Klima 2 Inklusion 18. Forebyggelse 8 Trivsel 28

Transkript

1 Stakeholder magasin 2010

2 Indhold Stakeholder magasin 2010 Klima 2 Inklusion 18 Nyt redskab til screning af klimaskader 4 Videndeling med lokale myndigheder 6 Miljøforsikring 7 Når forskellighed gavner forretningen 20 To stolte mønstereksempler 22 På vandring mod mangfoldighedsledelse 24 Fakta om Rejsen 26 Mentoring i lederudvikling 27 Forebyggelse 8 Trivsel 28 Risikorådgivning forebygger brandskader i erhvervslivet 10 Tryghed gennem forebyggelse 12 Tryg-bøjen et traditionsrigt landemærke 13 Handlekraftig skadeforebyggelse i vintervejret 14 Tryghed i nattelivet 16 Hurtig behandling giver tryghed 30 Fat om finanserne 32 Fokus på kundernes behov 34 FNs 2015 mål for bekæmpelse af fattigdom 35 Resultatoversigt 36 Resultat og forventninger 38 Tryg-aktien 40 Klimaregnskab 42 GRI-oversigt 44 Redaktion Investor Relations og CSR Design e-types Layout amo design Tryk Papir Centertryk A/S Munken Polar This is a translation of the Danish Stakeholder magazine In case of any discrepancy between the Danish and the English version of the Danish Stakeholder magazine 2010, the Danish version shall apply.

3 Introduktion Trygs samfundsansvar er forankret i et ønske om at forene sund forretningsudvikling med vores rolle som god samfundsaktør. I dette års stakeholder magasin viser vi, hvordan CSR-indsatsen skaber værdi for vores virksomhed både på kort og langt sigt med eksempler på de produkter, processer og partnerskaber, som har været i fokus i Artiklerne præsenteres under fire overordnede CSR-temaer, som er relevante for den tryghedsleverance, vi tilbyder vores kunder, og som samtidig trækker en rød tråd til vores historie og tradition som forsikringsselskab: Klima Klimaforandringerne fører til øgede skader som følge af nedbør, vand og storm. Vi gør derfor en stor indsats for at hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Tilsvarende hjælper vi med at identificere og håndtere de risici, som knytter sig til virksomheders miljøbelastning. For løbende at forbedre vores risikorådgivning etablerer vi partnerskaber og samarbejder med lokale myndigheder for sammen med dem at finde nye veje til at imødegå klimarelaterede skader, som for eksempel oversvømmelse. Inklusion Inklusion af alle mennesker på arbejdsmarkedet uanset alder, handicap, seksuel orientering, etnisk eller religiøs baggrund er en væsentlig forudsætning for at skabe vækst. Vi gør en ekstra indsats for at tiltrække talenter fra etniske minoritetsgrupper, fordi vi tror på, at vi bliver bedre til at servicere vores kunder og udvikle nye løsninger, når vi har mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Vi har i 2010 gjort en ekstra indsats for at opbygge kompetence hos vores ledere til at håndtere og lede mangfoldighed. Det er sket gennem et nyt lederudviklingskoncept og mentorordninger, der bringer vores ledere i tæt kontakt med unge mennesker med anden etnisk baggrund end nordisk. Trivsel Trivsel hos vores medarbejdere er afgørende for tilfredshed og motivation i dagligdagen og styrker vores kundeservice. Vi søger også at øge trivslen hos vores kunder, blandt andet gennem de sundhedsforsikringer, som vi tilbyder til kunder over 60 år. Vi er i en proces, hvor vi øger fokus på kundernes behov og ad den vej forbedrer vores tryghedsleverance. Med vores partnerskab med Ungdomsbyen og Nordea har vi i 2010 også fået mulighed for at opbygge kompetencer og viden hos unge om privatøkonomi og forsikring og på den måde påvirke til ansvarligt medborgerskab. Forebyggelse Forebyggelse af vand-, sne- og brandskader, personskader og skader på ejendele i byrummet har i mange år været centralt for den måde, vi viser samfundsansvar på. Også her gør vi en stor indsats for at rådgive vores kunder om effektiv skadeforebyggelse og opnår gennem samarbejdet med dem indsigt i nye typer af risici, som bidrager til vores forretningsudvikling. Særligt vores partnerskab med Natteravnene i Norge har påvirket vores omdømme som samfundsansvarlig virksomhed. En undersøgelse i 2010 viser blandt andet, at 99 % af alle nordmænd kender til den frivillige indsats, som Natteravnene yder for at skabe tryghed og sikkerhed i byrummet. Vores mulighed for at fremme en bæredygtig og ansvarlig udvikling både for vores forretning og for samfundet er naturligvis bedst i de nordiske lande. Men vi er bevidste om, at vi i en globaliseret verden må vi længere end blot Norden. Vi bruger derfor UN Millenium Development Goals som en anledning til at gøre opmærksom på behovet for inklusiv vækst i udviklingslande og vores mulighed for at støtte udviklingen. Resultatoversigt Bagest i magasinet viser vi årets resultat og vores resultater på klimaområdet. Læs mere om Trygs CSR-tilgang og -aktiviteter i Lovpligtig redegørelse for CSR 2010, som kan downloades på tryg.com/dk > Download. Tryg A/S Stakeholder magasin

4 Klima CSR Klima Som led i vores indsats for at beskytte miljøet og forebygge klimaforandringer tilbyder vi bæredygtige løsninger til vores kunder og fremmer bæredygtig adfærd hos vores interessenter: kunder og leverandører, medarbejdere, investorer og samfundet generelt. Vi tilstræber en positiv effekt på deres adfærd, forbrug, valg af produkter, løsninger og investeringer såvel som på den nordiske dagsorden for at hindre klimaforandringer.

5

6 Klima Nyt redskab til screening af klimaskader Med Miljørapporten tilbyder Tryg et nyt redskab til industrikunder, som kan hjælpe med at identificere og håndtere risikoen for klimarelaterede skader i dagligdagen. 4 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

7 Læs mere om Trygs klimarelaterede CSR-tiltag på tryg.com/dk > CSR > Temaområder. Forsikring er baseret på evnen til at identificere og klassificere det risikopotentiale, der er relevant for vores privatkunder såvel som industri- og erhvervskunder. For at sikre tilstrækkeligt fokus på nye klimarelaterede risici lancerede Tryg i 2010 et redskab til screening af risiko hos vores industrikunder. Vi har med Miljørapporten introduceret et nyt koncept i vores risikovurderinger, der muliggør screening af risici, der opstår som følge af nye typer risici, fortæller koncerndirektør for Industri, Truls Holm Olsen. - Klimaforandringerne betyder, at vi som forsikringsselskab skal være parate til at håndtere nye typer af risici på en måde, der sikrer vores industrikunder tryghed i det daglige. og undersøge risikohåndteringssystemerne på stedet er vi i stand til at bistå ved en screeningsproces, der afprøver de etablerede systemer eller foreslår forandringer af disse for at nedbringe en bestemt risiko. På den måde arbejder vores medarbejdere sammen med kunden for at udvikle opmærksomhed på klimarelaterede risici og etablere effektive systemer til at forebygge dem. Identifikationen og klassifikationen af risiko bliver på den måde både et redskab til at identificere en konkret risiko i kundens virksomhed og til at udvikle interne rutiner til forebyggelse, påpeger Trond Thorsen. Hovedformålet er at påvirke til en proaktiv risikohåndtering hos kunderne, så de selv kan være på forkant med at reducere deres sårbarhed. Ved at gøre det sikrer vi kunden tryghed og reducerer samtidig vores egen risiko. Trygs nyudviklede redskab sætter fokus på kundens eget system til at identificere risici og på, hvor godt det fungerer med kundens daglige processer. Miljørapporten indeholder også en detaljeret guide til håndtering af kundens risici og sårbarhed ved henholdsvis oversvømmelse, lynnedslag, storm og voldsom blæst, jordskred og ekstreme temperaturer. Trygs Miljørapport Målet for Miljørapporten var i 2010 at introducere Miljørapporten for 40 industrikunder. 17 industrivirksomheder i Norge og 23 i Danmark valgte Miljørapporten som deres nye redskab til at identificere og håndtere risikoen for klimarelaterede skader. Ved at skabe bredde i vores kunders opfattelse af risiko så den også omfatter klima- og miljørelaterede risici, sætter vi dem i stand til at inkludere disse nye risikotyper i virksomhedernes strategiske dispositioner og langsigtede planlægning, uddyber underwritingdirektør Trond Thorsen i forhold til behovet for udviklingen af Miljørapporten. Miljørapporterne udarbejdes af Trygs ingeniører og under- writere i tæt samarbejde med kunderne. Ved at identificere Tryg A/S Stakeholder magasin

8 Videndeling med lokale myndigheder Vores samfund bliver mere udsat for skader i takt med klimaforandringerne. Ved at kombinere vores skadedata og viden om forbyggelse med kommunale initiativer kan vi øge trygheden i hverdagen. Kolde vintre og skybrud gør os ekstra udsatte for skader 2010 blev året, hvor vi fik større indsigt i den stigende risiko for skader som følge af klimaændringerne. De usædvanlige kolde vintre i både Danmark og Norge resulterede sammen med de voldsomme skybrud i Danmark i en dramatisk stigning i skadekrav. Eftersom disse begivenheder var vejrrelaterede, demonstrerede de nogle af de tiltagende risici i forbindelse med pludselige omskift i vejret og unormale mængder nedbør. Men de tydeliggjorde også den øgede sårbarhed, som vores samfund er udsat for, og som især ses i infrastrukturen for vandtilførsel og -afledning. Ny indsigt via skadedata og vand- og kloaksystemer Som ejere af infrastrukturen for vandledning, herunder kloakker, vandrør og drænsystemer, er de lokale myndigheder ansvarlige for driften og vedligeholdelsen af disse systemer. Da vi som forsikringsselskab ligger inde med solide data om antallet af vejrskader i forskellige geografiske områder, er et samarbejde mellem myndighederne og forsikringsbranchen helt afgørende for, at vi kan sikre en effektiv infrastruktur, der er tilpasset de udfordringer, som et ændret klima medfører. Klimarisiko i den kommunale planlægning For at finde nye måder at fremme fokus på klimarelaterede risici og sårbarhed på i kommunerne har Tryg etableret et samarbejde med det norske direktorat for civil beskyttelse og beredskabsplanlægning (DSB). Herigennem får vi mulighed for at dele viden på tværs af sektorerne til gavn for begge parter. Samarbejdet med DSB førte i 2010 til en række initiativer i regionen omkring Kristiansand, blandt andet gennem en række seminarer og workshops, hvor vi kunne diskutere risikoafdækning og behovet for øget bevidsthed og viden om redskaber og systemer til forebyggelse af oversvømmelse. Regionen udgøres i vid udstrækning af kystområder og er derfor udsat i forhold til forandringer i havoverfladens niveau og til de ødelæggelser, de fører med sig på kysterne. Formålet med aktiviteterne var dels at sikre tilstrækkeligt fokus på klimarelaterede risici og få dem integreret i planlægningsprocesserne i området og dels at styrke samarbejdet og videndelingen mellem kommunerne i regionen. Videndeling og fremtidssikring af tryghedsleverancen Samarbejdet med DSB og kommunerne omkring Kristiansand giver Tryg mulighed for at stille vores kompetence inden for identifikation og klassificering af risici til rådighed og til at rådgive om, hvordan man bedst reducerer eller helt undgår, at riskoen fører til skader. Partnerskabet med DSB og samarbejdet med en række kommuner er afgørende for den fortsatte udvikling af vores evne og kompetencer til at sikre, at vores kunder oplever, at deres forsikring giver dem tryghed i hverdagen. En fælles klimaindsats Tryg søger at etablere samarbejde med lokale myndigheder for at forebygge klimarelaterede skader og for at bidrage til sikring af systemer, der er tilpasset klimaforandringerne. Vi samarbejder med Bergen Kommune om de regionale udfordringer, der følger i kølvandet af et ændret klima, og deltager på workshops og seminarer for at dele viden og bidrage til identificering af best in class tiltag for at fremme klimatilpasning. Som samarbejdspartner med Bergen by deltager Tryg i det EU baserede MARE-projekt, et projekt, der sætter fokus på udvikling af håndteringsstrategier til at imødekomme tiltagende oversvømmelsesudfordringer både på lokalt, regionalt og nationalt niveau i Europa. 6 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

9 Miljøforsikring Transportvirksomheder har i stigende grad behov for en effektiv miljøforsikring. Transport af gods, forurening af jord, vand og nærområder er risici, som nu kan forsikringsdækkes. heder tidligere kun blev mødt med krav om oprensning, hvis de for eksempel forurenede et vandløb, vil de nu også blive mødt med krav om genopretning, således at planters og dyrs livsbetingelser bringes tilbage til tilstanden, før skaden indtraf. Konsekvenserne af lovændringerne er endnu ukendte, men en større miljøskade kan i værste fald lukke en vognmandsforretning. Hvor går det typisk galt? Transport af gods, hvor køretøjet ved et kørselsuheld eksempelvis forurener en offentlig mark, et vandløb eller en sø, og hvor vognmanden modtager et påbud fra myndighederne Gradvis eller pludselig forurening på egen og/eller tredjemands grund fra over og/eller underjordiske tanke Spild fra eget standeranlæg på egen grund Tryg tilbyder en bred dækning og overtager sagsbehandlingen Transportvirksomheder har brug for en bedre miljøforsikring Tryg har udviklet en miljøforsikring, der sikrer professionel hjælp Med EUs miljøansvarsdirektiv udgør miljøansvar en stadig forureningsbegivenhed. Forsikringen dækker 10 mio. DKK stigende og omkostningstung risiko for transporterhvervet. pr. skade maksimalt pr. år og dækker i hele EU. og rådgivning, hvis en vognmandsvirksomhed involveres i en Implementeringen i national lovgivning har skærpet myndighedernes opmærksomhed på at håndhæve de nye regler Fremtidens miljøskader vil kræve store økonomiske ressourcer, for ansvar for miljøskader. særlige kompetencer samt dyb involvering. Trygs nye miljøforsikring tager højde for disse skærpede krav og fjerner utrygheden ved, om Den nye miljøskadelov bygger på et ubetinget ansvar. Virksom- vognmænd er forsvarligt dækket. Vi overtager sagsbehandlingen heder bærer således ansvaret for et forureningsudslip fra vogne, og dialogen med de implicerede parter, så kunden fuldt og helt tanke eller eventuelle standere uanset om de bærer skylden kan koncentrere sig om sine daglige opgaver. eller ej. Desuden kan virksomheder gøres ansvarlig for forurening af jord, vand, ødelæggelse af naturtyper samt udryddelse af dyrearter. Trygs miljøforsikring Miljøskadeloven er kompleks, men konsekvensen af lovgivningen er helt enkel: Vi vil i fremtiden se nye, større og langt dyrere Trygs miljøforsikring er relevant for alle typer af industri- og skadeforløb end tidligere. landbrugsvirksomheder af disse virksomheder valgte i 2010 at reducere deres risiko for miljøskader gennem den En miljøskade kan true vognmandens økonomiske eksistens rådgivning og dækning, der er indholdt i Trygs miljøforsik- Alle vognmandsvirksomheder bærer en risiko for, at deres for benzinhandlere. ring. Miljøforsikringen indgår desuden i en kollektiv ordning aktiviteter kan resultere i en forureningsskade. Hvor virksom- Tryg A/S Stakeholder magasin

10 Forebyggelse CSR Forebyggelse Som tryghedsleverandør bidrager vi til sikkerhed og skadeforebyggelse inden for vores påvirkningssfære. Den omfatter vores kunder og leverandører, vores medarbejdere og de samfund, vi er en del af. Vi engagerer os aktivt i at skabe sikkerhed og tryghed i lokalområder og byrum og yder rådgivning om tryghedsskabende løsninger.

11

12 Forebyggelse Risikorådgivning forebygger brandskader i erhvervslivet Hos Tryg Industri er forsikring et samarbejde med kunden, hvor målet er færre skader. På Trygs brand-event får forsikringstagerne risikoforståelse, så de ser branden, før den opstår. På Trygs brand-event for industrikunder får deltagerne både mulighed for at slukke mindre brande under kontrollerede forhold og prøve kræfter med brandvæsnets slukningsudstyr. 10 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

13 Få gode råd om skadeforebyggelse i hverdagen på tryg.dk > Privat > Forebyg skader. Det har gjort stort indtryk på mig, hvor lidt der skal til, før en lille brand udvikler sig katastrofalt. Det ved mine tekniske medarbejdere selvfølgelig alt om, men i sidste ende ligger ansvaret hos direktionen, og derfor skal vi forstå værdien af skadeforebyggende investeringer ikke mindst i et 110 år gammelt fredet hus som vores, siger direktør for Aarhus Teater, Henning Kærsgaard. Han er en af de virksomhedsledere, der i 2010 har fået et nyt syn på brandforebyggelse efter Trygs brand-event. En god forretning Brand-eventet er arrangeret i samarbejde med Københavns Brandvæsen og Tivoli og er en del af Tryg Industris kunderådgivning. Siden 2006 har industriafdelingen suppleret forsikringsleverancen med markedsledende risikorådgivning, og det er med til at adskille Tryg fra konkurrenterne, vurderer Martin Hay Schmidt, direktør i Industri: Alle kan sælge en forsikring til erhvervslivet, hvis den er billig nok, men det er evnen til at vurdere risiko og rådgive om forebyggelse og beredskab, der giver kunden størst værdi i det lange løb. Samtidig betyder en grundig risikovurdering, at vi kan stille de nødvendige krav til kunderne, hvis de ikke lever op til et acceptabelt sikkerhedsniveau, siger han. En brand kan betyde både driftstab og store materielle tab, men også ofte afledte tab, der ikke er dækket af forsikringen. Det kan for eksempel være mistede markedsandele eller gode medarbejdere, der skifter til en anden virksomhed. Derfor er det naturligvis en god forretning for en virksomhed at undgå brand og andre skader. Men Trygs investering i forebyggelse betaler sig også, når kunderne anmelder færre og mindre skader. Derfor vurderer Industri alle nye store kunders risiko på baggrund af individuelle risikokortlægninger og hjælper også med udarbejdelse af forsikringspolitikker og beredskabsplaner. Industri afholder også kurser for kunderne, for eksempel om brand og forebyggelse. Københanvs Brandvæsen og Tivoli giver sammen med Tryg deltagerne indsigt i både slukning og forebyggelse af brand. Vores brand-events primære formål er at hjælpe en holdningsændring på vej i virksomhederne, så ikke bare den tekniske chef, men også økonomidirektøren og fabrikslederen kan se potentialet i at arbejde dedikeret med forebyggelse af brand, forklarer chefingeniør i Tryg, Erik Isbrand Møller og fortsætter: Og så gør vi deltagerne bevidste om risici og mulighederne for at begrænse skader ved brand. Det handler for eksempel om brug af branddøre, evakueringsplaner og god gammeldags disciplin, så flugtveje er farbare og brandslukningsudstyr tilgængeligt. Vi prøver simpelthen at videregive vores egen risikoerfaring, så vores kunder opdager ulykkerne, før de sker, siger Erik Isbrand Møller. Efter teaterdirektør Henning Kærsgaards deltagelse i brand-eventet har Aarhus Teater sat flere tiltag i gang. En ny risikoanalyse er mundet ud i nogle anbefalinger, som teatret allerede er ved at føre ud i livet. Og det kommer både Aarhus Teater og Tryg til gode. Global risikovurdering Industris ingeniørkorps udarbejder de individuelle risikorapporter, der ligger til grund for risikovurderingen af hver enkelt virksomhed. Og det gør de i hele verden: Holdningsændring er det vigtigste Brand-eventet rummer både praktiske øvelser og teoretiske oplæg både hos Københavns Brandvæsen og hos Tivoli, der har et af Danmarks største beredskaber i forhold til brand og håndtering af store menneskemængder på begrænset plads. Eventet har to overordnede mål: I et globalt marked er det vigtigt at vide, at fabrikken i Østen lever op til de sikkerhedsmæssige krav, vi har i Danmark både af hensyn til medarbejderne og virksomhedens økonomiske situation. Vi foretager cirka 40 risikovurderinger om året i udlandet, så det er en naturlig del af vores tryghedsleverance til industrikunderne, siger Erik Isbrand Møller. Tryg A/S Stakeholder magasin

14 Tryghed gennem forebyggelse Forebyggelse af skader skaber tryghed hos kunderne og god lønsomhed hos Tryg. Det er til gavn for alle. Skadeforebyggelse er derfor centralt både for den løbende forbedring af tryghedsleverancen og for vores samfundsansvar. Brand, vand, indbrud, rejser og trafik Mange skader opstår på grund af brand og vand. De fleste vandskader sker i forbindelse med pludseligt nedbør som skybrud og tøbrud og er ofte forbundet med dårlige kloakforhold eller mangelfulde rørsystemer i bebyggelser. De store snemængder, vi har set i år, har derudover givet anledning til mange snetrykskader på bygninger. En anden type skader knytter sig til tyveri fra boligen i forbindelse med indbrud. Mange oplever også tab eller skader i forbindelse med rejser. Det kan være bagagen, der bliver væk, forsinkelse på fly, skader på bilen eller sygdom, der kræver behandling eller hjemtransport. Også i trafikken oplever vi skader både alvorlige personskader og skader på biler og gods. Mange af disse kan undgås ved god planlægning af ture og rejser eller gennemførelse af professionelle transporter. Tryghedsrådgiveren Mange uheld og bekymringer i hverdagen kan undgås. Man skal bare vide hvordan. På tryghedsraadgiveren.dk eller på trygghetsraadgiveren.no har vi samlet vores viden om tryghed i hverdagen. Som privatkunde kan du her finde konkrete råd og tjeklister, så du kan forebygge skader, der knytter sig til brand, vand og indbrud eller opstår under en rejse. Også for børn Børn mellem 6 og 12 år kan lege brandinspektør og lære de vigtigste ting om brand: Hvordan kan man undgå brand? Og hvad skal man gøre, hvis det alligevel sker? Vi hjælper vores kunder med at forebygge skader Vi hjælper med at forebygge skader gennem rådgivning til vores kunder, blandt andet ved at vise, hvordan man konkret kan forebygge brand og undgå vandskader og indbrud. Det sker i form af personlig rådgivning til både privatkunder og erhvervs- og industrikunder. Den personlige rådgivning står vores taksatorer og assurandører for, når de er ude hos kunderne samt over telefonen i forbindelse med salg og skadebehandling. Derudover opfordrer vi gennem kampagner til øget omtanke og giver gode råd. I 2010 gennemførte vi for eksempel en kampagne om røgalarmer i Norge i forbindelse med påsken, hvor mange traditionelt holder ferie i deres hytter på fjeldet. trygtransport.dk Få gode råd om skadeforebyggelse i hverdagen på: tryg.dk/privat tryg.no/privat Find os også på facebook: facebook.com/trygdanmark facebook.com/trygnorge Trygtransport.dk understøtter transportvirksomhedens arbejde med trafiksikkerhed og indeholder informationer og tips til at forbedre sikkerheden og trygheden på vejene. Trygtransport.dk er udviklet som et led i International Transport Danmark (ITD)s og Trygs samlede tiltag for at fremme trafiksikkerheden i transportvirksomhederne og på vejene. 12 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

15 Tryg-bøjen et traditionsrigt landemærke Idéen til Tryg-bøjerne blev skabt i Norge i begyndelsen af 1950 erne. Markedsdirektør Bård Isdahl fra det daværende selskab Vesta fik på kajen i Bergen øje på et flot livbøjemærke med Salhus Husmorlag. Isdahl var stærkt engageret i forebyggende tiltag mod drukning og koblede umiddelbart livbøjen med forsikring. Han tog idéen med tilbage på kontoret, og i 1952 blev de første Vesta-bøjer placeret i Bergen-området. Isdahl modtog senere H.M. Kongens Fortjenestemedalje for sit omfattende sociale engagement. Igennem årene har den røde og hvide livbøje været et trygt og pålideligt landemærke langs de norske kyster, floder, badesteder, svømmebassiner og lignende. Bøjen har vist sig at være en effektiv livredder og har siden 1952 bidraget til at bjærge mere end mennesker fra druknedøden. Det offentlige rum De fleste livbøjer er placeret i det offentlige rum og har på den måde mulighed for være redningsmiddel for alle. Det er unikt, at samtlige 430 norske kommuner, både ved kysten, i indlandet og de fleste havnemyndigheder i Norge, bruger Tryg-livbøjen til at bidrage til tryghed i lokalsamfundene. Beboerforeninger, marinaer og lignende er også betydelige faddere for livbøjer i deres alment tilgængelige nærområder. Tryg-bøjen findes også ved bilfærgekajer, anløbshavn og badesteder. Livbøjens tilgængelighed er vigtig, hvis der skulle ske en ulykke. Men den vigtige daglige funktion for livbøjen er, at den også fungerer som en påmindelse og et vartegn om, at man færdes i et område, hvor man skal passe på, at en ulykke ikke sker. Livbøjefaddere er nøglen til succes I dag hænger flere end Tryg-livbøjer langs de norske kyster og i samtlige kommuner i Norge. Hver livbøje har en fadder, som passer på redningsudstyret. Kriterierne for at kunne få tildelt en Tryg-livbøje er, at livbøjen skal være almen tilgængelig, hænges op på et egnet sted nær vand (ikke om bord på både), grundejers tilladelse til ophængning og synlighed. Fadderen skal også sørge for, at redningsudstyret er rengjort og i orden. Mangler der udstyr, eller er det blevet ødelagt, er den vigtigste forpligtelse for fadderen at varsle Tryg herom, så vi kan erstatte udstyret. Livbøjen består af selve den røde og hvide livbøjering med gribetag og reflekser. I midten er der placeret en linebeholder af plast, som indeholder cirka 25 meter line. Derudover følger der et ophængsbeslag med til livbøjen. Idéen til Tryg-bøjerne blev skabt i Norge i begyndelsen af 1950 erne. Siden dengang har livbøjerne bidraget til at bjærge mere end mennesker fra at drukne. Tryg A/S Stakeholder magasin

16 Handlekraftig skadeforebyggelse i vintervejret Flere snetrykskader skal forebygges med en ny samarbejdsaftale, hvor vores kunder kan få ryddet taget for store snemængder. Tiltaget er det seneste i rækken af skadeforebyggende initiativer, som Tryg har lanceret siden foråret Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

17 Af skade bliver man klog Skulle vinteren i år blive lige så hård som den forgangne hvilket den tidlige start på vinteren kunne tyde på, kan Tryg nu henvise koncernens danske kunder til selskabet Sydslam A/S, som vi netop har indgået en samarbejdsaftale med: Vi har forhandlet en aftale hjem, som betyder, at vi kan henvise vores kunder til Sydslam A/S, som inden for 2-3 timer kan rykke ud i hele Danmark for at rydde et tag for sne. Kunder, som henvises via Tryg, får en særlig pris, som ligger under det normale, fortæller Frank Cronfalk, nordisk indkøbschef for Bygning/ Ejendele. Håbet er naturligvis, at samarbejdsaftalen kan medvirke til at forebygge snetrykskaderne, som sidste år løb op i en samlet erstatningssum på næsten 160 mio. DKK i Danmark alene. Et initiativ blandt mange Den nye samarbejdsaftale sker som led i en øget indsats i Tryg for at sætte ekstra fokus på skadeforebyggelse både internt blandt kolleger og eksternt blandt kunder og samarbejdspartnere både i Norge og Danmark. Indsatsen er særligt møntet på de områder, hvor vi har oplevet store stigninger i skadeudbetalingerne nemlig inden for villa- og indboforsikringer, hvor i særdeleshed vand- og indbrudsskader fylder meget i Danmark. Siden vi startede op i foråret, har vi indledningsvist gjort meget for at få identificeret og mobiliseret interne interessenter på norsk og dansk bane, som kan spille en rolle i udbredelsen af skadeforebyggende råd og tiltag. Målet er, at skadeforebyggelse i langt højere grad bliver en naturlig del i hele organisationen, fortæller Per Olav Digerud, der er sektionsleder i Skade. Skadeforebyggende råd I forbindelse med den tidlige start på vinteren i Danmark blev det således også tydeligt, at alt benarbejdet med at få sat skadeforebyggelse højt på dagsordenen i Tryg begynder at bære frugt. I vores daglige dialog med kunderne er alle lige fra taksatorer til skadebehandlere og kommunikationsfolk opmærksomme på at give såvel kunder som omverdenen i det hele taget et eller flere gode råd med på vejen for at undgå eller forebygge skader. For eksempel er medarbejderne i Bilskade opmærksomme på, at de i deres dialog med kunderne kan opfordre til, at de husker at skifte til vinterdæk, og at indkøbte julegaver skal opbevares i bagagerummet for at undgå indbrud i bilen, fortæller Per Olav Digerud. Af andre eksempler nævner Per, at på Trygs Facebook-side og hjemmesider indtager skadeforebyggende råd en central rolle, mens vi også med jævne mellemrum udsender pressemeddelelser om forebyggelse. Og for nyligt lancerede vi i Danmark en annonce med fem skadeforebyggende råd til at forebygge vinterskader. Vi er kun lige begyndt Selvom mange initiativer og samarbejdsaftaler internt og eksternt allerede så småt er skudt i gang, forventer Skade, at arbejdet med at opbygge, bevare og konkretisere de skadeforebyggende tiltag er en opgave, som også vil fylde meget fremover: Der er allerede sat mange ting i gang, men vi skal have dem fulgt til dørs og sørge for, at der kommer endnu mere handling bag ordene. Derfor er det også glædeligt, at vi har fået aftalen med Sydslam i hus, sådan at vi og vores kunder forhåbentlig kan få glæde af den allerede denne vinter. Det er et konkret eksempel på handling, slutter Per Olav Digerud. Snetrykskader Sidste års hårde vinter resulterede i næsten snetrykskader i Danmark fordelt med hos privatkunder, 360 hos erhvervskunder og 435 i landbruget. Sammenlignet med forrige år, hvor der kun blev registreret i alt 11 skader, var der således tale om mere end 200 gange flere snetrykskader. Tryg A/S Stakeholder magasin

18 Forebyggelse I midten ses Bjørn Nordstrand, leder af Natteravns Rådet, deltager som frivillig Natteravn i byen Tønsberg. Tryghed i nattelivet Risikoen for tilfældige skader på personer og ting er stor, når børn og unge færdes alene om aftenen og i nattelivet. Natteravnene sørger for at være tilgængelige dér, hvor de unge opholder sig og bidrager dermed til både tryghed og skadeforebyggelse. 16 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

19 Læs mere om Natteravnene på natteravn.no. Natteravnene i Norge er en frivillig bevægelse, hvor voksne, især forældre og bedsteforældre, er involveret i tryghedsskabende aktiviteter i deres lokalområde. Hovedformålet er at være tilstede dér, hvor børn og unge mødes om aftenen og i nattelivet, og hvor risikoen for druk, mobning og tilfældig vold erfaringsmæssigt er stor. Ved at være tilstede og synlige i de områder, hvor de unge opholder sig, er Natteravnene med til at fremme den offentlige tryghed og sikkerhed i samfundet. Det er et fantastisk potentiale for at sprede vores aktiviteter endnu mere og også til at fastholde rekrutteringen i lokalområderne, udtaler Bjørn Nordstrand, leder af det nationale Natteravns Råd. Rekruttering er ikke altid let, blandt andet fordi vi konkurrerer med andre frivillige aktiviteter om at tiltrække de samme mennesker. Men det, der gør Natteravnene specielle, er, at vi er tilstede på områder, hvor der traditionelt ikke er tilsyn med børn. Jeg tror, at dét, at vi er tilgængelige for de unge om aftenen, er værdifuldt, uanset om de kontakter os eller ej. Det, at de ved, at voksne er på gaden for at drage omsorg for dem og er tilgængelige, når de har brug for dem, er vigtigt i sig selv, siger Tove Røsten, en erfaren Natteravn i Oslo. Hendes gruppe omfatter cirka 120 voksne, der på skift i weekenderne går gennem Oslos gader. Behovet for seriøse voksne, der er synlige og tilgængelige om aftenen og om natten, er temmelig åbenbar i en storby som Oslo. Når forretningerne lukker om aftenen, er det folk, der skal på bar og restaurant, der fylder gaderne, påpeger Tove Røsten. Natteravns Rådet har som formål at fremme aktiviteterne både på nationalt og lokalt plan. Rådet fokuserer i 2011 på distrikter og områder med lav eller ingen aktivitet og hjælper dér med at opbygge lokale grupper og oplyse om vigtigheden af det frivillige arbejde. Trygs mål er, at deltagelse i Natteravnene ikke skal påføre de frivillige nogen udgifter, og vi finansierer derfor nødvendig beklædning, førstehjælpspakker og informationsmateriale. Grupperne har også mulighed for at opnå støtte til sociale aktiviteter som for eksempel temaaftener og førstehjælpskurser. Alle Natteravne er forsikret i Tryg. Overraskende mange mindreårige børn er ude i byen sent om aftenen, og vi møder ofte meget unge teenagere, der er ude midt om natten. Et aktivt partnerskab Sammen med Natteravnene har Tryg etableret et aktivt partnerskab, og vores samarbejde omfatter i dag mere end 370 grupper i hele Norge. Siden samarbejdets start i 1995 er Natteravnene steget markant i antal: Fra omkring 15 grupper i de store byer til en bevægelse, der nu dækker hele landet. Tryg gennemførte i maj 2010 en undersøgelse, der viste, at 99 % af den norske befolkning kender Natteravnene som en frivillig indsats. Undersøgelsen indikerede derudover, at cirka personer over 18 år har deltaget i Natteravnene mere end én gang, og at 1,2 millioner voksne er interesserede i at deltage i bevægelsen. Tove Røsten (yderst til højre) og frivillige Natteravne ved et informationstelt i Oslo, august Tryg A/S Stakeholder magasin

20 Inklusion CSR Inklusion Vi bidrager til inkluderende samfund og skaber plads til forskellighed i de nordiske lande og i Tryg som arbejdsplads. Vi sikrer repræsentation af mangfoldigheden i Tryg og viser, hvordan mangfoldigheden kan bruges til at skabe innovation og udvikling af produkter og løsninger, som er attraktive for vores kunder uanset deres baggrund.

21

22 Inklusion Når forskellighed gavner forretningen Trygs indsats på inklusionsområdet har en positiv effekt for forretningen. En del kunder med anden etnisk baggrund sætter nemlig stor pris på muligheden for at kunne kommunikere på eget sprog, når de er i dialog med Tryg. Aynur Yildiz og Yasemin Ünsal ser begge fordelene og mulighederne ved at have noget andet at tilbyde i form af sprogkundskaber og en anden kulturel baggrund. 20 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

23 Sprogbarrieren kostede næsten en kunde 46-årige Yusuf Kavur, der er dansk-tyrker og indehaver af et kødgrossistfirma i Københavnsområdet, ringede egentlig til Tryg for at opsige alle sine privatforsikringer. Heldigvis var det privatkunderådgiver Aynur Yildiz, der besvarede opkaldet og det viste sig at være en fordel for Tryg. Forud for dette opkald til Tryg havde Yusuf Kavur i flere omgange været i dialog med en anden medarbejder fra Tryg, fordi han i forbindelse med købet af en ny og dyrere bil ønskede at få forklaret, hvorfor forsikringen af den nye bil var betydeligt dyrere end på den gamle bil, og hvorfor den skulle udstyres med en GPS: Jeg kunne ikke få forklaret på en forståelig måde, hvorfor jeg pludselig skulle betale så meget mere for en bilforsikring, og hvorfor det var nødvendigt med en GPS. Vi forstod simpelthen ikke hinanden. Derfor besluttede jeg mig for at skifte til et andet forsikringsselskab, fortæller Yusuf Kavur. Det tyrkiske sprog gjorde forskellen Det var derfor også en noget frustreret kunde, der kom igennem til Aynur Yildiz: Jeg kunne ud fra navnet og accenten høre, at det var en kunde med tyrkisk baggrund, og han lod mig hurtigt forstå, at han ikke længere ønskede at være kunde hos os, fordi han ikke kunne forstå, hvorfor hans bilforsikring var steget så meget. Derfor tilbød jeg ham, at vi kunne fortsætte dialogen på tyrkisk, fortæller Aynur Yildiz. På tyrkisk forklarede Aynur derefter sammenhængen mellem det at have en dyr bil og forsikringens pris, hvor hun blandt andet fortalte Yusuf Kavur om de elementer, der ligger til grund for prissætningen. Det var helt afgørende, at jeg fik fat i Yildiz. Min intention var jo at opsige alle mine forsikringer, da jeg ringede. Men efter samtalen med Yildiz forstod jeg, hvordan tingene hang sammen, og derfor var det helt afgørende, at jeg kunne tale med én på mit eget modersmål, siger Yusuf Kavur, der efterfølgende besluttede sig for at forblive kunde i Tryg. Anbefaler Tryg i omgangskredsen I dag har Yusuf alle sine privatforsikringer i Tryg. Det vil sige bil-, indbo-, ulykkes- og årsrejseforsikringen. Og når snakken falder på forsikringer i selskab med kolleger, venner eller familie, er Yusuf Kavur heller ikke bleg for at anbefale Tryg til andre blandt andet fordi det er muligt at komme til at tale med tyrkiske medarbejdere hos Tryg. Jeg er stolt over at være ansat i Tryg, og jeg er ikke bleg for at anbefale virksomheden til andre i min omgangskreds, som er på udkig efter et job. Aynur Yildiz, Privatkunderådgiver. Tryg A/S Stakeholder magasin

24 Inklusion To stolte mønstereksempler

25 Aynur Yildiz og Yasemin Ünsal er mønstereksempler på, hvordan anden etnisk baggrund kan tilføre merværdi for virksomhed, kolleger og ikke mindst kunder. Dobbelt-kultur baggrund Der er ingen tvivl om, at Aynur Yildiz og Yasemin Ünsal er to mønstereksempler på inklusion. Men de er mere end det. De ser begge fordelene og mulighederne ved at have noget andet at tilbyde i form af sprogkundskaber og en anden kulturel baggrund. Alt sammen noget, som er til gavn for Tryg, hvor de to kvinder er ansat som henholdsvis privatkunderådgiver og skadebehandler. Tyrkisk middag for kollegerne For Yasemin Ünsal var starten i Danmark turbulent. Hun kom først hertil som 16-årig og måtte således sige farvel vil venner, familie og skole i Tyrkiet for at starte en helt ny tilværelse i et ukendt land med et ukendt sprog. Men møder man hende i dag, er det ikke til at mærke, at starten i Danmark var vanskelig. Jeg befinder mig godt i Danmark, men har selvfølgelig holdt fast i mine rødder og min religion, fortæller Yasemin. sådan, at vi er fælles om at tilberede maden. Det er super hyggeligt, og jeg har fået god respons af mine kolleger på initiativet, fortæller Yasemin. Hjælp til kundehenvendelser Og kollegerne ved også, at de kan tage fat i Yasemin eller Aynur, hvis de for eksempel skal have hjælp til at oversætte en tyrkisk politirapport, eller hvis en kunde med tyrkisk baggrund har brug for at kommunikere med Tryg på eget sprog. Det sker jævnligt, at jeg får henvendelser fra tyrkiske kunder, som er blevet henvist direkte til mig fra en anden kollega eller via en anden tyrkisk kunde. Det kan være med spørgsmål til de breve, vi udsender. De reaktioner, jeg møder fra disse tyrkiske kunder, er, at de føler sig mere trygge, når de kan kommunikere på deres modersmål, fortæller Aynur, der ikke er i tvivl om, at det er til gavn for forretningen, at Tryg arbejder aktivt med at rekruttere medarbejdere med anden etnisk baggrund. Som ansat i Tryg er det meget begrænset, hvad Yasemin har mødt af fordomme. Tværtimod er det hendes oplevelse, at kollegerne synes, det er spændende og godt at have en kollega med anden etnisk baggrund. Én gang årligt holder jeg en tyrkisk middag for mine kolleger. Første gang lavede jeg al maden selv, mens det nu er blevet Stolte af at være i Tryg Begge kvinder er stolte over at være ansat i en virksomhed, der gør noget aktivt for at rumme forskellighed. Jeg er stolt over at være ansat i Tryg, og jeg er ikke bleg for at anbefale virksomheden til andre i min omgangskreds, som er på udkig efter et job, slutter Aynur. Aynur Yildiz Yasemin Ünsal Alder 30 år Ansat i Tryg siden 2005 Stilling Privatkunderådgiver Civilstand Gift og mor til to Bosat i Danmark Siden hun var 3 år Alder 35 år Ansat i Tryg siden 2005 Stilling Skadebehandler Civilstand Gift og mor til to Bosat i Danmark Siden hun var 16 år Tryg A/S Stakeholder magasin

26 Inklusion På vandring mod mangfoldighedsledelse Interkulturel forståelse bliver et krav til mange ledere i fremtiden. I Tryg foregår lederudviklingen på primitive vandreture med unge andengenerationsindvandrere, som selv har store udfordringer Da daværende koncernchef Stine Bosse i efteråret 2008 gennemførte en vandring på pilgrimsruten El Camino de Santiago i Spanien sammen med fire unge indvandrerdrenge, var en af erfaringerne, at denne type udfordring rummede store muligheder for lederudvikling. På baggrund af erfaringerne fra Spanien tilrettelagde Tryg lederudviklingskonceptet Rejsen. I sensommeren 2010 vandrede først en dansk og senere en norsk gruppe i fem dage fra hytte til hytte på det norske højfjeld med indkvartering under primitive forhold og fokus på samarbejde og fordybelse. Koncerndirektør Lars Bonde anførte den danske gruppe, som desuden bestod af fire udvalgte Tryg-ledere og fire unge andengenerationsindvandrere mellem 18 og 20 år. De fire unge med en broget fortid havde alle brug for en ekstra chance og fik med Rejsen mulighed for oplæring og job i Tryg. De fire ledere var udvalgt til at være vejvisere for de unge mænd, som de nu har indgående kendskab til. Vejviserne følger op på deltagerne og er deres mentorer under elevtiden i Tryg. Vejviserne skal desuden støtte de ledere, som i det daglige har ansvaret for de fire elever i skiftende afdelinger. Støtte til mønsterbrydere Erfaringerne fra Rejsen har givet mig et andet perspektiv. Skal man være leder for de fire drenge, er det vigtigt at kende til kompleksiteten i deres baggrund. Personlige erfaringer er bedre end at sidde på skolebænken, og der findes ikke mange kurser i mangfoldighedsledelse. Men det er en kompetence, virksomheder får mere og mere brug for, konstaterer Lars Bonde. De unge andengenerationsindvandrere har behov for støtte for at kunne lykkes som mønsterbrydere i forhold til deres familie og deres lokale miljø. De har alle fire gjort dumme ting. Men det var fantastisk at opleve dem på vandringen som nogle gode fyre søde, åbne og sjove at være sammen med. Jeg så dem ikke som problemunge. Udvikler forretningen Lars Bonde understreger, at aktiviteter som Rejsen også har et klart forretningsmæssigt sigte i Tryg: For et forsikringsselskab har det stor betydning, at vores organisation afspejler samfundet omkring os. Øget mangfoldighed er nødvendig for at sikre innovation og gode løsninger, så vores forsikringsprodukter kan appellere til alle grupper i samfundet. Møde på lige vilkår Rikke Larsen, der er direktør for Rådgivning og Salgsstøtte i Tryg, vurderer, at hun er kommet hjem fra fjeldvandringen som en bedre leder: Kombinationen med fysisk udfoldelse og dybe samtaler var meget effektfuld og udbytterig. Naturen og vandringen åbnede os. Vi ledere var taget ud af de mere stive kontorstrukturer og den kultur, som følger med der. Tilsvarende var drengene væk fra deres hverdag. Vi havde alle det samme udstyr, det samme tøj og skulle igennem de samme opgaver. Dermed mødte vi drengene på lige vilkår, og det gav grobund for en åben og fordomsfri dialog. Alle ledere bliver undervist i situationsbestemt ledelse, hvor de lærer at tage udgangspunkt i medarbejderens faglige ståsted. 24 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

27 Unge andengenerationsindvandrere vandrede sammen med Tryg-ledere i det norske højfjeld. Rejsen gav de unge en ekstra chance og mulighed for job og oplæring i Tryg. For at lede unge andengenerationsindvandrere kræves et ekstra element interkulturel forståelse. Det bliver ekstremt vigtigt i al fremtidig ledelse i takt med, at Danmark får tilgang fra andre nationer. En dygtig leder er nødt til at være nysgerrig på fremmede kulturer. I bussen fra Gardermoen til første stop på fjeldet stillede jeg tre spørgsmål til en af drengene. Så fortalte han om sig selv i to timer. Før turen havde drengene været i kontakt med en af deltagerne i Stine Bosses vandring i Det hjalp tydeligt på tilliden til os. Udfordringer i spændingsfelt Det er tydeligt, at de unge andengenerationsindvandrere har brug for en anden type ledelse, fordi de lever i et spændingsfelt mellem deres families kultur og den danske kultur. Det er jeg nødt til at forstå, hvis jeg som leder skal løfte dem. En af deltagerne var tyrker og har kurdisk kultur med hjemmefra, men han var derudover i sit værdisæt utrolig præget af at være vokset op i et område med mange pakistanske indvandrere og taler pakistansk. Han gennemfører et dobbelt mønsterbrud, og det gav anledning til mange dybe samtaler, fortsætter Rikke Larsen. Hvis man vil arbejde udviklingsorienteret med andengenerationsindvandrere, skal man som leder kende til de udfordringer, som de unge har i dette kulturelle spændingsfelt. Det bliver enklere med tredje og fjerde generation. Drengene var ikke vant til folk med fine titler. Men de følte, at vi viste en oprigtig interesse og ville lytte. Vi kom så tæt ind på hinanden, at en af deltagerne spurgte mig om gode råd til at udfordre sine forældre på nogle af forældrenes værdipositioner, siger Rikke Larsen. Snak med andengenerationsindvandrene Lars Bonde supplerer: Den største overraskelse for mig var, at drengene meget hurtigt viste åbenhed og tillid over for os. Mit råd til ledere i andre virksomheder, som gerne vil styrke deres kompetencer i mangfoldighedsledelse, lyder: hvis I i forvejen har medarbejdere med en anden etnisk baggrund, så snak med dem om, hvordan det er at have en anden tilgang til det at være dansker. Man kan uddanne sig på mange måder: Kurser, vandreture eller ved blot at være nysgerrig og åben i hverdagen, siger Lars Bonde. Vejen til større forståelse Et åbent mindset er nødvendigt, understreger Rikke Larsen. Når nydanske medarbejdere kommer med et andet værdisæt, så skal virksomhederne lade være med at ville assimilere dem og give dem 100 % danske værdier. Det er ikke ægte integration. Vi taber dem, hvis vi ikke giver plads til andet end danske værdier. Det er et krav til ledelse i fremtiden, at man kan acceptere medarbejdere med et helt andet værdisæt. Kan man det, får man ikke bare en god medarbejder. Den enkelte leder får også et personligt udbytte og en større forståelse, mens det ikke mindst også gavner forretningen. Tryg A/S Stakeholder magasin

28 Fakta om Rejsen Rejsen er en proces, der handler om inklusion, CSR og ledelsesudvikling. Tryg ønsker at tage et samfundsansvar, der ligger udover den daglige forretning. Ønsket er at bidrage til et bedre samfund, hvor fordomme, eksklusion og historier om vold tilsidesættes af historier om gensidig respekt, forståelse, inklusion og samhørighed. Drømmen er et tryggere og mere inkluderende samfund for alle. Det ledelsesmæssige udviklingsforløb i Rejsen er rettet mod den personlige dimension i lederskabet for den enkelte leder. Gennem vandring ude i naturen skabes rum for dybe refleksioner. I mødet mellem mennesker med en ukendt og anderledes baggrund opstår spændende samtaler, og lederen når frem til nye erkendelser om sine egne tanker, holdninger og måden at træffe ledelsesmæssige beslutninger på. Det handler blandt andet om at være åben og inkluderende i forhold til det ukendte og om at gå forrest som rollemodel. 1 2 Vandreturen i de norske højfjelde. Klar til afgang fra Københavns Lufthavn. Fra venstre M. Sheraz Naeem, Onur Cakmak, Lars Bonde, Muhammed Mustafa og Shoiab Hassan Hussain. Vådt augustvejr gav deltagerne i Rejsen ekstra udfordringer. Naturen og vandringen på det norske højfjeld åbnede deltagerne og skabte grobund for dybe samtaler Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

29 Mentoring i lederudvikling Ledelse af mangfoldighed I Tryg lægger vi stor vægt på, at vores ledere kan møde medarbejderne med åbenhed, respekt og tillid. Det er især gennem deres ledelse, at vi udvikler os som en arbejdsplads, der er attraktiv for alle uanset alder, køn, etnicitet, handicap, seksuel orientering, tro og religion. De skal derfor kunne håndtere mangfoldighed i dagligdagen og udnytte de mange forskellige erfaringer og kompetencer i udviklingen af vores virksomhed. For at fremme ledernes kendskab til den mangfoldighed vi har i de nordiske lande i dag, indgår Tryg i en række projekter, der giver vores ledere mulighed for at være mentorer for unge mentees med anden etnisk baggrund end nordisk. Projekterne udføres i samarbejde med NGO er. Et nyt lederudviklingskoncept I 2010 gennemførte vi Rejsen i både Danmark og Norge. Rejsen er et lederudviklingskoncept, som bygger videre på El Camino rejsen, som Stine Bosse gennemførte i Det er udviklet med det formål at hjælpe unge kvinder med flygtningebaggrund og udsatte unge mænd med anden etnisk baggrund og en plettet straffeattest ind på arbejdsmarkedet og bidrager samtidig til, at vores ledere får udfordret deres fordomme og åbner for de nye perspektiver for forretningsudvikling, der ligger i mangfoldighed. Læring gennem mentorrollen I projektet Nye Veje til Arbejdsmarkedet, som er igangsat af Foreningen Nydansker, rådgiver tre af vores medarbejdere unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk om, hvordan de bedre kan skaffe sig indsigt og kontakter på det danske arbejdsmarked. Vi har også støttet de dansk-tyrkiske ungdomsorganisationer O.n.e. Århus og O.n.e. København i deres indsats for at hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet. Som led i det har vi afholdt seks workshops, som gav de unge redskaber til at skrive et godt CV og en god ansøgning og til at forberede en jobsamtale. Et tilsvarende samarbejde om etnisk mangfoldighed på arbejdsmarkedet er etableret i Norge sammen med ambisjoner.no. Teenagedrenge med anden etnisk baggrund end dansk, der bor i udsatte områder af Nørrebro i København, er i fokus i projektet Mind your own business. Sammen med Dansk Flygtningehjælp hjælper Trygs medarbejdere drengene med at etablere en lille virksomhed, som kan planlægge og afholde et motionsløb på Nørrebro i foråret Vil du høre mere? Vi deler gerne vores erfaringer med at fremme virksomheders samfundsansvar og deltager derfor i både konferencer, seminarer og workshops om emnet. I 2010 fortalte vi om vores CSR-indsats ved 54 arrangementer og interviews i Danmark og Norge. Tryg A/S Stakeholder magasin

30 Trivsel CSR Trivsel Som virksomhed og i vores rolle som samfundsaktør bidrager vi til velfærd i de nordiske lande gennem øget trivsel. Det sker gennem vores produkter og løsninger, men også gennem de sundhedsfremmende tiltag, vi iværksætter for vores medarbejdere. Hvor det er relevant og muligt, bidrager vi også til at fremme sundhed og trivsel globalt.

31

32 Trivsel Hurtig behandling giver tryghed Siden maj 2010 har det været muligt for privatpersoner over 60 år at købe en sundhedsforsikring hos Tryg. Forsikringen øger trygheden hos den livserfarne kunde. Mød én af dem her. 30 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

33 Vagn Lindhardt, 66 år, havde længe været misundelig på folk på sin egen alder, som via en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring havde adgang til hurtig behandling på privathospitaler. Men da han selv ikke længere var aktiv på arbejdsmarkedet, var det ikke muligt for den pensionerede jyde at blive dækket af en sundhedsforsikring. Derfor var han også blandt de første kunder, som købte en sundhedsforsikring, da Tryg i maj 2010 begyndte at tilbyde sundhedsforsikringer til privatkunder over 60 år. Tid er en vigtig faktor Jeg har oplevet at stå i en situation, hvor min egen læge vurderede, at jeg med stor sandsynlighed havde hudkræft. Imidlertid skulle dette bekræftes af en speciallæge, hvor jeg dog først kunne få en tid halvanden måned senere. For mig var det alt for lang tid at skulle vente, og jeg havde ikke lyst til at gå rundt så længe og være nervøs for, om min egen læges vurdering var korrekt. Derfor valgte jeg i den givne situation på eget initiativ og for egen regning at opsøge et privathospital for at få klar besked af en specialist, fortæller Vagn Lindhardt. Det giver også en ekstra tryghed at de privathospitaler, fysioterapeuter med flere, som Tryg samarbejder med, er kvalitetssikrede af Trygs eksperter på området. Vagn Lindhardt, privatkunde Heldigvis viste undersøgelsen på privathospitalet, at der ikke var tale om hudkræft. For Vagn Lindhardt er muligheden for hurtig diagnosticering og behandling en helt afgørende faktor for, at han i dag har en sundhedsforsikring. Pris og risiko skal følges ad Umiddelbart kan det synes dyrt at skulle købe en sundhedsforsikring, når man som Vagn og hans hustru har rundet de 60. Stor tiltro til de private tilbud Jeg har for egen regning tidligere benyttet et privathospital to gange. Og begge gange har jeg været imponeret over at opleve høj effektivitet og særdeles god service. Jeg har stor tiltro til privathospitalerne. Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville betale for en sundhedsforsikring, da det blev en mulighed for mig, siger Vagn. Vi betaler cirka DKK pr. person pr. år for vores sundhedsforsikring. For mig at se er det klart, at det skal være dyrere for mig på 66, end det skal for en ung 20-årig. Sandsynligheden for at jeg får brug for min forsikring er alt andet lige større, end det er hos en ung. Jeg synes, pengene er godt givet ud, og hvis man tænker over det, så når man jo ikke langt for DKK, hvis man selv skal betale for en behandling, slutter Vagn Lindhardt. Tryg A/S Stakeholder magasin

34 Trivsel Fat om finanserne Unge mennesker har ikke tilstrækkelige kompetencer til at vurdere, om de har den nødvendige forsikring og pension, eller om deres hverdagsøkonomi er sund. På et kursus i Ungdomsbyen vil de unge nu kunne styrke deres finansielle kompetence og lære, hvordan orden i privatøkonomi og forsikring giver dem øget tryghed. I et samarbejde med Ungdomsbyen i Rødovre er Tryg og Nordea i gang med at udvikle et kursus, der skal styrke børns og unges finansielle kompetencer. Under overskriften Fat om finanserne udvikler vi et undervisningsmodul og et spil, der skal lære elever fra folkeskolerne og ungdomsuddannelserne om valg og konsekvenser i forbindelse med privatøkonomi og forsikring. Med Fat om finanserne har vi mulighed for at give eleverne nogle redskaber til at vurdere, hvordan de sikrer sig bedst muligt i hverdagen. Vi ruster dem til at blive kompetente forbrugere og ansvarlige medborgere, der kan tage hånd om deres egen økonomi. Forhåbentlig oplever de også, at der følger både tryghed og trivsel med den nye indsigt, fortæller CSR-chef i Tryg, Birgitte Kofod Olsen. Stor efterspørgsel Kurset er allerede voldsomt efterspurgt. Vi har oprettet en venteliste med 20 klasser, der gerne vil med på kurset, og får fortsat henvendelser fra lærere i matematik og samfundsfag, der synes kurset er ekstra vigtigt netop for deres klasse, oplyser Lone Smidt, der er projektleder i Ungdomsbyen. Med de 45 klasser, der er tilmeldt, vil der være mere end elever, der spiller og regner sig gennem deres livsøkonomi i Vi håber, at eleverne ad den vej får styr på deres eget behov for forsikringer, og så går hjem og tester deres nye viden på deres families forsikringer, tilføjer Birgitte Kofod Olsen. Dialog med eleverne Spillet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Tryg, Nordea, Ungdomsbyen og eleverne. Eleverne inddrages i udviklingsfasen, og får mulighed for at påvirke det endelige resultat, således at spillet bliver så vedkommende og relevant for dem som muligt. I løbet af spillet skal de unge diskutere en række valg og prioriteringer, ligesom de skal forholde sig til, hvordan uforudsete hændelser kan påvirke deres situation. Meningen er, at de efterfølgende skal kunne forholde sig kritisk til deres nuværende og fremtidige økonomi, og at dette skal danne grundlag for efterfølgende dialog om emnet med klassekammerater, lærere og forældre. Når Fat om finanserne efterfølgende skal spilles i Ungdomsbyen, vil det være med deltagelse af en medarbejder fra Tryg. Det giver os mulighed for at fortsætte den tætte dialog med eleverne og forstå deres syn på forsikring. På den måde får vi ny indsigt, som vi kan inddrage i vores produktudvikling, og som hjælper os til at sikre, at vores produkter og serviceydelser er tilpasset de unges behov, slutter Birgitte Kofod Olsen. 32 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

35 Ungdomsbyen Ungdomsbyen er et kursuscenter og et mødested for skolen og det omgivende samfund. Ungdomsbyen tilbyder kurser til elever og lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne om aktuelle samfundstemaer. Udvíklingen af kurserne sker i samarbejde med erhvervsliv, organisationer, ministerier, kommuner og andre partnere.

36 Fokus på kundernes behov Læs mere om Trygs produkter i kapitlet Kunder og produkter i årsrapporten. I Tryg bestræber vi os på at servicere vores kunder bedst muligt. Vi ønsker at målrette vores produkter, ydelser, skadebehandling og salgskampagner, så kunderne oplever, at vi imødekommer deres konkrete behov. Det gør vi ved at stille skarpt på de livsfaser, som kunderne befinder sig i, så vi kan tage højde for både alder, og om kunderne har hjemmeboende børn eller ej. Vi arbejder med fem livsfaser, som er karakteriseret ved forskellighed i aktivitetsniveau, samlivsform, arbejdsliv, økonomi og tryghedsbehov. Der er de unge og dem, der er ved at etablere sig i egen bolig og på arbejdsmarkedet, der er familierne og dem, der har valgt en livsstil som single eller par uden børn og så de livserfarne på over 60 år. Inden for hver gruppe er en så høj grad af ting til fælles, at vi kan tilbyde rådgivning og løsninger, der matcher kundernes konkrete behov. Den målrettede rådgivning og individuelle service giver os endnu mere tilfredse kunder og forbedrer samtidig vores muligheder for salg. De livserfarne kunder De livserfarne kunder omfatter personer på 60 år og derover og udgør cirka 33 % af den voksne befolkning. De livserfarne er i den ene ende den 60-årige direktør, som stadig er erhvervsaktiv, og i den anden ende den 90-årige folkepensionist på 3. sal, der får bragt mad ud. Denne kundegruppe har generelt et stort forsikringsbehov, som knytter sig til deres ejendom, indbo, rejseaktivitet og sundhed. Kundegruppen er voksende, dels fordi der kommer flere og flere i den aldersgruppe i samfundet i dag, dels fordi de er bevidste om deres behov for tryghed gennem forsikring. Sikrer at vi opleves som tryghedsleverandør Vores fokus på livsfaser er et vigtigt skridt på vejen mod Trygs vision om at blive oplevet som Nordens ledende tryghedsleverandør. Vi vil efterhånden få flere og flere tiltag, aktiviteter og ydelser målrettet de forskellige kundegrupper, og her vil livsfaserne fylde mere og mere i værktøjskassen hos de medarbejdere, der er i kontakt med kunderne i det daglige. Indsatsen i forhold til kundernes livsfaser udgør derfor en integreret del af koncernens interne uddannelse til tryghedsleverandør. Størstedelen af alle medarbejdere med kundekontakt i Danmark gennemgik uddannelsen i Fra efteråret 2010 ruller uddannelsen ud til alle medarbejdere i Norden. På uddannelsen lærer salgsmedarbejderne at sætte fokus på behov og rådgivning frem for på produkter. Kunder køber ud fra deres behov, og derfor skal vi i hver kundesamtale sætte os i kundens sted og rådgive ud fra kundens aktuelle behov. YoungLiving YoungLiving er Trygs forsikringspakke til unge mellem 18 og 29 år. Den er tilpasset de behov, man har som ung, så længe man er uden forpligtelser i forhold til familie og fast ejendom. Normalt betaler man forsikring én gang om året. Med YoungLiving kan man fordele betalingen og betale én gang om måneden. 34 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

37 FNs 2015 mål for bekæmpelse af fattigdom I Norden er tryghed og trivsel tæt knyttet til individuel sundhed, velvære og udvikling, men også til vores samfunds evne til at skabe vækst. I andre dele af verden er nøglen til tryghed og trivsel for det enkelte menneske at finde en vej ud af fattigdom. Med FNs generalsekretær, Ban Ki-Moons udpegning af Stine Bosse til medlem af UN Millenium Development Goals Group of Advocates i sommeren 2010, fik Tryg en mulighed for at vise, at nordiske virksomheder kan bidrage til at sætte fokus på fattigdomsbekæmpelse i de fattigste egne af verden. Ved at trække på vores solide viden og mange års erfaringer med både risikovurdering, forretnings- og kompetenceudvikling har vi mulighed for at bidrage til et nyt fundament for vækst i Afrika. Fattigdom er her ofte tæt forbundet med konsekvenserne af klimaforandringer og miljøbelastning, som blandt andet bringer oversvømmelse, tørke og forurening med sig. Bæredygtighed i både produktionsforhold og finanseringsmodeller er derfor afgørende for, at fattigdom kan bekæmpes, og de fattige selv kan tage del i at vende udviklingen til positiv vækst for dem selv og de samfund, de er en del af. Særligt kvinders adgang til at drive egen virksomhed under trygge og sikre forhold ses som en væsentlig løftestang til både vækst, øget sundhed og forbedret uddannelse. Især styrkelsen af kvinders uddannelse og deres mulighed for at starte egen virksomhed kan virkelig gøre en forskel. Danske virksomheder er vigtige i den sammenhæng. Jeg tror, at vi i et aktivt samarbejde med NGO-erne kan søsætte projekter, som kan vende udviklingen i Afrika. Men det kræver nytænkning og handlekraft, og jeg håber derfor, vi vil se mindre snak og mere handling. Stine Bosse, daværende koncernchef Verdens Bedste Nyheder UN MDG verdensbedstenyheder.dk er en informationskampagne om FNs 2015 mål for fattigdomsbekæmpelse. Bag kampagnen står FN, Danida og 60 danske NGOer samt en række virksomheder. Tryg var med på kampagnedagen den 10. september 2010, da danskere delte morgenbrød ud sammen med oplysninger om, hvordan Danmark bidrager til at bekæmpe fattigdom. UN Millenium Development Goals (UN MDG) Group of Advocates er sammensat af en række forretningsfolk og notabiliteter, som favner nobelprismodtagerne Muhammad Yunus fra Bangladesh og Wangari Maathai fra Kenya, HKH Sheikha Mozah Bint Nasser, Qatar, tidligere præsident i Chile Michelle Bachelet samt Bill Gates og Bob Geldof. Foruden Stine Bosse deltager Jan Elliasson som nordisk repræsentant. Gruppen ledes af et formandskab bestående af Spaniens premierminister, José Luis Rodríguez Zapatero og præsident i Rwanda, Paul Kagame. Tryg A/S Stakeholder magasin

38 Resultater Resultater Tryg offentliggør finansielle rapporter hvert kvartal på både dansk og engelsk. Inden for CSR-rådet offentliggør vi årligt rapporter med vores CSR-resultater. Alle koncernens rapporter er tilgængelige på vores hjemmeside for at sikre transparens og fremme videndeling.

39

40 Årets resultat og forventninger Læs mere om koncernens resultat og forventninger i årsrapporten. I 2010 udgjorde Trygs bruttopræmieindtægter 19,5 mia. DKK og væksten 4,5 % (9,0 % i DKK), hvilket var som forventet, men betydelig højere end markedsvæksten var udfordrende på mange områder. Der var færre værdier at forsikre og tiltagende konkurrence specielt blandt større industrikunder. Prisdannelsen var til tider ulønsom, og Tryg valgte i flere tilfælde ikke at deltage i udbudsrunder for ikke at gå på kompromis med lønsomheden. Sverige og Finland leverede igen en stærk vækst i bruttopræmierne på omkring 20 %. Væksten i de nye markeder fastholdt således det positive momentum i Det forsikringstekniske resultat faldt til 375 mio. DKK fra mio. DKK i Resultatet var særlig påvirket af enkeltstående begivenheder, hvor den første ramte forretningen i starten af 2010 i form af den hårdeste vinter i mange år. Dette blev afløst af det værste skybrud i mange år, der ramte Danmark i august, og endelig gav en principiel højesteretsdom i Danmark inden for arbejdsskade mulighed for genåbning af og yderligere udbetaling på tidligere anmeldte skader. Sammen med flere storskader beløb disse ekstraordinære begivenheder sig til godt 1,4 mia. DKK, hvilket er omtrent 1 mia. DKK mere end i et normalt år. Ejerskifteforsikringer var også et område, der gav problemer i Produktet er ulønsomt, og tiltag er iværksat for at dæmme op for den utilfredsstillende udvikling. De senere års udvikling i erstatningsudgifterne specielt i Danmark har medført øget behov for præmieforhøjelser og alene i 2010 påvirkede de gennemførte præmieforhøjelser med 0,9 mia. DKK. Sammen med øvrige lønsomhedsaktiviteter ventes lønsomheden at blive forbedret i 2011 og I 2010 ekspanderede Tryg fortsat i Sverige og Finland, hvortil kom øgede omkostninger til brandingaktiviteter som følge af nyt nordisk navn og logo samt omkostninger forbundet med et flerårigt proces- og it-projekt under navnet Tryg Transition. På trods af øgede omkostninger til branding lykkedes det at reducere omkostningsprocenten fra 17,2 til 17,0, hvilket var bedre end ventet. Det samlede investeringsresultat (fri og matchportefølje) i 2010 udgjorde 570 mio. DKK mod mio. DKK i Bruttoinvesteringafkastet (før overførsel af forsikringsteknisk rente og før andre finansielle udgifter) var på mio. DKK i 2010 mod mio. DKK i Resultatet før skat udgjorde 941 mio. DKK i 2010 mod mio. DKK i I foråret 2010 solgte Tryg fornyelsesretten til sin marineportefølje. Porteføljen udgjorde på salgstidspunktet godt 400 mio. DKK og havde gennem en længere periode givet et utilfredsstillende resultat. Resultatet af afviklingsporteføljen indgår under ophørte aktiviteter i regnskabet. Ved årsskiftet var under 10 % af porteføljen tilbage, som forventes afviklet inden sommeren 2011, mens afviklingen af skadereserverne forventes at stå på i en årrække. Det samlede resultat af ophørte aktiviteter udgjorde -83 mio. DKK. På baggrund af årets resultat foreslår bestyrelsen, at der udbetales et kontant udbytte på 256 mio. DKK, som svarer til 4,00 DKK pr. aktie. Der planlægges ikke et aktietilbagekøbsprogram for Forventninger Tryg forventer fortsat på mellemlang sigt at have en egenkapitalforrentning på over 20 %, som svarer til en combined ratio i niveauet 90 inklusive et eventuelt afløbsresultat ved samme renteniveau som i I 2011 forventer koncernen en forbedret combined ratio, en præmievækst på samme niveau som i 2010 og et fald i omkostningsprocenten. Niveauet for både vejr- og storskader forventes at blive højere i 2011 primært som følge af hyppigere og voldsommere skybrud. I forhold til koncernens investeringsvirksomhed forventes et afkast i den fri portefølje på aktier på 7 % og på ejendomme på 6 %. For obligationer danner de aktuelle renteniveauer i slutningen af året basis for det forventede obligationsafkast. 38 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

41 Hoved- og nøgletal Mio. DKK Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt Resultat af bruttoforretning Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente Andre indtægter og omkostninger Årets resultat før skat Skat Årets resultat af fortsættende aktiviteter Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat a) Årets resultat Afløbsresultat f.e.r Balance Forsikringsmæssige hensættelser, i alt Forsikringsaktiver, i alt Egenkapital, i alt Aktiver, i alt Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 65,5 64,2 67,6 72,1 80,2 Nettogenforsikringsprocent 3,5 3,4 3,5 2,9 1,6 Skadeforløb 69,0 67,6 71,1 75,0 81,8 Bruttoomkostningsprocent 16,9 16,8 17,1 17,2 17,0 Combined ratio 85,9 84,4 88,2 92,2 98,8 Bruttoomkostningsprocent uden justering 16,9 16,8 17,5 17,1 17,0 Operating ratio 84,2 81,9 86,1 91,3 98,1 Egenkapitalforrentning efter skat (%) 35,5 22,8 9,3 22,5 6,6 Relativt afløbsresultat 3,0 4,2 4,1 3,6 3,9 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden Solvensdækning Aktieudvikling Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter á 25 DKK 45,8 35,8 13,3 31,3 10,8 Indre værdi pr. aktie (DKK) 146,2 147,5 127,5 152,3 139,5 Udbytte pr. aktie (DKK) 33,0 17,0 6,5 15,5 4,0 Price Earnings 9,4 10,8 24,7 11,0 23,8 Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) Bruttoomkostningsprocent uden justering er beregnet som faktiske bruttoomkostninger i forhold til bruttopræmieindtægter. Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og nøgletal Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio, består af et tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en markedsbestemt leje og et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme. a) Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat inkluderer marineforretningen. Sammenligningstallene er korrigerede for marineforretning. Tryg A/S Stakeholder magasin

42 Tryg-aktien Tryg-aktien åbnede i 2010 i kurs 351,50 DKK og sluttede året i kurs 257,50 DKK. Inklusive udbytte faldt aktien 22,3 % i Afkastet er under det generelle markedsafkast i 2010, hvor OMX C20-indekset steg med 35,9 %, og indekset for forsikringsaktier i Europa (DJ Euro Insurance Index) var på samme niveau som Tryg-aktiens udvikling i 2010 var præget af et lavere indtjeningsniveau end ventet, som i vid udstrækning skyldtes flere ekstraordinære begivenheder, der reducerede indtjeningen med 1,4 mia. DKK i forhold til et normalt år. Omsætning og aktietilbagekøb Tryg-aktien havde i gennemsnit en daglig omsætning på 43,1 mio. DKK i 2010 i forhold til 27 mio. DKK i Omsætning i Tryg-aktien for hele 2010 på Nasdaq OMX København var 12,1 mia. DKK inklusive OTC-handler (Over-The-Counter) i forhold til 6,7 mia. i Nye handelsplatforme som Chi-X, Turquoise og BATS havde cirka 5 % af al handel med Tryg-aktien i Herudover blev der omsat for 4,4 mia. DKK via MTF-handler, som udgør 22 % af alle handler med Tryg-aktien. Den 16. april 2010 iværksatte Tryg et aktietilbagekøbsprogram, som løb frem til den 7. februar I perioden blev der købt egne aktier for 799 mio. DKK. Tryg ejer i alt egne aktier svarende til 5,8 % ved tilbagekøbets afslutning. Det samlede antal aktier udgør De opkøbte aktier vil blive annulleret i juni Aktiekapital og ejerforhold Trygs samlede aktiekapital på DKK har én aktieklasse ( stk. á 25 DKK nominelt) med lige rettigheder for alle. Hovedaktionæren, TryghedsGruppen smba, Kgs. Lyngby, Danmark, ejer 60 % af de udstedte aktier og er den eneste aktionær sammen med Tryg med mere end 5 % ejerskab. TryghedsGruppen investerer i nordiske selskaber inden for tryghed og sundhed og yder støtte til almennyttige aktiviteter. Læs mere om TryghedsGruppen på tryghedsgruppen.dk Pr. 31. december 2010 var Trygs 40 % free float-aktier fordelt mellem navnenoterede aktionærer. Af free floataktierne ejede de 200 største aktionærer 73,2 % af aktierne. Ved udgangen af 2010 ejede Tryg egne aktier svarende til 5,5 % af aktiekapitalen. Tryg-aktiens udvikling med udbytte i 2010 DKK Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 40 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

43 Finansiel kalender april 2011 kl Generalforsamling april 2011 Tryg-aktien handles eksklusive udbytte 20. april 2011 Udbetaling af udbytte 11. maj 2011 efter kl Delårsrapport for 1. kvartal august 2011 efter kl Halvårsrapport november 2011 efter kl Delårsrapport for kvartal 2011 Generalforsamling Tryg afholder ordinær generalforsamling den 14. april 2011 kl i Falkoner Centret, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg, Danmark. Indkaldelsen kan ses i dagspressen i marts 2011 og vil blive sendt til aktionærer, som ønsker det. Generalforsamlingen annonceres desuden på tryg.com/dk. For de aktionærer, som ikke har mulighed for at deltage på generalforsamlingen, kan den følges live via webcast på tryg.com/dk. Spørgsmål til generalforsamlingen Bjarne Lau Pedersen, Chefjurist [email protected] Ole Søeberg, Investor Relations-direktør [email protected] Aktionærfordeling Geografisk fordeling af aktionærer Pr. 31. december 2010 Pr. 31. december Procent TryghedsGruppen Større danske aktionærer a) Større udenlandske aktionærer a) Procent Danmark UK USA Norden Mindre aktionærer 73 Øvrige a) Aktionærer med mere end aktier. Tryg A/S Stakeholder magasin

44 Klimaregnskab Tryg er bevidst om, at koncernens aktiviteter har indvirkning på miljøet. I 2007 vi opstillede vi derfor et mål om at reducere vores CO 2 -udledning med 10 % over en tre årig periode. Reduktionen skulle opnåes gennem en reduktion af de CO 2 -udledninger, der stammer fra flytransport, men også gennem ombygningen af hovedkontorerne i Ballerup og og Bergen. CO 2 -udledning Ton Ambitionen om at reducere koncernens CO 2 -udledning fra flyrejser blev hjulpet godt på vej af ombygningerne. Værktøjer som for eksempel smart boards og faciliteter til at afholde videokonferencer, mobile kontorløsninger og adgang til trådløse netværk viste sig at være en effektiv måde at skabe daglig dialog på mellem kontorer og medarbejdere på tværs af landegrænserne. Effekten var en reduktion i behovet for flyrejser og dermed også CO 2 -udledningen. Energiforbruget i vores hovedkontorer udgør også en væsenlig kilde til CO 2 -udledning, som vi siden 2008 har forsøgt at reducere i Ballerup og Bergen. I 2011 udvider vi klimaregnskabet til også at omfatte andre dele af koncernen, ligesom vi vil integrere affaldshåndtering og vandforbrug i det samlede klimaregnskab Elektricitet Naturgas Varme fyringsolie Fly Bil CO 2 -udledning fra energiforbrug Ton Elektricitet Naturgas Varme fyringsolie CO 2-udledning Tryg reducerede koncernens samlede CO 2-udledning med 607 tons CO 2 eller 7,8 % i løbet af reduktionsperioden. Dette skal ses i forhold til reduktionsmålet på 10 %, hvilket svarer til 774 tons CO 2. CO 2-udledning fra energiforbrug Trygs CO 2-udledning fra transport med fly og bil varierede i reduktionsperioden. I 2008 og 2009 steg udledningen fra flytrafik, mens den faldt i I 2011 forventes et yderligere fald i udledningen fra flyrejser, mens udledningen fra biltransport ventes at forblive nogenlunde stabil. CO 2-udledning fra rejser Tryg oplevede et markant fald i CO 2-udledningen fra koncernens energiforbrug i løbet af reduktionsperioden. I Norge skyldes denne positive tendens hovedsageligt implementeringen af en varmepumpe i 2008, som gav en væsentlig reduktion på 15 % i elforbruget i Tendensen for 2010 var også positiv. I Danmark reducerede Tryg udledningen med 40 % i forhold til 2009-niveauet som følge af anvendelse af naturgas en reduktion på 247 ton CO 2. Tendensen forventes at fortsætte i CO 2 -udledning fra rejser Ton Fly Bil 42 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

45

46 GRI-oversigt Global Reporting Initative (GRI) er en netværksbaseret organisation, der har banet vejen for verdens mest anvendte format til rapportering om bæredygtighed. Ved at basere rapporter om bæredygtighed og ansvarlighed på GRI-formatet kan virksomheder og organisationer dokumentere deres engagement i bæredygtig udvikling, sammenligne resultater over tid og måle deres opfyldelse af lovgivning, normer, standarder og frivillige initiativer. Note Indhold Side Relevant UN GC Princip Strategi og analyse 1.1 Erklæring fra CEO 3 Organisationsprofil 2.1 Organisationens navn Primære brands og services Operationel struktur AR Placering af hovedkontor Lande, som organisationen opererer i 8, AR Ejerskab og juridisk struktur AR 58, 59, Markeder 8, AR Organisationens omfang AR 8, 26f 2.9 Signifikante ændringer i rapporteringsperioden AR 5f 2.10 Priser og anerkendelser i rapporteringsperioden 41 Rapport parametre 3.1 Rapporteringsperiode Seneste rapport Rapporteringscyklus Kontaktperson Proces for definering af rapportens indhold Rapportens afgrænsning Specifikke begrænsninger for rapportens afgrænsning Basis for rapportering på joint ventures, datterselskaber osv Redegørelse for effekten af rettelser og præciseringer af informationer i tidligere rapporter Signifikante ændringer i forhold til tidligere rapporteringsperioder Oversigtstabel med placering af Standard Disclosures i rapporten Ledelse og engagement 4.1 Ledelsesstruktur Formanden for koncernledelsens organisatoriske placering Uafhængige og/ eller ikke-ledelses medlemmer af koncernledelsen Mekanismer rettet mod aktionærers og medarbejderes mulighed for at give anbefalinger til koncernledelsen Interessentgruppers inddragelse i organisationen Identificering og udvælgelse af interessenter 14 Økonomi Offentliggørelse af ledelsens tilgang AR 8, 38f Principper 1, 4, 6, 7 EC2 Financial påvirkning i relation til klimaforandringer 18 Princip 7 EC9 Signifikant indirekte økonomisk påvirkning 18 AR = Årsrapport 44 Stakeholder magasin 2010 Tryg A/S

47 Note Indhold Side Relevant UN GC Princip Klima og miljø Offentliggørelse af ledelsens tilgang 18 Principper 7, 8, 9 EN6 Initiativer rettet mod energi-effektive eller energineutrale produkter Principper 8, 9 EN16 Direkte og indirekte CO2-udledning målt på vægt Princip 8 EN18 Initiativer rettet mod reduktion af drivhusgasser og opnåede reduktioner Principper 7, 8, 9 EN26 Initiativer rettet mod at imødegå miljøpåvirkning af produkter og services Principper 7, 8, 9 Arbejdstagerrettigheder Offentliggørelse af ledelsens tilgang 16, 28, 33 Principper 1, 3, 6 LA3 Belønninger til fuldtids ansatte 34 LA6 Medarbejderrepræsentation i fælles for fora for ledelse og ansatte om sundhed og sikkerhed 35 Princip 1 LA7 Antallet af arbedejsrelaterede skader og sygedage samt niveau for sygefravær Princip 1 LA8 Uddannelsestimer, forebyggelsesindsatser m.v. 35 Princip 1 LA10 Gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. medarbejder 35 LA12 Antal afholdte MUS samtaler 35 Menneskerettigheder Offentliggørelse af ledelsens tilgang 16, 28, 33 Principper 1, 2, 3, 4, 5, 6 HR5 Retten til at udøve foreningsfrihed og forhandling af kollektiv overenskomst 16 Principper 1, 2, 3 HR6 Risiko for tilfælde af børnearbejde Principper 1, 2, 5 HR7 Risko for tilfælde af tvangsarbejde Principper 1, 2, 4 HR9 Tilfælde af krænkelse af oprindelige folks rettigheder 17 Principper 1, 2 Samfund SO6 SO7 Offentliggørelse af ledelsens tilgang Princip 10 Finansiel og lignende støtte til politiske partier, politikere og tilsvarende institutioner. 17 Princip 10 Retssager om konkurrenceforvridende opførsel, karteldannelse og monopolstatus. 17 Produktansvar Offentliggørelse af ledelsens tilgang 33 Principper 1, 8 PR5 Kundetilfredshed 33 AR = Årsrapport Tryg A/S Stakeholder magasin

48 Tryg A/S Klausdalsbrovej Ballerup Danmark tryg.com/dk CVR-nr