AARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE
|
|
- Hanna Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE
2 INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af en skolevejsundersøgelse for alle 49 folkeskoler i Aarhus Kommune i Der er gennemført en besigtigelse af alle skoledistrikter og udpeget anbefalede ruter. På nogle af ruterne er der udpeget fokuslokaliteter, som er steder, hvor elever og forældre bør være ekstra opmærksomme. For alle fokuslokaliteter er der udarbejdet et projektforslag til forbedring af forholdene. Alle projektforslag er blevet tildelt point inden for fire kategorier og dernæst prioriteret. I mappen findes: - Kort med anbefalede ruter samt fokuslokaliteter - Referat fra besigtigelse af jeres skoledistrikt - Stamblade for projekter på fokuslokaliteter i jeres skoledistrikt Brug af materialet til trafikpolitik Materialet er ligeledes brugbart til at indarbejde i skolens trafikpolitik. En trafikpolitik omhandler bl.a. gode råd og vejledninger om transport til skole, samt handlinger til hvorledes morgentrafikken bliver afviklet bedre, samt hvordan vi får flere elever til at cykle og gå til skole. Kortene kan anvendes til, at anvise de anbefalede skoleveje og indsættes i trafikpolitikken. Hvis I ønsker inspiration eller hjælp til at udarbejde en trafikpolitik kan Anne Dissing Rasmussen, Børn & Unge, adr@aarhus.dk kontaktes. Se desuden mere på Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Anlæg Grøndalsvej Viby J Sagsnr.: TOV/10/ Journalnr.: G12 Telefon: Telefax: E-post: trafikogveje@aarhus.dk Prioriteringslisten Denne er ikke vedlagt da den pt. er under udarbejdelse. Vi er i Trafik og Veje i gang med udførelsen af skolevejsanalyser for de private skoler i kommunen. Ud fra dette arbejde må det formodes at der vil komme en række nye projekter og disse vil blive vægtet, som projekterne for de kommunale skoler. Projekterne fra privatskolerne vil blive prioriteret sammen med de øvrige projekter, hvilket ligeledes kan give anledning til nogle ændringer i prioriteringslisten. Prioriteringslisten angiver i hvilken rækkefølge vi vil prioritere og udføre opgaverne. Listen kan dog ændre sig lidt undervejs. F.eks. er anlægspriserne, der ligger til grund for den økonomiske vægtning, skønnet og disse kan ændre sig typisk i opadgående retning og dermed bringe et projekt længere ned på prioriteringslisten. Dertil kan være at vi finder jordbundsforhold, kloakforhold, arealfor-
3 hold, der kan gøre et projekt dyrere end forventet, eller måske gøre udførelsen af et projekt umulig. Desuden indgår denne prioriteringsliste og kendskabet til de mange projekter i hele Trafik og Vejes arbejde og dermed kan det være at nogle projekter bliver skubbet frem på listen, hvis vi kan se at det er særligt hensigtsmæssigt at udføre dem i forbindelse med øvrige anlægsarbejder. Desuden har vi i Trafik og Veje forskellige puljer til bestemte typer anlægsopgaver. F.eks. har vi en årlig pulje til stiprojekter, en til mindre anlægsopgaver, trafiksikkerhedspulje mm. Nogle af projekterne vil fremadrettet måske indgå i en eller flere af disse puljer, og i sådanne tilfælde vil nogle projekter måske også blive flyttet frem på listen. Med venlig hilsen Trafik & Veje, Aarhus Kommune Børn & Unge, Aarhus Kommune
4 INDHOLD 1. Indledning og formål 2. Metode 3. Resultat/prioriteringsliste BILAG Bilag 1 Kriterier for anbefalede skoleveje Bilag 2 Udpegning af anbefalede skoleveje Bilag 3 Principper for prioriteringsmodel Skolens Materiale
5 SKOLEVEJE I AARHUS 1. INDLEDNING OG FORMÅL Aarhus Kommune har udarbejdet en skolevejsundersøgelse med fokus på trafiksikkerhed. Undersøgelsen afløser den tidligere undersøgelse, hvor alle folkeskoleelever i Aarhus blev spurgt om hvilke steder, de følte sig utrygge i trafikken. Den nye metode er valgt for at fokusere på hele skolevejen med trafikfaglige øjne samt sikre, at alle skolerne prioriteres lige. Derved er det ikke kun de skoler, der deltager i undersøgelsen, som får gennemført trafikale projekter. Formålet har været at udpege anbefalede skoleruter mellem hjem og skole, og finde frem til hvilke forbedringer der skal til for, at trafiksikkerheden er i orden på disse ruter. Dette er gjort med fokus på, at børn har forskellige færdigheder til at færdes i trafikken alt efter deres alder. Der er fokuseret på at udpege en anbefalet rute fra hvert boligområde. Med gode og sikre ruter til skole er der større mulighed for, at flere børn i fremtiden vil cykle og gå til skole. Dette vil resultere i både sundere børn, og børn som er vant til at færdes i trafikken. Målet har derfor været at finde frem til en prioritering af disse projekter, således at der findes frem til hvilke forbedringer, der giver mest sikker skolevej for pengene. Desuden har der været en række øvrige målsætninger. Skolepatrulje ved Elsted Skole 1
6 Målsætninger At prioritere de projekter der skal til for at skabe sikre skoleveje i Aarhus Kommune At skabe et redskab som kan bruges af forvaltningen i det daglige arbejde At udarbejde et materiale som skolerne kan benytte videre i deres arbejde med trafikpolitik for skolen At give mulighed for at flere børn cykler og går mellem hjem og skole Til brug for skolerne Det er målet, at skolerne efterfølgende vil bruge materialet i en trafikpolitik for skolen. I en sådan trafikpolitik er hensigten at udarbejde en række vejledninger og handlinger for, hvordan der skabes en bedre trafikantadfærd, samt bl.a. hvordan flere børn benytter cykel og gang som transportmiddel. Skolepatrulje ved Tilst Skole Undersøgelsens varighed Undersøgelsen er gennemført for kommunens 49 folkeskoler, hvoraf fire af skolerne har indgået i et pilotprojekt, hvor metoden blev afprøvet. De fire pilotskoler er; Tranbjerg Skole, Mårslet Skole, Viby Skole og Samsøgades Skole. Pilotprojektet blev gennemført i foråret 2010 efterfulgt af de resterende 45 skoler. Efterfølgende er analysen udført for 16 privatskoler i Aarhus Kommune.
7 Skolerne aktive deltagere Projektet er gennemført som et fællesprojekt mellem Trafik og Veje og Børn og Unge med skolerne som en aktiv deltager. Der er blevet afholdt et lille individuelt informationsmøde med alle skoler, hvor formålet med undersøgelsen og det indledende materiale er blevet gennemgået. Skolerne har efterfølgende haft mulighed for at kommentere på de fremlagte kort. Alle skolerne er efterfølgende indbudt til at deltage i en besigtigelse for deres skole. Fra alle skoler har der deltaget mellem 1 og 5 personer. Dette har været repræsentanter fra skolens ledelse, skolebestyrelse og lærerne. Der har været bred enighed om, at det har været en god proces med en masse frugtbart samarbejde og indblik i hinandens udfordringer. Resultatet er blevet en fælles projektliste for, hvorledes skolevejene kan forbedres. Gåbus ved Gammelgaardskolen
8 2. METODE Metoden blev først gennemprøvet på fire pilotskoler. Pilotskolerne var udvalgt ud fra deres forskellighed i forhold til deres geografiske placering i henholdsvis tæt by, landsby osv. og dermed også elevernes forskellige udfordringer på deres skoleveje. Efter gennemførelsen af pilotundersøgelsen blev metoden tilrettet. Tilretningen er bl.a. sket på de opstillede kriterier, gennemførelsen af besigtigelserne, udformningen af stamblade og dialogen med skolerne. Efterfølgende er metoden kort beskrevet. En uddybning af metoden findes i bilag 2 og 3. Opstilling af kriterier for vejstandarder i forhold til skoleelevernes alder og adfærdsmæssige kunnen i trafikken Udarbejdelse af kort med anbefalede ruter Formøde med skolen Udarbejdelse af kort til besigtigelse Besigtigelse Afrapportering Indsættelse i prioriteringsmodel Opstilling af kriterier Som baggrund for udpegning af projekter er der udarbejdet en række kriterier, som anviser, hvornår elever på de forskellige klassetrin kan færdes sikkert i trafikken. Dette er opdelt på dels den trafikale kunnen i at færdes langs en vej, og dels hvornår eleven kan krydse en vej. Kriterier findes i bilag 1. Kriterier er opstillet med baggrund i den viden, der findes om børns alder i forhold til, hvad de kan i trafikken. Kriterierne anvendes således til at opbygge et sikkert rutenet, således at så mange som muligt får en sikker skolevej. Udarbejdelse af kort med anbefalede ruter for de offentlige skoler Der er udarbejdet et kort med anbefalede ruter for boligområder i hele skoledistriktet. Der er udpeget en rute fra hvert boligområde, således at der fokuseres på at forbedre en rute fra et boligområde til skolen. Kortene er lavet med baggrund i kommunens trafik- og vejdata samt en optegning af den korteste rute mellem alle adresser i skoledistriktet og skolen. Formøde med skolerne Kommunen har afholdt et formøde med hver skole inden besigtigelsen. Her har skolen haft mulighed for at komme med input til besigtigelsessteder samt komme med deres vurdering af de trafikale udfordringer. For de private skoler For de private skolers vedkommende er opgaven grebet mere individuelt an, da privatskolerne ikke har noget geografisk afgrænset skoledistrikt og dermed et, i teorien, uendeligt stort elev-opland og samtidig stor diversitet omkring befordringskultur. De private skolers trafikale udfordringer er kortlagt ud fra den indsamlede viden fra de offentlige skoler, der omfatter nærområdet for den enkelte privatskole, samt fokuspunkter udpeget af den enkelte skole. Der er afholdt individuelle møder med privatskolerne, hvor skolens repræsentanter har udpeget de steder de mener, er trafikalt udfordrende for eleverne. Efterfølgende er de påpegede fokuspunkter besigtiget og der er fremkommet forslag til forbedring af den trafikale sikkerhed det pågældende sted.
9 Kort til besigtigelsen På baggrund af mødet med skolerne samt en vurdering af vej- og stinettet (fra bl.a. Google-Maps) er der udarbejdet et besigtigelseskort. Kortet indeholder en udpegning af de lokaliteter, hvor der vurderes at være et problem i forhold til de opstillede kriterier og dermed trafiksikkerheden på vej- og stinettet. Lokaliteterne kan også være i forbindelse med afsætning og morgenkaos på skolens areal. Eksempel på kort til besigtigelse Tilst Skole.
10 Besigtigelse På besigtigelserne deltog repræsentanter fra kommunen, skolen og Rambøll. Fra kommunen var der repræsentanter fra både Trafik og Veje og fra Børn og Unge. Den enkelte skole valgte selv, hvem der deltog i besigtigelsen, og der var ofte flere personer repræsenteret. Dette var f.eks. skoleleder, administrativ leder, færdselskontaktlærer, teknisk ansvarlig og/eller repræsentanter fra skolebestyrelsen. Besigtigelsen foregik om morgenen fra 30 minutter før skolestart. Myldretiden ved skolerne udgjorde ca. 15 min, hvor der var fokus på at se så mange kritiske lokaliteter som muligt. Dette var bl.a. forhold omkring afsætning, skolepatruljer og krydsningspunkter nær skolen. Efterfølgende blev andre lokaliteter i skolens nærområde besigtiget, uden at der var elever på vej til skole. Her blev der lavet en trafikfaglig vurdering, samt lyttet til de bemærkninger skolens repræsentanter måtte have. Der blev lavet en samlet opsummering på, hvad der var blevet set, samt hvilke løsningsmuligheder der kunne foreslås. Herefter besigtigede repræsentanter fra Trafik og Veje samt Rambøll de udpegede lokaliteter, som lå længere væk fra skolen i skoledistriktet. For privatskolerne foregik evt. besigtigelse umiddelbart efter infomødet, da det generelt var i umiddelbar nærhed af skolen, der var lokaliteter af interesse. Besigtigelse af et kryds i Virupskolens skoledistrikt.
11 Afrapportering Efter hver besigtigelse er der foretaget en afrapportering. Denne indeholder dels et referat af, hvad der er blevet observeret, og dels et stamblad for hver fokuslokalitet som skal med på den samlede prioriteringsliste. Stambladet indeholder faktaoplysninger om det enkelte projekt, herunder de data som ligger til grund for prioriteringen. Eksempel på outputkort for Hasle Skole. Prioriteringsmodel Alle projektforslagene er til slut indsat i prioriteringsmodellen for at finde frem til, hvilke projekter der bør etableres først for at nå målsætningen om mest sikker skolevej for pengene.
12 3. RESULTAT/PRIORITERINGSLISTE På baggrund af undersøgelsen er der i alt foreslået 243 projekter. Projektlisten indeholder både projekter på offentligt vejareal og projekter på skolens område. Projektlisten vil derfor i praksis blive finansieret af både Trafik og Veje og Børn og Unge. Der er flere projekter, som allerede er under planlægning ved Trafik & Veje og derfor ikke fremgår af prioriteringslisten. Der er 25 projekter på skolernes arealer, som er markeret med grå i projektlisten. Alle projekter er angivet med skolenummer og derefter fortløbende nummereret. Projekter på skolernes arealer er angivet med bogstaver. Der findes et stamblad for hvert af de projekter, som er uden for skolernes arealer. Alle projektforslag er fremkommet ved en vurdering under den visuelle gennemgang af lokaliteterne. Der er ved gennemgangen ikke lavet præcise opmålinger af de geometriske forhold eller vurderet placering i forhold til eksisterende ledninger og kabler i jorden, hvorfor nogle projekter ved en evt. projektering kan vise sig umulige at udføre i praksis. Det kan også under detailprojektering vise sig at der for at udføre et givet projekt, skal ændres eksisterende anlæg, f.eks. lokal udvidelse af en vej, hvilket også vil medføre væsentlige uforudsete omkostninger. De angivne priser er overslag givet på baggrund af erfaring fra lignende projekter og kendte enhedspriser. Overslagene er derfor behæftet med stor usikkerhed, da man først ved en detailprojektering kan konstatere det reelle omfang af projektet. Der er i priserne ikke medregnet evt. arealerhvervelse, tilstødende ekstraarbejder, projekteringsomkostninger samt tilsyn med udførelsen etc. Den samlede projektsum er vurderet til at koste ca. 190 mio. kr., over halvdelen af projekterne koster under kr. Antallet af projekter pr. skole er mellem 0 og 11. Et typisk projekt er f.eks. en sikker krydsning i form af et helleanlæg, en cykelsti som mangler for at skabe et større sammenhængende stinet eller en hastighedsdæmpning af en vej. Efterfølgende er vist et eksempel på en prioritering.
13 SKOLEVEJE I AARHUS Prioriteringsmodel Prioriteringen indeholder fire parametre: Potentialet, der angiver antallet af adresser, og dermed potentielle elever der ad denne vej har korteste skolerute. Klassetrin, der angiver om den pågældende forbedring vil resultere i, at elever på et lavere klassetrin i fremtiden kan anvende ruten Virkningen, angiver en vurdering af, hvilken forbedring projektet vil medføre på det pågældende sted. Prisen, anlægsskøn for projektet. For hver parameter kan det enkelte projekt opnå et antal point, som til sidst vægtes. Der er valgt følgende vægtning. Potentialet (20 %) Klassetrin (20 %) Virkning (20 %) Pris (40 %) Der er flere projekter, som har fået samme karakter, og de projekter, som har opnået samme karakter, er efterfølgende sorteret efter de bagvedliggende karakterer i prioriteringsmodellen. En nærmere beskrivelse af prioriteringsmodellen findes i bilag 3. 9
14 BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje 1. Kriterier for anbefalede skoleveje I forbindelse med udpegelse af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige alderstrin vurderes at kunne færdes alene i trafikken. På de to følgende side er opsat de kriterier, der skal anvendes ved udpegelse af anbefalede skoleruter. Kriterier er opstillet med baggrund i anbefalinger fra Sikker Trafik, og er tilpasset Aarhus Kommunes anbefalinger og erfaringer, bl.a. er der ikke medtaget kriterier om, at elever kun kan færdes på veje med 40 km/t, da der kun findes begrænsede veje med denne skiltning og udformning i Aarhus. Kriterierne er opstillet i samarbejde mellem repræsentanter fra Aarhus Kommune Trafik & Veje, Børn & Unge samt Rambøll. I pilotprojektet har en repræsentant fra Østjyllands Politi samt repræsentanter fra pilotskolerne haft mulighed for at kommentere på kriterierne, uden at dette dog har ført til ændringer. På side 4 er opsat den vejklassificering som anvendes i arbejdet med skolevejsanalyser i Aarhus Kommune 2010/2011, mens der på sidste side findes en oversigt over de guidelines Sikker Trafik har opsat for børns færdsel i trafikken.
15 Overordnede kriterier for skoleveje i Aarhus Kommune. Skemaet er kun gældende for skolevejsanalyser i Aarhus Kommune I skemaet er opsat kriterier for, hvad skolebørn opdelt på klassetrin generelt kan klare i trafikken ved færdsel uden voksne, dog forudsættes det, at elever i klasse hovedsageligt følges ad en voksen. Det er op til forældrene at vurdere hvad det enkelte barn kan klare. De konkrete lokaliteter vurderes individuelt ved besigtigelse, og der kan derfor være lokaliteter, hvor kriterierne kan fraviges. Klassetrin Distance (maks.) Klassetrin 2. Klassetrin 3. Klassetrin Gå langs med Cykle langs med Krydsning 2,5 km Stier* Lokalveje/boligveje uden fortov o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Overordnet fordelingsvej- /fordelingsvej/lokalvej/boligvej med fortov o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor 2,5 km Stier* Lokalveje/boligveje uden fortov o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Overordnet fordelingsvej- /fordelingsvej/lokalvej/boligvej med fortov o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor 2,5 km Stier* Lokalveje/boligveje uden fortov o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Overordnet fordelingsvej- /fordelingsvej/lokalvej/boligvej med fortov o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor Bør ikke cykle alene, da de har svært ved at vurdere hastighed og afstand Bør ikke cykle alene, da de har svært ved at vurdere hastighed og afstand Lokalveje/boligveje uden cykelsti o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Overordnet fordelingsvej- /fordelingsvej/lokalvej/boligveje med cykelforanstaltninger o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor Trafiksaneret vej o Skiltet hastighed (zone) mindre end 50 km/t Niveaufri passage af alle veje o Tunneller o Broer Veje med skolepatrulje Lokalvej/boligvej o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Niveaufri passage af alle veje o Tunneller o Broer Veje med skolepatrulje Fordelingsvej/lokalvej/boligvej o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Signalanlæg (overordnet fordelingsveje) o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor Niveaufri passage af alle veje o Tunneller o Broer Veje med skolepatrulje Fordelingsvej/lokalvej/boligvej o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Signalanlæg eller foranstaltning (overordnet fordelingsveje) o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor 2/5
16 4.-6. Klassetrin 7.-9./10. Klassetrin 3/5 6,0 km Stier* Lokalveje/boligveje uden fortov o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Overordnet fordelingsvej- /fordelingsvej/lokalvej/boligvej med fortov o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor Lokalveje/boligveje uden cykelsti o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Overordnet fordelingsvej- /fordelingsvej/lokalvej/boligveje med cykelforanstaltninger o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor Trafiksaneret vej o Skiltet hastighed (zone) mindre end 50 km/t 7/9,0 km Alle vejtyper Alle vejtyper Alle krydsninger Niveaufri passage af alle veje o Tunneller o Broer Veje med skolepatrulje Fordelingsvej/lokalvej/boligvej o Maks biler/døgn o 1-2 kørespor Signalanlæg eller foranstaltning (alle vejtyper) Overordnede fordelingsveje (skal konkret vurderes). o Maks biler/døgn o 2-4 kørespor * Rekreative stier kan kun anvises som skoleveje i sommerhalvåret.
17 Vejklassificering i Aarhus Kommune i forhold til skolevejsanalyse 2010 Funktion Hastighedsklasse Ønsket Hastighed [km/t] ÅDT [biler/døgn] Udformning Parkering 1) Gennemfartsvej i åbent land Meget Høj 80 Over spor Ingen parkering 2) Primær Trafikvej Høj spor Ingen parkering 3) Sekundær Trafikvej Middel/Høj spor Ingen parkering 4) Overordnet fordelingsvej Middel (-4) Kørespor Stedvis begrænset parkering 5) Fordelingsvej/lokalvej Lav Kørespor Parkering 6) Lokalvej/boligvej Meget Lav Under kørespor Parkering Ad 1) Offentlig veje med overordnet betydning; primært gennemkørende trafik. Veje i åbent land med høj hastighed og lav trafikintensitet Eksempel: Rætebølvej Ad 2) Offentlige veje med overordnet betydning; primært gennemkørende trafik Eksempel: Grenåvej, Ringvejen, Randersvej Ad 3) Offentlige veje med overordnet og lokal betydning; både gennemkørende og lokal trafik Eksempel: Ringgaden, Skanderborgvej, Jernaldervej Ad 4) Offentlige veje med lokal betydning; trafik mellem lokalområder og lokal trafik Eksempel: Klokkervej, Nordre Strandvej Ad 5) Offentlige veje/private fællesveje, der kun har betydning for lokalområdet, kun lokal trafik Eksempel: Elverdalsvej, Ormslevvej Ad 6) Offentlige veje/private fællesveje, der kun har betydning for lokalområdet, kun lokal trafik Eksempel: Lindevangsvej, Teglvangen Alle vejtyper kan være lokalt hastighedsbegrænset ved foranstaltninger og derved lokalt ændre status. 4/5
18 Guidelines fra Sikker Trafik Hvornår kan dit barn hvad i trafikken Hvornår børn kan håndtere de forskellige trafiksituationer afhænger af både alder og evner. Det er dig som forælder, der kan vurdere, hvad netop dit barn kan klare. Både i forhold til hvad I sammen har trænet og hvordan trafikken er, der hvor I bor. Nedenstående skal derfor betragtes som generelle guidelines. 3 til 4-årige Børn kan læres simple gå-regler, men distraheres let og reagerer impulsivt. Hvis noget fanger barnets opmærksomhed, så hold i hånd og lad barnet gå længst væk fra trafikken. 4 til 5-årige Begynd cykeltræning, hvor der ingen trafik er. Det er for tidligt at lade børn færdes alene i trafikken, både til fods og på cykel. De kan endnu ikke vurdere en farlig situation. 5 til 7-årige Børn kan holde fokus på trafikken i kort tid af gangen og gå alene på stille veje. De fleste kan vurdere en åbenlys fare og krydse veje med god oversigt. Vejkryds er stadig svære at overskue. Begynd med cykelture på let trafikerede veje, hvis barnet kan cykle uden at slingre og er sikker på bremsen. 6 til 7-årige Børn kan gå alene til skole på sikrede skoleveje. De skal ifølge loven være seks år, før de må cykle alene i trafikken. Det er dog stadig svært for dem at vurdere afstand og hastighed, så de bør følges med en voksen, hvis de cykler i skole. 8 til 10-årige De fleste er nu i stand til at vurdere, hvordan trafikken udvikler sig, og kan gå alene i skole. De kan også tage bybus, S-tog ellers lignende, hvis turen er relativt enkel. Er skolevejen velkendt og sikker med kun lidt og langsomt kørende trafik, kan mange cykle alene i skole. 10 til 12-årige I denne alder kan de fleste børn klare en mere udfordrende skolevej alene på cykel eller benytte offentlige transportmidler der kræver skift etc. 12 år Nu kan børn der har fået træning og erfaringer, overskue trafikken næsten som voksne, og er dermed klar til færdes alene. Er de uerfarne på cykel, skal de trænes på samme måde som mindre børn. 5/5
19 BILAG 2 - Udpegning af anbefalede skoleveje 1. Udpegning af anbefalede skoleveje I forbindelse med projektet skal der optegnes et kort med anbefalede skoleveje. Disse anbefalinger fremkommer ved, at der på baggrund af forskellige trafikale data optegnes ruter, som efterfølgende besigtiges og valideres som sikre skoleveje for forskellige aldersgrupper. Valideringen foregår på baggrund af en række kriterier om sikre skoleveje, som er opstillet til brug for denne analyse. Disse kriterier er opstillet med baggrund i anbefalinger fra Sikker Trafik. Kriterierne er tilpasset Aarhus Kommunes anbefalinger og erfaringer, bl.a. er der ikke medtaget kriterier om, at elever kun kan færdes på veje med 40 km/t, da der kun findes begrænsede veje med denne skiltning og udformning i Aarhus. Kriterierne er opstillet i samarbejde mellem Rambøll og repræsentanter fra Aarhus Kommune Trafik & Veje samt Børn & Unge. I pilotprojektet har skolerne haft mulighed for at kommentere på kriterierne, uden at dette dog har ført til ændringer. Formålet er at udpege anbefalede ruter for så mange klassetrin som muligt. Det forudsættes dog, at elever i klasse bliver fulgt af deres forældre, da de i henhold til kriterierne ikke kan krydse større veje uden skolepatrulje eller niveaufri foranstaltning. Ligeledes forudsættes det, at elever først cykler selv, når de går i 3. klasse. For alle kriterier gælder, at det er op til forældrene at vurdere, hvad det enkelte barn kan klare efter barnets modenhed. I forbindelse med valideringen udpeges der problemlokaliteter, som der efterfølgende opstilles løsningsforslag til.
20 Afrapportering Efter besigtigelsen udarbejdes et referat til skolerne med billeder. I dette referat præsenteres de lokaliteter, der blev besigtiget sammen med skolen. Der beskrives det observerede, samt hvis skolens repræsentanter har givet udtryk for specifikke holdninger eller ønsker. Gruppens forslag til løsninger afrapporteres ikke. Yderligere udarbejdes et stamblad for hver problemlokalitet. Her beskrives et løsningsforslag samt et anlægsskøn. Til slut udarbejdes det endelige rutekort med anbefalede ruter, såfremt projekterne gennemføres. Dette kan være det samme kort som før besigtigelsen, men der kan også være opstået ændringer. Kortet kan være opdelt på alderstrin eller iht. om det er ruter ad stier.
21 BILAG 3 Principper for prioriteringsmodel I dette notat beskrives de overordnede principper der ligger til grund for prioriteringen af projekter. Formålet er at lave et fælles prioriteringsprincip, en simpel prioriteringsmodel der gør det muligt at prioritere mellem projekter, der er vidt forskellige i typer, potentialer og økonomi. 1. Prioriteringsmodel Prioriteringen indeholder fire parametre: Potentialet, der angiver antallet af adresser og dermed potentielle elever der ad denne vej har korteste skolerute. Klassetrin, der angiver fra hvilke klassetrin denne rute anbefales. Virkningen, angiver en vurdering af hvilken forbedring projektet vil medføre på det pågældende sted. Prisen, anlægsskøn for projektet. De udvalgte parametre er nærmere beskrevet i afsnit 2.
22 2. Parametrene Parametrene på listen ovenfor er udvalgt og inddrages på følgende baggrund. 2.1 Potentialet De optegnede kort angiver for hver vejstrækning antallet af potentielle elever (med en elev pr. bolig), der har skolevej her. Forstået som korteste rute mellem bolig og skole. De anbefalede skoleruter i dette projekt er ikke korteste rute for alle og det vurderes derfor på baggrund af optællingerne for hvert projekt i modellen, hvor mange elever der kan forventes på projektlokaliteten. I nogle tilfælde er dette således en sum af antallet af elever for flere veje i det enkelte område. På baggrund af de optegnede rutekort vurderes det, om det forventes at projektet vil kunne flytte elever, således at de vil anvende den nye løsning mod en lidt forlænget skolevej. Hvis dette er tilfældet summeres antallet af elever fra de berørte veje. Hvis ikke anvendes det antal elever, der er på den aktuelle projektstrækning alene. 2/5
23 Der anvendes pointtildeling fra 1-5. I modellen er der anvendt: 1-50 elever 1 point elever 2 point elever 3 point elever 4 point >500 elever 5 point Eksempel på ruter til Tranbjerg Skole. 2.2 Klassetrin For skolevejene i Aarhus Kommune er opstillet en række kriterier for, hvad skolebørn generelt kan klare i trafikken ved færdsel uden voksne. Disse er opdelt på klassetrin jf tabelopstilling i tidligere notat. Der er for skolevejene arbejdet med 5 klassetrin: klasse 2. klasse 3. klasse klasse 7.-9./10. klasse 3/5
24 I modellen er anvendt en pointtildeling som angivet i nedenstående tabel. Pointtildelingen afspejler om projektet medfører en ændring for klassetrinet dvs. om flere elever må færdes på dette sted. Et projekt der ikke giver anledning til ændret klassetrin og deraf flere elever på stedet tildeles 1 point. Mens der tillægges yderligere 1 point for hver klassetrinsspring projektet evt. medfører. Jo flere "nye" elever der kan anvende projektet jo flere point tildeles. Nuværende klassetrin Fremtidigt /10. klassetrin point 2 point 3 point 4 point 5 point 2. 1 point 2 point 3 point 4 point 3. 1 point 2 point 3 point point 2 point 7.-9./10. 1 point 2.3 Virkning Virkning er en subjektive vurdering af løsningsforslaget ud fra kan foretages af Aarhus Kommune på baggrund af nedenstående spørgsmål. Vil projektet gavne andre brugere af vejnettet? (Herunder f.eks. øget tilgængelighed) Øger projektet trygheden for eleverne? Er det en del af et større projekt evt. sammenhængende stinet? Er projektet ønsket i andre sammenhænge, eksempelvis fællesråd, borgere mm.? Har projektet effekt på skolebuskørsel/taxi? Forbedrer projektet afviklingen af myldretidstrafikken omkring skolen? Vil projektet forbedre forholdene for nuværende eller potentielle skolepatruljer? Er projektet anbefalet af politiet? Der tildeles point fra 1-5, hvor 5 gives for projekter der har størst virkning. 4/5
25 2.4 Prisen Prisen er et skøn over anlægsomkostningerne for det aktuelle projekt. Anlægsskønnet kan anvendes direkte, eller der kan tildeles point for prisen efter følgende princip: kr. 5 point kr. 4,5 point kr. 4 point kr. 3,5 point kr. 3 point kr. 2,5 point kr. 2 point kr. 1,5 point kr. 1 point > kr. 0,5 point De anførte anlægsskøn er uden projektering, tilsyn, arealerhvervelse osv. 3. Model De tildelte point for Virkning, Klassetrin, Potentialet og Pris vægtes som anført nedenfor, inden de summeres: Potentialet (20 %) Klassetrin (20 %) Virkning (20 %) Pris (40 %) Et projekt kan således maksimalt opnå karakteren 5 i den samlede model. Flere projekter vil opnå samme karakter, og er derfor efterfølgende prioriteret efter de bagvedliggende point, således at projekter med ens karakter vil blive sorteret efter, hvilke projekter der har opnået det største pointtal i Virkning. De projekter der stadig er prioriteret ens, vil dernæst blive sorteret efter Klassetrin og slutteligt efter pris. 3.1 Regneeksempel 5 Som regneeksempel er anvendt det specifikke projekt 9.1 for Højvangskolen. (V: 4 point *20 % + K: 1 point *20 % + P: 5 point *20 % + Pr: 4 point *40 %) = 3,6 point 5/5
26 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 114. Oversigtskort Skt Knuds Skole har en beliggenhed meget centralt ved Park Allé og Banegårdspladsen. De er nabo til den katolske kirke på Ryesgade. Skolen er placeret i et område hvor manøvren med bil kan være problematisk, og hvor fodgængere har første prioritet. Skolen har 420 elever hvor 3-9. klasse møder klokken mens 0-2. klasse møder
27 Referat Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. Skt. Knuds Skole Dato Deltagere Thomas Kristensen, Trafik & Veje, Aarhus Kommune Troels Poulsen, Trafik & Veje, Aarhus Kommune Judy Jensen, Skt. Knuds Skole I dette referat er beskrevet, hvad der overordnet blev snakket om til informationsmøde på Skt. Knuds Skole d. 12. oktober Selve formålet med mødet med skolen, var at få afdækket hvilke trafikale problemstillinger skolen står overfor i øjeblikket. Skolens fokusområder som står i dette referat vil få udarbejdet løsningsforslag til forbedring af lokaliteten. Når både folkeskolerne og privatskolerne i Aarhus Kommune er gennemgået, vil alle de udpegede projekter blive prioriteret. I den udstrækning hvor den diskriktsansvarlige finder det nødvendig vil lokaliteterne blive besigtiget til at kunne bestemme det bedste løsningsforslag.
28 1. Ryesgade Afsætning foran skolen giver nogle problemer da der er meget lidt plads at manøvre på. Skolen oplyser at blandt andet en lysstander gør det sværere at komme rundt, og bilen er derfor mere til gene. 2. Banegårdspladsen Skolen nævner at en del dårlige adfærd ved fodgængerfeltet ved Banegårdspladsen har en dårlig effekt på skolebørnene. Når folk går det sidste stykke selvom det er blevet rødt, så tror de mindre børn også de kan nå over. Dette gav overvejelser om nødvendigheden af en skolepatrulje. Dette er dog lidt kompliceret i et så befærdet fodgængerfelt.
KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE
BILAG 1 KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE I forbindelse med udpegning af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige alderstrin vurderes at kunne
Læs mereBILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje
BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje 1. Kriterier for anbefalede skoleveje I forbindelse med udpegelse af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af en
Læs mereAARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af en
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Vorrevangskolen
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Vorrevangskolen INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Malling Skole
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Malling Skole INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Viby Skole
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Viby Skole INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Sabro-Korsvejskolen
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Sabro-Korsvejskolen INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Sølystskolen
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Sølystskolen INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Åby Skole
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Åby Skole INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Elsted Skole
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Elsted Skole INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Mårslet Skole INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereAARHUS KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE. Skåde Skole
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Skåde Skole INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereNotat. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej. Til Teknisk Udvalg.
Notat Til Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 30. maj 2012 Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej Anlæg Grøndalsvej
Læs mereAnbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration
Anbefalede skoleruter Introduktion og inspiration Præsentation - Hvad er en anbefalet skolerute? - Hvornår kan metoden benyttes? - Hvilke kriterier benyttes? - Hvordan sikres gode skoleruter til alle?
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse Aarhus kommune Lystrup Skole
Skolevejsanalyse 2016-17 Aarhus kommune Lystrup Skole INDHOLD RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN... 3 INDLEDNING OG FORMÅL... 4 METODE... 6 RESULTAT/PRIORITERINGSLISTE... 10 BILAG Bilag 1 Kriterier for
Læs mereSkolevejsanalyse Aarhus kommune Skjoldhøjskolen
Skolevejsanalyse 2016-17 Aarhus kommune Skjoldhøjskolen INDHOLD RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN... 3 INDLEDNING OG FORMÅL... 4 METODE... 6 RESULTAT/PRIORITERINGSLISTE... 10 BILAG Bilag 1 Kriterier
Læs mereSkolevejsanalyse Aarhus kommune Kragelundskolen
Skolevejsanalyse 2016-17 Aarhus kommune Kragelundskolen INDHOLD RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN... 3 INDLEDNING OG FORMÅL... 4 METODE... 6 RESULTAT/PRIORITERINGSLISTE... 10 BILAG Bilag 1 Kriterier
Læs mereChris Harlev Thomsen (referent og praktikant) Aarhus Kommune/Rambøll
REFERAT Projekt Emne Dato 2016-11-15 Sted Skolevejsanalyser i Aarhus Kommune Referat fra besigtigelse ved Skjoldhøjskolen 34. Skjoldhøjskolen Deltagere Frank Nørskov Skjoldhøjskolen Mathias Kær Helge Skjoldhøjskolen
Læs mereNOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereSolbjergskolens Trafikpolitik
Solbjergskolens Trafikpolitik Forord Trafikpolitikken opstiller mål for både færdselsundervisning og sikker skolevej på Solbjergskolen. Trafikpolitikken omhandler retningslinjer og forudsætninger for,
Læs mereAARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE. Hasselager Skole
AARHUS KOMMUNE 2010-11 SKOLEVEJSANALYSE Hasselager Skole INTROBREV RESULTAT FRA SKOLEVEJSUNDERSØGELSEN I denne mappe forefindes materiale for jeres skole. Materialet er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse
Læs mereTrafikpolitik Frejlev Skole
Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereBrøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereSkolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S
Skolevejsanalyser 1 10-03-2016 Lárus Ágústsson, COWI A/S Indhold Skolevejsanalyser kan omfatte følgende elementer: Udarbejdelse af fakta-ark for samtlige skoler i kommunen Gennemførelse af internetbaseret
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs meree s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S
Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAnne Mette Villadsen Det Konservative Folkeparti amv@byr.aarhus.dk. Aarhus Kommune. Den 12. april 2013
Anne Mette Villadsen Det Konservative Folkeparti amv@byr.aarhus.dk Den 12. april 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Børn og Unge Svar på 10-dages forespørgsel fra Anne Mette Villadsen, Det Konservative
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereTrafikpolitik Ulsted Skole
Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde
Læs merePå vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar
På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter
Læs mereVores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik
Vores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik Introduktion Dyssegårdsskolens trafikpolitik sætter rammerne for, hvordan vi afvikler trafikken omkring skolen bedst muligt og sikrer
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereTrafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen
Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13
Læs mereTrafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er
Læs mereUDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereI det nedenstående gives en kort beskrivelse af den metodik og procedure, som anvendes i forhold til en vurdering af vejenes trafikfarlighed.
UDPEGNINGSMETODE TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE Projekt Trafikfarlige Skoleveje, Svendborg Kommune Kunde Svendborg Kommune Notat nr. 1 Dato 16-04-2015 Til Fra Kathrine Dystrup, Svendborg Kommune Stig Grønning
Læs mereBrøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereHornbæk Skole og SFO er
Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTrafikpolitik Vejgaard Østre Skole
Trafikpolitik Vejgaard Østre Skole Indholdsfortegnelse Vejgaard Østre Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning...
Læs mereTrafikpolitik for. Allerød Privatskole. Trafikpolitik for (indsæt skolens navn) Indhold: Indhold: -Undervisning. -Rollemodeller -Samarbejde
Trafikpolitik for Allerød Privatskole Trafikpolitik for (indsæt skolens navn) Indhold: Indhold: -På vej På vej Undervisning Rollemodeller -Undervisning Samarbejde -Rollemodeller -Samarbejde Allerød Privatskole
Læs mereTRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Forfattere: Civilingeniør Trine Fog Nielsen, Grontmij Carl Bro, tfn@gmcb.dk Civilingeniør Marie Thesbjerg, Rambøll Danmark, met@ramboll.dk
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereOversigtskort: 2 af 14
er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereTrafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.
Trafikpolitik for Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, det kræver en målrettet indsats fra dem der benytter skolen. Rådet for Sikker
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereNOTAT. Søren Lynggaard Andersen Kommende skolebestyrelse. Marie Kjellerup Thesbjerg Rambøll. Dato Rambøll
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 40. Jellebakkeskolen med Vejlby Skole Dato 2013.03.12 Deltagere Anne Maribo Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune Klaus
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mereRådet for Sikker Trafik anbefaler, at en trafikpolitik indeholder emnerne:
Trafikpolitik Trafikpolitik anbefaler, at en trafikpolitik indeholder emnerne: På vej Undervisning Rollemodeller Samarbejde. Skolens trafikpolitik skal være: klar og enkel forankret i ledelsen, blandt
Læs mereTrafikpolitik - Stauning Skole og børnehus
2017 Trafikpolitik - Stauning Skole og børnehus Trafikpolitik Stauning Helhed Kirkebyvej 65 Stauning 6900 Skjern Mail: stauningskole@rksk.dk stauning-bornehus@rksk.dk 15/08/2017 Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereRØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune
RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan Aabenraa Kommune August 2017 1 Indhold A Adgang til skolen fra Rise samt krydsning af jernbanen mod syd 4 B Trafiksanering af Hærvejen 5 C Krydsning af Østergade 6 D Øvrige
Læs mereTrafikpolitik Hals Skole
Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereSammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold
Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereTrafikpolitik på Torslev Skole
Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereUdtalelse. Svar på forespørgsel om trafiksikkerhed
Svar på forespørgsel om trafiksikkerhed Teknik og Miljø har modtaget en 10-dages forespørgsel fra Socialdemokraterne om trafiksikkerhed. Nedenfor er svaret på de stillede spørgsmål. 1. I budgetforliget
Læs mereSorø Kommune. Ventemøllegården. Vejledning i Trafik
Sorø Kommune Ventemøllegården Vejledning i Trafik Hvorfor trafiktræne? Kilde: www.sikkertrafik.dk Trafikken ser ganske anderledes ud i børnehøjde. Både børns manglende erfaring, deres højde og deres udviklingsniveau
Læs mereHasselager Skole, revision 2012.
Hasselager Skole, revision 2012. Hasselager Skole er beliggende i Hasselager vest for Aarhus. Skolen har ca. 700 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Ved skoleforliget i 2012 er Hasselager Skole fusioneret
Læs mere