I det nedenstående gives en kort beskrivelse af den metodik og procedure, som anvendes i forhold til en vurdering af vejenes trafikfarlighed.

Transkript

1 UDPEGNINGSMETODE TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE Projekt Trafikfarlige Skoleveje, Svendborg Kommune Kunde Svendborg Kommune Notat nr. 1 Dato Til Fra Kathrine Dystrup, Svendborg Kommune Stig Grønning Søbjærg 1. Trafikfarlige skoleveje I henhold til Folkeskolelovens 26 påhviler det den enkelte kommune at sørge for skolebørns befordring mellem bopæl og skole, dersom turlængden overstiger visse i Folkeskoleloven fastsatte afstandskriterier. Dertil påhviler det kommunen at sørge for børnenes befordring i situationer, hvor afstanden er kortere, men hvor hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Dato Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T Vurderingen af, hvorvidt der skal ydes befordring af hensyn til børnenes trafiksikkerhed foretages af kommunalbestyrelsen. Vurderingen skal baseres på et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin samt eventuelle andre forhold. Kommunalbestyrelsen foretager sin vurdering på baggrund af udtalelser fra Politi og vejbestyrelse vedrørende vejenes trafikfarlighed. I det nedenstående gives en kort beskrivelse af den metodik og procedure, som anvendes i forhold til en vurdering af vejenes trafikfarlighed. 2. Screeningsmodel Rambøll har udviklet en model til anvendelse for en screening for vejenes trafikfarlighed for skolebørn på forskellige klassetrin. Modellen er udviklet på baggrund af beregningsmodeller for beskrivelse af vejes barriere- og risikovirkning. Tilgangen er valgt eftersom der foreligger opgørelser og studier, der beskriver børns evne til at færdes sikkert ved forskellige niveauer af barrierevirkning fordelt på alder. 1/5 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Samtidig inkluderer modellerne de generelle trafikale karakteristika, som forventes at have størst indflydelse på børns evne til at færdes sikkert i trafikken, nemlig: Motorkøretøjernes hastighed Trafikmængden udtrykt ved årsdøgntrafikken Vejbredden Lastbilandelen Med afsæt i beregningsmodellerne for barriere- og risikovirkning samt tilhørende beskrivelser af børns evne til at færdes sikkert i trafikken, er der udviklet følgende model til en indledende beskrivelse af vejes trafikfarlighed for skolebørn: P =10*(40-V)* ( V ) ,05*(5000-ÅDT)* ( ÅDT ) *(0,1-La)+10*(8-B)+75 Hvor: P = Pointtal, der beskriver vejens trafikfarlighed V = Hastigheden ÅDT = Årsdøgntrafikken La = Lastbilandelen B = Vejbredden Modellen er kalibreret således, at modellen returnerer negative værdier, dersom vejen med afsæt i køretøjernes hastighed, trafikmængden, vejbredde og lastbilandel umiddelbart er så trafikfarlig for skolebørn i klasse, at hensynet til børnenes sikkerhed gør kommunal befordring særlig påkrævet. Modellen beskriver i udgangspunkt trafikfarligheden for veje generelt. Imidlertid stiger børns evne til at færdes sikkert, hvis de kender forholdene på vejene og har modtaget træning i, hvordan de skal færdes på de pågældende lokaliteter. Værdien +75 er tillagt i screeningsmodellen, eftersom skolebørnene med input fra forældrene forventes at være bekendte med forholdene på ruten mellem hjemmet og skolen. Dersom modellen returnerer et pointtal mindre end -75 (P < -75) er det vurderingen, at vejen umiddelbart er så trafikfarlig for skolebørn i klasse, at kommunal befordring er nødvendig. For skolelever i klasse vurderes en vej som trafikfarlig, dersom screeningsmodellen returnerer værdier mindre end -175 (P < -175). Sammenfattende opereres der i screeningen for vejenes trafikfarlighed med følgende grænseværdier: P < 0: P < -75: P < -175: Trafikfarlig for skolebørn i klasse Trafikfarlig for skolebørn i klasse Trafikfarlig for skolebørn i klasse Bemærk, at screeningen for vejenes trafikfarlighed alene sker på baggrund af parametrene; hastighed, trafikmængde, vejbredde og lastbilandel. Udpegningen skal derfor suppleres med 2/5

3 veje, som kan udpeges på baggrund af forekomsten af særlige lokale risikomomenter såsom dårlige oversigtsforhold. I praksis kan veje med en ÅDT på mindre end 600 køretøjer/døgn undtages fra den indledende screening med mindre der foreligger særlige lokale risikomomenter, eftersom trafikintensiteten her er så lav, at hensynet til børnenes trafiksikkerhed ikke gør kommunal befordring særlig påkrævet. Trafikmængden svarer således overslagsmæssigt til ca. 1 køretøj i minuttet i spidstimen. En årsdøgntrafik på 600 køretøjer/døgn svarer typisk til grænsen, hvorved en vej i åbent land defineres som fordelingsvej. Med andre ord omfatter udpegningen af trafikfarlige skoleveje i Svendborg Kommune i udgangspunktet ikke lokalveje i åbent land. Ydermere er veje i byområde generelt undtaget fra udpegningen af trafikfarlige skoleveje med mindre helt særlige lokale risikomomenter gør sig gældende. Forklaringen er, at de lavere hastigheder i byområde (som udgangspunkt 50 km/t) samt den generelle forekomst af fortov langs især de større veje, typisk også kombineret med krydsningsfaciliteter på de større veje, sikrer, at der normalt ikke forekommer risikomomenter, der gør kommunal befordring af skoleeleverne særlig påkrævet. Som udgangspunkt bør skoleelever ikke færdes på veje, der er udpeget som trafikfarlige. Dette betyder, at på- og afstigning til det kommunale befordringstilbud skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne ikke færdes på de trafikfarlige veje. 3. Krydsningsmulige strækninger Den udviklede screeningsmodel sondrer ikke mellem, hvorvidt vejen udpeges fordi det primært er trafikfarligt at færdes langs denne henholdsvis trafikfarligt at færdes på tværs af denne. For de veje, der er udpeget i den indledende screening, vurderes det derfor efterfølgende, om de udpegede trafikfarlige skoleveje er at betragte som krydsningsfarlige eller krydsningsmulige. Spørgsmålet om, hvorvidt vejen er krydsningsfarlig eller krydsningsmulig, har konkret betydning i forbindelse med på- og afsætning af de befordringsberettigede elever. Vurderes vejen til at være krydsningsmulig kan eleverne bedes krydse vejen i forbindelse med på-/afstigning. Er vejen krydsningsfarlig, kan eleverne ikke bedes krydse vejen i forbindelse med på- og afstigning. Der er konkret anlagt følgende vurdering: For skolebørn på klassetrin vurderes alle udpegede trafikfarlige veje som værende krydsningsfarlige, eftersom de mindste skolebørn har svært ved at vurdere såvel afstande som hastigheder, hvilket er en forudsætning for at kunne krydse vejen sikkert. For skolebørn på klassetrin vurderes de udpegede trafikfarlige skoleveje som krydsningsmulige, dersom årsdøgntrafikken ikke overstiger køretøjer i døgnet og vejbredden ikke overstiger 7 meter. Dette svarer til overslagsmæssigt til 2 køre- 3/5

4 tøjer i minuttet i spidstimen, hvorfor der forventes tilstrækkeligt store tidsgab mellem køretøjerne til at skolebørn på klassetrin kan krydse vejen med tilstrækkelig sikkerhed. For skolebørn på klassetrin vurderes de udpegede trafikfarlige skoleveje som krydsningsmulige, dersom den beregnede barrierevirkning ikke overstiger 15. Undersøgelser viser, at ved en barrierevirkning på 15 eller derover, vil selv voksne have svært ved at krydse vejen. Barrierevirkningen estimeres for de udpegede trafikfarlige veje i henhold til følgende formeludtryk: Hvor: BV = 0,1 * ÅDT ( V 50 ) 3 Kb (1,87 La + 0,63) 8 BV = Barrierevirkningen V = Hastigheden ÅDT = Årsdøgntrafikken La = Lastbilandelen Kb = Kørebanebredden 4. Stifaciliteter Såfremt der langs veje er etableret cykelsti eller cykelbane øges skolebørnenes muligheder for at færdes sikkert. Dette forhold er imidlertid ikke umiddelbart afspejlet i screeningsmodellen. Det vurderes, at det for skolebørn på alle klassetrin er muligt at færdes sikkert langs en trafikfarlig vej, såfremt der langs vejen er etableret cykelsti, der er adskilt fra den motoriserede trafik ved skillerabat. Veje med cykelsti vil dog fortsat være at betragte som trafikfarlige for skoleelever med krydsningsbehov, hvis vejene er klassificeret som krydsningsfarlige, jævnfør ovenstående. Ydermere vurderes det, at elever på klasse vil kunne færdes sikkert langs udpegede trafikfarlige skoleveje, hvis der er etableret cykelbane/kantbane med en bredde på mindst 1,5 meter inklusive 0,3 meter brede kantlinjer. Veje i denne kategori bevarer dog også deres status som trafikfarlige for skoleelever med krydsningsbehov, hvis vejene er klassificeret som krydsningsfarlige. 5. Udpegning af trafikfarlige skoleveje i Svendborg Kommune I Svendborg Kommune foreslås følgende procedure for udpegningen af trafikfarlige skoleveje som udgangspunkt anvendt. Grænseværdierne foreslås imidlertid drøftet nærmere ved gennemførelse af den konkrete udpegning. Veje i byområde klassificeres som udgangspunkt ikke som trafikfarlige. Veje i landområde klassificeres, som udgangspunkt ikke som trafikfarlige, dersom årsdøgntrafikken er lavere end 600 køretøjer/døgn. 4/5

5 Veje i landområde, som scorer lavere end 0 i screeningsmodellen udpeges som trafikfarlige for skolebørn på klassetrin. Veje i landområde, som scorer lavere end -75 i screeningsmodellen udpeges som trafikfarlige for skolebørn på klassetrin. Veje i landområde, som scorer lavere end -175 i screeningsmodellen udpeges som trafikfarlige for skolebørn på klassetrin. Alle udpegede trafikfarlige skoleveje vurderes som krydsningsfarlige for skolebørn på klassetrin. Udpegede trafikfarlige skoleveje vurderes som krydsningsmulige for skolebørn på klassetrin, dersom ÅDT < køretøjer og vejbredden < 7 meter. Udpegede trafikfarlige skoleveje vurderes som krydsningsmulige for skolebørn på klassetrin, dersom barrierevirkningen er lavere end 15. Det vurderes at være sikkert for skolebørn på alle klassetrin at færdes langs veje langs hvilke, der er etableret cykelsti, hvor der er etableret skillerabat mellem vej og cykelsti. Veje med cykelsti klassificeres dog fortsat som trafikfarlige for skolebørn med krydsningsbehov, dersom den pågældende vej er klassificeret som krydsningsfarlig. Det vurderes at være sikkert for skolebørn på klassetrin at færdes langs veje langs hvilke, der er etableret cykelbane/kantbane med en bredde på mindst 1,5 meter. Veje med cykelbane/kantbane klassificeres dog fortsat som trafikfarlige for skolebørn med krydsningsbehov, dersom den pågældende vej er klassificeret som krydsningsfarlig. Udpegningen af trafikfarlige skoleveje suppleres med veje som kan begrundes trafikfarlige med baggrund i særlige lokale risikomomenter såsom dårlige oversigtsforhold. 5/5