Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Transkript

1 Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

2 Workshoppens form Oplæg / Trine Refleksioner / grupper Nedslag / fælles Input til spørgsmål til panelet Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

3 Konferencens fokus Ifølge FN s børnekonvention har børn ret til leg på egne betingelser. Den ret kan vi alle anerkende, men legen er helt afhængig af, at vi skaber de rigtige betingelser og rammer for, at børn kan udfolde sig. I dag er børns liv mere end nogensinde tidligere styret af regler og rammer i institutioner og skoler. Vi er dybt bekymrede for, om børn lærer nok, men hvordan har vi det med leg? Glemmer vi legen til fordel for læreplaner i institutioner? Og er der overhovedet plads til leg på børnenes egne betingelser i den nye helhedsskole? Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

4 Ny skolepolitisk virkelighed PISA (2004): Anbefaling om bedre sammenhæng mellem fritidstilbuddet og undervisningen EVA: Fritidspædagogik henholdsvis skolepædagogik Regeringens Skolestartsudvalg (nedsat dec. 2005) Lov om mål- og indholdsbestemmelser i SFO (august 2009) Krav om øget samarbejde mellem SFO og undervisning Obligatorisk børnehaveklasse med tilhørende trinmål i undervisningen (træder i kraft august 2009) Folkeskolereform (august 2014) Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

5 Folkeskolereformen Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre Der skal bygges videre på folkeskolens nuværende styrker og samtidig tages hånd om de udfordringer, skolen står overfor. De tre mål for folkeskolen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (Fra UVM s hjemmeside) Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

6 Det progressive blik på det tværprofessionelle samarbejde Tid Ungdomsuddannelse Udskoling ungdomsskole, Uddannelsesvejledning, ungdomsklub Mellemtrin i skolen Klub Indskoling SFO Børnehave Vuggestue Kilde : Højholdt, Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar Den reflekterende praktiker

7 Tværprofessionelle udfordringer Når det ikke altid lykkes at indfri de gode intentioner skyldes det bl.a. at det tværprofessionelle og tværinstitutionelle samarbejde reelt er en vanskelig og udfordrende opgave strukturelle barrierer, som bl.a. begrunder sig på nogle fagpolitiske, forvaltningsmæssige og økonomiske forhold, og dels over for nogle kulturelle barrierer, som begrunder sig på forskellige pædagogiske fagligheder eller traditioner Dan fælles front med din lærer-/pædagogkollega. Kræv at ledelsen skaber rum til at I kan mødes og forberede jer. Det er et ledelsesansvar (Ankerstjerne og Maltzahn, 2015) Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

8 Hvad kan de - de to professioner hvor er deres kompetencer? Formålene for de to uddannelser, der ligger som baggrund for professionerne Ved læsning af formålene i lov og bekendtgørelse for henholdsvis lærer- og pædagoguddannelserne fremkommer følgende billede Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

9 Læreruddannelsen 1: Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

10 Pædagoguddannelsen 1: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

11 Tværprofessionelt samarbejde I det tværprofessionelle samarbejde er der behov for udvikling af fælles målsætninger og fælles værdigrundlag for arbejdet med eleverne. Læring og trivsel Leg og læring Pædagoger bidrager med et andet syn og andre kompetencer i skolen og det er i kombinationen af de to professioners kompetencer og viden, at man kan udvikle eleverne allermest (Professionelle relationer, EVA 2014) Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

12 Samarbejdet De professionelle voksne er fælles ansvarlige for børnenes skolegang læring og trivsel, leg og læring Samarbejdet på tværs af skolen, altså mellem skole og SFO, skal sikre, at der etableres trivsel og læring og ikke mindst en udvidet opmærksomhed på det enkelte barns forudsætninger for at møde skolen på en kompetent måde Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

13 Det tværprofessionelle afsæt Skole og SFO eller helhedsskole udgør i dag et hverdagsliv, der giver plads til at børn som aktive handlende subjekter involverer sig i fælles virksomhed med kammerater og voksne forbinder to læringsteoretiske tilgange som bringes i anvendelse: læring gennem egen virksomhed og læring via social interaktion Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

14 Leg Leg er udtryk for kommunikations- og interaktionsprocesser: skabe relationer lære sociale spilleregler for samvær undersøge, afprøve grænser og muligheder kendskab og forståelse for/af hinanden forhandling og kommunikation Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

15 Legens betydning for udvikling og kompetencer legen giver mulighed for at øve sig i at skabe strukturer således kan man se tre trin i barnets tilegnelse af legen: afluring af gældende struktur afprøvning af struktur etablering af ny/forandret struktur Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

16 Kulturelle kompetencer som samværskompetence udvikles via leg social fleksibilitet at reflektere over sig selv i forhold til andre at integrere forskellige erfaringer til en sammenhængende helhedsforståelse effektivt at kommunikere og artikulere ønsker og standpunkter udøve selvkontrol, affektkontrol og impulsregulering tage initiativ og fremholde sin egen person selvtillid (Kampmann, 2014) Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

17 Udvikling gennem leg Legen bidrager til den sociale udvikling, gennem legen er det muligt for barnet at skabe og knytte venskaber Legen tilbyder ligeledes muligheden for at indgå i fællesskaber, der igen medvirker til, at barnet bliver et socialt individ Legen er altså en oplagt mulighed for barnet til at udvikle selvbestemmelse forstået som evnen til at opnå stadig større indflydelse på og kontrol over eget liv Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

18 Leg og læring Forskellen på udvikling og læring er udvikling beror på og forstås som vækst læring overvejende ses som samspilsprocesser i et udfordrende miljø, der fører til kapacitetsændring Med læringsbegrebets indtog er der blik for iværksættelse af processer, der kan føre til varige ændringer Det nye er, at pædagogen spiller en mere aktiv (indirekte eller direkte) rolle, men stadig antages det, at kapacitetsændringerne (tidligere udviklingen) skabes gennem barnets virksomhed Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

19 Leg og læring Udviklings- og læringsbegrebet vægter barnets virksomhed Læringsbegrebet medtænker og lægger i højere grad op til refleksioner over samspilsprocesserne mellem barnet og dets materielle og sociale omgivelser Det svarer til det fokus der er i den kulturhistoriske skole (Vygotsky 1978) og barndomspsykologien (Sommer 2007) Barnets læring og udvikling skal ses som resultat af dets virksomhed i den aktuelle (situation) kultur, hvor pædagogen også får tilkendt en mere aktiv rolle i forhold til barnets læring Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

20 Legens udfordring Læreplaner Dokumentation, evaluering, test, screeninger, individuelle udviklingsplaner Optimering og rationalisering af barndommen Det modne og kompetente barn Sproglig kompetence og skoleparathed Skolificeret læringsbegreb Leg som middel og metode Undergravning af legens spontanitet, sanselighed, kropslighed, vildskab børneperspektivet i legen (Kampmann, 2014) Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

21 Den traditionelle fritidspædagogik Fritidspædagogikken helt central for SFO ernes identitet. Fritidspædagogikkens indhold fritidsaktiviteter, den frie leg og et fokus på børnenes frie tid. Fritidshjemmene som frirum fra skolen og dens mange forpligtelser. Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

22 Den traditionelle fritidspædagogik Fritidspædagogikkens idealer bygger på en traditionel opfattelse af fritidsinstitutionen i et modsætningsforhold til skolen den frie leg undervisning fritid skoletid selvbestemmelse voksenbestemmelse Frihed arbejde. Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

23 Leg og læring Anerkende læreprocesser som en integreret del af et samarbejde mellem pædagoger og lærere Børn har ret til fritid, til at dyrke deres interesser, til at lege eller til blot at hygge sig sammen med deres venner Leg er den samværsform, der eksisterer mellem børnene, mens læring kan forstås som noget der sker i barnet Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar

24 Refleksion Hvordan og hvornår - skal der leges i skolen? Har pædagogerne patent på legen har lærerne i den nye skole? Hvad betyder det for barndommen og børns ret til fritid, hvis vi ikke fastholder rum til den frie leg? Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar