Referat. Referat af 31. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab. den 15. december 2010, kl. 10:30-12 på Frederiksberg

Transkript

1 Referat Referat af 31. møde i Centerbestyrelsen for den 15. december 2010, kl. 10:30-12 på Frederiksberg Deltagere Fra Centerbestyrelsen: Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) Direktør Jens Kr. Poulsen Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jan Eriksen Kontorchef Kirsten Vintersborg Kontorchef Lene Holm Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Kontorfuldmægtig Jette L. Ljunggren Lektor Lone Søderkvist Kristensen Studerende Line Hindborg Studerende Magnus Østergaard Knudsen Studerende Astrid Jakobsen Kirk Afbud: Centerchef Jon Pape Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Øvrige: Konstitueret dekan Erik Bisgaard Madsen (under punkt 3 og 6) Direktør Niels Elers Koch Sekretariatschef Henrik Paaby Specialkonsulent Poul Hjorth Hansen (referent) Orenæs Skov- og Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi HedeDanmark a/s Friluftsrådet By- og Landskabsstyrelsen Odense Kommune Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Kommune Det Biovidenskabelige Fakultet Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Formanden bød velkommen og meddelte, at der var afbud fra Jon Pape og Arne Hebbelstrup. Konstitueret dekan, prodekan for forskning Erik Bisgaard Madsen deltager under dagsordenens punkt 3, hvorfor dette punkt behandles efter punkt 5. Den udsendte dagsorden blev i øvrigt godkendt. 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra sidste møde i Centerbestyrelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 30. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Der var indkommet en skriftlig kommentar fra Jette L. Ljunggren til referatet fra sidste møde, som var medtaget i det udsendte materiale. Der var ikke yderligere kommentarer, og referatet blev herefter godkendt. Opfølgningslisten gav ikke anledning til bemærkninger. 4. Godkendelse af Udviklingsmål 2011 Bilag 4a: Oversigt over sagsbehandlingen vedr. Udviklingsmål 2011 Bilag 4b: Udkast til Bilag 4 til Resultatkontrakt med Miljøministeriet Niels Elers Koch redegjorde for drøftelserne af udviklingsmålene, som bl.a. foregår i de Rådgivende Udvalg og på bilaterale møder med styrelserne i Miljøministeriet. Det kan blive nødvendigt at justere ambitionsniveauet for de udviklingsmål, som vedrører nye uddannelser (mål S03 til S06), når det endelige budget for 2011 er fastlagt. Milepælen om 10 større presseomtaler i 2011 (mål K06) kan ikke opfyldes som følge af beslutningen om at nedlægge Infoenheden på. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og bemyndigede Direktøren til at færdiggøre og publicere Udviklingsmål 2011 inden for de udmeldte rammer. 5. Bestyrelsens selvevaluering

2 Bilag 5a: Selvevaluering 2010 af Centerbestyrelsen for Formanden havde med interesse læst den udsendte rapport, og han fandt, at den foreliggende form og metode er et bedre grundlag for selvevalueringen end den mundtlige evaluering, som blev benyttet i Øvelsen er gennemført af seniorforsker Berit C. Kaae, som vil deltage i den efterfølgende frokost og ved denne lejlighed kan besvare særlige spørgsmål til undersøgelsen. I relation til de enkelte spørgsmål knyttede bestyrelsen følgende kommentarer til rapporten: 1.3 Følger bestyrelsen i tilstrækkelig grad op på, om trufne beslutninger på bestyrelsesmøderne føres ud i livet? (Helt enig: 4, enig: 5, hverken/eller: 3, uenig: 0, helt uenig: 0) Formanden bad Direktøren overveje, hvorledes man kan forbedre opfølgningen. 1.5 Har bestyrelsen løftet sit ansvar for at placere S&L i politiske og andre relevante kredse i det danske samfund? (Helt enig: 0, enig: 3, hverken/eller: 8, uenig: 0, helt uenig: 0) Carsten With Thygesen var generelt tilfreds med undersøgelsens resultater, men i relation til dette spørgsmål pegede han på vigtigheden af at styrke indsatsen med at synliggøre de samfundsrelevante kompetencer i overfor omverdenen. Her kan de enkelte bestyrelsesmedlemmer bidrage i forhold til deres respektive kontaktflader og bagland, og herved kan man opnå en større samlet effekt. Formanden var enig og nævnte den gode dialog herom med Fakultetsdirektionen på LIFE, men der er også et behov for at øge indsatsen i retning mod Christiansborg. 2.6 Oplever du, at der i bestyrelsen er et skel mellem eksterne og interne bestyrelsesmedlemmer? (Helt enig: 0, enig: 6, hverken/eller: 0, uenig: 5, helt uenig: 0) 2.7 Hvis ja til 2.6, er dette skel problematisk? (Ja: 0, nej: 6, ved ikke: 3, oplever ikke et skel: 0) Lone Søderkvist Kristensen fandt, at der er, og der bør være en forskel mellem eksterne og interne medlemmer, idet førstnævnte sidder i bestyrelsen i kraft af en særlig ekspertise. Formanden var enig heri, men fremhævede samtidig vigtigheden af, at ingen hermed oplever en begrænsning af sin ytringsfrihed, og at det interne input er et vigtigt bidrag til bestyrelsens arbejde. Agnete Thomsen lagde vægt på, at alle er ligeværdige, men at man har forskellige roller i arbejdet Oplever du som bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig grad at blive holdt løbende orienteret om de sager og forhold, som det er vigtigt, at bestyrelsen følger med i? (Helt enig: 1, enig: 7, hverken/eller: 3, uenig: 1, helt uenig: 0) Formanden opfordrede Direktøren til at overveje, hvorledes informationen mellem møderne kan styrkes. Niels Elers Koch svarede, at man for at begrænse informationsmængden har valgt fortrinsvis at orientere skriftligt i forbindelse med møderne under punktet Orientering og meddelelser, men at man gerne justerer denne praksis. Carsten With Thygesen nævnte som eksempel på nyttig aktuel information konsekvenserne af finanslovsforhandlingerne for. 3.3 Synes du, at bestyrelsen i den nuværende sammensætning har den fornødne indsigt i: formidling? (Helt enig: 3, enig: 3, hverken/eller: 4, uenig: 2, helt uenig: 0) Formanden rejste spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen skal styrke formidlingskompetencen ved den næste udskiftning af medlemmer. Jan Eriksen var grundlæggende tilfreds med evalueringen og fremhævede, at når man går nærmere ind i besvarelsen af de enkelte spørgsmål, kan der være forskelle mellem eksterne og interne medlemmer, eksempelvis i oplevelsen af opfølgningen på trufne beslutninger, som de interne medlemmer kan have en særlig interesse i. Med hensyn til formidling bør man også inddrage, hvem formidlingen er rettet imod: brugere, offentlighed, presse eller det politiske niveau, samt hvorvidt formidlingen kan fremmes gennem alliance med en ekstern partner. Den nuværende formidling reflekterer de emner, som bestyrelsen har beskæftiget sig med, dvs. uddannelse og forskning snarere end om f.eks. natur. Disse spørgsmål kunne gøres til genstand for en temadrøftelse i bestyrelsen. Agnete Thomsen fandt det vigtigt at overveje, hvorvidt der er behov for supplerende formidlingskompetencer i bestyrelsen. Jens Kr. Poulsen påpegede, at også formidlingen til baglandet skal indgå i overvejelserne. Carsten With Thygesen var af den opfattelse, at der er brede kompetencer i bestyrelsen, som også kan inddrages til delvis erstatning for Infoenheden, eksempelvis gennem øget deltagelse i den offentlige debat. Grete Bertelsen fremhævede vigtigheden af uddannelsesformidling og foreslog, at man inviterer LIFE s kommunikationschef Jacob Søby Bang til at deltage i diskussionen heraf på et kommende bestyrelsesmøde, hvilket Formanden tilsluttede sig. 3.5 Synes du, at bestyrelsen i den nuværende sammensætning har den fornødne indsigt i: personale-, organisations- og ledelsesudvikling? (Helt enig: 3, enig: 5, hverken/eller: 1, uenig: 3, helt uenig: 0) Agnete Thomsen undrede sig over besvarelsen og spurgte, om man i bestyrelsen ikke er gode nok til at udnytte de tilstedeværende kompetencer. Lone Søderkvist Kristensen mente, at der er behov for en præcisering af formuleringen af spørgsmålet næste år. 3.8 Hvordan synes du, at bestyrelsesformanden varetager følgende opgave: tilrettelægger bestyrelsens arbejde, så indsatsen rettes mod de rigtige opgaver (Helt enig: 1, enig: 7, hverken/eller: 1, uenig: 1, helt uenig: 0) Formanden så det som en vigtig opgave at prioritere dagsordenen for bestyrelsesmøderne i dialog med Direktøren, og han tog bemærkningen om for meget fokus på skov ad notam. Agnete Thomsen fandt, at prioriteringen af dagsorden og ledelsen af bestyrelsesmøderne fungerer godt. Man kan overveje, om der i den aktuelle situation er behov for øget fokus på økonomi og de strategiske spørgsmål i tilknytning hertil. Formanden pegede på, at økonomien optager en væsentlig del af møderne, men man kan overveje, om regnskabsmaterialet kan gøres bedre. Agnete Thomsen supplerede med spørgsmål til, hvorvidt bestyrelsen bruger værktøjerne godt nok. Carsten With Thygesen mente ikke, at bestyrelsen skal bruge mere tid på økonomi, og han foreslog, at den økonomiske

3 rapportering i højere grad skal præsenteres som en kort oversigt på 1 side, hvor særlige opmærksomhedspunkter er vist med farvemarkeringer (rød, gul, grøn) suppleret med forklarende noter om usikkerheder og følsomheder. Han var enig i forslaget om det strategiske sigte i den økonomiske diskussion, som eksempelvis kan udmøntes i bestyrelsens input til særlige indsatsområder inden for de kommende 2-4 år. Også øget anvendelse af lean-tankegangen kan bidrage til en mere strategisk baseret ledelse og prioritering som modstykke til grønthøsterbesparelser. Formanden var enig i synsvinklen, og han støttede tanken om en økonomisk oversigt med trafiklys-markeringer. Han pegede på, at lean anvendes mange steder i det offentlige, hvilket om ønsket kan belyses nærmere af Direktøren. Han fandt det vigtigt, at bestyrelsen bidrager til at vurdere, hvor der er overensstemmelse mellem centrets strategi og den forventede udvikling i samfundet, således at prioriteringen af indsatsen kan foregå på et bedre grundlag end ved at følge bevillingerne. Jens Kr. Poulsen var tilfreds med den nuværende rapporteringsform, men fandt det utilfredsstillende, at bestyrelsen og skal arbejde under stor budgetusikkerhed langt ind i regnskabsåret. Lene Holm advarede mod, at den økonomiske usikkerhed kan medføre, at man bliver for indadskuende det er vigtigt at fastholde den eksterne vinkel, og dette bør fortsat gives prioritet på bestyrelsesmøderne. Formanden roste initiativerne omkring de nye uddannelser og så frem til, at diskussionen udbredes til også at omfatte strategi og udvikling inden for hele centrets arbejdsområde. Niels Elers Koch gav tilsagn om at vende tilbage med forslag til en række faglige temaer, fx byplanlægning og bio-refineries, til nærmere drøftelse i bestyrelsen. Formanden takkede for kommentarerne og konstaterede, at den nuværende udformning af selvevalueringen har vist sig nyttig, således at øvelsen vil blive gentaget næste år med en passende justering af spørgsmålene i lyset af dagens diskussion. Niels Elers Koch foreslog, at punktet sættes på dagsordenen for mødet i oktober Opfølgning på Budget 2010 samt foreløbige forventninger til Budget 2011 Bilag 3a: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2010 Bilag 3b: Udkast til Budget 2011 Bilag 3c: Oversigt over kontrakter indgået i 2010 Bilag 3d: Bevillingsark (omdelt på mødet) Punktet blev behandlet sammen med temadrøftelsen om den langsigtede økonomi. Konstitueret dekan, prodekan for forskning Erik Bisgaard Madsen deltog under disse punkter. 6. Temadrøftelse: s langsigtede økonomi Bilag 6a: Møde mellem Fakultetsdirektionen og S&L s Bestyrelsesformand den 24/ Bilag 6b: Notat fra møde den 24/ Formanden bød velkommen til Erik Bisgaard Madsen, der deltager som konstitueret Dekan. Niels Elers Koch redegjorde indledningsvis for drøftelserne på mødet mellem Fakultetsdirektionen og Bestyrelsesformanden samt Direktøren den 24/ , jf. bilag 6a og 6b. Som følge af de udmeldte besparelser og under forudsætning af en acceptabel økonomisk aftale med Fakultetsdirektionen forventer S&L at reducere med ca. 10 årsværk, primært på de administrative områder samt gennem lean-effektiviseringer. Som anført i bilag 3c er det desuden lykkedes at tiltrække midler fra nye finansieringskilder, bl.a. 15. juni Fonden, hvilket medvirker til, at indtjeningen på de eksterne kontrakter forventes at overstige budgettet med mere end 30 %. Erik Bisgaard Madsen forklarede i tilknytning til bevillingsark for S&L med budgettallene for 2011 og 2012 (bilag 3d omdelt på mødet), at Fakultetsdirektionen i modsætning til andre fakulteter på KU har besluttet at se på en 3-årig periode for herved at tilrettelægge en samlet strategi for de besparelser på 34 mio. kr., som LIFE er blevet pålagt for perioden Hertil kommer 14 mio. kr., der skal tilbageføres til de institutter, som i 2010 har overskud, samt til faglige strategiske midler, således at LIFE s samlede besparelse udgør 48 mio. kr. over perioden. Fakultetsdirektionen vil indføre en ny performance-baseret model for fordelingen af midler til institutterne på grundlag af præstationerne inden for forskning og undervisning kombineret med Direktionens skøn. STÅ-midlerne vil fremover blive kanaliseret videre til de institutter, som varetager undervisningen. Erik Bisgaard Madsen beklagede, at man havde overset Aktstykket fra 2006 om midler til Skovskolens vedligeholdelse, som nu er medtaget fra Formanden takkede for orienteringen og henviste til et udestående fra mødet den 24/11 vedrørende beskrivelse af og opfølgningen på pengestrømmen i forbindelse med Erasmus Mundus uddannelserne. Grete Bertelsen svarede, at man forventer, at udredningen vil foreligge inden 1/ Formanden håbede på en tidligere afslutning, og Niels Elers Koch tilbød at bidrage til arbejdet for herved at fremskynde dette, hvilket Grete Bertelsen ville tage med tilbage. Niels Elers Koch beklagede, at væksten i Erasmus Mundus indsatsen ikke afspejles i bevillingstallene; men at den nye budgetmodel tværtimod medfører, at S&L straffes for denne ekstra indsats, hvilket forværrer S&L s dobbelte dødsspiral med både en for stor STÅ-produktion og en for stor ekstern bevilling i forhold til basis-bevillingen. I relation til de 13,1 mio. kr., der er anført som Generel myndighedsbetjening, undrede Agnete Thomsen sig over, at tallet ikke er større, da Miljøministeriet overførte et større beløb til KVL i forbindelse med fusionen. Henrik Paaby redegjorde for, at S&L indbetaler 6 mio. kr. pr. år til KU-LIFE til dækning af fællesudgifter mod at kunne beholde overhead-indtægter, idet han samtidig fremhævede, at overhead-indtægter ikke kan betragtes som et LIFE-tilskud. Henrik Paaby påpegede i relation til performancemodellen, at uddannelsesincitamentet afhænger af udgangspunktet for

4 STÅ-beregningen, og at en samtidig reduktion af basistilskuddet har en modsatrettet effekt. Erik Bisgaard Madsen svarede, at udgangspunktet for STÅ-beregningen er gennemsnittet fra de sidste 3 år samt instituttets egen indmelding, hver vægtet med 50 %. Niels Elers Koch påpegede, at Erasmus Mundus uddannelserne delvis indgår i gennemsnittet, mens de af tekniske årsager ikke indgår i de fremtidige tal, hvorved S&L reelt vil blive straffet for den ekstra indsats og den ekstra indtjening til LIFE i forbindelse med Erasmus Mundus uddannelserne. Erik Bisgaard Madsen lovede at følge op på dette. Agnete Thomsen spurgte, om det er rimeligt, at de 6 mio. kr. til administration alene skal gå ud af Miljøministeriets 21 mio. kr.. Niels Elers Koch svarede, at skal levere forskningsbaseret myndighedsbetjening til Miljøministeriet for 21 mio. kr., således som det også fremgår af KU s udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. Jens Kr. Poulsen fandt det frustrerende igen at skulle se på budgetreduktioner samtidig med, at man kan læse, at der tilføres øgede midler til universiteterne. Hvor bliver disse penge af, og hvor skal man fremover søge nye midler? Erik Bisgaard Madsen svarede, at pengene i vid udstrækning er øremærket til byggerier, feriepenge, ph.d.-optag samt en række konkrete formål. LIFE skal lave flere og bedre ansøgninger, og overhead skal føres ud til institutterne. Herefter var Erik Bisgaard Madsen nød til at forlade mødet pga. andet vigtigt møde. Carsten With Thygesen spurgte til, hvorledes LIFE s samlede besparelse på 34 mio. kr. fordeles centralt og i forhold til institutterne. Grete Bertelsen havde ikke de konkrete tal, men mente at det er ca. 10 mio. kr. centralt og 24 mio. kr. på institutterne. Niels Elers Koch tilføjede, at den procentuelle besparelse er lavere centralt end på institutterne. Jens Kr. Poulsen undrede sig over, at de øgede midler, som Regeringen afsætter til forskning og undervisning, ikke når frem til S&L, som netop har vist gode resultater i relation til både øget STÅ-produktion, stor stigning i antal ph.d.- studerende og øgede eksterne bevillinger. Grete Bertelsen svarede, at de øgede midler hovedsagelig er øremærket til de formål, som Erik Bisgaard Madsen omtalte. Niels Elers Koch henviste til dias 2 i bilag 6a, hvoraf det fremgår, at S&L er dét institut på LIFE, der både har den største STÅ-produktion og samtidig en meget stor ekstern bevilling i forhold til basis-bevillingen, og dermed er kommet længst ned i den dobbelte dødsspiral. Grete Bertelsen henviste til bevillingsarket, hvor 600 t.kr. er afsat til initieringstilskud til nye uddannelser, hvortil Niels Elers Koch påpegede, at beløbet kun er en éngangs-bevilling for 2011 og ikke fremefter. Henrik Paaby anførte, at der hidtil har været en bevilling til forskning og en til uddannelse. En reduktion i forskningsdelen og en øget uddannelsesbevilling som følge af øget STÅ giver en uændret samlet bevilling, men en mindre mulighed for forskning og dermed tiltrækning af eksterne bevillinger. Jette L. Ljunggren spurgte, hvorfor LIFE har valgt at tage besparelsen i én omgang, hvortil Grete Bertelsen svarede, at man derved håber at have taget højde for udviklingen i de kommende år. Jan Eriksen pegede på bestyrelsens politiske ansvar for S&L som en institution med en lille basisbevilling og en høj grad af ekstern finansiering, og hvor man nu er ved at blive indhentet af fortiden, således at S&L i dag står i en endnu vanskeligere situation på trods af den store indsats, som centret har gjort. Lene Holm opfordrede til at se på mulighederne og spurgte til, om ph.d. erne eksempelvis kan inddrages mere i undervisningen. Niels Elers Koch svarede, at man allerede udnytter denne mulighed, i det omfang det er fagligt forsvarligt. Jette L. Ljunggren advarede mod, at forskerne pålægges øget administrativt arbejde omkring ansøgninger som følge af de administrative besparelser på S&L. Jens Kr. Poulsen spurgte, om tilbageførslen af de opsparede midler kun gælder de 2½ mio. kr. i år og ikke de opsparede midler fra tidligere år, hvilket Grete Bertelsen bekræftede, idet LIFE ikke har rådighed over midler fra de tidligere år. Formanden konkluderede, at Centerbestyrelsen hermed har udtrykt sin bekymring over de forelagte budgettal og nu beder Direktøren og Sekretariatschefen om at arbejde videre i samarbejde med Fakultetsdirektionen om et nyt budgetoplæg. Niels Elers Koch lovede at vende tilbage med et nyt budgetoplæg til godkendelse i bestyrelsen snarest muligt. Grete Bertelsen understregede, at Fakultetsdirektionen anerkender den store indsats, som S&L yder, og som også fremgår af performance-indikatorerne. Såfremt Formanden eller Bestyrelsen ønsker det, vil Fakultetsdirektionen gerne deltage i et nyt møde. 7. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 8. Orientering og meddelelser Bilag 8a: Beretning 2010 vedr. LIFE s studenteroptag, -bestand og -dimission Det udsendte materiale gav anledning til følgende kommentarer og supplerende bemærkninger: I relation til omtalen af Skovskolens bygninger i Nødebo fremhævede Niels Elers Koch den indsats, som Formanden har ydet, og som har øget sandsynligheden væsentligt for fondsmidler til de nødvendige nye undervisningslokaler og kontorer som følge af den kraftigt øgede undervisningsaktivitet. Formanden bekræftede, at Skovskolen vil have høj prioritet i den resterende del af formandsperioden. Agnete Thomsen henledte opmærksomheden på den netop vedtagne aftale i Mexico om stop af afskovning i troperne og de muligheder, der ligger heri for S&L. Niels Elers Koch var enig heri og oplyste, at man overvejer flere initiativer.

5 Centerbestyrelsen tog i øvrigt orienteringen til efterretning. 9. Forslag til mødetidspunkter i 2011 Bilag 9a: Forslag til temaemner i Centerbestyrelsen i 2011 Der var tilslutning til de tre sidste mødedatoer, hvorimod flere medlemmer var forhindret på den foreslåede dato i april. Der udsendes mødekort vedr. april-mødet. Mødeplanen for 2011 er herefter følgende: Møde nr. 32 mødekort udsendes. Efterfølgende netværksmøde med de studerende Møde nr. 33 8/6 kl :30 på Frederiksberg. Efterfølgende møde i Aftagerpanelet Møde nr. 34 4/10 kl :30 i Nødebo med efterfølgende ekskursion og middag Møde nr /12 kl :30 på Frederiksberg. Efterfølgende møde i Aftagerpanelet. Blandt forslagene til temaemner i bilag 9a valgte bestyrelsen følgende emner: Møde 32: Sundhed og energi i kobling med fundraising Møde 33: Internationalisering af undervisningen Møde 34: Perspektiver for Skovskolens udvikling + rundtur/ekskursion Møde 35: Hvordan kan S&L understøtte det biobaserede samfund? 10. Eventuelt Formanden meddelte, at Kirsten Vintersborg udtræder af bestyrelsen, og han takkede hende for en god og aktiv indsats i bestyrelsesarbejdet. Opfølgningsliste: Kursiveret tekst: Opfølgning er sket. Udgår i næste liste. Nr. Tekst Status pr /2 Ad 5: Drøftelse af praktikindholdet i SLing-uddannelsen Behandlet på møde i Aftagerpanelet den /4 Ad 6: Oplæg til det videre strategiske arbejde Behandles på møde nr /1 Ad 3: Tal fra sidste år medtages i afdelingsbudgetterne (tab.2, bil. 3a) Indgår f.o.m. møde nr /2 Ad 4: Oplæg om praksisforankret feriearbejde for de studerende Behandlet på møde i Aftagerpanelet den /1 Ad 5: Opfølgning på trufne beslutninger på bestyrelsesmøderne Nyt opfølgningspunkt 31/2 Ad 5: Styrket information til bestyrelsen mellem møderne Nyt opfølgningspunkt 31/3 Ad 5: LIFE s kommunikationschef inviteres til drøftelse af formidlingen Nyt opfølgningspunkt 31/4 Ad 5: Udvikling af økonomioversigt med trafiklys-markeringer Nyt opfølgningspunkt 31/5 Ad 5: Forslag til faglige temaer til drøftelse i bestyrelsen Nyt opfølgningspunkt 31/6 Ad 5: Ny selvevaluering baseret på metoden i 2010 med forbedringer af spørgsmålene Behandles på møde nr. 33 og 34