Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR UHRE FRISKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED UHRE FRISKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Uhre Friskole 34 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Uhre Friskole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR UHRE FRISKOLE Uhre Friskole er beliggende i Uhre som er en lille by omkring 6 km. vest for Brande. Skolen er placeret på hjørnet af Gejlbjergvej og Gydevej, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Uhre Friskole Uhre Friskole har 177 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 57 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 32 %, se tabel 1. 8

9 Uhre Friskole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse 6 0 0% % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Kun tre klasser har deltaget i undersøgelsen. Det er 3., 6. og 7. klasse. 7. klasse har en svarprocent på over 100 % hvilket er bemærkelsesværdigt. Således må en elev have svaret på undersøgelsen to gange. Det vurderes at resultatet ikke er repræsentativt for alle skolens elever, da mange klasser ikke har svaret på undersøgelsen. De tre klasser der har svaret har en høj svarprocent. Den samlede svarprocent for skolen er på 32 %. 9

10 Transport til skole Der er et ligeligt antal elever der kommer i skole på cykel/knallert og med bus/tog, nemlig 32 % ved begge transportmidler. 25 % bliver kørt i bil og 12 % går til skole, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 44 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse klasse klasse klasse 1 6% 2 13% 7 44% 6 38% % 4.klasse klasse klasse 3 18% 4 24% 6 35% 4 24% % 7.klasse 3 13% 12 50% 5 21% 4 17% % 8.klasse klasse I alt 7 12% 18 32% 18 32% 14 25% % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Af eleverne i de yngste klasser følges 33 % med deres forældre og 67 % følges med en kammarat. Alle eleverne i de mellemste klasser går/cykler alene. Af eleverne i de ældste klasser går/cykler 87 % alene og 13 % følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene end de yngste elever, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Kun 31 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne i klasse er det 80 % og af eleverne i klasse er det hele 89 % som kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 63 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 32 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 16 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 69 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 16 % har angivet andre årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 66 % af eleverne, der er gående fra skole, 25 % er på cykel/knallert, 16 % bliver kørt i bil og 7 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 77 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse klasse klasse klasse 4 57% 0 0% 0 0% 3 43% 7 100% 4. klasse klasse klasse 1 50% 0 0% 1 50% 0 0% 2 100% 7. klasse 0 0% 1 50% 0 0% 1 50% 2 100% 8. klasse klasse I alt 5 45% 1 9% 1 9% 4 36% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Kun 6 elever har svaret på dette spørgsmål og resultatet er dermed ikke repræsentativt, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Kun 5 elever har svaret på dette spørgsmål og resultatet er dermed ikke repræsentativt, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 2,5 2 1,5 1 0, klasse klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 5 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har ingen angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 80 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 20 % har angivet andre årsager. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem kører 35 % med bus/tog og 28 % kører på cykel/knallert. 25 % bliver kørt i bil og 12 % går, se tabel 4 og figur 11. Således er 40 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse klasse klasse klasse 1 6% 1 6% 4 25% 10 63% % 4.klasse klasse klasse 3 18% 3 18% 9 53% 2 12% % 7.klasse 3 13% 12 50% 7 29% 2 8% % 8.klasse klasse I alt 7 12% 16 28% 20 35% 14 25% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Alle elever i de yngste klasser følges med en kammarat. Hhv. 83 % og 87 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Ingen af eleverne følges med deres forældre. 17 % af de mellemste elever følges med en kammarat og 13 % ældste elever følges med en kammarat, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 36 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det noget højere på 73 % og for de ældste falder det igen til 56 % som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 53 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 34 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 15 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 76 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 9 % har angivet andre årsager. 22

23 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Alle elever benytter lys på cyklen/knallerten når der er mørkt, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på samtlige ture, mens det samme kun er gældende for hhv. 57 % og 56 % af de mellemstes og ældstes ture. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 60 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 Der er hele 67 % af eleverne i de yngste klasser som benytter refleksvest når de cykler. For de mellemste klasser er andelen faldet til 29 % og for de ældste klasser er andelen faldet til 24 %. Samlet set benytter 29 % af eleverne refleksvest, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 192, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt Brande buslinje Brande buslinje Ved ikke/ikke svaret I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Uhre Friskole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Antal elever Uhre Friskole Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 7 12% % På cykel/knallert 18 32% % I bus/tog 18 32% 268 9% I bil 14 25% % Transportmiddel fra skole Gående 46 81% % På cykel/knallert 5 9% % I bus/tog 3 5% 49 4% I bil 3 5% % Transportmiddel til hjemmet Gående 7 12% % På cykel/knallert 16 28% % I bus/tog 20 35% % I bil 14 25% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen % % Cykel/knallert, brug af hjelm 21 60% % Cykel/knallert, brug af refleksvest 10 29% % I bus, mulighed for at gå eller cykle 24 62% % I bil, mulighed for at gå eller cykle 15 47% % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED UHRE FRISKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Uhre Friskole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Uhre Friskole 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Gejlbjergvej/Gydevej K Karstoftevej/Uhre Byvej K Uhre Byvej/Uhrevej K Engebækvej S Engebækvej/Gejlbjergvej K Uhre Byvej/Tarpvej K Engebækvej S Engebækvej S Uhrevej S Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Uhre Friskole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Uhre Friskole tirsdag den 29. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 Gejlbjergvej / Gydevej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 4 elever pga. mange biler, farligt kryds, svært sted at krydse vejen og bilerne ikke holder tilbage. Skolen oplyser, at der opstår utrygge situationer, når cyklisterne skal krydse Gydevej over mod Gejlbjergvej til skolen. Beskrivelse af kryds: Krydset Gejlbjergvej / Gydevej er et T kryds i umiddelbar nærhed af skolen. Der er anlagt hævet flade i krydset. Der er ingen foranstaltninger for de lette trafikanter i krydset. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere et venteareal for cyklisterne, så de står i læ og derved føler større tryghed, når de står i krydset. Ventearealet til cyklisterne kan enten markeres med en stribe eller afgrænses mod kørebanen af en kantsten, evt. ved at inddrage en del af rabatten til arealet Krydset Gejlbjergvej / Gydevej set mod vest. Krydset Gejlbjergvej / Gydevej set mod øst. 29

30 Gejlbjergvej / Indkørsel til byen Problem: Skolen oplyser, at der er meget høj fart ind i byen fra vest. Skolen ønsker en hastighedsdæmpende foranstaltning ved byzonetavlen. Beskrivelse af strækning: Indkørslen til byen fra vest er skiltet med byzonetavle på lav stander i den ene side af vejen. Der er ingen anden synlig markering af overgangen mellem land og by. Løsningsforslag: Det foreslås at sætte byzonetavlen på høj stander og supplere med en ekstra tavle i modsatte side af vejen for at tydeliggøre overgangen fra land til by. Desuden foreslås det at etablere et bump indenfor byzonetavlen, så hastigheden sættes ned. Når hastigheden er dæmpet, vil det også forbedre udkørselsmulighederne fra skolen. Som forsøg kan der opsættes en mobil fartviser for at få en indikation af hastigheden. Gejlbjergvej set mod vest. Gejlbjergvej set mod øst. 30

31 Uhre Byvej / Uhrevej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 2 elever pga. mange biler og bilerne holder ikke tilbage. Beskrivelse af kryds: Krydset Uhre Byvej / Uhrevej er et T- kryds beliggende midt i Uhre. Uhre Byvej er ca. 8 meter bred uden afmærkning. Krydset er etableret med meget store krydshjørner sandsynligvis af hensyn til store køretøjer. Krydset ligger ca. 25 nord for T krydset Uhre Byvej / Gl. Kærvej. Der er fortov på begge sider af Uhre Byvej. Løsningsforslag: Det foreslås at afmærke Uhre Byvej med en midterlinje for at markere vejens forløb. Til markering af krydset kan det overvejes at etablere en sekundærhelle på Uhrevej, men dette skal undersøges nærmere i forhold til kørekurver. Som alternativ kan det foreslås at etablere en hævet flade, der dækker begge kryds. En hævet flade vil markere krydset overfor trafikanterne og vil samtidig have en hastighedsdæmpende effekt. Krydset Uhre Byvej / Uhrevej set mod nordøst. Krydset Uhre Byvej / Uhrevej set mod nord. 31

32 Karstoftevej / Uhre Byvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 3 elever pga. høj hastighed. Skolen oplyser, at trafikanterne kommer hurtigt rundt i kurven fra Brogårdsvej, hvilket skaber utrygge situationer for cyklisterne. Beskrivelse af kryds: Krydset Karstoftevej / Uhre Byvej er et T kryds beliggende i en kurve. Krydset er anlagt med meget store krydshjørner. Der er vigepligt fra Kartstoftevej. Løsningsforslag: Det foreslås at markere vejens forløb med en midterlinje / varslingslinje. Dette vurderes også at have en effekt på hastigheden rundt i kurven. Krydset Karstoftevej / Uhre Byvej set mod nord. Krydset Karstoftevej / Uhre Byvej set mod syd mod Brogårdsvej. 32

33 Uhrevej Problem: Strækningen er udpeget som utryg af 1 elev pga. høj hastighed. Beskrivelse af kryds: Uhrevej er en længere strækning mellem Uhre og Brande. Vejen er ca. 6 meter bred med midterlinje. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere cykelsti på strækningen, evt. som dobbeltrettet cykelsti. En cykelsti vil forbedre trygheden for de lette trafikanter, der færdes langs Uhrevej. Etablering af cykelsti kræver arealerhvervelse. Strækningen Uhrevej set mod vest. Strækningen Uhrevej set mod øst. 33

34 Kommentarer fra Uhre Friskole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Uhre Friskole. 34

35