Den Gode Psykiatriske Afdeling

Transkript

1 Den Gode Psykiatriske Afdeling Slutevaluering Sundhedsstyrelsen 14. maj 2014 Implement Consulting Group Tel CVR Strandvejen 56 Bank Hellerup SWIFT DABADKKK Iban DK

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Midtvejsevaluering, slutevaluering og evalueringsdesign Aktiviteter i slutevalueringen Resultatevaluering Tværgående opsamling på de nationale mål Overførbarhed og perspektiver Løsninger og indsatser Projektgennemførelse og implementering Sundhedsstyrelsens rolle Gennemgang af de fem modelprojekter Odense Horsens Aalborg Roskilde/Køge Amager... 60

3 1. Indledning Sundhedsstyrelsen har udmøntet 29,5 mio. kr. til forsøg med udvikling af modelafdelinger for gode psykiatriske afdelinger. Projektmidlerne, der er afsat med satspuljeaftalen , har til formål at styrke og udvikle kvaliteten af den psykiatriske undersøgelse, behandling og opfølgning via støtte til fem modelafdelinger. De indhøstede erfaringer og opnåede resultater skal formidles til og fremadrettet danne anvendelsesmæssigt grundlag for andre psykiatriske afdelinger i landet. Evalueringen tager udgangspunkt i de fem modelprojekters konkrete formål og succeskriterier, der alle ligger inden for rammerne af det samlede initiativs formål, som det er beskrevet i tekstboksen til højre, samt i fire tværgående effektmål identificeret af Sundhedsstyrelsen vedrørende: De ni formål med DGPA 1. Gode og holdbare behandlingsresultater og behandlingsalliancer, herunder klare behandlingsmål. 2. Organisatorisk kvalitet, fx ved monitorering og andre ledelsesmæssige værktøjer. 3. Bedre kvalificeret personale ved systematisk kompetenceudvikling og efteruddannelse. 4. Godt behandlingsmiljø, herunder miljøterapeutiske tiltag og mulighed for relevante patientaktiviteter. 5. Høj oplevet patient- og tilfredshed ved fokus på fx patientens velbefindende, patientens møde med psykiatrien, den åbne dialog, patient- og involvering samt psykoedukation. 6. Minimum af tvangsanvendelse. 7. Bedre sammenhæng i patientforløbene. 8. Bedre recovery. 9. Bedre samordning af behandlingsindsats og kommunale støtteforanstaltninger. 1. Patienttilfredshed og medinddragelse 2. Anvendelse af tvang 3. Specifikke genindlæggelser 4. Medarbejdertilfredshed De fem modelprojekter har fundet sted ved de psykiatriske afdelinger i Aalborg, Horsens, Odense, Roskilde/Køge samt på Amager og er således fordelt blandt de fem regioner. De fem modelprojekter er evalueret enkeltvis og beskrives også enkeltvis i denne rapport. Herudover indeholder rapporten et tværgående afsnit om resultaterne samt et kapitel om overførbarhed af projekternes indsatser. Afslutningsvis perspektiveres evalueringen, herunder i forhold til de seneste udviklinger på det psykiatriske område. 1.1 Midtvejsevaluering, slutevaluering og evalueringsdesign Implement har gennemført såvel en midtvejsevaluering som en slutevaluering. Midtvejsevalueringen blev gennemført ultimo 2012 og afrapporteret primo 2013, mens slutevalueringen er gennemført og afrapporteret primo Begge evalueringer indeholder en evaluering af processen og resultaterne og er gennemført med udgangspunkt i et evalueringsdesign, som bygger på det engelske kvalitetskoncept Productive Mental Health, hvis formål er at skabe konkrete og implementérbare kvalitetsforbedringer på psykiatriske afdelinger. Figuren nedenfor illustrerer evalueringsdesignet. 1

4 Figur 1. Evalueringsdesign HR og kompetenceniveauer Forbedre patientsikkerhed, behandling og pleje Forbedre medarbejdertrivsel Forbedre patientoplevelsen Forbedre effektiviteten af pleje og behandling Organisering og ledelsesstrukturer I evalueringen forenes to forskellige tilgange dels en procesevaluering af projektgennemførelsen og de faktorer, der kan virke henholdsvis hæmmende eller fremmende for de enkelte projekters virkemåde og fremdrift (de 6 pile i figuren), dels en evaluering af de opnåede resultater ( puslespillet i figuren). De to evalueringsdesign er tæt forbundne, idet procesevaluering omfatter de håndtag og rammer, som en organisation har brug for at anvende for at opnå konkrete forbedringer inden for de fire målsætningsfelter. Midtvejsevalueringen havde primært fokus på de processuelle aspekter (de 6 pile). Midtvejsevalueringen gav således også anledning til en række anbefalinger til projekterne, som i flere tilfælde har ført til, at projekterne eller håndteringen af projekterne er blevet justeret på den ene eller anden måde. Slutevalueringen er derimod i højere grad fokuseret på de opnåede resultater, som nu også bedre kan vurderes, da der på en lang række områder nu foreligger data, der kan belyse projekternes effekter. Beskrivelsen af de enkelte projekters resultater, jf. kapitel 3, er struktureret i forhold til de fire typer resultater, som indgår i evalueringsdesignet. Det blev i midtvejsevalueringen sammen med de fem projekter fastsat, hvilke typer af data der skal henføres til hvilke typer resultater. Figuren nedenfor viser koblingen mellem resultatmål og indikatorer. 2

5 Figur 2. Koblingen mellem resultatmål og indikatorer Resultatmål Indikator Forbedre patientsikkerhed, behandling og pleje Forbedre patientoplevelsen Antal tvangsanvendelser, Antal volds og konfliktepisoder, Medicinforbrug, Andel patienter, der ordineres antipsykotisk polyformaci, Patienttilfredshed Pårørendetilfredshed Efterleve kliniske retningslinjer Patientens tilstand Screening af patienter for metabolisk sygdom Forbedre medarbejdertrivsel Medarbejdertilfredshed Tilfredshed hos samarbejdspartnere Sygefravær Arbejdsskader Kompetencer Lederevaluering Personaleomsætning Forbedre effektiviteten af pleje og behandling Andelen af akutte henvendelser og indlæggelser Andelen af genindlæggelser inden for 7 og 30 dage Gennemsnitlig indlæggelsestid Information Pakkeforløb Klinisk variation Ledelsesinfo med styringsdata Netværksmøder Organisering Kontaktlæge/person Psykoedukation Samtaler afholdt Planer udarbejdet Figuren viser, hvilke indikatorer der er brugt til at måle resultatmålene. Ingen af projekterne har haft fokus på alle indikatorer, men tilsammen dækker projekterne alle indikatorer. 1.2 Aktiviteter i slutevalueringen Slutevalueringen har bestået af følgende aktiviteter: Data fra de enkelte projekter. Implement har modtaget, gennemgået og behandlet data fra de fem projekter. Disse data er enten data, som den enkelte psykiatriske afdeling generelt måler på, eller data, der er målt særligt på i forhold til det pågældende projekt. De modtagne data har været af både kvalitativ og kvantitativ art. Baseline svinger mellem 2009 og 2012 i de fremsendte data. Nationale data. Implement har tilsvarende modtaget, gennemgået og behandlet nationale data, som er fremsendt af Sundhedsstyrelsen. Data vedrører data fra tvangsdatabasen, data fra LUP samt nationale data vedrørende genindlæggelser fra Landspatientregistret. De nationale data kan brydes ned i forhold til region, afdeling eller projekt og er fremstillet sammen med data leveret af projekterne under de enkelte projektafsnit, jf. kapitel 3. Interviews med afdelingsledelse og projektledelse. Implement har som led i slutevalueringen besøgt hvert af de fem projekter. Afdelingsledelsen og projektledelsen er blevet interviewet om projektets resultater. Interviews er sket med udgangspunkt i materiale om projektets resultater, som var fremsendt og gennemgået inden interviewene. Interviewene fokuserede, ud over resultaterne af det enkelte projekt, på ledelsesmæssige tiltag i løbet af projektperioden, justering af projektets formål og afgrænsning, den fremtidige forankring af projektet på afdelingen, samt hvilke dele af projektet der med fordel vil kunne overføres til andre psykiatriske afdelinger. Fokusgruppe med medarbejdere. Ved besøget gennemførte Implement tillige fokusgruppeinterviews med relevante medarbejdere. Interviewene blev afviklet som miniworkshops, hvor medarbejderne gav deres bud på, hvilke effekter det pågældende projekt har haft ved deres afdeling, ligesom deltagerne arbejdede med, hvilke forhold 3

6 der havde været hæmmende henholdsvis fremmende for at nå de ønskede resultater. Fokusgrupperne var sammensat af 8-12 udvalgte ressourcepersoner, fx læger, sygeplejersker, psykologer, terapeuter samt administrativt personale med særlig tilknytning til projektet på den enkelte afdeling. Interviews med andre. Implement har, efter aftale med de enkelte projekter, i visse tilfælde interviewet øvrige personer, når det er blevet vurderet relevant i forhold til det enkelte projekt. Øvrige interviewpersoner har været patienter, og regionale medarbejdere uden for afdelingen. Herudover deltog Implement i september 2013 i et netværksmøde arrangeret af projekterne. Ved mødet blev der udvekslet erfaringer om proces og resultater på tværs af projekterne. Ud over Implement deltog også Sundhedsstyrelsen. De fem projekter har haft beskrivelserne nedenfor af egne projekter til kommentering med henblik på at rette evt. fejl og misforståelser fra Implements side. Alle fem projekter har benyttet sig af denne mulighed. 2. Resultatevaluering Evalueringen er gennemført som en evaluering af de fem projekter hver for sig, således at de fem modelprojekter beskrives enkeltvis, hvad angår indsatser, resultater, sammenhæng mellem indsatser og resultater, procesevaluering samt vurdering af fremtidsperspektiv. En detaljeret gennemgang af hvert projekt fremgår af bilag 1. Odense Almenpsykiatrisk Afdeling i Odense har gennemført seks delprojekter inden for rammerne af modelprojektet Den Gode Psykiatriske Afdeling. Det drejer sig om 1) Kompetenceudvikling af personalet, 2) Integreret samarbejde mellem afdeling, kommune, patienter og, 3) Implementering af evidensbaseret praksis, 4) Forebyggelse af tvang, 5) Social marketing og 6) Overordnede effektmål. Projektet i Odense er kendetegnet ved, at der som udgangspunkt er sat et meget stort projekt op, og her stort i forhold til projektbevillingens størrelse og den tid, der har været til at gennemføre udvikling og implementering. Dertil er der både opsat overordentlig mange mål og indikatorer for projektet, og samtidig er der lagt et meget højt ambitionsniveau i forhold til forventet målopfyldelse. Det betyder bl.a., at projektet kommer ud med en relativ lav målopfyldelse, selvom der er sket en positiv udvikling på hovedparten af indikatorerne. Samtidig har nogle af delprojekterne ikke kunnet gennemføres lige så intensivt, som der har været brug for. I forhold til at forbedre patientsikkerhed, behandling og pleje har Psykiatrisk Afdeling i Odense haft fokus på fire indsatsområder: Tvang, polyfarmaci, efterlevelse af kliniske retningslinjer og screening af patienter for metabolisk syndrom. På to af områderne har afdelingen opnået flotte resultater. Det gælder polyfarmaci og efterlevelse af lokale kliniske retningslinjer. Alle indlagte og ambulante patienter er blevet gennemgået af en farmaceut, hvilket har resulteret i et fald i omfanget af polyfarmaci fra 23% til 17%. Afdelingen har gennemført samme positive udvikling i forhold til efterlevelse af lokale kliniske retningslinjer, som er steget fra 72% til 92%. 4

7 Omfanget af tvang er kun reduceret marginalt gennem projektperioden, men omvendt oplever personalet, at der gennem projektperioden er kommet mere fokus på at reducere tvang. En nærmere analyse af patienter indlagt under tvang viser, at tvangsindlæggelserne handler om misbrug, manglende medicinindtagelse og uopdaget psykose. Alle tre forhold kræver et tæt og intensiveret samarbejde mellem socialpsykiatrien i kommunen og psykiatrisk afdeling, hvilket ikke er lykkes i projektperioden, på trods af at det var et af målene. I forhold til screening for metabolisk syndrom har afdelingen ikke opnået en forbedring af resultaterne igennem projektperioden, idet ca. 50% af patienterne er screenet gennem projektperioden. I forhold til forbedring af patientoplevelsen har Psykiatrisk Afdeling i Odense fokuseret på initiativer omkring patienttilfredshed og tilfredshed. Det er ikke lykkedes afdelingen at øge patienttilfredsheden til det niveau, som var planlagt fra projektets start. Afdelingen havde sat som mål, at patienttilfredsheden skulle ligge på 90% på alle de valgte parametre, hvor den samlede tilfredshed ligger mellem 75% og 86%. Pårørendetilfredsheden er steget markant i projektperioden, men ligger stadig under de ønskede 90%. I forhold til medarbejdertrivsel har afdelingen haft fokus på to områder kompetenceudvikling og psykiatriens image og formidling. Medarbejdertilfredsheden er steget på stort set alle parametre, men igen har afdelingen sat sig ambitiøse mål, som ikke har kunnet efterleves på alle områder. Ca. tre fjerdedele af personalet har deltaget i kompetenceudvikling inden for samarbejde, åben dialog og Den Motiverende Samtale, hvilket efter Implements vurdering er både flot og nødvendigt for at lykkes med de høje målsætninger, afdelingen har sat sig for det samlede projekt. I forhold til forbedring af effektiviteten af pleje og behandling har Psykiatrisk Afdeling i Odense haft fokus på fire forbedringsområder: genindlæggelser, pakkeforløb, netværksmøder og behandlingsplaner. Afdelingen har opnået flotte resultater i forhold til genindlæggelser, hvor omfanget af genindlæggelser inden for 7 dage er faldet med 35%, og omfanget af genindlæggelser inden for 30 dage er faldet med 44%. Planen i forhold til udvikling og implementering af pakkeforløb var, at pakkeforløbene skulle gælde på tværs af sektorer. Det er ikke lykkedes at etablere et samarbejde med kommunen omkring projektet, hvorfor dette delprojekt alene har udviklet tjekskemaer for interne overgange. Der er ikke målt på, hvorvidt skemaerne er implementeret. En sidste indsats omhandlede implementering af netværksmøder for ambulante patienter. En måling viser, at 62% af de nyhenviste patienter deltager i netværksmøder. Fremadrettet forankres de samlede indsatser i ledelsessystemet, dvs. hos afdelingsledelsen og afsnitsledelserne. De to overlæger, som har udgjort projektledelsen, er gået tilbage til det kliniske og forskningsmæssige arbejde. Samlet set er det Implements vurdering, at projektet i Odense har skabt flotte resultater vedr. polyfarmaci, som bør inspirere de øvrige psykiatriske afdelinger i landet. Afdelingen har ligeledes arbejdet systematisk med reduktion af tvang uden at det har påvirket omfanget af tvang væsentligt. Det er Implements vurdering, at den systematiske indsats til dels har fokuseret på en korrekt registrering og dokumentation af tvang. Der vil være basis for fremadrettet at dreje indsatsen mere over mod at udgå tvang. Endelig er det en interessant læring fra projektet, at tvangsindlæggelserne er kendetegnet ved at handle om misbrug, manglende medicinindtagelse og uopdaget psykose. Alle tre forhold kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer, hvilket ikke er lykkedes at få op at stå i projektet. 5

8 Horsens Projektet i Horsens har bestået af fire delprojekter: 1) Specialisering, 2) Kompetenceudvikling, 3) Gode overgange samt 4) Motion og miljøterapi. De gennemførte indsatser har i høj grad rettet sig mod målet om øget specialisering. Det oprindelige hovedformål for Regionspsykiatrien Horsens i arbejdet med Den Gode Psykiatriske Afdeling var at sikre en specialisering af indsatser gennem etablering af særlige afsnit og senere ambulatorier for affektive lidelser og psykoselidelser samt etablering af et intensivt (lukket) afsnit. Ud over og som supplement til specialisering har der i projektforløbet været arbejdet med kompetenceudvikling og kompetenceløft, motion og miljøterapi samt overgange og udskrivninger. De to sidstnævnte delformål forudsatte fokus på nyttiggørelse af erfaringer med fysisk aktivitet for psykiatriske patienter (via ansættelse af dedikeret terapeutressource) samt koordination og overgange internt og eksternt. Kombinationen var vigtig, idet specialiseringen, ud over at fremme behandlingskvalitet og patient- og tilfredshed, forventeligt kunne vanskeliggøre sammenhængskraften på tværs af enheder i Regionspsykiatrien Horsens samt i forhold til eksterne enheder (kommuner, praktiserende læger, døgninstitutioner mv.). I forhold til patientsikkerhed samt behandling og pleje har Regionspsykiatrien Horsens især haft fokus på kompetenceudvikling samt tvang. Herudover var det en del af projektets oprindelige forudsætning, at der skulle fokuseres mere på fysisk aktivitet som del af behandlings- og plejeforløbene i Regionspsykiatrien Horsens. Målt ud fra Region Midtjyllands egen opgørelse af tvang er det lykkedes at reducere omfanget af tvang med 20%. Denne reduktion kan ikke genfindes i de nationale opgørelser. Afdelingens analyser viser, at en stor andel af tvangsfikseringer og fysisk magtanvendelse handler om få borgere indlagt fra sociale institutioner. Den oprindelige målsætning om øget fokus på fysisk aktivitet har kun været forfulgt i begrænset omfang. Stort set alle medarbejdere har deltaget i det planlagte kompetenceudviklingsforløb, hvilket har været en væsentlig forudsætning for afdelingens mål om specialisering. Der er undervist i kognitiv adfærdsterapi, personlighedsforstyrrelser og psykoser. I forhold til målsætningen om forbedring af patienttilfredsheden havde afdelingen ikke sat sig et mål, men blot ønsket, at tilfredsheden skulle stige. Tilfredsheden er steget gennem projektperioden på 9 ud af 10 valgte parametre. Der er i forhold til medarbejdertrivsel gennemført en omfattende undersøgelse af trivslen, dels i form af en lederevaluering i regionalt regi og dels i form af egne medarbejdertilfredsheds- og arbejdsklimaundersøgelser. Lederevaluering og trivselsundersøgelser viser faldende tilfredshed og trivsel i projektperioden, uden at de direkte årsager kan dokumenteres. Medarbejderne peger på, at der generelt er problemer med at forankre projekter på afdelingen i Horsens, hvilket kan være en af forklaringerne. I forhold til effektivitet i pleje og behandling har afdelingen fokuseret på genindlæggelser, gennemsnitlig liggetid og behandlingsplaner. Det er ikke lykkedes afdelingen at nedbringe antallet af genindlæggelser i projektperioden, hverken genindlæggelser inden for 7 dage eller 30 dage. Den gennemsnitlige liggetid er derimod reduceret med 27%. 6

9 Der er ikke foretaget en analyse af en evt. sammenhæng mellem genindlæggelser og indlæggelsestid. Det er ligeledes ikke lykkedes afdelingen at øge andelen af patienter, som har en behandlingsplan. Her er andelen faldet med 15%. På grund af lederskifte står det ikke klart, hvordan og i hvilket omfang indsatserne fra Den Gode Psykiatriske Afdeling videreføres. Samlet set er det Implements vurdering, at projektet i Horsens er lykkedes med omorganisering og specialisering af organisationen og indsatserne overfor patienterne. Specialiseringen er ydermere blevet understøttet af, at der er gennemført en ensartet kompetenceudvikling på tværs af afsnit, som både har bidraget med fagligviden som var nødvendig for specialiseringen og med at sikre ensartethed på tværs af afsnit. Det er samtidig Implements vurdering, at projektet har haft vanskeligt ved at blive reelt internaliseret på afdelingen. En ægte internalisering er afhængig af en dedikeret ledelse og en intern projektleder, som fortsætter i organisationen. Begge dele har været en udfordring i projektet. Aalborg Psykiatrisk Afdeling Syd (nu Klinik Syd) i Aalborg planlagde i forbindelse med projekt til modelprojektet Den Gode Psykiatriske Afdeling seks delprojekter: 1) Udvikling af psykiatriske patientforløbsbeskrivelser, 2) Implementering af psykiatriske patientforløbsbeskrivelser kompetenceudvikling af afdelingens medarbejdere, 3) Udvikling af ledelsesinformationssystem til understøttelse af de psykiatriske patientforløbsbeskrivelser, 4) Implementering af ledelsesinformationssystem kompetenceudvikling af afdelingens ledere, 5) Udvikling af information om patientforløbsbeskrivelser til patienter og og 6) Udvikling af informationsmateriale til eksterne samarbejdspartnere. Projektet i Aalborg er kendetegnet ved, at der som udgangspunkt er sat et meget stort projekt op, og her stort vurderet i forhold til projektbevillingens størrelse og den tid, der har været til at gennemføre udvikling og implementering. Dertil er der opsat overordentlig mange mål og indikatorer for projektet og samtidig sat høje mål for forventet målopfyldelse. Både Sundhedsstyrelsen og Implement har anbefalet projektet at begrænse antallet af indikatorer, men omfanget af indikatorer er valgt fastholdt. I forhold til patientsikkerhed, pleje og behandling har projektet i Aalborg fokuseret på tvang og lokale kliniske retningslinjer. Indsatserne omkring tvang har resulteret i, at antal tvangsanvendelser er reduceret på 3 ud af 8 parametre. I forhold til efterlevelse af lokale kliniske retningslinjer har afdelingen forbedret sig på alle 19 indikatorer, som blev stillet op i projektet. I forhold til patientoplevelsen har projektet opsat 35 indikatorer for patienttilfredshed og 2 indikatorer for tilfredshed. Patienternes samlede tilfredshed er steget markant i projektperioden ligesom de s tilfredshed med medinddragelse i patientforløbet. I forhold til medarbejdertrivsel har projektet sat som succeskriterium at øge medarbejdertilfredsheden og reducere sygefraværet. Projektet kan dokumentere, at sygefraværet er halveret i projektperioden. Der foreligger ikke data om medarbejdertilfredshed. Projektet i Aalborg har omfattet 29 forholdsvis forskelligartede kompetenceudviklingsaktiviteter. En række af kompetenceudviklingsaktiviteterne har været tværgående på tværs af sengeafsnit. Ledelsen har peget på, at det er vigtigt at fremme faglige drøftelser og relationel koordinering på tværs af sengeafsnit, og at dette 7

10 har været en prioritet ved fastlæggelsen af kompetenceudvikling. Dette hensyn har medført en række omkostninger til vikarer, som puljemidlerne har muliggjort. Medarbejderne har peget på, at kompetenceudviklingsaktiviteterne samt etablering af patientforløbsbeskrivelser og ledelsesinformationssystemet LisPsyk af flere årsager har fremmet medarbejdertrivslen. I relation til effektivitet i pleje og behandling har afdelingen særligt fokuseret på genindlæggelser, indlæggelsestid, implementering af behandlingsplaner og korrekt dokumentation. Afdelingen har opnået flotte resultater med reduktion af den gennemsnitlige indlæggelsestid med 27%. Implementering af behandlingsplaner og korrekt dokumentation er målt på 17 indikatorer. Afdelingen scorer under egne målsætninger på 16 ud af de 17 indikatorer. Dog scorer afdelingen 100% i forhold til andelen af patienter, som har en behandlingsplan, hvilket er en markant forbedring i projektperioden. Projekterne vedrørende både patientforløbsbeskrivelser, LisPsyk og filmdelen af projektet har gode muligheder for at blive en fast forankret del af psykiatriens daglige drift fremover. Dels har projekterne en understøttende karakter, der gør dem relativt enkle at videreføre, dels har Klinik Syd gennemført en række tiltag med henblik på at fastholde resultaterne af projekter i den fremtidige drift. Samlet set er det Implements vurdering, at projektet i Aalborg har skabt et flot ledelsesinformationssystem, som giver basis for en højere grad at datadrevet ledelse. Der vil være basis for fremadrettet at dreje indsatsen mere over mod at bruge data på de forskellige ledelsesniveauer. Ledelsesinformationssystemet bør kunne udbredes til de øvrige psykiatriske afdelinger i landet eller som minimum fungere som inspiration. Afdelingen har ligeledes gennemført et stort arbejde med udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser, som samler al nødvendig information og viden om de enkelte patientgrupper. Det er Implements vurdering, at patientforløbsbeskrivelserne kan udgøre et godt fundament for en ensartet udredning og behandling af høj kvalitet. Roskilde/Køge Projektet består af tre delprojekter: 1) Kompetenceudvikling i relations- og netværksbaseret arbejde af en række medarbejdere, 2) Nyt intensivt ambulant behandlingstilbud, som kan være et alternativ til døgnindlæggelse og 3) Organisatorisk udvikling, der skal understøtte den relations- og netværksorienterede tilgang til arbejdet. Der har deltaget fem afsnit i Psykiatrien Øst i Region Sjælland i projekt Den Gode Psykiatriske Afdeling. Psykiatrien Øst er en sammenlægning af de to tidligere distrikter Køge og Roskilde. Sammenlægningen er sket i løbet af projektperioden. De ansøgende og deltagende afsnit er alle fra det tidligere Distrikt Køge, mens det tidligere Distrikt Roskilde ikke har været omfattet af projektet. I relation til patientsikkerhed, pleje og behandling har projektet haft fokus på reduktion af tvang og medicinforbrug. Med udgangspunkt i regionens egne data for tvang er der opnået en markant reduktion i omfanget af fiksering og fysisk magtanvendelse på 39%. De nationale data på samme felt viser en stigning på 115%. Der er ikke fundet forklaringer på de store forskelle i data. Medicinforbruget er igennem projektperioden faldet med 37%. I forhold til patientoplevelsen har projektet i Roskilde/Køge fokuseret på patienttilfredshed og tilfredshed. Undersøgelsen af, hvorvidt patienterne har været tilfredse med det intensive netværksteam, viser, at patienterne har været særdeles tilfredse med det intensive netværksteam, herunder ikke mindst de refleksive elementer, 8

11 hvor en medarbejder følger op på samtalen. Også de melder tilbage, at det ambulante intensive team har spillet en meget stor og positiv rolle i behandlingen af deres. I forhold til medarbejdertrivsel har projektet i Roskilde/Køge særligt fokuseret på medarbejdertilfredshed med en måling på 19 forskellige parametre. På 9 af parametrene er der sket en stigning i medarbejdertilfredsheden. Den kvalitative evaluering viser, at samarbejdspartnerne i kommunerne oplever sammenhængende patientforløb med gode overgange. En væsentlig del af projektet har omfattet kompetenceudvikling af medarbejderne, og ledelsen oplever, at kompetenceudviklingen har ført til en række adfærdsændringer hos personalet, som ligger i forlængelse af fagligheden bag den relations- og netværksorienterede tilgang. I relation til effektivitet i pleje og behandling har projektet særligt fokuseret på genindlæggelser og indlæggelsestid. Resultaterne svinger markant på tværs af de afsnit, som har været involveret i projektet. På et afsnit er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet med 31%, mens den er steget med 23% på et andet afsnit. Det er ikke lykkedes at reducere andelen af genindlæggelser i projektperioden. Afdelingsledelsen for Psykiatrien Øst ønsker at fremme et relations- og netværksorienteret perspektiv i behandlingen, men uden at den medicinske tilgang går tabt. Det er nu meldt ud fra afdelingsledelsen, at netværks- og relationssamtaler skal være en integreret del af alle psykiatriske patientforløb under indlæggelse. I forhold til forankringen er det en udfordring, at ydelsessystemet ikke understøtter relations- og netværksarbejde i den ambulante behandling. Der er derfor fra ledelsens side ikke stillet krav om, men alene opfordret til, at arbejde relations- og netværksorienteret i forbindelse med ambulant behandling. I forhold til de indlagte patienter er der ikke ydelser fastsat, men derimod krav om, at et forløb gennemsnitligt er maksimalt 21 dage. Her er der derfor fra ledelsens side stillet krav om, at der arbejdes relations- og netværksbaseret. Det intensive ambulante team er nedlagt og videreføres ikke. Projektet i Roskilde/Køge er det eneste af de fem modelprojekter som har valgt at afprøve et nyt behandlingsregime, hvilket Implement vurderer som både vigtigt og relevant i forbindelse med satspulje bevillingerne og deres formål. Det nye behandlingsregime tyder på den ene side på at være til gavn for patienterne og på den anden side har det været vanskeligere at gennemføre end de øvrige modelprojekter, fordi det har rørt ved kernefagligheden og dermed skabt grobund for større faglig uenighed. Oven i det støder det udviklede behandlingsregime imod de gældende finansieringsprincipper med aktivitetsbaseret finansiering, hvilket har resulteret i at det nye behandlingsregime ikke videreføres efter projektets udløb. Amager Psykiatrisk Center Amager planlagde i forbindelse med projekt at gennemføre tre forskellige delprojekter i det samlede projekt: 1) Omorganisering af patientforløb, 2) Udvikling af tiltag til forebyggelse og kvalificering af tvang og 3) Uddannelse og kvalificering af personale. De valgte delprojekter er i tråd med den satsning, Region Hovedstaden i øvrigt har inden for psykiatrien. Samtidig var det en vigtig bevæggrund, at Psykiatrisk Center Amager på daværende tidspunkt lå med et af landets højeste niveauer af tvang. 9

12 I relation til at forbedre patientsikkerhed, behandling og pleje har Psykiatrisk Center Amager på baggrund af en analyse af patientforløb gennemført en reorganisering af centret, så organisationen i dag er organiseret ud fra patientforløb, således at både sengeafsnit og ambulatorier er organiseret ud fra diagnosegrupper. Samtidig er der gennemført et systematisk forbedringsarbejde, hvor ledere og medarbejdere ud fra Lean-metoder arbejder med at kortlægge og redesigne arbejdsgange og patientforløb. Centret har skabt markante forbedringer i forhold til nedbringelse af tvang. Fx er omfanget af bæltefikseringer faldet med 44%, akut beroligende tvangsmedicin med 34% og antal volds- og konfliktperioder er faldet med 70% i perioden. Det eneste område, hvor det ikke er lykkedes at opnå de planlagte resultater inden for tvang, er afholdelse af eftersamtaler i forbindelse med tvang. Her er centret meget langt fra målet om 100% målopfyldelse. I relation til patientoplevelsen har centret i det systematiske forbedringsarbejde taget udgangspunkt i, hvad der giver værdi for patienterne. Et fokusområde har været patienttilfredshed. Den samlede patienttilfredshed er steget med 3% i projektperioden og lå i 2013 på 94%. I forhold til medarbejdertilfredshed har centret haft fokus på fem områder: tilfredshed, sygefravær, arbejdsskader, trusler og kompetenceudvikling. Medarbejdertilfredsheden er i løbet af projektperioden steget med 29%. I samme periode er omfanget af arbejdsskader steget med 83%. Sygefraværet målt uden langtidssygefravær er faldet til 4,1%, stort set svarende til ambitionen om at komme ned på 4%. Endelig har alle medarbejdere en beskrevet kompetenceprofil. I forhold til forbedring af effektiviteten af pleje og behandling har Psykiatrisk Center Amager haft fokus på fem forbedringsområder: akutte indlæggelser, genindlæggelser, pakkeforløb, kontaktperson og behandlingsplaner. Psykiatrisk Center Amager har over projektperioden oplevet en stigning i andelen af planlagte indlæggelser fra 0,93% til 1,93%. De akutte indlæggelser udgør, som det ses, dog stadig hovedparten af indlæggelserne. Niveauet af genindlæggelser har ikke ændret sig hen over perioden, og centret har således ikke opnået det ønskede fald. Centret havde oprindeligt som mål, at der skulle udvikles pakkeforløb på udvalgte patientforløb. Dette mål er ikke blevet indfriet i projektet. Udvikling af pakkeforløb er i stedet overgået til et regionalt projekt. Der er udviklet pakkeforløb for de største patientgrupper, men de er endnu ikke implementeret. Indsatsen omkring mere sammenhængende patientforløb er i stedet udmøntet i en organisationsændring, hvor sengeafsnit og ambulatorier er blevet organiseret ud fra diagnoser i stedet for geografiske optageområder. I forhold til målet om, at alle patienter skal have en kontaktperson, er der sket forbedringer, både for indlagte og ambulante patienter. 87% af de indlagte patienter har i 2013 en kontaktperson, og 100% af de ambulante patienter har en kontaktperson. Endelig har centret et mål om, at alle patienter skal have en behandlingsplan. Her ses et markant fald i målopfyldelsen, både for indlagte og for ambulante patienter. Centrets model for systematisk forbedringsarbejde baseret på Lean-værktøjer er bredt ud til 6 andre centre i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er samtidig planlagt, at modellen med at arbejde med målbare systematiske løbende forbedringer er den måde, der vil blive arbejdet på i hele Region Hovedstadens Psykiatri. Regionen er således i gang med at uddanne og træne alle centre, således at alle centre er i gang i februar

13 Samlet set er det Implements vurdering, at projektet på Amager har skabt flotte resultater vedr. reduktion af tvang, som bør kunne inspirere de øvrige psykiatriske afdelinger i landet. Afdelingen har gennemført en systematisk indsats for at reducere tvang, som bl.a. indebærer at en læge gennemgår alle tvangsforanstaltninger samtidig med at personalet efter hver eneste tvangsforanstaltning gennemgår om noget kunne være foregået anderledes eller bedre. Afdelingen har ligeledes arbejdet systematisk forbedringer af arbejdsgange og processer. Der vil være basis for fremadrettet at dreje indsatsen mere over mod forbedring af patientforløb og komme tættere på forbedring af kerneydelserne. 3. Tværgående opsamling på de nationale mål Som det kan ses ovenfor er de fem modelafdelingers projekter alle forskellige i formål og indhold. For at evaluere den samlede indsats under satspuljeprojektet Den Gode Psykiatriske Afdeling har Sundhedsstyrelsen derfor identificeret fire fælles effektmål, som indeholdes i og går på tværs af de fem projekter. De fire fælles effektmål udgøres af: Reduktion af anvendelsen af tvang Reduktion i genindlæggelser indenfor henholdsvis 7 dage og 30 dage Øget medarbejdertrivsel Øget patienttilfredshed Præmissen har været, at Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at indhente og bearbejde data for de fire fælles effektmål. Data stilles til rådighed af Sundhedsstyrelsen for de fem projekter såvel som for evaluator. De fælles effektmål er gjort op per år og følge kalenderåret således: 2010: Baseline (hvor det er muligt) 2011: 1. projekt år 2012: 2. projekt år 2013: 3. projekt år Nedenfor gennemgås de opnåede resultater på de fire fælles effektmål Tvang Et af de ni politiske formål med satspuljeprojektet Den Gode Psykiatriske afdeling har været at afprøve aktiviteter, som kan reducere tvangsanvendelsen. Nedenstående tabel viser en opgørelse af tvang på fire udvalgte tvangsforanstaltninger: Frihedsberøvelser Tvangsindlæggelser Tvangsbehandlinger Fikseringer eller fysisk magtanvendelse Som det fremgår af gennemgangen af de enkelte afdelinger i kapitel 5 er der væsentlig forskel på resultaterne vedr. tvang, når der ses på henholdsvis regionernes data og data fra SSI. Det har ikke været en opgave for evaluator at udrede forskelle i data og gå i dybden med at skabe sammenlignelige data. Præmissen for evalueringen er derfor, at projekterne i kapitel 5 er evalueret ud fra projekternes egne data, mens projekterne i indeværende afsnit evalueres ud fra de nationale data. 11

14 Tvangsanvendelse Frihedsberøvelser (tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelse) Tvangsindlæggelse (delmængde af frihedsberøvelser) Tvangsbehandlinger (medicinering, ECT, ernæring, legemlig lidelse) Fikseringer eller fysisk magtanvendelser (bælte, remme, handsker, fastholden, døraflåsning, beroligende medicin, pers. skærmning) Tabel 1. Anvendelse af tvang, Tvangsregistret Afdeling Antal personer påbegyndt behandling Antal påbegyndte behandlinger Ændring Ændring Køge % % Odense % % Horsens % % Aalborg % % Amager % % Hele landet % % Køge % % Odense % % Horsens % % Aalborg % % Amager % % Hele landet % % Køge % % Odense % % Horsens % % Aalborg % % Amager % % Hele landet % % Køge % % Odense % % Horsens % % Aalborg % % Amager % % Hele landet % % På nationalt plan er der sket en stigning i tvangsanvendelsen fra 2010 til 2013 på alle fire former for tvangsanvendelse. Stigningen ses både i forhold til antal personer og antal behandlinger. Af de fem modelprojekter har Psykiatrisk Center Amager som det eneste været i stand til at reducere tvangsanvendelsen på alle fire tvangsformer målt på de nationale data. Derudover har Aalborg været i stand til at reducere antal personer omfattet af tvang på tre af de fire tvangsformer. De tre øvrige afdelinger har ifølge denne opgørelse oplevet stigninger på alle fire tvangsformer, Køge og Horsens endog markante stigninger. Som sagt stemmer dette ikke overens med regionernes egne opgørelser. Indsatser og løsninger til reduktion af tvang handler bl.a. om systematisk scoring af patienterne i forhold til voldelig adfærd, indførelse af forhåndstilkendegivelser fra patienterne, direkte og opfølgende samtaler med patienten efter tvangsforanstaltninger, evaluering af alle tvangsepisoder med henblik på at vurdere, om noget kunne have være gjort anderledes, træning af medarbejderne i metoder til konfliktnedtrapning og ugentlig opfølgning på anvendelsen af tvang med involvering af ledere og medarbejdere Genindlæggelser Et andet nationalt mål for Den Gode Psykiatriske Afdeling har været at nedbringe omfanget af genindlæggelser. SSI har i maj 2014 leveret data for de fem afdelinger til evaluering af genindlæggelserne. 12

15 Tabel 2. Genindlæggelser indenfor 7 dage og 30 dage, lokale opgørelser Afdeling Målepunkt Ændring Odense Andel af genindlæggelser 8,0% 6,1% 7,3% 7,6% -5,00% Ja inden for 7 dage Andelen af genindlæggelser inden for 30 dage 17,4% 14,1% 15,1% 16,9% -2,87% Ja Aalborg Andel af genindlæggelser 5,8% 7,2% 7,0% 8,0% 37,93% Nej inden for 7 dage Andelen af genindlæggelser inden for 30 dage 16,7% 17,4% 16,3% 16,4% -1,80% Ja Amager Andel af genindlæggelser 7,0% 5,5% 8,4% 11,1% 58,57% Nej inden for 7 dage Andelen af genindlæggelser inden for 30 dage 18,1% 14,9% 19,8% 24,7% 36,46% Nej Horsens Andel af genindlæggelser - 11,2% 9,9% 9,9% -11,61% Ja inden for 7 dage Andelen af genindlæggelser - 20,5% 21,0% 23,7% 15,61% Nej inden for 30 dage Roskilde/ Andel af Køge genindlæggelser 8,0% 8,0% 6,3% 7,7% -3,75% Ja inden for 7 dage Andelen af genindlæggelser inden for 30 dage 20,0% 19,7% 17,3% 21,1% 5,50% Nej Kilde: Udtræk fra LPR foretaget af SSI. Afdelingen i Horsens er etableret i 2011, og der foreligger derfor ikke data for Implement ser enkelte forsøg på en systematisk tilgang til at reducere omfanget af genindlæggelser med en detaljeret analyse af genindlæggelser. Både Amager og Horsens har fundet, at ca. en tredjedel af genindlæggelserne omhandler borgere, som bor på bosteder. På Psykiatrisk Center Amager har dette resulteret i et intensiveret samarbejde med det største bosted. Derudover har Implement ikke fundet, at de initiativer, som har været sat i værk, har haft fokus på genindlæggelser Medarbejdertrivsel Der findes ikke nationale målinger af medarbejdertrivsel i sygehusvæsenet i Danmark. Den tværgående opsamling på de nationale mål for satspuljeprojektet Den Gode Psykiatriske Afdeling kan derfor kun ske ud fra projekternes egne trivselsmålinger. Det er generelt Implements vurdering, at monitorering af, om en given indsats virker, og her om de implementerede initiativer har påvirket medarbejdertrivslen, skal ske ud fra få, men gode mål. Få mål for at koncentrere indsatsen om det vigtigste og samtidig for at sikre, at organisationen har kapacitet til faktisk at følge op med korrigerende handlinger på afvigelser i målopfyldelsen. Gode mål betyder, at målene er valgt ud fra 13

16 klare hypoteser om, hvordan og på hvilken måde indsatserne påvirker trivslen. Gode mål skal samtidig være nogle, som ledelse og medarbejdere reelt har mulighed for at påvirke. Det er Implements vurdering, at der i nogle af projekterne er valgt (for) mange mål i forhold til medarbejdertrivsel og herunder mål, som det ikke umiddelbart er muligt at koble til indsatser, der har sammenhæng med Den Gode Psykiatriske Afdeling. Fx har en af de fem afdelinger valgt at måle på, om møderne opleves som effektive, uden at det fremgår, at der er arbejdet konkret med effektivisering af møderne i projektet. For at vise spændvidden i antallet af og indholdet i de temaer, som projekterne har fundet det relevant at forholde sig til, er projekternes spørgsmål vedr. medarbejdertrivsel oplistet nedenfor. Projektet i Aalborg har valgt ikke at måle på medarbejdertrivsel og indgår derfor ikke i oversigten. Amager Horsens Odense Roskilde Medarbejdertilfredshed (%) Medarbejdertilfredshed - Tilfredshed med generel Enighed med at det er vigtigt helhedsvurdering (% 7 stjerner glæde i arbejdet (5-point at tale med patienten (%) eller derover) skala) Medarbejdertilfredshed (gns. %) Trivsel (gns. %) Tilfredshed med indflydelse (5- point skala) Vurdering af ledelse (% 7 stjerner eller derover) Evaluering af ledelse (indeksscore) Tilfredshed med trivsel (5-point skala) Enighed med at der er muligheder for at tale med patienten (%) Enighed med at der er muligheder for at inddrage de (%) Tilfredshed med ekstra Enighed med at det er vigtigt indsats (5-point skala) at lave netværksarbejde (%) Tilfredshed med udvikling (5- Enighed med at det er vigtigt point skala) at sparre (%) Tilfredshed med at udnytte Enighed med at der er kvalifikationer (5-point skala) mulighed for at deltage i kurser (%) Tilfredshed med Enighed med at DDKM støtter udviklingssamtale (5-point deres arbejde (%) skala) Tilfredshed med opfølgning (5- point skala) Tilfredshed med arbejdsglæde i afdeling (5-point skala) Enighed med at det intensive netværksteam vil give et kvalitetsløft (%) Enighed med at der er mulighed for at deltage i DGPA (%) Tilfredshed med at have det Enighed med at det er vigtigt godt i afdeling (5-point skala) at inddrage de (%) Tilfredshed med effektive Enighed med at der er møder i afdeling (5-point muligheder for at inddrage skala) patienterne (%) Tilfredshed med kerneopgaver Enighed med at ledelsen er i afdeling (5-point skala) åben (%) Tilfredshed med arbejdsmiljø i afdeling (5-point skala) Enighed med at det er vigtigt at arbejde med studerende (%) Tilfredshed med fagligt Enighed med at det er vigtigt samarbejde i afdeling (5-point at have reflekterende samtaler skala) (%) Tilfredshed med tillid i afdeling (5-point skala) Tilfredshed med anerkendelse i afdeling (5-point skala) Enighed med at det er vigtigt med sparring med folk fra samme uddannelse (%) Enighed med at det er vigtigt med åben og anerkendende arbejdskultur (%) Enighed med at det er vigtigt med åbne kollegaer (%) Enighed med at det intensive netværksteam vil nedbringe genindlæggelser (%) Enighed med at det er vigtigt med faste rutiner (%) På baggrund af de meget forskellige mål er det ikke muligt at konkludere noget samstemmende om, hvorvidt Den Gode Psykiatriske Afdeling har påvirket medarbejdertrivslen i opadgående eller nedadgående retning. Hvis det havde været ambitionen, skulle der have været krav fra Sundhedsstyrelsens side om et til to konkrete og definerede mål, som projekterne skulle have fulgt op på. 14

17 Den generelle tilfredshed med trivslen i Odense er øget med 19,4% i projektperioden. I Horsens er medarbejdertrivslen faldet på alle fire valgte parametre. Roskilde/Køge adskiller sig i forhold til de øvrige målinger, i og med at de måler medarbejdernes holdninger. Der er således målt på, om medarbejderne er enige i de tilgange til at skabe forbedringer, som er valgt. Der er skabt større enighed på 9 ud af de 19 parametre. Implement vurderer dette som et meget vigtigt element i en forandringsproces som Den Gode Psykiatriske Afdeling. Afdelingen har ikke målt på trivsel. På Psykiatrisk Center Amager er der målt på medarbejdertilfredshed, og tilfredsheden er steget med 28% i projektperioden Patienttilfredshed I kapitel 5 er for hvert af de fem modelprojekter dokumenteret og beskrevet, hvordan patienttilfredsheden har udviklet sig i løbet af projektet. I disse beskrivelser er brugt projekternes egne indsamlede data for patienttilfredshed. I dette afsnit ses på patienttilfredsheden, som den har udviklet sig fra 2012 til 2013, opgjort i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) inden for psykiatrien. Der findes ikke sammenlignelige data fra 2010 og 2011, da spørgsmålstyperne har ændret sig over årene. Nedenstående tabel viser udviklingen i patienttilfredshed fra 2012 til 2013 for indlagte patienter på to udvalgte spørgsmål: 1. I hvilket omfang havde du indflydelse på din behandling? 2. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på dette afsnit? En sammenligning på tværs af de fem modelprojekter viser, at Psykiatrisk Afdeling i Odense er den afdeling, som ligger bedst i forhold til spørgsmålet om indflydelse på egen behandling, mens Klinik Syd i Aalborg ligger dårligst (2013). Samme resultat gør sig gældende i forhold til patienternes samlede indtryk af indlæggelsen (2013). Ses der på, hvor der er skabt den største forbedring fra 2012 til 2013, er Regionspsykiatrien Horsens den afdeling, som har forbedret sig mest på spørgsmålet om indflydelse på egen behandling, mens Psykiatrisk Afdeling i Odense er den afdeling, som har forbedret sig mest i forhold til patienternes samlede indtryk af indlæggelsen. Tabel 3. Patienttilfredshed for indlagte patienter, LUP 2012 og 2013 Indlagte patienter Indflydelse på behandling Samlet indtryk af indlæggelse For meget Passende For lidt Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt PC Amager Andel % 82% 16% 32% 60% 7% 0% Andel % 80% 20% 32% 62% 5% 1% Regionspsykiatrien Andel % 61% 32% 30% 56% 10% 4% Horsens Andel % 74% 24% 30% 58% 10% 2% Klinik Syd - Andel % 82% 18% 48% 48% 0% 3% psykoseområdet Andel % 89% 11% 34% 55% 6% 4% Klinik Syd - akut Andel % 50% 50% 17% 58% 17% 8% område Andel % 64% 36% 20% 64% 12% 4% Klinik Syd - affektiv Andel % 76% 24% 37% 58% 5% 0% område Andel % 65% 35% 31% 52% 14% 3% Roskilde/Køge Andel % 79% 15% 42% 46% 10% 3% Andel % 74% 22% 42% 49% 6% 3% Psykiatrisk Afd. Andel % 80% 15% 39% 55% 7% 0% Odense Andel % 90% 10% 46% 52% 2% 0% Nedenstående tabel viser udviklingen i patienttilfredshed fra 2012 til 2013 for ambulante patienter på to udvalgte spørgsmål: 15

18 1. I hvilket omfang havde du indflydelse på din behandling? 2. Hvad er dit samlede indtryk af dit besøg i ambulatoriet? En sammenligning på tværs af de fem modelprojekter viser, at Psykiatrisk Afdeling i Odense og Regionspsykiatrien Horsens er de afdelinger, som ligger bedst i forhold til spørgsmålet om indflydelse på egen behandling, mens Klinik Syd i Aalborg ligger dårligst. I forhold til spørgsmålet om patientens samlede indtryk af besøget i ambulatoriet ligger Psykiatrisk Afdeling i Odense bedst, og Klinik Syd i Aalborg dårligst. Ses der på, hvor der er skabt den største forbedring fra 2012 til 2013, er Roskilde/Køge den afdeling, som har forbedret sig mest på spørgsmålet om indflydelse på egen behandling, mens Psykiatrisk Afdeling i Odense og Regionspsykiatrien Horsens er de afdelinger, som har forbedret sig mest i forhold til patienternes samlede indtryk af besøget i ambulatoriet. Tabel 4. Patienttilfredshed for ambulante patienter, LUP 2012 og 2013 Ambulante patienter PC Amager Regionspsykiatrien Horsens Klinik Syd - affektiv område Klinik Syd - akut område Klinik Syd - ikke psykose område Klinik Syd - Psykose området Roskilde/Køge Psykiatrisk Afd. Odense Indflydelse på behandling Samlet indtryk af ambulante besøg For meget Passende For lidt Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Andel % 91% 9% 53% 47% 0% 0% Andel % 89% 7% 56% 40% 3% 1% Andel % 94% 5% 54% 43% 3% 0% Andel % 92% 6% 58% 41% 0% 1% Andel % 87% 12% 44% 56% 0% 0% Andel % 88% 8% 26% 67% 7% 0% Andel % 100% 0% 40% 60% 0% 0% Andel % 100% 0% 48% 52% 0% 0% Andel % 89% 10% 37% 58% 4% 0% Andel % 76% 20% 41% 49% 8% 1% Andel % 79% 20% 42% 52% 5% 1% Andel % 86% 12% 44% 49% 4% 3% Andel % 84% 14% 44% 51% 4% 0% Andel % 92% 8% 46% 50% 3% 1% Andel % 91% 7% 49% 47% 3% 1% Andel % 92% 6% 54% 44% 2% 0% 4. Overførbarhed og perspektiver 4.1 Løsninger og indsatser Implement har i forbindelse med slutevalueringen og sammen med de fem projekter vurderet, hvilke af de udviklede løsninger og indsatser, der har potentiale for videre udbredelse. En del af målsætningerne fra DGPA-forløbet er der allerede mere bredt fokus på, ligesom nogle af de udviklede løsninger i forløbet er under udbredelse i de enkelte regioner. Dette gælder måske særligt løsningerne, der er udviklet med henblik på reduktion af tvang samt løsningerne i forhold til kompetenceudvikling og forbedringsarbejde med fokus på arbejdstilrettelæggelse og processer. 1 1 Jf. også bestræbelserne på at indføre pakkeforløb mere bredt i psykiatrien. 16

19 Systematisk tilgang til reduktion af tvang Reduktion af tvang har været et af de fire fælles og på forhånd givne mål for projekterne. Projekternes resultater afspejler, at en systematisk tilgang til at reducere tvang kan være med til at reducere omfanget af tvang og til at ændre mønstre i de forskellige typer af tvangsanvendelser. Der har været anvendt forskellige løsninger på tværs af projekterne, og det er kendetegnende, at de projekter, som har arbejdet meget systematisk med tvang, og herunder har lagt vægt på en meget systematisk og driftsnær opfølgning på anvendelsen af tvang, har været i stand til at reducere omfanget af tvang betragteligt. Implement vurderer, at der fremadrettet i forhold til tvang kan være behov for at arbejde med en vifte af systematiske indsatser og løsninger. Disse indsatser og løsninger handler bl.a. om systematisk scoring af patienterne i forhold til voldelig adfærd, indførelse af forhåndstilkendegivelser fra patienterne, direkte og opfølgende samtaler med patienten efter tvangsforanstaltninger, evaluering af alle tvangsepisoder med henblik på at vurdere, om noget kunne have været gjort anderledes, træning af medarbejderne i metoder til konfliktnedtrapning og ugentlig opfølgning på anvendelsen af tvang med involvering af ledere og medarbejdere. Der er en særlig udfordring forbundet med at dokumentere omfanget af tvang. Data fra den nationale database og de data, Implement har fået fra projekterne, stemmer ikke overens, og i nogle tilfælde er der endog meget store differencer. Disse forskelle forekommer ejendommelige, da data i princippet stammer fra samme kilde. Men forskellene indikerer, at der er behov for yderligere arbejde med tvangsdata. Implement oplever ikke dette problem som nyt og har mødt det i adskillige projekter gennem flere år. Differencer mellem nationale data og lokale data giver næsten altid anledning til, at der sås tvivl om validiteten af de resultater, der eventuelt er opnået i forbindelse med tvangsanvendelse og at motivationen for at arbejde med reduktion af tvangsanvendelse dermed kan falde. Systematisk kompetenceudvikling De fem projekter har alle haft indbygget et væsentligt omfang af kompetenceudvikling. Projektmidlerne har gjort det muligt at sætte ind med mere omfattende kompetenceudviklingsindsatser, end det der normalt prioriteres midler til. Indholdet i kompetenceudviklingen har gennemgående haft tæt sammenhæng til de løsninger og arbejdsmetoder, som har skullet implementeres i de enkelte projekter. Der er således på tværs af projekterne gennemført kompetenceudvikling inden for fx relations- og netværksbaseret behandling, patientforløbsbeskrivelser, Brøset scoring, kognitiv terapi, IMR og samarbejde. Projektmidlerne har givet mulighed for frikøb af medarbejdere og for kompetenceudvikling for mange medarbejdere på tværs af organisatoriske enheder og funktioner. Implement vurderer, at de gennemførte kompetenceudviklingsforløb i høj grad har været medvirkende til en fælles faglig referenceramme og dermed til en mere ensartet tilgang til udredning og behandling af patienterne på tværs af enheder og bl.a. specialiserede funktioner. I nogle sammenhænge har kompetenceudviklingen også understøttet bedre overgange i patientforløbene. 17