Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på kvadratkilometer. Kommunen har godt indbyggere, som bor i naturskønne omgivelser tæt på deres arbejdsplads. Vi er en del af det smukke og stædige Vestjylland, hvor vi selv skal gøre en indsats for at få tingene til at ske. Egnen er præget af en sund iværksætterkultur, og kommunen vil være en aktiv medspiller for virksomhederne, foreninger, lokalsamfund og lokale ildsjæle. Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer - eller direkte på landet. Sundhed og Omsorg beskæftiger sig med to hovedområder: Sundhed og Ældre. På sundhedsområdet tager Sundhedscenter Vest sig primært af opgaverne. Det er blandt andet forebyggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, genoptræning, rygestopkurser og kræftrehabilitering. På ældreområdet tager Sundhed og Omsorg sig bl.a. af ældrepleje, visitation til hjemmehjælp, ældreboliger, plejeboliger og diverse hjælpemidler. Afdelinger og områder i Sundhed og Omsorg: Administration Myndighedsafdeling Faglig drift og udvikling Sundhedscenter Vest Område 1 til 7 - ældrepleje Åkanden (køkken) Aktivitet Nord, Aktivitet Syd I modul 11 vil din kliniske undervisning foregå i hjemmeplejen i enten Tarm, Videbæk eller Ringkøbing. Tarm hjemmepleje er delt i 2 distrikter, hvor distrikt 1 består af en cykelrute i Tarm by og en August 2012 Side 1 af 13

2 landrute, som kører mod vest inkl. Sdr. Bork og Bork havn. Distrikt 2 har en kørerute i Tarm by, Ådum, Lyne og Sdr. Vium. De fleste dage møder der 2 sygeplejersker i hvert distrikt. Der er en områdeleder, der er sygeplejerske. Der er en sårklinik, der betjenes af en sårsygeplejerske mandag og torsdag. Adressen er Seniorgården, Torvegade 20, Tarm. Videbæk hjemmepleje er delt i 4 distrikter hvor der hver dag møder 1 sygeplejerske ind pr. distrikt. Distrikt nord består af den ene side af Videbæk by. Distrikt syd er delt i 2 og består af en byrute/ sygeplejeklinik og en landrute, der dækker Rækker Mølle og Hanning samt opland. Distrikt Vorgod dækker Vorgod- Barde, Fjelstervang og Troldhede samt opland. Sygeplejeklinikken har åben mandag til fredag fra til samt efter aftale i weekenderne. Alle hjemmesygeplejersker deler kontor i samme lokaler som vores leder. Adressen er Dyrvigsvej 9, Videbæk. Ringkøbing hjemmepleje er delt i 2 distrikter. Det ene distrikt er Ringkøbing by og det andet er et landdistrikt inkl. Højmark, Lem og Stauning. Der er en sygeplejeklinik, der er åbent alle hverdage. Den bemandes af sygeplejersker. Der møder 5 sygeplejersker ind hver dag i de to distrikter tilsammen. Der er en områdeleder, der er sygeplejerske. Adressen er Kirkevej 29, Ringkøbing. Det er Myndighedsafdelingen (visitationen) der visiterer til hjemmesygepleje. Hjemmesygeplejens lovgrundlag er Sundhedsloven. Hjemmesygeplejerskerne planlægger selv deres arbejdsopgaver og arbejdsdag. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er i større eller mindre grad samarbejde med flg. grupper: Social- og sundhedshjælpere og assistenter, social- og sundhedshjælperelever, sygeplejersker og specialesygeplejersker (i kommunen er der 6 specialesygeplejersker) Område- og enhedsleder Demenskoordinator Myndighedsafdelingen (visitationen) herunder også visiterende terapeuter Sundhedscenter Vest herunder bl.a. de trænende terapeuter og misbrugsafdelingen August 2012 Side 2 af 13

3 Praktiserende læger og speciallæger, herunder psykiatere Gerontopsykiatrisk team og evt. distriktspsykiatrisk team Støttecentret for Sindslidende Anker Fjord Hospice og palliativ team Plejehjem og aflastningsafsnittene med de akutte og komplekse ophold Aktivitetscentre + daghjem Pårørende og frivillige (besøgsvenner, vågetjeneste m.m.) Det kommunale køkken, Åkanden og diætister Sygehuse Apotek Fodterapeuter Patientkategorier/borgerkategorier Borgere med: Lungesygdomme, f.eks. astma, KOL og lungecancer Livsstilssygdomme, f.eks. diabetes mellitus type 2 og 1 Kredsløbssygdomme, f.eks. hjerneblødning, amputationer Reumatologiske og neurologiske sygdomme, f.eks. Parkinson, sclerose, ALS, leddegigt, muskelsvind, bindevævssygdomme Misbrug (alkohol, medicin og stoffer) Demens, f.eks. Alzheimers, alkoholdemens, vaskulær demens Behov for sårbehandling Behov for terminal pleje Psykiske lidelser, f.eks. depression Undervægt Overvægt Komplekse plejeopgaver ved cancerpatienter Sygepleje i forbindelse med komplekse udskrivelser Ovenstående liste er de mest almindelige borgerkategorier. Der kan derfor i perioder være borgere med behov for sygepleje, som ikke er nævnt her. August 2012 Side 3 af 13

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygepleje i relation til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter sig mod den enkelte borger og dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere og evaluere sammenhængende patientforløb. Sygepleje knyttet til borgerens sygdom, f. eks: Ernæring (Kostscreening med BMI, sondeernæring, kostplanlægning) Mobilitet (Forebyggelse af tryk, hudpleje og sårbehandling) Væskebalance Udskillelser (bl.a. udredning af årsager til inkontinens, engangskaterisation, skift af blære- og topkateter, urostomier, permanente og midlertidige kolostomier) Smerter (kroniske og akutte smerter, smertebehandling) Sansning (observere, handle, evaluere og kontrollere og henvise til andre faggrupper) Problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder, f. eks: Borgere med misbrug (alkohol, stoffer og medicin) Døende borgere og deres pårørende Borgere med en psykiatrisk diagnose Ensomme borgere Borgere med anden etnisk baggrund end dansk Sygeplejeproblemstillinger knyttet til mestring af aldersforandringer, sygdom og behandling (udredning af indsatsområder, forebyggende besøg, opfølgende hjemmebesøg med praktiserende læge efter sygehusindlæggelse, borgere med sclerose, borgere med Parkinson, borgere med apoplexia cerebri, borgere med senhjerneskade, borgere med KOL, diabetes eller rheumatoid arthrit) Sygeplejeproblemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver: medicinering sårbehandling August 2012 Side 4 af 13

5 Sygeplejeproblemstillinger knyttet til patientforløb, f.eks. tværfagligt samarbejde med visitatorer, læger og/eller sygehusafdelinger. Administrative opgaver knyttet til patientforløb, herunder dokumentation, kommunikation og koordinering. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Overordnet er indholdet i modul 11 rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til borgere med komplekse, kroniske og akutte sygdomme. I forbindelse med alle opgaver medtænkes sundhedsfremmende og forebyggende handlinger. Det udførende aspekt: Selvstændigt identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i forhold til udvalgte borgere. Det kan f.eks. dreje sig om flg. opgaver: Kateterskift Stomipleje Rensning af CVK-katetre og afslutning af kemopumper Sondemad Sårbehandling Kompressionsbehandling I perioder kan der være f.eks. også være hjemmedialyse, tarmskylninger, lungedræn og agraffjernelse. Medicinadministration til udvalgte borgere: tabletter, vagitorier, injektioner, smerteplaster, dosisdispensering m.m. Modtage ordinationer, udføre ordinationer, observere virkning og evt. bivirkning. Kende regler og lovgivning omkring patientsikkerhed. Indberetninger af utilsigtede hændelser. Modtage komplekse borgere fra sygehus, og de opgaver, der er forbundet hermed Opfølgende hjemmebesøg efter sygehusindlæggelse Vurdere og være tovholder i forbindelse med indlæggelse på sygehus, hospice og aflastning August 2012 Side 5 af 13

6 Tilsyn og omsorgsbesøg Det formidlende aspekt: Informere, vejlede og undervise borgere og deres pårørende i forbindelse med procedurer, medicinadministration, undersøgelser og behandlinger Informere og vejlede kollegaer m.fl. om borger/patientforløb ved konferencer, teammøder m.m. og herunder anvende fagsprog på en sikker måde Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i omsorgssystemet Uniq og handleplaner. Det ledende aspekt: Planlægge og koordinere sammenhængende borgerforløb i hjemmeplejegruppen, men også på tværs af faggrupper og sektorer. Det kan være kontakt til praktiserende læge og specialesygeplejersker Drøfte og dermed være med til udredning af specifikke og generelle sygeplejefaglige problemstillinger Det udviklende aspekt: Begrunde vurderinger og handlinger, evt. ændre handlinger hos borgeren ud fra praksis, udviklings- eller forskningsbaseret viden. E-learning (se beskrivelse om Kvali-care under udviklings- og forskningsområder) Tværfaglig skolebænk (se beskrivelse under udviklings- og forskningsområder) Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk borgerforløb kan finde sted efter en udskrivelse fra sygehuset. Myndighedsafdelingen (visitationen) vurderer borgerens behov i samarbejde med borgeren og en sygeplejerske fra sygehuset. Via henvendelse fra visitationen til hjemmesygeplejen kommer borgeren i kontakt med hjemmeplejen. Kontakten kan også skabes via den praktiserende læge ved f.eks. akut opstået sygdom eller forværring i kendt sygdom. August 2012 Side 6 af 13

7 Hjemmesygeplejen kan også yde hjælp ved øvrige ændringer i en borgers livssituation, der kræver sygeplejefaglige handlinger. Pædagogiske opgaver i forbindelse med komplekse sygeplejehandlinger. Medicinadministration Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen med udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovsområder, dataindsamle, analysere, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Udarbejdelse af handleplaner Diverse sygeplejefaglige procedurer (kommunens intranet) Ernæringsscreening Risiko-score-skema ved tryksårsforebyggelse Evt. senere fald-screening Elektronisk omsorgssystem Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion. Gruppemøder og tværfaglige konferencer med ergo- og fysioterapeuter, praktiserende læger Udredningsmetoder og skemaer i forhold til inkontinens, ernæring og smerter Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Registrering af utilsigtede hændelser Ernæringsvurdering af ældre i Ringkøbing-Skjern kommune Tværfaglig Skolebænk: et undervisningsforløb udsprunget af ældrepolitikken i kommunen - August 2012 Side 7 af 13

8 som udbydes på samme niveau, uanset faggruppe, med sigte på at Sundhedsfremme og forebyggelse bliver et fælles fagligt grundlag for alle medarbejdere, så begreberne integreres og anvendes i det daglige et fælles afsæt for de ydelser, der leveres til borgerne at øge det tværfaglige niveau og samarbejde at øge fælles kultur Tværfaglig skolebænk omfatter flg. 4 overordnede emner: Sundhedsfremme og forebyggelse, Kommunikation og kultur, Etik og omsorg samt Rehabilitering og aktiviteter i hverdagslivet. I løbet af 2012 og 2013 skal alle medarbejdere gennemgå uddannelsesforløbene. Den studerende er velkommen til deltage i undervisning, der evt. finder sted i løbet af den kliniske periode. Teammøder om enkelte borgere herunder tværfaglige møder med ergoterapeuter og fysioterapeuter Faglige netværk på flg. områder: Diabetes, KOL, Kontinens, sår og demens, hvor der er ansat specialsygeplejersker. De underviser, udvikler og udarbejder fælles procedurer og er ajourført på hver deres felt. Opfølgende hjemmebesøg: der afvikles et DSI-projekt omfattende årige med en kronisk sygdom for om muligt at undgå genindlæggelser. Projektet løber til udgangen af Ringkøbing-Skjern Kommune har købt Kvalicare s e-læringskoncept på sårområdet. D.v.s. vi har fået lavet en såranalyse og efterfølgende er alt plejepersonale i Sundhed og Omsorg ved at blive kompetenceudviklet gennem 3 læringsmoduler, tryksår, diabetiske fodsår og bensår. Risikoscoreskema, f.eks. ved forebyggelse af tryksår Der arbejdes i øjeblikket med at øge fagligheden ved urinprøvetagning (læger og sygeplejersker) mhp. at mindske antallet af blærebetændelser, som er en hyppig indlæggelsesårsag. August 2012 Side 8 af 13

9 Palliation er én af sygeplejens kerneopgaver, og kommunen arbejder derfor målrettet på at forbedre og løfte basisniveauets kompetencer og dermed kvaliteten i den palliative indsats. Herudover arbejdes der generelt på, at basisniveauet får bedre og tættere samarbejde med de praktiserende læger om patienter, der har behov for en palliativ indsats. Elektronisk korrespondance med praktiserende læger. Dokumentation og kompetenceudvikling. Der er udarbejdet kompetenceprofiler for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i kommunen, som til stadighed udvikles. Udarbejdelse af fælles værdigrundlag for sygeplejen i kommunen Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende og evt. de faste sygeplejersker ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Efter introduktion udvælges i samarbejde (i løbet af de første 14 dage) de borgere, som den studerende ønsker at udøve sygepleje til, og der udarbejdes en plan over de 10 uger efter den studerende ønsker og behov. Studieplanen drøftes og planlægges. Der aftales forskellige relevante besøg ud fra modulets tema og læringssudbytte, hvor der også lægges vægt på stigende selvstændighed i løbet af perioden. Alle sygeplejersker i hjemmeplejen møder ind på et fælles sygeplejekontor. Der er telefontid og gensidig orientering. Der er gruppemøder, hvor de enkelte borgeres situation drøftes. Dette vil den studerende blive medinddraget i. Den elektroniske omsorgsjournal (Uniq) føres selvstændigt på udvalgte borgere i samarbejde med sygeplejersken. Dette giver anledning til refleksion og argumentation omkring det sete og skete. Dagen evalueres og næste dag planlægges sammen med sygeplejersken eller evt. med den kliniske vejleder. August 2012 Side 9 af 13

10 Der planlægges regelmæssige/ugentlige møder med klinisk vejleder. Den kliniske vejleder har 6 timer/uge/pr.studerende, som bruges til: Planlægning, vejledning, undervisning og dokumentation. Forskellige studieaktiviteter der aftales fra gang til gang. Støtte og vejledning til den studerendes arbejde med den individuelle kliniske studieplan i e-portfolio Før-, under- og eftervejledning, refleksioner og holdningsdiskussioner over en borgers situation Læsning og drøftelse af aktuelle artikler og anden litteratur relateret til en borgers situation Løbende evaluering af den studerendes læringsudbytte Den studerende og den kliniske vejleder deltager i den fastlagte studieaktivitet Den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i den planlagte studieaktivitet Læringsudbyttet er afhængig af en god dialog mellem den kliniske vejleder, den studerende og enhedens personale, hvorfor der løbende aftales dialog mellem alle tre parter. Forventninger til den studerende At den studerende sender et brev i E-portfolio til den kliniske vejleder, så denne kan læse den studerendes præsentation inden start på den kliniske periode. At den studerende også her præsenterer sin læringsstil, så overvejelser om læringsstil medinddrages i planlægningen af den kliniske periode. Der forventes 30 timers tilstedeværelse, fortrinsvis i dagvagt. Efter planlægningsfasen, som varer max. 14 dage, forventes det, at den studerende, efter vejledning i konkrete situationer, selvstændigt tager på besøg hos relevante borgere. Der forventes i det hele taget stor selvstændighed i den sidste del af perioden. At den studerende er interesseret og aktiv i uddannelsesøjemed, møder forberedt og opsøger de aktuelle læringsmuligheder, f.eks. litteratur, patientforeninger, kommunens intranet. At den studerende ajourfører E-portfolio. August 2012 Side 10 af 13

11 At der foregår en løbende selvevaluering hvad er der f.eks. føjet til den studerendes kompetencer er der en større grad af selvstændighed? At den studerende er forberedt til samtaler med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i hjemmeplejen i Tarm: Klinisk vejleder hedder Else Helmann, er uddannet i 1978 fra sygeplejeskolen i Thisted. Har været i mange år på det nu nedlagte Tarm sygehus og har været i hjemmeplejen siden Har det kliniske vejledermodul. Den kliniske vejleder i hjemmeplejen i Videbæk: Klinisk vejleder hedder Mette Terkelsen, er uddannet i 2002 fra sygeplejeskolen i Esbjerg og har arbejdet i hjemmesygeplejen i Videbæk siden 2005, afbrudt af 10 måneders orlov hvor hun tog en diplomuddannelse i klinisk undervisning og sundhedsformidling. Den kliniske vejleder i hjemmeplejen i Ringkøbing: Klinisk vejleder hedder Helen Wørmer, er uddannet i 1982 på Vendsyssel Sygeplejeskole. Har arbejdet i flere år som sygeplejerske i USA og har været i hjemmeplejen siden Har det kliniske vejledermodul. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende forventes at kende den tidligere lærte teori. Teorien inddrages i studieplanen. Teorien (herunder sygeplejeprocessen) inddrages i daglige drøftelser omkring den/de valgte borger/e. Se i øvrigt modulbeskrivelsen for modul 11. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Deltager aktivt i plejen af den/de udvalgte borger/e og gennemfører planlagt og fastlagt studieaktivitet Udarbejder og ajourfører individuel klinisk studieplan. 30 timers tilstedeværelse. August 2012 Side 11 af 13

12 Se i øvrigt under afsnittet om forventninger til den studerende. Den fastlagte studieaktivitet: Den fastlagte studieaktivitet på modul 11 er klinisk metode. Der er valgt medicinadministration, efter gældende regler for patientsikkerhed, procedurer for medicingivning, m.m. i relation til en udvalgt borger. Herunder drøftes indikation for behandling, virkning og bivirkning. Den planlagte studieaktivitet: Den planlagte studieaktivitets indhold er indenfor modul 11 s tema og læringsudbytte. Det foregår som et seminar i samarbejde med andre studerende på modul 11. Forår: onsdag og/eller torsdag i uge 11 Efterår: onsdag og/eller torsdag i uge 40 Intern klinisk prøve: Kompleks klinisk virksomhed: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Se venligst bilag 1 i modulbeskrivelsen for modul 11. Udarbejdet: 17. august 2012 Ringkøbing-Skjern kommune Sundhed og Omsorg, Faglig drift og udvikling Praktikansvarlig Grethe Haglund, mail: grethe.haglund@rksk.dk, tlf I udarbejdelsen deltog de kliniske vejledere Mette Terkelsen, Else Helmann og Helen Wørmer. Godkendt den August 2012 Side 12 af 13

13 Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen August 2012 Side 13 af 13