Kort resume af KL publikationerne

Transkript

1 Kort resume af KL publikationerne Det nære Sundhedsvæsen (2012) Invester før det sker (2013) 8 pejlemærker for en bedre indsats til mennesker med psykiske lidelser (2013) Next Practice for Sundhedsuddannelserne (2014) Sammen om sundhed (2015) Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016) Nationale mål for Sundhedsvæsnet (2016) Det nære sundhedsvæsen (2012) Hovedbudskab: etableringen af et stærkt nært sundhedsvæsen, som aflaster sygehusene og sikrer en bedre anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Forebygge at borgere (gen)indlægges og behandles på sygehusene. I stedet skal flere hjælpes derhjemme og i nærmiljøet - af kommunen og almen praksis. Sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde om at udvikle fælles løsninger. De nære sundhedsydelser tænkes sammen med tilgrænsende velfærdsområder - ældrepleje, socialpsykiatri, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner, skoler. Stigende fokus på de indsatser der ligger umiddelbart før og efter indlæggelse. Omprioritering inden for de eksisterende økonomiske rammer - opgaverne skal løses på laveste effektive omkostningsniveau (LEON) Pejlemærker: Den ældre medicinske patient - undgå transport, ventetider og evt. (gen)indlæggelse = pleje og behandling i eget hjem, via specialiserede sygeplejefunktioner, rehabilitering og egenomsorg, telemedicin, samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommune. Borgere med kroniske sygdomme - monitorering og hjælp til håndtering af egen sygdom i det nære. Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering skabe sammenhæng, integrere træning og rehabilitering i andre velfærdsområder = bringe borgere tilbage til arbejdsmarkedet og det almindelig samfundsliv Børn og unge - samarbejdet med almen praksis og det øvrige regionale sundhedsvæsen, større rolle for kommunerne ift. svangre omsorgen. Borgere med psykiske sygdomme - støtte og behandling i eller nær eget hjem, bedre sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats. Sundhedsfremme og forebyggelse betydelig indsats i alle forvaltningsområder. Telemedicinsk løsninger i kommunerne - fremme involvering i egen pleje og omsorg, skabe sammenhæng i behandling, løse opgaver på lavest effektive omkostningsniveau. Mere effektivt samarbejde mellem almen praksis og kommunerne - forpligtelse til fælles mål og procedure, udnytte begge parters viden om den enkelte borger. Flere sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne - f.eks. ift. palliation, hjemmedialyse, psykiatri og andre former for kompleks pleje og behandling. Styrket fokus på den patientrettede og rehabiliterende indsats - Sygeplejefaglig opfølgning, genoptrænings- og rehabiliteringsindsats ved hurtigere udskrivelser fra sygehus, tidlig opsporing af kronisk sygdom, hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse. 1

2 Invester før det sker (2013) Fremtidens socialpolitik skal have fokus på tidlige indsatser og fremskudt støtte der hvor borgeren er til hverdag. Der skal tages udgangspunkt i at borgeren er den fremmeste ekspert i eget liv og borgerens egne ressourcer sættes spil, fortsat fokus på inklusion, samspil med civilsamfundet og forebyggende og rehabiliterende indsatser med størst mulig effekt. Pejlemærker Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder Kommunalbestyrelsen skal sikre politisk retning med et helhedsorienteret syn på borgeren, sammenhængende løsninger på tværs af de involverede fagområder, involvering af netværk og civilsamfundet og økonomien skal afspejle disse prioriteringer. 1. Socialpolitikken begynder i familien Forældre er nøglen til børns læring og udvikling, derfor bør indsatsen ikke isoleres til det enkelte individ, men koordineres på tværs af kommunale fagområder med et helhedsperspektiv på familien udbred familieorienterede forebyggelsesindsatser, kvalificeret og specialiseret indsats i familiens nærmiljø og strategier for omlægning af indsatserne på anbringelsesområdet til øget brug af familielignende anbringelsesformer. 2. Den aktive borger Borgeren er fremmeste ekspert i eget liv og har selv et medansvar for eget liv. Inklusion, mestring og rehabilitering er nøglebegreber ift. at borgerens egne ressourcer sættes i spil strategier og konkrete målsætninger for, hvordan borgerens egen mestring og netværk styrkes, medarbejdere skal være i stand til at facilitere at borgerens egne ressourcer sættes i spil, inddragelse af civilsamfundet i og udvikling af indsatser lokalt på socialområdet og investering i velfærdsteknologi. 3. Fremskudte indsatser Den sociale indsats skal tættere på almentilbuddene som dagtilbud, skole, by- og boligområder, væresteder osv. så der tages hånd om borgeren i den naturlige hverdag med fokus på forebyggelse og give kommunen mulighed for at nå nogle af de borgere der ellers ikke nås arbejde med fremskudte indsatser også overfor udsatte borgere, strategi og konkrete målsætninger for helhedsorienteret indsatser og strategisk inddragelse af netværk og frivillige i fremskudte indsatser. 4. Sammenhæng i indsatserne Sammenhængende, koordineret og integreret indsats på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet med rehabilitering i fokus og mulighed for tidlig opsporing af udsatte borgere sammenhængende og integrerede løsninger højt på den politiske dagsorden, systematisk arbejde med screening for andet end ledighed, styrke samarbejde med almen praksis, styrke samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen ift. de målgrupper der skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet, samarbejde med offentlige/private virksomheder for at få flest mulige borgere på arbejdsmarkedet. 5. Kvalitet i indsatsen til borgere med livslangt behov for støtte Sociale tilbud støtter borgeren i et trygt, sammenhængende meningsfuldt hverdagsliv med fokus på medborgerskab og faglig viden og de rette kompetencer styrke beboere, på botilbud, selvbestemmelse og muligheder for at leve et inkluderet liv som muligt, 2

3 resultatbaseret styring på botilbudsområdet, faglig udvikling for at sikre kvaliteten, særligt fokus på sundhedsindsatser rettet mod borgere med nedsat funktionsevne på botilbud. 8 pejlemærker for en bedre indsats til mennesker med psykiske lidelser (2013) Nøgleord Pejlemærke Understøtte borgere med psykiske lidelser kommer sig og får så selvstændigt og meningsfuld tilværelse som muligt, så tæt i nærmiljøet som der er fagligt forsvarligt. Kobling til socialfaglig og beskæftigelses rettede indsatser. Recovery, rehabilitering, inklusion og nærhed Tidlig, målrettet, fleksible og helhedsorienterede indsatser, hvor borgerens ressourcer bringes i spil. 1. målsætning og strategi, der understøtter den enkeltes Recovery 2. prioritering af tværsektorielt samarbejde og løsninger der understøtter forløbstankegang 3. indsats overfor psykisk sårbare unge styrkes 4. styrke tilbud til ikke-psykotiske lidelser mhp at forebygge eksklusion fra arbejdsmarkedet 5. styrke det tværsektorielle samarbejde internt i kommunen 6. ressourcemæssig Regional opprioritering af udredning og behandlingsindsats for psykisk sygdom og misbrug 7. vidensbaserede metoder og virksomme ikke-indgribende indsatser styrkes 8. Kommunale/Regionale tiltag, der fremmer sund livsstil og forebygge somatiske lidelser hos mennesker med psykiske lidelser. Next practice for Sundhedsuddannelserne (2014) I et patientforløb er der mange aktører involveret fra kommunen og det vellykkede patientforløb er et hvor de sundhedsfaglige medarbejdere kan bygge bro fra det behandlende til det rehabiliterende arbejde. Medarbejderne skal kunne skabe sammenhæng mellem sundhedsopgaverne og kommunens øvrige velfærdsopgaver, da det ikke kun handler om at blive fysisk rask, men også at borgeren eksempelvis kan vende tilbage til en hverdag med et job efter endt kræftforløb. Formålet med anbefalingerne til hvordan grunduddannelserne kan bidrage til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen er at sundhedsuddannelserne nu og i fremtiden skal matche sundhedsvæsenet endnu bedre. Pejlemærker De sundhedsfaglige grunduddannelser skal: Tage udgangspunkt i, at flere opgaver fremadrettet skal løses i primærsektoren tæt på borgeren Afspejle behovet for en styrkelse af den rehabiliterende indsats Ruste nyuddannede til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt understøtte udviklingen af shared care-modeller Integrere og understøtte udviklingen inden for velfærdsteknologi og telesundhed Medvirke til at klæde de nyuddannede på til, at sundhedsfaglige opgaver i stigende grad løses i borgernes eget hjem 3

4 Ruste kommende medarbejdere til at opsøge og anvende evidens og kliniske retningslinjer i deres professionelle virke Medvirke til, at elever og studerende har grundlæggende forudsætninger indenfor dokumentation og monitorering Kommunerne skal forberede sig på at løfte et endnu større ansvar ift. praktikopgaven på de sundhedsfaglige grunduddannelser og på at understøtte praktikken på tværs af forvaltninger og faggrupper De sundhedsfaglige grunduddannelsesmiljøer skal i højere grad ligne virkeligheden, så viden og praktiske færdigheder fra hhv. skole og klinik/praktik mere direkte kan anvendes i praksis Sammen om sundhed (2015) Principper Gevinst ved at styrke sundhedsopgaver der udføres i borgers nærmiljø - beskrivelse af sygdomsmønstre, ændring i demografi og ændringer i sygehusvæsnet - beskrivelse af ideelle borgerforløb - styringsmæssige rammer incitamenter, adgang til data og ensartet kvalitet Pejlemærker 1. Indsatsen for den ældre medicinske patient skal løftes Konkret beskrivelse af; - Hvilke opgaver kommunen skal løfte - Hvilke kompetencer kræves fx specialuddannelse til sygeplejersker - Kapacitet og ressourcer - Telemedicinske løsninger Bedre lægebetjening af borgere i kommunale tilbud - Investering i Sundhedshuse som kan medvirke til at sikre lægedækning - Fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud - Fleksibel adgang til læger fx midlertidige pladser fx ved at stille lokaler og andre ressourcer til rådighed 2. Den nære psykiatri Styrkes og ligestilles med somatisk område - Styrkede kommunale tilbud som døgndækket støtte - Aktutilbud - Adgang til ekspertise i behandlingspsykiatrien - Anvendelse af telesundhedsløsninger - Reaktion på unges mistrivsel, fravær, misbrug 3. Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en klar kronikerstrategi Hvordan håndteres flere borgere med kronisk sygdom lokalt i kommuner og i almen praksis - Kontrol lokalt - Hvilken fagligt backup vil det kræve? - Egenkontrol? - Hvilken rolle har hjemmesygeplejen/sundhedshuse? - Telemedicinske løsninger 4. Demensindsatsen styrkes - Styrke kompetencerne for pleje- og træningspersonalet herunder rehabilitering - Regionerne styrker kapacitet for udredning - Forskning og effektive metoder til afdækning af årsager - Kommunen styrker kapacitet på midlertidige pleje og aktivitetstilbud 5. Sundhedsindsats til børn og unge styrkes 4

5 At regeringen - vurderer opgaver for fremtidens sundhedspleje herunder forebyggende tiltag til børn i sårbare familier - understøtter udviklingen af sundhedsdata på børneområdet 6. Bedre rehabilitering af kræftramte At regeringen - Kræftplan IV styrker rehabilitering i kommunerne - Udstikker klare mål og retningslinjer for forløb i kommunen - Henvisning til kommunale rehabiliteringstilbud forenkles At kommunen - Sikre en opkvalificering af de sundhedsfaglige kompetencer så de svarer til opgaverne - Ensartethed i tilbud på tværs af Kommuner 7. Bedre incitamenter i sundhedsvæsnet At regeringen - Sikre større sammenhæng mellem kommunens mulighed for at påvirke forbruget af ydelser og granden af medfinansiering herunder - Mekanismer for fastsættelse af loft for regionsindtægt fra kommunerne - Skabe et styringsparadigme der understøtter kvalitet i sygehusbehandlingen - Gennemfører initiativer der sikre mere pålidelige færdingsmeldingsdatoer på sygehusene - Sikre at kommuner får adgang til relevant data Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016) -fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen Skal ses i sammenhæng med og understøtter den første handlingsplan for ældre medicinske patienter, indsatser i satspuljeaftalen for og arbejdet i Udvalget for det nære sundhedsvæsen. Hovedbudskab: Forbedre indsatsen for ældre medicinske patienter. - skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse. - reducere antallet af (gen) indlæggelser - understøtte øget patient og pårørende inddragelse - understøtte ensartet og høj kvalitet på tværs af landet Pejlemærker/temaer: Forebyggelse af sygdom og funktionsevnetab hos den ældre medicinske patient opmærksomhed på begyndende sygdom/faldende funktionsniveau, dårlig ernæringstilstand eller uplanlagt vægttab + via rettidig indsats forhindre at tilstand bliver indlæggelseskævende. (forebyggelige indlæggelser) Kommuner iværksætter kommunale indsatser med udgangspunkt i anbefalinger fra SST. Når den ældre medicinske patient har behov for en særlig indsats ved behov for sygepleje med særlige kompetencer og døgnovervågning + ved fortsat behov for kompleks pleje og behandlingsbehov efter færdigbehandling på sygehus. trinvis videreudvikling af kommunale akutfunktioner i.h.t. til SST s anbefalinger videreudvikling af modeller for opfølgende hjemmebesøg (regioner og kommuner) eventuel udrulning af fremskudt visitation (afventer evaluering fra SST efterår 16) i regioner og kommuner. Polyfarmaci hos den ældre medicinske patient struktur der sikrer regelmæssig medicingennemgang. 5

6 lokale samarbejdsaftaler om opgavefordeling og rådgivning omkring polyfarmaci mellem almen praksis, herunder fasttilknyttede læger på plejecentre, regionale lægemiddelkonsulenter, geriatriske afdelinger mv. Styrkede kompetencer i hjemmeplejen og almen praksis for at kunne varetage nye og mere komplekse opgaver iværksætte styrkelse af kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje bl.a inden for ernæring, polyfarmaci og tidlig opsporing + generelt løft af tværfaglige kompetencer på tværs af faggrupper. Nationale mål for sundhedsvæsenet (2016) Der skal arbejdes med mål på alle niveauer i sundhedsvæsenet og de nationale mål udtrykker retningen for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Indikatorerne gør det muligt for regioner og kommuner at følge målene og tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling. Lokale mål og indsatser skal forankre de nationale mål i kommuner og regioner og adressere konkrete lokale kvalitetsudfordringer, som skal løfte kvaliteten på sygehuse, plejecentre mv. Nationale mål 1. Bedre sammenhængende patientforløb Indikatorer: Belægning/Akut genindlæggelser for 30 dage/ventetid for genoptræning/somatisk færdigbehandlingsdage på sygehuse/ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge) 2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Indikatorer: Akutte indlæggelser pr. KOL og diabetes patient/forbyggelige indlæggelser blandt ældre 3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Indikatorer: 5 års overlevelse efter kræft/hjerte dødelighed/sygehuserhvervede infektioner/overlevelse ved uventet hjertestop 4. Behandling af høj kvalitet Indikatorer: Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser/ Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres 5. Hurtig udredning og behandling Indikatorer: Ventetid i planlagt sygehusoperation og til psykiatrien/ Somatiske og psykiatriske patienter udredt inden for 30 dage/kræftpakkeforløb gennemført inden for tiden 6. Øget patientinddragelse Indikatorer: Patienttilfredshed/Patientoplevet inddragelse 7. Flere sunde leveår Indikatorer: Middellevetid/Daglig rygere i befolkningen 8. Mere effektivt sundhedsvæsen Indikatorer: Liggetid pr. indlæggelse/produktivitet på sygehusene 6