Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne. Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen

Transkript

1 Fysioterapi ved problemer relateret til fødderne Børn og unge, idræt og skader 9. maj 2014, Charlotte Anker-Petersen

2 Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut på Det Kongelige Teaters Balletskole 108 elever i alderen 5-19 år Børnene træner ugtl. 4-6 dage 8-16 timers ballettræning 1 times pilates 2-14 timers prøver

3 Fokus Overbelastningsproblematikker i foden Sammenhængen ml. fleksibilitet og skadesrisiko Forsøge at skabe et overblik over sammenhængen ml. forskellige muskeldysbalancer, der kan forårsage smerter/skader/funktionsbegrænsninger i foden, hvordan de viser sig og hvorfor. Muskler bliver typisk stramme over tid, hvorfor pt. sjældent lægger mærke til det før, det er for sent. Forståelse gør det lettere at behandle og forebygge! Akutte skader er sjældent svære at diagnosticere og behandle Erfaringer fra mit arbejde med børn & unge og balletdansere

4 Hyperpronation af foden Forekommer Ofte hos børn op til klasse og i vækstspurten pga. svage mellemfodsmuskler Ved forceret udadrotation i UE Ved træning i bagvægt, som en kompensations mekanisme for at opretholde balancen Ved nedsat dorsalfleksion

5 Hyperpronation af foden Forårsager: Hos børn nedsat balanceevne og motorisk udvikling Mangelfuld funktion af lægmusklen og peroneerne Øget risiko for overbelastning af tib. post., tib. ant. og fascia plantaris Øget risiko for skade på anklens med. og lat. ligamenter Øget belastning af storetåens grundled Øget risiko for udvikling af hallux valgus Øget risiko for stressfrakturer, ses typisk først fra 15-års alderen Øget risiko for skinnebensbetændelse

6 Hyperpronation af foden Behandling/forebyggende tiltag: Styrke svage muskler, særligt mellemfodens muskler. Men hele bevægemønstre skal tænkes ind. Korrektion af fejl i teknik Tape (afhænger årsagen) Kontrol af sko. Evt. indlæg. Træning i sokker med tå inddeling. Særlig godt til yngre børn. Tålmodighed

7 Fleksibilitet Ved dorsalfleksion er achillessenen/lægmusklerne den begrænsende faktor. Der kræves minimum 10 0 dorsalfleksion af foden ved strakt knæ for at tillade optimale biomekaniske forhold i foden (Anatomy, Dance technique and injury prevention) Ved plantarfleksion er det den anteriore kapsel og senerne der løber på plantarsiden af foden, der begrænser.

8 Talus betydning for fodens funktion Ingen muskler hæfter på talus Når vi plantarflekterer glider talus fremad når vi dorsalflekterer glider talus bagud Graden af fleksibilitet i talocruralleddet afhænger af talus og tibia s form, samt af de omkringliggende ligamenters stramhed

9 Vægtplacering Optimalt skal vægtplacering ligge ml. hæl og forfod Swayback knees forårsager ofte bagvægt medførende svage og stramme lægmuskler og stramme muskler på forsiden af skinnebenet (tib. ant., ext. hall. longus, ext. dig. longus) Ved stramme muskler på forsiden er det vanskeligt at strække achillessenen ordentligt ved vægtbæring pga. nedsat dorsalfleksion, derfor øget risiko for stramme achillessener Stramme achillessener øger risikoen for achillestendinitis. Børn og unge med naturligt stramme achillessener vil ikke have samme risiko. For små sko medfører bagvægt Hvis tæerne krummes vil vægten ikke kunne placeres optimalt på forfoden. Lange strakte tæer giver de bedste arbejdsbetingelser for lægmusklen og mellemfodsmusklerne.

10 Anterior impingement smerter fortil i ankelleddet Mange spring og meget træning på tå øger risikoen for muskeldysbalancer ml. fodens plantar- og dorsalfleksorer, hvor typisk lægmusklen bliver meget stram Denne muskeldysbalance kan forårsage låsning af talus (i ant. position) resulterende i smerter fortil i ankelleddet

11 Case 15-årig balletpige klager over langvarige smerter i achillessenen og nu også på lateralsiden af storetåens grundled, især ved spring. Der er forsøgt med styrketræning over en længere periode, men det har kun hjulpet lidt. Undersøgelse: - Pt. står tydeligt i bagvægt og med hyperproneret fod. Der er nedsat aktiv og passiv dorsal fleksion. I funktion ses bagfodsinstabilitet og nedsat aktivitet af soleus og mediale gastrocnemius, samt tendens til at flytte vægten over på forfodens laterale rand. Pt. har vanskeligt ved at holde tæerne strakte ved hælløft. Ved palpation findes talus mere prominerende end på modsatte side og ved test ses manglende glid. Pt. spænder fint op i fodbuen ved test af feissline. 1. tås grundleds lat. ligamenter reagerer pos. ved stress. Behandling: - Holdningskorrektion, mobilisering af talus, styrketræning af abd. hall., forfodsmusklerne, lægmusklen med fokus på vægtplacering, spacer ml tå. Evt. tape for støtte af flex. hall. longus.

12 Anterior impingement Symptomer: Smerter fortil i anklen ved landing Nedsat passiv/aktiv dorsalfleksion Diagnostik: Ved palpation i neutralstilling findes evt. mere prominerende talus Manglende posterior glid af talus ved test Stram lægmuskel og peroneer. Tjek afstanden ml. Lat. malleol og achillessenen. Evt. nedsat mobilitet i fibula Behandling Mobilisering/manipulation Udspænding, styrketræning, proprioceptorisk træning Evt. taping

13 Posterior impingement dybe smerter bagtil i ankelleddet Symptomer: Der opleves et hårdt stop ved maksimal plantarfleksion Smerter bagtil i ankelleddet ved maksimal plantarfleksion (aktivt/passivt) Kendte smerter provokeres ved palpation i dybden Årsag: Os trigonum - opstår typisk først fra 15-års alderen Prominerende processus post. tali. Behandling: Konservativ (styrketræning, teknik, sko) Alternativt operation

14 Posterior impingement smerter i achillessenen Årsager: Kan opstå ved utilstrækkelig muskelaktivitet i lægmusklen, særligt inaktiv soleus Krummes tæerne ved plantarfleksion afklemmes achillessenen Forkerte sko Behandling: Styrketræning Korrektion af teknik Kontrol af sko

15 Andre overbelastningsproblematikker M. Extensor og m. Flexor Hallucis Longus: (Overbelastning kan ses i hele senens forløb) Årsager: Manglende fleksibilitet, hallux valgus, svage mellemfodsmuskler, øget pronation af foden Symptomer: Lokale smerter Behandling: Aflastning, is, forsigtig manuel udspænding, forfodsøvelser, træning af abd. hall., korrektion af teknik, taping, spacer Differentialdiagnostik: En begyndende stressfraktur af 2. metatars kan forårsage smerter i EHL senens forløb

16 Andre overbelastningsproblematikker Mm. Interossei (plantares/dorsales) (Primær funktion: - at strække tæerne) Symptomer: lokale smerter ml. metatarserne Behandling: Aflastning, is, forfodsøvelser, manuel udspænding, korrektion af teknik, cirkulær tape, kontrol af sko

17 Ankel- og forfodsdistorsioner hos børn og unge Obs på avulsionsfrakturer Årsagen til gentagne ankel distorsioner og/eller vedvarende smerter efter distorsion ligger oftest i manglende rehabilitering Vigtigt med balance- og styrketræning, - også til yngre børn Husk klar test F.eks. et bens balance, gentagne hop på et ben, kontrolleret landing. (Gerne idrætsspecifikt)

18 Øvrige problemstillinger der kan forårsage smerter i foden hos børn og unge Subluxation af cuboideum, ml metatars Distorsion af tæerne Stramt nervevæv Inflammation i sesamknogler, bursae Stress frakturer (hyppigst i metatars, os naviculare) Hallux valgus Hælsmerter fra periost, hælbalde Vækstzoner

19 Træningsøvelser

20 Træningsøvelser

21 Eksempler på forfods øvelser - Læg en finger under tåen. Pres tåen strakt ned så fingeren mases mod gulvet. - Spred og saml tæerne - Spred tæerne og rul dem fra side til side henover en tennisbold - Elastik ræs/spis elastik med tæerne, mens hælen holdes i gulvet

22 Forebyggende tiltag på balletskolen og ved Kompagniet Single leg Heel raises calf rises Front mod væg. Bare, parallelle fødder. Langsomt tempo Kontroller at den mediale gastrocnemius aktiveres tidligt og forbliver aktiv Lange tæer i gulvet under hele udførelsen Vigtigt at holde korrekt alignment under hele bevægelsen. Vægten gennem 2. tå. Op til rep. 1 x dagligt (youtube.com - Single leg heel raise, The Australian Ballet)

23 Litteratur Anatomy Dance Technique and injury prevention (2009), J. Howse, M. McCormack Clinical Sports Medicin (2006), P. Brukner & K. Khan Aldersrelateret træning Team Danmark Bevægeapparatets anatomi (1997), F. Bojsen-Møller