Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Transkript

1 Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

2 Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser Professionshøjskolen UCC Trine Ankerstjerne, Lektor og konsulent Professionshøjskolen UCC 2

3 Læringsfællesskaber Fælles værdier. Reflekterende dialoger. Deprivatisering af praksis. Fokus på børnenes læring. Samarbejde. (Thomas R.S. Albrechtsen: Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling ). 3

4 Illeris om læring Læring er en social proces, der foregår i samspil med andre. Læring som en subjektiv proces præges af den lærendes forforståelser, forventninger, interesser og perspektiver. Læringssituationen har indflydelse på læringens proces og resultat og hænger sammen med den enkeltes motivation. 4

5 Lærere og pædagoger Pædagoger har tradition for bevidst at arbejde med læring. Opgaven er, at livet i skolen og SFO en bidrager til udvikling af trivsel og læring (jf. reformen). Eleverne skal udvikle alsidige kompetencer faglige/sociale. Professionerne har behov for et fælles læringsbegreb med fokus på en aktiv læringskultur 5

6 Læring i praksisfællesskaber SFO ens læringsmiljø er i vidt omfang karakteriseret ved imitation Det vil sige, at børnene lærer ved at se på og efterligne andre og ved at indgå i relationer og aktiv interaktion med andre. Samspillet kan således være indirekte (se på og imitere) eller direkte (aktiv interaktion) SFO en giver mulighed for at se på ældre og mere kompetente børns - og også voksnes - handlinger for herefter skridt for skridt at involvere sig i det fælles liv. (Jean Lave og Etienne Wenger (2003), som deltagelse i socialt praksisfællesskab) 6

7 3 kendetegn ved praksisfællesskaber Praksisfællesskaber har ifølge Wenger tre kendetegn, som i meget høj grad kan komme til udtryk i SFO ens hverdagsliv: 1. Børnene indgår i fælles handlinger med et gensidigt engagement, hvor de udvikler gensidige relationer og afklarer, hvem der er gode til hvad og hvordan de kan indrette sig sammen. 2. Børnene udvikler en fælles afstemt virksomhed, hvor de kollektivt forhandler sig frem til fælles mål og indhold. 3. Børnene udvikler et fælles repertoire præget af aftalte rutiner, sprogbrug og i det hele taget bestemte måder at handle på. 7

8 Situeret læring Den læring, der foregår i praksisfællesskaber, betegner Lave og Wenger (2003) som situeret. Det betyder, at læringen på den konkrete SFO er bundet til den specifikke kontekst, hvor det er de involverede deltagere, der har lært sig noget sammen, som de kan forstå og anvende sammen i den givne situation og kontekst. 8

9 Læreruddannelsen Uddannelsesbekendtgørelsens 1: Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. 9

10 Pædagoguddannelsen Uddannelsesbekendtgørelsens 1: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. 10

11 Folkeskolereformen og ny pædagoguddannelse Åbner (anderledes) muligheder for pædagoger. Fordrer, at pædagoger ekspliciterer deres faglighed. Har fokus på skolen som fælles projekt (projektet er børns trivsel og læring). Involverer pædagoger i skolens arbejde med dannelse og fællesskaber. 11

12 Pædagogers faglighed og kompetencer Pædagogers faglighed og kompetencer bidrager i særlig grad til: Relationsudvikling Brobygning Social læring Dannelse Livsduelighed Kreativitet Inklusion (BUPL Midtsjælland: 12

13 Pædagogers faglighed og kompetencer Specifikt i indskolingen: Overgang og god skolestart (Broström, Vejleskov, Larsen, Højholdt, Stanek) Specifikt på mellemtrinet: Læringsfællesskaber og trivsel (tidlige erfaringer fra ex. Holbæk) Specifikt i udskolingen: Brobygning og sociale fællesskaber (betydning for videre uddannelsesforløb: igangværende forskning i UCC) 13

14 10 kendetegn ved god undervisning 1. Rød tråd i undervisningen. 2. Brug tiden på læring. 3. Giv eleverne lyst til at deltage. 4. Aktiver det, eleverne ved i forvejen. 5. Sæt ord på, hvad eleverne skal lære og hvorfor. 6. Varier metoderne. 7. Tag individuelt hensyn. 8. Træn igen, igen og målrettet. 9. Skab gode fysiske rammer. 10. Sig, hvad du forventer. (Baseret på Hilbert Meyer, UCC magasin september 2013) 14

15 Det tværprofessionelle samarbejde Med blikket på professioners samarbejde i en tværprofessionel optik er der fokus både på fagligheden og på de normer, vaner, værdier, holdninger og det ansvar, de involverede har og påtager sig ( ) (Højholdt 2013, s. 59) 15

16 Det overskridende element I tværprofessionelt samarbejde overskrides den enkeltes faglighed og professionsidentitet i samarbejdet, og ideelt set udvikles en ny professionsidentitet hos de deltagende professioner. (Højholdt, s. 59) 16

17 Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog I det tværprofessionelle samarbejde er der behov for udvikling af fælles målsætninger og fælles værdigrundlag for arbejdet med eleverne. Pædagoger bidrager med et andet syn og andre kompetencer i skolen og det er i kombinationen af de to professioners kompetencer og viden, man kan udvikle eleverne mest. (Professionelle relationer, EVA 2014) 17

18 Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog I det fremtidige tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen må det anses for vigtigt for pædagoger at få defineret deres kompetencer vedrørende sociale processer som faglige og fagligt kvalificerede gennem erfaring, teori, refleksion mv. og ikke som udtryk for medfødt talent. I en tid og i en skolekontekst, hvor fokus entydigt er på (faglig) læring, er det tillige vigtigt at få italesat sociale processer som vigtige i sig selv, indeholdende muligheder for udvikling og læring for børnene, og ikke blot som noget, der skal fungere, for at lærerne kan komme til det egentlige undervisningsarbejdet. (Tom Ritchie & Ditte Tofteng (red.): Pædagog i skole og fritid perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen, s. 109, Billesø & Baltzer 2014) 18

19 Det tværprofessionelle afsæt Skole og SFO udgør i dag et hverdagsliv, der giver plads til, at børn som aktive handlende subjekter involverer sig i fælles virksomhed med kammerater og voksne. forbinder to læringsteoretiske tilgange som bringes i anvendelse: læring gennem egen virksomhed læring via social interaktion 19

20 Det progressive blik på det tværprofessionelle samarbejde Tid Ungdomsuddannelse Udskoling ungdomsskole, Uddannelsesvejledning, ungdomsklub Mellemtrin i skolen Klub Indskoling SFO Vuggestue Børnehave Kilde : Højholdt, Den reflekterende praktiker s

21 Gruppediskussion og refleksion: Hvorledes forestiller I jer det optimale tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger ex omkring det skolestartende barn, mellemtrinseleven eller udskolingseleven eller eleven generelt? Hvilke muligheder og udfordringer er der forbundet med, at den professionelle identitet påvirkes og forandres? Diskuter muligheder for udvikling af et fælles læringsbegreb. 21

22

23 H. C. Andersen skolen * Heldagsskole for børnemiljøet * H. C. A. High for ungemiljøet Eventyret * Den åbne begynder skole i børnehuset og forsætter her Visionen siden skolens start - at skabe ét fælles professionelt læringsfællesskab, mellem pædagogmedhjælper, pædagoger, lærer og børnehaveklasseleder.

24 Vores forudsætningerne for professionelle læringsfællesskaber * Én organisation som bygger på ét fælles arbejds- og teorigrundlag * Én fælles ledelse * Selvstyrende team * Alle ressourcer er placeret i teams -> Bedste inklusion * Fælles årsplaner * Fælles planlægning og udførsel af opgaver * Fælles fag- og opgavefordeling hvor alle kan byde ind på alt

25 Kompleks uddannelse Tom teori (GAB) Kompleks kompetence (GUF) Simpel kompetence Blind praksis (GISP) Udfordringer

26 Det er for kompleks for den enkelte Selvstyrende team Derfor Komplementære kompetencer

27 Selvstyrende team * Ligeværdigt flerprofessionelt samarbejde * Tid til at udvikle det selvstyrende team * Ét større resonansrum * Ét bedre samarbejde * Ét større ansvar for opgaver * Fælles ejerskab Resultat = Professionelle didaktiker med styr på læring, som repræsentere hele organisationen. Kan i fællesskab håndtere forandringer

28 Medledende og selvledende team Overordnet kode for den professionelle didaktiker Dannelses og uddannelsesmæssig udvikling Går efter elevernes læring i et tværfagligt samarbejde Overordnet kode for den Strategiske medleder Helhedssyn og organisatorisk strategi Går efter at tage organisationen på sig både på team- og organisationsniveau

29 Dialog og forstyrrelse sat i system * Vi forholder os til og reflekterer over hinandens kompetencer, styrker og svagheder * Vi har et aktivt feedback og feedforwardsystem * Vi har sat dialogen i system * Vi ønsker størst mulig gennemsigtighed * Vi benytter de demokratiske processer i organisationen * Vi ser tilpas forstyrrelse som vejen til optimering af læring

30 Stor refleksiv spilleplade UVM Kommune Pædagoger og Medhjælper Lærere bh. klasseleder Bedre Læringsfællesskaber Den åbne Skole Fælles er vi meget bedre Det giver flere muligheder for børnene og de unge

31 Hvordan ser samarbejdet ud i hverdagen? I teamet samarbejdes der om opgavernes løsning ud fra årskalender og årsplaner, samt de behov der opstår løbende i den samlede elevgruppe. * Klasseledelse og relationer til eleverne * Fælles aftaler, regler og rutiner * Den daglige læring f.eks. Undervisning, værksteder, mindre hold og hele årgangen * Fælles aktiviteter * Specialpædagogisk tiltag (AKT indsatser) * DSA undervisning * Supplerende undervisning * Forældre samarbejde * Elevplaner * Eksternt samarbejde PPR indstillinger og underretninger m.v. * Samarbejde med Den åbne skole * Den understøttende undervisning * ALT hvad skoledagen bringer

32 Vores bud på professionelle læringsfælleskaber * Fælles ledelse * Fællesskab om planlægning * Bevidsthed om ens professionelle position som lærende selv og medledende teammedlem i et politisk styret organisation * Nødvendigheden af tværfaglighed * Tydelige mål for læring * Systematik om din kommunikation med dine samarbejdspartnere * Præmissen om organisering er givet fra ledelsen

33 Hvilke udfordringer kan der opstå i arbejdet mellem faggrupper på en skole * Forskellige opfattelse af hvad læring er. * Parallelt arbejde mellem faggrupper * Kamp om faglighed mellem faggrupper * Manglende anerkendelse af forskellige fagligheder * Ingen medskabelse af fælles kultur * Manglende opbakning fra ledelsen * Manglende gensidig viden om opgaver * Manglende tid til samarbejde * Manglende forståelse af organisationen

34