K K R H O V E D S T A D E N

Transkript

1 D AG SORDEN 2008 K K R H O V E D S T A D E N Dato : Tidspunkt: 10:00 Sted: Sinatur Hotel Frederiksdal, Kgs. Lyngby KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat Kommunal-/regionalpolitiske sager Meddelelser Samarbejdsaftale på socialområdet Samarbejdsaftale på specialundervisningsområdet Fælles takstmodel for Regionalpolitiske strategier for Væksthus og Vækstforum Kommunale visioner for region Hovedstaden Revision af 1. generations sundhedsaftale Fordeling af flygtninge i Aftale om kommunernes vindmølleplanlægning Øget dimensionering af sosu- og pgu uddannelserne jf. trepartsaftalen Begivenhedsstrategi til høring Udpegelsessager Udpegning af medlemmer til taxinævn Kommunekontaktrådet Sager til orientering Eventuelt Eventuelt...27 SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: jep Resume Referatet fra KKR Hovedstadens møde den 17. april 2008 er udsendt til medlemmerne den 25. april. Bemærk at dagsordner og referater fra og med aprilmødet i 2008 er offentlige og kan ses på Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden godkender referatet. Beslutning SIDE 3

4 2. Kommunal-/regionalpolitiske sager 2.1. Meddelelser SAG NR.: jep Resume Herunder meddelelser om: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Movia Væksthuset Det regionale beskæftigelsesråd Dialogmøde med miljøministeren den 13. juni. Indstilling Det indstilles, at meddelelserne tages til efterretning. Beslutning 2.2. Samarbejdsaftale på socialområdet SAG NR.: jep/mtt Resume KKR igangsatte i november 2007 en afdækning af kommunernes strategier for fremtidige udbud og efterspørgsel på det sociale område med henblik på en samlet kommunal samarbejdsaftale fra den 1. januar 2009, når hensigtserklæringen udløber. Resultaterne af analysen samt forslag til principper for samarbejdet fremlægges til drøftelse. Sagsfremstilling Kommunerne i Region Hovedstaden har påtaget sig det fælles ansvar for at sikre udviklingen af gode tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet. Blandt andet har KKR og kommunalbestyrelserne tilsluttet sig de syv overordnede principper for samarbejdet, som blev behandlet i KKR i november For at understøtte det fælles ansvar er der dels behov for sparring om udvikling af tilbudsviften, dels for at sikre gennemsigtighed, så den enkelte kommune kan agere rettidigt og relevant på baggrund af andre kommuners dispositioner. SIDE 4

5 KKR spurgte i december 2007 til kommunalbestyrelsernes strategier for kommunens køb og salg af pladser på det sociale område på både kort sigt (et-tre år) og på mellemlangt sigt (tre-fem år)../. Resultatet viser, at der er begrænsede forventninger til ændringer. Kommunerne tilkendegiver overordnet set, at man ønsker at opretholde det kendte mønster med enkelte undtagelser. På autismeområdet forventes behov for et udvidet antal pladser til både børn, unge og voksne. Til enkelte andre grupper; børn med psykosociale vanskeligheder og voksne sindslidende, er der begyndende overvejelser om oprettelse af lokale tilbud. Analysen af samtlige områder er uddybet i bilaget. Analysens konklusion er, at forventningerne til omfanget af hjemtagninger samt omlægning, nedlæggelse eller udbygning af pladser er meget begrænset. Det er vurderingen, at status også i nogen grad afspejler, at kommunalbestyrelserne kun har haft ansvaret for den samlede opgave i en kort periode. Forventningerne til det mellemlange sigte kan derfor ændre sig, i takt med at der vedtages nye strategier for kommunernes politik på det sociale område. Stabiliteten på det sociale område er positiv for så vidt at brugere, pårørende og medarbejdere ikke oplever omvæltninger som følge af kommunernes overtagelse. KKR s embedsmandudvalg har imidlertid tidligere vurderet, at der i de kommende år bør ske en væsentlig udvikling og modernisering af det institutionsområde, der blev overtaget fra de gamle amter. Det skyldes først og fremmest, at den enkelte kommune i overensstemmelse med kommunalreformens intentioner nu kan tilbyde en faglig og sammenhængende lokal indsats. Det skyldes imidlertid også, at der er et behov for faglig nytænkning og nyudvikling. Endelig er de overtagne institutioner i et vist omfang nedslidt, og i en forbindelse med en renovering vil kapaciteten typisk blive mindre. Dermed vil der være mulighed for også at udbygge tilbuddene lokalt, uden at der bliver ledig kapacitet. En samarbejdsaftale mellem kommunerne skal således sikre to formål: 1. At skabe gennemsigtighed om tilpasninger af den samlede kapacitet i forhold til efterspørgslen, sådan at de samlede ressourcer udnyttes samfundsøkonomisk bedst 2. At der sker en faglig udvikling af tilbudsviften i forhold til fysiske forhold, specialisering og tilpasning til målgrupper inden for den samlede tilbudsvifte og indhold i tilbuddene. SIDE 5

6 Ad 1: tilpasning af kapacitet Tilpasningen af kapaciteten skal sikres via gennemsigtighed i kommunernes beslutninger om større ændringer i udbud eller efterspørgsel. Det anbefales derfor, at kommunerne forpligter sig til at orientere de direkte berørte kommuner samt de øvrige kommuner via KKR ved væsentlige ændringer. Orienteringen skal ske, når blot en enkelt anden kommune er berørt af ændringer, og forpligtelsen gælder både udbyderog brugerkommuner. Som udgangspunkt skal orienteringen ske et år før den forventede større ændring. For at sikre et grundlag for udbyderkommunernes investeringer i f.eks. renovering og ombygning af institutioner kan der bilateralt mellem udbyder- og brugerkommuner indgås aftaler om brug af et antal pladser på enkeltinstitutioner i en afgrænset periode. Ad 2: udvikling af tilbud Det foreslås, at kommunerne indgår i et strategisk samarbejde på udvalgte områder for at understøtte kommunernes arbejde med at modernisere og udvikle kvaliteten i tilbudsviften. Det strategiske samarbejde i form af netværk eller kompetencecentre skal både medvirke til en fælles faglig udvikling på de relevante områder og til at understøtte udviklingen af nye og mere lokale tilbud. Det skal blandt andet ske ved at gøre kommunal ekspertviden lettere tilgængelig for andre kommuner. Samarbejdet skal supplere de øvrige institutioner på det sociale område som for eksempel VISO, der primært tager sig af svære enkeltsager for borgere, der kræver en speciel udredning for at finde passende tilbud. De områder, hvor der forventes størst udvikling i løbet af en årrække, og som derfor er egnede til et strategisk samarbejde er: Autisme, herunder Asperger og andre kontaktforstyrrelser Udviklingshæmmede ADHD eventuelt i kombination med misbrug Multi-handicappede Sindslidende, eventuelt kombineret med misbrug. Det indstilles at der arbejdes videre med en model for det strategiske samarbejde, som sikrer en fælles faglig udvikling med solid forankring i kommunerne. Oplæg til konkrete opgaver, organisering og finansiering vil blive fremlagt for KKR på et senere møde. SIDE 6

7 Indstilling Det indstilles, at KKR Hovedstaden anbefaler kommunerne at godkende den fælles samarbejdsaftale, herunder principperne om at En kommune, som ønsker at ændre sin kapacitet eller efterspørgsel på et område, skal, senest et år før ændringen får effekt, orientere den eller de kommuner, hvis institutioner eller brugere forventes berørt. Samtidig orienteres KKR via sekretariatet. Udbyder- og brugerkommuner kan indgå fælles aftaler om brug af enkeltinstitutioner som en del af grundlaget for større investeringer Der etableres strategiske samarbejder på de fem nævnte fokusområder. De konkrete opgaver, organisering og finansiering af det strategiske samarbejde drøftes videre med henblik på senere godkendelse i KKR. Beslutning 2.3. Samarbejdsaftale på specialundervisningsområdet SAG NR.: jep Resume På specialundervisningsområdet har KKR Hovedstaden siden 2006 haft en netværksorganisation og et koordinerende forum (KFS), som har haft til formål at sikre koordinationen af pladser i specialundervisningstilbuddene. Organiseringen er nu blevet evalueret, og som led i samarbejdsaftalen efter hensigtserklæringens udløb foreslås en række ændringer. Sagsfremstilling Den nuværende aftale vedr. specialundervisning omfatter også skoleåret 2008/09, og visitationen til dette skoleår koordineres derfor efter de vedtagne retningslinjer, der omfatter den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Da kommunernes visitation til skoleåret 2009/10 indledes i efteråret 2008, er det nødvendigt allerede nu at fastlægge rammerne for dette arbejde. Sagen har været drøftet over en længere periode på embedsmandsplan, og der foreligger nu et forslag, der har fuld opbakning fra Embedsmandsudvalget for Børn og Kultur, styregruppen for KFS og kredsen af børne- og kulturchefer. SIDE 7

8 ./. Hovedpunkterne i forslaget er 1) At KFS foreslås nedlagt pr. 31. juli 2009 og erstattet af en mindre fælles enhed (1,5 årsværk), der skal varetage opgaven, der ligger ud over den enkelte kommunes/ netværkets visitation. Dette sker for fortsat at sikre et samarbejde, så der ikke bygges nyt i en kommune, mens en anden kommune står med ledige pladser. Den fælles enhed skal indeholde Redegørelser og sammenfatning Koordination af visitationen fælles for og på tværs af netværkene Overblik vedr. specialundervisningstilbud Formidling. 2) At netværksstrukturen foreslås opretholdt, men med mindre justeringer i størrelse og deltagere. Bornholm udgår af samarbejdet, og der er et arbejde i gang for at sammenlægge netværk 4 og 5 efter godkendelse i de involverede kommuner (4: Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal og 5: Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Frederiksberg kommuner). Der er i aftalen foreslået retningslinjer for sådanne ændringer. 3) At det indgår i aftalen, at en kommune der ønsker at foretage ændringer i kapaciteten eller efterspørgslen forelægger ændringerne til berørte kommuner og netværk, så dette kan være aftalt inden vedtagelsen af det kommende (skole)års budget. 4) Og endelig at der tages højde for bevarelse af de nødvendige særlige ekspertiser, og at der indgår drøftelse af de særlige institutioner som f.eks. Ordblindeinstituttet. Den nye koordinerende enhed finansieres efter andelen af 6-16-årige i hver kommune, dvs. samme finansieringsmodel som KFS. KFS har i dag 3 årsværk til opgaven, så den enkelte kommunes andel vil blive lavere end i dag. Enheden forventes placeret i Høje-Taastrup Kommune. Indstilling Det indstilles, at KKR anbefaler kommunerne at tilslutte sig samarbejdsaftalen, herunder At KFS nedlægges pr. 31. juli 2009 At der oprettes en ny koordinerende enhed med 1,5 årsværk finansieret af kommunerne efter andelen af 6-16-årige. At netværksstrukturen opretholdes med enkelte tilpasninger SIDE 8

9 At den enkelte kommune forpligter sig til at orientere andre kommuner ved ændringer i udbud og efterspørgsel, i god tid inden budgettet for det berørte skoleår vedtages. Beslutning 2.4. Fælles takstmodel for 2009 SAG NR.: jep Resume KKR besluttede i august 2007, at takstmodellen for 2007 skulle anvendes uændret i 2008, og at der skulle arbejdes videre med en revideret fælles takstmodel. Forslag til justeringer af den gældende takstmodel fremlægges til godkendelse. Sagsfremstilling./. Forslaget til ændringer er baseret på fire hovedprincipper: 1. Taksterne skal svare til de samlede omkostninger 2. Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og bør ikke siden ændres 3. Taksterne skal tilskynde til en realistisk budgettering og en effektiv økonomistyring 4. Der bør være en vis ensartethed regionerne imellem. Blandt de væsentligste ændringer i de nye principper for takstberegning er, at udgifter til reparation og vedligeholdelse nu indgår som en direkte omkostning, hvor det tidligere var fastsat til 2% af de direkte udgifter. Dette er en tilpasning til praksis i de øvrige regioner. Bidraget til administration, udvikling og tilsyn sættes som vejledende norm til 7% af de direkte udgifter. Hvis der anvendes en højere procent, skal behovet for dette dokumenteres. I den gældende takstmodel er tallet 8%. Belægningsprocenten tilpasses til den gennemsnitlige belægning i de seneste to år, hvilket forventes at medføre en højere belægningsprocent end de 95%, som er beregningsgrundlaget i dag. Desuden er der indført begrænsninger på mulighederne for at lade taksterne stige ud over prisog lønfremskrivningen. Tilsammen skulle ændringerne medføre et fald i taksterne på alle områder. SIDE 9

10 Der er udtrykt ønske om særlige regler for krise- og misbrugscentre, herunder regler som tager højde for borgerens ret til anonymitet. Kommunaldirektørudvalget vil analysere området med henblik på en senere tilføjelse til takstmodellen. Takstmodellen indstilles godkendt af Kommunaldirektørudvalget efter drøftelser i den samlede kommunaldirektørkreds. Indstilling Det indstilles, at KKR anbefaler kommunerne at godkende takstmodellen til ikrafttræden den 1. januar Beslutning 2.5. Regionalpolitiske strategier for Væksthus og Vækstforum SAG NR.: jep Resume KKR Hovedstaden godkendte i januar 2008 igangsætningen af arbejdet med strategier for en række regionalpolitiske områder. Forslag til strategier for Væksthuset og Vækstforum Hovedstaden fremlægges nu til drøftelse. Sagsfremstilling Formålet med strategiarbejdet generelt er at bidrage til, at KKR og kommunalbestyrelserne drøfter pejlemærker og ønsker til særlige indsatsområder. Der er tale om kortfattede, handlingsorienterede strategier, som kan sætte retningen for det administrative og politiske arbejde i de kommende år. Strategierne skal blandt andet fungere som et stærkt efterspurgt mandat fra KKR til de kommunale repræsentanter i de regionale fora../.. Embedsmandgrupperne for hhv. Vækstforum og Væksthusets bestyrelse har udarbejdet forslag til strategier. Forslagene er afstemt undervejs. Strategien for Væksthuset er: At sikre en enstrenget erhvervsservice i hele regionen, forankret i kommunerne SIDE 10

11 At der sker en regionalisering af Væksthusets mål, sådan at husets funktioner og tilbud afspejler kommunernes ønsker At Væksthuset, som en samlet enhed, fra 2011 skal drives og finansieres af kommunerne i regionen i fællesskab. Strategien for kommunernes deltagelse i Vækstforum er At skabe bedre kontakt mellem Vækstforum og samtlige kommuner gennem administrative netværk. Det skal bl.a. bidrage til lettere adgang til og dermed bredere kommunal deltagelse i EUfondsfinansierede projekter under erhvervsudviklingsstrategien At særligt prioritere kommunale synspunkter i forhold til to af Vækstforums syv indsatsområder: At arbejdsstyrken matcher efterspørgslen i regionens arbejdssteder og udviklingen af styrkepositioner/klynger i hovedstadsregionens geografiske delområder. Indstilling Det indstilles, at KKR drøfter udkast til strategier. Beslutning SIDE 11

12 2.6. Kommunale visioner for region Hovedstaden SAG NR.: jep Resume Som opfølgning på den regionale udviklingsplan har der på flere regionale politikområder vist sig et behov for, at kommunerne i fællesskab formulerer visioner for udviklingen i hovedstadsområdet. Derfor foreslås igangsætningen af en kommunal visionsplan. Sagsfremstilling En lang række af de regionale temaer kalder på koordinering og samarbejde over kommunegrænserne. Det handler f.eks. om planlægningen for infrastruktur, kollektiv trafik, vand- og naturbeskyttelse m.v. Dertil kommer, at strategiske overvejelser om f.eks. kultur- og friluftsliv, turisme, erhverv, uddannelse, sundhed, klimaindsats m.v. også bør ses i et tværkommunalt perspektiv for at opnå synergieffekter i indsatsen. Meget tyder på, regionerne under overskriften regional udvikling også vil tage initiativer på en række af de temaer, som kommunerne arbejder strategisk med hver for sig eller sammen. Kommunerne bør sikre sig indflydelse på de regionale aktiviteter, der spiller tæt sammen med de kommunale kerneområder og myndighedsopgaver. Hvis kommunerne skal stå stærkt som regionale aktører, er det vigtigt at overveje, hvordan der etableres et tværkommunalt samspil på strategisk niveau og rollefordelingen mellem regioner og kommuner. På hvilke områder er det vigtigt at sikre en kommunal offensiv position Og hvordan får vi det til at ske? Hvordan fremmer vi et fornuftigt samspil mellem regionens initiativer og kommunernes prioriteringer og indsats? Hvordan fremmer vi overvejelser om rollefordelingen mellem parterne? For at understøtte denne proces foreslås igangsætning af en kommunal visionsplan. Visionsplanen foreslås udarbejdet som et katalog af emner med fokus på de emner, hvor der er behov for en fælles drøftelse eller en fælles tilgang til de regionale politikområder. KKR s regionalpolitiske strategier kan indgå som en del af visionsplanen. Det anbefales, at KKR beder kommunaldirektørudvalget om at udarbejde kommissorium og procesplan med igangsætning af arbejdet i sommeren SIDE 12

13 Indstilling Det indstilles At KKR godkender igangsætningen af arbejdet med en fælleskommunal visionsplan At kommunaldirektørudvalget udpeges som tovholder. Beslutning 2.7. Revision af 1. generations sundhedsaftale SAG NR.: mtt Resume Sundhedsstyrelsen meddelte den 25. maj 2007 sin godkendelse af sundhedsaftalerne med angivelse af en række forhold, der skulle bearbejdes nærmere inden indsendelse af reviderede sundhedsaftaler til fornyet godkendelse senest den 1. oktober Det foreliggende forslag til revideret sundhedsaftale adresserer Sundhedsstyrelsens krav i den betingede godkendelse fra den 25. maj Der er ikke opstillet nye mål eller retningslinjer for sundhedsaftalerne. Den reviderede sundhedsaftale forelægges til godkendelse med henblik på den videre behandling i Sundhedskoordinationsudvalget den 17. juni Sagsfremstilling De første sundhedsaftaler blev godkendt af Sundhedsstyrelsen under forudsætning af, at en række konkrete krav blev opfyldt. Det drejer sig generelt om yderligere beskrivelser af indsatsområder og opgavefordeling. Dette fremgår i brevene stilet til kommunalbestyrelser og Regionsrådet dateret henholdsvis den 25. maj 2007 og den 2. juli Sundhedsstyrelsen har understreget, at de forventer, at der er tale om en justering og opfølgning på aftalerne således, at aftalerne suppleres med de elementer, der ikke i tilstrækkeligt omfang var beskrevet. På dette grundlag blev der på KKR mødet den 23. august 2007 præsenteret en plan for arbejdet med revisionen af sundhedsaftalen. I planen indgik, at der som forudsat af Sundhedsstyrelsen alene skulle være tale om en teknisk administrativ revision. Nye emner, der er behov for at drøfte SIDE 13

14 politisk, bringes først ind i udformningen af anden generation sundhedsaftaler, som skal gælde fra den 1. januar De indledende drøftelser af indholdet i 2. generations sundhedsaftale skete på seneste KKR-møde. Forslag til revideret sundhedsaftale følger den godkendte plan. Det betyder, at der ikke er sket ændringer i målsætninger, principper og retningslinjer for samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Der er alene tale om konkretisering, udfyldning og indskrivning af det faglige arbejde, der er blevet gennemført, siden den oprindelige sundhedsaftale blev indgået. Forslaget er udarbejdet via løbende drøftelser i de nedsatte arbejdsgrupper samt den administrative styregruppe. Forslaget er således blevet til med en bred inddragelse af repræsentanter fra hospitalerne, kommunerne og almen praksis. Forslaget vedrører grundaftalen, som består af et generelt afsnit og et afsnit om hvert af de seks obligatoriske indsatsområder: Udskrivning af svage ældre patienter Indlæggelser Genoptræning Hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme Indsatsen over for mennesker med sindslidelser../. I bilaget er vedlagt oversigtsnotat, der beskriver de væsentlige ændringer i sundhedsaftalens hovedafsnit og hver af de seks obligatoriske indsatsområder. Den reviderede udgave af sundhedsaftale er fremsendt direkte til de enkelte kommuner. Allongerne mellem den enkelte kommune og regionen, der beskriver tilføjelser til grundaftalen, samt lokale udviklingsprojekter, er ikke vedlagt, da de ikke er en del af grundaftalen og behandles derfor bilateralt mellem de enkelte kommuner og regionen. Generelt vil allongerne dog blive væsentligt mindre omfattende, da alle fælles formuleringer er overført til den reviderede sundhedsaftale, det gælder blandt andet afsnit om demens og varslingsregler. Forslaget til revideret grundaftale forelægges med henblik på at give de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget input til at forhandle forslaget til revideret sundhedsaftale på plads med regionen og almen praksis på Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 17. juni SIDE 14

15 Indstilling Det indstilles, at KKR drøfter revideret udgave af sundhedsaftale med henblik på input til medlemmerne af Sundhedskoordinationsudvalget. Beslutning 2.8. Fordeling af flygtninge i 2009 SAG NR.: jep Resume KKR skal senest den 1. september 2008 oplyse, om kommunerne ønsker at foretage en frivillig fordeling af regionens andel af flygtninge i Andelen er beregnet til 113 personer. Sagsfremstilling Udlændingeservice har beregnet en fordeling af landstallet på i alt 1000 flygtninge i 2009 på de fem regioner. Kommunerne i region hovedstaden skal sammenlagt modtage 113 flygtninge. Hvis kommunerne i regionen ikke indgår en frivillig aftale, vil Udlændingeservice fordele regionskvoten mellem kommunerne efter den matematiske fordelingsmodel. Det må forventes, at der i så tilfælde vil blive fastsat følgende kommunekvoter: Albertslund 0 Allerød 9 Ballerup 2 Bornholm 11 Brøndby 0 Dragør 4 Egedal 12 Fredensborg 0 Frederiksberg 0 Frederikssund 16 Furesø 0 Gentofte 7 Gladsaxe 0 Glostrup 0 Gribskov 16 SIDE 15

16 Halsnæs 5 Helsingør 3 Herlev 0 Hillerød 6 Hvidovre 0 Høje-Taastrup 0 Hørsholm 5 Ishøj 0 København 0 Lyngby-Taarbæk 4 Rudersdal 11 Rødovre 0 Tårnby 2 Vallensbæk 0 KKR skal senest den 1. september 2008 oplyse, om kommunerne ønsker at foretage en frivillig fordeling af regionens andel af flygtninge i Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, skal Udlændingeservice fastsætte en fordeling for kommunerne inden den 30. september. Indstilling Det indstilles, at KKR på vegne af kommunerne meddeler Udlændingestyrelsen, at man tager ovenstående fordeling til efterretning. Beslutning 2.9. Aftale om kommunernes vindmølleplanlægning SAG NR.: mtt/cef Resume Energiforliget pålægger kommunerne at reservere arealer i kommuneplanen til nye vindmøller på i alt 150 MW i perioden frem til./. og med Aftalen mellem KL og miljøministeren omsætter dette nationale mål til delmål for kommunegrupper - med KKR som omdrejningspunkt. SIDE 16

17 Sagsfremstilling I forlængelse af aftalen mellem KL og miljøministeren er der udarbejdet et notat, der udstikker delmål for arealer til nye vindmøller for kommunegrupper. Med baggrund i screeningen kan det nationale mål for kommunernes planlægning (reservation af arealer) for nye møller på i alt 150 MW frem til og med 2011 omsættes til følgende kommunale delmål i procent for samme periode: Kommunerne i KKR-Nordjylland: 23% Kommunerne i KKR-Midtjylland: 32% Kommunerne i KKR-Syd: 33% Kommunerne i KKR-Sjælland: 10% Kommunerne i KKR-Hovedstaden: 2% Kommunerne i hovedstaden skal altså reservere arealer svarende til 3 MW. Fordelingen af det nationale mål på kommunegrupper afspejler fordelingen af potentielt egnede arealer. Disse arealer er defineret ud fra de lovgivningsmæssige kriterier, der på nuværende tidspunkt er knyttet til opstilling af møller på 150 meters højde på land. Der er ikke foretaget en konkret vurdering af de enkelte arealers faktiske egnethed til vindmøller dén øvelse er en del af den kommunale planlægning, som nu skal i gang. Første skridt i den proces er, at kommunerne foretager en konkret kortlægning af egnede arealer til opstilling af møller (evt. med forskellig maksimal højde). Mange kommuner er allerede i gang med denne opgave. Baggrunden er bl.a., at det er et krav i Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, at kommunerne udarbejder retningslinjer for opstilling af vindmøller, og at uudnyttede regionplanudpegninger til vindmøller optages i de kommende kommuneplaner. En samlet kortlægning sikrer en vindmølleplanlægning, der spiller sammen med andre planhensyn. Det fremgår af aftalen med miljøministeren, at kommuner, der ønsker at indarbejde arealudlæg til nye møller, allerede i kommuneplan 2009 kan søge om administrativ bistand til at fremme denne planlægning (KL afklarer i øjeblikket de nærmere rammer for bistanden). Alternativt vil nye udlæg skulle vedtages som tillæg til kommuneplanen i 2010/2011. SIDE 17

18 Et samlet kommunalt overblik over egnede arealer vil være et godt oplæg til et kommunalt samarbejde om at sikre plangrundlag for Energiforligets mål. Organiseringen af KKR s koordineringsarbejde KKR er ikke pålagt et ansvar for vindmølleplanlægningen. Snarere er det KKR s rolle at tilrettelægge en proces, der i sidste ende sikrer, at kommunerne når i mål. Denne opgave vil naturligt være forankret i embedsmandsudvalget for teknik og miljø../. Det anbefales derfor, at KKR s embedsmandsudvalg for teknik og miljø løbende følger op på kommunernes kortlægning af egnede arealer til opstilling af møller samt tilrettelægger en proces, der i sidste ende sikrer, at kommunerne når i mål. Indstilling Det indstilles, at KKR godkender tilrettelæggelsen af den videre proces for udmøntningen af vindmølleaftalen mellem KL og miljøministeren. Beslutning Øget dimensionering af sosu- og pgu uddannelserne jf. trepartsaftalen SAG NR.: hec/mtt Resume I trepartsaftalen er det aftalt, at den årlige dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne (sosu) og den pædagogiske grunduddannelse (pgu) øges med henholdsvis 1100 og 1000 i perioden Initiativet indfases dog gradvist fra 2. halvår Det har været KL s anbefaling til kommunerne og KKR i forhold til trepartsaftalen generelt, herunder også dette aftalepunkt, at kommunerne ikke skulle igangsætte konkrete implementeringsinitiativer i forbindelse med aftalen, før der foreligger en afklaring af finansieringsgrundlaget for aftalen. Der pågår nu DUT-realitetsdrøftelser med Finansministeriet, som synes indstillet på at imødekomme KL s krav om at yde kommunerne kompensation i forhold til denne delaftale. SIDE 18

19 Kommunerne i regi af KKR skal på det grundlag forberede sig på at oprette det øgede antal praktikpladser i 2. halvår Det er i politisk henseende yderst vigtigt, at kommunerne på dette centrale punkt formår at honorere trepartsaftalen, så delaftalen om dimensionering implementeres rettidigt. Sagsfremstilling I forbindelse med DUT-forhandlingen af aftalepunktet har KL gjort gældende, at det øgede elevoptag vil blive rekrutteret blandt en svagere elevgruppe, hvilket indebærer øgede kommunale udgifter til blandt andet øget vejledning, personaleledelse (løbende supervision) m.v. Med tilsagnet om at yde kommunerne økonomisk kompensation for de øgede følgeudgifter, bør delaftalen implementeres til trods for, at det endelige resultat af DUT-forhandlingerne ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Indfasning af den øgede dimensionering Det er aftalt med FOA, at initiativet indfases mere gradvis, end det følger af aftalen med henblik på at give kommunerne en bedre mulighed for at gennemføre initiativet. Således er FOA/LO indforstået med, at initiativet indfases mere gradvist, således at dimensioneringen på såvel sosu som pgu kun øges med 200 uddannelsespladser i 2. halvår I forhold til social- og sundhedsuddannelserne fordeles det øgede optag ligeligt med 100 pladser på hjælperuddannelsen og 100 pladser på assistentuddannelsen. De ekstra 100 pladser på assistentuddannelsen fordeles med 50 til kommunerne og 50 til regionerne. Det vil sige i alt 100 ekstra uddannelsespladser på hjælperuddannelsen og 50 ekstra uddannelsespladser på assistentuddannelsen i kommunerne i På sosu-uddannelserne vil der være behov for at oprette praktikpladser til besættelse i løbet af efteråret 2008 (det konkrete tidspunkt reguleres i de lokale studieordninger). I forhold til pgu-uddannelsen indfases denne ligeledes med 200 ekstra pladser i 2008, hvoraf den kommunale andel udgør langt hovedparten, jf. bilag. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at med virkning fra 2. halvår 2008 forandres pgu en til en ny uddannelse (kaldet pædagogisk assistent, PA) med langt større praktikindhold - to praktikker af 26 ugers varighed (tilsvarende den model som kendes fra pædagoguddannelsen). Den nye SIDE 19

20 bekendtgørelse ventes udstedt snarest. Den nye uddannelse med den øgede praktik ventes at give kommunerne langt bedre mulighed for at lade eleverne indgå i institutionernes normering (i lighed med pædagogstuderende). Kommunerne forudsættes derfor at indregne denne elevarbejdskraft i institutionernes normering og foretage de nødvendige personalemæssige dispositioner som konsekvens heraf. Elever, der starter på den nye pædagogiske grunduddannelse vil først skulle i praktik i 1. halvår Fra 2009 og frem (til 2015) forudsættes trepartsaftalen implementeret med en ekstra årlig dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne (sosu) og den pædagogiske grunduddannelse (pgu/pa), med en forøgelse på henholdsvis 1100 og 1000 studerende. Om den mere gradvise indfasningsprofil også kan gælde i 2009 drøftes pt., men som udgangspunkt skal aftalen indfases med fuld effekt fra I årene fremover vil KKR således ikke skulle gennemføre en normal dimensioneringsproces, idet dimensioneringen med aftalen er fastlagt til 2007-niveauet + den øgede dimensionering. Det er naturligvis usikkert, hvorvidt der vil være et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere til de ekstra uddannelsespladser. I forhold til sosu er det ud fra den nuværende søgning vurderingen, at de 1100 ekstra pladser ved fuld indfasning ikke umiddelbart kan forventes besat, hvorimod søgningen til pgu tidligere har ligget betydeligt over dimensioneringen, hvorfor pgu/pa-pladserne derimod kan forventes udnyttet. Ny bekendtgørelse vedr. merit Det er væsentligt at være opmærksom på, at en ny bekendtgørelse om adgangen til opnå merit træder i kraft fra sommeren Den nye bekendtgørelse udvider mulighederne for at opnå merit for praktisk erfaring og vil således kunne reducere kommunernes behov for at stille praktikpladser til rådighed. Konkret betyder bekendtgørelsen, at elever med relevant erhvervserfaring har krav på merit i nærmere bestemt omfang. Fordeling af uddannelsespladser på kommuner./. Det er forventningen, at den økonomiske kompensation fordeles via bloktilskuddet. Det betyder, at fordelingen af det øgede optag i forhold til dimensioneringen fra 2007 kan fordeles blandt KKR s kommuner efter samme fordelingsnøgle, jf. vedlagte bilag. Det kan dog overvejes/drøftes i de enkelte KKR, hvorvidt kommunerne inden for KKR, med baggrund i forskellige arbejdsmarkedsbehov, kan SIDE 20

21 vælge at justere i denne fordeling, herunder aftale retningslinjer for en efterfølgende økonomisk udligning. Indstilling Det indstilles, at KKR snarest muligt sikrer, at aftalen om øget dimensionering implementeres med ankerkommunerne som fortsat ansvarlige for processen under hensyntagen til, at Fordelingen af de ekstra elevpladser i 2. halvår 2008 (jf. aftale med FOA ovenfor) følger fordelingen af bloktilskuddet Aftalen foreløbig forudsættes indfaset med fuld effekt fra den 1. januar 2009 Der sikres koordination med regionerne samt øvrige relevante parter. Beslutning Begivenhedsstrategi til høring SAG NR.: jep Resume Vækstforum Hovedstaden har i samarbejde med Wonderful Copenhagen og repræsentanter fra kommunerne udarbejdet en begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen. Strategien er sendt til høring i KKR. Sagsfremstilling./. Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi har som et af sine indsatsområder "Markedsføring, events, kultur og værdier", hvor det er målet at tiltrække flere store internationale begivenheder. Indsatsen er nu konkretiseret i en begivenhedsstrategi. Det indstilles at KKR drøfter holdningen til strategien, herunder forventningerne til kommunernes deltagelse. På baggrund af KKR s behandling sker en tilbagemelding til Vækstforum. Strategiens formål er ikke ukritisk at tiltrække store begivenheder, men at sikre, at internationale begivenheder i regionen skaber lokal forankring og udvikling, blivende værdier og vækst samt international gennemslagskraft og branding. Blandt de 14 begivenheder som strategien udpeger som særlige indsatsområder er planlagte begivenheder som FN s klimakonference i 09, Bike SIDE 21

22 City og IOC-kongressen. Men også styrkepositioner som kan udvikles til sammenhængende begivenheder inden for f.eks. børnekultur, ungdomskultur og ny anvendelse af kulturarven. Ambitionen er at begivenhedsstrategien skal være et fælles grundlag for regionens parter, og at strategien skal Indgå i planlægning og ressourceallokering for alle involverede kommuner senest fra 2010 Sikre samarbejde på tværs af alle involverede offentlige og private aktører, således at der er opbakning til strategien Skabe lokal forankring gennem etablering af netværk og kompetenceløft i lokale erhvervs-, sport- og kulturmiljøer. Kommunerne er således tiltænkt en betydelig rolle i udviklingen af området, blandt andet som lokale udviklere og som den aktør med tættest kontakt til borgerne. Blandt andet forventes det, at kommunerne afsætter ressourcer til implementering af strategien. Indstilling Det indstilles, at KKR drøfter forslaget til en begivenhedsstrategi med henblik på en tilbagemelding til Vækstforum. Beslutning SIDE 22

23 3. Udpegelsessager 3.1. Udpegning af medlemmer til taxinævn SAG NR.: mtt Resume Som følge af lov nr af 10. december 2006 vedrørende taxikørsel m.v. er det nu muligt at oprette et kommunalt fællesskab efter den kommunale styrelseslovs 60 på taxiområdet for kommunerne i hovedstadsregionen. På den baggrund blev vedtægterne for Taxinævn i Region Hovedstaden den 2. november 2007 behandlet og godkendt af KKR Hovedstaden og forhåndsgodkendt i Statsforvaltningen den 19. februar Vedtægterne blev efterfølgende sendt til godkendelse i de enkelte kommunalbestyrelser. KKR Hovedstaden skal nu forestå koordineringen af udpegelsen af medlemmer til taxinævnet. Sagsfremstilling I forlængelse af statsforvaltningens forhåndsgodkendelse har KKR Hovedstaden anmodet kommunerne om at tage stilling til oprettelsen af et fælles taxinævn, samt hvorvidt de vil tilslutte sig fællesskabet. Der foreligger nu tilbagemelding fra de politiske behandlinger i 26 ud af 28 berørte kommuner. 25 kommuner har meddelt at; De godkender vedtægterne for fælleskommunale myndighed Taxinævnet i Region Hovedstaden, jf. arbejdsgruppens rapport De ønsker at deltage som medlem i Taxinævnet i Region Hovedstaden, når nævnet er etableret og endelig godkendt af Statsforvaltningen. Helsingør Kommune har meddelt, at de p.t. ikke ønsker at deltage i Taxinævnet i Region Hovedstaden. Vedtægterne er revideret som følge af Helsingør Kommunes beslutning. Furesø og Albertslund har ved udsendelse af KKR-dagsorden ikke haft sagen politisk behandlet. Den endelige godkendelse af vedtægterne i statsforvaltningen afventer den politiske behandling i disse kommuner. Af hensyn til processen omkring etableringen af taxinævnet anbefales det, at KKR Hovedstaden påbegynder processen omkring udpegningen SIDE 23

24 af nævnets medlemmer. Udpegningen af medlemmer sker under hensyntagen til den endelige godkendelse i statsforvaltningen. Af vedtægterne til taxinævnet fremgår det, at nævnet skal bestå af i alt 13 medlemmer; Tre medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation Et medlem udpeges af Frederiksberg Kommunalbestyrelse Et medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs Otte medlemmer udpeges af de resterende kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (undtagen Helsingør kommune og Bornholms Regionskommune). Da der er tale om et 60 selskab, skal det præciseres, at KKR Hovedstaden ikke udpeger de otte medlemmer. KKR Hovedstadens rolle er alene at koordinere de 22 kommuners indstilling til udpegning af otte medlemmer til taxinævnet. Det betyder, at KKR Hovedstadens indstilling af medlemmer efterfølgende skal godkendes af de 22 kommunalbestyrelser. Indstilling Det indstilles, at KKR koordinerer udpegningen af otte medlemmer til taxinævnet. Beslutning SIDE 24

25 4. Kommunekontaktrådet SIDE 25

26 5. Sager til orientering SIDE 26

27 6. Eventuelt 6.1. Eventuelt SAG NR.: jep SIDE 27