Rekonstruktion i den nye konkurslov

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Rekonstruktion i den nye konkurslov med fokus på rekonstruktørens og den regnskabskyndige tillidsmands opgaver BILAG Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud Forfatter: Vilma Lihn Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

2 Bilag 1 Respondenternes besvarelse af spørgeskemaet. Først vises Advokaternes og derefter revisorernes. Besvarelserne er opstillet sådan at hver respondents svar er vist efter et bogstav, så der er 15 besvarelser fra advokaterne og 18 fra revisorerne, gående fra henholdsvis a - o og a - r. Respondenterne blev lovet at besvarelsen ville være anonym, så derfor fremgår kun deres svar, ikke hvem, der har besvaret skemaet. Respondenternes svar er gengivet ordret. Der er således ikke ændret i formateringen og ligeledes er der heller ikke rette stavefejl, mm. Advokaterne 1. Hvor mange succesfulde rekonstruktioner har du gennemført siden den nye konkurslov er trådt i kraft? Hvilken type rekonstruktioner var der flest af? (Tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse eller en kombination heraf) a) Jeg har kun behandlet 3 anmeldte rekonstruktionsbehandlinger, men de er desværre alle blevet stemt ned at kreditorerne, så ingen er gennemført endnu. b) 2 rekonstruktioner, der begge var en tvangsakkord c) Jeg har været rekonstruktør i ni rekonstruktioner. Alle har indeholdt tvangsakkord. De tre en kombinationen. d) 17 er indledt. 2 overgik omgående i konkurs, men det var forudsigeligt, og rekonstruktion blev alene anvendt, for at jeg kunne agere som bobehandler, idet der var lang berammelsestid for konkursbegæringer. Herudover er 1 rekonstruktion overgået i konkurs, efter at 18% af den samlede dividende på 30% var betalt. I 5 sager er der gennemført en ren tvangsakkord/opsparingsakkord. Af de 17. rekonstruktioner vedrører 9 landbruget. 4 er afsluttede. Herunder den ovennævnte, hvor konkursdekret er afsagt. I de 3 øvrige er der gennemført tvangsakkord, hvoraf den ene er en kombineret tvangsakkord og virksomhedsoverdragelse. Generelt er alle rekonstruktioner indenfor landbrugserhvervet 1

3 bygget op som en kombination af en virksomhedsoverdragelse og en tvangsakkord, hvor dividenden direkte eller indirekte finansieres af marginalpanthaveren. Dividenden fastsættes efter gældssaneringsretlige principper. e) En succesfuld kombination f) a. Ca. 12 b. Ca. halvdelen med akkord og halvdelen med virksomhedsoverdragelse og efterfølgende konkurs. g) SVAR: Vi har i alt haft ca. 15 rekonstruktioner, hvoraf 1/3 er endt uden løsning. De ca. 10 gennemførte, er gennemført i forholdet 60/40, hvor virksomhedsoverdragelse tegner sig for de 60. Ofte er løsningen dog en kombination af både virksomhedsoverdragelse og akkord. h) Jeg har gennemført 15 stk. Flest har været overdragelser men også en del akkorder. i) Jeg har været en del af rekonstruktionen af selskabet Elro Energi på kreditor siden (rekonstruktionsudvalg). Her var der 100 % dividende. Endvidere har jeg været rekonstruktør på Boldklubben Skjold. j) Jeg har gennemført én rekonstruktion med succes. Det mundede ud i en tvangsakkord. Jeg er i rekonstruktion nu med yderligere en virksomhed. k) Efter min erindring ca. 10 i alt og heraf alene 1 som en virksomhedsoverdragelse. l) 2 m) Ingen, men jeg har været involveret i flere, som alle er endt i konkurs eller hvor vi fra starten har anbefalet konkurs frem for rekonstruktion, bl.a. af hensyn til mulighederne for tilpasninger i medarbejderstaben n) Vi har gennemført 4 rekonstruktioner med succes alle med tvangsakkord. o) Ingen 2. Hvordan ser du at den nye konkurslovgivning forbedrer mulighederne for at virksomheder i nød kan blive videreført i stedet for at gå konkurs? Nævn også gerne de ulemper du måtte være stødt på i dit arbejde med rekonstruktion 2

4 a) Den eneste reelle/væsentlige forbedring ligger efter min opfattelse i stemmereglerne, hvor der nu kun kræves at simpelt flertal, og det derfor er sværere for en eller nogle få kreditorer at blokere. Det væsentligste ulempe er for mindre virksomheder/personer at omkostningerne hurtigt bliver meget høje da der både skal betales advokat og tillidsmand, og tillidsmandr ikke må være skyldners sædvanlige. Det kan være et ret stort arbejde for en ny revisor bare at sætte sig ind i virksomhedens forhold. b) Ret vidtgående regler for at akkordere gælden, der er reelt ingen mindretalsbeskyttelse af kreditorerne, hvilket er ret vidtgående, men selvsagt også giver rigtig gode muligheder for at gennemføre ordninger, der får akkorderet i bund. Reglerne er derimod relativt komplicerede og uoverskuelige for kreditorerne og for advokaterne. c) Langt større fleksibilitet. Stor fordel. Lidt for formalistisk og derfor meget dyr at arbejde med. d) Der er rigtig mange ulemper ved den nye ordning, herunder omkostningsanvendelsen, men der er også fordele, herunder bl.a. Alene krav om simpel stemmemajoritet Videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler Opsigelse af løbende kontrakter med rimeligt varsel e) Reglerne er meget tunge og firkantede, og giver et lille spillerum. Herudover er det omkostningstungt at gennemføre f) a. Særligt reglerne om videreførelse af aftaler og muligheden for bindende vurdering af varelager giver muligheder. b. Afstemningsreglerne ved virksomhedsoverdragelse er uhensigtsmæssige. g) Svar: Den nye mulighed for at indgå en nul-akkord fører i sagens natur til at visse selskaber kan undgå en konkurs. Dette gør dog ikke selskabet levedygtigt på længere sigt og derfor kan en nul-akkord sjældent stå alene. Det kan være fornuftigt at lade selskabet gå konkurs, hvis man først har bevaret aktiviteten, ved f.eks. at have solgt denne ud. Den nye konkurslov giver rekonstruktøren nogle bedre redskaber til at gennemføre dette i modsætning til, hvad der kunne lade sig gøre under en betalingsstandsning, blandt andet ved lettere at kunne komme ud af vedvarende aftaler eller ved at indtræde og gennemtvinge disse med i en overdragelse, herunder genoplive allerede opsagte vedvarende aftaler. h) Det er en hjælp, men der er også problemer. 3

5 Tidsfristerne er for lange - kan gøre det svært at holde en virksomhed kørende indtil en overdragelse kan ske. afstemningsreglerne er uklare - hvem har stemmeretten, hvor alle aktiver er pantsat? i) Som jeg ser det har reglerne om rekonstruktion resulteret i, at kreditorernes krav er blevet fuldt dækket. Det er ikke min opfattelse, at reglerne har forbedret mulighederne for mindre virksomheder. j) Jeg ser ingen forbedringsmulighed reelt. Jeg savner det gamle betalingsstandsningssystem. Rekonstruktionsbehandling kræver i alt for høj grad kapitalberedskab. Jeg finder endvidere, at en enkelt kreditor har for stor kompetence i relation til at stemme en rekonstruktion igennem på bekostning af de små kreditorer. Endvidere er det et problem, at men ikke kan få fastlagt værdien af de faste ejendomme. Men er afhængig af panthaveres tiltræden til værdifastsættelsen. k) Vedtagelsesproceduren Trekonstruktion gør, at et simpelt flertal af de stemmende kreditorer kan vedtage en tvangsakkord - uden en minimumsdividende, som tidligere. Dette kan dog også give den ulempe, at en enkelt større kreditor alene kan stemme et forslag igennem hen over alle øvrige mindre kreditorer - og således imod flertallets vilje. l) Stemmereglerne indebærer, at det er de kreditorer som reelt interesserer sig for virksomheden som får indflydelse, hvilket er en klar fordel. Det er en stor ulempe at reglerne ikke tager højde for virksomhedspant idet dette udelukker et meget stort antal virksomheder fra at nyde godt af rekonstruktionsinstituttet m) Rekonstruktionsafsnittet forbedrer ikke mulighederne, ofte tvært imod. Enten fordi der er behov for tilpasninger i medarbejderstaben eller fordi rekonstruktionsinstituttet simpelthen er for dyrt. n) Efter min opfattelse medfører den nye konkurslovgivning ingen forbedringer i forhold til de tidligere gældende regler. Ulempen ved rekonstruktion er, at man ikke som under den tidligere betalingsstandsning kan ophæve rekonstruktionen og fortsætte som hidtil. Ophør af en rekonstruktion medfører automatisk konkurs. o) Den forbedrer ikke, tværtimod bla pga virksomhedspant er rekontruktion ikke en mulighed 3. I forhold til den nye lovgivning, hvilke forandringer ser du gerne gennemført i en revideret lov? a) Mulighed for smidigere regler for små virksomheder. Med det nuværende system bliver en alt for stor del af likviditeten/friværdien brugt til tillidsmand og advokats honorar. 4

6 b) Fjerne tvangsakkordmuligheden for private, reelt gældssanering på 1. klasse, hvor man kan se urimelige ordninger, hvor en velvillig hovedkreditor (der måske ikke er helt reel) anvendes til at stemme ordninger igennem, hvor de øvrige simple kreditorer akkorderes til kr. 0. Måske indsætte minimumsakkorddividende for personer, hvor der ikke indgår en virksomhedsoverdragelse. c) Der er mange elementer. De vigtigste er nok, at skat skal kunne akkorderes direkte. Det er skævt, at skat ikke akkorderes. Videre er det skidt, at der ikke å gennemføres en drop down uden at det sker som en godkendt virksomhedsoverdragelse. Man burde kunne gøre det internt, således at det kun er salg til tredjemand, der kræver godkendelse. d) At der etableres en miniudgave af rekonstruktionsloven, således at denne som udgangspunkt blot sikrer, at der er en officiel skæringsdag, og at det fremadrettet accepteres, at der kan ske afvikling under rekonstruktionsbehandlingen. e) Reglerne skal åbnes op, så der er væsentlig større spillerum for parterne. f) a. Mulighed for bindende vurdering af fast ejendom. b. Nye afstemningsregler for virksomhedsoverdragelse i rekonstruktion. g) SVAR: Det er helt klart en kæmpe ulempe, at der ikke kan fordringsprøves under en rekonstruktion. Dette bør ændres h) ændring af det i pkt 2 anførte i) Jeg så gerne, at der kom mere fleksibilitet i forhold til tid og mere fokus på finansiering af løsninger. j) Genindført muligheden for at anmelde betalingsstandsning, samt i relation til værdifastsættelser, at få mulighed for at fastsætte værdien af faste ejendomme uden panthaveres tiltræden. k) Jeg ser gerne regler om fordringsprøvelse og reglerne om panthaveradministration overført til rekonstruktionsinstituttet. l) Håndtering af virksomhedspant. 5

7 m) Der bør indføres mulighed for at lave tilpasninger i medarbejderstaben (undtagelser til masseafskedigelsensloven og virksomhedsoverdragelseslovn), mulighed for at lade medarbejderkrav før dekret tilbage i boet (hos LG). Desuden bør det overvejes om det meget tunge og formalistiske system med skifteretsmøder, planer og forslag, der er oprettet med rekonstruktionerne ikke bør ændres igen. I realiteten udarbejder man ikke en rekonstruktionsplan, endsige -forslag, uden at have sikret sig tilstrækkelig opbakning fra de væsentligste kreditorer inden. n) At rekonstruktion kan ophæves uden automatisk konkurs At der indføres mulighed for foretagelse af fordringsprøvelse som i konkurs o) Ophævelse af virksomhedspant 4. Konkursloven giver mulighed for at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden. Er det noget, der bliver brugt i praksis, eller er det et rent teoretisk værktøj? a) Jeg har ikke anvendt det, men har hørt om enkelte sager, hvor det er anvendt, formentlig fordi tilliden til ledelse har været for lav, og fordi der var meget modsatrettede interesser hos kreditorerne, som derfor ønskede hver deres repræsentant i ledelsen (der var flere rekonstruktører). b) Har set 2 eksempler, 1. hvor rekonstruktøren rent faktisk overtog ledelsen og 1 begæring, hvor skyldner selv valgte at indgive rekonstruktionsbegæringen. c) Jeg har været rekonstruktør som ledelse. Det fungerer fint. d) Ja, men givetvis i begrænset omfang. Af mine rekonstruktioner har det kun været på tale i den sidste, hvor en del af bestyrelsen/ejerkredsen ikke ville makke ret. Truslen om rekonstruktørens overtagelse var måske en af årsagerne til, at man rettede ind. e) Mig bekendt anvendes det kun meget sjældent. Kender ingen konkrete eksempler. f) a. Jeg har brugt det i 2 tilfælde, men reglen virker efter min opfattelse i kraft af den blotte mulighed. 6

8 g) SVAR: Vi har brugt dette en enkelt gang, og kan absolut blive et nødvendigt værktøj at tage i brug. Det er dog ikke et værktøj, advokater gerne benytter sig af, da der nok frygtes noget for et potentielt ansvar. h) Det anvendes i praksis - særlig hvor der er modsætningsforhold mellem ledelse og rekonstruktøren i) Det er mit indtryk at mulighederne er en medvirkende faktor i forhold til disciplinering af ledelsen. j) Jeg tror mest på, at det er et teoretisk værktøj. k) Det bruges mig bekendt ikke. l) Jeg har ikke oplevet det anvendt i praksis endnu. m) Det er primært teoretisk, men jeg tror dog at vi her på kontoret har haft én sag, hvor vi har overtaget ledelsen - men det var også en "fjendtlig" rekonstruktion af en andelsboligforening, som gerne selv ville gå konkurs. n) Vi har på intet tidspunkt anvendt denne mulighed og jeg anser det for usandsynligt, at muligheden vil blive anvendt i praksis. o) Nej teoretisk 5. Ser du det som en væsentlig fordel at revisor nu har en lovreguleret rolle i rekonstruktionsprocessen? Er det en mærkbar hjælp for rekonstruktøren at denne kan trække på en regnskabskyndig tillidsmand? a) Det er godt på den måde at man ikke behøver forklare skyldner og kreditorer, hvorfor man har brug for regnskabskyndig bistand, og også godt at man ikke behøver diskutere, om man ikke kan anvende skyldners sædvanlige revisor, da denne nogle gange ikke er særlig objektiv, og måske heller ikke har lavet et særlig godt stykke arbejde. Dog synes jeg ovenstående er noget man som rekonstruktør bliver nød til at tage på sig, også selvom det ikke er lovreguleret. Man må være klar til at sige til skyldner/kreditorer, at hvis jeg skal hjælpe så har jeg brug for det og det, og det, og det kan jeg ikke bruge til noget. b) Ja og Ja c) Det føles ikke som en forskel i forhold til de gamle regler. 7

9 d) Jeg mener, det er forkert at anføre, at revisor har en lovreguleret rolle i rekonstruktionsprocessen. Det har han ikke. Derimod har den regnskabskyndige tillidsmand en lovreguleret rolle. Det er ikke revisor, der trækker på den regnskabskyndige tillidsmand. Det er den regnskabskyndige tillidsmand, der trækker på skyldnerens revisor. e) Nej. En ansvarlig rekonstruktør ville alligevel aldrig gennemføre en rekonstruktion uden en revisor på sidelinjen. Tilsynsrollen skaber et dilemma mellem rekonstruktør og tillidsmand, idet sidstnævnte i realiteten også vil virke aktivt i forbindelse med rekonstruktionen som revisorbistand til rekonstruktøren. Alternativt skal der indhentes yderligere revisionsmæssig bistand, hvilket igen vil gøre processen meget omkostningstung. f) a. Ubetinget ja. g) SVAR: Bestemmelserne om en regnskabskyndig tillidsmand er en klar fordel og det giver rekonstruktøren en sparring og sikkerhed i værdiansættelser og gennemgang af regnskabsmateriale. h) Nej i) Nej. Dette vil man gøre alligevel i relevant omfang. j) Samarbejdet med den sagkyndige tillidsmand har fungeret fint i mine tilfælde. k) Der er ikke nogen væsentlig forskel til tidligere - dog med den undtagelse, at tillidsmanden nu er helt uvildig, og ikke blot den samme revisor, som virksomheden tidligere benyttede. Dette styrker tilliden til materialet fra tillidsmanden. l) Ja og ja. m) Nej, egentlig ikke. Det kan være udemærket, at der er én der gennemgår kontrakter mv., men hvis revisoren ikke forholder sig kritisk til validiteten og værdien af de enkelte kontrakter er det i princippet spild. Jeg har fra den anden side set rekonstruktionsplaner, hvor aktiver/fordringer ukritisk er taget med til kurs 100 baseret på skyldneres oplysninger alene. n) Det er absolut en fordel at have en revisor inde over rekonstruktionen for så vidt angår det regnskabsmæssige. Om det er en fordel, at dette er lovreguleret, kan diskuteres. Under det tidligere betalingsstandsningsinstitut blev revisor anvendt i det omfang, denne bistand var nødvendig. 8

10 o) Nej 6. Konkursloven udspecificerer meget få opgaver specifikt til tillidsmanden. Hvordan sker fordelingen af opgaverne mellem rekonstruktøren og tillidsmanden i praksis? Udarbejdes der altid en rekonstruktørinstruks og en tillidsmandsinstruks eller benytter du nogle andre metoder? a) Jeg har ikke udarbejdet egentlige skriftlige instrukser, men har sørget for en god løbende dialog med tillidsmanden og så er der en del opgaver, man sparer omkring, herunder f.eks. konsekvenserne af rekonstruktionsplanen, hvor han f.eks. kan have imput omkring skattemæssige konsekvenser af planen. b) Aftalebaseret, jeg udarbejder ikke rekonstruktørinstruks og tillidsmandsinstruks, men benytter ad hoc aftale. c) Jeg har ikke udarbejdet instrukser. Kun arbejdet med folk, som vidste hvad de gjorde. d) Jeg er ikke helt enig med dig i, at konkursloven kun udspecificerer meget få opgaver specifikt til tillidsmanden. Se eksempelvis Insolvensret-Rekonstruktion, 2. udg., s. 248ff. Jeg udarbejder altid rekonstruktørinstruks. Det halter mere med tillidsmandsinstruksen. Indenfor landbrugserhvervet opereres stort set med samme økonomisystem, og her er det sædvanligt, at tillidsmanden får kig-adgang til regnskabssystemet. e) Det drøftes fra gang til gang. Benytter mig sjældent af en egentlig instruks, men derimod mere en konkret opgaveliste. Tillidsmandens eneste opgave er i realiteten at udtrykke sig om rekonstruktionen - ikke at arbejde som revisorbistand. Virkeligheden er nok at han gør netop dette, men så er vi tilbage ved ovennævnte dilemma. f) a. Jeg benytter ikke en formel instruks. b. Opgaverne fordeles på første møde og det er en fordel, hvis der arbejdes sammen med samme tillidsmænd/firma i flere sager, idet der så løbende sker en afstemning. Det giver ikke anledning til praktiske problemer. g) SVAR: I visse større rekonstruktioner kan det være en fordel at udarbejde instrukser og arbejdsfordelinger. Vi har imidlertid aldrig oplevet, at der har været problemer i grænsefladen og opgaverne aftales løbende og med fællesnævner, ligesom det afklares, hvilket forløb man forventer rekonstruktionen skal tage. 9

11 h) Ja der udarbejdes altid en instruks - i praksis er arbejdsopgaverne meget lig som under betalingsstandsningssystemet. dvs at det er rekonstruktøren der laver størstedelen af arbejdet i) Det har fungeret sådan i praksis, at rekonstruktøren delegerer arbejdet til tillidsmanden. Tillidsmandens betydning i praksis er begrænset. Tillidsmanden anvendes ofte alene til de opgaver lovgivningen foreskriver. Selskabets revisor anvendes også i et vist omfang. j) Vi taler om tingene. k) I praksis udarbejder tillidsmanden de balancer, som knytter sig til rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget - med tilhørende tillidsmandsredegørelse. Resten af arbejdet udføres af rekonstruktøren. l) I de rekonstruktioner jeg har været involveret i har jeg i samarbejde med tilllidsmanden aftalt arbejdsdelingen konkret og løbende i processen. m) Det er ofte mere uformaliseret, idet rekonstruktøren laver al arbejdet, herunder rekonstruktionsplanen, hvorefter tillidsmanden verificerer de økonomiske forhold mv. efter et besøg på virksomheden mv. n) Der udarbejdes ikke særskilte instrukter til tillidsmand og rekonstruktør. Efter min erfaring udgør tillidsmandens eneste opgave at udfærdige regnskabsmæssige balancer med deraf følgende regnskabsmæssige undersøgelser. o) Ja 7. Måske kunne du mere konkret nævne hvilke materialer tillidsmanden forbereder jf. 11 b stk. 2, 11 c stk. 2, 11 f stk. 1 og 13 b stk. 1? a) Jeg lader normalt tillidsmanden udarbejde alle talmæssige opstillinger og kommentarer til seneste regnskab, hvorefter jeg gennemgår og drøfter dem med ham og skyldner inden de sendes ud. Derudover sparer jeg med tillidsmanden omkring selve planens udarbejdelse gennemførlighed mv. Selve skrivelserne udarbejder jeg sædvanligvis selv, men vender dem med tillidsmand og skyldner inden de sendes ud. b) Statusoversigt, omstødelsesundersøgelser c) Tillidsmanden laver det materiale der er forudsat. 10

12 d) Her må du selv læse de anførte bestemmelser, men ellers kan du kigge i InsolvensretRekonstruktion, 2. udg., s. 248ff. e) Det er altid mig, der laver/forbereder materialet, men revisor kommer med input og læser det igennem, ligesom han udtaler sig om materialet. f) g) SVAR: tillidsmanden forbereder hele talsiden og hjælper med værdiansættelser, herunder udarbejdelse af salgsmateriale, især på talsiden. Tillidsmanden deltager også i forhandlinger både om virksomhedsoverdragelse og i særdeleshed ved akkord. Tillidsmanden udarbejder balancer og afdækker eventuelle omstødelige dispositioner ved en gennemgang af bogholderi og regnskab, normalt efter aftale med rekonstruktøren. h) Dette kan du se i forarbejderne. i) Det er nogenlunde dækkende, jf. punkt. 6. j) Formelt udfører han de opgaver, som han iht lovgivningen er sat til at varetage. I øvrigt taler vi nærmere om opgavefordelingen og herunder i relation til, hvorledes det fungerer bedst praktisk. k) l) Det nævnte materiale udarbejdes af rekonstruktøren men med input fra tillidsmanden f.s.v.a. de regnskabmæssige forhold. m) n) Tillidsmanden udfærdiger følgende: Opgørelse aktiver og passiver, jr. KL 11b Oplysning om skyldners regnskabsføring, jf. KL 11b Oplysning om skyldners balance, jf. KL 11C Oplysning i henhold til KL 11C, stk.2, nr. 3 Oplysning i henhold til KL 13b, stk. 1 nr. 2.a., nr. 3.a-b, nr. 3f, nr. 3h o) 11

13 8. Hvem udarbejder statusoversigterne og budgetter? Er det virksomheden selv, skyldnerens generalforsamlingsvalgte revisor eller den regnskabskyndige tillidsmand? a) I det omfang der overhovedet udarbejdes budgetter lader jeg tillidsmand udarbejde dem i samarbejde med skyldner selv. Hvis der med statusoversigt henvises til f.eks. 11 f så udarbejder jeg det og stemmer af med skyldner og tillidmand. b) Statusoversigter og budgetter: Den regnskabskyndige tillidsmand bistået af skyldneren c) Jeg har brugt både selskabet og tillidsmanden. d) Status, oversigter og budgetter udarbejdes som udgangspunkt af skyldneren med bistand fra skyldnerens revisor. Efter min opfattelse har den regnskabskyndige tillidsmand hverken ret eller pligt til at udarbejde disse. Den regnskabskyndige tillidsmand har en kontrolfunktion og udelukkende en kontrolfunktion og skal derfor ikke fedtes ind i daglige revisoropgaver. e) Det gør selskabets ledelse, og hvis der er penge til det, hans revisor. Jeg prøver ofte at få tillidsmanden til at se materialet igennem, da han qua sin regnskabsmæssige baggrund har mulighed for at komme med værdifulde input. f) a. Afhængigt af typen af virksomhed og størrelsen heraf er det næsten altid tillidsmanden der foranlediger udarbejdet disse i samarbejde med den valgte revisor. g) SVAR: Tillidsmanden hjælper med taldelen til statusoversigter. Rekonstruktøren har hovedansvaret. Virksomhedens egen revisor kan hjælpe med visse balancer forud for rekonstruktionen og aflæggelse af budgetter, om nødvendigt. h) Udkast laves af virksomheden - derefter ser tillidsmand og rekonstruktør på det. i) Skyldner udarbejder statusoversigterne og budgetter selv i samarbejder med rekonstruktøren og tillidsmanden. j) Skyldnerens revisor. Nu kan private tillige få en rekonstruktion gennemført, så der er ikke altid tale om generalforsamlingsvalgte revisorer. k) Tillidsmanden. 12

14 l) I de rekonstruktioner jeg har været involveret i er dette materiale blevet udarbejdet af rekonstruktøren og tillidsmanden i fællesskab men med tillidsmanden som "pennefører". m) Det er ofte mere uformaliseret, idet rekonstruktøren laver al arbejdet, herunder rekonstruktionsplanen, hvorefter tillidsmanden verificerer de økonomiske forhold mv. efter et besøg på virksomheden mv. n) Det gør tillidsmanden. o) rekonstruktør og revisor 9. Oplever du, som rekonstruktør, at skyldnerens revisor bliver benyttet i forbindelse med fremskaffelse af materialer, eller kommer alle relevante oplysninger, som du får, fra tillidsmanden? a) Både jeg selv og tillidsmanden har anmodet skyldners sædvanlige revisor om materiale og bistand til afgrænsede opgaver, men selve bearbejdningen, opstilling af balance mv. lader jeg den uafhængige tillidsmand udarbejde, da han alligevel vil skulle gennemgå det for at kunne skrive under på det. b) Ja, revisor bistår med materialefremskaffelse. c) Som ovenfor. d) Tillidsmanden har som udgangspunkt intet relevant materiale. Alt kommer fra skyldneren/skyldnerens revisor. Rekonstruktøren vil ofte få en del af dette materiale i bearbejdet og kommenteret form fra tillidsmanden. e) De vil altid komme fra selskabets ledelse/revisor. Tillidsmanden har i udgangspunktet kun det materiale han får via mig/ledelsen eller den GF-valgte revisor. f) a. Ja, i høj grad benyttes virksomhedens revisor som underleverandør til tillidsmanden. g) SVAR: Der kan sagtens findes tilfælde, hvor skyldnerens revisor kan bidrage med relevante oplysninger. Vi har i flere tilfælde i salgssituationen benyttet os af skyldnerens revisor. h) ja skyldner revisor benyttes som underleverandør. 13

15 i) Revisor bistår, da denne har en bedre kendskab. j) Det er ikke tillidsmandens opgave at fremkomme med materialer og oplysninger. Tillidsmanden kan begære materialer fremskaffet og så er det skyldner eller revisor eller rekonstruktør, som fremskaffer det. k) Alle relevante oplysninger, som tilgår rekonstruktøren kommer fra tillidsmanden, som undtagelsesvis anvender skyldnerens revisor i underentreprise og naturligvis økonomiafdelingen hos skyldner. l) I de to konkrete sager jeg har haft er alt materiale kommet fra tillidsmanden. m) Ofte fra virksomheden selv. n) Tillidsmanden indhenter oplysninger, herunder hos tidligere revisor. o) Ja 10. Ifølge loven har rekonstruktøren det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af rekonstruktionsprocessen. Så hvordan deler rekonstruktøren ansvaret med den regnskabskyndige tillidsmand i praksis? a) Det afhænger meget af situationen. Jeg føler jeg er den der skal drive processen og sætte tillidsmanden i gang med de forskellige opgaver, minde om frister mv. Men som nævnt ovenfor ser jeg det dog også som et fælles projekt, som begge parter og også skyldner selv må sparer om. b) Den regnskabskyndige tillidsmand inddrages i beslutningsprocessen, men rekonstruktøren træffer endelig beslutning om processen. c) I en åben dialog. d) Ansvarsfordelingen er bl.a. beskrevet i Insolvensret-Rekonstruktion s.248ff, og samme sted s 242ff, hvor rekonstruktørens pligter og arbejdsopgaver er beskrevet. e) Det er altid rekonstruktøren, som udfører det store arbejde og har ansvaret. Input fra tillidsmand på konkret opdrag og derefter udtalelser. f) 14

16 a. Det er rekonstruktøren, der påtager sig ansvaret og får tillidsmanden til at bidrage efter aftale med de økonomiske forhold i relation til balancer, budgetter mv. g) SVAR: Det er rekonstruktøren, der tilrettelægger processen og har det overordnede ansvar. De tillidsmænd vi har benyttet os af, har alle været gode til at gå ind i den besluttede proces og sparre og finde relevante informationer. h) se pkt 7 i) Det er primært rekonstruktørens ansvar. Tillidsmanden anvendes som underleverandør. j) Vi laver nogle interne aftaler og bekræfter dem skrifteligt bagefter. Sådan erindrer jeg det umiddelbart, at det foregår. k) Se under pkt. 6. l) Se svar 6 m) Jf. ovf. n) Tillidsmanden har ansvar for det af ham/hende udarbejdede regnskabsmateriale. o) Ikke problematisk aftales 11. Rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand skal ifølge konkursloven afgive to gennemførlighedserklæringer i fælleskab efter 11 c stk. 3 og 13 b stk. 1 nr. 3 litra h. Hvordan har det vist at fungere i praksis? Er de erklæringer afgivet i fællesskab eller er det revisor, der afgiver erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen? a) I praksis har det nok hovedsageligt været mig, der efter imput og drøftelse fra revisor har udarbejdet udkast og så har vi stemt det af så begge parter føler at de kan skrive under på det. b) Det er revisor, der afgiver erklæringen. c) Har prøvet begge dele. Jeg synes det fungerer bedst, når det er erklæringer efter erklæringsbekendtgørelsen. d) Revisorerne var nogen tid om at finde deres egne ben at stå på i relation til erklæringsbekendtgørelsen. Der kan i sagens natur uanset konkurslovens formulering ikke blive tale om fælleserklæringer, idet erklæringsbekendtgørelsen kun gælder for 15

17 godkendte revisorer. Jeg vælger den fremgangsmåde at lade den regnskabskyndige tillidsmand afgive sin erklæring efter erklæringsbekendtgørelsen, hvorefter jeg afgiver min erklæring, der i forskelligt omfang henviser til den erklæring, der er afgivet af den regnskabskyndige tillidsmand. Det, der i den forbindelse er interessant, er, hvad der konkret skrives i relation til advarende bemækrninger afgives af den regnskabskyndige tillidsmand og rekonstruktøren i fællesskab. e) Det bliver altid afstemt undervejs i processen, men tillidsmanden laver sin egen og vil naturligvis bemærke det, hvis han ikke vurderer, det er gennemførligt. f) a. Begge afgiver særskilt, men revisor erklærer efter bekendtgørelsen. g) SVAR: De første rekonstruktioner, vi har erfaring med, lå i umiddelbar forlængelse af lovens gennemførelse, og på det tidspunkt, erklærede vi os i fællesskab, dog således at revisor samtidig opfyldte sin omfattende erklæringspligt. I dag lader vi som regel tillidsmanden erklære sig særskilt i et bilag til rekonstruktionsforslaget. h) Det fungerer fint og ja mig bekendt afgiver revisor efter nævnte BKG, men det er meget omdiskuteret i teorien. i) Det er revisor. j) Erklæringerne er afgivet i fællesskab. k) Erklæringerne afgives selvstændigt af både tillidsmanden og rekonstruktøren - og der er ikke tale om, at alene tillidsmanden udfærdiger disse erklæringer. l) Det er erklæringer afgivet i fællesskab. m) De er afgivet i fællesskab i rekonstruktionsplanen/forslaget. n) I forbindelse med udarbejdelse af rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag afgiver rekonstruktør og tillidsmand hver sin erklæring. o) 16

18 Revisorerne 1. Hvor mange succesfulde rekonstruktioner har du deltaget i siden den nye konkurslov er trådt i kraft? Hvilken type rekonstruktioner var der flest af? (Tvangsakkord, virksomhedsoverdragelse eller en kombination heraf) a) Jeg har deltaget i 9 rekonstruktioner. 8 er succesfuldt (?) afsluttet med tvangsakkord, medens 1 stadig er i gang. b) Har medvirket ved en rekonstruktion hvor der var tale om tvangsakkord kombineret med moratorieordning. c) Jeg har deltaget i 2. Den ene endte i en konkurs hvorefter ejeren startede op i nyt regi og købte aktiviteten ud af konkursboet. Den anden fik gennemført en tvangsakkord og eksisterer stadig nu 2 år efter rekonstruktionen. d) Jeg har været med til at gennemføre én med tvangsakkord og er i gang med nr 2, hvor der har været møde med kreditorerne også tvangsakkord e) Jeg har været tillidsmand én gang og er nu i gang igen med to. Den første gik konkurs, og det gør de andre sikkert også. f) Jeg har kun deltaget i 1 rekonstruktion indenfor reglerne i KL g) 1 succesfuld gennemført ved tvansgakkord h) En i) 3 j) 3 af 3 mulige k) 1 l) Én igangværende, hvor typen bliver virksomhedsoverdragelse. m) Jeg har været med i 28 rekonstruktioner. Succesfulde var ca. halvdelen. Der var flest tvangsakkorder. Det er der ikke tvivl om. 17

19 n) 2 begge i form af tvangsakkord. Tiden må vise om de er succesfulde, men de er ihvertfald gennemført o) JEG HAR IKKE DELTAGET I REKONSTRUKTIONER OMFATTET AF DE NYE REGLER. JEH DOG HAFT RÅDGIVNING INDENOR OMRÅDET MED KRISERAMT VIRKSOMHED; MEN DET ER LØST UDEN FOR LOVENS OMRÅDE p) Jeg har endnu ikke deltaget i en rekonstruktion. q) Ingen r) Ingen. Kender ingen med virksomhedsoverdragelse. 2. Hvordan ser du at den nye konkurslovgivning forbedrer mulighederne for at virksomheder i nød kan blive videreført i stedet for at gå konkurs? Nævn også gerne de ulemper du måtte være stødt på i dit arbejde med rekonstruktion a) Mulighederne langt bedre i kraft af fjernelse af minimumsdividende og lempeligere afstemningsregler. Samtidig har man ved krav om hurtige rekonstruktionsplaner sikret en bedre sortering af skyldnerne. Skat og medarbejderforhold fungerer ikke hensigtsmæssigt. b) Giver mulighed for overdragelse af virksomhed med efterfølgende tvangsakkord. Ulemper - pengeinstitutterne er forbeholdne ved at anvende de nye regler. c) De kan få eftergivet en større del af gælden med de nugældende tvangsakkordregler, hvilket er en stor fordel. Virksomhedspant påvirker rekonstruktionsmulighederne negativt, idet alle aktiver som oftest er pantsat når virksomheden går i rekonstruktion, og så er det svært at skaffe frisk kapital, når alt er pantsat. d) I den første rekonstruktionssag blev forslaget fremlagt og vedtaget på en og samme skiftesamling, hvilket var lidt specielt. I den anden blev 1. kreditormøde afholdt for 14 dage siden og vi regner med at have afsluttet sagen inden en måned. Så hurtigheden er en vigtig faktor. Jo længere tid der går, jo større er chancerne for konkurs Jeg kan ikke sige, at jeg er stødt på ulemper. e) Jeg oplever loven som en klar forbedring, dog er det således at selskaber og personer under rekonstruktion typisk er så medtaget at de er svære at få I tale. De er bange for at der sker dem noget ondt fordi de i en periode op til rekonstruktionen har været meget presset. 18

20 f) Kravet om, at der skal ligge en plan indenfor 4 uger er en væsentlig fordel i forhold til at vurdere om virksomheden kan videreføres. Ligeledes er det et plus, at skyldner kan anmode om rekonstruktion. Desværre tror jeg at flere skyldnere ikke i tide får anmeldt en sådan, og så er der ikke frie midler tilbage. Problemer med virksomhedspant kan gøre, at det umuligt at lave en rekonstruktion, da der ikke er frie midler g) Fornuftige muligheder for virksomheder med sunde driftsaktiviteter. Der er i praksis fortsat mulighed for at offentlige myndigheder /Kammeradvokaten blokerer for en fornuftig gennemførsel. h) Muligheden for at man kan tvinge panthavere til at stille pantet til rådighed er en fordel. Garantistillelse overfor lønkrav skulle efter det til mig oplyste være blevet lempet (var ikke et issue i den rekonstruktion jeg har deltaget i) Ulempe er at et virksomhedspant kan risikere at blive udhulet under rekonstruktionen, hvorfor en panthaver i stedet kan foretrække konkurs. i) Det er nemmere at stemme en løsning igennem j) Den forbedre mulighederne, idet der ikke er nogen vej tilbage som der har været tidligere. k) Vi / advokaterne / bankerne har endnu ikke lært at bruge værktøjet endnu. Der er gode muligheder hvis det bliver anvendt korrekt, men det anvendes set fra min stol primært som et forstadie til konkurs (som det var tilfældet med det tidligere betalingstandsninsinstitut) l) +siden: God hastighed og bedre muligheder for at videreføre under rekonstruktionen - og gode værktøjer til at eliminere de krav, som alligevel ikke får dækning -siden: Tungt at arbejde med - men det bliver nemmere ved gentagelse m) Det som jeg ser, som værende fordele ved de nye regler, er at man har fået flere værktøjer. Nu kan man f.eks. lave en omstødelse ved rekonstruktion. Man kan også regulere aftaler, og man kan lave bindende værdiansættelse af aktiver. Så man her fået en større værktøjskasse. Og jeg ser de stramme tidsfristen, som en meget væsentlig ting. Hvis man skal redde virksomheden, skal det gå hurtigt Ulempen er at du ikke kan foretage bindende værdiansættelse af fast ejendom. Vi har rigtig mange problemer med ejendomme, der er overbelånt. Mange panthavere har stadigvæk et 19