Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning
|
|
- Robert Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning 22 Produktionsmål Produktionsmålet under afgræsning er stor foderoptagelse af græs pr. dyr uden anvendelse af et stort ressourceforbrug af hjælpestoffer og arbejdstid. Slæt på afgræsningsarealer har to formål: at regulere produktionen i forhold til behovet for græs til afgræsning at forbedre udnyttelsen af græsset, dvs. forbedre ædelysten og reducere overskuddet af kvælstof på græsarealet. I områder, hvor grundvandskvaliteten ønskes sikret mod nedsivning af kvælstof eller plantebeskyttelsesmidler, kan græs være med til at sikre disse kvaliteter, når græsset udnyttes ved slæt eller i kombination af slæt og afgræsning. Fastlæggelse af det nødvendige areal med græs Under normale forhold kan arealet med græs ansættes på grundlag af erfaringer om behov og udbytteniveau. Med planlægningssystemet "Besætningsprognosen", der tilbydes via kvægbrugskontoret, kan der også gives et skøn over foderbehovet hele vækstperioden igennem. I planlægning af græsarealets størrelse indgår følgende forhold: Besætningens størrelse Areal med andre grovfoderafgrøder Ønsket mængde græs, græsensilage og hø i foderplanen Silokapacitet og andet teknisk udstyr Priser på indkøbt grovfoder og kraftfoder Jordens bonitet og terrænforhold Vandingsmuligheder. Hvor græs er hovedfoder om sommeren, kan til afgræsning og slæt alene regnes med,25-,3 ha græs pr. malkeko. Hvor der praktiseres reguleret storfold anvendes det største areal. Afgræsningsarealet må aldrig blive så lille, at afgræsningen ikke fungerer på grund af for mange gødningsklatter og urinpletter. Hvis ungdyrene ønskes holdt på sædskiftegræs, må der også regnes med et passende areal til dem. Der er her ikke regnet med udbytter fra udlæg og efterafgrøder, men de betragtes som en udbyttemæssig stødpude. Arealerne justeres årligt, indtil der er harmoni i areal, udbytte og foderbehov. En mere detaljeret planlægning af græsarealet kan udføres ved hjælp af udbyttekurver for græsproduktion. (Se bagsiden og vejledning til styringsskema for græsmarker). Sædskifte Græsmarkerne virker sanerende på andre afgrøders sygdomme, og forbedrer jordstrukturen. Meget organisk materiale i jorden efter græs- og kløvergræs øger dog risikoen for angreb af rodfiltsvamp i kartofler og gulerødder. Flere års græsdyrkning opformerer også smelderlarver. Stankelben lægger også æg i græs og kan skade den efterfølgende afgrøde. I kuperet terræn og på let sandjord virker græs dæmpende på vand- og vinderosion, ligesom græsbevokset jord begrænser udvaskning af næringsstoffer. Sædskiftegræs bør helst ikke ligge længere end 2-3 år.
2 Plantebestand og plantetal Til afgræsning er målet en tæt og ensartet bestand af græs og kløver. Kløverandelen bør være mellem 4 og 5 pct. På det niveau er foderoptagelse og produktion i marken optimal til afgræsning. Til afgræsning bør der minimum være 3-4 græsmarksplanter pr. m sårække. Ovenstående plantetal skal være jævnt fordelt, men et lavere antal kan accepteres, hvis der er en aktiv bestand af kløver. Er der en tynd, men jævnt fordelt bestand af hvidkløver, kan en tæt afgrøde sikres, hvis der kan vandes lidt og tit. Se i øvrigt dyrkningsvejledningen Udlæg af græs og kløvergræs. Udnyttelsesstrategi Afgræsningsforløbet har stor indflydelse på det omgivende miljø samt dyrenes sundhed og velfærd. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige strategi for afgræsning og afgræsningssystem. Et afgræsningssystem, hvor produktion ikke reguleres ved slæt eller afpudsning, kan ikke betegnes som et velfungerende system på alm. agerjord. Kalve. På grund af fare for parasitsmitte skal afgræsningen ske i en fold, hvor andet kvæg ikke har haft adgang. Der startes i en "kalvefold". Kalvene lukkes først på græs efter 1. slæt, dvs. omkring 1. juni, hvor der er en meget lav smittegrad af parasitter. Ungdyr. Opdrættet skal afgræsses i et styret afgræsningssystem, hvor der praktiseres foldskifte. Foldafgræsning med 4-5 ugers hviletid, afhængig af græsproduktionen, er med til at sikre, at dyrene får græs af en hensigtsmæssig kvalitet, og smittetrykket af parasitter begrænses mest muligt. Der oprettes 4-5 folde, og afgræsningsperioden i hver fold bør af hensyn til smittetrykket af parasitter højest være 7 dage. Malkekvæg. Afgræsningsarealet skal have en sådan størrelse, at der kan gennemføres en effektiv styring af afgræsningen, og at angreb af indvoldsparasitter og specielt lungeorm forebygges. Afgræsning kan ske efter to hovedprincipper: A. I en reguleret storfold, hvor græshøjden på ca. 7-8 cm er udgangspunktet. Her er risikoen for parasitsmitte stor, hvis arealet er for lille, og der ikke gennemføres et effektivt foldskifte efter 1. slæt. B. I fold- og rationsafgræsning, hvor der max. er kg tørstof ved begyndende afgræsning. Her er risikoen for parasitsmitte meget lille, når hver fold kun afgræsses 4 dage med 2 til 3 ugers interval. Ved planlægning stiles mod, at der efter to afgræsningsrunder foretages slæt eller afpudsning. Beskrivelse af systemer Antal folde 1. Storfold 1 2. Reguleret storfold Få skiftefolde Skiftefolde Mange skiftefolde Blokgræsning over Rationsgræsning ca slæt - afgræsning 4 1. Storfold bruges især til ungdyr på marginaljord. Det oprindelige hegn bevares. Udbinding sker tidligt med få dyr. Overskudsgræs bjærges som ensilage/hø. Græsvæksten reguleres med antal dyr på græs, så antal dyr øges i forsommeren og går ned i efteråret. Tilskudsfoder gives eventuelt efter behov. 2. Reguleret storfold. Det oprindelige faste hegn bevares. Overskudsgræs fra areal afhegnet med et let hegn bjærges som ensilage. Efter 1. slæt afgræsses slætarealet, og det først afgræssede areal afsættes helt eller delvist til slæt. Dette foldskifte nedsætter risikoen for angreb af lungeorm. Mælkeydelsen kan holdes ensartet. 3. Få skiftefolde er et græsareal opdelt i 2-4 folde. Overskudsgræs bjærges på 1 eller flere folde som staldfoder, ensilage eller hø. Foldene afgræsses efter behov uden afhegning med flytbar tråd. Græsset udnyttes dårligt og mælkeydelsen varierer meget fra dag til dag.
3 4. Skiftefolde er et græsareal opdelt i 4-8 folde. Samme forhold som under få skiftefolde, men det er stadig svært at opretholde en ensartet mælkeydelse fra dag til dag. 5. Mange skiftefolde er et græsareal opdelt i 8-14 folde. I dette system kan gives næsten optimal hviletid til græsset. Overskudsgræs bjærges på samlede arealer til staldfoder, ensilage eller hø. Dyrene forbliver i folden til den er passende afgræsset, så i perioder kan den daglige mælkeydelse variere noget. 6. Blokgræsning sker i et antal på over 14 kvadratiske folde, der deles med flyrbar tråd diagonalt, på langs eller tværs alt efter forholdene, så travestier undgås. Overskudsgræs fjernes fra samlede arealer i veksling med afgræsning. Dyrene æder ensartet udviklet græs efter behov, så den daglige mælkeydelse er ensartet. 7. Rationsgræsning efter "4 ugers princippet", hvor dagligt lige store rationer afhegnes med flytbart tværhegn i 8 lige brede folde med faste paralelle hegn. Overskudsgræs fjernes fra arealer ved veksling mellem slæt og afgræsning. Dyrenes ydelse reguleres med tilskudsfoder, da det daglige græsareal efter en tilvænning først i maj er ens hele perioden igennem. Den daglige mælkeydelse er ensartet. 8. slæt + afgræsning bruges, hvor 1. slæt bjærges ved ensileringsslæt eller bruges til staldfodring. Den senere foldinddeling kan være ret lempelig, men der kan også bruges rationsgræsning med flytbar tråd. Der er ofte tale om jævne overgange fra én metode til den næste. Ved at koble afgræsning og slæt sammen i et samlet produktionssystem, kan man opnå høj udnyttelse både af græsmarkernes og af køernes produktionsevne. På skemaer til planlægning af sommerfodringen gås ud fra rationsgræsning i 8 folde, men det kan varieres en hel del fra sted til sted, uden udbyttet ændres ret meget, når der gives græsset passende hviletid mellem hver afgræsning. Gødskning Ved afgræsning vender en stor del af kløvergræssets indhold af kvælstof, fosfor og kalium tilbage til grønsværen igennem de græssende dyrs gødning og urin. Ved slæt fjernes afgrødens indhold af kvælstof, fosfor og kalium fra arealet. Derfor er næringsbehovet ved slæt meget større end ved afgræsning. Tilførsel af gylle og ajle. Gylle bør kun bruges til græsmarker forud for slæt (dog aldrig forud for staldfodring). Bedst kvælstofvirkning opnås, hvis gyllen nedfældes overfladisk (5-8 cm), eller hvis det regner under og efter udbringningen. Den bedste udnyttelse af gylle opnås, når velomrørt gylle til slætgræs køres ud i det tidlige forår eller på kort stub, velspredt i en mængde på t pr. ha ad gangen. Der må ikke køres på blød bund, på snelag eller i perioder med barfrost og frossen jord. Kvælstof til græs. I græsmarker findes en optimal balance mellem udnyttelsesmetode, kløverbestand og kvælstofmængde, f.eks. efter følgende regler, der dækker dage: -1 kg N/ha/dag: Kløverrig, afgræsning eller slæt hver uge. 1-2 kg N/ha/dag: Græs med en ret svag kløverbestand, afgræsning eller slæt hver uge. 2,5-3 kg N/ha/dag: Græs, slæt hver uge. Græsmarker og udlæg, der skal overvintre, gødes ikke med kvælstof efter ca. 1. september. Hovedprincipper for tildeling af kvælstof: 1. Ved afgræsning og staldfodring tilføres lige store mængder kvælstof ad gangen. 2. Ved slæt tilføres den største kvælstofmængde til første slæt, hvor græssets vækstpontiale er størst. De senere slæt har tendens til at blive proteinrige. Fosfor og kalium. Tilførslen af fosfor og kalium afpasses efter benyttelse og jordens indhold. Kalium fordeles gennem hele vækstperioden.
4 Gødningstilførsel På den del af arealerne, hvor der først praktiseres slæt og afgræsning senere, kan følgende strategi anvendes: Tabel 1. Retningsgivende kvælstofbehov ved 1. slæt og afgræsning senere. Kvælstofbehovet skal dog altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kg N pr. ha Kg N/ha Kg N/FE Kvælstof Pct. kløver FE/ha Mar./april Juni Juli August Total *) over 75 Pt (2-4) Kt (7-1) Fosfor Kalium *) Faktor for udbyttekorrektion ,15,15, kg P /ha 12 kg K/ha Er det planlagte afgræsningsareal så lille, at det kun anvendes til afgræsning, kan følgende afgræsningsstrategi anvendes: Tabel 2. Retningsgivende kvælstofbehov ved afgræsning. Kvælstofbehovet skal dog altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kg N pr. ha Kg N/ha Kg N/FE Kvælstof Pct. kløver FE/ha Mar./april Juni Juli August Total *) over 75 Pt (2-4) Kt (7-1) Fosfor Kalium *) Faktor for udbyttekorrektion ,1,1,1,1-25 kg P /ha 7 kg K/ha Sygdomme Der er normalt ikke behov for at bekæmpe sygdomme. Ukrudt Der er normalt ikke behov for bekæmpelse af ukrudt i græs, som ligger i 1-2 år. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at bekæmpe vårbrandbæger, hyrdetaske og fuglegræs i kløvergræs. Det gøres med ca. 1 g Harmony pr. ha i september. Behandlingsfrist: 14 dage. På varige græsarealer uden kløver kan skræpper, fuglegræs, mælkebøtte m.fl. bekæmpes med 1,5 l Starane 18 pr. ha om foråret. Sprøjtefrist 4 dage. Skræppe og ranunkel kan bekæmpes med 5 g Gratil pr. ha. Sprøjtefrist 21 dage. Skræppe, mælkebøtte, hyrdetaske og tidsel kan bekæmpes med 2,7 l MCPA pr. ha. Det kan være nødvendigt at foretage bekæmpelse af skræppe i to år i træk. Sprøjtefrist 14 dage.
5 Skadedyr Fritfluer kan angribe græs i 1½-2-bladstadiet. Bekæmpelse i etableret sædskiftegræs er kun aktuel ved isåning i august. Bladrandbiller kan i stor mængde komme tilflyvende eller indvandre til kløvergræs fra naboarealer med ærter, når den nye generation kommer frem i juli-august. Da kløver normalt er godt udviklet, skal der meget kraftige angreb til, før bekæmpelse med et pyrethroid er aktuel. Stankelbenlarver kan optræde ondartet i rent græs efter år med varme, tørre vejrforhold i juliaugust fulgt af let, fugtige forhold i september. Bekæmpelse udføres med dimethoat i oktober, hvis angrebet overstiger ca. 3 larver pr. m 2. Om foråret i april kan bekæmpelse forsøges, men effekten bliver ofte for svag. Løvsnudebillens larve kan enkelte år især på let jord udtynde græsbestanden. Æglægning sker i maj og juni, men skaden bemærkes først fra august. Bekæmpelse er ikke mulig. Pleje om foråret Mens jorden endnu i foråret er tilpas blød, tromles græsmarkerne med en svær tromle, så sten o.l. bringes ned i niveau med jordoverfladen. Indhegning af afgræsningsmarkerne sker også lettest i det tidlige forår, mens jorden endnu er blød. Pleje om efteråret Overvintring: 1. års marker og ældre græsmarker er mest udsat for udvintring.derfor er det ekstra nødvendigt, at få disse marker passet rigtigt gennem efterårsperioden, hvis de skal overvintre. Det er vigtigt, at græsset har den rigtige højde, og væksten er i ro, før den første strenge frostperiode sætter ind. Dvs. at det tilførte kvælstof og en del af de kvælstofmængder, som er tilført af de græssende dyr, bør være brugt op, inden vinteren sætter ind.på afgræsningsmarken skal græshøjden være 5-6 cm sidst i oktober måned. Er der meget buskgræs, skal det fjernes så tidligt, at græsmarksplanterne har mulighed for at danne nye blade. På lavbundsarealer eller arealer med meget buskgræs kan det være hensigtsmæssigt at udføre afpudsningen før 1. oktober. På arealer, hvor der har været praktiseret afgræsning i en reguleret storfold, uden slæt, og uden reel foldskifte er der på det tidspunkt ofte meget store mængder buskgræs. Er der f.eks. over 25 pct. buskgræs kan man ikke forvente, at ungdyrene kan nå at rydde op efter køerne. Derfor bør arealet på et tidligt tidspunkt afpudses i 5-6 cm højde. Er det større mængder fugtigt materiale bør det fjernes fra arealet. Ved mindre mængder af buskgræs, dvs. under 15-2 pct. i en reguleret storfold, kan det reguleres ved at lade et tilstrækkeligt stort antal ungkreaturer afgræsse arealet i efteråret. Hvorfor gik det sådan? Er der konstateret meget store mængder buskgræs er der grund til efterrationalisering inden næste sæson. Har planlægningen af afgræsningsforløbet været utilstrækkelig? Er der fodret for meget på stald? Har afgræsningstiden i marken været for lang i forhold til den mængde foder, der er optaget i græsmarken? Kan de store mængder buskgræs mindskes, ved at der ændres strategi med hensyn til afgræsning og fodring til næste år? Indbinding. Indbinding skal foretages, inden kreaturerne ødelægger græs-arealet ved optrædning. Næste års afgræsningsareal. Grundlaget for et vellykket afgræsningsforløb og en stor foderoptagelse ved afgræsning er en god kløvergræsmark og et tilstrækkeligt stort areal. Satses der på en stor foderoptagelse af billigt foder ved afgræsning, skal græsarealet være tilstrækkelig stort. Det vil sige, at der skal være produktion til både afgræsning og slæt. Arealet skal være så stort, at der er overskudsgræs til mindst et 1. slæt evt. også et 2. slæt, så der kan skiftes mellem slæt og afgræsning. Tænk på det ved markplanlægningen.
6 Planlægning Inden udbinding er det vigtigt, at man foretager en grundig planlægning, uanset hvilket afgræsningssystem der anvendes. Vedlagte planlægningsskema er til manuel planlægning af afgræsning i reguleret storfold. Nye produktionskurver kan indtegnes på grundlag af tidligere erfaringer eller på grundlag af ny viden. Skal der afgræsses i foldsystem eller anvendes stribegræsning anvendes "Vejledning til styringsskema for græsmarker.
Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs
Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs 2002 Produktionsmål Det er vigtigt at etablere tætte kløvergræsmarker, der konkurrere godt med ukrudtet og producerer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarkerne
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereAfgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)
Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret
Læs mereHvad er økologi? Køer på græs
Hvad er økologi? Køer på græs Disposition Præsentation af ejendommen Afgræsning hvad er det? Hvordan laver vi en god planlægning Store besætninger (Hvor langt kan køerne gå - drivveje) Mere græs hvad betyder
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereTidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.
KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Læs mereStor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)
Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereFodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereNYHEDSBREV. Kødkvægsskuet og 2. december i forbindelse med Agromek, som holdes 29. november til 2. december i Herning.
NYHEDSBREV Nr. 5-2016 Arrangementskalender Kødkvægsskuet 2016 1. og 2. december i forbindelse med Agromek, som holdes 29. november til 2. december i Herning. Kødkvægsskuet i Herning nye rammer Skuet holdes
Læs mereGræs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:
Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes
Læs mereForsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005
Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?
Læs mereDE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering
DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereErfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg Strategi til forebyggelse af 1. Græsmarksparasitter Hvilke parasitter?
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereFikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN
I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereGræs og kløvergræs. Etablering Udlæg kan etableres. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:
Græs og kløvergræs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes i en kombination
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereFristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,
Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereFRISTELSER VED AFGRÆSNING
FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen?
GrovfoderNyt NR. 5-18. juni 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen? Bedriften lige nu Sommeren lader vente på sig. Der er ikke meget varme i luften
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereAfgræsning også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.
Læs mereAfgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug
Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereFodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Læs mereInformation fra stambogskontoret - heste
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereSkader forvoldt af løsgående heste
Indhold Heste Løsgående hest Retssag Dom Hesteloven Skader forvoldt af løsgående heste Overvintring af græsmarker Gødskning af græsmarken Kvælstofprognosen Brug af egen udsæd Der er nu 40 forskellige kvægracer
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs mereAFGRÆSNING MED KALVE. - planlaegning og håndtering
AFGRÆSNING MED KALVE - planlaegning og håndtering 2 FORORD Dette faktaark samler erfaringer fra fire mælkeproducenter, der har afgræsset holistisk med deres kalve fra maj til september måned. Tal fra kvægdatabasen
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereVejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder
Vejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder Nematoder er af stor betydning for økosystemet i jorden. Nematoder skal således være der, og vi hverken ønsker
Læs mere