Notat områdeanalyse af Lykkesgårdskolen

Transkript

1 Notat områdeanalyse af Lykkesgårdskolen af projektleder Jens Troelsen, skoleleder Elin Tolstrup Schmidt, afdelingsleder Poul Erik Møller, sundhedskonsulent i Varde Kommune, Karin Viuf, konsulent i Virklund Sport, Michael Tvedergaad, konsulent i Tress, Lynge Kjeldsen, salgsdirektør i Kompan Jan Frisenette. Baggrund: Lykkesgårdskolen er beliggende i den sydlige del af Varde By. Skolen er centralt placeret i et boligområde, hvor eleverne har gode adgangsforhold til de mange fritliggende arealer, som befinder sig på skolens område. Lykkesgårdskolen er en såkaldt klyngeskole, hvor bygningerne er adskilt og fordelt i forhold til eleverne i indskolingen klasse, på mellemtrinet (4 6. klasse) og udskoling klasse. I skoledistriktet er der en median husstandsindkomst på knap kr. Andel med kort, mellem- og lang videregående uddannelse er 14 %. Andel med indvandrebaggrund er ca. 4 % og 75. percentilen for fugleflugtslinjen mellem skolen og bopælsadressen for klasserne er 1 km, - den næstkorteste afstand blandt de fjorten skoler, der indgår I Space-projektet Potentialer Skolen har store udearaler, der muliggør forskellige placeringer af playspot og øvrige bevægelsesfremmende installationer. Samtidig kan det sikres, at der kan arbejdes med en afbalancering mellem nærhed og distance samt synlighed og tilbagetrukkethed. Bevoksningen, hvor den samlede danske træfauna skulle være repræsenteret, muliggør etableringen af forskellige nicher og afgrænsede uderum med mulighed for interaktion med større pladser. De eksisterende rammer ligger i høj grad op til forskellige former for boldspil med særlig vægt på basketball og fodbold. Fire områder kunne bringes i spil i forhold til et større anlægsarbejde: 1) Jordbane 1

2 Banen er brugt af de nuværende 7 9. klasser, hvor hovedsagelig drengene er aktive. Banen er delvist omkranset af et træplankehegn. Banen er placeret i en lavere kote end den parallelt beliggende basketbane: 2) Basketbane Basketbanen er belagt med SF-sten, der giver en vis ujævn flade. Fra banen er der visuelt kontakt med jordbanen grundet niveauforskellen. 3) Græsgryde 2

3 Gryden er placeret en smule mere afsondret, men stadig med ganske kort afstand til udskolingens lokaler. Græsplænens kurvede form og den omkringliggende vold med beplantning giver læ og mulighed for aktiviteter uden bold. 4) Asfaltflade Ved skolens fodbold- og atletikanlæg beliggende lidt fjernere fra bygningerne er der anlagt et område med asfalt oprindelig beregnet til forskellige boldspil. Asfalten er i god, jævn stand med mangelfulde opstregninger. 3

4 I tillæg til områderne for større anlæg kan der arbejdes med mindre anlæg i følgende områder 1) Græsareal i relation til jordbanen Arealet er placeret centralt på skolen afgrænset af to bygninger med læ. 2) Flisebelagt område i relation til basketbane 4

5 Arealet er centralt placeret og afgrænset af beplantning med gode muligheder for småspil 3) Naturområde Fjernere fra skolen, men stadig på skolens område, er der et større sammenhængende naturområde, hvor flader, terræn og beplantning muliggør forskellige aktiviteter i mindre og større grupper. Barrierer Generelt er skolens område monofunktionelt, hvor boldspil er favoriseret på bekostning af øvrige bevægelsesformer. I den sammenhæng mangler der interaktive faciliteter, belægninger til rulle-, hoppe-, danskeaktiviter, klatre- og behændighedsfaciliteter, opstregninger samt generel belysning, der kan forlænge sæsonen for udeaktiviteter. Det er samtidig svært i de eksisterende anlæg at undgå at være til gene og besvær, hvilket de unge generelt ønsker at undgå ( 5

6 Oversigtkort og billedmateriale Græsareal Jordbane Fliseareal Basketbane Græsgryde Asfaltbane Naturområde 6

7 Link til billedmappe med GPS-oplysninger: 7