CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE

Transkript

1 MARY LAW SUE BAPTISTE ANNE CARSWELL MARY ANN McCOLL HELENE POLATAJKO NANCY POLL CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE Oversat af Ane Andersen Ulla Ross Jytte Tjørnov Eva Wæhrens 2000 Revideret af Anette Enemark Larsen 2007

2 CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE THIRD EDITION Mary Law, Ph.D., OT(C) Sue Baptiste, M.H.Sc., OT(C) Anne Carswell, Ph.D., OT(C) Mary Ann McColl, Ph.D., OT(C) Helene Polatajko, Ph.D., OT(C) Nancy Poll, M.Sc., OT(C)

3 forord Forord (revideret version af 3. udgave) Canadisk ergoterapi er under stadig udvikling og forandring, forårsaget af et imponerende samarbejde mellem forskere og ergoterapeuter fra praksis på tværs af Canadas mange regioner og delstater. Den syvende juli 2007 udkom Enabling Occupation II, også denne udgave er fremkommet i kraft af et samarbejde mellem de primære forfattere og redaktører, Elisabeth Townsend og Helene Polatajko, over 60 deltagende medforfattere fra hele Canada og den canadiske fagforening for ergoterapeuter (CAOT). Et rådgivende panel på 11 personer, repræsenterende alle canadiske delstater, har desuden fungeret som sparringspartnere for det samlede arbejde. Her i Danmark har vi taget de canadiske modeller til os, og de bruges landet over. Dette kommer specielt til udtryk ved den stigende brug af undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure, hvis tredje udgave er oversat til dansk og udgivet af Ergoterapeutforeningen i COPM baseres på og er udviklet i den canadiske ånd. Adskillige undersøgelser både herhjemme og i udlandet har vist, at forudsætningen for at bruge redskabet validt er et indgående kendskab til de canadiske ergoterapi-modeller, herunder forståelse for den klient-centrerede tilgang. Derfor anbefales brugere af COPM at tilegne sig denne forståelse via litteraturen, kursusforløb eller lignende. I foråret 2005 udkom fjerde udgave af COPM manualen i Canada. Denne udgave adskiller sig primært fra tredje udgave ved at være opdateret og have indarbejdet viden fra de sidste syv års forskning og publiceret litteratur om COPM redskabets psykometriske forhold altså vedrørende redskabets validitet, reliabilitet og anvendelighed samt ved tilføjelse af flere case-eksempler. Der er således hverken ændret på redskabets udformning, anvendelse eller fokus, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er skønnet nødvendigt at oversætte fjerde udgave af COPM manualen til dansk. Resultaterne vedrørende udviklingen af COPM er publiceret i en artikel i Canadian Journal of Occupational Therapy: Caswell, A., McColl, M.A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko, H. & Pollock, N. (2004). The Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature review, nr. 71/4, s , som særligt interesserede henvises til. Denne udgave af den danske COPM manual er således oversættelsen af tredje udgave af COPM manualen, hvor få afgørende forskelle mellem 3. og 4. udgave fremgår i kursiv. Vi har desuden tilføjet tre noter i forhold til dansk praksis. Disse er også i kursiv og markeret med et Bearbejdningen er foretaget af Anette Enemark Larsen, MScOT. God fornøjelse! Gunner Gamborg Landsformand Ergoterapeutforeningen, december 2007 Grafisk design: Inge-Lise Hartz Materialet er revideret efter aftale med Canadian Association af Occupational Therapists. 3

4 forord Forord (3. udgave) Kvalitetssikring af de offentlige ydelser er et af Sundhedsplanlægningens 3 bud og meget vigtig for Sundhedsvæsenet og dets brugere. Der er derfor i dag et politisk krav om, at sundhedspersonalet skal udføre kvalitetssikring. Kvalitetssikring er med til at udbygge fagidentiteten, synliggør ergoterapifaget og dokumenterer nytteværdien af ergoterapi, samt højner det faglige niveau og sikrer en optimal patientbehandling. De metoder ergoterapeuter anvender til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter er primært metoder udviklet på ergoterapeuternes egen arbejdsplads, praksisbeskrivelser og referenceprogrammer. Ergoterapeuter anvender i dag mange undersøgelsesredskaber, men når det handler om at dokumentere faget er det helt nødvendigt at vi anvender standardiserede redskaber og metoder og ikke tror at vi fremmer dokumentation ved at forbedre lidt hist og her. Danske ergoterapeuters ører var derfor store, da vi på WFOT s verdenskongres i Montreal, Canada i foråret 1998 hørte om the Model of Occupational Performance og det tilhørende redskab Canadian Occupational Performance Measure. Mange ergoterapeuter har siden da interesseret sig for dette undersøgelsesredskab i både teori og praksis. Det har fundet vej til undervisningen på ergoterapeutskolerne og i praksis er undersøgelsesværktøjerne taget i brug flere steder (læs herom i ERGOTERAPEUTEN nr. 15/2000, temanummer om COPM). Ergoterapeutforeningen satte derfor en gruppe meget ihærdige ergoterapeuter i gang med at oversætte det canadiske materiale til brug for ergoterapeuter i praksis. Det er derfor med stor glæde at Ergoterapeutforeningen her kan præsentere den færdige danske udgave af redskabet the Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som består af en manual (i 3. udgave) og et skema (i 2. udgave) og 3 undersøgelseskort. Da manualen blev ændret til 3. udgave blev skemaet ikke ændret, hvorfor det foreligger i 2. udgave. Udviklingen af et redskab er en fortløbende proces og redskabets canadiske forfattere fortsætter med at udforske COPM og opfordrer også andre til det samme, så der vil sikkert komme flere udgaver til. For at gøre udtrykkene mere præcise og for at lette kommunikationen ergoterapeuter imellem, også internationalt har arbejdsgruppen bevidst valgt at bibeholde engelske udtryk i rigt omfang. God fornøjelse! Tina Voltelen Landsformand Ergoterapeutforeningen, september 2000 Grafisk design: Inge-Lise Hartz Materialet er oversat til dansk efter aftale med Canadian Association af Occupational Therapists. 4

5 indhold Indholdsfortegnelse 6 Introduktion 7 Definition af Occupational Performance 9 COPM historisk set. 10 Karakteristiske træk ved COPM 11 Udviklingen af COPM 11 Kommentarer og spørgsmål fra ergoterapeuter 12 Interviewet 12 Undersøgelsesredskabets konstruktion 12 Scoring i COPM 12 Tidspunkt for COPM-vurdering 13 Respondenterne. 13 Undersøgelsesprocessen 13 Udviklingen af anden og tredje udgave 14 Undersøgelsesskemaet 14 COPM-manuale 15 COPM s reliabilitet og validitet 15 Validering af COPM 15 Deskriptiv information om COPM-scores 16 Anvendelighed 18 Reliabilitet 18 Validitet 19 Responsivitet 21 Anvendelse og scoring 22 COPM processen 22 COPM-skemaets for- og bagside 23 COPM Trin 1: Problemafklaring 26 COPM Trin 2: Vurdering af vigtighed 27 COPM Trin 3: Scoring 29 COPM Trin 4: Revurdering 30 Anvendelse af COPM - eksempler 35 Appendix 5

6 introduktion Introduktion Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er et individualiseret redskab der kan opfange ændringer i en klients egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse over tid. Det er meningen at COPM skal anvendes til resultatmåling og som sådan skal det anvendes ved starten af den ergoterapeutiske intervention og igen med passende intervaller, som det besluttes af klienten og ergoterapeuten. COPM anvendes til: at identificere problemområder indenfor aktivitetsudførelse at vurdere hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter at vurdere udførelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder, og at måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudførelse i løbet af ergoterapi-interventionen. COPM er designet til at måle klientens egen opfattelse af aktivitetsudførelse og er gældende for klienter med forskellige former for funktionsnedsættelse uanset ud viklingsniveau eller alder. 6

7 definition af occupational performance Definition af Occupational Performance COPM er baseret på den definition af Occupational Perfor mance som udtrykkes i Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT, 1997) og tidligere i, Occupational Therapy Guidelines for Client-Centred Practice (CAOT, 1991). I disse skrifter skitseres der ergoterapimodeller- og processer som kan anvendes til implementering. Den nyeste model omtales som Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) (se figur 1) Denne model bruges til at illustrere, at Occupational Performance er resultatet af interaktion mellem personen, omgivelserne og de daglige aktiviteter. Mennesket forstås som indeholdende fysiske, affektive og kognitive funktioner med det åndelige, tilværelsens essentielle kerne, som det centrale element. Omgivelserne omfatter fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle elementer; og de daglige aktiviteter klassificeres i kategorierne egen omsorg, arbejde og fritid. Egen omsorg inkluderer personlig pleje, funktionel mobilitet og det at klare sig som forbruger og samfundsborger (community management). Arbejde inkluderer lønnet/ulønnet arbejde, husarbejde, leg/skole/uddannelse. Fritid inkluderer stille, fysisk krævende og sociale aktiviteter. Det særlige ved ergoterapi er, at der fokuseres på udførelse af daglige aktiviteter. Kernen i aktivitetsudførelse antages at ligge i en integreret og afbalanceret tilgang til de tre aktivitetsområder egen omsorg, arbejde og fritid. Selvom man mener, at det er væsentligt at være opmærksom på grundlæggende færdigheder i fysiske, affektive og kog nitive funktioner i ergoterapi, så understøtter snarere end definerer disse funktioner aktivitetsudførel-se. Som sådan udgør de derfor ikke et fokus i COPM. I Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT,1997) lægges der vægt på en klientcentre-ret tilgang i definitionen af aktivitetsudførelse, dvs. det defineres af hvert enkelt individ og baseres i højere grad på hans eller hendes egne erfaringer snarere end på objektive observationer. Aktivitetsudførelse defineres af den enkelte ikke kun i for-hold til evnen til at udføre forskellige daglige aktiviteter men også i forhold til hans eller hendes tilfredshed med udførelsen. Figure 1: Canadian Model of Occupational Performance Institutionelle Kulturelle Omgivelserne Fysisk Egen-omsorg Affektive Det åndelige Arbejde Sociale Aktiviteter Kognitive Fysisk Fritid Mennesket Reproduced from Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective, CAOT

8 definition af occupational performance Tabel 1 Model of Occupational Performance 1. Aktivitetsudførelse er et oplevet fænomen snarere end et observeret fænomen. Karakteristika ved COPM 1. a) I COPM anmodes klienten om at fortælle om udførelsen af vigtige daglige aktiviteter. Man søger ikke at efterprøve eller verificere klientens udsagn. b) Klienten identificerer sine problemer med udførelsen af vigtige daglige aktiviterer. c) Klienterne vurderer problemerne efter vigtighed. d) Klienterne vurderer selv deres funktionsniveau i COPM. 2. Aktivitetsudførelse påvirkes af roller, kognitive, affektive og fysiske funktioner og af livsforholdene. 3. Aktivitetsudførelse er karakteristisk for mennesker uanset alder, køn eller handicap. 4. Aktivitetsudførelse inkluderer både selve udførelsen og tilfredsheden med udførelsen. 2. Ved at anvende COPM identificerer klienten et problem, fordi der er uopfyldte rolleforventninger, eller fordi der er krav fra omgivelserne, der hindrer en succesfuld fuldførelse af aktiviteter. 3. COPM kan anvendes med alle klienter selvom metoden måske skal tilpasses visse klienter. 4. COPM resulterer i 2 typer selvrapporteringsscores: Udførelse og tilfredshed. Tabel 1 demonstrerer hvordan karakteristiske træk i Canadian Model of Occupational Performance modsvares af karakteristiske træk i COPM. Med henblik på en dybtgående diskussion af begreber og antagelser i CMOP, af klientcentreret praksis og af grundlæggende ergoterapeutiske værdier, henvises der til Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT, 1997, side 31-51). 8

9 COPM historisk set COPM historisk set I 1980 udpegede The Department of National Health and Welfare og the Canadian Association of Occupational Therapists (DNHW & CAOT) en arbejdsgruppe, som skulle udvikle retningslinjer for kvalitetssikring af ergoterapipraksis i Canada. Ikke blot fuldførte arbejdsgruppen denne opgave men påtog sig også en række opgaver af begrebsmæssig art, herunder udvikling af the Model of Occupational Performance, definition af mange generelle termer i ergoterapi og udvikling af retningslinjer for ergoterapi i praksis. Arbejdsgruppens arbejde resulterede i tre publikationer Guidelines for the Client-centred Practice of Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1983) Intervention Guidelines for the Client-centred practice of Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1986) Toward Outcome Measures in Occupational Therapy (DNHW & CAOT, 1987) Disse tre udgivelser er senere blevet publiceret samlet under titlen Occupational Therapy Guidelines for Client-centred Practice (CAOT, 1991). I den sidste af de tre publikationer blev det anbefalet, at der skulle udvikles et undersøgelsesredskab eller et sæt undersøgelsesredskaber specielt for ergoterapi (DNHW & CAOT, 1987, p. 39). Arbejdsgruppen anbefalede endvidere, at redskabet skulle testes for, til hvilken grad det indfangede de vigtige ydelser, ergoterapi bidrager med (p. 39). I september 1988 tildelte the National Health Research Development Program og the Canadian Occupational Therapy Foundation i fællesskab fondsmidler til udviklingen af et redskab til effektmåling af aktivitetsudførelse (occupational performance). 9

10 karakteristiske træk ved COPM Karakteristiske træk ved COPM Canadian Occupational Performance Measure: er baseret på en ergoterapimodel; måler primært de tre aktivitetsområder egen omsorg, arbejde og fritid; opfatter de kognitive, fysiske og affektive funktioner som nødvendige delkomponenter i aktivitetsudførelse; inkorporerer klientens roller og rolleforventninger; tager aktiviteternes betydning for klienten i betragtning; måler de problemer, klienten har identificeret; inkorporerer revurdering af de identificerede problemområder; har fokus på klientens egne omgivelser og sikrer dermed, at problemerne er relevante for klienten; tager klientens tilfredshed med nuværende udførelse i betragtning; engagerer klienten fra første dag med ergoterapi ; øger klientens involvering i den terapeutiske proces; kan anvendes med alle aldersgrupper; kan anvendes med alle handicapgrupper; understøtter den opfattelse, at klienter er ansvarlige for egen helbredstilstand og den terapeutiske proces; giver mulighed for, at klienten og terapeuten kan identificere og tage sig af alle slags temaer igennem hele livet; giver mulighed for anvendelse af betydningsfulde opgaver og aktiviteter; giver mulighed for, at personer fra klientens sociale miljø kan udtale sig på klientens vegne, hvis vedkommende ikke kan selv; 10

11 udviklingen af COPM Udviklingen af COPM I dokumentet Toward Outcome Measures in Occupational Therapy fra 1987 blev der anført et antal kriterier, som et redskab, der kunne måle effekten af aktivitetsudfø relse (occupational performance), skulle opfylde. Redskabet skulle: 1. baseres på the Model of Occupational Performance; 2. først og fremmest fokusere på at måle udførelse af egen omsorg, arbejde og fritid; 3. sekundært fokusere på at måle delelementer (fysiske, psykiske, sociokulturelle og åndelige), og kun når disse betyder noget for de daglige aktiviteter; 4. tage klientens omgivelser, alder, roller og motivation i betragtning; 5. være sensitivt overfor at opfange de forandringer, som er relevante for formålet med ergoterapi indenfor udvikling, optræning, vedligeholdelse og forebyggelse; 6. ikke være diagnosespecifikt; 7. kunne anvendes helt eller delvist; 8. være afprøvet for reliabilitet, responsivitet og validitet; 9. være brugervenligt med hensyn til skemaform, anvendelse, tidsforbrug, nemt at score og acceptabelt for klienter; 10. være med numerisk score; For at udfærdige en liste over aktuelt redskab til resultatmåling lavede forfatterne litteratursøgning og udspurgte kolleger fra praksis og uddannelse med disse kriterier in mente. Der blev i alt identificeret 136 redskaber. Allerførst blev disse redskaber kritisk gennemgået i forhold til kriterierne (1) og (2). På dette tidspunkt blev alle med undtagelse af 54 redskaber elimineret, fordi det i højere grad var de fysiske, psykiske, åndelige eller sociokulturelle delelementer end aktivitetsområderne egen omsorg, arbejde og fritid, som blev evalueret. De resterende 54 redskaber gik videre til næste trin i den kritiske gennemgang, hvor de resterende kriterier fra nummer (3) til (10) blev medtaget. Yderligere 15 redskaber blev elimineret på dette tidspunkt, da de ikke var publiceret og tilgængelige. I alt blev 39 redskaber gransket. Nogle af disse redskaber var kun baseret på ergoterapeutens vurdering af klientens udførelse af aktiviteter med kun lidt vægt på rolleforventninger, det omgivende miljø, eller hvor vigtig aktiviteten eller færdigheden var for klienten. Andre redskaber fokuserede specifikt på rolleforventninger, men inkluderede ikke aktivitetsområderne. Selv om ingen af redskaberne imødekom alle de 10 ovenfor nævnte kriterier, bød otte af dem på interessante måder at gribe undersøgelse af aktivitetsudførelse an. (Der er en mere detaljeret redegørelse for granskningen i Pollock, Baptiste, Law, McColl, Opzoomer, Polatajko, 1990). På trods af, at undersøgelsesgruppen havde intentioner om at tilpasse eller modificere et eksisterende redskab frem for at udvikle et nyt, blev det klart, at ingen af de tilgængelige redskaber imødekom alle kriterier. Man påbegyndte derfor arbejdet med at udvikle et redskab, som var i overensstemmelse med definitionen på occupational performance angivet i Occupational Therapy Guidelines for Client-centred Practice, og som inkorporerede de 10 kriterier for resultatmåling. Resultatet blev the Canadian Occupational Performance Measure (COPM). Udviklingen af et redskab til resultatmåling er en fortløbende proces, som ofte foregår over mange år. Indtil dato er COPM blevet testet med over 500 klienter på tværs af Canada og rundt omkring i verden. Denne tredje udgave af COPM manualen rapporterer undersøgelsesresultater af redskabets reliabilitet, validitet og anvendelighed i praksis. Redskabets forfattere fortsætter med at udforske COPM og opfordrer også andre hertil. Kommentarer og spørgsmål fra ergoterapeuter Kommentarer og spørgsmål, formuleret af de ergoterapeuter, som deltog i pilot undersøgelsen, har givet værdifuld indsigt i den terapeutiske anvendelse af COPM. Disse kommentarer dækker en række forskellige emner, inklusiv skemaform, 11

12 udviklingen af COPM standardisering, scoring, undersøg elsens timing, anvendelighed og undersøgelsesprocessen. Interviewet Et tema, som blev fremhævet af mange deltagere, var behovet for at udvikle en velegnet interviewstil, som var bekvem for ergoterapeuten og klienten, og som var effektiv med hensyn til at lokke informationer om aktivitetsproblematikker frem. Det, som virkede bedst, var - i løbet af samtalen med klienten - at få identificeret de aktiviteter, klienten har brug for eller ønsker at lave i sin dagligdag, men som vedkommende ikke gør eller ikke gør tilfredsstillende. Dette lykkedes ofte ved at tale med klienterne om typiske daglige rutiner. Nogle ergoterapeuter nævnte, at de følte, at klienter kunne have svært ved selv at skulle identificere aktivitetsproblemer. Enhver har sin måde at interviewe klienter på, og COPM skal ikke gribe forstyrrende ind heri. Men hvis praksis skal være klientcentreret, har klienterne brug for at blive gjort bekendt med, hvad der forstås ved aktivitetsudførelse, sådan at de kan samarbejde med ergoterapeuten om at udpege problemerne. Det er ikke nødvendigt at klienten identificerer problemer indenfor alle aktivitetsområder. Men det er vigtigt at gennemgå ethvert område for at være sikker på, at alle aktivitetsproblemer er blevet identificeret. Undersøgelsesredskabets konstruktion Fra pilotundersøgelsen dukkede der det spørgsmål op, om COPM er et standardiseret instrument. Det er standardiseret på den måde, at der er specifikke instruktioner og fremgangsmåder for, hvordan man skal udføre testen og score. Men da klienten skal sammenlignes med sig selv over tid, individualiseres udførelsen. COPM blev konstrueret til at kunne passe til en klients individuelle behov, ved at der er indbygget en vis fleksibilitet. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om et normbestemt måleredskab. COPM er ikke normbaseret i sit design, fordi begrebet occupational performance indebærer, at aktivitetsudførelse afgøres individuelt. Scoring i COPM Spørgsmål med hensyn til at score i COPM inkluderede, hvad man skulle anvende scores om betydning til, selve scoreproceduren, og hvad de forskellige scores betød. Formålet med at vurdere betydning er at få identificeret de problemer, der skal gøres noget ved. I forbindelse med selve udfyldelsen af skemaet vælger klienten op til fem problemer, som er de mest presserende. Disse er ofte de problemer, som er vurderet højest i betydning. Der blev ofte stillet spørgsmål til, hvordan scores for udførelse og tilfredshed skulle forstås. COPM er konstrueret med henblik på at evaluere forandring i klienters egen opfattelse af deres udførelse af de identificerede aktiviteter og tilfredsheden hermed. Derfor er en forandring i scores mellem vurdering og revurdering det, som er vigtigt for behandlingen. Mens de numeriske scores ved den første undersøgelse ikke i sig selv giver nogen mening, så vil samtalen med klienterne uden tvivl være retningsgivende for hvilke områder, der først og fremmest skal tages fat på. Tidspunkt for COPM-vurdering En del af ergoterapeuterne spurgte, på hvilket tidspunkt, det var mest velegnet at lave COPM vurderingen sammen med en klient. Det foreslås, at ergoterapeuten beslutter, hvornår COPM skal anvendes på baggrund af den terapeutiske vurdering af klientens evne til at kunne forstå processen og identificere aktivitetsproblematikker. Mange synes, at det er mest brugbart at anvende COPM som en indledende undersøgelse. 12

13 udviklingen af COPM Respondenterne Der er muligvis nogle klienter med kognitive funktionsforstyrrelser, som COPM ikke er velegnet til. I sådanne tilfælde kan familiemedlemmer eller omsorgspersoner fungere som respondenter og kan identificere problemer, som tager både klientens behov og deres egne ønsker i betragtning. En sådan situation henleder op mærksomheden på spørgsmålet om, hvem der er klient i en given terapeutisk sammenhæng. Traditionelt har man betragtet klienten som værende den person, der har den bestemte diagnose eller tilstand. Men når vi tænker på skiftet fra et rent medicinsk orienteret per spektiv til, at der i dag fokuseres på funktionsmæssige temaer eller problemer, er det i overensstemmelse hermed at definere klienten som den person eller det system, der har identificeret problemet. Der er brug for at belyse dette spørgsmål yderligere, men der er litteratur, som anfører, at familiemedlemmer/omsorgspersoner er relevante respondenter for klienter med funktionsproblemer (Carswell-Opzoomer, 1990; Krenz, Larson, Buchner & Canfield, 1988; Suissa, Shenker & Spitzer, 1984). I nogle tilfælde er klienter blevet interviewet sammen med deres forældre eller omsorgspersoner. De har fortalt, at denne proces var en stor hjælp med henblik på at få kendskab til hinandens prioriteter og diskutere de forskelle, som ofte dukkede op. Undersøgelsesprocessen Særligt interessant var kommentarerne fra klienterne om, hvordan det var at udfylde COPM redskabet sammen med deres ergoterapeuter. Nogle klienter oplyste, at de i starten fandt det vanskeligt at beslutte sig for bestemte aktivitetsområder, fordi de ikke var vant til at skulle identificere de problemer, der skulle gøres noget ved. Det var også vanskeligt for nogle klienter at diskutere problemer, som de oplevede overvældende i de tidlige faser af en funktionsnedsættelse. Det var en kommentar fra mange klienter, at de syntes godt om processen med at skulle prioritere; de fandt det udfordrende. At bruge dette redskab sammen med deres ergoterapeuter hjalp dem ikke blot til at kunne definere aktivitetsproblemer men også til at blive helt klar over, hvad der var formålet med ergoterapi. Nogle klienter fandt det vanskeligt med COPM, fordi de forventede, at ergoterapeuten, eksperten, skulle kunne identificere de problemer, der krævede intervention. Det var en kommentar fra mange ergoterapeuter, at COPM strukturerede den indledende undersøgelse af aktivitetsområderne på en brugbar måde, og hjalp dem til at implementere klientcentreret praksis. Ved hjælp af denne form for undersøgelse blev det tydeligt, hvad det var, klienten reelt prioriterede, hvilket ofte var forskelligt fra de idéer, ergoterapeuterne havde i første om gang. At klienterne blev præsenteret for aktivitetsområderne i forbindelse med COPM undersøgelsen, forstærkede faktisk, at det blev dem selv, som identificerede problemerne, og fik dem til at tænke på temaer, som de ikke tidligere havde overvejet. Det var tydeligt, at nogle ergoterapeuter var dårlig tilpas, ved at det var klienten, som først og fremmest skulle identificere de problemer, der skulle gøres noget ved. Men i en klientcentreret tilgang er det klienterne, der skal identificere de problemer, der er gældende for dem, og hvilke problemer, der er de vigtigste. Ergoterapeuten har forudsætningerne for at vide, hvordan klientens problemer kan gribes an. Mange klienter, som ikke var vant til denne tilgang i forbindelse med rehabilitering, fandt det givende at få mulighed for at være samarbejdspartnere i deres egen rehabilitering. Udviklingen af anden og tredje udgave I forbindelse med at udarbejde den anden og tredje udgave af COPM manualen og undersøgelsesskemaet har der været anvendt resultater fra litteraturstudier så vel som fra COPM brugerundersøgelsen. Tidligere brugere af manualen gøres opmærksom på følgende ændringer og tilføjelser til den første udgave af COPM (Law et al.,1991). 13

14 udviklingen af COPM Undersøgelsesskemaet De følgende ændringer af skemaet blev lavet til 2. udgave. Skemaet blev ikke ændret til 3. udgave. COPM skemaet er blevet omgrupperet, sådan at det åbnes som dobbeltark. Der er plads i venstre margin til huller. WHO s handicap klassifikation (WHO, 1980) er blevet fjernet fra skemaets første side. Det blev fjernet, fordi det ikke blev anvendt på reliabel måde. Nogle ergoterapeuter har anvendt denne del af skemaet til at opfordre klienterne til at diskutere deres funktionsnedsættelse og dens indvirkning på, hvordan hverdagen fungerede (Healey & Greenberg, 1993). Vi opfordrer til at fortsætte med at gøre dette, da det kan støtte COPM interviewet. Bagsiden af COPM skemaet kan bruges til at gøre notater om disse informationer. Instruktionen til trin 1 er ikke længere i form af interviewspørgsmål. Dermed understreges COPM interviewets karakter af at være en samtale. Scoringen er blevet forenklet ved at fjerne, at scores for udførelse og tilfredshed skulle multipliceres med scores for betydning. Vores forskning har indiceret, at scores er sammenlignelige uden dette ekstra trin. Scores for udførelse og tilfredshed rangerer nu fra 1 til 10. Trin 5 er blevet fjernet. At opfordre til follow-up gælder ergoterapi i det hele taget og er ikke specielt i forbindelse med COPM processen. COPM manualen I den tredje udgave er der blevet tilføjet information om the Canadian Model of Occupational Performance og the Occupational Performance Process (CAOT, 1997). Både i den anden og tredje udgave er der tilføjet mere information om udviklingen af COPM gennem de senere år, inklusiv resultater fra pilotstudier og fra studier, hvor man anvendte kvalitative metoder til at afprøve anvendelsen af COPM i praksis. I anden og tredje udgave er der blevet tilføjet forskningsresultater med hensyn til reliabiliteten og validiteten i COPM. I afsnittet om COPM processen er der blevet indføjet en række spørgsmål om, hvordan man anvender COPM og scorer. Fire ergoterapeuter i Canada, som anvender COPM som en fast del af deres praksis, har stillet eksempler på, hvordan COPM anvendes indenfor forskellige praksisområder, til rådighed. 14

15 COPM s reliabilitet og validitet COPM s reliabilitet og validitet Note: I fjerde udgave af COPM manualen er dette afsnit ændret. Ændringer referer primært til denne artikel publiceret i Canadian Journal of Occupational Therapy: Caswell, A., McColl, M.A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko, H. & Pollock, N. (2004). The Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature review, nr. 71/4, s , som særligt interesserede henvises til. Validering af the Canadian Occupational Performance Measure Arbejdet med at validere COPM er forløbet i 3 faser. Den første fase bestod i en indledende pilottestning i kommuner over hele Canada (n=49). Formålet med denne fase var at færdiggøre ordvalg og format, og at identificere problemstillinger i forbindelse med anvendelse af COPM metodemæssigt og i den ergoterapeutiske praksis. Den anden fase, en mere formel og intensiv pilottestning, involverede 256 klienter og 219 ergoterapeuter fra 55 arbejdspladser, tilfældigt udvalgt blandt medlemmer af the Canadian Association of Occupational Therapists. Denne fase fokuserede på indsamling af detaljerede informationer om COPM s anvendelighed og scoring. Den tredje fase var forbundet med iværksættelse af en række undersøgelser, gennemført af forfatterne til COPM og af andre forskere, for at fastslå COPM s validitet, reliabilitet, anvendelighed og responsivitet. Resultaterne fra alle tre faser rapporteres her under overskrifterne: Deskriptiv information, Anvendelighed, Reliabilitet, Validitet og Responsivitet. Deskriptiv information om COPM score COPM er et standardiseret redskab, idet der er specifikke instruktioner og metoder for hvordan testen anvendes og scores. Den blev designet som et redskab til resultatmåling, baseret på et semi-struktureret interview og en struktureret scoringsmetode, for at opfange klientens opfattelse af ændringer i aktivitetsudførelsen over tid. Da COPM scorene afhænger af hvilke problemer den enkelte klient har identificeret, er det svært at sammenligne og fortolke scorer for grupper af individer. Ændring i den enkelte klients scorer fra første vurdering til revurdering er langt mere betydningsfulde: det vil sige scorer fra revurdering minus scorer fra indledende vurdering. COPM er ikke et normbaseret redskab. Det blev ikke designet til at måle afvigelse i aktivitetsudførelse udfra en empiri-baseret norm. Faktisk eksisterer en sådan norm ikke, og selv hvis den gjorde, ville det være i uoverensstemmelse med det teoretiske grundlag for COPM at anvende befolknings-baserede standarder for aktivitetsudførelse. I det teoretiske grundlag, som redskabet er udviklet på baggrund af, beskrives aktivitetsudførelse som en individuel subjektiv oplevelse. Gennem omfattende anvendelse og testning kan vi nu begynde at spore mønstre i besvarelserne af COPM. I et sample, et datasæt baseret på 256 klienter fra valideringsprocessens anden fase, blev der i alt identificeret aktivitetsproblemer. Middeltallet for antallet af problemer for hver enkelt klient var 4, med en spændvidde fra 1 5. McColl et coll. (1997) fandt et tilsvarende mønster. I et sample bestående af 61 hjemmeboende klienter blev der identificeret 261 problemer, hvilket gav et gennemsnit på 4,3 pr. klient. Af de aktivitetsproblemer, som blev identificeret i pilot-undersøgelsen (Law et al., 1994) blev 588 (54.2%) klassificeret af klienten som egen omsorg, 278 (25.6%) som arbejde og 218 (20.1%) som fritid. McColl et coll. (1997) fandt tilsvarende fordeling af aktivitetsproblemer: 45,6% egen omsorg; 23,0 % arbejde og 31,4% fritid. COPM processen ser således ud til at iden- 15

16 COPM s reliabilitet og validitet tificere ak tivitetsproblemer på tværs af alle aktivitetsområderne. Anvendelighed En række forskere har undersøgt ergoterapeuters og klienters opfattelse af COPM s anvendelighed. I forbindelse med pilotundersøgelsen i fase 2, angav 32 af de 55 arbejdssteder (58,2%) at resultaterne i COPM gav relevant information i forbindelse med undersøgelses- og interventionsprocessen (Law et al 1994). Tretten (23.6%) rapporterede, at resultaterne ikke var nyttige og 10 (18.2%) besvarede ikke dette spørgsmål. Størstedelen af klienterne og ergoterapeuterne angav, at redskabet var let at anvende, det tog gennemsnitligt minutter, med en variation fra 10 til 180 minutter. Medianværdien og typeværdien (den værdi der optræder hyppigst) for tidsforbruget var 30 minutter. McColl et coll. (1997) fandt et gennemsnitligt tidsforbrug på 45 minutter. Tidsforbruget ved anvendelse af COPM varierer betydeligt blandt ergoterapeuter og indenfor forskellige praksisområder. Respondenterne i brugerundersøgelsen har identificeret to nøgleområder, som påvirker tidsforbruget. For det første stiger tidsforbruget ved interviewet betydeligt, hvis klient og ergoterapeut begynder at analysere og løse aktivitetsproblemer under COPM interviewet. For det andet oplever ergoterapeuterne, at det tager længere tid, hvis COPM anvendes sammen med andre ergoterapeutiske undersøgelser ved behandlingsstart. Klientkommentarer om COPM-processen indikerer, at nogle klienter ikke var vant til at identificere problem områder, som intervention skal rettes imod, og i nogle tilfælde fandt det overvældende, specielt hvis de be fandt sig i et tidligt stadie af et sygdoms/invaliditetsforløb. Enkelte klienter fandt det svært at anvende COPM, fordi de forventede, at ergoterapeuten, som eksperten, skulle være i stand til at identificere de problemer, der krævede intervention. På den anden side fandt mange klienter det udbytterigt at få mulighed for at blive en partner i deres egen rehabilitering, på trods af at de ikke var vant til denne fremgangsmåde. De udtalte, at de havde glæde af processen med at identificere og prioritere indsatsområder, at de fandt det udfordrende. COPM hjalp dem ikke kun med at definere aktivitetsproblemer, men også til en klarere forståelse af formålet med ergoterapi. Mange ergoterapeuter udtrykte, at COPM skabte en brugbar ramme for deres indledende undersøgelse af alle aktivitetsområder, og hjalp dem til at implementere en klientcentreret indfaldsvinkel. I løbet af undersøgelsesprocessen blev det tydeligt, hvad klienten prioriterede højest, og det var ofte noget andet end det, ergoterapeuten oprindelig troede. Præsentationen af aktivitetsområderne ved at anvende COPM udvidede faktisk klienternes egen identifikation af problemer, og gav klienterne anledning til at tænke på problemområder, som de ikke før havde overvejet. McColl et coll. (1997) undersøgte COPM s anvendelighed primærkommunalt og rapporterede også om positive tilbagemeldinger. De viste at 75 % af deres sample på 61 deltagere fandt COPM nyttig i forbindelse med at identificere problemer, og havde ingen vanskeligheder med at vurdere deres problemer. Alle 61 respondenter meldte tilbage, at de ikke havde vanskeligheder med at forstå spørgsmålene i COPM, eller med at vide, hvad de blev spurgt om. I 1993 blev der udsendt en enquete til alle ergoterapeuter i Canada, som havde rekvireret COPM gennem CAOT (Law et al., 1993). Enqueten blev udsendt til 347 rekvirenter, og 184 svarede (53% besvarelse). 49 af respondenterne (27%) havde deltaget i en COPM workshop, og deltagelse i en workshop var signifikant relateret til hvorvidt de aktuelt anvendte COPM eller ej. 75 % af respondenterne anvendte COPM regelmæssigt på det givne tidspunkt, primært ved den indledende undersøgelse. De hyppigste årsager til, at de 28 % ikke anvendte COPM regelmæssigt var ; manglende 16

17 COPM s reliabilitet og validitet træning i brugen af COPM (30%), en opfattelse af at COPM ikke var anvendelig i deres praksisfelt (24%), for lidt tid til at lære at anvende redskabet (17%) eller at de først nu havde fået redskabet og var i gang med at undersøge dets anvendelighed (18%). Respondenterne fandt, at det ville være brugbart med yderligere støtte til at lære at anvende redskabet i form af træningsvideo, forskningsresultater og workshops. Derfor kan man nu få en COPM træningsvideo. Enqueteundersøgelsen indikerede at træning gennem deltagelse i en COPM workshop gjorde det lettere at anvende COPM. Adspurgt om problemer med at anvende COPM, var de hyppigste svar; vanskeligheder med klienter med kognitive funktionstab (18%), problemer med at hjælpe klienterne med at anvende vurderingsskalaerne (25%) og at redskabet tager for lang tid at anvende (14%). Toomey, Nicholson og Carswell (1995) fandt at følgende faktorer fremmer COPM s anvendelighed; den semistrukturerede interview-form, dets anvendelighed i primærkommunalt arbejde og den klientcentrerede indfaldsvinkel. De udtalte også, at COPM støttede klienterne i at fokusere på deres problemstillinger, og hjalp ergoterapeuterne med at afklare deres rolle i forhold til andre i det sundhedsfaglige team. Faktorer der hæmmede anvendeligheden var; at nogle klienter havde svært ved at forstå vurderingsskalaerne, og den tid det tager at anvende COPM. Nogle ergoterapeuter fandt det også bekymrende at klientens mål sommetider var i uoverensstemmelse med ergoterapeutens mål. Nogle ergoterapeuter bryder sig ikke om, at det er klienten, der primært identificerer interventionsområderne. I et kvalitativt studie undersøgte man COPM s kliniske anvendelighed i ergoterapeuters arbejde primærkommunalt (Toomey et al., 1995). Dette studie viste, at ergoterapeuter, som havde taget den klientcentrerede ergoterapipraksis til sig, anvendte COPM med entusiasme og positive resultater. Ergoterapeuter, som anvendte en anden tilgang anvendte ikke COPM. Rochon (1994) kom frem til lignende resultater i et studie, hvor COPM blev anvendt i et psykiatrisk behandlingstilbud. I et kvalitativt studie bad hun ergoterapeuterne nedskrive de metaforer som kunne karakterisere deres arbejde. De ergoterapeuter, hvis metaforer indikerede en forkærlighed for en klientcentreret indfaldsvinkel til praksis, befandt sig også fint med COPM, mens de ergoterapeuter, hvis intervention var mere styret af den professionelle indfaldsvinkel befandt sig mindre godt med COPM. Mew og Fossey (1996) undersøgte også, hvordan det klientcentrerede perspektiv relaterer sig til COPM. I deres kvalitative studie anvendte de COPM som et redskab til at undersøge ergoterapeuternes orientering imod en klientcentreret praksis. De fandt at brugen af COPM medvirkede til et større fokus på aktivitetsproblemer i behandlingsplanlægningen, øget samarbejde mellem ergoterapeut og klient og større forståelse for klienten og dennes følelser i den ergoterapeutiske proces og målsætning. Scull (1997) giver et samlet billede af fordele og ulemper ved anvendelse af COPM i en psykiatrisk afdeling. Fordelene er at COPM er: holistisk, klientcentreret og motiverende. Yderligere påpeger hun, at COPM er følsom overfor klientens prioritering; redskabet tydeliggør ergoterapiens rolle; og støtter ergoterapeuten i at få indsigt i klientens problemer. MacKenzie (1994) er enig i, at COPM - i hendes sample af ældre og deres omsorgspersoner -var en hjælp med hensyn til at identificere problemer og forskelle i opfattelsen af disse mellem klienter og omsorgspersoner. Som ulemper påpeger Scull (1997) at COPM er tidskrævende, afhængig af klientens indsigt og vanskelig at forstå for nogle klienter p.g.a. vurderingsprocessens abstrakte form. Stancombe og Young (1996) tilføjer, at COPM ifølge deres erfaring med en gruppe ældre, ikke gav mulighed for at påpege problemer set med den professionelles øjne. Garner og kolleger (1997) bemærkede, at COPM ikke giver mulighed for at måle funktioner. Disse sidste to ulemper er, selv om de selvfølgelig er gyldige begrænsninger i COPM, formål, som COPM aldrig var tiltænkt at have. 17

18 COPM s reliabilitet og validitet Reliabilitet Et måleredskabs reliabilitet drejer sig om dets evne til at skabe identiske/konsistente scores under forskellige vilkår (fx undersøger, tid), under forudsætning af at der ikke sker ændringer i klientens tilstand. Som led i pilotstudiet i fase 2 blev test-retest reliabiliteten vurderet til at være acceptabel både i relation til Udførelses- og Tilfredshedsscorer (ICC henholdsvis.63 og.84)(sanford et al., 1994). Andre forfattere har efterfølgende fundet endnu mere lovende reliabilitetværdier. Law og Stewart (1996) fandt en test-retest reliabilitet på.79 og.75 for Udførelses- og Tilfredsscorene i et sample af små børn med færdighedstab (COPM blev foretaget med deres forældre). Over en 1-2 ugers periode fandt Bosch (1995) test-retest reliabilitet på.80 for Udførelsesscorer og.89 for Tilfredshedsscorer. Bosch fandt også reliabilitetsværdier for den interne konsistens på for Udførelsesscoren og.71 for Tilfredshedsscoren. Validitet COPM er undersøgt i relation til 3 typer validitet: indholds-, kriterie- og konstruktionsvaliditet. Indholdsvaliditet underbygges, når eksperter er enige om, at hele området eller indholdet af et givet begreb er blevet målt. Kriterievaliditet underbygges, når det aktuelle redskabs scores (her COPM) korrelerer positivt med andre anerkendte måleredskaber indenfor det samme begrebsfelt. Konstruktionsvaliditet underbygges, når det aktuelle redskab korrelerer positivt med målinger af andre begreber, som teoretisk forventes at være beslægtede. COPM s indholdsvaliditet underbygges af redskabets udviklingsproces (Bosch, 1995). COPM blev oprindeligt designet som et middel til at implementere nationale retningslinjer for ergoterapi i Canada. COPM s teoretiske grundlag er baseret på Canadian Model of Occupational Performance, fra Clientcentred Guidelines for Occupational Therapy (CAOT, 1991; DNHW & CAOT, 1983), et nationalt konsensusdokument, som oprindeligt blev udviklet i fællesskab af the Canadian Association of Occupational Therapists, CAOT, og Health and Welfare Canada. The Canadian Model of Occupational Performance definerer aktivitetsudførelse som: bestående af egen omsorg, arbejde og fritid; påvirkeligt af omgivelserne, den enkeltes sociale roller og udvikling; klientdefineret og bestående af både en udførelses- og en tilfredshedsdimension. I kapitel 1 i denne manual demonstreres, hvorledes COPM er et direkte udtryk for hver af disse karakteristika. Som yderligere bevis på måleredskabets indholdsvaliditet, er COPM kommet til at repræsentere en national og international standard i ergoterapeutisk forskning, praksis og uddannelse. En granskning af indholdet i Canadian Journal of Occupational Therapy eller referater fra de seneste Canadiske ergoterapikonferencer viser, hvor udbredt COPM er i canadiske praksis. Der ud over har COPM opnået in ternational anerkendelse og er oversat til mindst 8 sprog, med distributionsaftaler i lande verden over (Baptiste et al., 1993; Law et al., 1990; Steedon, 1994; Trombly, 1993). McColl et coll. (1997) har skabt evidens for kriterievaliditeten i et nyligt studie, hvor de sammenlignede problemer identificeret af COPM med problemer identificeret ved spontant svar på spørgsmålet Hvilke fem aktivitetsproblemer i dit daglige liv er de vigtigste? Resultaterne viser at 53% af respondenterne angav mindst ét problem, som var identisk hvad enten det var spontant eller på baggrund af COPM. Generelt angav respondenterne flere aktivitetsproblemer, når man anvendte COPM s strukturerede fremgangsmåde. Pollock og Stewart (i trykken) havde tilsvarende fund i deres studie, hvor de anvendte COPM med skolebørn, forældre og lærere. De fandt at COPM var mere effektiv til at identificere aktivitetspro- 18

19 COPM s reliabilitet og validitet blemer, mens det åbne spørgsmål var mere tilbøjeligt til at afdække problemer på familie- og skoleniveau eller endnu bredere. Bosch (1995) fremkom med evidens for validiteten ved at undersøge relationerne mellem COPM og andre velkendte metoder, inklusive SF-36 (Ware & Sherburne, 1992) og SAILS (Mahurin, Bettignies & Pirozzolo, 1991). McColl et coll. undersøgte kontruktionsvaliditeten i et nyere studie (1997). I ergoterapiens teorigrundlag hævdes det at udførelse af betydningsfulde daglige aktiviteter; grundlæggende giver tilfredsstillelse (Yerxa, Burnett-Beaulieu, Stocking & Azen, 1988); at det er et væsentligt aspekt af et selvstændigt liv (Trombly, 1993); og at det er uløseligt forbundet med livskvalitet (Meyer, 1922; Slagle, 1934). Derfor bør målinger af aktivitetsudførelse i teorien også vise nogle relationer til disse 3 begreber. McColl et coll. (1997) viste, ved anvendelse af både uni- og multivariate metoder ( og ved at kontrollere for alder, køn, og grad af handicap), højkorrelation mellem COPM scores og scores fra målinger af hver af disse 3 teoretiske begreber. COPM s udførelsesscore blev relateret til scorene på Reintegration to Normal Life Index (Wood-Dauphinee et al., 1988) og The Life Satisfaction Scale (LSS) (Michalos, 1980). COPM s Tilfredshedsscorer blev relateret til score på The Satisfaction with Performance Scaled Questionnaire (SPSQ) (Yerxa et al., 1988) og The LSS. Konstruktionsvaliditeten fik støtte fra et studie, som evaluerede effekten af neurodevelopmental terapi til børn med cerebral parese. I dette studie blev ændringer i COPM scores sammenlignet med ændringer i håndfunktion og bevægelsesfunktion i overekstremiteterne, vurderet af forældrene med anvendelse af en 7-punkts Likert Scale (Law et al., 1997). Konstruktionsvaliditeten blev støttet af lav til moderat korrelation mellem COPM scores og funktioner, specielt hånd- og overekstremitetsfunktion. Ændringer i håndfunktionen korrelerede 0.32 med ændringer i COPM udførelse og 0.28 med ændringer i COPM tilfredshed, mens ændringer i bevægelse korrelerede 0.29 med COPM udførelse og 0.21 med COPM tilfredshed. Responsivitet Responsivitet refererer til COPM s evne til at opdage ændringer i en persons opfattelse af aktivitetsudførelse over tid. Et redskabs responsivitet kan undersøges på flere forskellige måder: 1) ved at undersøge den æn dring måleredskabet viser, når der iværksættes intervention, som allerede er kendt som værende effektiv; 2) ved at undersøge den ændring i COPM som viser sig i løbet af den tidsperiode, hvor der forventes bedring i aktivitetsudførelsen; 3) ved at sammenligne ændringer målt med COPM med klientens, terapeutens og familiens vurderinger af ændringer i funktionen. COPM s responsivitet er blevet undersøgt ved at vurdere, om klientscorer ændrer sig signifikant i løbet af den tid, der ydes ergoterapi, og hvorvidt disse ændringer svarer til de funktionelle ændringer, som andre oplever. Pilotstudier udført af forfatterne har vist signifikante forskelle mellem scores fra første vurdering og revurderingen gældende både for udførelse og tilfredshed (p <.0001; df=138) (Law et al., 1994). Middeltallet for æn dringer i scores indenfor både udførelse og tilfredshed indikerer, at COPM er responsiv overfor ændringer i klientens opfattelse af aktivitetsudførelse. I et studie med 30 klienter fra et ambulant dagtræ nings program, blev COPM s responsivitet undersøgt i forhold til at måle ændring efter en tre-måneders rehabiliteringsperiode (Sanford, et al., 1994). De indledende og afsluttende COPMscorer for både udførelse og tilfredshed viste signifikante ændringer over tid (p<.001). For at undersøge responsiviteten blev omsorgspersoners, ergoterapeuters og klienters opfattelse af ændringer i den samlede funktionsevne sammenlignet med COPM scores (Sanford et al., 19

20 COPM s reliabilitet og validitet 1994) Den samlede funktionsevne blev undersøgt over en tre-måneders periode med an vendelse af en 7-points Likert skala. Scores for ændringer i COPM (Udførelse og Tilfredshed) blev herefter korreleret med ændringer i den samlede funktion vurderet af hver af de tre uafhængige observatører: omsorgsperson (.55,.56). ergoterapeut (.30,.33) og klient (.62,.53). På baggrund af litteraturen ville man forvente en lav til moderat korrelation. Disse korrelationer skaber evidens for at COPM scores har sammenhæng med æn dringer i den samlede funktion, således som den opfattes af klienter, familier og ergoterapeuter. Wilcox (1994) har også tilvejebragt evidens for responsiviteten. I et studie af 10 børn i alderen 7-12 år med ud viklingsbetingede koordinationsvanskeligheder (DCD) viste resultaterne signifikante ændringer i børnenes ak tivitetsudførelse og tilfredshed efter 12 gange behandling med metacognitiv terapi (p<.001). Disse ændringer var bevaret ved 3 måneders follow-up. Mirkopolous og Butler (1994) har også underbygget COPM s responsivitet. I deres kvalitetsikringsstudie af de ergoterapeutisk ydelser på en voksenpsykiatrisk in stitution fandt de 78% forbedring af udførelse og tilfredshed fra den indledende til den afsluttende ergote rapeutiske undersøgelse. Scoringerne blev udført før og efter et 12 ugers interventionsprogram, og ændringer på 2 point indenfor udførelse og tilfredshed blev fastsat som en standard for behandlingstilbuddet. Discoverability, en indsats for at facilitere karriereplanlægning for yngre handicappede, anvendte COPM som et resultatmålingsredskab for evaluering af indsatsen (Healey & Greenberg, 1993). Resultaterne underbyggede, at COPM var et effektivt og responsivt redskab til resultatmåling i forhold til målgruppen. Tabel 2 COPM Udførelse og Tilfredshed Scores (N139) Middelværdi Standard Minimum Maximum Deviation Udførelse 1: 3,97 1,67 1,00 9,40 Udførelse 2: 6,95 1,50 2,33 10,00 Ændring i udførelse: 3,06* 2,00 Tilfredshed 1: 3,75 1,81 1,00 10,00 Tilfredshed 2: 6,82 1,66 2,33 10,00 Ændring i tilfredshed: 3,23* 2,82 *p<

21 anvendelse og scoring Anvendelse og scoring COPM udføres som et semistruktureret interview, og det tager en ergoterapeut, der har erfaring med redskabet, ca min. Interviewet styres af ergoterapeuten med klienten som den, der identificerer aktivitetsproblematikkerne. I det følgende beskrives de enkelte trin i undersøgelsesprocessen nærmere. Læseren gøres opmærksom på case-eksemplerne, som kan være en hjælp til at gøre undersøgelsesprocessen tydelig. Fra fjerde udgave test administration and : I det følgende gives en deltaljeret beskrivelse af anvendelsen af og scoringssystemerne i COPM. De hyppigst stillede spørgsmål og svar herpå er indføjet i de relevante afsnit. COPM udføres som et semistruktureret interview, og det tager en ergoterapeut, der har erfaring med redskabet, minutter at udføre. Interviewet styres af ergoterapeuten med klienten som den, der identificerer aktivitetsproblematikkerne. I det følgende beskrives de enkelte trin i undersøgelsesprocessen nærmere. Læseren gøres opmærksom på case-eksemplerne, som kan være en hjælp til at gøre undersøgelsesprocessen tydelig. Som med ethvert andet måle-redskab er det vigtigt, at terapeuten har tilegnet sig den nødvendige ekspertise og træning for at kunne anvende redskabet på en pålidelig (reliabel) og gyldig (valid) måde. Der er udviklet adskillige hjælpemidler til støtte i tilegnelsesprocessen (fx en træningsmanual og video samt igangværende workshops); hele rækken af tilgængelige hjælpemidler kan findes på CAOT s hjemmeside ( COPM undersøgelsen foregår i fire trin: Trin 1: Identificering af aktivitetsproblematikker Trin 2: Vurdering af betydning Trin 3: Scoring På dette tidspunkt, lige efter trin 3, finder den sædvanlige planlægning og udførelse af intervention sted. Dette inkluderer de planlægnings- og interventionsaktiviteter, som er skitseret i Occupational Therapy Guidelines for Client-centred Practice (CAOT, 1991) og i Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT,1997). Trin 4: Revurdering Efter revurderingen identificeres der eventuelt nye eller fortsat eksisterende aktivitetsproblemer sammen med klienten, og COPM processen gentages så mange gange som nødvendigt. Hvis klienten ikke identificerer flere aktivitetsproblematikker, planlægges det at afslutte den ergoterapeutiske kontakt. 21

22 COPM processen COPM processen COPM kan anvendes sammen med Occupational Performance Process Model, som beskrevet i Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective (CAOT, 1997). Figur 2 illustrerer denne arbejdsproces. COPM anvendes som en indledende undersøgelse med det formål at identificere, sætte ord på, efterprøve og prioritere aktivitetsproblematikkerne, og hvad der kræves af yderligere undersøgelse for at forstå de faktorer, som ligger bag aktivitetsproblemerne. De problemer, som identificeres i starten, kan anvendes som grundlag for at beskrive mål og prioritering af intervention. Efter interventionen an vendes COPM til at undersøge, om der er ændringer i det identificerede aktivitetsproblem. Hvis man har op nået den tilstræbte ændring, kan klienten og ergoterapeuten måske starte forfra med et nyt forløb ved at identificere et nyt sæt aktivitetsproblemer. Alternativt beslutter de måske, at det ergoterapeutiske forløb afsluttes. Figure 4: Occupational Performance Process Model Sætte ord på, efterprøve og prioritere aktivitetsproblematikker 1 Aktivitetsmålet er nået 2 Udvælge teoretiske tilgange Aktivitetsmålet er ikke nået Evaluere opnåede resultater 7 3 Identificere funktioner og omgivelser Føre planerne ud i livet ved hjælp af meningsfuld aktivitet 6 4 Identificere styrker hos klienten og ressourcer i omgivelserne 5 Forhandle aktivitetsmål og lave handleplaner Fra: Fearing, Law & Clark, (1997). Canadian Journal of Occupational Therapy, 64, p. 11 Enabling Occupation: An Occupational Therapy Perspective, CAOT, COPM skemaets for- og bagside Forsiden udfyldes for at identificere, hvem klienten eller respondenten er, og for at få nogle demografiske oplysninger. Mange ergoterapeuter bruger indsamlingen af disse første oplysninger til også at opfordre klienterne til at gøre rede for deres funktionsnedsættelse og dens indvirkning på, hvordan deres dagligdag fungerer. Vi opfordrer til, at man gør dette, da det kan fremme COPM interviewprocessen. Bagsiden af COPM skemaet kan anvendes til notater herom. 22

23 COPM processen COPM trin 1: Problemafklaring. Det første trin i processen er at interviewe klienten om hans/hendes aktivitetsudførelse. Fordi COPM processen er relativt ustruktureret, er det essentielt, at ergoterapeuten bruger sine interviewfærdigheder for at få fyldige svar, efterprøve antagelser og motivere respondenterne, for at undersøgelsen skal blive så grundig og dækkende som muligt. Det er vigtigt at klienten identificerer de aktiviteter, som vedkommende ønsker at lave, har brug for at lave eller forventes at lave i dagligdagen. Disse forhold er anført i COPM skemaet som en huskeseddel. Klienten opfordres til at tænke på en typisk dag og til at beskrive de typiske daglige aktiviteter. Når klienten har identificeret de aktiviteter, som han/hun har behov for/ønsker eller forventes at lave, spørg så, om klienten rent faktisk kan lave disse daglige aktiviteter eller er tilfreds med, hvordan han/hun laver dem. De første spørgsmål retter sig således mod klientens opfattelse af behov for daglige aktiviteter, og de næste spørgsmål retter sig mod udførelse og tilfredshed. Ergoterapeuter skal finde en fremgangsmåde eller form, som passer godt til dem og deres klienter. Det er vigtigt, at det er de aktivitetsområder, som er problematiske for klienten, som identificeres. COPM skemaet er inddelt i de tre aktivitetsområder: egen omsorg, arbejde og fritid. Hvert af disse områder er yderligere opdelt. Disse kategorier og eksempler på daglige aktiviteter er i skemaet anført som stikord, ergoterapeuten kan bruge i forbindelse med interviewet. Opfat dem ikke som krav. Prøv at følg, hvor det er, klienten vil hen indenfor de forskellige områder, efterhånden som det dukker op i interviewet. Fra fjerde udgave: Klienten skal ikke nødvendigvis identificere aktivitetsproblematikker indenfor alle områder. Har klienten ikke selv nævnt nogle forhold indenfor et område, bør ergoterapeuten dog spørge til området, for at være sikker på at alle eventuelle aktivitetsproblematikker er afdækket. Lad klienten selv lede vejen gennem de forskellige områder, som de fremkommer i interviewets forløb. Spørgsmål: Svar: Hvornår er det bedste tidspunkt at lave et interview COPM med min klient? Det anbefales, at du gør det så tidligt som muligt i dit samarbejde med klienten. COPM fungerer godt som den indledende undersøgelse af klienten. Den er med til at skabe melodien for det klient/terapeutiske samarbejde, og viser klienten, at I skal arbejde sammen som partnere. COPM undersøgelsen er et interview, der kan give det første klientinterview en struktur, som er i overensstemmelse med Model of Occupational Performance. Det vil give dig begreb om omfanget af de problemer, som klienten har. 23

24 COPM processen Spørgsmål: Behøver jeg at dække alle disse områder i ét interview? Svar: Nej, det behøver du ikke. Prøv at gøre un dersøgelsesprocessen så naturlig som mulig. Du har brug for at være sikker på, at I har talt om, hvad der er vigtigt for klienten,men det er måske ikke nødvendigt at dykke ned i alle områder, eller måske vælger du at fortsætte interviewet ved jeres næste møde. Det er vigtigt at huske på, at det er klientens perspektiv, som er i centrum i COPM. Hvis han/hun ikke opfatter, at der er noget problem, uanset at du gør det, så vil man ikke forfølge det yderligere i forbindelse med selve COPM interviewet. Men du vil gøre notater herom og diskutere det nærmere med klienten på et andet tidspunkt. Spørgsmål: Hvad hvis en klient identificerer pro blemområder, han/hun gerne vil arbejde med, som jeg opfatter malplacerede? Svar: COMP er anvendelse af den klient-centrerede praksismodel, så per definition er det klientens opfattelse af problemområder, som identificeres. Denne undersøgelse er én del af den terapeutiske proces. Måske kan du diskutere med klienten, om de mål, han/hun har defineret, er realistiske. Spørgsmål: Hvad hvis jeg er bange for, at klienten kan komme til skade, hvis han/hun ikke har identificeret et problem, der kan indebære en sikkerhedsrisiko? Svar: Det kan også her være nødvendigt at diskutere problemet med klienten og/eller omsorgspersonen, for at vedkommende - som led i den terapeutiske proces kan indse og drøfte sikkerheds risici. Måske beslutter du dig for at arbejde med et problem, der ikke er identificeret af klienten, men det er kun klient identificerede problemer, som vil fremgå af COMP. Spørgsmål: Hvordan kan jeg være sikker på, at klientens svar er sandfærdige? Svar: Det kan du ikke være sikker på, men som udgangspunkt må du acceptere, hvad klienten har sagt. Hvis det modsatte senere viser sig at være tilfældet, så vil du måske tale med klienten om dette. Spørgsmål: Hvad hvis en persons opfattelse af, hvad han laver til daglig, er fordrejet? Svar: Det er et vanskeligt område at be-dømme, hvor indsigtsfuld en person er. Man må være varsom med ikke at bruge sine egne værdier i en sådan bedømmelse. Anvendelse af COPM har vist, at klienter ofte har udmærket indsigt i deres aktivitetsproblemer. Hvis det med klientens indsigt virkelig vækker bekymring, så kan det at gennemføre COPM sammen med andre fra klientens omgivelser tjene til at efterprøve denne bekymring eller fremskaffe et bredere billede af klientens behov. Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis min klient ikke kan svare på spørgsmålene selv, fx. et mindre barn eller en klient med kognitive forstyrrelser? Svar: Det er vigtigt at høre de synspunkter, alle klienter har. Vi vil derfor foreslå, at du prøver at lave COPM undersøgelsen sammen med klienten først. COPM er blevet anvendt med børn ned til 8-års alderen med godt resultat. Hvis det ikke kan lade sig gøre at lave COPM sammen med en klient, så kig efter alternativer. I sådanne situa- 24

25 COPM processen tioner er det vigtigt at beslutte sig for, hvem det er, der er klienten. Hvem vil du komme til at arbejde sammen med om interventionen? Er det den identificerede klient eller måske omsorgspersonen, en forældre, ægtefællen, læreren, sygeplejersken? Du får måske brug for at tænke mere bredt rundt omkring klienten. COPM kan anvendes sammen med omsorgspersoner, når du har in mente, at det er deres perspektiv og problemområder, du vil få, og ikke den henviste klients. Respondenterne bør instrueres i at overveje, hvad der er klientens behov, når de beskriver pro blem områderne og forventningerne. Spørgsmål: Hvad hvis klienten identificerer problemer, hvor jeg ikke er i stand til at tilbyde nogen hjælp? Spørgsmål: Kan jeg interviewe mere end én person? Svar: Bestemt. En sådan situation kan være meget værdifuld for interventionsforløbet. Du vælger måske at interviewe klienten og en eller flere omsorgspersoner og sammenligner så resultaterne. COPM kan fungere som et værdifuldt kommunikationsredskab og kan anvendes til at drøfte målsætning med klienten undervejs i interventionen. Ved afslutningen af trin 1 skulle ergoterapeuten have et righoldigt billede af de aktivitetsområder, som er vigtige for klienten. Svar: Det kan ske, og det vil give dig mulighed for at blive opmærksom på, at problemet eksisterer, og at fortælle klienten, at du vil følge op på det, måske gennem henvisning til en anden faggruppe eller institution. Du skal ikke føle dig personligt ansvarlig for at kunne klare alle de problemer, som klienten har. Spørgsmål: Hvordan bruger jeg COPM i forbindelse med en meget kortvarig intervention fx. at lave postoperativ skinne, lejring af bevidstløs hjerneskadet klient? Svar: Disse aktiviteter er støttende foranstaltninger som forberedelse til aktivitetsudførelse. Det kan være malplaceret at anvende COPM undersøgelsen i disse situationer, da dit fokus her er at reducere eller forebygge beskadigelse af fysiske og psykiske funktioner (impairments), fokus er ikke klientens aktivitetsudførelse. 25

26 COPM processen COPM trin 2: Vurdering af betydning. Når de specifikke problemer er blevet identificeret, bedes klienten om at vurdere, hvor vigtig aktiviteten er i hans eller hendes liv. Betydning vurderes på en 10 point skala på følgende måde: (Skalaerne til vurdering af Betydning, Udførelse og Tilfredshed findes bagest i manualen). BETYDNING Hvor vigtigt er det for dig at kunne udføre/lave denne aktivitet? slet ikke vigtigt yderst vigtigt Vurderingen indføres i rubrikken ud for det definerede problem. Denne fase i undersøgelsesforløbet er afgørende. Den tjener til, at klienten fra første færd engageres i at prioritere, hvad interventionen skal handle om. Den giver ergoterapeuten mulighed for at få en god forståelse af, hvad klienten værdsætter, og det vil lette planlægning af interventionen. Spørgsmål: Hvordan kan jeg skaffe tid til at lave en COPM undersøgelse med mine klienter? Jeg har virkelig et tæt arbejdsprogram og har simpelthen ikke tid til det. Svar: COPM skulle spare dig tid på længere sigt. Det kan i første omgang tage længere tid, men ved, at din intervention bliver præcist fokuseret på de områder, som er vigtige for klienten, vil du kunne skære overflødige undersøgelser væk, få en mere målrettet behandlingsplan, og klienten vil være mere motiveret. COPM kan ofte erstatte nogle af de procedurer, du gør brug af nu, når du møder en ny klient. Spørgsmål: Nogle af mine klienter har besvær med vurderings-skalaen. Hvordan kan jeg hjælpe dem? Svar: Det at skulle forholde sig til en talrække er vanskeligt for nogle klienter, så du bliver måske nødt til at bruge lidt tid på at illustrere det med nogle konkrete eksempler som fx. pointafgivelsen ved skøjtekonkurrencer (1-6) for at få fat på idéen med, hvordan en størrelse kan øges gradvist. Brug den formulering du finder bedst som hjælp til at forstå begrebet betydning. 26

27 COPM processen COPM trin 3: Scoring Med udgangspunkt i oplysningerne fra trin 2, bedes klienten om at vælge op til 5 problemer, som synes mest presserende eller vigtige. Ergoterapeuter har gjort den erfaring, at den bedste måde at gøre dette på er at vise klienterne de fem problemer, som blev vurderet højest i forhold til betydning, og spørge, om det er disse forhold, der er de vigtigste at sætte ind overfor. Dette giver klienterne mulighed for at bekræfte, at det er disse problemer, som er de vigtigste, eller at vælge et andet problem af mindre vigtighed, hvis det er det, interventionen i højere grad skulle fokusere på. (Det kan være nyttigt at holde sig á jour med problemer, som eventuelt bliver identificeret men ikke udvalgt, for at kunne vende tilbage til dem ved senere lejlighed.) De udvalgte problemer indføres i sektionen med scoring. Vi foreslår, at det kun er fem problemer, som skal bedømmes, da de skal danne basis for interventionens målsætning, og det er ikke anbefalelsesværdigt at arbejde med mere end fem mål ad gangen. For hvert af disse problemer skal klienten - ved hjælp af de følgende 10 point skalaer foretage a. en egenvurdering af den nuværende udførelse af aktiviteten b. en egenvurdering af tilfredsheden med den nuværende udførelse UDFØRELSE Hvordan vil du vurdere den måde, hvorpå du for tiden laver den her aktivitet? kan slet ikke udføre kan udføre overordentlig godt TILFREDSHED Hvor tilfreds er du med den måde, hvorpå du for tiden laver aktiviteten? slet ikke tilfreds yderst tilfreds Det er nemmest, men ikke nødvendigt, at lave vurderingen af udførelse og tilfredshed for hvert problem og så gå videre til det næste. Talværdierne for hvert af de identificerede problemer indføres i de tilhørende rubrikker. Den totale score for udførelse får man ved at lægge pointtallene for UD FØRELSE sammen og dividere med antallet af identificerede problemer. På tilsvarende måde får man den totale score for tilfredshed ved at lægge pointtallene for TILFREDS- HED sammen og dividere med antallet af problemer. En total score vil ligge mellem 1 til 10. De totale værdier indføres herefter i sektionen med totale scores. 27

28 COPM processen Spørgsmål: Hvilken betydning har scoringen? Hvordan kan jeg bruge tallene? Svar: COPM er konstrueret til resultatmåling, så formålet med scoringen er, at man kan lave en sammenligning ved revurderingen. Ulig norm-baserede tests, hvor man sammenligner klientens scores med en normalpopulation, er COPM individualiseret måling, så dan at klienternes score sammenlignes med scoringen fra deres egen revurdering. Forskning indicerer, at ændringer på 2 eller flere points i COPM er af klinisk betydning. Spørgsmål: Hvordan bruger jeg de totale scores? Svar: Den totale score for hvert område fås ved at lægge pointtallene for hvert problem sammen og dividere med antallet af problemer. Disse scores udgør en opsummering, og det kan måske være af interesse for dig og dine klienter. Mere typisk vil disse scores være nyttige i forbindelse med evaluering af de ergoterapeutiske tilbud, kvalitetsudvikling og forskning, hvor man måske mere interesserer sig for opsummeringer af ændringer. Der er to ting, det er vigtigt at være opmærksom på, når man tolker de totale scores. Der kan være tilfælde, hvor formålet med behandlingen er at reducere tallet for udførelse eller tilfredshed over tid; dvs. at en forøget indsigt hos klienten kan medføre, at han/hun vurderer sig selv lavere i forhold til en aktivitet ved revurderingen. At lægge tal, der betyder henholdsvis negativ ændring og positiv ændring sammen, kan være misvisende og må tages i betragtning hver for sig. Fra fjerde udgave: Det andet forhold, det er vigtigt at være op-mærksom på, er, når man lægger scorerne sammen på tværs af de forskellige aktivitetsproblematikker. De forskellige aktivitetsproblematikker kan være meget forskellige i deres kompleksitet (fx at snøre sine sko resp. at søge et nyt arbejde). Det kan godt forekomme meningsløst at lægge scorer sammen på tværs af en lang række meget forskellige aktivitetsproblematikker, da betydningen så vil forsvinde. Man kan få mere relevant information ved at se efter positiv hhv. negativ forandring fra 1. score til 2. score for hver problematik for sig. Spørgsmål: Hvis der er én, som vælger at arbejde med et bestemt problem men alligevel giver sig selv 8 eller 9 for udførelse og en tilsvarende vurdering for tilfredshed, hvad gør man så? Svar: Det tilrådes, at du spørger dig selv, om klienterne har forstået vurderings skalaerne, og at du fortæller, at de faktisk siger,at de kan udføre den aktuelle aktivitet på helt udmærket måde og er ganske tilfreds med udførelsen. Yderligere diskussion må så afklare, om klienterne virkelig ønsker at arbejde med disse målsætninger. Spørgsmål: Hvad skal jeg gøre med alle de andre former for undersøgelse, som jeg normalt laver med mine klienter? Svar: Det er ikke meningen, at COPM skal træde i stedet for alle andre former for vurdering. Meningen er at fokusere på aktivitetsproblemer og at operationalisere et klient-centreret perspektiv. Når først klienten har identificeret problemområderne, vil du måske få brug for at undersøge klientens fysiske, psykiske og sociokulturelle funktioner og livsomstændigheder nærmere for at kunne beslutte, hvordan du skal gå til værks med den ergoterapeutiske intervention. 28

29 COPM processen Spørgsmål: Skal man absolut lave scoring? Svar: Nej, du kan vælge kun at gennemføre in terviewdelen af COPM. Den kan være en hjælp til indsamling af information om, hvordan klientens daglige aktiviteter fungerer. Men du og din klient vil så ikke få en fornemmelse af klientens prioritering, et grundlag for at sætte mål for interventionen eller en metode til at måle resultatet af interventionen. COPM trin 4: Revurdering Revurderingen finder sted med et passende tidsinterval efter den første vurdering og den ergoterapeutiske intervention. Tidsintervallet kan variere og afhænger af klientens og ergoterapeutens bedømmelse, men det anbefales, at man bliver enige om en dato, hvor man forventer at lave revurdering, før interventionen påbegyndes. Ved revurderingen evalueres UDFØRELSE og TILFREDSHED for de udvalgte problemområder igen, vurderes fra 1 til 10 og føres ind i sektionen for revurdering. Det sammenlagte pointtal for henholdsvis ud fø relse og tilfredshed ved vurdering nr. 2 udregnes ved at lægge talværdierne sammen og dividere med antallet af identificerede problemer. Tilsidst udregnes ændring i ud førelse og ændring i tilfredshed, ved at værdierne fra vurdering 1 trækkes fra værdierne fra vurdering 2. Fx kan en ændring eller manglende ændring i problemet med udførelsen af en bestemt aktivitet udregnes ved at trække tallet for UDFØRELSE 1 fra UDFØRELSE 2 mht. netop denne aktivitet. På samme måde udregnes den totale ændring i udførelse eller tilfredshed ved at trække den totale score for UDFØRELSE 1 eller TILFREDSHED 1 fra den totale score for UDFØRELSE 2 eller TIL- FREDSHED 2. Spørgsmål: Hvordan beslutter jeg, hvornår der skal laves en revurdering? Svar: Det skulle helst være en fælles beslutning mellem dig og klienten, og den forventede dato skal helst fastsættes ved interventionens begyndelse. Det kunne også være på et tidspunkt, hvor man nærmer sig seponering af behandlingen, eller når der har vist sig en signifikant ændring. Eller det kunne være, at klienten føler, at der er løsning på nogle af problemerne, og at han eller hun er parat til at gå igang med nye opgaver, eller at du kunne få brug for mere formelt at skulle vurdere, om der er fremgang. COPM kan udføres så mange gange, det er hensigtsmæssigt. Spørgsmål: Skal man være ergoterapeut for at anvende COPM, eller kunne det være hvem som helst i team et? Svar: Der har været adskillelige forespørgsler rundt omkring mht., om COPM kunne an vendes af et team ved den visiterende un dersøgelse eller af andre faggrupper. COPM er velegnet til at identificere klientens prioritering og aktivitetsmål, hvilket må være af interesse for alle i det sundhedsfaglige team. Faggruppernes forskellighed vil vise sig i de videre undersøgelser af de identificerede områder og i de interventionsstrategier, der anvendes for at nå disse mål. 29

30 anvendelse af COPM - eksempler Anvendelse og scoring Note: COPM undersøger, hvordan en klient opfatter sin udøvelse af meningsfulde aktiviteter og sin tilfredshed med denne udøvelse. Dette kan betyde, at det er vanskeligt at anvende COPM til klienter, der er blevet indlagt med en akut sygdom eller skade, og som endnu ikke har prøvet at udføre sine aktiviteter efter sygdommens eller skadens opståen. Ergoterapeuter fra et akuthospital i Danmark har rådført sig desangående med en af COPM s forfattere, der svarede, at det som hovedregel ikke er hensigtsmæssigt at bede klienten forestille sig, hvordan udøvelsen vil foregå. Det er bedre, at bede klienten forholde sig til de aktivitetsproblematikker, klienten måtte have identificeret på stedet, eksempelvis sygehusafdelingen, end til uafprøvede forhold. Følgende cases, der er skrevet af ergoterapeuter, som bruger COPM i praksis, er medtaget for at illustrere, hvordan redskabet anvendes. Som det vil fremgå af disse eksempler, tilpasses håndteringen af redskabet den enkelte ergoterapeuts praksis og interviewform. (Navne og situationer er ændret) 30

31 anvendelse af COPM - eksempler Eksempel nr 1 Jo Clark, Occupational Therapist, Vancouver Hospital, UBC Site, Vancouver, BC Hvordan jeg bruger COPM COPM er altid det allerførste, jeg laver sammen med klienten, da jeg synes, det er den bedste måde at starte en ligeværdig dialog på. Klienterne bliver klar over, at man hører dem og opfatter dem som eksperterne på deres egne problemområder (dvs. hvilke vanskeligheder eller begrænsninger, der aktuelt er tilstede i deres liv). Det giver også klienterne mulighed for at adskille aktivitetsproblemer fra funktionsproblemer, vælge interventionsform med støtte fra ergoterapeuten og drøfte det forventede resultat af interventionen. Jeg starter of te COPM med at beskrive, hvad ergoterapi er, og med at definere de tre aktivitetsområder sammen med klienten. Jeg finder, at det hjælper klienten med at komme i gang. Selv om de fysiske, affektive og kognitive funktioner eller forholdene i omgivelserne ofte vil komme frem i dialogen med klienten i forbindelse med COPM, følger jeg sædvanligvis op med en data base. Det er en gruppe spørgsmål relateret til potentielle funktionsmæssige eller miljømæssige begrænsninger for aktivitet. På den måde får jeg en samlet problemopgørelse bestående af aktivitetsproblemer, som angivet af klienten i COPM, og funktions- og miljømæssige problemer fra andre undersøgelser (som er det, intervention og det forventede resultat retter sig mod). Når interventionen er gennemført, har jeg to kilder som baggrund for resultatmåling: klientens revurdering af tilfredshed og udførelse vha. COPM og opgørelsen af behandlingsresultaterne. Barbara Barbara er en 56-årig kvinde, som blev hospitalsindlagt pga. depression. Hun bor sammen med sin mand og ar bejder ind imellem som bogholder for en lokal virksomhed. De har to voksne sønner med egen familie. Barbara oplyste, at hun ikke kunne klare dagligdagen, og at hun tilbragte hele dagen på sit værelse med at læse og be kym re sig om alting. Hun undgik at forlade huset, og hun vurderede derfor tryghed ved at gå ud at købe ind og lave andre aktiviteter som vigtigt. Barbara ønskede også at finde ud af, hvad hun kunne lave i fritiden, og hvad hun kunne gøre på hendes og ægtefællens fælles udflugter. Ture med ægtefællen var blevet vanskelige for hende, fordi han ofte råbte ad eller kritiserede andre trafikanter. Ved revurderingen var Barbara tilfreds med udførelsen af de mål, hun havde sat, og ergoterapi blev seponeret. COPM vurdering Problemer Betydning Udførelse 1 Tilfredshed 1 Udførelse 2 Tilfredshed 2 1. Evne til / tryghed ved at gå ud at købe ind / lave andre aktiviteter Finde aktiviteter at lave om dagen Fortsætte med at tage på ture med ægtefællen Udførelse 1 = 6 / 3 = 2.0 Tilfredshed 1 = 3 / 3 = 1.0 Udførelse 2 = 22 / 3 = 7.3 Tilfredshed 2 = 25 / 3 =

32 anvendelse af COPM - eksempler Eksempel nr. 2 Angela Philpot, Occupational Therapist, Chronic Pain Program, Hamilton Health Sciences Corporation, Hamilton, Ontario Hvordan jeg bruger COPM COPM bliver introduceret til klienten ved det første møde. Jeg introducerer undersøgelsen ved først at beskrive hvilken rolle, ergoterapi har ved det fire ugers lange behandlingsprogram for indlagte patienter med kronisk smerte. Ergoterapeuten arbejder med det formål, at klienten kan komme til at fungere tilfredsstillende og kan genoptage de roller og aktiviteter, som måske har været afbrudt pga. kronisk smerte. COPM introduceres som et ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, der er udformet til at hjælpe klienten med at identificere problemer, vedkommende har oplevet indenfor de tre forskellige områder: egen omsorg, arbejde og fritid. Jeg forklarer, at dette evalueringsredskab er en metode til på en naturlig måde at systematisere informationerne på, og at det bruges som rettesnor ved planlægning af intervention. Ved afslutningen af det fire ugers program gentages COPM processen for at afgøre, om der er sket nogen forandring. Jeg har udvidet eksemplerne i underkategorierne inden for egenomsorg specielt for at komme ind på forhold som fx. søvn og afslapning, som kan påvirke klienter med kronisk smerte. Eksemplerne i underkategorierne under arbejde og fritid er ikke ændret. Kategorien med personlig omsorg inkluderer problemer med at slappe af, administrere medicin, søvn, kommunikation og tempo. Kategorien med funktionel mobilitet inkluderer problemer med smertetolerance mht. at sidde, stå og gå, og behov for undervisning i hensigtsmæssig brug af kroppen. Kategorien med aktiviteter som forbruger og samfundsborger inkluderer problemer med smertetolerance ved bilkørsel. Joan Joan er en 42-årig kvinde med kronisk smerte i højre side af ryggens lumbal- og thoracaldel og paræsthesier i højre arm, som begyndte for to år siden. For et år siden fik hun diagnosen fibromyalgia. Hun beskriver smerten som ulidelig. Hun blev henvist til smerteklinikken mhp hjælp til at kunne håndtere den omtalte smerte. Joan er gift og har en 16 år gammel datter. Hun var tidligere ansat i regnskabsafdelingen på et sagførerkontor men har ikke været i stand til at fortsætte, siden smerterne begyndte. Hun har udtrykt bekymring for den bedøvende medicin, hun tager for at klare smerterne, da hun mener, den kan gøre hende mindre lydhør over for datterens behov. COPM vurdering Problemer Betydning Udførelse 1 Tilfredshed 1 Udførelse 2 Tilfredshed 2 1. Tempo ved egenomsorg Genoptage arbejde Omsorg for barn Sociale aktiviteter med venner Ordne vasketøj Udførelse 1 = 13 / 5 = 2.6 Tilfredshed 1 = 8 / 5 = 1.6 Udførelse 2 = 30 / 5 = 6,0 Tilfredshed 2 = 30 / 5 = 6,0 32

33 anvendelse af COPM - eksempler Eksempel nr 3 Debra Stewart, Ocupational Therapist, Mississauga, Ontario Hvordan jeg bruger COPM I mit arbejde med yngre skolebørn, bruger jeg ofte COPM i det indledende, første interview. Det er en hjælp til, at jeg bliver bekendt med forældrenes eller en lærers bekymringer, og er vejledende for, hvad der skal prioriteres i forbindelse med interventionen. Det giver mig også en udmærket mulighed for at forklare, hvad ergoterapi er, og hvad jeg kan gøre. På bestemte punkter i behandlingsforløbet bruger jeg COPM til at stoppe op og reflektere sammen med forældrene og/eller læreren over, hvordan et barn udfører vigtige daglige aktiviteter. Mange forældre siger, at COPM hjælper dem til at fokusere på, hvad der virkelig er vigtigt. Når COPM gennemføres med såvel forældre og lærer, kan det starte kommunikationen mellem dem og udpege de mål, som begge parter er enige om. Jeg betragter COPM både som et redskab til resultatmåling og en måde, som giver interviewet en bestemt struktur. Det giver mig en frihed til at beskrive de bekymringer, forældrene og lærere har, i ord, som vi alle forstår. Mine interventionsmål bliver funktionelle og meningsfulde. I den følgende case, anvendte jeg COPM til at identificere, hvordan en mor opfattede, at sønnens udførelse af vigtige daglige aktiviteter fungerede på et afgørende punkt i behandlingsforløbet. Chad Chad er en ni år gammel dreng, som bor sammen med sine forældre og en ældre søskende. Han har fået diag nosen spina bifida (lumbosacral myelomeningolcele) og hydrocephalus. Han kan gå selv, når han har bilateral ankelskinne på. Chad har fået ambulant ergoterapi ved et center for børnebehandling efter at hans familie flyttede til lokalområdet for et år siden. Nu foregår ergoterapien primært i skoleregi. Chad går for øjeblikket i 3. klasse og er fuldt integreret i en klasse på 19 elever med en lærer og en deltids støttepædagog. Under ergoterapeutens besøg for nylig udtrykte læreren og støttepædagogen nogen bekymring over Chads adfærd og problemer med selv at kunne klare katater-rutiner i skolen. Ergoterapeuten kontaktede Chads mor og besluttede at anvende COPM til at få identificeret, hvad der var hendes opfattelse. Interviewet foregik i hjemmet, da ergoterapeuten anså det for de bedste rammer for Mrs. T. at diskutere sine bekymringer i. Hun udpegede tre hovedproblemer under COPM processen: 1. Chad havde brug for at være mere omhyggelig med hygiejnen i forbindelse med kataterrutiner 2. Chad havde svært ved at passe sine skolesager på egen hånd, da han ikke hørte efter lærerens instruktioner 3. Chads leg i skolegården var ikke altid betryggende, især ikke i vintermånederne Ergoterapeuten gennemgik resultaterne med Mrs. T, diskuterede, hvad der bekymrede skolen, og sammen fastlagde de en handlingsplan. COPM vurderingen blev så diskuteret med skolen, og man blev enige om at fokusere indsatsen på disse tre områder. Ved hjælp af COPM identificerede Mrs. T herefter nye aktivitetsproblemer, Chad havde. COPM vurdering Problemer Betydning Udførelse 1 Tilfredshed 1 Udførelse 2 Tilfredshed 2 1. Renlighed ved kateter-rutiner Passe skolesager Lege udendørs på skolen på be - tryggende måde Udførelse 1 = 17 / 3 = 5,7 Tilfredshed 1 = 11 / 3 = 3,7 Udførelse 2 = 17 / 3 = 5,7 Tilfredshed 2 = 22 / 3 = 7,3 33

34 anvendelse af COPM - eksempler Note: I fjerde udgave indeholder dette afsnit nyere case eksempler. Vi henviser interesserede til den engelsksprogede fjerde udgave. Eksempel nr 4 Anne Wilcox, Occupational Therapist, Clarke Institute of Psychiatry, Toronto Hvordan jeg bruger COPM Når jeg anvendte COPM i en undersøgelse af verbal guidning med børn, blev interviewet gerne udført i en afslappet atmosfære på gymnastikmåtten. Tidsrammen, og hvad der skulle fokuseres på, blev angivet ved at sige I den næste halve time eller deromkring skal vi tale om dig - hvad der er nemt for dig; hvad der er vanskeligt for dig... En logbog, som barnet havde skrevet i dagen før, blev gennemgået for at give ergoterapeuten baggrundsoplysninger om barnet. 1 til 10 vurderingssskalaen blev introduceret, inklusive en præcisering af, at 0 og 1 / 2 ikke var tilladt. Der blev givet eksempler på, hvordan man vurderer vha. nogle bestemte sportsbegivenheder eller populære film. Området med egen omsorg blev introduceret med Lad os sammen tænke på, hvad du gør hver dag for at klare dig selv - fra top til tå, indendørs og udendørs. Området med arbejde blev introduceret med Lad os sammen tænke på, hvad du har af arbejde at gøre i løbet af dagen (betalt eller ikke betalt arbejde) derhjemme, i nabolaget eller i skolen. Tænk på den slags ting, som andre forventer, at du gør. Der blev lavet en liste over huslige pligter (ved at gennemgå de forskellige rum) og over skoleopgaver (ved at gennemgå skemaet), og det blev skrevet ned på samme måde som med egenomsorg. Området med fritid blev introduceret med Leg kan foregå stille og roligt eller meget aktivt, alene eller sammen med andre, på forskellig måde på forskellige tider. Hvad laver du, fordi du gerne selv vil det? og blev afklaret på samme måde som de øvrige områder. Med hensyn til begrebet UDFØRELSE vurderede barnet hvert aktivitetsproblem ud fra Hvor godt kan du for øjeblikket...? og med hensyn til begrebet TILFREDSHED ud fra Hvor glad er du for øjeblikket for, at du kan...?. Sarah. Sarah er en kvik, spinkel pige med lyst hår og blå øjne. Hun var 9 år, da vi lavede COMP interviewet. Sarah bor sammen med sin mor, sin bedstefar, der er enkemand, og sin teenage søster i et rækkehus i et forstadskvarter. Sarah har en udviklingsforstyrrelse i form af ukoordineret fin- og grovmotorik. Hun var ikke blevet rykket op i 2. klasse, var blevet diagnosticeret som udviklingshæmmet og fik støtteundervisning i engelsk og regning dagligt. To gange om dagen fik Sarah ritalin, en medicin som skal forbedre koncentrationsevnen. I forbindelse med COPM udpegede Sarah tre aktivitetsmål: at blande kort, at bruge køkkenknive til at skære ost, tomater og hamburger-boller og at skrive store bogstaver. COPM vurdering Problemer Betydning Udførelse Tilfredshed Udførelse Tilfredshed Follow-up Follow-up udførelse udførelse 1. Blande kort Skære skiver med køkkenkniven Skrive store bogstaver Udførelse 1 = 4 / 3 = 1,3 Tilfredshed 1 = 4 / 3 = 1,3 Udførelse 2 = 25 / 3 = 8,3 Tilfredshed 2 = 29 / 3 = 9,7 Follow-up = 29 / 3 = 9,7 Follow-up = 29 / 3 = 9,7 34

35 appendix Appendix Appendix indeholder oversættelse af originalforord, introduktion, forfatterbeskrivelse og tilegnelse Indhold x x x x x x Rettigheder Forord Indledning Forfatterbeskrivelse Tilegnelse Referencer Toronto, 1991 Toronto, 1994 (second edition) Ottawa, 1998 (third edition) All rights reserved. The Canadian Occupational Performance measure (COPM) and this manual are copyrighted. It is illegal to photocopy, reproduce in any way or distribute the COPM or this manual without prior permission of the publishers and authors. Published by CAOT Publications ACE Den danske version af COPM manualen kan købes hos: Ergoterapeutforeningen Ergoterapifaglig Afdeling Nørre Voldgade København K tlf Mary Law Sue Baptiste Anne Carswell Mary Ann McColl Helene Polatajko Nancy Pollock 1991/1994/

36 appendix Forord: The Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er et forbilledligt resultat af det arbejde, som blev udført af den arbejdsgruppe, Health Canada (tidligere Health and Welfare Canada) og the Canadian Association af Occupational Therapists (CAOT) i fællesskab nedsatte med det formål at se nærmere på klientcentreret ergoterapi i praksis. Som formand for denne arbejdsgruppe er det en ære for mig at blive inddraget i denne reviderede udgave. The Occupational Therapy Guidelines for Client-Centred Practice beskriver den model som danner grundlag for ergoterapi i Canada. Modellen og dette redskab har ydet værdifulde bidrag til det internationale samfund. COPM rummer essensen af det klientcentrerede fokus og sætter ergoterapeuter i stand til at evaluere resultaterne af deres intervention. Det oprindelige redskab og denne spændende revision er førende i udviklingen indenfor sundhedsydelser i Canada, og er trendsætter for andre faggrupper. På vegne af den arbejdsgruppe, som udviklede the Guidelines, vil jeg gerne applaudere forfatterne med deres vedvarende engagement med at forbedre dette måleredskab og deres dynamiske bidrag til ergoterapi. Thelma Sumsion (Gill), M.Ed., OT(C) Indledning: The Canadian Occupational Performance Measure (COPM) er udviklet for at give ergoterapeuter et individualiseret måleredskab der kan opfange ændringer i en klients egen opfattelse af sin aktivitetsudførelse over tid. Det er beregnet til brug i klient-centreret ergoterapi. Den fortsatte udvikling og testning af dette måleredskab har været et spændende og udfordrende projekt for vores forskningsgruppe. I denne tredje udgave vil det teoretiske begrebsapparat The Canadian Model of Occupational Performance (CAOT,1997) som er baggrund for COPM blive præsenteret. Up to date forskning om måleredskabet er også blevet tilføjet. Vi er glade for at COPM fortsat bliver udgivet af The Canadian Association of Occupational Therapists og ønsker specielt at takke Geraldine Moore for hendes redaktionelle assistance. I projektets første udviklingsfase modtog vi mange værdifulde råd og assistance fra CAOT Guidelines arbejdsgruppen. Tak til Sharon Brintnell, Thelma Sumsion, Sue Laughlin, Micheline Marazzani, Babara Quinn, Serge Taillon og Elisabeth Townsend. Tak til Lynn Snedden for det kompetente design af skemaet og manualen. Vi udtrykker endvidere vores påskønnelse af den franske oversættelse af COPM udarbejdet af Health and Welfare Canada og Micheline Marrazzani i samarbejde med Louise Gauthier og Louis Trudel. Vi værdsætter Jo Clark, Angela Philpot, Debra Steward og Anne Wilcoxs bidrag i form af eksempler på anvendelse af COPM. Vi ønsker at takke klienter og ergoterapeuter, fra hele Canada og verden for deres deltagelse i testningen af måleredskabet. Vi modtager stadig forespørgsler og information om brugen af COPM fra mange lande og er begejstrede over at COPM nu bruges så mange andre steder. Den indledende forskning, der førte til COPM, blev betalt af fondsmidler fra The National Research and Development Program af Health and Welfare Canada, og The Canadian Occupational Therapy Foundation. Vores forskningsteam fortsætter med at udforske COPM og lære mere om dets anvendelse i praksis. Vi tror at ergoterapeuters erfaringer med brugen af COPM vil bidrage til vores viden om dette måleredskab, og vi modtager gerne kommentarer fra alle klienter og ergoterapeuter. Mary Law, på arbejdsgruppens vegne. 36

37 appendix Forfatterne Mary Law is Professor in the School of Rehabilitation Science and the Department of Clinical Epidemiology and Biostatics and Director, Neurodevelopmental Clinical Research Unit, McMaster University, 1280 Main St. West, Hamilton, Ontario, Canada L8S 4K1. Sue Baptiste is assocaite Professor, School of Rehabilitation Science, McMaster University, Hamilton, Ontario, Canada. Anne Carswell is Associate Professor and Director. School of Rehabilitation Sciences, Faculty of Medicine, University of British Columbia, Vancouver, British Columbia, Canada. Mary Ann McColl is Professor in the School of Rehabilitation Therapy and the Department of Community Health & Epidemiology, Queens University, Kingston, Ontario, Canada. Helene J. Polatajko is Professor and Director, School of Occupational Therapy, Faculty of Health Science and also holds an appointment in the Division of Educational Psychology, the University of Western Ontario, London, Ontario, Canada. Nancy Pollock is Associate Clinical professor in the School of Rehabilitation Science, McMaster University, Hamilton, Ontario, Canada. Tilegnelse Denne manual er tilegnet alle der på et tidspunkt i deres liv er klienter i forbindelse med ergoterapi. Det er dem, vi kan takke for de erfaringer, som førte til udvikling af dette måleredskab. 37

38 appendix Referencer Baptiste, S., Law, M., Pollock, N., Polatajko, H., McColl, M.A., & Carswell, A. (1993). The Canadian Occupational Performance Measure. World Federation of Occupational Therapy Bulletin, 28, Barry, M.J., & Albright, L. (1996). Use of the Canadian Occupational Performance Measure as an outcome measure for intrathecal baclofen therapy. Pediatric Physical Therapy, 8, Bosch, J. (1995). The reliability and validity of the Canadian Occupational Performance Measure. Unpublished master s thesis. McMaster University, Hamilton, Ontario, Canada. Canadian Association of Occupational Therapists. (1991). Occupational therapy guidelines for client-centred practice. Toronto, ON: CAOT Publications ACE. Canadian Association of Occupational Therapists. (1997). Enabling occupation: An occupational therapy perspective. Ottawa, ON: CAOT Publications ACE. Carswell-Opzoomer, A. (1990). The measurement of function and social function in a community sample of persons with Alzheimer s disease. Unpublished doctoral dissertation, University of Toronto, Toronto, Ontario. Garner, G., Casavant, C., Campbell, W. & Hannah, S. (1997). Utility of the Canadian Occupational Performance Measure. Undergraduate independent study. McMaster University, Hamilton, Ontario, Canada. Healey, H., & Greenberg, E. (1993). A pilot study of the use of the Canadian Occupational Performance Measure. North York, ON: Discoverability: Career Education and Assessment for Ontario Young People with Physical Disabilities. Krenz, C., Larson, E.B., Buchner, D.M., & Canfield, C.G. (1988). Characte rizing patient dysfunction in Alzheimer s type dementia. Medical Care, 26, Law, M., Baptiste, S., Carswell, A., McColl, M., Polatajko, H, & Pollock, N. (1993). COPM user survey. Unpublished manuscript. Hamilton, ON: McMaster University School of Rehabilitation Science. Law, M., Baptiste, S., McColl, M., Opzoomer, A., Polatajko, H, & Pollock, N. (1990). The Canadian Occupational Performance Measure: An outcome measure for occupational therapy. Canadian Journal of Occupational Therapy, 57, Law, M., Polatajko, H., Pollock, N., McColl, M.A., Carswell, A., Baptiste, S. (1994). The Canadian Occupational Performance Measure: Results of pilot testing. Canadian Journal of Occupational Therapy, 61, Law, M., Russell, D., Pollock, N., Rosenbaum, P., Walter, S., & King, G. (1997). A comparison of intensive neurodevelopmental therapy plus casting and a regular occupational therapy program for children with cerebral palsy. Developmental Medicine & Child Neurology, 39, Law, M., & Stewart, D. (1996). Test retest reliability of the COPM with children. Unpublished manuscript. McMaster University School of Rehabilitation Science. MacKenzie, A. (1994). Differences in perceptions between older persons and their careers. Unpublished master s thesis. King s College, University of London, London, England. Mahurin, R.K., Bettignies, B.H., & Pirozzolo, F. J. (1991). Structured Assess ment of Independent Living Skills: Preliminary report of a performance measure of functional abilities in dementia. Journal of Gerontology, 46, McColl, M. A., Paterson, M., Davies, D., Doubt, L., & Law, M. (2000). Validity and community utility of the Canadian Occupational Performance Measure. Canadian Journal of Occupational Therapy, 67(1), Mew, M.M., & Fossey, E. (1996). Client-centred aspects of clinical reasoning during an initial assessment using the Canadian Occupational Performance Measure. Australian Journal of Occupational Therapy, 43, Meyer, A. (1922). The philosophy of occupational therapy. Archives of Occupational Therapy, 1, Michalos, A. (1980). Satisfaction and happiness. Social Indicators Research, 8, Mirkopolous, C., & Butler, K. (1994). Quality assurance: Clients perceptions of goal performance and satisfaction. Proceedings of the 11th World Congress of Occupational Therapy. London, England. Pollock, N., Baptiste, S., Law, M., McColl, M.A., Opzoomer, A., & Polatajko, H. (1990). Occupational performance measures: A review based on the guidelines for the client-centred practice of occupational therapy. Canadian Journal of Occupational Therapy, 57, Pollock, N. & Stewart, D. (1998). Occupational performance needs of school-aged children with physical disabilities in the community. Physical and Occupational Therapy in Pediatrics, 18,

39 appendix Wilkins, S., Pollock, N., Rochon, S., & Law, M. (2000). Implementing client-centred practice: Why is it so difficult to do? Canadian Journal of Occupational Therapy, submitted. Rochon, S. (1994). Theory from practice: A reflective curriculum for occupational therapists. Unpublished master s thesis. McMaster University, Hamilton, Ontario, Canada. Sanford, J., Law, M., Swanson, L., & Guyatt, G. (1994). Assessing clinically important change on an outcome of rehabilitation in older adults. Paper presented at the Conference of the American Society of Aging, San Francisco, CA. Scull, D. (1997). An outcome measure for adult mental health: An evaluation study of the COPM for adult mental health. Undergraduate honours thesis, University of Wales, Cardiff. Slagle, E.C. (1934). Occupational therapy: Recent methods and advances in the United States. Occupational Therapy and Rehabilitation, 13, Stancombe, R., & Young, J. (1996). Using the COPM in elderly mental health. OT News, Steeden, B. (1994) Occupational therapy guidelines for client-centred practice and Canadian Occupational Performance Measure [Book Review]. British Journal of Occupational Therapy, 57, 23. Toomey, M., Nicholson, D., & Carswell, A. (1995). The clinical utility of the Canadian Occupational Performance Measure. Canadian Journal of Occupational Therapy, 62, Trombly, C., (Ed.). (1993). Occupational Therapy for Physical Dysfunction (4th ed.). New York: Williams & Wilkins. Ware, J.E., & Sherbourne, C.D. (1992). The MOS 36- item short-form health survey (SF-36): Conceptual framework and item selection. Medical Care, 30, Wilcox, A. (1994). A study of verbal guidance for children with developmental coordination disorder. Unpublished master s thesis, University of Western Ontario, London, Ontario. Wood-Dauphinee, S., Opzoomer, A., Williams, J.I., Marchand, B.B., & Spitzer, W.O. (1988). Assessment of global function: The Reintegration to Normal Living Index. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 69, Yerxa, E.J., Burnett-Beaulieu, S., Stocking, S., & Azen, S.P. (1988). Development of the Satisfaction with Performance Scaled Questionnaire (SPSQ). American Journal of Occupational Therapy, 42, Suissa, S., Shenker, S.C., & Spitzer, W. (1984). Measuring the quality of life of cancer and chronically ill patients: Cross-validation studies of the Quality of Life Index. Unpublished manuscript. 39

40 The Canadian Occupational Performance Measure... er baseret på en ergoterapimodel. det er et reliabelt og responsivt redskab til resultatmåling. engagerer klienten fra den 1. dag med ergoterapi. måler en klients egen vurdering af aktivitetsudførelse i forbindelse med egen omsorg, arbejde og fritid. kan anvendes med alle klienter. bygger på den holdning at klienter er ansvarlige for egen helbredstilstand. øger klientens medvirken i den ergoterapeutiske proces. fokuserer på klientens egne roller og omgivelser, og sikrer dermed, at de identificerede problematikker er relevante for klienten.