Kommuneplantillæg Detailhandel

Transkript

1 Kommuneplantillæg Detailhandel Forslag Tematillæg til Kommuneplanens Hovedstruktur og generelle rammebestemmelser

2 Forord Høringsfasen for Odense Kommunes offentliggjorte Planstrategi 2007 er netop afsluttet og strategien forventes endeligt vedtaget i løbet af foråret Planstrategien har behandlet emnet detailhandel, med bonusvirkning som for-offentlighed for nærværende tematillæg om detailhandel til kommuneplanens hovedstruktur. Tematillægget om detailhandel er en del af den samlede kommuneplanrevision, der er i gang og som forventes færdiggjort med udgangen af Tillægget er udarbejdet, da der er presserende behov for at supplere den hidtidigt gældende kommuneplan med hovedstrukturbestemmelser om detailhandel, bl.a. med henblik på at kunne realisere to større enkeltprojekter. Tillægget vil blive indarbejdet i den reviderede kommuneplan.

3 Visioner og mål for den fremtidige centerstruktur og detailhandelsforsyning Overordnet er det visionen, at Odense Kommune frem til år 2021 regionalt såvel som lokalt udvikles med en stærkere og mere velforsynet detailhandelsstruktur til gavn for såvel byens borgere som for regionens befolkning og turister. Det er et mål, at brugerne opfatter kommunens indkøbsmuligheder som en stor kvalitet i dagliglivet og på det mere oplevelsesmæssige plan. Det gælder for såvel de 2 hovedcentre som for kommunens bydelscentre og lokalcentre. Det er endvidere en overordnet målsætning, at udviklingen skal foregå på et bæredygtigt niveau - både socialt og funktionelt. Det betyder bl.a., at ældre, gangbesværede og borgere uden bil skal have god tilgængelighed til en lokal dagligvareforsyning. Endvidere skal der være gode muligheder for offentlig transport til de 2 hovedcentre og bydelscentrene fra de lokale boligområder. Endelig er det et mål, at bymidtens handels- og serviceliv skal styrkes. Kommunens centerstruktur er opdelt i: - 2 regionale hovedcentre, Hovedcenter Bykernen og Hovedcenter Center SØ. - Bydelscentrene Tarup, Dalum, Skibhus, Vollsmose, Næsby og Bolbro. - Lokalcentrene Havnen, Agedrup, Hjallese, Kochsgade, Slåenhaven, Anderup, Holluf Pile, Tornbjerg, Skt. Klemens, Søhus, Villestofte, Sanderum, Skibhusvej, Seden Nord, Seden Syd, Svendsagervej, Folkebo, Ørnfeltvej, Cikorievej, Svendstrupvej, Bondovej, Grønløkkevej, Korup, Bellinge, Højby og Dyrup. Det er et overordnet mål at fastholde og udbygge centerstrukturen efter denne opdeling, idet det vurderes, at de regionale og lokale udviklingsmål for kommunens detailhandelsforsyning passer godt ind i den eksisterende centerstruktur. Ydermere skal centerstrukturen suppleres med nye områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, som ikke trafikalt eller arkitektonisk kan indpasses i de blandede byområder og bystrukturer. Endelig kan der efter en særlig planlægning, hvor det forsyningsmæssigt og trafikalt forekommer rimeligt, placeres mindre dagligvarebutikker udenfor centerområderne i det omfang de ikke anfægter lokalcentrenes funktion eller supplerer disse. For at nå visionen og målene, skal Hovedcenter Bykernen og Hovedcenter Center SØ størrelses- og kvalitetsmæssigt afbalanceres og udvikles efter de to hovedcentres naturlige arbejdsdeling i regionalt regi. Det er her målet, at de 2 hovedcentre supplerer og understøtter hinanden i relation til det regionale og lokale opland, hvor Hovedcenter SØ i princippet fungerer som aflastningscenter for Hovedcenter Bykernen. I bykernen er det stadig et vigtigt mål, at udbygningen af butikker sker under hensyn til en sammenhængende bymidte og et godt bymiljø med bevaring samt mulighed for udbygning med boliger, kultur- og oplevelsesmuligheder. For Hovedcenter SØ er det målet at fastholde og forbedre tilgængeligheden for alle trafikarter, samt fortsat at fastholde området til store butikker. Det gælder endvidere, at der til stadighed fastholdes og udvikles et velforsynet detailhandelsudbud på bydels- og lokalcenterniveau. På bydelsniveau er det målet, at befolkningsunderlaget på et højt kvalitetsniveau kan forsynes med daglig- og udvalgsvarer i en naturlig sammenhæng med bydelenes øvrige service- og oplevelsesmuligheder. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at bydelscentrene ikke vokser sig så stærke, at Hovedcenter Bykernen får udhulet sin regionale betydning. På lokalcenterniveau skal der være mulighed for en forsyning med de nødvendige dagligvarer, så de lokale beboere ikke behøver at handle dagligvarer udenfor det pågældende lokalcenter.

4 Detailhandelsanalysen og dens resultater ICP har for Odense Kommune udarbejdet en analyse af detailhandelen i kommunen. Analysen er færdiggjort i januar 2008 og er indgået i grundlaget for udarbejdelsen af dette tillæg til kommuneplanen. De vigtigste resultater af analysen er: Generelt for hele kommunen: Antallet af butikker i Odense Kommune er i perioden 1999 frem til 2007 faldet med 4 % fra 1106 til 1066 butikker. Faldet skyldes hovedsageligt et fald indenfor antallet af dagligvarebutikker. Samlet set er butiksarealet siden 1999 dog vokset med m 2 bruttoetageareal. Omsætningen er i samme periode steget fra 8,5 mia. kr. til 11,4 mia. kr., svarende til en stigning på % ( indeksberegnet). Af den samlede omsætning i 2007 stod borgerne i Odense for 8,7 mia. kr., ligeligt fordelt på udvalgsvarer og dagligvarer. Forbrugerne fra kommunens opland køber beløbsmæssigt mere ind i butikkerne i Odense, end forbrugerne fra Odense køber ind i butikker udenfor kommunen. Overskuddet skyldes især den attraktive detailhandel i Hovedcenter Bykernen samt Hovedcenter SØ, som tiltrækker forbrugere fra hele Fyn. Ingen andre centre på Fyn kan matche Odense kommunes 2 hovedcentre og Odense Kommune har siden 1998 fastholdt sin styrke i markedsområdet. Det vurderes endvidere, at der i dag generelt er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Det samlede forbrug i Odense Kommune forventes at stige med mellem 13 og 14 % fra 2006 til Hovedcenter Bykernen og SØ: Omsætningen i perioden fra 1998 til 2006 er i SØ steget med 34 %, mens Bykernen i samme periode havde en omsætningsstigning på 22 %. SØ har i dag 29 % af kommunens samlede detailhandelsomsætning, mens Bykernen tegner sig for 24 % af den samlede omsætning. Tendensen er yderligere forstærket ved, at det butiksområde, der er opstået i området vest for Rosengårdscentret aktuelt har en omsætning på 347 mio. kr., svarende til 3 % af den samlede omsætning i kommunen. Hovedcenter SØ udgør et meget væsentligt indkøbssted for forbrugerne på Fyn og det er analysens vurdering, at området i fremtiden vil fastholde og måske styrke denne position yderligere. Hovedcenter Bykernen vurderes i dag til at besidde en relativ stærk position og et godt udgangspunkt for også i fremtiden at være det bedste og mest attraktive indkøbssted på Fyn. Bydelscentrene: Tarup center er kommunens stærkeste bydelscenter og udgør et reelt alternativ til bymidten for forbrugere i Tarup samt naboområderne. Omsætningen af udvalgsvarer ligger allerede meget

5 højt i forhold til nærområdets forbrugspotentiale, taget i betragtning, at Center Tarup er et bydelscenter. Det vurderes, at centeret vil kunne tage omsætning fra bymidten. Bolbro center har gennem de senere år undergået en udvikling med bl.a. en Lidl-butik samt en række udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at der ikke umiddelbart er grundlag for en øget betydning for bydelens beboere. Dalum center fungerer som et relativt godt bydelscenter og vurderes til også i fremtiden at kunne virke som et velfungerende bydelscenter. En udbygning bør koncentreres i området mellem Dalum Centret og krydset ved Faaborgvej. Næsby center fungerer relativt godt for bydelens beboere på dagligvareområdet, mens det er småt med udvalgsvarebutikker. Det er analysens vurdering, at der ikke lokalt er grundlag for en videreudvikling af bydelens udvalgsvaredetailhandel. Center Øst fungerer primært som lokalcenter for bydelens beboere og langt hovedvægten af omsætningen vurderes at komme fra kunder med bopæl i bydelen Vollsmose. Skibhusvej har trods den korte afstand til udbuddet i bykernen kunnet fastholde og udvikle sin position som et attraktivt bydelscenter. Denne position vurderes at kunne fastholdes i fremtiden. Lokalcentrene og butikker udenfor centerstrukturen: Under ét udgjorde omsætningen i kommunens lokalcentre i ,1 mia. kr. Langt den største del af omsætningen i lokalcentrene udgjordes af dagligvareomsætningen. Samme år var den totale omsætning i butikker udenfor centerstrukturen på 2,6 mia. kr. Mange af disse løsrevne butikker ligger dog som en slags forlængelse af centerområderne. Mange af butikkerne findes i kategorien udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende varegrupper, herunder bilforhandlere og møbelhandlere. Disse typer af butikker tiltrækker et kundeunderlag, som ligger langt udover det lokale og kan til dels forklare den relativt store omsætning. Udfordringerne og hvordan vi løfter dem Hovedcenter Bykernen Bykernens naturlige position som regionens primære kulturelle, oplevelsesmæssige og detailhandelsmæssige center skal fortsat styrkes. Dette skal ske ved at åbne mulighed for etablering af nye attraktive udviklingsområder for detailhandel i bykernen. Det primære udviklingsområde er etableringen af et m² stort butiksområde på det tidligere Danish Crown areal for enden af Kongensgade. Det er målet, at slagtericentret kan genaktivere det lukkede Vesterport center og butiksudbuddet i den vestlige ende af Kongensgade. Et andet udviklingsområde er Bazar Fyn, hvor der fortsat er plads til flere butikker. Bazaren er tæt beliggende på bydelscentret Skibhus. Af hensyn til bevaring af det velfungerende dagligvareudbud i dette bydelscenter, er det er vigtigt, at der ikke etableres nye dagligvarebutikker i basarområdet. Udviklingen af Danish Crown arealet betyder, at bykernens fysiske afgrænsning udvides med dette areal. For at sikre mulighederne for en kommende butiksudbygning på Danish Crown arealet, til færdigudbygning af området ved Bazar Fyn samt til detailhandelsudvikling i bykernen i øvrigt, fastsættes udbygningsrammen til m².

6 Hovedstruktur for detailhandel. Signatur: Rød - hovedcentre, blå butikker til særligt pladskrævende varegrupper, orange- bydelscentre, pink - lokalcentre Hovedcenter SØ Hovedcenter SØ er regionalt handelscenter til aflastning for Bykernen og samtidig bydelscenter for Odenses sydøstlige bydel. I Rosengårdscentret har der været en butiksudbygning med ca m 2 1 butiksareal siden I området umiddelbart vest for Rosengårdscentret mellem Gørtlervej og Rødegårdsvej SØ er der siden 2004 sket en større udbygning af udvalgsvarebutikker og pladskrævende butikker. Regionplan 2005 arealramme for Rosengårdcentret er reduceret til ca m². Arealrammen er bundet til den gældende lokalplan I følge lovgivningen kan Hovedcenter SØ således ikke udvides yderligere. Odense Kommune har anmodet Miljøcenter Odense om at vurdere muligheden for at udarbejde en ny lokalplan med fastholdelse af arealrammen, men med en omdisponering af bebyggelsesmulighederne, til erstatning for den gældende lokalplan, for at muliggøre nye udviklingsprojekter for Rosengårdscentret. Miljøcenter Odense har meddelt, at dette ikke kan imødekommes. Arealrammen for hovedcenter SØ fastholdes derfor uændret til restrummeligheden i lokalplan Dog tillægges der mulighed for at udbygge området med en IKEA butik på m². 1 (opgøres endeligt af byggesagskontoret)

7 Hovedcenter Bykernen Hovedcenter SØ Bydelscentre Bydelscentre er kommuneplanudlagte centerområder med blandede butiks- og servicefunktioner, der primært betjener et afgrænset lokalt opland. Der er udlagt seks bydelscentre i Odense Kommune. Udviklingspotentialet i bydelscentrene er varierende, afhængig af beliggenhed, oplandets købekraft mv. De enkelte bydelscentres afgrænsning og udvidelsesmuligheder vurderes på baggrund af detailhandelsanalysen. Det vurderes, at der ikke er behov for at udpege nye bydelscentre, men det er vigtigt, at der til stadighed er rimelige udviklingsmuligheder til rådighed til butikkerne i bydelscentrene.

8 Bolbro Bolbro bydelscenter er set i forhold til kommuneplanens udbygningsramme stort set udbygget. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere butiksudbygning i området. Næsby Bydelscentret i Næsby er blevet udbygget mod sydøst mod Otterupvej med bl.a. en Lidl, og tilgrænsende bydelscentret er der udviklet et område med boksbutikker som Punkt1 mv. I bydelens nordvestlige ende er området detailhandelsmæssigt presset af Tarupcentret. Der er ønske om at udvide butiksudbuddet i bydelen med et supermarked samt en udvalgsvarebutik i det eksisterende erhvervsområde ved Egestubben. Samlet set skal en udvidelse af bydelscentret dog vurderes nærmere ud fra en mere detaljeret analyse og efterfølgende planlægning. Området er centralt beliggende i forhold til hele oplandet for Næsby, Søhus og til dels Stige. Tilgængeligheden til området er med Rismarksvejs forlængelse blevet væsentligt forbedret. Det vurderes, at udpegning af en udvidelsesmulighed ved Egestubben på 4000 m² til bl.a. et supermarked kan bidrage til at understøtte den lokale butiksforsyning og bidrage til at afbalancere styrkeforholdet i forhold til Tarupcentret. Området er beliggende i en luftlinieafstand af 370 meter fra det eksisterende bydelscenter langs Bogensevej. Afstanden via offentlig vej fra bydelscentret ved Bogensevej til Egestubben er 990 meter. Trods afstanden mellem de to områder, vurderes det, at der er tale om en udvidelse af det eksisterende bydelscenter, således at centret får en decentral struktur. Der er aktuelt en dårlig adgang for bløde trafikanter til området ved Egestubben, idet Rismarksvej giver en barriereeffekt. Det skal derfor være en forudsætning for at udnytte området til detailhandel, at der sikres god adgang for bløde trafikanter til området gennem den efterfølgende ramme- og lokalplanlægning. Tarup Bydelscentret i Tarup inkl. Tarupcentret skiller sig ud fra de øvrige centre ved at have en relativ høj lokalkøbsandel af udvalgsvarer, hvilket vidner om, at især Tarupcentret tiltrækker kunder fra et større opland end bydelen. Set i forhold til den overordnede detailhandelsstruktur er det vigtig at Tarupcentret ikke udvikler sig til et nyt aflastningscenter for bykernen. Generelt vokser borgernes krav til såvel pladsforhold som kvaliteten af butikkerne. Derfor er det vigtigt, at der til stadighed er rimelige udviklingsmuligheder til rådighed til butikkerne i bydelscentrene. Dette forhold gør sig også gældende for Tarupcentret trods dets relativt stærke udgangsposition. Det vurderes på den baggrund, at der er plads til at udvide bydelscentret i Tarup med 4000 m² uden at det får betydende konsekvenser for de omgivende bydelscentre i Næsby og Bolbro eller for detailhandlen i bykernen. Odense Kommune afventer svar fra Miljøcenter Odense, om dette er muligt. Skibhus Skibhus bydelscenter er et velfungerende center med en tilstrækkelig dagligvareforsyning og et relativt alsidigt udvalgsvare udbud. Bydelscenteret er fuldt udbygget. Området grænser op til bykerneafgrænsning ved Thrige-karreen med Bazar Fyn, der endnu ikke er fuldt udbygget med udvalgsvarebutikker i Thrige-området. Det er vigtigt i forhold til det velfungerende dagligvareudbud i Skibhus, at bydelscenteret Bazar Fyn ikke udvikles med større dagligvarebutikker.

9 Center Øst Center Øst spiller i forhold til de øvrige bydelscentre en mindre rolle i relation til bydelen, idet hovedparten af centrets omsætning alene kommer fra Vollsmose. Der er derfor behov for at styrke handelslivet i bydelen gennem en opfølgende planlægning. Dalum Dalumcentret er et relativt veludbygget center med mange butikker og sevicefunktioner. Centret har ikke oplevet nogen særlig butiksudbygning i den forløbne planperiode, men kan fortsat fungere som et godt bydelscenter for området. En fortsat udvikling med detailhandel i centret skal ske omkring strækningen mellem Dalum Centret og krydset ved Faaborgvej for at koncentrere centerdannelsen. Lokalcentre Den lokale butiksforsyning dækkes gennem lokalcentre og enkeltbeliggende dagligvarebutikker. Som udgangspunkt er der en god butiksforsyning tilstede i nærheden af de fleste af kommunens boligområder. Der er dog boligområder i byen typisk i omegnen af aflastningscentret i SØ og bykernen, hvor butiksforsyningen er tynd. I forbindelse med kommuneplanrevisionen af rammebestemmelserne undersøges det nærmere, hvor der evt. er behov for at supplere dagligvareforsyningen med enkeltbutikker. Der er et pres for at kunne lokalisere enkeltstående dagligvarebutikker langs indfaldsvejene. Disse veje er stærkt belastede i myldretidspunkterne. Lokalisering af flere dagligvarebutikker med direkte vejadgang hertil er ikke hensigtsmæssigt af hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Det er byrådet ønske, at disse fremtidigt placeres således, at de ikke får direkte vejadgang til indfaldsvejene. Der er udlagt 26 lokalcentre i Odense Kommune. Siden 2004 er der inden for de 26 lokalcentre sket en samlet butiksudbygning på ca m 2 - i hovedsagen dagligvarebutikker. Der udtages et planlagt lokalcenter (4C30) i et planlagt erhvervsområde i Tietgenbyen. Området ændrer status til lokaliseringsområde for butikker, der handler med særligt pladskrævende varegrupper. De fleste lokalcentre fremstår i dag med et godt udbud af butikker til den lokale forsyning, medens enkelte lokalcentre fortrinsvis i de nye byområder rummer gode muligheder for en fremtidig butiksudbygning. Særligt store udvalgsvarebutikker Planloven giver mulighed for, at der i Odense kan etableres op til tre særligt store udvalgsvarebutikker større end 2000 m². Der er iværksat planlægning for etablering af den ene af disse. Det gælder en IKEA-butik i Hovedcenter SØ på m². Odense Kommune har udarbejdet tillæg til kommuneplanens rammer med VVMredegørelse med miljørapport og lokalplan. Forslag til VVM samt tillæg til kommuneplan og lokalplan offentliggøres samtidigt med nærværende forslag til kommuneplantillæg. Det er vurderet, at IKEA-butikken på grund af dens størrelse, dens bygningsmæssige udformning og de trafikmæssige forhold ikke kan indpasses i bykernens tætte bebyggelsesstruktur. Ud over etableringen af et nyt IKEA er der pt. ikke konkrete ønsker om etablering af større udvalgsvarebutikker. Odense Kommune giver derfor mulighed for at etablere de 2 resterende større udvalgsvarebutikker i bykernen efter en nærmere planlægning. Der fastsættes en øvre grænse for den enkelte butiks størrelse på etagemeter 2.

10 Den ene af de to store udvalgsvarebutikker lokaliseres i forbindelse med det nye center på Danish Crown arealet, mens den anden butiks lokalisering fastlægges i forbindelse med planlægningen af Thomas B. Thrigesgade området eller i forbindelse med det eksisterende gågadenet. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper Som noget nyt stiller planloven krav om, at kommuneplanen skal udlægge områder til butikker, der handler med særligt pladskrævende varegrupper. Loven fastsætter ingen begrænsninger af butiksarealernes størrelse. Ved Risingvej, ved Gørtlervej vest for Rosengårdcentret og ved et område langs Middelfartvej / Grønløkkevej ligger områder med klynger af butikker indenfor denne kategori. Det vurderes, at disse eksisterende områder kan tildeles moderate vækstbetingelser til udvikling med butikker indenfor kategorien med begrænset påvirkning af handelsbalancen mellem bykernen og disse områder til følge. Dette sikres bl.a. gennem bestemmelse om minimumsstørrelse på 2000 m² pr. butik og planlovens meget entydige definition. Der udpeges derudover to nye områder ved Roulunds areal og langs Ring 3 ved Tietgenbyen. Områderne er beliggende med god trafikal tilgængelighed ved eksisterende ringveje og motorvejen. Områderne har stor rummelighed. Særlig pladskrævende varegrupper omfatter ifølge lov om planlægning: Biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler* I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer kan der etableres et særligt afsnit med ikke-pladskrævende varegrupper, såfremt de anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. De særlige afsnit må ikke være 2 Lokalplanlægningen større end m2. fastsætter den endelige størrelse, der kommer til at ligge mellem og m 2 * Butikker til møbler skal fortrinsvis placeres i bymidten

11 Retningslinier Der fastsættes følgende retningslinier for butiksudbygning i Odense Kommune. Arealrammen udgør det samlede areal for et afgrænset detailhandelsområde, mens butiksstørrelser udgør den maksimale størrelse for de enkelte butiksstørrelser: Område Arealramme* Butiksstørrelser (bruttoareal) Daglig / udvalgsvarer / Hovedcenter bykernen m² ** m² / m² Hovedcenter SØ m² ** m² / m² (dog min m²) Særligt store udvalgsvarebutikker Områder til butikker der handler med særligt pladskrævende varegrupper: m² IKEA og 2 stk. a m² Roulund m² Min m² Tietgenbyen m² Min m² Risingvej m² Min m² Gørtlervej m² Min m² Middelfartvej m² Min m² Bydelscentre: Bolbro /2.000 m² Næsby Bogensevej/Egestubben m² ( Egestubben. Udvidelsen af bydelscentret er under overvejelse og afhænger af en nærmere planlægningsmæssig analyse) 3.500/2.000 m² Tarup m² 3.500/2.000 m² Skibhus /2.000 m² Center Øst m² 3.500/2.000 m² Dalum m² 3.500/2.000 m² Lokalcentre: Havnen, Agedrup, Hjallese, Kochsgade, Slåenhaven, Anderup, Holluf Pile, Tornbjerg, Skt. Klemens, Søhus, Villestofte, Sanderum, Skibhusvej, Seden Nord, Seden Syd, Svendsagervej, Folkebo, Ørnfeltvej, Cikorievej, Svendstrupvej, Bondovej, Grønløkkevej, Korup***, Bellinge***, Højby***, Dyrup*** Enkeltstående butikker til lokalområders daglige forsyning m² for hvert lokalcenter m² m² * Arealramme er inkl. restrummeligheden i gældende lokalplaner ** Arealrammen er eks. kvote for særligt store udvalgsvare butikker >2.000 m² *** Lokalcentre, der er fuldt udbyggede

12 Rammer for lokalplanlægningen - generelle bestemmelser Butiksarealer Butiksarealer Centerområder Kommunens centerstruktur består af: To hovedcentre Hovedcenter Bykernen, hvor der må opføres yderligere m 2 bruttoetageareal. Der kan opføres dagligvarebutikker på maksimalt m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på maksimalt m 2 bruttoetageareal. Der må opføres/indrettes to store udvalgsvarebutikker på hver minimum m 2 i bymidten. Disse to store udvalgsvarebutikker skal placeres i bymidten efter nærmere planlægning. Hovedcenter SØ, hvor der må opføres m 2 inden for lokalplan Der må opføres/indrettes en stor udvalgsvarebutik i Aflastningscenter SØ på maksimalt m 2 etageareal. Seks bydelscentre: Vollsmose yderligere m 2 bruttoetageareal Skibhus yderligere 0 m 2 bruttoetageareal Næsby yderligere m 2 bruttoetageareal ved Egestubben ved nærmere overvejelser Tarup yderligere m 2 bruttoetageareal Bolbro yderligere 0 m 2 bruttoetageareal Dalum yderligere m 2 bruttoetageareal I bydelscentrene kan der opføres dagligvarebutikker på maksimalt m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på m 2 bruttoetageareal. 26 lokalcentre: Havnen, Agedrup, Hjallese, Kochsgade, Slåenhaven, Anderup, Holluf Pile, Tornbjerg, Skt. Klemens, Søhus, Villestofte, Sanderum, Skibhusvej, Seden Nord, Seden Syd, Svendsagervej, Folkebo, Ørnfeltvej, Cikorievej, Svendstrupvej, Bondovej, Grønløkkevej, Korup, Bellinge, Højby, Dyrup, hvor der maksimalt må opføres/indrettes m 2 butiksareal inklusiv eksisterende butiksareal til lokal forsyning. I lokalcentrene kan der opføres dagligvarebutikker på maksimalt m 2 bruttoetageareal til lokalområdets daglige forsyning. Butiksareal uden for centerområder: Uden for centerområder kan der i B-boligområder, BS-bolig/serviceområder og D-etageboligområder, opføres/indrettes butikker til områdets lokale forsyning. Det bør tilstræbes, at minimumafstanden til andre butikker er 500 meter. Større dagligvarebutikker på maksimalt m 2 til lokal forsyning kan tillades, når det sker på baggrund af en egentlig vurdering i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal der indgå overvejelser om: Butikkens naturlige opland den eksisterende centerstruktur Miljøforhold støj og trafik Tilgængelighed for alle trafikarter adgangsforhold Arkitektur indpasning i bymiljøet Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper: I områder udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, kan der opføres/indrettes butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler på over m 2 etageareal. For at opnå tilladelse til at opføre/indrette møbelbutikker i områder til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, kræves en beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig gøre, en beskrivelse af mulighederne for placering i et bydelscenter,

13 hvis denne placering ikke viser sig mulig, en beskrivelse af mulighederne for placering i aflastningscentret, hvis denne placering ikke viser sig mulig, en beskrivelse af mulighederne for placering i et område udlagt til brug for særlig pladskrævende varegrupper. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse og udformning, og ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de alternative placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om konsekvenser for bymiljøet og tilgængeligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder. Detailhandelsbestemmelser i lokalplaner vedtaget før 1. juli 2007 Nye butikker, der etableres på baggrund af lokalplaner offentliggjort før den 1. juli 2007, og hvor der i lokalplanen ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligvarebutikker ikke overstige m 2 bruttoetageareal, for udvalgsvarebutikker ikke overstige m 2 bruttoetageareal og for butikker til et lokalområdes forsyning ikke overstige m 2 bruttoetageareal. Bestemmelser om butikker uden for centerstruktur skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt den pågældende placering og størrelse er hensigtsmæssig i forhold til Butikkens naturlige opland den eksisterende centerstruktur Miljøforhold støj og trafik Tilgængelighed for alle trafikarter adgangsforhold Arkitektur indpasning i bymiljøet Miljøvurdering af kommuneplantillægget Resume Denne miljøvurdering er udarbejdet i overensstemmelse med Loven om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er således alene udarbejdet på baggrund af eksisterende data dvs. forslag til kommuneplantillæg om detailhandel, VVM redegørelse for ny bydel med center i Odense midtby, VVM redegørelse for nyt IKEA varehus, ICP rapport om detailhandlen i Odense Kommune samt oplysninger fra Odense Kommune. Vurderingen skal ifølge miljøvurderingsloven foretages på samme niveau som planen og i dette tilfælde er det kommuneplanniveau - som er et meget overordnet og strategisk niveau, hvorfor også miljøvurderingen generelt bliver overordnet og meget kvalitativ. Miljøvurderingen foretages på tre niveauer. Hovedstrukturen (detailhandelsstruktur og trafik) vurderes på et overordnet niveau, mens etablering af et nyt center i midtbyen (Slagterigrunden) og nyt IKEA varehus i Odense SØ foretages på et mere detaljeret niveau. Vurderingen af de øvrige arealudlæg foretages på et overordnet niveau for at afklare evt. problemområder til den videre planlægning. I forbindelse med detailplanlægningen for disse områder vil der blive foretaget mere dybtgående miljøvurderinger, som kan betyde at nogle af arealudlæggene må tages ud af planlægningen igen - helt eller delvist, hvis det viser sig at der er væsentlige miljøkonsekvenser. Forslag til afbødende foranstaltninger er indarbejdet under de enkelte afsnit i miljøvurderingen. De vigtigste forslag er opsummeret i afsnittet Forslag til afbødende foranstaltninger. Ligeledes indeholder

14 redegørelsen et overvågningsprogram, der kan være med til at sikre, at der bliver fulgt op på de forskellige problemer. Karakteren af planens miljømæssige indvirkning på de udvalgte parametre (detailhandelsstruktur, trafik, bymiljø, grøn struktur, kulturhistoriske værdier og naboforhold) kan opsummeres som følger: o Detailhandelsstrukturen i Odense Kommune består af to hovedcentre (Hovedcenter Bykernen og Hovedcenter SØ), seks bydelscentrene (Bolbro, Dalum, Næsby, Skibhus, Tarup og Vollsmose) samt et antal lokalcentre. Som udgangspunkt er der en god butiksforsyning tilstede i nærheden af de fleste af kommunens boligområder. o Den nye plan for detailhandel udvider bykernen med den gamle slagterigrund og udlægger areal til et nyt IKEA varehus i Odense SØ. Derudover udvides nogle af bydelscentrene og der udlægges arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I tilknytning til bykernen åbnes der mulighed for etablering af to større udvalgsvarebutikker. o o Det vurderes at den nye plan for detailhandlen lever op til planlovens krav om bæredygtig detailhandelsstruktur. Den eksisterende såvel som fremtidige detailhandelsstruktur sikrer en god lokal forsyning af især dagligvarer og til dels udvalgsvarer. Planforslaget bidrager til den generelle stigning i trafikken - primært på vejene i de forskellige arealudlægs nærområder og ikke mindst omkring det nye IKEA og den gamle slagterigrund. De trafikale problemstillinger er kendte og bliver behandlet i den nye bæredygtige trafik- og mobilitetsplan for Odense. o o Bylivet i bymidten vurderes at blive forbedret og styrket, mens bymiljøet omkring det nye IKEA, det slagterigrunden og de øvrige arealudlæg kan forbedres ved at der stilles krav til udformning af arkitektur, skiltning mv. Planforslaget vurderes ikke at have nogen væsentlig betydning for byens grønne struktur. o o I Hovedcenter Bykernen findes to fredede bygninger som begge bevares. Det nye center vil derfor ikke påvirke de kulturhistoriske værdier væsentligt. De øvrige områder indeholder ikke fredede bygninger eller fredede fortidsminder. Ved det nye IKEA varehus skal der foretages en arkæologisk forundersøgelse. Hvad angår naboforhold vil flere boliger og andre byfunktioner end hidtil blive udsat for støj der overskrider Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. Hertil kommer andre gener i form af bl.a. luftforurening. Forslag til afbødende foranstaltninger inkluderer reduktion af hastighed, reduktion af trafik, støjreducerende vejbelægning og lydisolering af boliger. Ved udarbejdelsen af denne miljøvurdering er det ukendt, hvilke tiltag der bliver iværksat. Den egentlige miljøvurdering vil foreligge i forbindelse med byrådets behandling af tillægget og vil efterfølgende blive indarbejdet i selve tillægget. Offentlig høring af kommuneplantillægget Kommuneplantillægget er fremlagt i offentlig høring fra den xx. xxxx 2008 til den xx. xxxx Evt. kommentarer til tillægget kan fremsendes til: Odense Kommune, Plankontoret, Flakhaven 2, 5000 Odense C, eller

15 På til: Kommentarerne skal være os i hænde senest den xx. xxxx Bilag til tillægget Bilag A: Begrundelser for udvidelse af bykerneafgrænsningen ved godsbanearealet samt udvidelse af bydelscenter i Næsby Bilag B: Opgørelse af bruttoetagearealer i bydelscentre og lokalcentre Bilag C: Kort med detailhandelsstruktur

16 Bilag A Begrundelser for udvidelse af bykerneafgrænsningen ved godsbanearealet samt udvidelse af bydelscenter i Næsby Udvidelse af bykerneafgrænsningen Odense Kommune har behov for at udvide den eksisterende bykerneafgrænsning for at kunne styrke bykernens detailhandelsfunktioner. Bykernen er omgivet af en række klassiske byomdannelsesområder, i form af saneringsmodne industriarealer, der primært er lokaliseret langs jernbanen. Disse områder vil vare velegnede til at inddrage i bykerneafgrænsningen med henblik på at kunne styrke detailhandlen. Udvidelse af bykernen ved godsbanearealet Odense Kommune arbejder konkret med at skabe mulighed for, at der kan etableres et m² butikscenter på den tidligere slagterigrund, der grænser op til bykerneafgrænsningen. Fyns Amt har i efteråret 2006 gennemført en foroffentlighedsperiode i forbindelse med den igangværende VVM-procedure for projektet. Der blev i foroffentlighedsfasen ikke fremsat bemærkninger vedr. butikscentret placering. Den eksisterende bykerneafgrænsning vist med rød. Udvidelsesarealet er skraveret. Det er hensigten, at det nye butikscenter skal understøtte bykernens eksisterende detailhandelsstruktur ved principielt at forlænge det primære handelsstrøg i Kongensgade over i det nye overdækkede butikscenter med nye tilsvarende mindre butikker. Sammenhængen mellem den eksisterende bykerne med den karakteristiske arealanvendelse og det nye bykerneområde sikres ved at planlægge for etablering funktioner med åbne facader (primært butikker) i gadeniveau omkring den nye torvedannelse mellem Kongensgade og det nye center. Herudover skabes der med bykerneudvidelsen mulighed for at supplere bykernen med et manglende udbud af dagligvarebutikker med tre nye dagvarebutikker i butikscentret. Der

17 etableres i forbindelse med butikscentret nye parkeringsarealer, som kan styrke bykernens tiltrækningskraft som handelsområde. Det nye bykerneområde har i kraft af den stationsnære beliggenhed en særdeles god tilgængelighed til kollektive trafikforbindelser. Udvidelse af bydelscenter i Næsby Odense Kommune har et ønske om at sikre en optimal og velfungerende forsyning af butikker i de enkelte bydele. I Næsby er der behov for at styrke bydelscentret, der står svagt i forhold til bycentret Tarup. Egestubben Bydelscenter Næsby Konkret er der ønsker om at udvide butiksudbuddet i Næsby med et supermarked og en udvalgsvarebutik i et eksisterende erhvervsområde ved Egestubben. Samlet set skal en udvidelse af bydelscentret ved Egestubben dog vurderes nærmere ud fra en mere detaljeret analyse og efterfølgende planlægning for at få afdækket alle aspekter af en evt. udvidelse. Det vurderes umiddelbart, at erhvervsområdet har et godt potentiale for en byomdannelse, med mulighed for bl.a. etablering af detailhandel. Området ligger meget centralt i forhold til boligkvartererne i den nordlige del af Næsby og den vestlige del af Søhus, der derved vil kunne opnå en bedre butiksforsyning. Området ligger fysisk ikke i umiddelbar kontakt til den eksisterende del af bydelscentret, men det vurderes, at bydelscentret vil kunne fungere med en decentral struktur.

18 Det vurderes derfor, at der umiddelbart kan åbnes mulighed for en udvidelse af bydelscenter med m2 i området ved Egestubben, således at styrkeforholdet mellem bydelscentrene Næsby og Tarup kan afbalanceres. Tilgængeligheden for bilister til området er væsentligt forbedret med Rismarksvejs forlængelse. Der er mulighed for at etablere vejadgang til området fra Højvang og/eller fra Engdraget. Der er eksisterende stiforbindelser til den vestlige del af Søhus samt til den nordlige del af Næsby. Der er derudover mulighed for etablering af en stibro over Rismarksvej, således at den sydlige del af Næsby også kan kobles på området. Det vurderes således, at området vil kunne opnå en god tilgængelighed til bydelen, men det skal være en forudsætning for at udnytte området til detailhandel, at der sikres god adgang for bløde trafikanter til området gennem den efterfølgende ramme- og lokalplanlægning.

19 Bilag B Opgørelse af bruttoetagearealer i bydelscentre og lokalcentre Dagligvarer, bruttoarealer i m 2 Udvalgsvarer, bruttoarealer i m 2 Detailhandel i alt, bruttoarealer i m 2 Nybyggeri siden 2004, bruttoarealer i m 2 Bydelscentre: Tarup Bolbro Dalum Næsby Center Øst Skibhusvej Lokalcentre: Cikorievej Kochsgade Slåenhaven Skibhus Havnen Folkebo Ørnfeltvej Seden Nord Agedrup Seden Syd Holluf Pile Tornbjerg Skt. Klemens Hjallese Højby Svendstrupvej Bellinge Dyrup Sanderum Bondovej Villestofte Korup Anderup Søhus Grønløkkevej Svendsagervej