Optimalt valg af kløvergræsblanding

Transkript

1 Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding

2 Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften Dyrkningsforhold: jordtype, vanding, gødning Fodring: mælkeydelse, andel i rationen og pris på ration Harmoni, sædskifte

3 Baggrund for at give et bud på en optimal strategi Dyrkningsforsøg med nye og etablerede blandinger Analyse af fodringsforsøg i litteraturen DKC-forsøg Nye fodringsforsøg på AU, Foulum med rene græsser og kløver samt praksisundersøgelser med samme afgrøder

4 Metaanalyser: (Statistisk bearbejdning af sammenlignelige fodringsforsøg fra litteraturen) Analyse i finsk afhandling: Rødkløver- vs græsens. + 0,4 kg TS og + 0,8 kg EKM Rødkløvergræs vs. græsens. + 1,2 kg TS og + 0,8 kg ECM Marianne Johansen, Au, Foulum: 26 forsøg -90 behandlinger, Kun få forsøg med græsarter 80 ud af 90 behandlinger med oplysning om FK org. stof

5 Resultater af Mariannes metaanalyse på græs sammenlignet med bælgplanter a a c b b a kg/dag a ab b TS optag Mælkeydelse EKM ab 74 a 69 b FK org. stof (% af OS) Græs Hvidkløver Rødkløver

6 Forsøg på DKC Betydning af kløvergræsblanding for foderoptagelse og mælkeydelse. Røjen, B.A., og Kristensen, N.B og Bilag til Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Kløvergræsensilager baseret på Blanding 35 (eller 22) (alm. Rajgræs og hvidkløver) Blanding 42 (Hybridrajgræs og rødkløver) Blanding 45 (Rajsvingel og rødkløver) Strandsvingel-baseret blanding marts 2017

7 Foderoptagelse: Bld. 42 lavere og samme trend de to år på tørstof optagelse P = 0.04 P= Foderoptag, kg ts/d Total foderoptag, kg ts/dag Str Bld_35 Bld_str Bld_42 Bld_45 Græsblanding Behandling marts 2017

8 EKM: bld. 42 bedre gav mindre mælk i 2014, men ikke i P <0,01 40 P=0,88 P =0, EKM, kg/dag 38 EKM, kg/dag Str Græsblanding 36 Bld_35 Bld_str Bld_42 Bld_45 Behandling marts 2017

9 Konklusion Kan vi styre fordøjeligheden, så kan vi også lave mælk på blandingerne Ingen forskel i foderoptag Ingen forskel i EKM-ydelse marts 2017

10 Intensiv fodringsforsøg med græs- og kløverarter Ph.D. studerende Marianne Johansen, AU, Foulum Alm. Rajgræs, tidlig Alm. Rajgræs, sen Rajsvingel Strandsvingel Hvidkløver Rødkløver og 4. slæt til praksisforsøg

11 Forsøgsbehandlingerne TMR ad libitum med 70% grovfoder 8 behandlinger 6 rene ensilager 50/50 rødkløver-sen rajgræs 50/50 hvidkløver-sen rajgræs

12 Resultater: Tørstof optagelse b b c c ab a a a kg/dag Rajgræs tidlig Rajsvingel Strandsvingel Rajgræs sen ½ Rødkløver ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen½ Rajgræs sen Rødkløver Hvidkløver

13 Resultater: Mælkeydelse cd c e de bc ab a a 25 kg/dag Mælkeydelse Rajgræs tidlig Rajsvingel Strandsvingel Rajgræs sen ½ Rødkløver ½ Rajgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen Rødkløver Hvidkløver

14 Resultater: EKM-ydelse cd bc e de c ab bc a kg/dag Mælkeydelse EKM ydelse Rajgræs tidlig Rajsvingel Strandsvingel Rajgræs sen ½ Rødkløver ½ Rajgræs sen ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen Rødkløver Hvidkløver

15 FK org. stof og kløverandel vigtigere end græsart/græsblanding TS- og EKM, kg/dag Rødkløver ½ Rødkløver ½ Rajgræs sen Strandsvingel ½ Hvidkløver ½ Rajgræs sen Rajsvingel Rajgræs sen Hvidkløver Rajgræs tidlig FK org. stof i ensilage TS optag - 0% kløver EKM - 0% kløver TS optag - 50% kløver EKM - 50% kløver TS optag - 100% kløver EKM - 100% kløver

16 Bælgplanteeffekten - virkningen af kløver i rationen 40 TS og EKM, kg/dag FK org. stof i ensilage TS optag - 0% kløver EKM - 0% kløver TS optag - 50% kløver EKM - 50% kløver TS optag - 100% kløver EKM - 100% kløver

17 Praksisundersøgelsen Formål: At afprøve afgrøderne i praksis, for at sikre en sammenhæng i resultaterne mellem forsøg og praksis Undersøgelsen: 3 afgrøder Rødkløver, Rajsvingel og Strandsvingel 6 besætninger 2 besætninger pr. afgrøde (+ 1 rødkløver) Foder: Ombytning af 3 kg TS af værtens græsensilage med forsøgsfoder, dog kun 2 kg TS på rødkløver 17..

18 Konklusion fra praksisundersøgelsen Rødkløver gav højere foderoptagelse Strandsvinglen havde svært ved at opretholde ydelsen Rajsvingel og Rødkløver gav uændret ydelse og sammensætning af mælken 18..

19 Overordnet konklusion Forsøgsresultater fra litteraturen, de intensive fodringsforsøg og praksisafprøvningen peger alle i samme retning, nemlig at: Fordøjeligheden af organisk stof og ikke arten, er afgørende for mælkeproduktionen Bælgplanteeffekten er uomtvistelig på foderoptagelse og ydelse Ydelsesforskellene skal/kan derfor forklares af fordøjeligheden af organisk stof og bælgplanteandel 19..

20 EKM-ydelse i relation til FK org stof og kløverandel EKM-ydelse, kg 35, , , , , ,7 kg EKM + 1,3 kg EKM Fordøjeligheden af organisk stof 10 % kl 25 % kl}+0,6-0,7 kg EKM 40 % kl + 0,3 kg EKM 20..

21 Konklusion og budskab Rødkløver, Rajsvingel og Strandsvingel er alle gode højtydende alternativer til de traditionelle græs- og kløverarter når det angår mælkeproduktion, men Udbytter af energi og protein, kvalitet, dyrkningssikkerhed, dyrkningsomkostninger og håndtering er afgørende for det økonomiske resultat 21..

22 Mælkeydelsen (EKM) er afhængig af FK org. stof og kløverandel- 10 kg tørstof i græs/kløvergræs EKM ydelse ved 10 kg kløvergræs TS. Bl. 35 Bl slæt 5 slæt 5 slæt 110 N 5 slæt Rent græs Bl. 45 Bl. 47 Bl , , , ,5 35 EKM ydelse ved 10 kg kløvergræs TS.

23 Foder- og næringsstofsammensætningen ved 10,0 kg tørstof i kløvergræsensilage (ca. 2/3 af grovfoderet) Bl. 35 Bl. 45 Bl. 47 Bl. 49 Græs Fodermidler, kg TS 4 slæt 5 slæt 5 slæt 5 slæt 5 slæt 5 slæt Vårbyg Rapsskrå Sojaskrå Roepiller Urea, g Kløvergræsensilage Majsensilage Grovfoder Total foderoptag 6,5 1,2 1,5 1, ,0 3,7 13,7 24,2 5,3 0,9 1,5 1, ,0 4,9 14,9 23,9 5,9 1,1 1,5 1,0-10,0 4,5 14,5 24,3 5,6 1,1 1,5 1,0-10,0 4,6 14,6 24,6 6,8 1,1 1,5 1,0-10,0 3,8 13,8 24,4 6,5 1,2 1,5 1,0-10,0 3,9 13,9 24,4