og behandlingsforslag, og eventuelt er patienten sat i relevant medicinsk behandling ved samme lejlighed. Det vil ofte fremgå, om der er behov for ambulant opfølgning i afd.m. I. Biokemiske - funktionsbeskrivende 1. S-tyreotropin (TSH). Patienter med de almindeligt forekommende typer hypertyreose har nedsat s-tsh. Tidligere anvendte målemetoder har ikke været tilstrækkeligt følsomme til at kunne påvise dette, men man kan nu pålideligt måle TSH hos såvel hypertyreoide patienter som raske eutyreoide personer. Raske eutyreoide personer har s-tsh i interval l et 0,3-4,0, mens hypertyreoide patienter har s-tsh < 0,01 mu/l. Indikation og fortolkning: S-TSH måles ved mistanke om abnormiteter i thyreoideafunktionen. For praktiske formål er en s-tsh værdi mellem 0,3 og 4,0 mu/l ensbetydende med, at patienten er eutyreoid. Er s-tsh uden for disse grænser, bør man supplere med yderligere analyser. Ved s-tsh < 0,01 mu/l bestemmer KKA automatisk frit T 4 index og frit T 3 index. Ved s-tsh > 4,0 mu/l bestemmer KKA automatisk frit T 4 index. Nedsat s-tsh ses forbigående hos ca. 5-10% af eutyreoide patienter med non-tyreoideal sygdom (NTI). Brugbarheden af et s-tsh resultat afhænger af en intakt hypofysefunktion. I starten af den medicinske antityreoide behandling af hypertyreose ses oftest uger til måneder varende nedsat s-tsh trods i øvrigt opnået eutyreoidisme eller endda hypotyreoidisme pga. overbehandling. I denne periode kan s-tsh derfor ikke bruges som enkeltstående parameter.
13 12 Et andet problem er, at der i enkelte sera forekommer gammaglobuliner, som interfererer med analysen og giver falsk for høje værdier. Hyppigheden af denne type interferens varierer fra målemetode til målemetode, men er ofte af størrelsesordenen 1%. I de sjældne tilfælde af hypofysært myksødem kan ses såvel nedsatte som normale eller endog let forhøjede værdier, og ved den meget sjældne tilstand hypofysær hypertyreose ses tilsvarende højt normale eller moderat forhøjede værdier. 2. TSH-Releasing Hormon (TRH)-testen. De følsomme s-tsh metoder har for praktiske formål erstattet denne test. Normalt stiger s-tsh 6-8 gange efter stimulation med TRH. Testen anvendes ved mistanke om falsk forhøjede TSH værdier (der ses ingen stigning i et "falsk" s-tsh forårsaget af interferens i målemetoder), samt ved lidelser i hypofyse/hypothalamus inkl usive de sjældne thyreoideahormonresistens syndromer (side 64). (Vedrørende praktisk gennemførelse henvises til Hypofyse-instruksbog). 3. S-thyroxin (T 4 ), frit T 4 index og frit T 4. T 4 i serum er for 99,97% s vedkommende proteinbundet (til thyroxin bindende globulin (TBG) med høj affinitet og albumin samt thyroxin bindende præalbumin (TBPA) med lav affinitet). S- total T 4 (T 4 ) er således påvirkelig af tilstande, som påvirker proteinkoncentrationen og bindingsaffiniteten. S-T 4 stiger derfor ved graviditet, østrogenbehandling og akut hepatitis. S- T 4 falder ved indgift af forskellige medikamenter, f.eks. NSAID og antiepileptika. S-T 4 falder også med stigende sværhedsgrad af non-tyreoidal sygdom (Figur 1). S-T 4 er en glimrende parameter til vurdering af thyreoideafunktionen hos de mange patienter, som ikke får medicin og ikke har non-tyreoidal sygdom. Det ideelle vil være at måle frit non-protei nbundet T 4, som er bedre korreleret til den metaboliske til stand. Der findes mange metoder til vurdering af frit T 4, men ingen af de metoder, der kan anvendes i den daglige rutine, har vist sig teoretisk korrekte. De må derfor opfattes som givende et estimat af frit T 4. For praktiske formål er frit T 4 estimat en bedre parameter end s-t 4. Dog ser man ved disse estimater ofte falske, især nedsatte, men også høje værdier hos patienter med non-tyreoidal sygdom. Graden varierer fra analyse til analyse (Figur 1). Dette gælder også beregningen af frit T 4 index (FT 4 index = s-t 4 multipliceret med T 3 testen) el l er ved brugen af T 4 /TBG ratio.
14 13 Indikationer og fortolkning: Vurdering af graden af hyper- eller hypotyreose som supplement til TSH bestemmelse. Resultatet af et frit T 4 estimat hos en patient med non-tyreoidal sygdom bør altid tages med et vist forbehold og om muligt gentages, når den non-tyreoidale sygdom er overstået.
15 14 Figur 1 4. S-trijodthyronin (T 3 ), frit T 3 index og frit T 3. T 3 i serum er proteinbundet for 99,7%'s vedkommende og derfor underlagt de samme problemer, som gælder for s-t 4. Det skal dog bemærkes, at både s-t 3 og frit T 3 estimat falder mere end s-t 4 og frit T 4 estimat ved non-tyreoidal sygdom (se figur 1). Indikationer: so m fo r s-t 4, dog er s-t 3 bestemmelse bedre end s-t 4 ved hypertyreose diagnostik, men mindre god ved hypotyreose diagnostik. 5. T 3 test (T 3 reaktion). Denne er et arbitrært mål for de frie bindingspladser på T 4 og T 3 's bindingsproteiner (jo flere frie pladser, jo lavere værdi og omvendt). T 3 testen stiger ikke blot ved hypertyreose, men også ved f.eks. albuminmangel, non-tyreoidal sygdom og medikament interaktion samt ved den sjældne TBG mangel. T 3 testen falder ikke blot ved hypotyreose, men også ved øget mængde thyreoidea hormonbindende protein, typisk ved graviditet og østrogenbehandling.
16 15 Ved hyper- og hypotyreose varierer T 3 testen i samme retni ng som s-t 4 og T 3, mens proteinbindingsproblemer afspejler sig i modsat rettede ændringer i T 3 testen og s-t 4 henholdsvis s-t 3. Indikation og fortolkning: Supplement til s-t 4 og T 3 analyserne, specielt for at påvise evt. proteinbindings abnormiteter. T 3 testen er imidlertid ikke særlig nøjagtig og anvendes derfor bedst semikvantitativt. Kan bruges til at differentiere mellem non-thyreoidal sygdom (høj T3-test) og hypothyreose (lav T3-test). II. Biokemiske metoder - antistoffer 1. Anti thyreoidea peroxidase (anti TPO) antistoffer. Måles med RIA eller ELISA metoder. Erstatter de tidligere målte mikrosomale antistoffer. Indikation og fortolkning: Ønsket om at vurdere tilstedeværelsen af autoimmun thyreoiditis (Hashimoto's, atrofisk og stum thyreoiditis, herunder post partum thyreoiditis). Normalområdet varierer fra metode til metode, men kraftigt positive værdier (mere end 10 gange forhøjede værdier) indicerer ofte en grad af autoimmun thyreoiditis, der har eller kan få klinisk betydning. Kan være svag positiv hos 10% af raske kvinder. 2. Tyreoglobulin antistoffer (Tgab) Hos patienter med ikke-iatrogen hypothyreose, som er negative for anti-tpo, bør Tgab måles som led i klassifikationen. Sjældent praktisk klinisk betydning, bortset fra ved fortolkning af tyreoglobulin analysen, som bruges som recidiv markør ved opfølgning af differentieret thyreoidea cancer. Tilstedeværelse af disse antistoffer kan bevirke falsk lave værdier af tyreoglobulin i serum. 3. TSH receptor antistoffer (TRAB). Antistoffer rettet mod TSH receptoren kan både stimulere og hæmme glandula thyreoideas funktion og måske vækst. Ved målingen af disse anti stoffer vurderer man enten bindingen til receptoren eller en påvirkning af dennes funktion. I Danmark er kun det første princip tilgængeligt. Disse antistoffer kan påvises hos næsten alle patienter med ubehandlet diffus toksisk struma (Graves' sygdom) og opfattes som patogenetiske. Persisterende høje
17 16 antistoftitre har derfor været forsøgt anvendt som prædi ktiv parameter for recidiv ved ophør af medicinsk antityreoid behandling. Resultaterne er imidlertid ikke gode nok til, at metoden kan anbefales til rutinebrug. Antistofferne passerer placenta, så børn af mødre med TSH receptor stimulerende og/eller bl okerende antistoffer kan fødes med hyper- /hypotyreose eller struma, omend det er sjældent (ca. 1%) og kræver høje koncentrationer af disse antistoffer. Indikationer: Måles rutinemæssigt hos alle nyhenviste patienter med thyreotoksikose som led i klassifikation af sygdommen. Pga. risiko for intrauterin og neonatal hyper- /hypotyreose og struma undersøges gravide kvinder med autoimmun thyreoideasygdom rutinemæssigt for disse antistoffer. III. Biokemiske metoder - andre 1. Tyreoglobulin (Tg). Et glycoprotein, som frigøres fra thyreoideacellerne i små mængder. Tg i serum er derfor udtryk for tilstedeværelsen af thyreoideavæv. Jo større mængde thyreoideavæv, jo højere s-tg værdier generelt. Indikation og fortolkning: Kontrol af pati enter behandlet for cancer thyreoideae. Forekomst af Tg i serum hos pati enter, der betragtes som atyreoide efter strumektomi og efterfølgende højdosis radiojodbehandling er tegn på recidiv ell er restvæv. Kan differentiere mellem endogen hyperthyreose (høj s-tg) og thyreotoxicosis factitia (lav s-t g). 2. Calcitonin Hormon, som produceres af de parafolliculære celler i glandula thyreoidea. Har ingen klinisk indflydelse på calcium-regulation. Eneste indikation er screening for og monitorering af medullært thyreoideacarcinom. 3. Jodoptagelse. (Patientvejledning side 75) Glandula thyreoi deas funktionstilstand kan vurderes ved peroral indtagelse af 0,5-1,0 MBq 131 I med efterfølgende måling af optagelsen i glandula thyreoidea, f.eks. 24 timer efter.
18 17 Optagelsen er afhængig af den daglige jodindtagelse. Meget lave værdier (< 5%) ses foruden ved myksødem og subakut thyreoiditis specielt ved ekscessiv jodindtagelse (naturmedicin, især tangmels præparater, amiodaron, visse røntgenkontrastmidler). Indikation: Til beregning af dosis ved radiojodbehandling, udelukkel se/påvisning af jodkontamination. Kontraindikation: Graviditet, amning. IV. Morfologiske metoder 1. Thyreoideaskintigrafi. (Patientvejledning side 76) Hertil bruges 99m-pertechnetat ( MBq), som optages i fungerende thyreoideavæv, hvis dette ikke er jodkontamineret. Metoden giver derfor oplysning om fungerende og ikke-fungerende thyreoi deavæv. Foretages af nuklearmedicinsk afdeling (alm. henvisningsseddel). Indikation og fortolkning: Alle former for struma, hypertyreose, mistanke om subakut thyreoiditis. Kræver ikke seponering af antityreoide medikamenter, men levothyroxin pauseres mindst 4 uger forinden. Kan ikke skelne mellem kolde solide knuder og cyster. Der er en betydelig inter- og intraobservatørvariation. Kan ikke bruges til at diagnosticere thyreoideacancer. Kontraindikation: Graviditet. Er relativt kontraindiceret ved amning, men kræver kun, at man malker ud i ét døgn efter undersøgelsen. 2. Ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea. (Patientvejledning side 77) Udføres i M-ambulatoriet og kan benyttes til følgende: Bestemmelse af morfologi: diffus, uni-, multinodøs eller cyste Bestemmelse af thyreoideavolumen Bestemmelse af ekkogenesitet Bestemmelse af blod-flow (Doppler) Vejledning til biopsi og aspiration
19 18 Vejledning til alkoholsklerosering og laserbehandling Vurdering af regional lymfadenopati Vurdering af udviklingsanomalier Identifikation af ektopisk thyreoideavæv Indikation og fortolkning: Benyttes primært til en præcis volumenbestemmelse, en morfologisk vurdering samt differentiering mellem cystiske og solide områder. Kan ikke vurdere funktionen af kirtlen. Lav ekkogenesitet ses ved inflammation (subakut thyreoiditis) og ved høj immunologisk aktivitet (Hashimoto's thyreoiditis, Graves' sygdom). Vaskulariseringsgraden kan benyttes til differentiering mellem subakut thyreoiditis (lav) og Graves sygdom (høj ). Bruges endelig præoperativt (Øre-næse-halsafdeling F) med henblik på vurdering af tumorudbredning og operabilitet. Kontraindikationer: Ingen. 3. CT- og MR-skanning af orbitae samt glandula thyreoidea. (Patientvejledning side 79, 80, 82 og 83) Indikation: oftalmopati og vi sse tilfælde af intratorakal og/eller monstrøs struma. (Se relevante afsnit). 4. Finnålsaspirationsbiopsi (FNAB) og cysteaspiration. (Patientvejledning side 78) FNAB foretages ultralydvejledt med subkutan kanyle, ofte uden lokal anæstesi og med ca. 3 indstik. Foretages mhp. at påvise eller afkræfte malignitet i glandula thyreoidea. Cysteaspiration udføres med intramuskulær kanyle. Udføres i M-ambulatoriet. Indikation: Mistanke om malignitet, d.v.s isoleret parti, som ikke optager technetium ved skintigrafi (kold knude), dominerende knude i atoksisk multinodøs struma eller blandet cystisk/sol id knude påvist ved ultralyd. Kan partiet ikke palperes, og er der ikke klinisk suspicio om malignitet, foretages ultralydvejledt biopsi kun, hvis processen er > 1 cm, i modsat fald betragtes processen som et incidentalom.
20 19 Sammenfatning: Til diagnostik af thyreoideafunktions abnormiteter anbefales s-tsh som primær parameter. Er s-tsh < 0,3 mu/l suppleres med estimat for frit T 4 og frit T 3. Er s-tsh > 4 mu/l suppleres med et estimat for frit T 4. Alle patienter med struma eller thyreoidea dysfunktion skal have fastlagt, hvilken type af glandula thyreoidea, det drejer sig om. Dette vil oftest nødvendiggøre en skintigrafi eller en ultralydsundersøgelse, hvorfor begge undersøgelser foretages hos næsten alle patienter. Udredningen af en patient med en palpabel solitær knude på halsen inkluderer både skintigrafi, ultralyd og finnålsbiopsi.
21 20 Hyperthyreose (hyperthyreoidisme, thyreotoksikose) Til afd.m bliver henvist ca. 300 patienter årligt med thyreotoksikose. Er ca. 5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Skyldes multinodøs toksisk struma (ca. 45%) fulgt af diffus toksisk struma (ca. 40%), solitært toksisk adenom (ca. 10%) og subakut thyreoiditis (ca. 5%). Hos yngre patienter er diffus toksisk struma hyppigst, mens multinodøs toksisk struma dominerer hos ældre. Den kliniske tilstand afhænger af graden af hypertyreose, men kan i øvrigt give meget varierende symptomer (Tabel 2). Hos yngre ses ofte ved svære tilfælde et sygdomsbillede præget af såvel psykiske, kardiovaskulære, gastrointestinale og muskuloskelettale symptomer. Ældre patienter frembyder et mere atypisk billede, ofte med monosymptomatiske gener (atrieflimren, takykardi eller vægttab). Ca % af patienterne har på diagnosetidspunktet ingen struma. S-TSH bør således måles på vid indikation. En normal værdi udelukker med meget stor sandsynlighed thyreoideadysfunktion. Årsager til tyreotoksikose er angivet i tabel 3.
22 21 Tabel 2 Symptomer og kliniske fund v ed hypertyreose hos v oksne Symptomer Fund Almene træthed vægttab øget appetit varmeintolerans søvnbesvær Mentale og neurologiske rastløshed/irritabilitet emotionel ustabilitet periodisk hypokaliæmisk paralyse Øjne (ved Graves ) endokrin oftalmopati Hud svedtendens hårtab negleforandringer Muskler og knogler proksimal muskelsvaghed Hj erte og lunger dyspnø palpitationer angina pectoris Mav e og tarm løs afføring Gynækologiske oligomenoré infertilitet Almene hyperaktivitet undervægtig Mentale og neurologiske hyperaktive reflekser fin tremor Øjne (ved Graves ) endokrin oftalmopati Hud fugtigt håndtryk dermografisme prætibialt myksødem dermopati onykol yse Muskler og knogler muskel atrofi osteoporose hypercalcæmi forhøjet s-basp Hj erte og lunger takykardi atrieflimmer kardiel inkompensation Glucosemetabolisme diabetisk OGTT øget insulinbehov ved DM
23 22 I. Inddeling Tabel 3 Årsager til tyreotoksikose! Tyreogen hypertyreose! Autoimmun Diffus toksisk struma (Graves sygdom)! Non-autoimmun Multinodøs toksisk struma Solitært toksisk adenom HCG-overproduktion (mola/koriocarcinom, embryonalt testiscarcinom, hyperemesis gravidarum) Ektopisk thyreoideavæv (struma ovarii, metastaserende thyreoideacarcinom)! Betinget af destruktion af glandula thyreoidea: Subakut thyreoiditis (De Quervain) Stum (inklusive post partum) thyreoiditis Thyreoiditis efter radiojodbehandling! Farmakologisk betinget Amiodaron Jod excess Excessiv thyreoideahormon indtagelse (thyreotoxicosis factitia)! Sekundær hypertyreose v ed hypofyse/hypothalamuslidelser TSH-producerende hypofyseadenom Hypofysær thyreoideahormon resistens II. Behandlingsformer 1. Medikamentel antityreoid behandling (ATD = antithyroid drugs). (Patientvejledning side 68) Der findes i alt 3 typer ATD: methimazol (Thycapzol), carbimazol (Neo-Mercazole, som er et pro-drug, der omdannes til methimazol) og propylthiouracil (PTU). ATD vi rker ved at hæmme thyreoidea peroxidase og derved syntesen af T4 og T3. PTU har i store doser tillige en hurtigt indsættende
24 hæmning af den perifere omdannelse af T 4 til T 3, hvilket kan anvendes klinisk ved udtalte thyreotoksiske tilstande. 23 Bivirkninger: Under behandlingen får 5-10% af patienterne bivirkninger, langt overvejende eksantem eller muskuloskelettale gener. Bivirkningerne optræder oftest de første 3 måneder af behandlingen. PTU kan medføre en ubehagelig metalsmag i munden, som er dosisafhængig, hvilket ikke synes at være tilfældet for de øvri ge bivirkninger. PTU synes i øvrigt dobbelt så hyppigt som methimazol at give bivirkninger, hvorfor sidstnævnte præparat har preference på afdelingen. Methimazol ved doser over 30 mg per dag giver dog ofte mange bivirkninger, specielt hos ældre patienter. Ved bivirkning overfor ét af præparaterne er risikoen større (25-30%) for også at udvikle dette overfor et andet ATD præparat. Sjældent (ca. 1 ) ses al v orlige biv irkninger som leverpåvirkning eller agranulocytose. I sådanne tilfælde skal patienten ikke eksponeres for et andet ATD præparat, men tilbydes operation eller radiojodbehandling i ablativ dosis. Eneste kontraindikation overfor ATD er overfølsomhed. Kan bruges under graviditet og amning. Iværksættelse af ATD behandling: Methimazol doseres 1-2 gange dagligt og PTU 2-3 gange dagligt. 5 mg methimazol ækvivalerer med 100 mg PTU. En almindelig startdosis er mg methimazol. For at undgå overbehandling aftales det på forhånd med patienten, at dosis reduceres efter ca. 2(-3) uger til 5-10 mg. Initialt kontrolleres thyreoideatal (s-tsh, s-ft4-index, s-ft3-index) hver uge. Effekten vurderes efter de perifere hormon-indices, da s-tsh kan være supprimeret i lang tid ved længere tids sygdom. N.B.: Thyroxin har lang t½ (7 døgn), hvilket indebærer, at ved selv en fuldstændig blokering af hormonproduktionen med ATD kan der gå lang tid inden serum niveauet normaliseres - fra ca. 2 uger til flere måneder blandt andet afhængig af indholdet af thyreoglobulin i kirtlen (kan være
25 24 ganske stort ved en multinodøs struma). Vær derfor opmærksom på en efterslæbseffekt af ATD. Sædvanligvis er stabil euthyreoidisme opnået efter ca. 2-3 måneder med en vedligeholdelsesdosis på typisk 5-10 mg methimazol. "Block replacement therapy": ATD kan i stedet for monoterapi kombineres med levothyroxin. Ved en ATD dosis på mg suppleres med 0,1 mg levothyroxin dagligt, når s- T 4 falder under ca. 75 nmol/l. Denne kombination kan med fordel bruges, når man ønsker et stabilt lavt s-tsh, f.eks. hvis patienten har oftalmopati. Kan også være indiceret, hvis regulationen har været meget fluktuerende under ATD monoterapi. Ulemperne ved "block replacement therapy" er: større dosis ATD, og derved risiko for flere bivirkninger ingen mulighed for vurdering af sygdomsaktiviteten i en Graves sygdom er kontraindiceret ved graviditet, idet ATD passerer placenta væsentligt bedre end levothyroxin, hvilket kan medføre intrauterin hypotyreose og struma. Ved en vurderi ng af, hvorvidt sygdommen er gået i remission, seponeres begge præparater på én gang, og thyreoideahormonerne kontrolleres efter 3-4 uger. 2. Radiojodbehandling. (Patientvejledning side 85) Radiojod ( 131 I) er brugt siden 1946 til behandling af hyperthyreose, men i de senere år også til atoksisk struma, især i Danmark. På afdeling M er behandlingen meget benyttet. Radiojod kan betragtes som en tilstræbt kontrolleret destruktiv behandling af glandula thyreoidea. 131 I emi tterer hovedsageligt betapartikler, som har en meget kort rækkevidde. Hovedparten af strålingen afsættes derfor i kirtlen som ionisationsenergi, som påfører skade på cellens produktive apparat og DNA-materiale. Effekten sætter langsomt ind, ofte først efter 1-2 måneder. I flere år efter behandlingen pågår et vist cellehenfald i kirtlen (accel ereret ældingsproces) med risiko for udvikling af myksødem. Radiojodbehandling gives vanligvis ambulant og den maksimale tilladte dosis er 600 MBq. Radiojodbehandling er i selv meget store materialer med over 20 års efterkontrol ikke fundet at medføre en klinisk signifikant øget forekomst af cancer hos patienten, eller vist at være teratogent ved senere graviditeter. Effekt på volumen og thyreoideafunktion Multinodøs toksisk struma: Volumenreduktion på ca. 50% efter 2 år, hovedparten af effekten ses indenfor de første 3 måneder. 50% bliver kureret indenfor 3 måneder efter én behandling. Også patienter, som ikke
Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereEndokrinologi i almen praksis
Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereThyreoideasygdomme. Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital. Screening for thyreoideasygdomme
Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Thyreoideasygdomme Screening for thyreoideasygdomme - Symptomer på thyreoidea sygdomme er ofte diffuse og varierende.
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereRadiojodbehandling Dato: 2004-03-25
Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder
Læs mereRadiojodbehandling af benigne thyreoidealidelser (hyperthyreose), NBG. Aarhus Universitetshospital > Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center
Radiojodbehandling af benigne thyreoidealidelser (hyperthyreose), NBG Udgiver Aarhus Universitetshospital > Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center Fagligt ansvarlig Anne Kirstine Arveschoug/ANNARV/RegionMidtjylland
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne
KLINISK VEJLEDNING FOR ALMEN PRAKSIS Hypo- og hyperthyreose hos voksne Diagnostik, behandling og opfølgning i almen praksis Hypo- og hyperthyreose hos voksne diagnostik, behandling og opfølgning i almen
Læs mereTHYROIDEA SYGDOM HOS GRAVIDE HVAD ER VIGTIGT I ALMEN PRAKSIS?
Nordjysk praksisdag den 24. januar 2019 THYROIDEA SYGDOM HOS GRAVIDE HVAD ER VIGTIGT I ALMEN PRAKSIS? L ÆGE, PHD STINE LINDING ANDERSEN KLINISK BIOKE M I a. Hvem skal undersøges? b. Hvordan vurderes thyroidea
Læs mereKompendium om thyroidea og graviditet
Kompendium om thyroidea og graviditet Kompendiet er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Thyreoidea Selskab (DTS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS). Forfattere:
Læs mereUdredning af palpabel proces i glandula thyroidea
Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38
Læs mereMin ven stofskiftet. E-bog. Af Eva Valbjørn Sørensen
Min ven stofskiftet E-bog Af Eva Valbjørn Sørensen Dette nyhedsbrev er baseret på en historie fra mit eget liv, hvor jeg fik en sygdom - for lavt stofskifte, som fik rigtig meget indvirkning på mit liv
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereThyreoideaskintigrafi - Mediso
Instruks Side 1 af 5 Formål At afbilde lokalisation, størrelse og fordeling af fungerende thyreoideavæv. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker, bioanalytikere og læger på afd. Z, som arbejder i
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereNy vejledning om Thyroidea lidelser
Ny vejledning om Thyroidea lidelser Steen Bonnema Endokrinologisk afd.m, OUH Fr.VI s kro, 8.11.2016 1 Hvilke thyroidea patienter bør henvises til endokrinolog? Alle nyopdagede patienter for at sikre en
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs merePatientvejledning. For lavt stofskifte
Patientvejledning For lavt stofskifte For lavt stofskifte kaldes også myxødem, hypotyreose eller hypotyreoidisme. Når skjoldbruskkirtlen ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man
Læs mereVISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)
VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til
Læs mereDiagnose og behandling af hyper- og hypothyreose, hvilke blodprøver skal bruges og hvornår?
Diagnose og behandling af hyper- og hypothyreose, hvilke blodprøver skal bruges og hvornår? Birte Nygaard Klinisk lektor, overlæge, Phd Endokrinologisk afdeling, Herlev CEK Minisymposium for praktiserende
Læs mereAnalyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens
Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor
Læs mereSpecialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereBehandling med radioaktivt jod ved kræft i skjoldbruskkirtlen
Behandling med radioaktivt jod ved kræft i skjoldbruskkirtlen Du skal indlægges og behandles med radioaktivt jod. Radioaktiv jodbehandling anvendes ved din form for kræft i skjoldbruskkirtlen. Inden du
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereCPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA
DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE
Læs mereForløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding
Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereThyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation
Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin
Læs mereMangel på binyrebarkhormon
Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 24. marts 2017 Stillet af: Karsten Skawbo-Jensen (C) Besvarelse udsendt den: 3.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17009066 Sagsbeh..: nierjo Dato: 3. maj 2017 Spørgsmål
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereGlandula thyroideas funktion
www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereThyroidea-sygdomme, graviditet og fødsel Godkendt på Sandbjerg 2008
Thyroidea-sygdomme, graviditet og fødsel Godkendt på Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Lise-Lotte Torvin Andersen (OUH), Bent Brandt Hansen (Glostrup), Lene Grønbeck (Gentofte), Ellinor Helmuth
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereKliniske retningslinier for behandling af thyroideasydommme hos gravide og nyfødte
Kliniske retningslinier for behandling af thyroideasydommme hos gravide og nyfødte Medforfattere: Dansk Thyreoidea Selskab: Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afd. Herlev Hospital Thomas Brix,
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereNationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi).
Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi). Baggrund: Der har hos såvel yngre som ældre endokrinologer været et ønske om at selskabet tog initiativ til en national ensretning
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereDe vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter:
ARAVA leflunomid Praktisk vejledning til læger specifik sikkerhedsinformation Arava (leflunomid) er et sygdomsmodificerende antirheumatisk middel ( Disease Modifying Antirheumatic Drug, DMARD), der er
Læs mereBehandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereDette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.
Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereCAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereHYPO- OG HYPERTHYREOSE I ALMEN PRAKSIS
Peder Christian Reistad, Praktiserende læge Birte Nygaard, Overlæge PhD HYPO- OG HYPERTHYREOSE I ALMEN PRAKSIS Store Praksisdag den 28. januar 2016 Mobil afstemning Åben web browser : http://govote.at
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mere2. Formål Beskrive diagnosticering, behandling, monitorering og follow-up af postoperativ hypocalcæmi.
Dokumentegenskaber Gældende for Udkast 2013 ver.1 Udarbejdet af DHHKS 05.01.14 Opdateringsdato 05.01.16 Faglig ansvarlig Nøgleord 1. Titel Postoperativ hypocalcæmi Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi
Læs mere- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral
Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral
Læs merePatientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom
Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,
Læs merelevertumorer hos børn
i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol
Indlægsseddel: Information til brugeren Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen,
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereAdrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.
SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv
Læs mereBirk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)
Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereHvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende
Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereMyfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE
Myfortic (mycophenolsyre): risiko for medfødte misdannelser VEJLEDNING TIL SUNDHEDSPERSONALE Indledning Denne vejledning er udarbejdet for at understrege de risici for fostre, der er forbundet med eksponering
Læs mere