PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Daginst. Regnbuen/Kildegården Afd. Regnbuen, Ejlersvej 10-22, Næstved Afd. Kildegården, Kildemarksvej 65, Næstved Tlf.: Afd. Regnbuen Afd. Kildegården adresse: Regnbuen@naestved.dk Kildegaarden@naestved.dk Hjemmesideadresse: Åbningstider: Regnbuen: Mandag-torsdag Fredag Kildegården: Mandag torsdag Fredag Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Dorthe Larsen Regnbuen Regnbuen: Der er plads til 22 vuggestuebørn, og op til 44 børnehavebørn. Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Kildegården: Der er plads til 12 vuggestuebørn og op til 44 børnehavebørn Børn fra 6 mdr.-6 år Daginstitutionen Regnbuen/Kildegården er en kommunal daginstitution i Næstved Kommune. Det betyder, at den er underlagt de områder, 1

2 Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. som er beskrevet i Dagtilbudslovens kapitel hvad angår indholdet i dagtilbuddet. Det vil sige at dagtilbuddet skal opfattes som et lærings- og udviklingsmiljø for børn. Udarbejdelse af lære- og udviklingsplaner skal sikre at der arbejdes særligt med børns sprog, herunder sprogvurderinger. Der skal udarbejdes børnemiljøvurderinger for at sikre miljøet understøtter udviklingsmålene. Ligeledes er Regnbuen/Kildegården underlagt de politiske beslutninger, som træffes lokalt af Næstved Byråd, herunder blandt andet Næstved Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt det Arbejds- og Strategigrundlag, som er udarbejdet for området. Institutionens læringssyn Vi mener at vi alle lærer ud fra den konstruktivistiske tankegang. Det vil sige at læring foregår i samspil med andre. Børns læring er en individuel proces, der ofte opstår i et samspil med andre, hvor egne erfaringer konstrueres gennem aktiv ageren og refleksion. Udgangspunktet for børns læring bør altid være med øje for barnets aktive leg, barnets motiver og at den voksne ved hvad barnet har lyst til og brug for. At vi har fokus på hvad barnet kan, for at styrke udviklingen på de udviklingsområder hvor det er mindre ressourcestærk. At vi er bevidste om, at læring sker i samspil mellem barnets indre udviklings potentiale og de ydre rammer, samt relationerne mellem barn/barn, voksen/barn, voksen/voksen. At ovenstående er med til at opbygge barnets erfaring og danne grundlag for læringen. At barnet lærer i forskellige hastigheder og på forskellige måder. At barnet lærer i både formelle og uformelle samværsformer. Næstved kommune har uarbejdet fælles overordnet læreplaner som indeholder 3 temaer og 3 fokus områder ud fra dem bliver der i vores institution uarbejdet detailplaner så vi når alle områderne gennem et år. Pt. er de inddelt således: april-juni: Naturvidenskab og sociale Aug-okt: Krop/bevægelse og personlige alsidige udvikling Nov.-April: Kulturelle udtryksformer og sprog. 2

3 Overordnet for hele året har vi sproglig udvikling. Detailplanerne bliver uarbejdet for forskellige aldersgrupper på tværs af stuer og afdelinger. Aldersopdelingen er således : 6-18 mdr., mdr., 3-4 år, 4-5 år og 6 år. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Pædagogisk arbejde med børn i udsatte positioner og inklusion. Vi tager afsæt i den positive ressourcetænkning. Vi tager udgangspunkt i barnet, for at få afdækket muligheder og ressourcer både hos barnet og familien. Personalet samarbejder med forældrene og planlægger den pædagogiske indsats så tidligt som muligt, eksempel vis med udarbejdelse af handleplaner. De erfaringer og viden (bl. a. den svære samtale ) vi har fået ved deltagelse i Samtaletårnet bruges i forældresamarbejdet. Anerkendende og ressourceorienterede pædagogik. Vi har fokus på positiv anerkendende nærvær og relationer. Når vi tænker ressourceorienteret pædagogik handler det om at se barnets positive sider, at se barnets intentioner og forstå barnet i dets samspil med andre børn og med voksne. Vi skal se barnets styrker, og skabe mulighed for at barnet, når det har behov for det, kan være i mindre grupper så det på den måde kan overskue situationen og deltage i et positivt samspil med andre børn. På den måde øges forudsætningerne for at barnet føler sig set, hørt og oplever sig værdifuld. Vi skal som personale planlægge det pædagogiske arbejde, så der iværksættes processer i større eller mindre grupper, på den måde kan både børnene og vi voksne opleve gyldneøjeblikke. Vi skal som personale se os selv som aktør i det pædagogiske arbejde, vi skal være bevidste om, at egen adfærd er med til at skabe den gode stemning og det gode miljø omkring børnene. Forældres ressourcer inddrages som et betydningsfuldt element. Lokalt har vi tværfagligt samarbejde med skole, dagpleje, sundhedsplejersker, SFO og øvrige daginstitutioner. I institutionen samarbejder vi med hjemmevejleder, specialvejleder, tale/hørekonsulent, tosprogskonsulent, ergoterapeut, psykolog, tolke og sagsbehandlere. Der arbejdes med forpligtigende 3

4 netværksledelse, hvor eksempelvis ledelsesudvikling, medarbejderudvikling, økonomi og strategi behandles. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet 1 overordnet institutionsleder Regnbuen: 1. stedfortræder, 7 pædagoger, 1 PGU, 3 pædagogmedhjælper Kildegården: 1 afdelingsleder, 4 pædagoger, 1 PAU, 3 pædagogmedhjælper. Vi har løbende medarbejdere i virksomhedspraktik og løntilskud. Vi samarbejder med forskellige uddannelsesinstitutioner (pædagog, pau, sosu og folkeskoleelever). Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer x x x x Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) Andet/andre uddannelser x x Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt (i 1. praktikperiode), ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Retningslinjer for brug af sociale medier Drøftelsen af læringsmål og uddannelsesplan Den studerendes mødeplan 1.Forbesøg: Rundvisning i institutionen Der orienteres om følgende : - Personaleforhold - Daglig rytme - Mødeplan - Årsplan - Virksomhedsplan -straffeattest medbringes - børneattest udfyldes - udlevering af tavshedspligt - Hvad sker der her og nu i institutionen - Hvorfor vil du være pædagog og tidligere erfaringer. 4

5 2. forbesøg - foreløbig målformulering drøftes - medbringer et opslag hvor du præsentere dig selv og med et vellignede foto. -praktiske oplysninger om vejledningstimer og gensidige forventninger til disse. - møde børnene i vuggestuen og personalet i institutionen Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Dato for sidste revidering: 1. juni 2013 Godkendelse af læringsmål: Ved første vejledningstime taler vi om hvor langt den studerende er nået med sine mål og om det er mål som er mulige at gennemføre i perioden de er her i institutionen. Efter første studiepraktik taler vi igen sammen og retter målene til hvorefter de bliver godkendt fra institutionen og den studerende sender dem til professionshøjskolen. 2/3 udtalelsen: Vejledningstimen før besøget af praktiklæren, gennemgår vi målene, hvilke mål er nået og hvilke skal der arbejdes mere med Ved problemer / bekymringer vil der først blive afholdt en samtale med praktikvejleder, den studerende og Institutionsleder eller afdelingsleder evt andre implicerede parter, hvis dette ikke løser problemet vil vi tage kontakt Næstved kommunes uddannelseskoordinator. Herefter hvis problemet stadig ikke er løst vil vi tage kontakt til professionshøjskolen og den studerendes vejleder derfra.. Hvis der stadig ikke kan findes løsning på problemet må det overvejes om samarbejdet skal ophøre. B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer 5

6 c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Anbefaling af relevant faglitteratur 6

7 C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. A)I Regnbuen/Kildegården bliver der arbejdet ud fra overordnet lære og udviklingsplaner og særligt for vuggestuen, har et projekt fra 2012/2013,omhandlende vuggestue-livet haft indflydelse på hvordan vi tilrettelægger dagligdagen. B)Der bliver hver dag fra kl arbejdet i mindre grupper i vuggestuen, hvor børnene er aldersopdelt. Ugen er inddelt i forskellige aktiviteter efter et ugeskema. Dette gøres for at skabe rum til nærvær og fordybelse. Der er morgensamling kl hvor vi inddrager læreplanstemaet i de sange eller historie som bruges. C)De voksne på stuen arbejder også ud fra et ugeskema hvor de daglige opgaver er inddelt så belastningsgraden/arbejdsdelingen bliver fordelt ud på en uge. Det vil bla. Sige at den studerende har dage hvor de står for at planlægge morgensamlingen. Derudover bliver den studerende tilknyttet en lille børnegruppe, hvor de er ansvarlige for at lave aktiviteter som knytter sig til læreplanstemaet og fokusområdet. Den studerende vil være med i udarbejdelsen samt udførelsen af detailplaner dette vil være sammen med en pædagog fra vuggestuen i Regnbuen og en fra Kildegården. Der vil være dage hvor den studerende har ansvaret for at lave aktiviteter selv med gruppen som består af 3-4 børn. Detailplaner er et arbejdsredskab vi bruger til at planlægger, gennemføre, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde med børnene. Der er mulighed for at den studerende kan planlægge et kortere forløb hvor fx. linie-faget inddrages og at får afprøvet, at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere en proces selvstændigt. 7

8 D) Den studerende skal deltage i personalemøder (kl ) en gang om måneden, hvor der er et fast pkt. for den studerende hvor de fortæller om det de laver pt eller skal i gang. Fælles vuggestuemøder (kl ) som er hver anden måned. Desuden er der forældrearrangementer. fælles møder i distriktet og pædagogisk udviklingsdage, disse er fastlagt for et år og planen vil blive udleveret ved forbesøget. E) Ergoterapeuten kommer på vejledende besøg to gange årligt. Talekonsulent kommer ca. hver anden mdr. på vejledende besøg. Psykolog kommer ca hver anden mdr. hvor vi kan booke os på til supervision. Tosprogskonsulenterne kommer med mellemrum i inst. Ellers kan de kontaktes telefonisk. Derudover har vi samarbejde med specialnetværket, hjemmevejleder, tolke m.m. i forhold til børn og familier i særlige udsatte positioner. I institutionen er der ved at blive uddannet en Marte Meo terapeut som er færdiguddannet i Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger indenfor institutionens åbningstid dvs. kl Der vil være perioder hvor den studerende er alene på stuen og ved lukkevagt fra kl er man alene i vuggestuen afdelingen men der er en ansat i børnehave afdelingen og der er mulighed for at man går sammen i en af afdelingerne eller i fællesrummet. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Afdeling Regnbuen i vuggestuen på rød stue. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der er vejlednings tid 1 time en gang om ugen. Pt. om tirsdagen fra kl Den studerende er ansvarlig for dagsordnen og referatet til vejledningen. Der vil være mulighed for at få vejledning fra det øvrige personale, vi har en kompetence oversigt over de ansattes særlige viden, hvor man som studerende kan aftale med den enkelte at få vejledning. Anbefaling af relevant faglitteratur Liv og læring i vuggestuen af Stig Broström, Hanne Herring og Susanne Nellemann Nielsen. D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode 8

9 Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. A) Der arbejdes med pædagogiske læreplaner, ud fra dem bliver der udarbejdet detailplaner som støtter op om børnenes udvikling og læring. Her inddrages sprog, sociale udvikling, personlige alsidige udvikling, krop/bevægelse, naturfænomener og kulturelle udtryksformer. Detailplaner kan både være projektorienteret og rette mod nogle bestemte traditioner i institutionen eller de kan orienteret mod at inddrage dagligdags rutiner og skabe fokus på det pædagogiske i de daglige rutiner, dvs. hvilken læring og udvikling opnår børnene gennem disse situationer. B) I vuggestuen arbejdes der ud fra vigtigheden af tilknytning. En fast pædagog bliver knytte på barnet i opstartsperioden. Vi arbejder i mindre grupper om formiddagen, hvor det gennem længere perioder er den samme voksne og de samme børn i gruppen. Der er faste pladser til frokost. Der arbejdes med uge skema for børnene og de voksne har et skema over dagens rutineopgaver. C) Et vuggestueprojekt i vores distrikt har skabt øget fokus på det pædagogiske arbejde i vuggestuen og vi arbejder forsat på at udvikle den daglige pædagogiske praksis hvor vi med inddrager teorierne bag dette projekt. 9

10 Bland andet bliver der fra nu sat fokus på overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave. D) Læreplaner, sammenlægningsprocesser, arbejdsmiljø, ledelsesstruktur, Medbestemmelse og medindflydelse m.m. er alt sammen en del af samfundsmæssige moderniseringsproces og noget af det den studerende har mulighed for at beskæftige sig med i vores institution. E) F) Der arbejdes med Inklusion, tidlig indsats, sprogvurderinger, handleplaner for børn i særligt udsatte positioner. Dette sker i samarbejde med andre professioner alt efter hvilken problematik det handler om. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger indenfor institutionens åbningstid dvs. kl Der vil være perioder hvor den studerende er alene på stuen og ved lukkevagt fra kl er man alene i vuggestuen afdelingen men der er en ansat i børnehave afdelingen og der er mulighed for at man går sammen i en af afdelingerne eller i fællesrummet. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Afdeling Regnbuen i vuggestuen på rød stue. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Den studerende sørger for at vejleder får de nyeste skemaer til indstilling ved 2/3-dels udtalelsen og til den afsluttende indstilling. Derefter sørger vejleder for at de udfyldes og sendes til professionshøjskolen. Den studerende får mulighed for at gennemlæse indstillingerne før de sendes. Ved problemer / bekymringer vil der først blive afholdt en samtale med praktikvejleder, den studerende og Institutionsleder eller afdelingsleder evt andre implicerede parter, hvis dette ikke løser problemet vil vi tage kontakt Næstved kommunes uddannelseskoordinator. Herefter hvis problemet stadig ikke er løst vil vi tage kontakt til professionshøjskolen og den studerendes vejleder derfra.. Hvis der stadig ikke kan findes løsning på problemet må det overvejes om samarbejdet skal ophøre. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 10

11 Der er vejlednings tid 1 time en gang om ugen. Pt. om tirsdagen fra kl Den studerende er ansvarlig for dagsordnen og referatet til vejledningen. Der vil være mulighed for at få vejledning fra det øvrige personale, vi har en kompetence oversigt over de ansattes særlige viden, hvor man som studerende kan aftale med den enkelte at få vejledning. Anbefaling af relevant faglitteratur Bowlby tilknytningsteorier Daniel Stern teorier om affektiv afstemning Liv og læring i vuggestuen af Stig Broström, Hanne Herring og Susanne Nellemann Nielsen. Susan Hart neuroaffektiv udviklingspsykologi D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Vi mener at vi alle lærer ud fra den konstruktivistiske tankegang. Det vil sige at læring foregår i samspil med andre. Børns læring er en individuel proces, der ofte opstår i et samspil med andre, hvor egne erfaringer konstrueres gennem aktiv ageren og refleksion. Vi skal se barnets styrker, og skabe muligheder for barnet, så det kan deltage i et positivt samspil med de andre børn og voksne. På den måde øges forudsætningerne for at barnet føler sig set, hørt og oplever sig værdifuld. Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion. Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Der arbejdes bevidst med tilknytning og omsorg i vuggestuen ud fra et vuggestueprojekt i distriktet. 11

12 Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Der bliver afsat tid til et forbesøg for nye forældre, hvor der tales om institutions start og praktiske ting, her spørges også ind til det nye barns rytme og trivsel. Der tilbydes samtale efter 3 mdr. hvor der tales om opstarten i inst. Og hvordan barnet trives i inst. Herefter tilbydes der samtale hvert år i November hvor der tales om barnet udvikling og læring. Der kan altid aftales en samtale hvis der opstår problematikker der skal handles på. Ved børn i særligt udsatte positioner skaber personalet et samarbejde med forældrene og planlægger den pædagogiske indsats så tidligt som muligt, eksempel vis med udarbejdelse af handleplaner. De erfaringer og den viden (bl. a. den svære samtale ) vi har fået ved deltagelse i Samtaletårnet bruges i forældresamarbejdet Vi tager afsæt i den positive ressourcetænkning. Vi tager udgangspunkt i barnet, for at få afdækket muligheder og ressourcer både hos barnet og familien Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Det er muligt at få en viden om og få afprøvet det at udforme og arbejde med de pædagogiske læreplaner. Der er mulighed for at få kendskab til hvordan Næstved kommune har implementeret læreplaner i daginstitutioner. Sprogvurderinger laves på alle 3 årige og der er mulighed for at observere sådan et forløb. Der er to sprogansvarlige i institutionen som kan vejlede i dette arbejde og hvordan kommune fik implementeret det i alle daginstitutioner. Andre specialiseringsmuligheder? 12

13 D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? 13

14 D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 14