Identitet og dannelse

Transkript

1 Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 1

2 Fritidspædagogik og folkeskolereform Folkeskolereformens grundsætning om en længere skoledag presser børn og unges mulighed for fritid det presser SFO erne, klubberne og fritidspædagogikken i den form vi har kendt hidtil KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 2

3 Den traditionelle fritidspædagogik Fritidspædagogikkens idealer bygger på en traditionel opfattelse af fritidsinstitutionen i et modsætningsforhold til skolen den frie leg undervisning fritid skoletid selvbestemmelse voksenbestemmelse Frihed arbejde. KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 3

4 Den traditionelle fritidspædagogik Fritidspædagogikken var helt central for SFO ernes identitet. Fritidspædagogikkens indhold fritidsaktiviteter, den frie leg og et fokus på børnenes frie tid et fokus på selvorganisering - et sted til identitetsudvikling Fritidshjemmene som frirum fra skolen og dens mange forpligtelser. KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 4

5 Identitet SELV-IDENTITET den subjektive oplevelse af, hvem vi selv er. Oplevelser skaber fortællingen om mig selv betydningsfuld for identiteten For alvor på spil for de store børn og unge bekræftelse + anerkendelse 2) SOCIAL IDENITET de andres opfattelse. Vores væremåde, interaktion og handlemåde bliver afgørende Hvem vil jeg gerne være? Hvilken rolle vil jeg spille? Bekræftelse + anerkendelse KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 5

6 Identitet i samspil med andre Identitet dannes især i gruppefællesskaber, og forandrer sig over tid Efterhånden som mennesket får mere frihed til at træffe sine egne valg, kræver det også et større arbejde med identiteten Identitet er forbundet med den enkeltes til- og fravalg livet igennem Man kan tale om en kontinuerlig identitetsproces, der fortsætter livet igennem KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 6

7 Unges fællesskaber Det at være sammen er mere styrende end det, de er sammen om Adgang til fællesskaber er noget man forhandler eller kæmper sig frem til Inde eller ude af klassens sociale fællesskab er afhængigt af position i klassen grupperinger bliver i den sammenhæng betydningsfulde for hvorvidt der finder inklusion eller eksklusion sted Nogle børn og unge tildeles kontinuerligt udsatte positioner i fællesskaberne KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 7

8 Fællesskaber Fællesskaber som tvungne Fællesskaber som selvvalgte Klassefællesskabet som en kulturel selvfølgelighed Fællesskaber, netværk, grupperinger (brobyggende og afgrænsende) KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 8

9 Og hvilken rolle spiller de unge selv? Ungdomslivet karakteriseret ved en høj grad af flygtighed Forestillinger om autonomi og med- og selvbestemmelse Den svære tid hvor alt er på spil Differentierede tilbud KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 9

10 Tre pointer Unges sociale fællesskaber er pressede(særligt i udskolingen) De professionelle befinder sig i et krydspres i forhold til at arbejde med unges sociale fællesskaber Der er behov for at nytænke fællesskaber KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 10

11 Fremtiden (Ud) dannelse forberede til at leve i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet Vilkår ikke klart hvilket samfund og arbejdsmarked der (ud)dannes til = forandringshastighed har osse betydning for uddannelsestraditioner Fremtiden hvad bliver vigtigt at lære og kunne KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 11

12 Fritidsinstitutioner som en del af uddannelsessystemet Hvad skal der forberedes til? Hvad er fritidsinstitutionens rolle? Måske sikre dannelse og ikke et entydigt fokus på læring Måske endnu mere aktuelt med reformen og målstyret undervisning Måske arbejde endnu mere bevidst med dannelsesdimensionen og dannelsespædagogik KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 12

13 Dannelse som en del af uddannelse Dannelse handler altid om at blive menneske Men i dag handler det osse om at være/blive arbejdskraft Udvikle det menneskelige Lars Geer Hammershøj sondrer mellem to typer af dannelse: 1. Almendannelse at blive menneske 2. Professionsdannelse at forholde sig professionelt i sin profession KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 13

14 Hvordan dannes vi og til hvad? Barn- og ungdom har sin egen værdi Forpligtende fællesskab Nedefra Dannelse til et myndigt individ At blive nogen Udvikling Barn- og ungdom som affyringsrampe til arbejdslivet Konkurrence og individualisme Oppefra Omstillingsparat(marked) At blive noget Vækst KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 14

15 Og så lige en at tage med Så alle skal spørge sig selv om hvad er det vi vil med fremtidens børn og unge? Hvilket liv skal vi forberede dem til? Hvordan udnytter vi mest optimalt muligheden af tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger ex omkring mellemtrinseleven eller udskolingseleven eller børn og unge generelt? Hvad skal de tilbydes? Hvad skal de have mulighed for? KL - Identitet og dannelse - November TRIA - UCC 15