SFO pædagogik skal frem i lyset

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SFO pædagogik skal frem i lyset"

Transkript

1 SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven og først i sommeren 2008 indførtes der mål og indholdsbeskrivelser. Med et meget lille fokus og interesse kan man stille det simple spørgsmål: Hvorfor ikke et større fokus når nu forældre til børn i SFO sammenlagt betaler ca. 3,3 milliard om året i brugerbetaling? Eller: Hvorfor ikke et større fokus når erfaring fra forskellige kommuner viser at et godt pædagog- og lærersamarbejde og helhed i barnets dagligdag gør en positiv forskel? Eller: Med den viden vi har om børns udvikling, læring og grundlæggende behov for at indgå i betydende fællesskaber, bør vi så ikke netop bruge kræfter på at udvikle en SFO pædagogik, der understøtter og bidrager til folkeskolens fællesskab og formålsparagraf? Med denne indledning til folkeskolen og SFO giver det mening at etablere en SFO tænketank, som har et særligt fokus på udviklingen af SFOen og folkeskolen og som i denne sammenhæng også kan bidrage konstruktivt til debatten i det offentlige rum om folkeskolens udvikling. I denne artikel beskriver jeg SFO tænketanken og vores 4 temaer. Det sidste tema, SFO-pædagogik uddybes og der trækkes en vinkel til lærer-pædagog samarbejdet. Opfordringen til læserne er at lave koblingen til folkeskolens udvikling. SFO Tænketanken SFO Tænketanken er dannet i juni 2009 og består af en gruppe af fagpersoner, der vil arbejde for at gøre en forskel for udviklingen af SFO. Det er formålet at arbejde for at sætte det daglige arbejde og pædagogikken på Danmarkskortet. SFO Tænketanken har valgt fire centrale temaer, som vi vil arbejde med. De fire temaer er omdrejningspunktet for at kunne videreudvikle SFO med det formål, at den fortsat skal gøre en positiv forskel i børnenes liv. SFO Tænketanken vil arbejde med disse temaer i forhold til det politiske, pædagogiske og organisatoriske med henblik på et fortsat fokus og udvikling af SFO. 29

2 De alsidige, kreative og uformelle læringsmiljøer skal være en del af SFO pædagogikken Niels Brockenhuus er pædagogik konsulent i Halsnæs Kommune og medlem af bestyrelsen for SFO Tænketank Danmark SFO Tænketankens fire temaer SFO pædagogik Begrebet SFO pædagogik er skabt i SFO tænketanken og udspringer af tanken om, at det er en pædagogik, som udfolder sig i en anden kontekst end den oprindelige fritidspædagogik. Der er behov for at beskrive og udvikle en SFO pædagogik, der tager udgangspunkt i SFO s særlige kontekst, som en væsentlig del af skolens samlede virksomhed. SFO pædagogik skal ses i sammenhæng med undervisningspædagogik, så de i fællesskab løser folkeskolens opgave i forhold til det enkelte barn og hele gruppen af børn. Udviklingen af SFO pædagogikken bygger på fritidspædagogik, omsorgspædagogik, læring/didaktik og dannelse. SFO pædagogikken har et særligt blik for børns relationer og deltagelse i fællesskaber, og også for børn i udsatte positioner. De alsidige, kreative og uformelle læringsmiljøer skal være en del af SFO pædagogikken. Ledelse og organisation Arbejdet med udvikling af SFO og indskolingen sker gennem ledelse. Der skal arbejdes med en styrket skoleledelse. Det er en skoleledelse, som består af skoleleder, viceinspektøren, SFO-leder og en administrativ leder, og som delegerer sine opgaver internt. Der skal være en klar ansvarsog opgavefordeling i skolens ledelse, så organiseringen fremstår som forståelig og tydelig. Lederen af SFO varetager sin ledelsesopgave i såvel skoleledelsen som i SFO-ledelsen. SFO-lederen deltager ligeværdigt i drøftelser og beslutninger, herunder strategisk ledelse, personaleledelse, administrativ ledelse og organisatorisk ledelse for hele skolen. SFO-lederen og skolelederen har det fælles ansvar for både undervisning og fritid. SFO-lederen refererer til skolelederen og har det daglige ansvar for SFO-tilbuddet, herunder den pædagogiske linje, og samarbejder med skolelederen om at skabe en helhed for børnene. SFO-lederen tilrettelægger sammen med skolelederen en plan for indskolingen, som har sammenhæng med hele skolens plan og vision. Den fælles skole Den fælles skole tager sit udgangspunkt i et fælles formål og en fælles opgave. Det handler om hele barnets skoleliv, både undervisningsdelen og SFO tiden. En fælles skole betyder, at SFO pædagogikken og skolepædagogikken har en fæl- 30

3 Børn lærer på alle tidspunkter, både i voksen organiseret og børneinitieret sammenhænge les opgave med børnenes dannelse, læring og udvikling. Pædagogerne skal i samarbejde med lærerne samstemme deres indsats ud fra et nærmere defineret fælles mål om børns lærings- og praksisfællesskaber. Faggruppernes fagligheder skal være tydelige og defineret, så det er muligt at finde ud af, hvad pædagogen og læreren kan bidrage med i den fælles opgave i skolen. I diskursen om gruppernes faglige samarbejde hører også begreberne ligeværd, respekt og anerkendelse af forskellige pædagogiske udgangspunkter. Forventningsafstemningen kan bidrage til større forståelse og indsigt i, hvordan lærings- og praksisfællesskabet kan tilrettelægges i forhold til at løse skolens mangfoldige opgaver. spændende og stimulerende læringsmiljøer, som tilgodeser og stimulerer alle børns mangfoldige læringsstile og kompetencer. SFO pædagogik frem i lyset Overskriften til dette afsnit kunne havde været Fritidspædagogikken er død SFO-pædagogikken lever. Det ville være en underkendelsen af de gode elementer, der er i fritidspædagogikken, og det ville skabe et modsætningsforhold mellem fritidspædagogikken og det, jeg beskriver som SFO-pædagogik. I debatter bliver det tydeligt, at pædagog faget og især SFO-pædagogerne skal blive tydeligere i deres faglige profil både i forhold til dem selv, men i ligeså høj grad over for deres samarbejdspartnere, børnene og forældrene. Læringsmiljøet Læringsmiljøet i skole og SFO skal indrettes ud fra en erkendelse af, at børn lærer på alle tidspunkter, både i voksen organiseret og børneinitieret sammenhænge. Det er vigtigt at se på læringsmiljøet i et bredere perspektiv, herunder de fysiske rammer, organisering af læring, samarbejdets betydning og børnenes trivsel. SFO pædagogik er blandt andet kendetegnet ved også at indeholde læringspædagogik/ didaktik og ved samarbejdet med lærerne. Netop i samarbejdet mellem de forskellige fagligheder i skole og SFO, kan der skabes en sammenhængende indsats, som styrker alle børns læring og udvikling. Når pædagoger og lærere skal tilrettelægge fælles læringsmiljøer, vil der være mange forskellige perspektiver, der skal inddrages. Det er vigtigt, at de to faggrupper er aktivt involveret og inddrager deres forskellige vidensfelter og kompetenceområder. Derved kan der skabes Hvilken betydning har det for pædagogikken? For at forstå udgangspunktet for denne debat er det relevant kort at opridse SFO ens historik: De første SFO er så dagens lys i begyndelsen af 1980 erne. Efterfølgende er der oprettet SFO er i det meste af landet. De fleste SFO er udspringer af de gamle fritidshjem, der som en naturlig konsekvens er blevet færre og færre af. Fritidshjemmene har igennem mange år bygget deres pædagogiske indsats på fritidspædagogikken og i særdeleshed på tesen om, at det handler om børnenes FRI-tid. Her er det underforstået, at børnene har fri fra den tvungne skole, der er styret af krav og pligter, man som elev skal leve op til. Dette er vel at mærke en skole, hvor eleven ingen indflydelse har på reglerne og indholdet. Oplevelsen af skolen som sådan er selvfølgelig stærkt karikeret, men jeg udtrykker det på den måde for at understrege den betydning, der tillægges børnenes FRI-tid som modsætning til skolen. 31

4 Den tvungne skole er styret af krav og pligter, man som elev skal leve op til Gennem de sidste mange år er der altså oprettet flere og flere SFO er. Nogle kommuner er gået i den retning ud fra et økonomisk perspektiv, andre for at skabe sammenhæng mellem fritiden og undervisningen. Uanset motivationen for at etablere SFO er har de nu eksisteret i ca. 25 år som en del af skolens virksomhed. Derfor er det relevant at rejse spørgsmålet: Hvilken betydning har det for pædagogikken at være en del af skolen? 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskers samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk.2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelser, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.(lbk nr. 1049). SFO-pædagogik i forhold til skolen Det er nødvendigt at udvikle og beskrive en decideret SFO-pædagogik, som afspejler den virkelighed, der er i SFO erne. En sådan beskrivelse må desuden beskæftige sig med de pædagogiske mål, der skal sættes for arbejdet med børn. SFO en er, modsat fritidshjemmene, en del af folkeskolen og skal dermed leve op til folkeskolens formålsparagraf. Hvis man udskifter ordene folkeskole med SFO og elever med børn, vil formålsparagraffen sætte en god ramme eller et godt formål for SFO en. Med udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf kan der gives et yderligere perspektiv på beskrivelsen af en decideret SFOpædagogik. Et bud på en definition af SFO-pædagogik SFOen har som nævnt eksisteret siden starten af 1980erne. I den tid, hvor der har været SFOer, har de i vid udstrækning været et appendiks til skolens virke. Der har således ikke været fokus på at udvikle en pædagogik en decideret SFO pædagogik. SFO pædagogik er ikke fritidspædagogik. SFO pædagogik er en selvstændig pædagogik, der tager udgangspunkt i SFOens kontekst som en naturlig del af skolen og børnenes dagligdags liv. SFO pædagogik består, set med mine øjne, således af 3 dele: fritidspædagogik, omsorgs-/socialpædagogik og læring/didaktik. Læring skal her forstås som mere end undervisning, altså både dannelse og læring i et bredt perspektiv. Med en balance mellem disse tre eksisterer SFO pædagogikken. Med en god og klar SFO pædagogik bliver pædagogerne også mere tydelige som samarbejdspartnere i det ligeværdige og 32

5 Læring er mere end undervisning, nemlig både dannelse og læring i et bredt perspektiv komplementerende samarbejde med lærerne om de fælles børn i indskolingen. I forbindelse med SFO pædagogik mangler der både en udvikling af og en beskrivelse af dens indhold og væsen. En beskrivelse af SFO-pædagogik kunne tage sit udgangspunkt i de tre delelementer med en passende vægtning imellem dem. SFO-pædagogik er måske netop feltet i midten af de tre cirkler. Socialpædagogik og relationspædagogik omhandler omsorgen for det enkelte barn, børns relationer til hinanden og de voksne samt børnene med særlige behov. Arbejdet i SFO en har derfor et fokus på børnegruppens relationer, og hvordan det enkelte barn kan støttes i at navigere i det sociale fællesskab. Opgaven er således som beskrevet i formålsparagraffen for folkeskolen at kunne støtte børnene i en udvikling af sig selv som sociale individer og til at kunne klare sig i livet at mestre eget liv. Fritidspædagogik tager sit udgangspunkt i en aktivitetsbaseret pædagogik for børn og unge, der har behov for et tilbud i deres FRI-tid. Det er altså den selvvalgte aktivitet og deltagelse af egen drift. Her indgår således en høj grad af selvbestemmelse og medbestemmelse i forhold til aktiviteterne og legen. Didaktik og læring er i det pædagogiske fag et underprioriteret indholdsområde. Her er læring forstået som mere end en fagspecifik undervisning, men som læring i en bred forståelse; som dannelse eller læring, der foregår, når børn oplever med hinanden i legen eller sammen med voksne. Erfaringsmæssigt er vi som pædagoger mere optaget af processen i en aktivitet, eller om vi gør det, vi siger, vi gør. Det er et perspektiv vendt mod os selv, vi må i langt højere grad vende fokus i retning af spørgsmålet: Hvad er målet for børnene? Altså hvad skal børnene have ud af det, hvad skal børnene lære af det, vi gør sammen med dem? Dette sidste punkt sætter fokus på en langt mere didaktisk tilgang til arbejdet i SFO en. En pædagogs faglige identitet hænger sammen med refleksionen over eget arbejde set i forhold til de mål, man sætter for sig selv og børnene. Det grundlæggende udgangspunkt er selvfølgelig den faglige viden og menneskesynet i arbejdet som pædagog. For at styrke SFO-pædagogikken kræver det således, at man blandt andet overvejer følgende punkter: SFO-pædagogikken kan udvikles på mange måder og et eksempel kunne være de pædagogiske læreplaner som en metode til at tydeliggøre den eksisterende pædagogik. SFO-pædagoger kan i dagligdagen bruge de pædagogiske lære- 33

6 En pædagogs faglige identitet hænger sammen med refleksionen over eget arbejde planer til at tydeliggøre deres faglige profil og deres pædagogiske optik. De kan bruge dem til at målsætte og beskrive deres arbejde med børnene med udgangspunkt i både fritidspædagogikken, socialpædagogikken og relationspædagogikken samt læring og didaktik underforstået gennem de seks temaer i de pædagogiske lærerplaner. En anden metode kunne være at udarbejde fælles mål i indskolingen som både lærer og pædagoger arbejder efter, herunder børnenes sociale og personlige kompetencer. En decideret SFO-pædagogik skal afspejle den pædagogiske kontekst og den pædagogiske faglige profil samt tydeliggøre de pædagogiske kompetencer i SFO en. Dette gør pædagogerne attraktive, kompetente og ligeværdige samarbejdspartnere. Det er de selvfølgelig allerede nu, men med en SFO-pædagogik, der kan beskrives og synliggøres, bliver det meget tydeligere for pædagogerne selv, deres samarbejdspartnere, børn og forældre. SFO-pædagogerne skal i denne sammenhæng gå foran og indtage deres arbejdsfelt i folkeskolen. Samarbejdet mellem lærer og pædagog Et fokus på en SFO-pædagogik som en sammensat ny pædagogik kan give SFO-pædagogerne et andet fagligt fundament og derved også en faglig professionalitet, som tydeliggør dem i forholdet til lærer-pædagog-samarbejdet. Lærerne har tradition for læseplaner, trinmål samt didaktik og derved også en tydelig målsætning for deres arbejde samt metoder til at opnå målene. SFO-pædagogerne vil med deres faglige ståsted og tydelighed agere kompetent i et ligeværdigt team bestående af lærere og pædagoger til fordel for børnene. Med fælles målsætninger for børnene og med udgangspunkt i formålsparagraffen for folkeskolen vil pædagoger og lærere med deres komplimenterende faglighed skabe helhed i børnenes skoleliv. Afrunding Jeg har forsøgt at beskrive SFO tænketankens ideer og tanker i denne artikel. At udvikle den danske folkeskole er en kamp i mange arenaer og med mange interessenter. Der er mange begreber i spil og mange holdninger. Heldagsskole, helhedsskole, profilskoler, eliteklasser osv. For SFO tænketank Danmark handler det om at gøre en positiv forskel for børn i den danske folkeskole. For SFO tænketanken handler det om den fælles folkeskole, organiseret med stærk ledelse, kreative læringsmiljøer og en tydelig SFO pædagogik. På vegne af SFO tænketank Danmarks bestyrelse Niels Brockenhuus 34

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne - i Halsnæs Kommune.. Forord. 3 Indledning. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger placering i Halsnæs Kommunes politikhieraki. 4

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Fusions- og udviklingsforløb

Fusions- og udviklingsforløb Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord

Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse. Forord ------------------------------------------------------------------------------------- 3 PALS----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske

Læs mere

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Ledelse og Organisation

Ledelse og Organisation Ledelse og Organisation SFO Tænketank Danmark Første landsmøde Dele af mit oplæg tager udgangspunkt i SFO Ledelse - en undersøgelse For BUPL af Udviklingsforum 2008 udgivet i 2009 Indhold Historisk rids

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010-2011 Indsæt billede og navn på SFO og skole Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig: SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017 Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng

Læs mere

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Strategi for Løgstør Skole

Strategi for Løgstør Skole Strategi for Løgstør Skole 1.0 Forord Vi ønsker med denne strategi at tydeliggøre vores visioner for Løgstør Skole. Visionerne skal ses i tæt kobling med skolens værdigrundlag og skolens kommunikationsstrategi.

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV

ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for TÅRNFALKEN SFO TJÆREBYVEJ 3-5 4220 KORSØR 58 36 29 12 ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV Skolen og SFO en Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller

Læs mere

PÆDAGOGER I SKOLEN OG DERES BERETTIGELSE

PÆDAGOGER I SKOLEN OG DERES BERETTIGELSE PÆDAGOGER I SKOLEN OG DERES BERETTIGELSE Formålsparagraffens elementers betydning for pædagogens rolle. Landsmødet i Tænketank Danmark den fælles skole Trine Ankerstjerne 29. april 2019 Fremtiden kalder

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Demokratisk dannelse - visioner og praksis Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune 2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning

Læs mere

Vi er her for børnenes skyld!

Vi er her for børnenes skyld! Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

BALLESKOLENs informationsmøde

BALLESKOLENs informationsmøde BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere