MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN. 19. møde i Centerbestyrelsen. Beslutningspunkt

Transkript

1 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato marts 2008 Dagsordenspunkt 2 Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 19. møde i Centerbestyrelsen Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling Udkast til referat blev udsendt til Centerbestyrelsen den 19. december Der er ikke indkommet skriftlige kommentarer til referatet. Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender det udsendte referat og tager opfølgningslisten til efterretning. Bilag Skov & Landskab 2a: Udkast til referat af det 19. møde i Centerbestyrelsen 2b: Opfølgningsliste CB-møde nr. 20, bilag 2a /PHH UDKAST Referat af 19. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 12. december 2007, kl i Hørsholm Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 18. møde i Centerbestyrelsen 3. Vedtægter for Skov & Landskab 4. Strategi Kvartalsrapport for 3. kvartal Status for de nye resultatkontrakter med Miljøministeriet og Udenrigsministeriet 7. Godkendelse af Arbejdsprogram Godkendelse af Budget Status for delstrategier

2 10. Interessentundersøgelse blandt studerende og kandidater Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning 12. Orientering og meddelelser 13. Næste møde samt forslag til mødetidspunkter i Eventuelt Deltagere Fra Centerbestyrelsen: Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) Kontorchef Kirsten Vintersborg Afdelingsleder Jens Kr. Poulsen Direktør Jan Eriksen Stadsgartner Lars Østerbye Kontorchef Lene Holm Seniorkonsulent Lars Eskild Jensen (observatør) Kontorfuldmægtig Jette L. Ljunggren Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Studerende Benedicte Isabella Pedersen Studerende Steen Himmer Studerende Christian Mørk Hansen Øvrige: Direktør Niels Elers Koch Sekretariatschef Henrik Paaby Studieleder, lektor Henrik Meilby Specialkonsulent Poul Hjorth Hansen Fraværende: Godsforvalter Bo Jung Lektor Lone Søderkvist Kristensen Orenæs Skov- og Naturstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi Friluftsrådet Herning Kommune Odense Kommune Udenrigsministeriet, Danida Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab (referent) Den Suhrske Stiftelse Skov & Landskab 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Formanden bød velkommen og rettede en særlig velkomst til vicedirektør Agnete Thomsen fra Skov- og Naturstyrelsen, der afløser Jens Peter Simonsen, og til seniorkonsulent Lars Eskild Jensen fra Udenrigsministeriet, Danida, der deltager som observatør. Der var afbud fra Bo Jung og fra Lone Søderkvist Kristensen. Den udsendte dagsorden blev godkendt. 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra det 18. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 18. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Bilag 2c: Udviklingen i forbruget af årsværk og løn i Skov & Landskab Bilag 2d: Redegørelse om eventuelle problemer omkring den engelsksprogede undervisning i forhold til danske og udenlandske studerende Der var ikke indkommet skriftlige kommentarer til det udsendte referat fra sidste møde, som herefter blev godkendt. Niels Elers Koch oplyste i tilknytning til opfølgningslisten, at alle tre punkter på listen vil blive behandlet under dagsordenen for dagens møde.

3 Centerbestyrelsen havde på forrige møde bedt om en oversigt, der belyser udviklingen i forbruget af årsværk og lønsum for de enkelte medarbejderkategorier fra fusionstidspunktet og frem til i dag, hvilket er vist i bilag 2c. Niels Elers Koch bemærkede hertil, at tallene viser en nedgang for både de faglige medarbejdere og for det teknisk-administrative personale, idet sidstnævnte gruppe dog udviser en stigning på Skovskolen på grund af hjemtagelsen af rengøringen. Formanden ønskede, at bilag 2d gøres til genstand for en nærmere drøftelse efter behandlingen af de øvrige dagsordenspunkter. Se side 7-8 i nærværende referat. 3. Vedtægter for Skov & Landskab Bilag 3a: Udkast til 56 i Vedtægt for Københavns Universitet Bilag 3b: Udkast til Vedtægt for Skov & Landskab Bilag 3c: Brev fra Undervisningsministeriet til KU af vedr. Ny vedtægt for Skov & Landskab Formanden konstaterede med tilfredshed, at der efter adskillige års arbejde og diskussioner nu foreligger et udkast til vedtægter, som er klar til underskrift. Teksten har været drøftet på et møde den 4. oktober mellem Rektor for KU og Dekanen for LIFE samt Formanden og Niels Elers Koch. Rektor og Dekanen fandt, at det var et konstruktivt forslag, og efter nogle mindre ændringer var der enighed om teksten. Den tilrettede vedtægt har efterfølgende været fremsendt til høring hos miljøministeren, ministeren for udviklingsbistand og undervisningsministeren, hvor sidstnævnte har fremsendt kommentarer, der er indarbejdet i det fremsendte bilagsmateriale. Benedicte Isabella Pedersen henviste til den tidligere aftale i Centerbestyrelsen om, at de studerende ud over de to ordinære medlemmer kan møde med en observatør, hvorved de tre vigtigste studieretninger bliver repræsenteret. Formanden bekræftede, at denne ordning også vil være gældende fremover. Arne Hebbelstrup fremførte, at en lignende ordning er ønskelig for medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen, hvilket Formanden og Niels Elers Koch gav tilsagn om. Centerbestyrelsen tog hermed orienteringen til efterretning, og Formanden underskrev vedtægterne, der herefter fremsendes til underskrift hos formanden for Universitetsbestyrelsen. 4. Strategi Bilag 4a: Udkast til Strategi Niels Elers Koch oplyste indledningsvis, at Skov- og Naturstyrelsen under de bilaterale planlægningsmøder har bedt om, at sætningen på side 21: Skovovervågningen samler den nationale skovstatistik (NFI), skovsundhedsovervågningen den ekstensive og den intensive overvågning af økosystemer, samt overvågningen af skovenes friluftsmæssige beskyttelse udgår, idet disse forhold fastlægges i særlig kontrakt. Strategiteksten er i øvrigt tilrettet og udbygget på en række områder, bl.a. som følge af de meget konstruktive drøftelser i arbejdsgrupperne på personalekonferencen den oktober. Den foreliggende tekst har hermed et bredt ejerskab både i Ledergruppen og blandt medarbejderne. Strategien er primært udarbejdet som et internt arbejdsredskab på centret og er som følge heraf holdt i et teknisk præget fagsprog. En kortere og mere lettilgængelig tekst vil blive publiceret i en ny præsentationsfolder om centret, der udarbejdes parallelt med strategien. Formanden inviterede herefter til kommentarer fra medlemmerne. Jens Kr. Poulsen spurgte til relationerne til Aarhus Universitet (AU) og herunder om, hvordan man undgår at konkurrere om kandidaterne. Niels Elers Koch svarede, at der halvårligt afholdes bilaterale møder mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)

4 og S&L, samt at både Danmarks Miljøundersøgelser og S&L er repræsenteret i Miljøministeriets Forskningskoordinationsgruppe, som mødes hver anden måned. Disse møder sikrer et højt informationsniveau om planlagte tiltag, men de kan ikke forhindre oprettelse af nye uddannelser, som giver anledning til konkurrence. AU har således afsat 25 mio. kr. til nye uddannelser på DJF i de kommende år. De foreløbige erfaringer tyder på en fælles forståelse af, at den fremtidige konkurrence vil foregå på den internationale scene, hvilket taler for at neddæmpe den nationale konkurrence. Jens Kr. Poulsen opfordrede til, at man udbygger teksten om de forskellige mødefora, hvilket Niels Elers Koch gav tilsagn om. Jens Kr. Poulsen spurgte, hvorledes den nye lovgivning om akkreditering vil influere på disse forhold, og Niels Elers Koch svarede, at alle nye uddannelser og efterhånden også de eksisterende vil blive vurderet i Akkrediteringsinstitutionen, der skal sikre kvalitet og relevans af videregående uddannelser ud fra centralt fastsatte kriterier. AU har 5 nye uddannelser under akkreditering. Jens Kr. Poulsen spurgte videre, hvilken indflydelse oprettelsen af det nye Klimaministerium vil få for centrets arbejde, hvortil Niels Elers Koch svarede, at Miljøministeriet fortsat vil være S&L s primære samarbejdspartner og resultatkontraktspartner, men at man også regner med at skulle løse opgaver for Klimaministeriet. Lars Eskild Jensen nævnte i denne sammenhæng, at nye internationale ordninger vedrørende afskovning kan blive aktuelle i forbindelse med klimaaftaler, hvor både bevaring af skovarealer og gentilplantning kan blive vigtige emner. Han var i øvrigt glad for, at centret med kort varsel havde kunnet sende en repræsentant (Søren Moestrup) til klimamødet på Bali. Steen Himmer oplyste, at de studerende savner indsigt i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne, og de oplever, at aftalerne i visse tilfælde kan være hindrende for samarbejdet, fx på landskabsarkitektuddannelsen. Niels Elers Koch foreslog, at dette drøftes nærmere med studielederen Per Stahlschmidt. Formanden henviste til, at der har været brugt mange kræfter på vedtægter og andre formelle forhold, og at disse nu har fundet en hensigtsmæssig løsning. Den store opgave fremover bliver at udvikle S&L som et center of excellence, og her kan Strategien være et vigtigt element. Hvis S&L skal udvikles til et center på internationalt niveau kræves herudover, at centret råder over de bedste lærerkræfter og de bedste faciliteter, samt at man kan tiltrække de dygtigste studerende. Målet må være at fastholde og styrke ambitionsniveauet omkring natur og skov, hvilket kræver både visioner og strategi samt de nødvendige økonomiske midler. Økonomien er en afgørende faktor for en institution med en så høj ekstern finansiering som S&L, ca. 70 %, og det er derfor nødvendigt at tænke utraditionelt og kreativt på nye indkomstmuligheder. Hvorvidt den amerikanske model med finansiering via donationer fra tidligere elever kan overføres til danske forhold, havde formanden dog sin tvivl om. Jens Kr. Poulsen var enig i disse intentioner og spurgte, i hvilket omfang centret kan modtage midler fra fonde og lignende, når man ikke selv ejer bygningerne. Niels Elers Koch svarede, at lovgivningen åbner mulighed for, at fondsmidler kan anvendes til nærmere angivne formål, fx indretning af lokaler, til faciliteter eller til udstyr. Det er ligeledes væsentligt, at bygningerne kan anvendes til andre formål, hvis der skal omdisponeres f.eks. som følge af ændret søgning til uddannelserne. Formanden så gode muligheder for fremover at tiltrække midler fra fonde mv. i takt med naturens stigende bevågenhed i den offentlige debat. Jan Eriksen var enig heri og tilføjede, at også omtalen af klimaproblematikken vil forstærke opmærksomheden og bringe emnerne tydeligere ind på den politiske dagsorden. Jan Eriksen så i samme forbindelse

5 store perspektiver for den kommende satsning i opbygningen af det nye Viden- og udviklingscenter for Naturformidling i Nødebo, hvilket Niels Elers Koch var enig i. Formanden pegede på, at det er muligt at søge midler til sådanne aktiviteter fra Aage V. Jensens Fonde, hvor han sidder i bestyrelsen og følgelig ikke selv vil kunne deltage i behandlingen heraf. Der er eksempelvis givet midler til 3 Erasmus Mundus stipendier, hvor Udenrigsministeriet har tilført supplerende midler. Lars Eskild Jensen fandt, at emnet natur i bred forstand, kan være en god platform for centrets videre udvikling. Med de faldne bemærkninger godkendte Centerbestyrelsen den nye Strategi og bemyndigede direktøren til at færdiggøre og publicere teksten. 5. Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Bilag 5a: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Bilag 5b: Oversigt over nye kontrakter indgået i 2007 Niels Elers Koch oplyste, at den nye kvartalsrapport, som blev introduceret på sidste møde, er udarbejdet for at imødekomme tidligere udtalte ønsker fra Centerbestyrelsen, og at udviklingsarbejdet har været hæmmet af problemerne med indkøringen af de nye økonomiværktøjer. Der pågår stadig justeringer af tabellerne for de enkelte afdelinger. Henrik Paaby kommenterede de aktuelle tal, hvor centret forventer et mindre negativt årsresultat, som hovedsagelig er begrundet i investeringer i de nye uddannelser. Formanden bemærkede forskellen på den foreliggende rapportering i forhold til en tilsvarende regnskabsrapport i det private erhvervsliv, hvor der eksempelvis altid skal være penge til kreditorerne. Henrik Paaby bekræftede, at forholdene er anderledes i staten. Agnete Thomsen fandt det vanskeligt at forholde sig til funktionsopfølgningen i afsnit 3, eksempelvis indtægter for grundforskning. Henrik Paaby svarede, at alle projekter på oprettelsestidspunktet klassificeres i forhold til de anførte funktionstyper, og tallet fremkommer herefter som et tværgående udtræk for alle aktive projekter både i ankerbudgettet og i regnskabet. Der opstilles derimod ikke egentlige måltal for de enkelte funktioner. Formanden konstaterede, at den eksterne finansiering kræver medfinansiering fra centrets basismidler, og det er derfor vanskeligt at allokere midler til egen forskning. Universiteterne og Rigshospitalet m.fl. har basismidler til iværksættelse af egen forskning, hvilket ikke er tilfældet for centret. Han foreslog, at man fremover tilvejebringer et beløb i basis til egne initiativer. Niels Elers Koch svarede, at ca. halvdelen af centrets basismidler stammer fra Miljøministeriet, som næppe vil acceptere anvendelse til grundforskning i større omfang, mens største delen af den anden halvdel, som stammer fra Videnskabsministeriet, anvendes til finansiering af undervisningen. Lene Holm støttede tanken om, at der skal være bedre muligheder for at iværksætte udviklingsprojekter i lyset af aktuelt opståede problemer, og Formanden understregede, at det nuværende beredskabsniveau er for lavt, og centret skal vise sine kvaliteter ved at ændre på dette forhold. Formanden fandt, at rapporteringen bliver stadig bedre, men at der fortsat er room for improvement. Der var ingen kommentarer til oversigten over nye kontrakter (bilag 5b), og bestyrelsen tog hermed orienteringen til efterretning. 6. Status for de nye resultatkontrakter med Miljøministeriet og Udenrigsministeriet

6 Bilag 6a: Udkast til resultatkontrakt med Miljøministeriet Bilag 6b: Status vedr. forhandling af ny resultatkontrakt med Udenrigsministeriet Bilag 6c: Oplæg til Performance Contract Bilag 6d: Appendix 1: FLD component description - draft Niels Elers Koch oplyste, at man er langt i forhandlingerne med Miljøministeriet og med Udenrigsministeriet om de nye resultatkontrakter. Der er stort set enighed om den formelle ramme i kontrakten med Miljøministeriet, og der har været afholdt møder med de enkelte styrelser, hvor det faglige indhold har været drøftet nærmere. Kontrakten er fremsendt til legalitetskontrol mv. i LIFE, og der afventes tilbagemelding herfra. Udenrigsministeriet har meddelt, at man ønsker at indgå en samlet resultatkontrakt med de centre på LIFE, som hidtil har haft sådanne kontrakter, og ministeriet har yderligere varslet, at alle kontrakter fremover skal konkurrenceudsættes, hvilket sker gradvis med virkning fra Kontrakterne forventes indgået omkring årsskiftet. Formanden bemærkede, at de seneste strukturomlægninger på Miljøministeriets område og herunder især oprettelsen af den nye Skov- og Naturstyrelse og By- og Landskabsstyrelsen medfører væsentlige ændringer i rammerne for samarbejdet, men han anså det samtidig som en meget hensigtsmæssig disposition, der viser viljen og evnen til ændring og nyprioritering i lyset af de aktuelle behov. Naturen bliver i stigende grad et centralt satsningsområde, og centret skal ligeledes tilpasse sig og understøtte denne udvikling. Centerbestyrelsen bemyndigede herefter formanden og direktøren til at færdiggøre de to kontrakter. 7. Godkendelse af Arbejdsprogram 2008 inkl. Udviklingsmål 2008 Niels Elers Koch orienterede om det seneste arbejde med Arbejdsprogram 2008, der bl.a. har omfattet en række møder mellem ham og de enkelte afdelinger, hvor især udmøntningen i programmet af de overordnede mål fra den nye Strategi og fra Udviklingsmål 2008 har været drøftet. Den seneste version af arbejdsprogrammet er tilgængelig på centrets hjemmeside, men i lyset af at bestyrelsen ikke skal godkende detaljerne heri, er programmet ikke udsendt til dette møde. Bestyrelsen bemyndigede direktøren til at færdiggøre og publicere Arbejdsprogrammet inkl. Udviklingsmål på centrets hjemmeside. 8. Godkendelse af Budget 2008 Bilag 8a: Udkast til Budget 2008 Bilag 8b: Kommentarer til det planlagte LIFE-tilskud til Skov & Landskab i 2008 Niels Elers Koch oplyste, at budgettet er opstillet på baggrund af budgettallene for de enkelte projekter i afdelingerne, og at det grundlæggende princip er, at alle centrets midler fordeles til afdelingerne bortset fra en omprioriteringspulje på 5 %. Denne pulje er i år rettet mod at styrke indsatsen på følgende områder: flere hvide artikler, flere Videnblade, Erasmus Mundus uddannelserne, etablering af Viden- og Udviklingscenter for Naturformidling samt fire tværgående initiativer. Jens Kr. Poulsen spurgte, om den styrkelse af markedsføringen, som bestyrelsen tidligere har drøftet, samt engelskundervisning af lærerkræfterne er medtaget i budgettet, hvilket Niels Elers Koch bekræftede. Jan Eriksen var meget tilfreds med planerne for det nye center på Skovskolen, som er et vigtigt initiativ i den videre udviklingsproces. Jens Kr. Poulsen stillede spørgsmål ved, om de 5 % er tilstrækkeligt i prioriteringspuljen, hvortil Niels Elers Koch svarede, at en større procentsats kan give problemer i forhold til den løbende drift i afdelingerne, og Henrik Paaby tilføjede, at det er vanskeligt at foretage større og pludselige budgetændringer i en forsknings- og undervisningsinstitution som

7 S&L. Formanden havde forståelse for disse synspunkter, og han opfordrede til, at man overvejer et mere langsigtet perspektiv. Jens Kr. Poulsen påpegede, at nedsættelsen af timeskatten fra 33 til 31 % ligeledes begrænser mulighederne for omdisponeringer. Lene Holm foreslog, at man tilvejebringer midlerne ved at belaste nye projekter med fx 5 % udviklingsbidrag. Jan Eriksen udtrykte tillid til ledelsens håndtering af disse spørgsmål, men så det også som en vigtig rolle for Centerbestyrelsen at rådgive herom. Niels Elers Koch takkede for de gode råd og forslag og lovede, at de vil indgå i de videre overvejelser om en øget fleksibilitet, og han erindrede samtidig om, at der også foregår væsentlige udviklingsaktiviteter i afdelingerne. Med de faldne bemærkninger godkendte Centerbestyrelsen Budget 2008 samt forslaget til disponering af prioriteringspuljen og nedsættelsen af timeskatten. 9. Status for delstrategier Bilag 9a: Status for Formidling og efteruddannelse Bilag 9b: Status for Innovation Bilag 9c: Status for It Bilag 9d: Status for Markedsføring Bilag 9e: Status for Uddannelse Bilag 9f: Status for Udviklings- og miljøbistand Niels Elers Koch oplyste, at der i lighed med de tidligere år er indkaldt statusbeskrivelser for de områder, hvor den nuværende Strategi er suppleret med særlige delstrategier. Rapporteringen vil fremover ske med reference til den nye Strategi Centerbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 10. Interessentundersøgelse blandt studerende og kandidater 2007 Bilag 10a: Resume af rapporten Bilag 10b: Studieledernes handlingsplaner for opfølgning Formanden bad om, at behandlingen af dette vigtige dagsordenspunkt udskydes til næste møde, hvor konsulenten, som har forestået undersøgelsen, kan deltage. 11. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Niels Elers Koch oplyste, at arbejdet i de Rådgivende Udvalg forløber tilfredsstillende, og at centret har stor nytte af rådgivningen. Christian Mørk Hansen oplyste, at han var blevet indvalgt som repræsentant for Foreningen af Naturressourcestuderende i det Rådgivende Udvalg for Skov og Skovprodukter. Centerbestyrelsen tiltrådte de anførte ændringer af medlemssammensætningen i udvalgene og tog i øvrigt orienteringen til efterretning. 12. Orientering og meddelelser Niels Elers Koch uddybede en række af de i forklædet omtalte meddelelser, bl.a. Skov & Landskabskonferencen 2008 (invitationsfolder blev omdelt), Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, som vil blive præsenteret på næste bestyrelsesmøde sammen med handlingsplaner for opfølgningen samt KU s fusionstemaer, hvor centret medvirker aktivt og har opnået gode resultater. Naturvejlederuddannelsen har været udbudt i licitation, og her har centret vundet blandt tre tilbudsgivere. Agnete Thomsen tilføjede, at Skov- og Naturstyrelsen har fundet det nyttigt at udbyde uddannelsen i åben konkurrence, og at centret vandt opgaven på kvaliteten, herunder den tætte forskningstilknytning, selv om det ikke var det billigste tilbud. Der vil derfor også blive fulgt op på kvaliteten i den kommende tid. Hun undrede sig i øvrigt over,

8 at uddannelsen er omtalt i Vedtægten ( 4, nr. 8), når opgaven er usikker, hvortil Niels Elers Koch svarede, at dette er indeholdt i tekstens omtale af kontraktforholdet. Centerbestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 13. Næste møde samt forslag til mødetidspunkter i 2008 Der var flere medlemmer, som var forhindret på nogle af de foreslåede mødedatoer i 2008, og Formanden bad derfor om, at tidspunkterne afklares af sekretariatet ved udsendelse af mødekort. 14. Eventuelt Formanden orienterede om, at de nye vedtægter medfører en fornyelse af bestyrelsen, som man vil vende tilbage til. Ad bilag 2d: Redegørelse om eventuelle problemer omkring den engelsksprogede undervisning i forhold til danske og udenlandske studerende Formanden opridsede indledningsvis sit syn på rammen for en bredere diskussion af dette emne i relation til centrets udvikling: Skov & Landskab skal både i national og international sammenhæng udvikles som et centre of excellence, og centret har allerede gode resultater som følge af bl.a. direktørens enestående kontaktnet i de internationale fora, ligesom senest Erasmus-uddannelserne viser centrets internationale gennemslagskraft. Uddannelserne på centret og på fakultetet skal ligeledes have et internationalt sigte, hvilket kræver, at man inddrager engelsk eller et andet hovedsprog. For at opnå den ønskede kvalitet i uddannelserne skal der stilles krav til de studerende både i sproglig og i faglig henseende. Henrik Meilby henviste til redegørelsen i bilaget, som er udarbejdet af studielederne for landskabsforvaltning (Henrik Vejre) og skovbrug (Henrik Meilby), og hvori omtales nogle af de problemer, der rejser sig som følge af optaget af nye grupper af studerende på nye eller ændrede uddannelser. Der er derfor behov for efteruddannelse af underviserne, således at de bliver i stand til at tackle disse problemer. En række temakurser er under omlægning med henblik på at kunne gennemføres på engelsk, mens der inden for landskabsforvaltning er indsendt ansøgning om fortsat at kunne udbyde visse kurser på dansk. De hidtidige erfaringer fra de to Erasmus-uddannelser viser, at der er behov for en bedre vurdering af det skriftlige materiale, som ansøgerne fremsender som grundlag for bedømmelsen af deres kvalifikationer. Lars Eskild Jensen advarede mod, at man sætter sig mellem to stole: der er behov for indledningsvis at afklare formålet med den engelsksprogede undervisning og herunder i hvilket omfang, man vil formidle viden om danske forhold eller mere generelle problemstillinger. Christian Mørk Hansen opfordrede til, at man først satser på at hæve det nuværende niveau i undervisningen ( charity starts at home ), hvilket efter hans opfattelse er særdeles påkrævet, og han tvivlede på, om man kan tale om elitestuderende, før man kan tilbyde eliteundervisning, hvilket han ikke oplevede i dag. Henrik Meilby påpegede, at hvis man forsøger at internationalisere landskabsforvaltningsuddannelsen, bliver det til en helt anden, mere angelsaksisk præget uddannelse. Niels Elers Koch påpegede, at universitetsloven medfører en matrixstruktur på universiteterne, som indebærer, at ansvaret for uddannelserne ligger hos prorektor-prodekan-studieleder. S&L er ikke desto mindre særdeles aktiv inden for området med respekt for denne ledelsesstreng. Han var i øvrigt enig i behovet for at styrke sprogkompetencerne hos underviserne og i nødvendigheden af at vurdere tilrettelæggelsen af de enkelte kurser i relation til målgrupperne. Det kan således overvejes, om en dansksproget SLing-uddannelse kan suppleres med en engelsksproget overbygning, ligesom det bør indgå, at landskabsforvaltningsuddannelsen har et stort dansk islæt rettet mod kommunerne. Med hensyn til kvaliteten i undervisningen er der forskelle, som til dels er begrundet i tradition, eksempelvis på Skovskolen, hvor man i lang tid har arbejdet med evalueringer, mens dette værktøj er nyt i universitetssammenhæng. Formanden erklærede sig helt enig i de faldne bemærkninger. Der er enkelte forhold i uddannelserne, som retter sig mod danske forhold, alt andet skal sigte mod internationale forhold på eliteniveau med en naturvidenskabelig basis. For at tiltrække de bedste studerende er det nødvendigt at starte med at opkvalificere underviserne, og hvis det bliver nødvendigt for at holde

9 niveauet, skal man hellere satse på færre studerende eller på flere udenlandske ansøgere. Han opfordrede bestyrelsen til at kommentere disse betragtninger. Lars Østerbye var delvis enig og anså flere sprog som en nødvendighed, men uddannelseskvaliteten må ikke begrænses af ordforrådet. Man bør også tage i betragtning, at 80 % af kandidaterne skal ind på danske arbejdspladser, hvorfor det er nødvendigt at have et dansk fagsprog. Steen Himmer var også af den opfattelse, at mange studerende inden for landskabsforvaltning ønsker danske fag rettet mod det danske arbejdsmarked, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt udelukkende at tilbyde undervisning på engelsk. Samtidig gjorde han opmærksom på, at der er problemer forårsaget af, at mange udenlandske studerende har en anden tilgang til gruppearbejde. Agnete Thomsen fandt, at globaliseringen gør det påkrævet, at de studerende besidder et engelsk fagsprog på et højt niveau, og at undervisningen er perspektiveret mod internationale forhold. Behovet for at tilgodese danske forhold kan løses ved tilvalgsfag eller praktik. Hun havde i øvrigt svært ved at se, hvorfor landskabsforvalteruddannelsen skulle være specielt dansk. Jens Kr. Poulsen tilføjede, at globaliseringen udover behovet for fremmedsprog også medfører, at man skal kunne håndtere forskelle i adfærdsmønstret, fx under gruppearbejde. Lars Eskild Jensen var enig i mange af bemærkningerne, men diskussionen har samtidig vist, at der ikke eksisterer en enkelt løsningsmodel. Der er behov for en løbende tilpasning af virkemidlerne. Arne Hebbelstrup tilsluttede sig dette synspunkt og mente, at man bør fokusere på formålet med uddannelserne. Erfaringen viser, at man altid kan tilegne sig et nyt sprog. Formanden tilføjede, at de studerende i vidt omfang vil komme ind i engelsksprogede miljøer sidenhen, og at det er uhensigtsmæssigt at have de samme kurser undervist på to sprog. Kirsten Vintersborg havde forståelse for dette synspunkt, men der er i centraladministrationen et behov for kandidater, som kan skrive og tænke på dansk. Formanden mente, at dette behov kan imødekommes ved at tilbyde en del af undervisningen på dansk. Jette Ljunggren spurgte i hvilket omfang interessen for de udenlandske studerende var knyttet til de økonomiske indtægter. Lene Holm fandt det vigtigt at følge op på de igangværende ændringer og vurdere konsekvenserne heraf for studiet på længere sigt, fx med hensyn til tilgangen af nye studerende. Man kan overveje ikke at anvende gruppearbejde på de engelsksprogede kurser. Kommunerne har behov for både sprogligt begavede kandidater og for gode færdigheder i samarbejde. Steen Himmer mente ikke, at man skal begrænse sig til kun at se på dansk og engelsk som fremmedsprog. Christian Mørk Hansen fandt, baseret på egne skuffende erfaringer, at man bør satse på at styrke kvaliteten i uddannelserne, idet en anden rangs vare ikke er acceptabel. Benedicte Isabella Pedersen anså ikke den engelsksprogede undervisning som et problem på længere sigt, idet niveauet er jævnt stigende over tid hos både studerende og underviserne. I det omfang gruppearbejde volder problemer for de udenlandske studerende, bør dette løses ved at give de pågældende et særligt træningstilbud. Formanden takkede for de gode kommentarer, som vil indgå i de videre overvejelser.

10 Opfølgningsliste: Kursiveret tekst: Opfølgning er sket. Udgår i næste liste. Nr. Tekst Status pr / 1 Ad 6: Der udarbejdes en oversigt, som belyser årsværk og lønsum for de enkelte medarbejderkategorier fra fusionstidspunktet og frem Behandlet på møde nr / 1 18/ 2 19/ 1 19/ 2 19/ 3 19/ 4 til i dag Ad 4: Redegørelse for kontakter til DMU og DJF om afklaring af de faglige grænseflader Ad 4: Redegørelse om eventuelle problemer omkring den engelsksprogede undervisning i forhold til danske og udenlandske studerende Ad 4: Strategiteksten om de forskellige mødefora med andre universiteter udbygges Ad 4: Møde mellem Steen Himmer og Per Stahlschmidt om landskabsarkitektuddannelsen Ad 10: Interessentundersøgelse blandt studerende og kandidater 2007 Ad 12: Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen 2007 samt handlingsplaner for opfølgningen Behandlet på møde nr. 19 Behandlet på møde nr. 19 Nyt opfølgningspunkt Nyt opfølgningspunkt Behandles på møde nr. 20 Behandles på møde nr. 20 Skov & Landskab Centerbestyrelsen CB-møde nr. 20, bilag 2b /PHH Opfølgningsliste fra tidligere møder i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Nedenstående skema viser de ikke-afsluttede opfølgningspunkter fra tidligere møder. Nr. Tekst Status pr /1 Ad 4: Strategiteksten om de forskellige mødefora med andre universiteter udbygges 19/2 Ad 4: Møde mellem Steen Himmer og Per Stahlschmidt om landskabsarkitektuddannelsen 19/3 Ad 10: Interessentundersøgelse blandt studerende og kandidater /4 Ad 12: Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen 2007 samt handlingsplaner for opfølgningen Nyt opfølgningspunkt Nyt opfølgningspunkt Behandles på møde nr. 20, dagsordens punkt 9 Behandles på møde nr. 20, dagsordens punkt 8

11 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato marts 2008 Dagsordenspunkt 3 Forretningsorden for Centerbestyrelsen ved Skov & Landskab Type Sagsfremstilling Indstilling Bilag Link Beslutningspunkt Der er udarbejdet et udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen ved Skov & Landskab. Tekst og detaljeringsgrad tager udgangspunkt i Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse af 7. marts 2006, idet afsnit heri, som primært retter sig mod universitetet er udeladt, mens enkelte afsnit af særlig relevans fra S&L s tidligere forretningsorden er medtaget. Den nye forretningsorden er udarbejdet inden for rammerne af Vedtægter for Skov & Landskab af 18. december Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter og godkender den fremlagte tekst. 3a: Udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen ved Skov & Landskab Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse kan ses på følgende link: pdf Skov & Landskab CB-møde nr. 20, bilag 3a /PHH Udkast til Forretningsorden for Centerbestyrelsen for Skov & Landskab I medfør af 7, stk. 2 i Vedtægter for Skov & Landskab fastsættes herved følgende forretningsorden for Centerbestyrelsen. Centerbestyrelsen 1. I henhold til Vedtægt for Københavns Universitet 61, stk. 3 har Skov & Landskab en Centerbestyrelse, der rådgiver Centerdirektøren, og efter delegation fra Dekanen for Det Biovidenskabelige Fakultet træffer beslutning om centrets strategi, arbejdsprogram, budget, årsregnskab og årsberetning. Endvidere udpeger Centerbestyrelsen medlemmer til centrets Rådgivende Udvalg.

12 Stk. 2. Formanden for Centerbestyrelsen udpeges af Dekanen for det Biovidenskabelige Fakultet i samråd med Miljøministeriet. Stk. 3. Næstformanden udpeges af Miljøministeriet i samråd med Dekanen for det Biovidenskabelige Fakultet. Formandens og stedfortræderens opgaver 2. Bestyrelsens formand repræsenterer bestyrelsen udadtil. Formanden skal påse, at de forhold, der kræves i lovgivning, vedtægt og forretningsorden, overholdes. Stk. 2. Formanden er talsmand for bestyrelsen og varetager den løbende kontakt til direktøren mellem bestyrelsesmøderne. Stk. 3. I formandens fravær træder næstformanden i formandens sted. Bestyrelsens medlemmer 3. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Funktionsperioden for bestyrelsens studerende er dog 1 år. 4. Senest 4 måneder før udløbet af de udefra kommende medlemmers funktionsperiode fastlægger bestyrelsen en procedure for udpegning af bestyrelsesmedlemmer for den kommende periode. Møder 5. Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Stk. 2. Der skal være størst mulig åbenhed om bestyrelsens arbejde. 6. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. 7. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, gøres offentligt tilgængeligt. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, offentliggøres dog ikke. Sager, der er behandlet bag lukkede døre, kan undtages for offentligheden, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Stk. 2. Mødemateriale lægges på centrets hjemmeside dagen efter materialet er udsendt til bestyrelsesmedlemmerne jf. dog stk. 1. Stk. 3. Det, af bestyrelsen, godkendte beslutningsreferat jf. 10, lægges snarest muligt på centrets hjemmeside. 8. Bestyrelsen afholder normalt 3-4 ordinære møder om året efter en mødeplan, der udarbejdes hvert år til godkendelse på bestyrelsens møde i december. Mødeplanen offentliggøres på centrets hjemmeside. Stk. 2. Ud over de ordinære møder kan formanden indkalde bestyrelsen til ekstraordinære møder, når dette skønnes påkrævet. Stk. 3. Der udarbejdes en rullende etårs arbejdsplan for bestyrelsen, som offentliggøres på centrets hjemmeside. 9. Formanden foranlediger indkaldelse til de ordinære møder mindst 8 dage inden mødets afholdelse. Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan indkaldelse med kortere varsel finde sted. Stk. 2. Indkaldelsen ledsages af dagsorden samt relevant bilagsmateriale. Dagsorden skal indeholde oplysning om hvilke sager, der vil komme til behandling på mødet.

13 Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer kan kræve punkter optaget på dagsordenen. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være sekretariatet i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. 10. Bestyrelsens beslutninger truffet på mødet eller ved skriftlig høring optages i et beslutningsreferat. Stk. 2. Referatet udsendes til medlemmerne på vegne af formanden med en frist på 10 hverdage for indgivelse af kommentarer, og det offentliggøres herefter på centrets hjemmeside. Referatet og de indkomne kommentarer forelægges til endelig godkendelse ved bestyrelsens næste møde. Bestyrelsens opgaver 11. Bestyrelsen rådgiver Centerdirektøren og træffer efter delegation fra Dekanen beslutning om følgende forhold: 1. indstiller ansættelse og afskedigelse af Centerdirektør til Dekanen. Centerdirektøren ansættes af Dekanen efter indstilling fra et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra Centerbestyrelsen og med Dekanen som medlem 2. fører tilsyn med den daglige ledelse af S&L 3. fastlægger de overordnede retningslinjer for S&L s forskning, struktur og arbejdsvilkår samt godkender forslag vedrørende S&L s strategi, langsigtede virksomhed og udvikling inden for Det Biovidenskabelige Fakultets og universitetets rammer 4. indstiller S&L s budget og årsregnskab til Dekanen efter indstilling fra Centerdirektøren samt godkender arbejdsprogram og årsrapport (centerberetning) efter indstilling fra Centerdirektøren 5. foretager løbende opfølgning på S&L s virksomhed efter oplæg fra Centerdirektøren 6. godkender samarbejdsaftaler, kontrakter m.v., der er af videregående betydning for opfyldelsen af S&L s formål, eller som indebærer væsentlige forpligtelser for S&L efter høring af Dekanen 7. udpeger efter indstilling fra Centerdirektøren medlemmer til centrets rådgivende udvalg 8. rådgiver om sikring af kvaliteten af den udførte forskning og af uddannelserne. Stk. 2. Centerbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Centerdirektøren er tilforordnet bestyrelsen og varetager sekretærfunktionen. Ledelse af møderne 12. Formanden leder bestyrelsens møder. Ved formandens forfald fungerer næstformanden som mødeleder. Stk. 2. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse. Stk. 3. Formanden formulerer de forslag, om hvilke der skal stemmes, samt fastlægger afstemningsproceduren. Et medlem kan dog altid forlange, at et af medlemmet selv fremsat og formuleret forslag sættes under afstemning. Mødets afholdelse 13. Formanden konstaterer ved mødets begyndelse, om det er indkaldt med lovligt varsel og lader medlemmernes fremmøde registrere. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 3. Beslutning kan kun træffes i sager, som er optaget som selvstændige punkter på dagsordenen. Der kan dog træffes beslutning i hastende sager, selvom disse ikke er på dagsordenen, hvis ingen af de tilstedeværende medlemmer protesterer herimod. 14. Formanden træffer beslutning om indkaldelse af særligt sagkyndige, hvor dette findes af betydning for en sags behandling.

14 Afstemninger 15. Afstemning sker efter formandens bestemmelse ved håndsoprækning eller navneopråb. Stk. 2. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer, med mindre andet er fastsat i universitetsloven eller i vedtægten. Stk. 3. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 4. Såfremt et medlem ikke har mulighed for at deltage i et møde, kan der skriftligt meddeles formanden stemmeafgørelse til et specifikt punkt på dagsorden. 16. I særlige tilfælde kan formanden træffe beslutning om, at en sag afgøres ved skriftlig behandling (fx elektronisk). Det tilstræbes at skriftlig behandling sker med mindst 2 hverdages varsel. Medlemmernes deltagelse 17. Er et medlem forhindret i at deltage i bestyrelsens møde, skal afbud meddeles tidligst muligt, ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til bestyrelsens sekretær. 18. Et medlem af bestyrelsen er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger i sager, hvori den pågældende har en personlig interesse. Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem har pligt til tidligst muligt at informere bestyrelsen om sin eventuelle inhabilitet, jf. bestemmelserne i forvaltningsloven. Stk. 3. Bestyrelsen træffer endelig afgørelse om et medlems inhabilitet. Fortrolighed 19. Bestyrelsens medlemmer er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Centerbestyrelsens forhold til Centerdirektøren 20. Direktøren sikrer, at bestyrelsen løbende får de oplysninger som skønnes nødvendige for at bestyrelsen har et forsvarligt beslutningsgrundlag Stk. 2. Direktøren skal inddrage bestyrelsen i særlig vidtrækkende eller principielle sager, der må antages at få betydning for centret, dog med undtagelse af rent akademiske sager. Stk. 3. Direktøren inddrager bestyrelsen ved væsentlige ændringer af organisationen. Stk. 4. Direktøren forelægger årligt en status over den aktuelle organisationsplan. Økonomi og overordnede planer 21. Centerdirektøren indstiller årligt et budget for det næste år til bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen indstiller herefter budgettet til Dekanen. Stk. 2. Direktøren forlægger hvert kvartal for bestyrelsen en økonomisk kvartalsrapport, hvis nærmere udformning godkendes af bestyrelsen. Stk. 3. Direktøren indstiller årligt regnskabet til bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen indstiller herefter årsregnskabet til Dekanen. Bestyrelsens selvevaluering 22. Bestyrelsen gennemfører én gang årligt en mundtlig selvevaluering under ledelse af formanden. Hovedpunkter fra selvevalueringen gengives i referat af mødet.

15 Stk. 2. Formanden udarbejder forslag til kriterier for selvevalueringen, der fremlægges til bestyrelsens godkendelse. Godkendelse af forretningsorden samt ændringer i denne 23. Forretningsordenen vedtages af bestyrelsen. Forretningsordenen gennemgås årligt med henblik på at sikre, at den altid er tilpasset centrets behov. Godkendt af Centerbestyrelsen den 14. marts 2008 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /HPA MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato marts 2008 Dagsordenspunkt 4 Godkendelse af Regnskab 2007 Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling Skov & Landskabs årsresultat for 2007 blev et driftsunderskud på 3,9 mio. kr. I forhold til forventningen efter 3. kvartal, som var et underskud på 3,1 mio. kr., er der tale om et lidt dårligere resultat end forventet. I forhold til ankerbudgettet, som imidlertid ikke indeholdt investeringerne i de nye uddannelsesinitiativer, er der tale om en forskel på 4,5 mio. kr. Underskuddet var planlagt i den forstand, at der var lavet en aftale med Fakultetsdirektionen om, at S&L i det første år investerer i de nye uddannelser imod en senere tilførsel af øgede taxameterindtægter. Årsresultatet må derfor som helhed betragtes som tilfredsstillende. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender regnskabet Bilag 4a. Regnskab 2007

16 CB-møde nr. 20, bilag 4a Til Centerbestyrelsen Fra Peter Bønneland /Henrik Paaby Afdeling Sekretariatet Vedrørende Regnskab 2007 INTERNT NOTAT 1. Indledning S&L benytter sig i den daglige økonomistyring af Oracle Projects (Projektregnskab), der indeholder en række supplerende projektstyringsredskaber, der ikke findes i finansregnskabet (Oracle Financials), herunder fordeling af timeomkostninger på grundlag af et timeregistreringssystem. Det officielle regnskab er Finansregnskabet, hvorfor det anvendes til den eksterne afrapportering. Nedenfor er angivet, hvornår oplysningerne stammer fra hhv. Finans- og Projektregnskabet. 2. Årets resultat I den seneste kvartalsrapport fra 2007 var det forventet, at centret ville komme ud af 2007 med et underskud på godt 3 mio.kr.. Underskuddet var planlagt i den forstand, at de nye uddannelsesinitiativer kræver investeringer, som centret forventer tilbagebetalt via øgede taxameterbaserede bevilllinger fra LIFE i de kommende år. Driftsresultatet for 2007 blev et underskud på 3,9 mio.kr. jf. tabel 1. I det oprindelige budget fra december 2006, hvor investeringerne ikke var medregnet, var der budgetteret med et lille overskud på 0,7 mio. kr. Sammenlignet hermed er der derfor tale om et merforbrug på 4,5 mio. kr. Tabel 1. Resultatopgørelse mio. kr., årets priser R2006 B2007 R2007 B-R07 B2008 Ordinære indtægter Bevilling, KVL 47,5 47,4 49,4-2,0 51,8 - Heraf basisbevilling (ikke-øremærket) 41,3 41,3 41,3-43,6 Forskningstilskud o.lign. 59,3 59,9 59,8 0,1 62,0 Undervisning (taxameter m.v.) 33,5 33,0 31,9 1,1 34,5 Salgsindtægter (kurser, efterudd. m.v.) 14,0 10,0 12,7-2,7 10,6 Diverse indtægter 0,1-0,7-0,7 - Ordinære indtægter i alt 154,6 150,4 154,5-4,1 158,9 Ordinære driftsudgifter Timeomkostninger 109,2 105,6 114,0-8,4 116,7 Øvrig driftsomkostninger 42,5 44,1 44,4-0,3 42,2 Ordinære driftsudgifter i alt 151,8 149,7 158,3-8,6 158,9 Resultat af ordinær drift 2,8 0,7-3,9 4,5 0 Anm.: Finansregnskab. Bemærk afrundingsdifferencer. En mere detaljeret version af tabellen inkl. regnskabsmæssige noter er indarbejdet i udkast til Centerberetning De samlede indtægter lå på niveau med året før, hvilket svarer til et realt fald på ca. 2,3%. Samtidig steg udgifterne til lønninger med ca. 5½ procent målt i faste priser, hvilket afspejler dels et stigende aktivitetsniveau målt i årsværk, dels stigende lønudgifter pr. årsværk. Årets resultat betyder, at centret ved indgangen til 2008 har en akkumuleret opsparing på 2,5 mio.kr.

17 2.1 Den eksterne finansieringsgrad og basis-andelen Kombinationen af stagnerende indtægter og stigende udgifter har sænket den eksterne finansieringsgrad fra 69% i 2006 til 68% i Basisbevillings-andelen - dvs. den andel af KU/LIFE-bevillingen, der ikke var øremærket specifikke formål er steget fra 26,4% i 2006 til 27,3% i 2007 primært som følge af kombinationen af pris- og lønregulering af basisbevillingen og stagnerende indtægter. KU/LIFE har besluttet ikke at pris- og lønregulere institutternes bevillinger fra 2007 til 2008, hvorfor det ikke forventes at stigningen i basisbevillingens andel fortsætter med at stige. Den manglende pris- og lønregulering af KU/LIFE-bevillingen fra 2007 til 2008, som S&L fortsat drøfter med ledelsen for den del af bevillingen, der kommer fra Miljøministeriet, udgør en udfordring i 2008 bl.a. set i lyset af den nye overenskomst for det statslige område med forventede lønstigninger på 5,8%, hvoraf ca. 2/3 har helårseffekt i Lønstigningerne kan medføre, at forventningerne til indeværende års resultat må nedjusteres i forbindelse med den forestående budgetrevision i april/maj måned. 3. Hvad er ressourcerne anvendt til? 3.1 Administration og hjælpefunktioner I tabel 2 er procent-andelen af centrets udgifter, der går til generel administration og hjælpefunktioner, opgjort. Udgiftsandelen omfatter administration og hjælpefunktioner varetaget af sekretariatet, direktion og bestyrelse. Det fremgår, at udgiftsandelen er faldet betydeligt fra 2004 til En del af faldet fra 2005 til 2006 skal dog tilskrives vakancer, som i 2007 er fyldt ud, hvorfor administrationsprocenten er steget fra 17,1% i 2006 til 17,7% i Det forventes, at administrationsprocenten vil stabilisere sig på ca. 18% i Tabel 2. Administrationsprocenter for hele centret Generel adm. og ledelse + hjælpefunk. 1 22,8% 18,5% 17,1% 17,7% Anm.: Projektregnskab. Opgørelsen er ekskl. udgifter som udføres af LIFE s centrale administration der er afgivet bevilling hertil. Note 1: Opgørelsen omfatter alene de administrative udgifter til sekretariat, direktion og bestyrelse. Faglige administrative udgifter og hjælpefunktioner som afdelingsledelse, laboratoriedrift o.lign. er ikke medtaget her.

18 3.2 Indtægter og udgifter på faglige funktioner Centrets indtægter og udgifter fordelt på faglige funktioner: Forskning, overvågning, uddannelse, kursusvirksomhed (IV), rådgivning og formidling fremgår af tabel 3. Forskningsgraden, der belyser forskningens andel af de samlede faglige aktiviteter, var i ,5%, svarende til en stigning på knap 4% siden Det fremgår endvidere, at uddannelsesaktiviteter har optaget en stigende andel af udgifterne siden 2004, mens andelen af udgifter til rådgivning og formidling er reduceret. Tabel 3 Fordeling af totaludgifter på funktioner (mio.kr.) Forskning - Anvendt 57,5 59,1 58,7 71,9 Forskning - Grund 11,4 11,9 13,9 11,4 Forskning - Udvikl. 5,8 3,4 3,2 2,5 Overvågning 5,5 6,1 6,2 5,3 Uddannelse 42,9 48,5 50,5 51,7 Kursusvirksomhed 11,0 12,0 12,2 9,0 Rådgivning 2,3 2,4 2,8 3,8 Formidling 9,2 8,8 4,7 4,7 I alt 145,6 152,3 152,3 160,4 Forskningsgrad 51,3% 48,9% 49,8% 53,5% Figur 1 viser på samme vis fordelingen af centrets eksterne indtægter på funktioner. Langt den største indtægtskilde er knyttet til den anvendte forskning. Uddannelsesindtægterne vedrører hovedsagelig Skovskolens taxameterindtægter. Figur 1 Fordeling af indtægter på funktioner Forskning - Anvendt Forskning - Grund Forskning - Udvikl. Overvågning Uddannelse Kursusvirksomhed Rådgivning Formidling Anm.: Indtægter vedrørende indirekte funktioner, er henført til direkte funktioner er samme princip som for totaludgifter.

19 3.3 Uddannelser Centrets udgifter på de forskellige uddannelser (totalomkostninger, d.v.s. inkl. timeskat) fremgår af tabel 3. Tabel 3. Totalomkostninger fordelt på uddannelser (1.000 kr.) Uddannelser Agricultural development EUD / AMU Landskabsarkitekt Landskabsforvaltning Master i Landdistriktsudvikling Naturressourcebachelor Parkdiplomuddannelse Ph.D.-uddannelse Skov- og Landskabsingeniør Skovbrugsvidenskab SUFONAMA SUTROFOR Diverse I alt Anm.: Projektregnskab. De anførte totalomkostninger er direkte udgifter tillagt en relativ andel af de indirekte udgifter. Note 1: Dækker over udgifter, der ikke kan henføres entydigt til én uddannelse f.eks. tværgående koordinering og udvikling. Note 2: Databrud 2005/2006. I 2005 er tallene ekskl. udgifter til Ph.D. ere finansieret via KU/LIFE s central ph.d.- bevilling. 4. Afdelingernes resultat De enkelte afdelingers regnskabsresultater fremgår af tabel 5. Resultaterne er foreløbige i den forstand, at der vil komme en række korrektioner til de resultater der videreføres i de enkelte afdelinger til 2008 som følge af fejlagtige indtægtsperiodiseringer m.m.. Der kan knyttes følgende bemærkninger til de enkelte afdelinger: For Skovskolens vedkommende er der tale om et årsresultat på -1,9 mio. kr. men reelt stammer de -0,8 mio. kr. heraf fra en fejlagtig indtægtsperiodisering af taxametre i 2006 (der blev indtægtsført 0,8 mio. kr. for meget i 2006 ved en fejl). Det resterende underskud skal ses i lyset af, at Skovskolen har investeret i en række nye tiltag, der på sigt skulle få økonomien til at balancere. For afdeling 2 er der tale om et årsresultat på 1,8 mio. kr., hvilket er meget glædeligt i lyset af afdelingens svære økonomiske situation i forlængelse af tilpasningsplanen og det akkumulerede underskud. Det er aftalt, at 50% af det tilbageværende akkumulerede underskud dækkes af centrets reserver. Afdelingerne 3 og 4 har begge et årsunderskud i størrelsesordenen 1 mio. kr., hvilket giver anledning til overvejelser om tiltag til at øge indtægtsdækningen. Afdeling 7 har et betydeligt årsunderskud på 1,7 mio. kr., hvilket imidlertid skal ses i lyset af investeringen i den nye byplanlæggerlinie på Landskabsarkitektuddannelsen. For fællesområdet (Direktionen og Sekretariatet) er der tale om et fald i nettoudgifterne, der har givet anledning til tilbagebetaling af timeskat til afdelingerne og en sænkning af den interne timeskatteprocent. Tabel 5. Afdelingsregnskab kr.