AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER LEKTOR, CIVILINGENIØR BO MORTENSEN. INSTITUT FOR TEKNOLOGI. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

Transkript

1 AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER LEKTOR, CIVILINGENIØR BO MORTENSEN. INSTITUT FOR TEKNOLOGI. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

2 LYDFORHOLD ARKITEKTUR RUMFORM RUMFORM INDRETNING INDRETNING OVERFLADER OVERFLADER MATERIALER MATERIALER

3 Bevidsthedens båndbredde

4 1. Syn 2. Hørelse 3. Følesans 4. Varmesans 5. Muskelsans 6. Lugt 7. Smag 8. Skelet 9 Hånd 10. Sprog 11. Ansigt Enten alle sanser om én ting eller én sans om alle ting

5 AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER Personer med normalt syn og hørelse: SYN og hørelse. Akustiske forhold er understøttende BLINDE og personer med nedsat syn: HØRELSE. Akustiske forhold er helt afgørende. DØVE og personer med nedsat hørelse: SYN + evt. resthørelse + vibrationer. Akustiske forhold er vigtig for personer med nedsat hørelse.

6 AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER Hvad er gode akustiske forhold for blinde, svagtseende og personer ned hørenedsættelse? Generelt: Lavt baggrundsstøjniveau. Passende lav efterklangstid. T = 0,16 Volumen/Absorption God retningsfornemmelse. Hvad betinger disse forhold. Rumstørrelse Rumform Materialer - overflader. Indretning Lydkilder

7 Blindes akustiske sansning og præcision: Evnen til at høre rum afhænger af personen. Der er store individuelle forskelle i, hvor nuanceret man kan bruge sin auditive sansning. Folk har måske vænnet sig til at være mere nøjsomme med de akustiske nuancer. Variationen bliver mindre. Baggrundsstøjen stiger. Kakofoniske oplevelser præger by og rum. Den akustiske oplevelsen af et rum er andet end de målbare parametre. Rumperception er kombinationen af sanseindtryk,- uanset om man har 2,3,4 eller 5 sanser, mere eller mindre intakte sanser.

8 De humane lyde synes, at have kæmpet en ulige kamp i det urbane lydmiljø. Ny erkendelse vedrørende planlægningsmæssige forudsætninger for gode byrum? At inddrage lydforholdene i bæredygtighedsanalyser. At høre byens lyde

9 Universelt design - Akustisk perspektiv At høre sig selv. Lav baggrundsstøj Nære refleksioner At høre andre. Lydkilder afstandsbedømmelse Orienteringsevne.

10 Steen Eiler Rasmussen Om at opleve arkitektur Arkitektur frembringer ingen lyde, altså kan man ikke høre den. Men den frembringer heller ikke lys og alligevel kan man se den.

11 Blind i byen. Den Urbane udfordring Akustiske signaler. Lydstyrken. Støj til naboer. Lydblænding. Høje lyde.

12 Den Urbane udfordring Opdeling af trafikformer i byen. Støjzoning. Hong Kong Salamanca, Spanien

13 Place Hotel de Ville, Paris At høre byens lydkilder.

14 At bruge byens lyd. Maskering, afskærmning, sound scape

15 Lyd i det fri Ingen eller ringe efterklang Lav lydstyrke God retningsfornemmelse Lyd i rum Efterklang Højere lydstyrke Ringere retningsfornemmelse

16 Uanset om det er udendørs eller indendørs vil de aktuelle akustiske omgivelser, omfattende lydens styrke, art og karakter, samt rummets akustiske respons, være helt afgørende for mulighederne for kommunikation, afslapning, koncentration osv. samt for vor oplevelse af velvære.

17

18 At høre byens vægge

19 Direkte og reflekteret lyd. Reflektogram.

20 Det sværeste er åbne pladser. Kan navigerer efter andres gangretning eller et lydsignal.

21 Navigerer efter lydskygge. Hører om der er flader eller huller. Kan høre forskel på vægoverflader (mur, hæk, plankeværk).

22 Den vigtigste overflade er underlaget. Meget gerne variation i gulve. Gerne strøgulve.

23 Fuglsangcentret. Dansk Blindesamfund.

24 Jüdishe Museum Berlin, Daniel Libeskind

25 Overflader og rumstørrelser. Vanskeligt at orientere sig i større rum med store afstande til vægge. Også svært at orientere sig i irregulære rumformer. Større rumhøjde Længere efterklangstid Mere støj Ringere akustisk orienteringsevne

26 Overflader og rumstørrelser

27 Efterklangstid, volumen og materialer. Cocktail party effekten Lombard effekten Støj i spiserum Lombard coefficient c 0,5 0,5 0,5 Antal personer pr. taler g Rumvolumen V Efterklangstid T 1,2 0,6 0,4 Antal personer i alt N Gennemsnits lydniveau i rum LNA m 2 absorption. Absorptionsmængden øges til 2 m 2 pr. person Støj i spiserum Lombard coefficient C 0,5 0,5 0,5 Antal personer pr. taler g Rumvolumen V Efterklangstid T 1,2 1,2 1,2 Antal personer i alt N Gennemsnits lydniveau i rum LNA m 2 absorption. Absorptionsmængden øges til 2 m 2 pr. person Støj i spiserum Lombard coefficient c 0,5 0,5 0,5 Antal personer pr. taler g Rumvolumen V Efterklangstid T 1,2 0,9 0,7 Antal personer i alt N Gennemsnits lydniveau i rum LNA m 2 absorption. Absorptionsmængden øges til 3,5 m 2 pr. person

28 Efterklangstid og materialer. Cocktail party effekten Lombard effekten STØJ I KLASSERUM Lombard coefficient c 0,5 0,5 0,5 Antal personer pr. taler g Rumvolumen V Efterklangstid T 0,9 0,6 0,4 Antal personer i alt N Gennemsnits lydniveau i rum LNA BR95 BR10 Københavns kommune

29 Wayfinding Akustiske signaler. Nykredit SHL Arkitekter.

30 Wayfinding Skiltning Akustiske signaler. Muligheder og begrænsninger

31 Kan man se med ørerne? Sonar.

32

33 Handicaporganisationernes Hus Cubo Arkitekter & Force4 Arkitekter

34 Handicaporganisationernes Hus Atrium.

35 Handicaporganisationernes Hus

36 Handicaporganisationernes Hus

37 Ingen orientering vha. signaler eller variation i overflader. Dansk Blindesamfund: Et neutralt hus

38 Handicaporganisationernes Hus Atrium. Efterklangstid 1,2-1,3 sek.

39 Handicaporganisationernes Hus. Møderum.

40 Kantine.

41 Musholm Feriecenter. AART Arkitekter

42 Musholm Feriecenter

43 Musholm Feriecenter

44 Musholm Feriecenter

45 Musholm Feriecenter

46 Musholm Feriecenter

47 Musholm Feriecenter Orienteringsevne. Retningssans. Lav efterklangstid.

48 AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER De flinke talte om de andre sanser, der jo formodes at vokse i brugskraft til halvgudelige størrelser - "Kan du høre træerne? Kan du lugte Kødbyen fra dit hus i Birkerød?" Dengang var jeg høflig, nu prøver jeg at ramme folk i hovedet med min blindestok. Mikael Bellers Madsen. Kronik i Information d. 4. august 2007