ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
|
|
|
- Kurt Thorsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark
2 KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team, som vil arbejde på: - At udbrede kendskabet til klassifikation ved brug af ICPC - At øge anvendelsen af ICPC i almen praksis i Region Syddanmark - At sikre og forbedre kvaliteten (validiteten) af brugen af ICPC-klassifikation
3 ICPC klassifikationen Hvilke fordele har lægerne af at diagnosekode? 1. Bedre oversigt i patientjournalen 2. Hyperlink ( Linkportalen ) 3. Kvalitetsudvikling i den enkelte praksis og praksis imellem (fx. sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og astma/kol) Kvalitetsudvikling nationalt, Datafangst. 2. Forskning, udvikling og undervisning
4 Klassifikationssystemer ICD10: end-point klassifikation (4 cifret kode, ca diagnoser) ICPC: start-point & episode klassifikation (3 cifret, ca 800 diagnoser)
5 Formål med klassifikation - Hvad er ICPC? - E-learning - Fra ICPC-1 til ICPC-2 ICPC kronologisk 1987 ICPC Udvidet dansk ICPC 1998 ICPC ICPC-2 oversat til dansk 2005 ICPC-2-R 2008 ICPC-2-DK
6 ICPC s opbygning ICPC s opbygning: Kodekortet har 15 organ-kapitler, et kapitel (Z) for sociale forhold samt et kapitel (A) for almene og uspecificerede forhold På den anden akse er der 7 komponenter ICPC koden består således af et bogstav og et tal fra 01 til 99 (undtagen 30-69) Såfremt et helbredsproblem har en prævalens på 1 promille, findes en ICPC kode for problemet
7 ICPC-opbygning Komponenter A ALMENT BIO PSYKO BIO B D F H K L N P R S T U W X Y Z SOCIAL 1 SYMPTOMER 1-29 Profylakse & screening Procedurer Resultater Udgår i ICPC-2-DK 5 Administration Henvisning 7 DIAGNOSER kapitler
8 ICPC - opbygning Komponenter 1 SYMPTOMER 1-29 Profylakse & screening A ALMENT BIO PSYKO B D F H K L N P R S T U W X Y x BIO Z SOCIAL Procedurer Resultater 5 Administration Henvisning 7 DIAGNOSER Ex hovedpine N01, migræne N89 x 17 kapitler
9 Hvad skal kodes? Hvad skal kodes? anbefaling: alle notater - evt. begynd med kroniske lidelser kernen i henvendelsen: symptom/ diagnose.
10 Gode råd Råd for diagnosekodningen: Kod så specifikt som muligt, men ikke mere end de diagnostiske kriterier tillader. Skeln mellem symptomer og egentlige diagnoser. Lokalisation har forrang for ætiologi. A-afsnittet: Ved sygdom omfattende mere end 2 organsystemer Når lokalisationen er uspecifik Obs. pro. diagnoser må ikke anvendes. Skriv i stedet den symptomdiagnose, som bedst beskriver det aktuelle helbredsproblem efterfulgt af den tentative diagnose inkl. obs. pro. som tillægstekst. Ved kontrol af en tilstand f.eks. lungebetændelse, vorter m.m. skrives den oprindelige diagnose evt. efterfulgt af f.eks. antea.
11 Symptom-diagnoser Symptom-diagnoser: (01-29) Bruges, når de diagnostiske overvejelser udelukkende hviler på et symptom. Man kan have mistanke om en specifik sygdom, men den er ikke verificeret
12 Sygdoms-diagnoser Sygdoms-diagnoser: (70-99) Bruges, når dine diagnostiske overvejelser verificeres med: sikre kliniske fund prøveresultater billeddiagnostik
13 Kontaktdiagnoser Kontakt-diagnoser: Registrering af de daglige konsultationer: mange og forskelligartede En forløbsdiagnose kan godt være kontaktdiagnose
14 Kontaktdiagnoser Kontaktdiagnosen hviler ene og alene på lægens samlede vurdering af helbredsproblemet og omfatter både symptom- og egentlige diagnoser. Det er vigtigt ikke at sammenblande dette med henvendelses-/kontaktårsagen (reason for encounter), som er patientens begrundelse for kontakten også selv om lægen betvivler rigtigheden af den anførte årsag
15 Forløbsdiagnoser (Kroniske diagnoser) (Helbredsforløb) Forløbs-diagnoser registrering af patientens: kroniske sygdomme langvarige sygdomme/forløb alvorlige tidligere sygdomme
16 Tilføjelser til diagnose koderne Tilføjelser til diagnose-koderne meningsfyldt kodning ved tilføjelse af fri tekst eller tekst fra tekstmenu
17 Flere koder til samme notat Flere koder til samme notat: forenklet journalføring forskelligartet indhold, der vurderes til senere søgning
18 Vanskelige diagnose-koder Vanskelige diagnose-koder: sjældne diagnoser proces-diagnoser almene og uspecificerede koder OBS: obs.-koder ( frygt for diagnoser )
19 Muligheder & ICPC Muligheder & ICPC: Hyperlink modul Sentinelregistrering Forskning
20 Reminder til mig selv Demonstrer evt. HyperlinkModul Demonstrer evt. Sentinelregistrering
Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification
Introduktion til ICPC International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Oversigt Overordnet formål med klassifikation Hvad er ICPC? Fra ICPC-1
DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST
KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets
Opfølgende ICPC kursus Målsætning
Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner
ICPC KODNING FOR PERSONALE. Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode?
ICPC KODNING FOR PERSONALE Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode? ICPC KODNING FOR PERSONALE Først lidt opklarende spørgsmål: Hvor mange koder i praksis? Hvad koder I? Alle konfrontationskontakter? Kroniske
Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK
838 ICPC Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK Erik Falkø Diagnosen og klassificeringen af diagnoser er helt central, når vi skal kommunikere med patienter og kolleger om helbredsproblemer.
Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK
1276 ICPC Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK Erik Falkø I en tidligere artikel er ICPC-kodesystemet for almen praksis beskrevet i den fremtidige standardiserede og akkrediterede version for almen praksis.
Baggrund for datafangst DAK-E
Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations
Vejledning i diagnose kodning
Vejledning i diagnose kodning MyClinic understøtter parallelt forskellige standarder for diagnosekodning, og herunder mapning mellem disse. Pt. understøttes: ICD10 (/ICD9). UN, International Classification
Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?
Tyge Krabbe ICPC 439 Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«? Forfatteren undrer sig over, at så mange lægesystemer ikke er indrettet på ICPCkodning. Hvorfor er lægerne ikke så interesserede,
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 [email protected] Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Koderne logik, hierarki og anvendelse
Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne
Patientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Rygmonitorering i Region Syddanmark
Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede
Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den
Diagnosekodning i forbindelse med Sentinel
Vejledning til: Diagnosekodning i forbindelse med Sentinel EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service
Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Patientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel
Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel Klinisk dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster - læge & nørd Sundhedsstyrelsens kontor for Medicinsk Informatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden
Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Lars Søndergaard. Sundhed. SE ANDRE KURSER MED Lars Søndergaard. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus)
er født i 1967 og har været læge siden 1994. Som speciallæge i psykiatri har han arbejdet som bl.a. overlæge og klinikchef på Psykiatriske Centre i Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland.
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Udkast. Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i. praksissektoren for særligt udsatte persongrupper
Udkast Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper I medfør af 72, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018,
Hørings svar vedrørende bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis.
Hørings svar vedrørende bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis. At stille en diagnose er ikke en verificerbar reproducerbar videnskab. Det afhænger i allerhøjeste grad af et øjebliksbillede
Nyt om elektronisk kommunikation - for praktiserende læger og speciallæger
Juni Nyt om elektronisk kommunikation - for praktiserende læger og speciallæger Nyhedsbrev fra Afdelingen for Kommunesamarbejde, om elektronisk kommunikation Afdelingen for Kommunesamarbejde udsender kvartalsvis
Afgrænset søgning (AGN): Søgebilledet afgrænset søgning kan kaldes frem både fra indlæggelses-, ambulantskade- og fødselsmenuen.
Kort vejledning til brugen af Afgrænset søgning AGN: Afgrænset søgning (AGN): Søgebilledet afgrænset søgning kan kaldes frem både fra indlæggelses-, ambulantskade- og fødselsmenuen. Menupunktet: AGN Bestillingsbilledet:
Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende
Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Lægehåndbogen og Patienthåndbogen. Hans Christian Kjeldsen. Praktiserende læge i Grenå. Almen medicinsk redaktør Lægehåndbogen og Patienthåndbogen
Lægehåndbogen og Patienthåndbogen Hans Christian Kjeldsen Praktiserende læge i Grenå Almen medicinsk redaktør Lægehåndbogen og Patienthåndbogen SIDE 1 Lægehåndbogen og Patienthåndbogen Ejes af Danske Regioner
Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: [email protected] Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
REGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Den Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region
Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Blanketdokumentation LÆ 131, 132 & 135 v1.0 Februar 2011
Blanketdokumentation LÆ 131, 132 & 135 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 6 1.4 Den fremtidige
Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning
N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1. Betegnelsen
Kronisk sygdom og diagnosekodning i almen praksis
175 Kronisk sygdom og diagnosekodning i almen praksis Peter Vedsted & Henrik Schroll Almen praksis spiller en helt central rolle i den samlede omsorg for patienter med kroniske sygdomme og tilstande. Det
I MultiMed Web har brugeren mulighed for at tilføje ICD10 koder overordnet på patientforsiden og i forbindelse med journalnotat føring.
Indhold Indledning... 1 Patientforside Faste diagnoser... 2 Opret skabelon = Liste over hyppigst anvendte ICD10-koder... 3 Journalnotat/henvisning/epikrise Faste diagnoser og bi-diagnoser... 4 Slet en
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Koncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha [email protected] Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Uddrag af serviceloven:
NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte
Psykiatrisk afdeling. Organisation:
+ Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart
