Forside. Inspirationshæfte, klasse

Transkript

1 Forside Inspirationshæfte, klasse

2

3 Inspirationshæfte, klasse

4 Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner. Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til klassetrin, klassetrin, klassetrin samt et for klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 2 kapitler med aktiviteter til idrætsfaget samt ligeledes et kapitel omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd Info om kampagnen: Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra klasse og vil foregå i perioden 22. september til 10. oktober Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: klasse, klasse, klasse samt klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at bevæge sig rundt så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten. 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Info om kampagnen: Det aktive frikvarter...7 Indledning...7 Aktiviteter...8 Faldskærmslege...8 Vinkeskjul...9 Haj i bur...9 Smørklat...10 Stikbold med styrkestraf...10 Forhindringsrundbold...10 Sten, saks, papir...12 Hinkerude...13 Sjove stafetter...13 Sækkeløb...13 Tunnelbold...14 Det flyvende tæppe...14 Skulptur...14 Links til aktiviteter...15 Litteraturliste Danskundervisning med kroppen i spil Både til dansk- og idrætsundervisningen...16 Danskundervisningen er forhåbentlig godt i gang...16 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile...17 Bevægelse og sundhed en sidegevinst klasse motorisk og læringsmæssig guldalder?...17 Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter Løbelæse...17 Kæmpe tastatur...18 Ord-dart...21 Drømmespor...21 Afrunding og evaluering...22 Litteratur...23 Internetsider Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning...24 Jeopardy...25 Opmåling og tegning...25 Matematik dart...26 Kroppens mål...27 Diameter og omkreds...28 Stratego...29 Matematik og idræt...30 Matematikgolf...30 Min krop og dens præstationer...31 Boldspil og statistik...32 Evaluering...33 Anvendt materiale Håndbold kan sagtens spilles i skolen Den gode oplevelse...34 Indhold...34 Fælles mål som håndboldspillet indeholder...36 Spillet...37 Bevægelse på banen...37 Angrebsspil...37 Forsvarsspil...37 Læreren som dommer/vejleder...37 Totalhåndbold...37 Regler...38 Før vi spiller spillet...38 Zone-smørklat...38 Kom i tilløb...38 En mod en...39 Håndbold på græs, i sand og i skolegården...40 Strandhåndbold...40 Afrunding Bordtennis en legende tilgang Indledning...41 Fælles mål...42 Baggrundsteori...42 Batfatning...42 Udgangsstilling...42 Opvarmningslege...43 Stikbold med bordtennisbold...43 Jægerbold...43 Boldkrig...44 Undervisningsdifferentiering...44 Teknik indlæring gennem leg...44 Rundt om bordet...45 Kongebord...45 Undervisningsdifferentiering...46 Evaluering...46 Relevant litteratur og links Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen Indledning...48 Pædagogiske overvejelser...48 De grundlæggende færdigheder

6 Eksempler på aktiviteter...51 Leg med luft...51 Krokodille vejrtrækning...53 Gæt og grimasser...53 Omvendte dykkerlege...53 Leg med små plader...53 Udspring under vand...53 Brug fantasiuniverser...54 Afsluttende bemærkninger...54 Relevant litteratur Uden mad og drikke dur helten ikke Indledning...55 Variation i kosten er godt...55 Tomme kalorier...56 Idrætsaktive børn...56 Også andre faktorer har indflydelse på kostvaner...56 Fælles Mål...58 Idræt, uddrag af trinmål efter 5. klasse...58 Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3./6. klassetrin...58 Visioner og alternativer...58 Handling og forandring...58 Opgaverne...59 OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer

7 1. Det aktive frikvarter Af Stine Sommer HR sundhedskonsulent i arbejdsmiljø, Odense Kommune. Cand.scient. i idræt og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Tidligere jobs: Undervisningsassistent i redskabsgymnastik ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, højskolelærer på Køng idrætshøjskole, Idrætsunderviser på Astma-allergi Forbundet, foreningstræner i spring-rytme gymnastik. Indledning Det er en kendsgerning, at børn i dag er væsentligt mindre aktive end for bare 20 år siden. Denne udvikling kan tilskrives, at børn i dag i højere grad end tidligere hurtigt tilbydes alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det gælder både transport til og fra skolen, i skolen samt i fritiden. Den bevægelse der tidligere var en naturlig del af hverdagen, har ændret sig til et aktivt valg. Dermed er familie, venner, skolekammerater, pædagoger og lærere med til at præge, i hvilken udstrækning børn og unge har bevægelse som en del af deres hverdag. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Dette er en opgave som folkeskolen kan være med til at løfte, da det er her børn bruger størstedelen af deres tid det er her de socialiseres, danner grundlæggende vaner og udvikler sig personligt. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser bl.a., at de aktive udendørslege i skolen er afløst af stillesiddende indendørs aktiviteter, at mere end hvert tredje barn ikke synes, at skolegården er et rart sted at være, samt at hvert fjerde barn er ude i skolegården i frikvarteret. 1 Der synes således, at være et behov for at stimulere skolens bevægelseskultur og opsætte rammer for en mere aktiv skolehverdag. Det kan bl.a. gøres ved at lave attraktive skolegårdsmiljøer og inspirere børnene med fysiske aktiviteter, så de stimuleres til at være aktive i frikvarteret. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges motionsvaner hænger naturligvis sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må dog ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på bevægelse i skolen, som eksempelvis trivsels- og læringsmæssige gevinster. 2 Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Børn motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med børn og bevægelse. 3 I dette kapitel gives inspiration til det aktive frikvarter, hvor aktiviteterne er målrettet eleverne fra klassetrin. Aktivitetsvalget et søgt varieret for at imødekomme, at der kan være forskellige interesser og ønsker elever imellem. Det er aktiviteter, som idrætslæreren kan afprøve i idrætstimen, men også aktiviteter som eleverne selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Ydermere er det aktiviteter, som kan indgå i arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. 4 1 Sundhedsstyrelsen, 2003: I Sundhedsstyrelsen, 2004: 35 2 Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: 27f 3 Koch, B. & Sørensen, K., Undervisningsministeriet, 2003:12 7

8 Aktiviteter Faldskærmslege Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Faldskærm. Antal: 8-? Beskrivelse: Eksempler på forskellige faldskærmslege: Gang/løb: Eleverne er fordelt ligeligt rundt om faldskærmen, og holder fast i den med den ene hånd. De går eller løber nu rundt i en cirkel med faldskærmen udspændt imellem dem. Eksempelvis forlæns/baglæns, venstre/højre, mod midten/væk fra midten. Bølger: Alle elever holder fast med begge hænder på faldskærmen. Ved hurtige løft op og ned med armene fås små bølger i faldskærmen, ved langsommere løft op og ned med armene fås store bølger. Kast med bold: Der kastes bolde ind i midten af faldskærmen. Lav små/store bølger og få boldene til at hoppe. Jo hurtigere og jo mere kraftfuldt bølgerne laves, jo højere vil boldene hoppe op i luften. Forsøg om I kan gribe boldene igen. Variation: Halvdelen af eleverne slipper faldskærmen, mens de andre i stedet for at gribe boldene lader dem falde uden for faldskærmen. De elever, der ikke har fat på faldskærmen skal være boldoprydere og kaste boldene ind i faldskærmen igen. Der kan således laves en konkurrence om, hvilket hold der først får boldene hhv. ud af faldskærmen og ind i faldskærmen. 8

9 Haj-livredder: To elever går under faldskærmsdugen og er hajer, og to elever går udenfor faldskærmen og er livreddere. De andre elever sidder på gulvet med fladskærmen spændt ud imellem dem. Hajerne skal nu spise eleverne ved, at forsøge at hive dem ind under faldskærmsdugen, mens livredderne skal redde de elever, som er ved at blive spist. Hvem er den sidste overlevende elev? Bytte plads på kommando (kræver at man har en faldskærm med farver): Eleverne holder fast på en farve hver, der udvælges én elev som er kommandofører. Der laves en stor bølgebevægelse, og når faldskærmen hænger højt udspændt, gives en kommando. Eksempler på kommandoer: Grøn bytter plads, elever der holder på en grøn farve, bytter plads ved at løbe forbi hinanden under faldskærmen. Gul gir en omgang, elever, der holder på en gul farve, løber en omgang rundt om faldskærmen og tilbage til egen plads igen. Rød tramper, elever, der holder på en rød farve, løber ind i midten under faldskærmen og laver 5 kraftfulde tramp, og løber tilbage til egen plads igen. Find selv på flere. Vinkeskjul Rammer og redskaber: Skolegård/omkring bygninger/bænke/buske som man kan gennem sig bag. Der kræves ingen redskaber. Antal: 4-? Beskrivelse: Fangeren går rundt i et aftalt område, hvor eleverne har gemt sig. Når en elev bliver set, kalder fangeren ham frem ved navn, og eleven skal derefter gå bagefter fangeren i en række med de andre tilfangetagede elever. Når en elev, der har gemt sig, vinker til de tilfangetagede elever, er de befriet og må gemme sig pludselig, når fangeren ikke ser det. Hvis fangeren ser en elev, der vinker fra sit skjul, er denne også fanget. Hvis fangeren ser, at en elev løber væk, når denne er befriet, er eleven fanget igen. Haj i bur Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler/sten/overtrækstrøjer. Antal: 10-? Beskrivelse: En person udvælges som haj og placeres i et hajbur i midten af rummet - markér denne vha. kegler/sten/overtrækstrøjer! Resten af flokken placeres i fire forskellige fiskehjørner rundt om hajburet fiskene har helle i deres fiskehjørner. Fiskene gives navne sådan, at hvert hjørne for samme fiskenavn, som eksempel kan gives følgende: Torsk, laks, sild, makrel. Fangelegen kan nu sættes i gang af en spilstyrer, der på skift kalder fisk og haj ud fra deres respektive områder. Siges torsk løber torskene ud af buret, siges haj løber haj ud osv. Når en gruppe fisk kaldes ud, skal disse løbe rundt om hajburet og tilbage til eget hjørne. Når fiskene er kaldt ud, kan hajen kaldes ud. Hajen skal fange så mange fisk som muligt, de fisk, der bliver fanget af hajen, forvandles til hajer og tages med ind i hajburet! Antallet af hajer øges altså samtidig med at antallet af fisk mindskes. Hajerne kan kaldes tilbage til buret igen, før fiskene er nået tilbage til deres hjørne - så kan flere fisk slippe forbi hajburet uden at blive taget. Ved denne handling siges haj i bur. Der kan ligeledes kaldes flere fisk ud af gangen (fx torsk og sild), hajen bliver måske forvirret over, at der strømmer fisk ud fra to forskellige hjørner. Hvem er den hurtigste fisk i vandet? Når alle fisk er fanget udvælges ny spilstyrer og ny haj. Justering: Hvis der ikke er elever nok til fire fiskehjørner, kan man nøjes med to eller tre vær her opmærksom på, at hajburet skal være placeret midt i mellem fiskenes hellested. 9

10 Smørklat Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Skumbold. Antal: 3-? Beskrivelse: Tre elever stiller op på en række. De to yderste skal kaste bolden til hinanden, mens den midterste ( smørklatten ) skal forsøge at fange bolden. Når smørklatten får fat i bolden, bytter denne plads med, den elev der skød bolden. Bolden må ikke kastes højere end, hvad der svarer til en høj arm for den, der står i midten. Variation: Er der mange elever, kan der være 2-3 smørklatter og 4-8 kastere. Stikbold med styrkestraf Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Skumbold. Antal: 4-? Beskrivelse: Der spilles almindelig stikbold dvs. alle mod alle, hvor det gælder om at skyde hinanden ned med en bold (brug skumbold). Der er to måder man kan dø på. 1) Hvis man bliver ramt direkte af bolden (dvs. uden at den har ramt jorden først). 2) Hvis den bold man skyder bliver grebet af en modspiller. Når man dør skal man lave 5 x styrkestraf. Eksempelvis 5 x mavebøjning, 5 x englehop, 5 x armbøjninger osv. Forhindringsrundbold Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler. Et bat. Naturredskaber eller gymnastikredskaber jf. nedenstående beskrivelse. Antal: 12-? Beskrivelse: Keglerne sættes op i et kvadratisk areal ca. 10 x 10 m (noget mindre kvadrat end i almindelig rundbold). På samme vis som i almindelig rundbold deles eleverne i to hold et indehold, som danner en lang kø, og klar til på skift at slå med battet, og et udehold, som hurtigst muligt skal få bolden tilbage til start. Når en person har slået til bolden, gøres klar til at gennemløb af banen. I stedet for almindelig løb mellem baserne, er der nu indlagt forhindringer. Mulige forhindringer er: Hoppe på et ben fra hulahopring til hulahopring. Tudsehop over bænk eller træstamme. Balancegang på bænk eller træstamme. Kravle over/ under bænkeborde eller liggende fodboldmål. Hvis man ikke har forhindringer, kan der også indlægges forskellige bevægelsesformer mellem baserne: Krabbegang. Baglæns løb. Sidehop. Vejrmøller. Ruller. 10

11 11 11

12 Start ved første kegle. Der spilles efter samme regler som i almindelig rundbold. Hvis en elev ikke når frem til næste kegle, inden opgiveren har modtaget bolden retur, er bolden død. Bolden er ligeledes død, hvis den gribes af udeholdet før den rør jorden. Når der er tre døde bolde skifter inde- og udehold plads. Sten, saks, papir Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 2-? Beskrivelse: Eleverne er delt på to hold, som kæmper to og to overforhinanden. Med den ene hånd knyttet frem mod den andens hånd, siger man sten, saks, papir. Følgende håndtegn kan laves: Flad = papir Knyttet = sten To spredte fingrer = saks Papir omfavner sten og vinder. Sten knuser glas og vinder. Saks klipper i papir og vinder. Den der vinder, må fange den anden. Når en elev fanges, kommer denne over på modsatte hold. Det gælder om at få så mange som muligt fra modsatte hold over på eget. Man aftaler et område/en mur, hvor hvert hold har helle. Variation: Er man kun få elever kan man evt. tælle point i stedet. Dvs. bliver man fanget, inden man når ned til eget helle-område, får modstanderholdet 1 point, og den fangede elev bliver på eget hold. Hvilken elev/ hvilket hold får først 5 point? 12

13 Hinkerude Rammer og redskaber: Asfalteret område. Kridt. Sten. Antal: 1-? Beskrivelse: Tegn et hinkemønster på asfalten med kridt. Det kan være et kvadrat, en mand, en kvinde eller et mønster der slynger sig som en slange, så den bliver svær. Hver rude får et nummer. Nogle steder kan der være to ruder ved siden af hinanden, så man skal lande med et ben i hver rude. Den sidste rude skal være dobbelt, så man kan vende rundt. Det gælder nu om at komme igennem alle niveauerne. 1) Hink igennem hinkeruden uden sten. 2) Stå bag en linje en meter væk fra hinkeruden og kast stenen, så den lander i rude 1. 3) Stå bag en linje en meter væk fra og kast stenen, så den lander i rude 2. 4) Osv. Turen skifter hvis: Stenen lander i en forkert rude. Stenen ryger forbi ruden. Stenen lægger sig på stregen. Eleven hopper på den rude, hvori stenen ligger. Eleven træder på stregen. Hvem får først sparket stenen gennem hinkeruden? Sjove stafetter Sækkeløb Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område Skraldeposer/sække. Antal: 6-? 13

14 Beskrivelse: Eleverne inddeles i hold, hvert hold får en stor skraldepose/sæk. Eleverne skal på skift kravle i posen og hoppe ca. 10 meter, runde en kegle og hoppe tilbage igen. Ud af sækken og næste person er klar. Det hold som først kommer igennem vinder. Variation: Baglæns hop, sidelænshop, harehop to elever i samme sæk. Tunnelbold Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område. Ca. 5 bolde. Antal: 6-? Beskrivelse: Eleverne deles i hold med min. 6-7 elever pr. hold. Hvert hold laver en slange (kø) med ca. 1 m mellemrum mellem hver elev, eleverne stiller sig alle med spredte ben. Første elev i hver slange triller bolden mellem holdkammeraternes ben. Sidste elev i slangen modtager bolden og løber/dribler slalom mellem alle holdkammeraterne og op foran den første elev, triller bolden mellem de andre ben osv. Det hold, som først når gennem alle deltagere, har vundet. Variation: I stedet for at trille bolden mellem benene, kan den afleveres til næste mand på følgende måder: Med to-håndsbasket-fatning. Drejning af kroppen. Over hovedet på hver anden elev, og mellem benene på hver anden elev. Det flyvende tæppe Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område. Ca. 4 stykker pap. Antal: 4 -? Beskrivelse: Eleverne inddeles i hold af 2-4 personer på hvert. De skal nu i samlet flok transporteres på 2 x papstykker fra punkt A til B, uden at røre jorden. De starter samlet på den ene stykke pap, det andet stykke pap placeres ca. 1 meter længere fremme, holdet skal i samarbejde hjælpe hinanden over på det andet papstykke uden at røre jorden. Når alle er fremme skal det pap eleverne kom fra flyttes frem osv. Sådan fortsættes det hold som først kommer frem til punkt B (målstregen) vinder. Kommer eleverne til at røre jorden under transporten gives straf, ved at begge papstykker flyttes 1 meter tilbage. Skulptur Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/klasselokale. Evt. et stykke stof til at binde for øjnene. Antal: 2-? Beskrivelse: To og to danner en skulptur. To andre (med bind for øjnene eller med lukkede øjne) skal føle efter hvordan skulpturen er og dernæst lave det samme selv. Aktiviteten kan også udføres kun med to elever, hvor den ene danner skulptur og den anden føler og efterligner. 14

15 Links til aktiviteter Legedatabasen: Legepatruljen: DFIF: Sundidraet: Litteraturliste Koch, B. & Sørensen, K., 2004: Temahæfte-serie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Pedersen, B. Karlund, 2005: Nordisk Forlag Arnold Busk A/S, Kbh. Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Kbh. Sundhedsstyrelsen, 2003: Sundhedsstyrelsen, Koch, B. og Sørensen, K., 2004: Temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Undervisningsministeriet, 2003: Håndbogserie nr. 11, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. 15

16 2. Danskundervisning med kroppen i spil Af Lynge Kjeldsen Udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet Tress AS i Skanderborg. Tidligere lektor i bevægelsesfag på UC Lillebælt, pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere højskolelærer og næstformand i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Både til dansk- og idrætsundervisningen Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen er forhåbentlig godt i gang I klasse er der mange mål med danskundervisningen. Det er nu, det skal lykkes for børnene at lære læsning, skrivning og præcis mundtlig kommunikation. I denne aldersgruppe er der ikke nogen grænser for, hvor dygtig man kan blive til at formulere sig mundtligt og skriftligt. På den anden side er det også her evt. læse- og skriveproblemer hos nogle elever bliver helt tydelige. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne, og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. 16

17 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, ja, eller en tur i skoven. Bevægelse og sundhed en sidegevinst Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen klasse motorisk og læringsmæssig guldalder? år gamle er børnene i den motoriske guldalder. Nogle kan ret motorisk opnå et højdepunkt i at beherske kroppen og dens bevægelser. For den motorisk svage gruppe er det måske helt modsat. De har oplevet flere nederlag mht. til idræt og bevægelse, der har gjort dem endnu mere stillesiddende og kropsligt inaktive. Fælles for alle børn i denne alder er interessen for at dygtiggøre sig både fysisk og mentalt. Børnene har ønsker og ambitioner om at kunne være med både med kroppen og med hovedet. Børnene kan ved en koncentreret indsats lave store læringsmæssige spring. Det kender vi fx fra intensive læsekurser. Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder og fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx minutter eller mere tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene efter 5. klasse. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Her er beskrevet 4 undervisningsaktiviteter med en masse variationsmuligheder, som er sat i forhold til trinmålene for dansk og idræt: Løbelæse. Kæmpe tastatur. Ord-dart. Drømmesport. Løbelæse Beskrivelse af aktiviteten: Eleven læser første side, hvor der eksempelvis kan stå: Søren er en dreng på 8 år som elsker at stå på hovedet. Kan du også stå på hovedet?. Når sætningen er læst og forstået, skal eleven selv prøve at stå på hovedet, inden næste side læses, hvor der måske kan stå: Sørens cykel duer ikke, så han slår kolbøtter hele vejen hjem fra skole. Kan du også slå en kolbøtte?. Eleven skal derefter slå et par kolbøtter, inden næste side læses. Materialer: Bøger der er lavet således, at hver side er skrevet med store bogstaver og indeholder en lille historie eller en øvelse, som kan udføres af eleven. Der kan være en beskrivelse til valg af bevægelsesudfordring: 17

18 Level 4 spurt til hver opgave. Level 3 langsom løb til hver opgave. Level 2 hurtig gang til hver opgave. Level 1 slowmotiongang til hver opgave. Der kan være et kort over placeringen af de enkelte opgaver. Variationer og differentiering: Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en handling påskrevet, eksempelvis: Du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik. Når eleverne har de rette færdigheder, kan de selv lave deres egne løbelæse historier, som de kan udføre i gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller bløde remedier. Et eksempel kan være en elev, der laver historien: Per havde en haj efter sig og måtte svømme for livet, inden han nåede i land, hvor en løve jagtede ham, så han måtte løbe hurtigt hen til et træ og klatre op i det. Kan organiseres med tilhørende kort med poster, som sender eleverne rundt i skolemiljøet klasselokalet, boldbanen, skolegården, gymnastiksalen mv. Der kan stilles krav om bevægelsesformen (gadedrengeløb, hop på et ben, hop baglæns, harehop, balletspring, tre-spring,) hen til afviklingen af hver opgave og evt. krav om intensitet gang i slowmotion, spurter, langsom løb, hurtig gang. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser. Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster. Læse sikkert og med god forståelse. Idræt efter 5. klassetrin: Beherske flere former for løb, spring og kast. Sammensætte grundlæggende bevægelse som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald. Turde deltage i legens udfordringer. Kende til grundtræningselementer. Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Kæmpe tastatur Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne skal stave ord og sætninger ved at hoppe fra bogstav til bogstav på tastaturet. Legene kan igangsættes ved fx at uddele små sedler med bogstaver, ord og sætninger. Eleverne kan være sammen parvis eller i grupper og de kan konkurrere med hinanden. Hop ord på 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv. Hop så mange ord som muligt i et givent tidsrum. Hop alfabetet hop vokaler hop konsonanter hop vokaler og konsonanter i alfabetisk rækkefølge. Konsonanter skal der trædes på, vokaler skal blot berøres med hånden. Eleverne kan få til opgave at hoppe ord, der tilhører en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord. Materialer: Et stort lagen, tæppe eller voksdug (cirka 1,5 x 3 meter) hvor alfabetets bogstaver påskrives med sprittus eller lignende i samme rækkefølge som på et computertastatur. Gaffatape til eventuelt at fastholde tæppets hjørner på gulvet. Variationer og differentiering: Der kan leges Ord-kluddermor, hvor alle i gruppen skal have kontakt med hinanden og kun berøre de bogstaver der indgår i ordet. En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre alle bogstaverne i et givent ord. Lav så mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven får udleveret en række bogstaver på et papir, og skal kombinere disse bogstaver til så mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem på tastatu ret. Eleverne får udleveret nogle kort med ord eller små sætninger på, eksempelvis Sørens hest har en rød hale, hvorefter ele ven på tæppet skal forsøge at hoppe de rette bogstaver, mens den anden elev eller resten af gruppen 18

19 19

20 observerer om eleven på tæppet hopper rigtigt. Den elev, der skal hoppe ordet eller sætningen, bør naturligvis ikke læse kortet, hvor sætningen er skrevet. En anden elev fra gruppen kan læse sætningen højt. Til de små klasser kan det være en fordel, at læreren udleverer de sætninger, der skal hoppes. Eleverne kan lave sætninger til hinanden, som skal hoppes på bogstavtæppet. Kast med ærteposer ram bestemte bogstaver og stav et ord/en sætning så hurtigt som muligt. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Læse sikkert og med god forståelse. Følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. Skrive på computer med passende hastighed. Vide, hvad en sætning er og kende til forskellige ordklasser. Idræt efter 5. klassetrin: Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring og afsæt-landing. Udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. 20

21 Ord-dart Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne udstyres med risposer eller bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse. Pladen inddeles i forskellige afsnit, eksempelvis tillægsord, navneord, udsagnsord ( nutid / datid ) osv. Hvis eleven rammer tillægsord skal han/hun finde på og skrive et tillægsord på papir. Afstanden til pladen og kastemåden kan varieres man kan udfordre sig selv eller hinanden. Fx kast med venstre hånd, underhåndskast, overhåndskast, kast under benet, mellem benene, bag om ryggen eller under et hop, på et ben, efter to rotationer. Pladen kan rammes med skumbold/fjerbold, der slåes med ketcher. Materialer: Risposer eller bløde bolde - ketcher med skumbold/tennisbold/fjerbold. En træplade eller karton/papskive med ordklasser (se også Beskrivelse af aktiviteten ). Variationer og differentiering: Der kan gives point efter hvilken ordklasse, der rammes, og efter længden på det ord eleven finder på. Der kan både konkurreres individuelt, i par og i grupper. Der kan påføres forskellige bøjningsformer på pladen, så eleverne eksempelvis kan ramme udsagnsord og nutid, hvorefter eleven skal skrive et udsagnsord i nutid. Der kan arbejdes på tid, eksempelvis ved at give opgaven: Ram og lav så mange forskellige tillægsord som muligt på 5 min. Eleven/eleverne kan få x-antal kast til rådighed, og når de er brugt, kan der laves en kort historie ud af de ord, han/ hun har konstrueret. Historien kan eventuelt læses for klassen eller en mindre gruppe. Pladen kan også indeholde bogstaver. Hvis der rammes et A, skal eleven lave et ord, der starter med A eller indeholder A. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Læse sikkert og med god forståelse. Følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster. Vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser. Idræt efter 5. klassetrin: Beherske flere former for løb, spring og kast. Udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder. Beherske enkelte tekniske færdigheder i slagboldspil. Turde deltage i legens udfordringer. Drømmespor Beskrivelse af aktiviteten: Sæt ord på skoven: Forløbet her går ud på, at lærer og elever skal finde spor gennem skoven og sætte ord på alle de ting I møder på vejen. Ordene bliver til billeder af det I har set, og danner på denne måde et drømmespor gennem skoven, som man kan se for sit indre blik, når man læser eller synger ordene igen. Find et godtsted i skoven, hvor terræn og bevoksning er varieret. VIGTIGT: Aftal med skovejer eller skovfoged, at I må have lov til at bruge skoven den eller de datoer der er planlagt. Forberedelse i klassen: Tal med eleverne om at alting har navne. Og at når vi lærer navnet på en ting, så adskiller vi den fra de ting den ligner og bliver på den måde virkelig for os. I skoven har dyr, planter, træer, fugle, sten, træstykker, luft, jord ja det hele har faktisk fået navn. En vej til at lære skoven at kende er at finde ud af, hvad alle de bestanddele den består af hedder. Læg en bunke opslagsbøger op på bordet f.eks. dem I skal have med i skoven. Og fortæl om hvordan man kan bruge dem til at finde navne med. I nyere opslagsbøger er der også enkle nøgler, man kan bruge. Find enkelte dyr og planter frem, som eleverne kender. Del til sidst bøgerne rundt, så eleverne kan kigge i dem. Hvis der er ekstra tid, kan de gå udenfor med bøgerne, og se om de kan finde navne på smådyr, planter, træer o.l. nær skolen. 21

22 Tag ud i skoven: Lav et fælles mødested hvor I har jeres tasker og opslagsbøgerne. Regn med 2-4 timer i skoven. Læreren lægger selv et kort spor på 20 meter, som gennemgås med eleverne. Skriv en liste over alle de ting der mødes på sporet. Skriv evt. en sang over ordene på listen. Det er meningen, at eleverne selv går spor af 100 meter, når de kommer ud i skoven. Hvis der er usikkerhed om eleverne selv kan finde ud af det, kan der lægges spor ud til dem afmærket med fx små stykker farvet garn, eller minestrimmel, som er bundet fast i grene hist og pist på sporet. Materialer: Papir og blyant. Plastikposer eller kurve til indsamling. En pr. 3-mandsgruppe. Opslagsbøger om blomster, træer, smådyr, fugle og sten. Eleverne bør have tasker eller rygsække til at bære opslagsbøger, madpakker, vand o.a. i. Variationer og differentiering: Lad hele klassen følge med læreren på sit spor. Ingen må sige noget på den korte tur, men kun bruge øjne, ører og andre sanser. Ved enden af sporet stopper I op og gennemgår, hvad I kan huske, I er kommet forbi på turen. Vis dem den liste du har lavet og tag dem evt. med på sporet én gang til, mens du læser din liste op eller synger den sang du har skrevet ud fra listen mens I går. Del eleverne op i mindre grupper af 2-3 personer og giv hver gruppe en pose eller en kurv. Hver gruppe skal lave sig et spor gennem skoven på cirka 100 meter. Mens de vandrer ned ad sporet, skal de skrive en liste over alle de ting de kommer forbi i den rækkefølge de møder dem. Hvis der er noget de ikke kender navnet på, skal de beskrive det stort grantræ, lille hvid blomst fx og tage en del af det med tilbage, så de kan slå det op. Listen bliver lang, når man tager alt på sporet med. Når en gruppe har gået hele sit spor, går eleverne tilbage til mødestedet. De sætter sig i gruppen og slår de ting op de ikke kendte navnene på. Måske er nogen svære at finde så må de spørge sig frem eller selv finde på navne til dem. Skriv navnene ind på det rigtige sted i listen. Når alle er klar, mødes I igen, og nogen af grupperne læser deres liste op for de andre. I kan diskutere listerne med henblik på at gøre dem mere komplette. Så I fx slet ingen sten på vejen? Herefter går grupperne sporet igennem igen, og forbedrer deres liste. Når I mødes igen, kan grupperne bytte lister og se, om de er i stand til at genfinde dyr, planter mm på de andres spor. Der kan også løbes eller cykles fx 200 meter på en skovsti hvor man så bagefter noterer navne på det, man så undervejs. Hvad observerer eleverne i højt, moderat eller langsomt tempo? Man kan med lukkede øjne (eller bind for øjnene) følge en udlagt snor på 20 meter og føle sig frem til, hvad man møder undervejs på drømmesporet. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden. Læse faglitteratur der er skrevet for aldersgruppen. Skrive refererende, beskrivende og berettende. Skrive kronologisk ud fra indsamlet stof. Skrive sammenbundet let læselig grundskrift. Søge information på forskellige måder. Idræt efter 5. klassetrin: Deltage i friluftsaktiviteter. Færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn. Reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer hvor bevægelse indgår. Kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse. Afrunding og evaluering God fornøjelse med undervisningsaktiviteterne mange flere variationerne af de 4 undervisningsaktiviteter er selvfølgelig muligt. Evalueringen af danskundervisning med kroppen i spil bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trinmål. Man bør dog være opmærksomme på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligst svage kan drage nytte af, og måske i flere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder. 22

23 Litteratur Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle, Københavns Kommune, (2008). Hans Henrik Knoop: Leg, læring og kreativitet, Forlaget Aschehoug (2002). Internetsider Folkeskolens Fælles mål og trinmål : Trinmål for fagene dansk og idræt. Motion i klassen: pjecer og udgivelser Motion i klassen. Dansksproglige opgaver: leg og lær. Udeundervisning: Materialet fra Faglighed for Alle: Motion i klassen udarbejdet af København Kommune og konkrete undervisningsforløb fra netsiden: Skoven i Skolen har dannet grundlag for artiklen. 23

24 3. Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Af Anders Flaskager, kampagneleder Aktiv rundt i Danmark University College Syd, Nationalt Videncenter for sundhed, kost og motion for børn og unge. Uddannet folkeskolelærer, Master i Idræt og velfærd, Institut for idræt, Kbh. Universitet. Kontakt: [email protected] Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling lige til højrebenet, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Danmark i år giver inspiration til at slå to fluer med ét smæk. Kampagnen Aktiv rundt i Danmark kobler i år bl.a. bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik! I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matematikundervisning. Denne artikel giver eksempler på hvordan man kan implementere bevægelse i faget matematik for klasse og hermed leve op til fælles mål for både matematik og idræt kort sagt at slå to fluer med et smæk. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at du kan starte op umiddelbart efter endt læsning. Til information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter, et for lærere i klasse, klasse, klasse og et for lærere i klasse. Der er 1 artikel omkring matematik og bevægelse i hvert hæfte. Artiklen er inspireret af materialet Motion i klassen udarbejdet af Københavns Kommune. Materialet fra København kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag. Motion i klassen kan downloades på hjemmesiden under FFA pjecer og udgivelser. Rigtig god fornøjelse! 24

25 Jeopardy Klassetrin: Materialer: Papir. Blyant. Fremgangsmåde: Eleverne inddeles i grupper af 3-5 elever. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget matematik. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre færdighedsregning, identificering af geometriske figurere, kendskab til forskellige formler, arealbestemmelse, brøker og procent o.a. For at bevægelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være at sætte sig på bagdelen, at stille sig på stolen, lave et englehop osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares. Variation: Sværhedsgraden af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder (evt. niveaudel eleverne). Den handling, der udføres, inden der svares, kan varieres. Trinmål: Afhænger meget af det område der arbejdes med og det spørgsmål der stilles. Matematik efter 3. klassetrin: Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning. Arbejde med forbedrende multiplikation og helt enkel division. Kende til eksempler på brug af decimaltal. Matematik efter 6. klassetrin: Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Kende til grundlæggende geometriske begreber. Kende til eksempler til brug af variable, herunder formler, enkle ligninger og funktioner. Idræt efter 5. klassetrin: Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald. Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Turde deltage i legens udfordringer. Opmåling og tegning Klassetrin: Materialer: Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande. Papir og blyant. Muligvis lommeregner. Fremgangsmåde: Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sådanne eksisterer. Variation og progression: Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet. 25

26 Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af rigtige kort af det pågældende område, således at de kan bruges som rette vejledning. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. Anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer. Arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning. Efter 6. klassetrin: Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. Arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse. Idræt efter 5. klassetrin: Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Turde deltage i legens udfordringer. Færdes i naturen/områder ved hjælp af kort i kendt terræn. Matematik dart Klassetrin: Materialer: Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes hos firmaet Tress. Fremgangsmåde: Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Variation og progression: Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod osv.). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. 26

27 Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet. Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Efter 6. klassetrin: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker. Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Idræt efter 5. klassetrin: Udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder. Beherske flere former for løb, spring og kast. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Turde deltage i legens udfordringer. Kroppens mål Klassetrin:

28 Materialer: X-antal målebånd. Fremgangsmåde: Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. Variation og progression: Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre. Matematik efter 6. klassetrin: Kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer. Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Idræt efter 5. klassetrin: Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Turde deltage i legens udfordringer. Diameter og omkreds Klassetrin: Materialer: Et stykke snor. Et stykke kridt eller noget andet der kan bruges til at tegne på gulvet med. Fremgangsmåde: Eleven markerer et punkt, hvorfra han/hun starter. Fra det punkt hopper eleven så langt han/hun kan og tegner herefter en cirkel med en diameter så stor som afstanden mellem startpunktet og der hvor eleven landede efter hoppet. Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt, eller noget andet, der kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen. Denne sammenligning lægger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (næsten) alle når frem til det samme forhold. Variation og progression: Eleverne kan arbejde alene eller i grupper. Eleverne kan modtage mere eller mindre hjælp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds. Læreren kan, afhængigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterfølgende skal arbejdes med den generelle sammenhæng mellem diameter og omkreds. Flere lignende aktiviteter kan findes på: Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. Anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer. Gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre. 28

29 Matematik efter 6. klassetrin: Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. Opstille hypoteser, og efterfølgende ved at gætte og prøve efter medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer. Idræt efter 5. klassetrin: Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Beherske flere former for løb, spring og kast. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Turde deltage i legens udfordringer. Stratego Klassetrin: Materialer: Lamineret papir hvorpå der skrives regnestykker med forskellige resultater. Der skal laves 2 sæt af de samme regnestykker. Lamineret papir hvorpå der tegnes en bombe på hvert papir. Overtrækstrøjer til at identificere holdene fra hinanden. Fremgangsmåde: Denne aktivitet udføres bedst udendørs eller i en idrætshal. Klassen inddeles i to hold. Hvert hold udstyres med det antal regnestykker, der passer til gruppens størrelse. Enkelte af eleverne på hvert hold skal dog udstyres med bomber i stedet for regnestykker. Hvert hold skal nu fordele regnestykker og bomber tilfældigt mellem hinanden på holdet. Hver elev skal have et regnestykke eller en bombe. Når dette er gjort på begge hold, starter selve aktiviteten. Dette sker ved, at hver elev kan udfordre en modstander fra det andet hold ved at berøre modstanderen og sige stratego. Hvis man udfordres, skal man acceptere og vise sit regnestykke (eller bombe), og herefter er vinderen den med det regnestykke, der har den højeste sum. Vinderen vinder dermed modstanderens regnestykke og må lægge det over i en bunke sammen med de andre, som resten af holdet har vundet. Taberen af udfordringen må hente et nyt regnestykke fra en fælles bunke, der anbringes et sted i lokalet. Det er ikke tilladt at se efter, hvilket nyt regnestykke man trækker. Hvis en elev med et regnestykke udfordrer en bombe, taber han/hun altid udfordringen. Bomberne kan når som helst i spillet vælge at skifte deres bombe ud med et regnestykke, og må gerne skifte tilbage til bombe igen. Det vindende hold bestemmes ved at tælle op, hvor mange regnestykker hvert hold har vundet efter en forudbestemt tid, eksempelvis min. Variation og progression: Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres efter klassens niveau. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart. Matematik efter 6. klassetrin: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker. Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Idræt efter 5. klassetrin: Udtrykke stemninger med kroppen. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Turde deltage i legens udfordringer. 29

30 Matematik og idræt Matematikgolf Klassetrin: Materialer: Et antal frisbee s + et antal nummererede kegler. Laminerede papir med matematikopgaver. Fremgangsmåde: Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer hullerne. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne. Variation og progression: Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration: Almindelige regnestykker. Opgaver i området, eksempelvis find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand. Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret. Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv. Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der så være et billede af en graf i et koordinatsystem. Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes score. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart. Matematik efter 6. klassetrin: Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Idræt efter 5. klassetrin: Deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil. Beherske flere former for løb, spring og kast. Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Turde deltage i legens udfordringer. 30

31 Min krop og dens præstationer Klassetrin: Materialer: Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med. Fremgangsmåde: Eleverne kan ved forskellige stationer prøve: Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt de kan løbe. Test af deres kondital, ved eksempelvis 20 meter løbe-test (se vedlæg bagerst i mappen). Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller andet). Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand uden pause. Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid. 31

32 I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv. Variation og progression: Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung genstand med kuglestød, og hurtigløb med rigtig 100 m sprint. Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til rigtige rekorder. Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle fremgange kan testes. Trinmål: Matematik efter 3. klassetrin: Arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. Kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. Behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer. Matematik efter 6. klassetrin: Kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner. Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv. Idræt efter 5. klassetrin: Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Beherske flere former for løb, spring og kast. Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Boldspil og statistik Klassetrin: Materialer: Papir. Blyant. Stopur. Muligvis videokamera. Fremgangsmåde: Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opgaver, til hver af de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis være: Registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampen. Registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen. Løbepensum hos den enkelte spiller (her kan både registreres tid og intensitet). Registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark, frispark osv. Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde data og dermed blandt andet arbejde med simpel statistik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper. Variation og progression: Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik på datamaterialet kan varieres. Trinmål: Efter 3. klassetrin: Bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater. Kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion. Kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. Indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber. 32

33 Matematik efter 6. klassetrin: Arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv. Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer. Idræt efter 5. klassetrin: Deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil. Udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Evaluering Når vi benytter lignende opgaver som ovennævnte eksempler i matematikundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at børnene bliver bedre til faget matematik, øge deres sociale kontakter, samarbejde, udvikle deres fantasi eller opnå en bedre motorik og sundhed m.fl. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan der evalueres på aktiviteten og målene. Herunder nævnes forskellige evalueringsværktøjer som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver! Test (skriftlig, mundtlig, praktisk). Faglig bedømmelse. Mundtlig evaluering, under og efter øvelser. Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt). Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev). Spørgeark. Fokuseret opgave. Logbog/portofolio. Udstilling. Håber på at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasseundervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed på at slå 2 fluer med et smæk! Anvendt materiale: Motion i klassen faglighed for alle, Københavns Kommune Mere krop i skolen, Helle Frehr, Folkeskolen Hvordan hænger bevægelse og læring sammen, Folkeskolen Motorik, koncentrationsförmåga och skoleprestationer, Ingegerd Ericsson 33

34 4. Håndbold kan sagtens spilles i skolen Katrine Thoe Nielsen Breddekonsulent i DHF Søren Simonsen Udviklingschef i DHF Rigtig mange børn og voksne kender til håndbold. Vi ser det i fjernsynet og rigtig mange spiller også håndbold i en forening. Derimod ser vi ikke håndbold så tit i skolen men det skal der laves om på! I Dansk Håndbold Forbund har vi forsøgt at tilrette spillet og træningen til gennemførelse i skolen. Da det ikke er alle skoler, der har en stor idrætshal til rådighed, tilbyder vi her nogle spil og træningsøvelser, som kan gennemføres i hal, mini hal, på græs, i sand og - ja endda i skolegården. Den gode oplevelse I Dansk Håndbold Forbund vil vi gerne tage udgangspunkt i den gode oplevelse. Håndboldspillet er sjovt og har mange spændende facetter, som kan udfordre børnene i deres udvikling teknisk, taktisk, fysisk og mentalt, uanset hvilket niveau de befinder sig på. Om spillet bliver en god oplevelse for børnene, afhænger i høj grad af, hvilken præmis man spiller spillet på. Totalhåndbold og strandhåndbold er eksempler på spil, der tager udgangspunkt i netop den gode oplevelse. I spillene handler det meget mere om at få succesoplevelser med gode aktioner (finter, scoringer etc.) end fx at blive dømt efter ufravigelige regler eller at blive ramt af hårde fysiske tacklinger. Håndboldspillet er i bund og grund en leg med bolden og det skal være sjovt at lege med bolden. De topspillere, vi ser i fjernsynet, behersker mange vanskelige detaljer. Det har selvfølgelig krævet mange træningstimer, men det legende element, - at opnå fortrolighed med bolden og på hvordan den reagerer, er super vigtigt for at blive en god håndboldspiller. Håndbold er et holdspil. Eleverne skal derfor lære at forholde sig til egne evner, men også acceptere de andres færdigheder og kunne agere ud fra dette. Alle spillere på banen har en betydning, og at få spillerne til at fungere som et team, er et væsentligt element. Håndboldspillet er konkurrenceidræt, og i dets endelige form er det en fysisk leg med mange nærkampe. Men det behøver det ikke at være i skolen. Man spiller for at vinde men ikke for enhver pris. Betydningen af Fairplay er essentiel! Når man spiller kamp, er der både tabere og vindere, og udfordringen for alle er at respektere hinanden som medspillere og modspillere. Dommeren/vejlederen er en naturlig part i spillet, hvis vigtigste opgave er at hjælpe til med at få kampen afviklet efter de retningslinier, der er opstillet herfor. Opdragelse af spillerne til at respektere og acceptere dommernes kendelser uden brok, anser vi for, at være særdeles vigtig. Indhold Dette hæfte henvender sig til undervisning/aktivering af elever i klasse. Øvelserne er basisøvelser, såsom at kaste, gribe og skyde (se også vedlagte cd) samt at bevæge sig; det vil fx sige at være en spilmulighed. Hovedparten af øvelserne tager udgangspunkt i, at alle deltagere har en bold. Øvelserne er tænkt som indledning til spillet, herunder som opvarmning. Vi anbefaler at man hurtigt går videre til spillet, hvad enten det er totalhåndbold eller strandhåndbold, da det er i spillet at oplevelsen og udviklingen for alvor sker. Ønsker man at benytte flere basisøvelser kan man finde dette i hæftet til klasse. Her er der tale om øvelser, der tager udgangspunkt i trinmål for disse alderstrin. God fornøjelse Dansk Håndbold Forbund 34

35 35

36 Fælles mål som håndboldspillet indeholder Kaste, gribe, aflevere, modtage. Løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing og hop-fald. Holdidræt med regler. Betydningen af fairplay. Turde deltage i legens udfordringer. 36

37 Spillet I dette afsnit går vi lidt bag om spillet og beskriver de enkelte delelementer, fx hvilke elementer angrebsspil og forsvarsspil indebærer. Denne beskrivelse er uafhængig af, om man spiller totalhåndbold, strandhåndbold eller det rigtige spil på stor bane. Bevægelse på banen I håndboldspillet har mange deltagere tendens til at stå stille i lange perioder af spillet. Håndboldspillet er meget mere end fastlåste positioner (fx målvogter eller fløj), som man ikke må forlade. Grunden til, at vi gerne vil bruge disse positioner, er velsagtens, at vi ser denne form for håndbold praktiseret på TV. I skolehåndbold handler det om at løbe/bevæge sig alt det man kan. Glem derfor positionerne og sæt i stedet bevægelse i højsædet og få børnene til at løbe. På den måde udvikler børnene meget hurtigere blik for spillet samtidig med at de får røde kinder. Angrebsspil Et angreb starter når modstanderholdet har mistet bolden. Det handler om at komme hurtigt fremad på banen, og derved søge en hurtig afslutning (kontraangreb). Hvis ikke dette lykkes, forsøger man at spille sig frem til en god skudchance ved at bevæge sig hensigtsmæssigt i forhold til forsvarsspillerne (Jf. afsnit Bevægelse på banen). Angrebet varighed styres af dommeren/vejlederen. Det er muligt at gøre varigheden af angrebene kortere, hvis man ønsker et højere aktivitetsniveau (flere faser med kontraspil). Forsvarsspil Så snart man mister bolden, starter forsvarsspillet. I totalhåndbold skal man løbe retur til egen forsvarslinje før man må dække op (godt for uøvede og lidt usikre angrebsspillere), hvorimod man i de øvrige spil må dække op over hele banen fra start af. Forsvarsspillet handler ikke om at begå overfald, som man nogle gange ser på TV, men om at flytte sin krop det rigtige sted hen. Hen til det sted, hvor man forhindrer en angriber i at komme i en oplagt scoringsposition. Altså foregår det meste af opdækningen med fødderne! Sørg for at alle former for grov opdækning (at skubbe voldsomt, rive i armen etc.) stoppes fra start. Hvis man vil træne fodarbejdet i forsvarsspillet, kan man i træningsøvelser eller i en periode af spillet, bede eleverne om at dække op med hænderne på ryggen. Læreren som dommer/vejleder Rollen som vejleder tillægges stor betydning for den gode oplevelse. Når man spiller totalhåndbold (se nedenfor) er reglerne bygget op på du må regler. Det handler således om at tillade nogle lovbrud (4 5 skridt, dobbeltdribling etc.), hvis man vurderer at det er befordrende for oplevelsen. Eksempelvis hvis en spiller er i et kontraløb, og denne tager 4 skridt. Lad være at fløjte, men giv i stedet eleven mulighed for at afslutte og evt. få en succesoplevelse med at score. I forhold til Fairplay og børns konkurrence-gen, er det selvfølgelig vigtigt at dele sol og vind lige. Opfordringen fra DHF skal dog være ovenstående, nemlig at så mange som muligt skal have mulighed for at få succesoplevelser og det skal ikke stoppes af et harmløst brud på nogle af spillets regler. Totalhåndbold Totalhåndbold er et spil, som bygger på du må regler i stedet for du må ikke regler. Det er fx at: Du må score mål. Du må spille de andre. Du må røre de andre. Du må dække op uden for frikast-linjen. Målvogter må være med i angreb. Idéen er, at så mange spillere som muligt skal gå fra banen med succesoplevelser. At aflevere bolden til en fri medspiller der efterfølgende scorer, at score selv, at dække godt op. Men hvorfor er dette ikke muligt i det rigtige spil? Det er det også, men det kræver lang tilvænning og dermed ofte gode spillere. I totalhåndbold er det vejlederen (dommeren/underviseren) der udelukkende dømmer for de forseelser, der er nedbrydende for spillet. Det er således hensigten at hjælpe børnene med at kunne spille et hurtigt spil, hvor de selv får lov til at tænke og handle, bliver udfordret til at kunne se ting i sammenhænge og opleve at mange ting er i spil samtidig. Totalhåndbold spilles rigtig meget som træningsspil af både børn og voksne i vores foreninger. 37

38 20 m 13 m Totalhåndbold Undgå de stillestående positioner. Få eleverne til at bevæge sig mest muligt. Regler Banestørrelse: Særlig banestørrelse (ca. 13 x 20 meter) På tværs af en almindelig håndboldbane. Målstørrelse: Særlig mål størrelse (1,60 x 2,40 meter). Boldstørrelse og type: Der spilles med særlig boldtype af 3 lags gummi med omkreds cm og vægt gram. (Trial bold fra TRESS eller Trio Soft fra SELECT). Denne boldtype har de samme egenskaber som en læderbold i forhold til at hoppe og svæve, men er til forskel blød at blive ramt af og er nem at holde ved. Bolden kan klart anbefales til skolebrug. Antal spillere: 5 spillere hvoraf 1 er målvogter (alternativ: se nedenfor). Opdækningszone: Der spilles med fri opdækningszone, som i normal håndbold. Dog skal et hold, når de har afsluttet et angreb eller mistet bolden, tilbage og røre egen målfeltlinie, før de må begynde at generobre bolden. Tekniske fejl: Reglerne vedr. tekniske fejl (skridt, driblinger etc.) skal vurderes af vejlederen under hensyntagen til børnenes udvikling. Alternativ: Hvis man vælger at spille totalhåndbold med 3 spillere og 1 målvogter, har man endnu større fordel af at tage målvogteren med i angrebet, så det angribende hold er i overtal. Denne situation er med til at give flere muligheder for at komme til afslutning samt at arbejde med det taktiske element i at skabe afslutningsplads til sine medspillere. Før vi spiller spillet I hæftet til klasse introducerer vi en række øvelser, som har til formål at træne fortrolighed med bolden, og at bevæge sig i fart samtidig med at man afleverer til hinanden. Disse øvelser kan man også benytte til de ældre alderstrin. Ligeledes kan man finde inspiration til basisøvelser på den vedlagte cd. Nedenfor har vi taget yderligere tre gode opvarmningsøvelser med, hvor der er fokus på at vurdere og agere, så man bliver fri. Zone-smørklat Tre sammen om en bold. Man spiller på en afgrænset bane som er delt i tre zoner. Man har hver sin zone, smørklatten har den midterste. Det gælder for de to, som står i de yderste zoner, om at spille til hinanden igennem smørklattens zone, uden at bolden bliver fanget af smørklatten. Man må bevæge sig frit i sin egen zone. Man må studse bolden og skyde direkte (ingen ballonbolde). Når smørklatten får fat i bolden, bytter man rundt og en ny bliver smørklat. Kom i tilløb Øvelsens formål er, at få spilleren til at komme i tilløb, modtage bolden fra en tilspiller, mens man er i fart og skyde på målet mens man stadigvæk er i fart. Det er ikke nemt at tilpasse sit tilløb og ej heller at modtage og skyde i høj fart, 38

39 men når det lykkes, så vil man opleve at ens skud bliver væsentligt hårdere. Øvelsen udføres fra en af de tre bagspilspladser. Variation: Man kan udvide øvelsen med, at man, i stedet for at skyde når man modtager bolden, skal spille bolden videre til en ny medspiller som skyder. Altså at to spillere skal tilpasse deres tilløb. Variation 2: Man kan udvide øvelsen yderligere ved at sætte en forsvarsspiller på, så den første spiller der modtager bolden fra tilspilleren, skal vurdere er jeg fri? Ja => så skyder jeg selv. Nej => så spiller jeg bolden videre. En mod en Den ene er angriber og den anden er forsvarsspiller. En scoring tæller når bolden lægges på linien. Man spiller på et afgrænset område (½ badmintonbane). Angriberen skal drible, mens forsvarsspilleren holder sin bold på ryggen med begge hænder. Forsvarsspilleren skal forsvare den ene linie. Forsvarsspilleren skal dække op med kroppen, men er nød til at flytte fødderne hurtigt, da hænderne ikke kan bruges (de holdes jo på ryggen). Angriberen skal forsøge at drible sig forbi forsvarsspilleren og lægge bolden på linen. Variation: I stedet for at skulle score ved at lægge bolden på linien kan man lave en zone som forsvarsspilleren skal forhindre angriberen i at komme ind i/igennem. 39

40 Håndbold på græs, i sand og i skolegården Ikke alle skoler råder over en stor hal, men det skal ikke afholde jer fra at spille håndbold, da det også er et sjovt spil at spille på andre underlag. Hvilken form for underlag man spiller på giver selvfølgelig nogle forskellige dimensioner i spillet. Det er fx svært at drible i sand, men det er sjovt at lade sig falde. Håndbold på græs har længe været brugt i sommerperioden, men også strandhåndbold er de sidste år blevet mere og mere populært i Danmark. Faktisk afvikles der både DM, EM og VM i denne disciplin. Vi har illustreret en strandbane nedenfor. Dens enklere opstregninger kan bruges til inspiration, hvis man ikke har en rigtig bane til rådighed. Materialer (tov til markering af banen) er forholdsvis billige at købe. Strandhåndbold Strandhåndbold er et show spil, hvor man belønnes for veludførte scoringer. Man får således 2 point for at score et flot mål. Spillet er også bygget op efter Fairplay princippet. Fysisk kontakt straffes meget hurtigt, hvis man tackler for voldsomt. Af øvrige regler kan nævnes, at man spiller bedst af to halvlege. Målscoren nulstilles således ved 2. halvlegs start (ligesom tennis sæt). Hvis holdene vinder en halvleg hver, afgøres kampen på shot-out. Se reglerne på under punktet: Regler og afgørelser - Spilleregler for håndbold. Strandhåndbold kan også spilles på græs, hvis sandunderlaget ikke er muligt. Eneste ændring er, at man nu har mulighed for at drible. Ellers udføres spillet ud fra de samme præmisser. Afrunding Vi håber at dette materiale kan give blod på tanden i forhold til at prøve håndboldspillet af i idrætstimen. Mangler du yderligere inspiration, kan du læse mere om håndboldspillet i hæftet til klasse. Dette hæfte omhandler flere basisøvelser. Det er også muligt at hente yderligere inspiration på under punktet: Foreninger, trænere og dommere. Her findes træningsøvelser, skadesforebyggende træning samt information om videreuddannelse indenfor håndboldtræningen. Sidste skud på stammen indenfor uddannelse, er et 3 timers skole- og SFO kursus, som er klar 1. oktober Dette kursus udbydes gratis til skoler, hvis det kan lykkes at samle undervisere fra 4 skoler. (Kurset foregår på en af skolerne). Har din skole lyst til et sådan kursus, kan DHF s konsulentafdeling i Nyborg kontaktes på tlf Med venlig hilsen Dansk Håndbold Forbund 40

41 5. Bordtennis en legende tilgang Af Jakob Staun Breddekonsulent i Dansk BordTennis Union. Cand. scient i Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Tidligere jobs: Højskolelærer på Vejle Idrætshøjskole, analytiker ved Play the Game. Idrætslig baggrund/interesser: volleyball, orienteringsløb, vintersportsaktiviteter. Claus Wandall Folkeskolelærer samt DBTU-instruktør. Bordtennistræner i Søhøjlandets BTK (i Silkeborg). Foto: Jens Luckenbach, Illustrationer: Dennis Glassow Indledning Bordtennis er en overset sport i folkeskolen. Egentlig er det paradoksalt, eftersom stort set alle børn har prøvet at have et bat i hånden i daginstitutionen, i skolens frikvarter eller i kælderen derhjemme eller hos en ven. Det kræver selvfølgelig et vist antal borde samt net, bat og bolde at give sig i kast med bordtennis i undervisningen, men selv med sparsomt udstyr kan der laves bordtennislege, -spil og -aktiviteter i skolens idrætstimer til stor glæde for eleverne. Bordtennis er sjovt at spille, men kan være svært for børn i klasse at lære korrekt, fordi det stiller store krav til børnenes motoriske udvikling. Mange bevægelser, hvor der bruges små muskelgrupper, skal koordineres meget hurtigt i det færdige spil. Hvis man ikke har en tilstrækkelig veludviklet koordinationsevne, kan dette være en meget svær opgave. Det anbefales derfor at starte bordtennisforløbet med en række bordtennislege, hvor eleverne lærer en række grundlæggende tekniske færdigheder inden det færdige spil introduceres. Lægges der for hårdt ud med almindeligt spil eller rundt om bordet, som de fleste kender, risikerer det at blive meget stillestående aktiviteter, hvor det meste af tiden bliver brugt på at hente bolde i stedet for at spille. Lege med høj intensitet er derimod motiverende og er gode til at fastholde koncentrationen hos børn. Legen kan endvidere styrke elevens motorik, så det bliver nemmere at gå til mere komplekse øvelser og spil senere. Bordtennis er en individuel sport, så de indledende og mest simple tilgange til sporten vil være enkeltvis med hvert sit bat og hver sin bold. Efterhånden som eleven finder ud af at holde rigtigt på battet og lærer at kontrollere bolden nogenlunde, kan man bygge flere og flere elementer ovenpå, så eleven endvidere skal forholde sig til andre (med- og modspillere) i legen samt til nogle specifikke regler for legen eller spillet. Bordtennis er som færdigt spil (og således også i en lang række tilegnede lege) en kompetitiv sport, hvor man hele tiden balancerer på grænsen mellem succes og nederlag. Eleverne vil således både få positive og negative oplevelser med indlæringen af spillet og får mulighed for at arbejde med de psykologiske aspekter i at tabe eller vinde Det centrale ved igangsættelsen af en leg, er sammenhængen mellem legens tekniske sværhedsgrad og intensiteten. Det er kedeligt at være med i en leg, hvor man det meste af tiden er tilskuer eller står i kø for at komme til. Derfor er det meget vigtigt, at du i din planlægning har en lang række ting for øje: Har jeg bolde nok? Skal der være flere hold med færre deltagere? Eller skal jeg have flere lege kørende samtidigt, måske som en række stationer, hvor holdene skiftes til at lege de forskellige lege... Børn holder meget af gentagelser. Derfor er der ingen grund til at finde på nye lege hele tiden. Selvfølgelig skal der varieres, så det ikke bliver kedeligt, men det er nødvendigvis ikke negativt at tage en leg frem, som man tidligere har brugt. Bordtennis tilhører kategorien slagboldspil. Der kan således drages en lang række paralleller til sportsgrene som badminton, minitennis og squash med hensyn til den tekniske indlæring, benarbejdet under spillet, den taktiske tilgang til spillet osv. 41

42 Fælles mål Artiklens tilgang til bordtennis sigter imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 5. klasse: Kroppen og dens muligheder: Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner. Udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder. Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Turde deltage i legens udfordringer. Idrættens værdier: Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter. Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Forstå betydningen af fairplay. Idrætstraditioner og -kulturer: Deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer. Baggrundsteori Inden beskrivelsen af egentlige øvelser og lege kommer her en kort introduktion til de mest grundlæggende tekniske elementer, som læreren kan/skal have for øje i forløbet. Batfatning Et korrekt greb om battet (batfatning) giver eleven de bedste forudsætninger for at udvikle sig rent teknisk. Lad pegefingeren hvile ned langs batbladet, og lad tommelfingeren hvile på modsatte side. Eleven skal slappe af i hånden. En typisk fejlkilde er, at eleven presser battet ind mod pegefingeren. Det er ikke så godt, idet eleven så kommer til at holde det såkaldte baghåndsgreb. Grebet skal være løst, men samtidig så fast, at battet ikke glider rundt i hånden. Tips Battet skal følge en lige linje langs armen; det kan være en god idé at tegne en streg på hånden med kuglepen. Vær opmærksom på, at eleven ikke presser battet ind mod pegefingeren. Håndleddet skal være strakt og afslappet. Udgangsstilling Som i andre sportsgrene er der også i bordtennis en såkaldt udgangsstilling, hvorfra al bevægelse foregår. Det er ud fra den position, at de forskellige slag indlæres. Det er også denne stilling, som man bruger, når man skal tage imod serven fra modstanderen. Bemærk at begge ben er bøjede fødderne peger fremad mod modstanderen. Vægten er på den forreste del af fødderne. Battet holdes over bordhøjde, og der peges lige frem mod modstanderen. 42

43 Det er utroligt vigtigt, at man er i balance, når man skal træffe bolden. Det gælder om hele tiden at komme i position til næste slag. Kort fortalt kan man sige, at benene skal være på plads, før slaget kan påbegyndes. Det kan være en enorm udfordring specielt på begynderniveau. Fødderne placeres i en skulderbreddes afstand. Man skal være i stand til at flytte sig hurtigt i alle retninger. Normalt spiller man med venstre ben lidt foran (højrehåndet spiller) og står lidt skråt til bordet. Når eleven bliver bedre kan man spille øvelser, hvor eleven udfordres i at bevæge sig fra side til side uden at krydse benene. Tips Vær opmærksom på at eleven arbejder nede i benene med bøjede knæ, således at eleven opnår et lavt tyngdepunkt. Vær opmærksom på at eleven har vægten på den forreste del af foden. Opvarmningslege Stikbold med bordtennisbold Stikbold (også kendt som dødbold ) spilles med en bordtennisbold på et afgrænset område. Bolden gives op. Den spiller, som når bolden først, kan skyde de andre. De øvrige spillere fryser, når bolden er i hænderne på en af de øvrige. Eleven der har bolden må tage 2 skridt med bolden, inden hun skyder. Hvis kasteren bliver grebet ud, dør hun. De døde sidder ned på gulvet og må forsøge at fange bolden, hvis den kommer forbi. Hvis de får fat i bolden, er de levende igen. Når eleven, der har skudt èn, bliver skudt, er man levende igen. Der kåres en vinder, når/hvis én elev har skudt alle de andre. Tips Spil evt. med flere bolde, når legen kører godt. Vær opmærksom på, at spillerne ikke i kampens hede kan løbe ind i borde mv. Man kan lade eleverne bruge deres bat til at skyde med i stedet for at kaste. Man kan indføre en regel om, at kasteren dør, såfremt bolden gribes med battet (dvs. hvis man opnår kontrol over bolden, fx parrerer/skyder bolden op i luften til sig selv og griber den efterfølgende). Jægerbold Der udpeges 2 jægere i klassen. Alle spillere på nær de 2 jægere - har et bat i hånden. Nu gælder det for jægere om at ramme de øvrige med bord-tennisbolden. Når man bliver ramt, skal man hjælpe jægerne med at ramme de øvrige deltagere. Den som bliver ramt sidst er den bedste hare De spillere der ikke er jægere, har et bat i hånden. Battet må de forsvare sig med, når jægerne skyder efter dem. Jægerne må tage op til 3 skridt med bolden. De øvrige elever må, hvis de altså får fat på en løs bold, spille sammen (i så fald skal jægerne kæmpe for at få fat på bolden). 43

44 Tips Spil med flere bolde samtidig. Varier størrelsen på spilleområdet. Lad spillerne komme med forslag til nye regler. Mind spillerne om god jagtetik. Man skyder ikke efter hovedet... Boldkrig Del eleverne op i to hold. Del en kasse med 100 bordtennisbolde mellem holdene. Del banen op med bander (gymnastikredskaber eller måtter kan anvendes!). Nu gælder det om, at få boldene over på den and-en side! Lad spillerne bruge deres bordtennisbat til at slå bolden over med! Det hold, der har færrest bolde på sin side når læreren fløjter, har vundet. Tips Tal med spillerne om taktik. Hvordan placerer de sig mest fordelagtigt på banen? Indfør en straf (fx 5 englehop) hvis man bliver ramt af én af modstanderens bolde. Undervisningsdifferentiering Der vil altid være elever, der er hurtigere end andre til at tilegne sig nye færdigheder og afkode regler for nye lege. Når/hvis man kaster sig ud i ovenstående opvarmningslege uden at have beskæftiget sig med bordtennisteknik og batfatning mv., er der selvfølgelig en stor sandsynlighed for, at eleverne med forudgående kendskab til bordtennis vil være dominerende. Man kan derfor overveje at indføre særregler, der favoriserer de svageste og/eller stiller større krav til de stærke elever. Fx kan man beslutte at Claus, Søren og Flemming (der hurtigt har skudt 3-4 andre elever hver i stikbold) skal kaste med venstre hånd eller at pigerne skal rammes på benene for at blive skudt osv. Teknik indlæring gennem leg I det kommende afsnit vil en lang række øvelser blive præsenteret, som et eksempel på en gradueret opbygning, hvor eleven lærer at holde rigtigt på battet og gennem leg arbejder hen mod det færdige spil. Progressionen kan den enkelte lærer selv bestemme afhængig af elevernes alder og færdigheder. Pluk frit i de følgende øvelser og find selv på flere lege, der giver en god fornemmelse af bordtennisspillet og tilpas med udfordringer for begynderen og den let øvede elev. Alle elever skal bruge et bat og en bold. Batfatningen (se ovenfor) introduceres; Eleverne skal lære at sige goddag til battet. Eleven lader bolden hoppe i gulvet, før der slås til den med forhånden. Eleven skal forsøge at ramme så tæt på loftet som muligt (altså op i luften til sig selv). Skift til baghånden bagefter. Som forrige øvelse, men bolden slås nu kun til lidt over hovedhøjde. Skift til baghånden bagefter. Eleven holder bolden i luften (uden at bolden hopper på gulvet imellem) ved at slå til den med forhånden. Vær opmærksom på at bruge underarmen og holde håndleddet relativt låst. Skift til baghånden bagefter. Lad evt. eleverne tælle hvor mange gentagelser de kan få, før bolden tabes. Som forrige øvelse, men eleverne slår nu til bolden skiftevis med forhånden og baghånden (stadig uden mellemhop på gulvet). Vær igen opmærksom på at bruge underarmen og holde håndleddet relativt låst. Der kan differentieres ved at eleverne, der har sværest ved det, kan lade bolden hoppe på gulvet imellem slagene. Lad nu eleverne gå rundt imellem hinanden på et afgrænset område, mens de holder deres egen bold i luften. Først med forhånden og derefter med baghånden og siden skiftevis som i tidligere øvelse. Sværhedsgraden stiger jo mindre areal de bevæger sig rundt på, da de samtidig skal orientere sig om hinandens placering for ikke at støde ind i hinanden. Nu bliver det sværere, idet eleverne nu må skubbe numser på hinanden mens bolden holdes i luften inden for det afgrænsede område. Hvis bolden tabes, løber man en omgang i hallen, mens man holder bolden i spil på battet. HUSK gennem alle de ovenstående øvelser at holde fokus på den korrekte batfatning. Lav forskellige stafetter med 3-5 elever pr. hold, hvor eleverne skal holde bolden i luften, samtidig med at de bevæger sig. Eksempelvis kan eleverne løbe baglæns, løbe slalom mellem kegler, kravle over eller under forhindringer, skøjte på gulvklude eller holde kontrol over en mindre bold med fødderne, samtidig med at de holder bordtennisbolden hoppende på battet. Kun fantasien sætter grænser De dygtigste kan eventuelt skifte mellem forhånd og baghånd, når de løber. 44

45 Udgangsstillingen introduceres nu til eleverne. Eleverne går sammen (eller sættes bevidst sammen) to og to og fordeles i hallen. De følgende øvelser spilles uden for bordet, så der er tid og plads til at arbejde med benstillingen og stå rigtigt i forhold til bolden. Lad eleverne spille forhånd til forhånd til hinanden to og to bolden skal hoppe i gulvet èn gang imellem hvert slag. Vær meget opmærksom på benarbejdet. Eleverne kan eventuelt spille over en bande, eller på en halv badmintonbane. Samme øvelse som forrige men nu baghånd til baghånd. Hold fokus på benstillingen. Eleverne kan nu prøve at spille frit hvor de både kan bruge forhånd og baghånd. Har man tilstrækkelig med borde til rådighed, kan ovenstående øvelser herefter flyttes op på bordet. Udover boldens hop på bordet (hvis bordet rammes) skal bolden stadig have et mellemhop på gulvet efterfølgende inden den returneres. Igen for at give eleven tid til at komme på plads med den korrekte benstilling inden slaget. Rundt om bordet Såfremt man ikke har borde nok, til at alle kan være i gang på samme tid, er en øvelse som rundt om bordet en god måde at skabe aktivitet for mange elever af gangen. Eleverne fordeler sig på hver side af bordet i en række. Der skal være lige mange i hver række. Hvis der er et ulige antal skal der være flest der, hvor bolden sættes i gang. Bolden sættes i gang med et kast eller en serv. Modtageren af bolden løber - efter at have returneret den - over bag i den anden kø og så fremdeles. Der kan laves forskellige forhindringer, som eleverne skal løbe over og under på vejen frem til næste bold. Eleverne bevæger sig modsat urets retning! I begyndelsen spiller man med, at eleverne ikke kan gå ud, når de kikser en bold. Senere kan man indføre et konkurrencemoment i øvelsen ved, at hver elev har 3 liv. Når de er opbrugt, går eleven ud! Tips Spil eventuelt med, at eleverne lægger battet på bordet, når de går ud. Når battet bliver ramt, er de med igen. Der kan opspares liv ved at ramme de øvrige deltageres bat. Eleverne kan inddeles i hold så en øvet og en mindre øvet spiller sammen. Når de tilsammen er gået ud 3 gange, går holdet ud. (Husk at have en aktivitet parat til de elever, der udgår af spillet). Der kan laves højere net med redskaber eller placeres forskellige ting (skotøjsæske, sko eller en bold), som der skal spilles uden om). Kongebord En god spiløvelse med indbygget niveaudifferentiering er kongebord, hvor der spilles korte kampe og spilles mod mange forskellige modstandere på kort tid. 45

46 Spillerne fordeler sig ved bordene 2 og 2. Der spilles fx til et bestemt pointtal eller til når læreren siger stop/fløjter. Man kan skiftes til at serve (eller serve to server ad gangen, som i en rigtig kamp). Når kampen er færdig, rykker vinderne mod kongebordet (fx til højre i rækken af borde), taberne rykker nedad (til venstre). Hvis der står uafgjort, spilles der èn bold om at gå videre mod kongebordet. Vinderen ved kongebordet bliver stående. Denne kampøvelse giver god mulighed for at få spillet med mange og så er der i spillet en indbygget niveaudifferentiering, da styrkeforholdet regulerer sig selv. Tips Der kan spilles med alternative regler fx at bolde, der afgøres med forhånden, giver 2 point. Der kan spilles med, at man skal spille med battet i den forkerte hånd. Der kan spilles med, at man slår med en terning om stillingen inden man begynder. Læreren kan pludselig vende spillet - og skifte kongebord undervejs. Undervisningsdifferentiering Afhængig af lærerens pædagogiske tilgang til indlæringen kan man med fordel indføre en belønning, når et slag eller en øvelse lykkes, eller omvendt en straf når man taber bolden x antal gange fx en løbetur rundt om banen. På nogle elever virker et indbygget konkurrencemoment demotiverende, mens andre er så kompetitivt anlagt, at de ikke gider øvelsen/legen, hvis der ikke er noget på spil. I konkurrenceprægede øvelser/lege kan guleroden eller straffen differentieres afhængig af elevernes tekniske niveau. Det kan være en stor hjælp for de elever, der har svært ved at kontrollere bolden, at man som lærer prøver at føre battet sammen med dem, så de får en oplevelse af at lykkes med slaget. Evaluering Legene og øvelserne kan evalueres med eleverne, ved at lade dem komme med forslag til ændringer og forbedringer, så de passer bedre til deres niveau. De tekniske færdigheder kan evalueres ved eksempelvis at tælle hvor mange gentagelser man kan få i de forskellige øvelser, før man taber bolden. I spiløvelserne 2 og 2 kan man endvidere forsøge at holde bolden i gang så længe som muligt ved at spille fine bolde til hinanden. Lad eventuelt de ældre elever fejlrette hinanden med hensyn til batfatning og benstilling osv. For øvrig inspiration til bordtennisforløb i undervisningen med øvelser til indlæring af serv samt mere komplekse spiløvelser læs de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for klasse samt klasse. Dansk BordTennis Union har desuden så sent som i efteråret 2007 udarbejdet hæftet Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, som kan bestilles på DBTU har i øvrigt et teknikmærke program, hvor man i stil med atletikmærkerne og svømmemærkerne kan erhverve sig henholdsvis bronze-, sølv- og guldmærke, når man magter forskellige tekniske færdigheder. Kunne være en mulig tilgang til bordtennis i folkeskolen. DBTU afholder 3-timers kurser specifikt rettet mod pædagoger samt lærere i folkeskolen. Nedenstående kurser er programsat endeligt kursussted følger senere: Sjælland torsdag den 25. september kl Fyn torsdag den 2. oktober kl Jylland (Århus-området) onsdag den 8. oktober kl Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenstående Breddekonsulent Annette Westermann [email protected] God fornøjelse med bordtennis i undervisningen! 46

47 Relevant litteratur og links Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, Claus Wandall, Søren Andersen og Carsten Mortensen, Dansk BordTennis Union og Dansk Handicap Idræts-Forbund, Bordtennislege fra leg til det færdige spil, Søren Andersen og Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Klubtrænerkompendie, Søren Andersen, Peter Sartz m.fl., Dansk BordTennis Union, Instruktøruddannelse, Lars Bo Kaspersen og Jørgen B. Jensen, Begyndertræning i bordtennis forøvelser, Søren Andersen m.fl., Dansk BordTennis Union, Bordtennis en sport for børn, Lars Bo Kaspersen, Begyndertræning i Bordtennis 1, FOCUS idræt nr. 2, Hvor du bl.a. kan læse mere om teknikmærker og købe ovenstående hæfter. Oversigt over danske bordtennisklubber: webshop med bordtennismaterialer (borde, net, bat, bolde mv.) 47

48 6. Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen Jesper von Seelen Adjunkt - Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd. Cand.scient i idræt og sundhed, SDU. Tidligere fuldtidssvømmetræner på både klub- og landsholdsniveau. Foto: Åge Jacobsen, KVIK Kastrup Indledning Svømning er ofte et fag som størstedelen af eleverne ser frem til. Timerne åbner op for aktiviteter og lege der er helt anderledes end noget andet eleverne møder i deres skolegang. Denne glæde, entusiasme og energi kan bruges til at skabe en undervisning med masser af udfordringer og godt humør. Svømning i folkeskolen er et fag, hvor mange af eleverne endnu ikke har udviklet de helt basale færdigheder, der kræves, for at blive god til at svømme eller blot at blive fortrolig med vandet. Arbejdet med disse færdigheder giver underviseren muligheder for at tænke svømning lidt bredere end blot de fire kendte stilarter: butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl. Måske burde man i stedet for svømning kalde timerne for vandaktiviteter. Svømmeundervisning falder ofte inden for to kategorier. Enten bliver der arbejdet teknisk med at lære en af stilarterne eller også bliver der arbejdet med en af de grundlæggende færdigheder. Dette kapitel handler om, hvordan du på en kreativ og fantasifuld måde kan planlægge og gennemføre svømmeundervisningen med fokus på de grundlæggende færdigheder. Valget at beskrive arbejdet med de grundlæggende færdigheder skal ikke ses som et argument for at arbejdet med stilarterne ikke er vigtigt, men omfanget af denne artikel tillader ikke at sætte fokus på begge områder. Den meget målrettede forældre vil efter den indledning sikkert argumentere: Jamen de skal da lære at svømme ikke lege. Og svaret er meget simpelt: Ja lige præcis. De grundlæggende færdigheder som denne artikel beskriver, er forudsætningerne for at svømme. Inden disse forudsætninger har nået et vist niveau, vil man som underviser opleve, at indlæringen hos eleverne er begrænset, og eleverne vil blot opleve en række opgaver, de ikke kan løse. Arbejdet med de grundlæggende færdigheder sigter efter følgende trinmål: at eleverne efter 5. klasetrin skal udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner. Pædagogiske overvejelser Når man underviser i svømning i folkeskolen, er der forhold, der gør sig særligt gældende, man bør være opmærksom på. De pædagogiske overvejelser, der ligger forud for en almindelig idrætstime, er ikke dækkende for de udfordringer, man som underviser står overfor i svømmeundervisningen. Ud over at gøre sig sine sædvanlige overvejelser, skal man huske at: Tryghed spiller en endnu større rolle i svømmeundervisningen end i de fleste andre undervisnings situationer. Læs mere om tryghed senere. Der er ofte meget dårlig akustik i svømmehallen en fløjte er derfor en rigtig god ide. Stemmeføring og organisering af undervisningen bliver afgørende for at undgå at skulle råbe en stor svømmehal op. Det er koldt. Eleverne bliver hurtigt kolde og når først kulden har sat ind, er indlæringen stærkt nedsat. Planlægningen bør således sikre et højt aktivitetsniveau uden lange pauser. Mange af de bevægelser, der indgår i undervisningen, er bevægelser som eleverne ikke er vant til at lave. Det er derfor ofte en god ide at fremvise bevægelserne, samtidig med at man forklarer, hvad der skal ske. 48

49 De grundlæggende færdigheder Med grundlæggende færdigheder menes de færdigheder eleverne skal tilegne sig for at få gode forudsætninger for at lære at svømme. I svømmeundervisningen er det en god ide, at opdele de grundlæggende færdigheder i tre kategorier: Tryghed/vejrtrækning. Balance. Bevægelse Arbejdet med disse færdigheder er helt afgørende, da de er forudsætningerne for at arbejdet med fx en af stilarterne eller bjærgning kan lykkedes. Går man i gang med at arbejde med stilarterne uden at stimulere og udvikle de grundlæggende færdigheder, svarer det lidt til at forsøge at undervise i digtanalyse uden først at lære alfabetet. Tryghed skal forstås bredt. Dvs. at tryghed ikke blot handler om at turde springe på hovedet. Tryghed handler om tryghed ved underviseren, klassekammeraterne, de stillede opgaver, men OGSÅ om tryghed ved at være i og under vandoverfladen. Det er vigtigt, at man som underviser i svømning gør sig klart, at tryghed er en forudsætning for at kunne lære noget som helst. Vandet, larmen, de uvante omgivelser og kulden kan alt sammen være med til at hæve angstniveauet og det er derfor underviserens vigtigste opgave at skabe et miljø, hvor eleverne kan føle sig trygge. Alle svømmere kan blive udfordret på deres tryghed. For nogen vil det være udfordrende bare at sidde på kanten og 49

50 50

51 få vand i ansigtet. For andre børn findes udfordringen måske i at få hovedet under vand eller i forskellige dykkerlege. Selv meget dygtige elever kan udfordres på trygheden det er blot et spørgsmål om fx, hvor mange dykkerringe der skal hentes op fra bunden, eller om hvor langt der skal dykkes på dykkerbanen. Konsekvensen af en utryg elev er en meget nedsat eller ingen effekt af den indlæring, man forsøger at opnå. Det er således nemt at forstå, hvorfor tryghed bør prioriteres højt. Tæt forbundet med elevernes tryghed er evnen til at lave en rolig og kontrolleret vejrtrækning. Hjernen prioriterer per refleks vejrtrækningen højere end noget andet og ethvert forsøg på læring i en situation, hvor vejrtrækningen ikke er afslappet, vil give et dårligt resultat. Når hjernen registrerer, at vejrtrækningen ikke fungere som ventet, bliver alle andre informationer ind og ud af hjernen kortsluttet, og kroppens eneste mål bliver at få luft ned i lungerne hurtigst muligt. Enhver information man forsøger at give et barn, der endnu ikke har styr på vejrtrækningen, er således spildte kræfter. Eleverne skal stimuleres, så de udvikler så meget fortrolighed ved vandet, at de afslappet kan trække vejret tæt på overfladen, uden at hjernens åndedrætscenter overtager styringen. Først i det øjeblik eleven har opnået denne tryghed og afslappede vejrtrækning, er det realistisk at opnå gode resultater med indlæringen af stilarterne, bjærgning eller andre mere teknisk krævende elementer. Tryghed og vejrtrækning er så tæt knyttede egenskaber, at man i planlægningen af undervisningen roligt kan betragte de to færdigheder som en samlet færdighed. Balancen er afgørende for, at de bevægelser børnene laver, er rolige og giver en afslappet og fremadrettet svømning uden for mange uhensigtsmæssige bevægelser. En krop, der er i ubalance, vil per refleks bøje i knæene, bøje albuerne, skyde hovedet frem og krumme ryggen for at opretholde balancen. Dette er en refleks, vi ikke bevidst kan gøre noget ved. En krop, der skal bevæge sig gennem vandet med bøjede arme, bøjede ben, hovedet skudt frem og med krum ryg, vil yde en stor modstand og således give en meget uøkonomisk svømning. En krop i balance vil derimod give optimale forhold for at yde en lille modstand og en stor fremadrettet kraft med en stor fremadrettet fart som resultat. Bevægelse er forudsætningen for al idræt, og det er vigtigt at give eleverne så mange relevante bevægelseserfaringer som muligt. I svømning er mange bevægelser helt nye foreleverne, og der er kun meget få, eller ingen, af bevægelserne der er automatiserede. Når vi fx spiller fodbold, er mange af de helt grundlæggende bevægelser, som at løbe og sparke, automatiserede. Det samme gør sig ikkegældende i svømning. Her er alle bevægelser helt nye for de fleste elever, og selv simple øvelser og bevægelser kan være udfordrende. Der er således et stort krav om også at blive stimuleret til masser af forskellige bevægelser. Der er en funktionel sammenhæng mellem de tre grundlæggende færdigheder, og de påvirker gensidigt hinanden kraftigt. Fx bliver det lettere at lave en rolig vejrtrækning, hvis man er tryg ved vandet. Det er samtidig nemmere at opnå tryghed ved vandet, hvis man er i stand til at lave en afslappet vejrtrækning. Det er altså svært at udvikle én grundlæggende færdighed uden samtidig at udvikle de to andre. Mange aktiviteter vil udvikle mere end én af de grundlæggende færdigheder. Det betyder ikke, at valget af aktiviteter bliver uvæsentligt. De tre elementer vægtes forskelligt, og det er derfor vigtigt, at man vælger nogle aktiviteter, der stimulerer netop den grundlæggende færdighed, som man har besluttet sig for at arbejde med. Eksempler på aktiviteter Du kan her se eksempler på aktiviteter der passer fint til svømmeundervisningen i folkeskolen. Alle aktiviteterne er eksempler på, hvordan man kan arbejde med de grundlæggende færdigheder. Disse aktiviteter bør kombineres med indlæring af stilarterne. Leg med luft En god måde at stimulere elevernes tryghed omkring det at puste luft ud under vandet, er at lave forskellige lege med luften. Mulighederne er utallige, og når først man kommer i gang, er det let at udvikle legen, så den passer til eleverne niveau. Legene er skrevet op, så eleverne vil blive udfordret mere, jo længere ned på listen man kommer. Eleven holder ansigtet ned under overfladen og puster bobler op i ansigtet på sig selv. Øvelsen kan udvikles, ved at hovedet skal dybere og dybere ned. Eleven sidder på bunden og puster luften langsomt ud. Eleven må komme op til overfladen, når den øverste boble når overfladen. Eleven sidder på bunden og puster en stor boble ud. Eleven skal overhale boblen på vej op til overfladen. Elverne er sammen to og to. Den ene elev sidder på bunden og puster en boble ud. Den anden elev ligger i overfladen og skal fange boblen inden den rammer overfalden. Måske skal boblen slås i stykker eller fanges i en badehat. Legen kan udvikles yderligere ved fx at udlevere en saftkande. Hvis eleverne fylder saftkanden med vand og så skiftes til at svømme ind under kanden og puste luft op i kanden, vil den langsomt blive fyldt med luft. 51

52 Eleven folder sig sammen til en kugle og ligger og flyder i overfladen som en korkprop. Når eleven ligger, stille puster hun alt luften ud, og de fleste børn vil efterfølgende begynde at synke. Når man rammer bunden, må man rejse sig op/svømme op til overfladen. Øvelsen kræver stor tryghed. Det er ikke let at synke ned imod bunden uden luft i lungerne, uden at panikken griber en. Kommer man hertil, har eleven gode forudsætninger for at lære at svømme med rolige vejrtrækninger. 52

53 Krokodille vejrtrækning er en anden god aktivitet til at stimulere elevernes tryghed under vejrtrækning tæt på overfladen. Eleverne skal stå i vandet og placere munden i overfladen, således at munden er halvt fyldt med vand. Med en lille smule øvelse er det muligt at trække vejret, selvom halvdelen af munden er under overfladen. Når eleverne er blevet dygtigere, kan aktiviteten udvikles, fx ved at læreren laver små bølger eller beder eleverne spille en tennisbold rundt imellem sig, imens de fortsætter krokodillevejrtrækningen. Det er en god ide at lave krokodillevejr-trækningen med hovedet liggende på siden (ligesom vejrtrækningen i crawl). Øvelsen er på denne måde væsentlig sværere. Gæt og grimasser er en leg, som de fleste børn i klasser synes, er sjov. Legen kan fint leges under vand, og således være med til at stimulere trygheden ved at have hovedet under vand. En elev skal vise en person en ting eller en begivenhed under vand. Når eleven ikke har mere luft, skal de andre elever prøve at gætte, hvad eleven forestillede. En anden mulighed for at tage almindelige lege med under vandet, kunne være sten-saks-papir. Helt almindelige sten-saks-papir regler, blot under vand. Omvendte dykkerlege er også altid et hit. De fleste kender adskillige dykkerlege, hvor det gælder om at hente forskellige ting på bunden. Dykkerlegen kan også laves omvendt hvor det gælder om at svømme ned på bunden med noget, der flyder. Her arbejdes der både med tryghed, vejtrækning og ofte også balance. Eleverne prøver at svømme små eller mellemstore bolde ned på bunden. Først på det lave, senere på det dybe. Eleverne kan være sammen i par eller mindre grupper, hvor de sammen skal svømme noget ned på bunden. Eleverne er sammen i små grupper og har en flydende genstand på holdet fx en lille bold. Bolden skal holdes nede på bunden i to minutter. Eleverne skiftes således til at holde bolden nede på bunden. Når den, der har bolden i hånden, ikke har mere luft, skal han hurtigt afløses af en af de andre. En elev svømmer en lille bold ned på bunden. Alle andre elever er i overfladen. Når eleven slipper bolden og den suser imod overfladen, gælder det om ikke at blive ramt af torpedoen. Eleverne er sammen to tog to. Den ene elev svømmer en lille bold ned på bunden. Den anden elev skal gribe bolden, inden den når op til overfladen. Hvor mange bælter kan man have på og stadig svømme ned til bunden? Leg med små plader 1 er et godt udgangspunkt for arbejdet med balancen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan pladerne kan bruges. Eleverne skal sidde på pladen og svømme rundt. De kan eventuelt kaste en bold imellem sig eller udfordres på balancen på andre måder. Eleverne står på pladen. Når de har balancen, skal de tage armene ned langs siden og holde balancen uden at bruge armene. Prøv samme øvelse med lukkede øjne. Eleverne står på hænder på pladen. Eleverne ligger på ryggen med pladen i lænden. De skal holde balancen med fødderne samlet og hænderne samlet over hovedet. Når de har balancen, skal de flytte den ene hånd langsomt ned på hoften og tilbage igen uden at vælte af pladen. Hvor mange plader kan man balancere på? Eleverne står i en rundkreds tæt på hinanden. Først skal alle elever op at stå på en plade, hvorefter eleverne skal forsøge at gå i rundkreds, hvor de hele tiden træder videre til den næste plade. Udspring under vand er en god måde at stimulere til kontrollerede bevægelser. Aktiviteten går ud på at udnytte de langsomme bevægelser under vand til at udføre spring, som eleverne ikke kan udføre fra kanten eller vippen. Kan eleverne lave en salto med afsæt fra bassinet side eller bund? Hvad med en baglæns salto? Kan de samme spring laves med lukkede øjne? Kan eleverne sætte af fra bunden, lave en salto og lande på bunden igen? En udvikling kan være at sætte af fra kanten (over overfladen) og så lave en salto eller andet umiddelbart efter man kommer under overfladen. Øvelserne kan laves to og to med hinanden i hånden. 1 I næsten alle svømmehaller findes små plader, der ofte bruges til at holde i, når man skal svømme med benene. De kan dog bruges til mange andre og mere opfindsomme ting. 53

54 Brug fantasiuniverser Det kan ofte bidrage til elevernes engagement, glæde og motivation at pakke undervisningen med de grundlæggende færdigheder ind i en fantasiverden. Fx kan et eventyr eller en skattejagt hurtigt blive omdrejningspunktet for en række aktiviteter, der alle har stimuleringen af de grundlæggende færdigheder til fælles. Et andet efterprøvet og velfungerende fantasiunivers er svømmedetektiv prøven. Her får eleverne at vide, at de hen over de kommende 4-8 uger kan erhverve sig en svømmedetektivprøve, hvis man består en række prøver. Svømmedetektiver er vigtige hjælpere for politiet, når der skal opklares sager i svømmehallen eller ved stranden. Det er fx vigtigt at svømmedetektiver kan springe i fra kanten, svømme ned til bunden (her er der naturligvis både dybtvandsdetektiver og lavtvandsdetektiver, så alle kan være med), finde ting i vandet, bjærge en bevidstløs person og sejle på plader. Det er let at planlægge svømmedetektivprøven, således at man får stimuleret eleverne med præcist de grundlæggende færdigheder man ønsker ofte uden at eleverne opdager, at de er midt i en godt planlagt undervisning. Det er jo bare leg. Når eleverne har bestået, får de naturligvis et flot svømmedetektivbevis. Afsluttende bemærkninger Det er en vigtig pointe, at argumentet for at bruge meget tid på de grundlæggende færdigheder er BÅDE at det er sjovt, OG at det i sidste ende giver børn, der er gode til at bevæge sig. De fleste undervisere oplever, at det er i arbejdet med de grundlæggende færdigheder, at det er lettest at være kreativ. Når man arbejder med stilarterne, bliver undervisningen ofte af en mere repetitiv karakter. Efterhånden som du forsøger dig med de nævnte og andre aktiviteter, vil du opdage at det er meget let at regulere aktiviteterne, så de passer til eleverne. Måder at ændre på aktiviteten kunne være: Alt hvad der kan laves forlæns kan også laves baglæns. Brug og skift hjælpemidler (bolde, plader, vinger, dykkerringe). Indfør nye regler. Kan aktiviteten laves i små eller større grupper? Kan aktiviteten ændres ved at skifte banens størrelse? Tiden eller antallet af gentagelser kan ændres. Kan aktiviteten flyttes fra det lave til det dybe eller omvendt? Kan konkurrenceelementet tilføre noget til aktiviteten? Stimuleringen af de nævnte grundlæggende færdigheder bør ikke stå alene. Undervisningen bør være en konstant vekselvirkning mellem undervisningen i de fire stilarter og stimuleringen af de grundlæggende færdigheder. Arbejdet med stilarterne falder uden for omfanget af denne artikel, men god inspiration kan findes bl.a. i Moderne Svømning. Den vigtigste pointe er dog, at svømning tilbyder nogle enestående muligheder for at stimulere eleverne med nogle indtryk, de ikke kan få andre steder. Som underviser står du med en fremragende mulighed for at stimulere og udvikle børnene på en sjov og anderledes måde. God fornøjelse! Relevant litteratur Christiansen, Thomas (2004). Gode råd til undervisere i svømning og vandaktiviteter. Focus tidsskrift for idræt. nr. 1. Meyer, Hilbet (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Moderne Svømning. (2005). Farum: Dansk Svømmeunion. von Seelen, Jesper (2008). Kombinationen af teknisk træning og færdighedstræning i svømmeundervisningen. Focus tidsskrift for idræt. nr

55 7. Uden mad og drikke dur helten ikke Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Eva Dollerup er uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i folkeskolen, på VUC Sønderjylland og på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab. Er tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd, Haderslev, og underviser på uddannelsen. Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Videreuddannelse: Læselæreruddannet., pd-modulerne Human Ernæring samt Kost, ernæring, sygdom og forebyggelse, master i Sundhedspædagogik. Foto: Venligst udlånt af Arla. Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Arbejdet i Fødevarestyrelsen er baseret på videnskabeligt grundlag. Kontor for ernæring tager sig af lovgivning og oplysning på området for ernæring. På hjemmesiden findes den ernæringsoplysning, der har som formål at forbedre børn og unges kostvaner og at give troværdig information om sund mad og ernæring for den almindelige danske befolkning. Der lægges vægt på følgende målsætninger: At fremme sund mad og måltider i skoler og institutioner for herigennem at påvirke børns kostvaner samt at styrke og samle Fødevarestyrelsens ernæringsoplysning, desuden at være en naturlig indgang til oplysninger om, hvordan man spiser sundt. Indledning Kroppen er en finurlig konstruktion. På nogle områder kan man sammenligne den med en maskine, der må have brændstof for at kunne fungere. Jo mere aktivitet, jo mere brændstof. Kroppens brændstof er den mad vi spiser, og den væske vi drikker. Kroppen består stort set af de samme bestanddele, som de måltider vi spiser, det vil sige kulhydrater, protein, fedt, mineraler og vand. For at kroppen fungerer optimalt, skal den have tilstrækkeligt af alle disse næringsstoffer og i det rigtige forhold, samt vitaminer og mineraler, der er vigtige for forskellige livsnødvendige processer i kroppen. Variation i kosten er godt Der er god dokumentation for, at variation i kosten er af stor betydning for at få alle de næringsstoffer, kroppen har behov for. Sund og varieret mad er vigtig for alle - også børn der er fysisk aktive. Som det ser ud i dag, kan der være en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få typer fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde. En simpel måde at sikre variation i kosten er at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler de fleste måltider, helst til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen flere af dagens måltider serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg flere af dagens måltider serveres magre produkter fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Sammensættes dagens måltider ud fra disse principper samtidig med, at der sørges for at skifte mellem forskellige råvarer og produkter inden for hver fødevaregruppe, er børn godt dækket ind med hensyn til sund og varieret mad, der følger de 8 kostråd. 55

56 Tomme kalorier Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad. Tomme kalorier er den type mad vi spiser, som ikke bidrager kroppen med de vigtige vitaminer og mineraler. Det er især et problem, at børn drikker mange søde drikke som sodavand, læskedrikke og saft. Sammen med slik, is, kager, chokolade og lignende vænner børnene sig til den søde smag, og det kan være medvirkende årsag til en smallere og mindre udfordrende kost. Idrætsaktive børn Idrætsaktive børn og unge skal som udgangspunkt spise som andre børn og unge, dvs. spise sund og varieret mad, der følger de 8 kostråd. De har ofte bare brug for at spise lidt mere af den sunde mad, da de også bruger mere energi på at være aktive mere end den 1 time dagligt som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Gode kostvaner og fysisk aktivitet er således væsentlige faktorer, når det gælder øget velvære både nu og på sigt samt til mobilisering af det overskud, børn og unge behøver i hverdagen. Også andre faktorer har indflydelse på kostvaner I forbindelse med idræt og fysisk aktivitet betragtes mad og måltider ofte ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Det vil sige, at der arbejdes ud fra, hvad der er videnskabeligt belæg for, at man skal spise, hvis kroppen skal have optimale betingelser for at fungere, og derved kunne yde sit maksimale. Nu er det imidlertid langt fra altid, at viden og tanker om eventuelle konsekvenser på sigt er styrende for vores valg og præferencer i forhold til mad og drikke. Kulturelle, sociale, psykologiske og økonomiske faktorer er bestemmende for vores livsstil og de levevilkår, vi er en del af. Som udgangspunkt spiser vi altså ikke med fornuften som drivkraft, men i overensstemmelse med de vaner og mønstre vi har indlært i den familie, og de omgivelser vi kommer fra, og er en del af. Viden ændrer altså ikke nødvendigvis tingenes tilstand. Naturvidenskabelig viden i sig selv er ikke særlig handlingsorienteret og genererer ikke umiddelbart handling. Man kan sige, at naturvidenskabelig viden, hvis den står alene, øger børns og unges bekymring uden at øge de res handlekompetence. Den åbner for børns og unges opmærksomhed overfor, at der er nogle problemer, men den rækker ikke automatisk ind i et handlingsunivers, hvor der tages fat på handlingsstrategier og forandringskompetencer i forhold til de problemstillinger, der arbejdes med. 56

57 57

58 Fælles Mål Kapitlet Uden mad og drikke dur helten ikke er stilet til underviseren, og opgaverne henvender sig til elever fra klassetrin. Materialet tager udgangspunkt i faget idræts centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) samt den obligatoriske sundhedsundervisning for grundskolen. Idræt, uddrag af trinmål efter 5. klasse Idrættens værdier: Kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer. Materialet kan anvendes i idrætsundervisningen, men det er også tænkt som inspirationskilde til projektuger eller tværfagligt samarbejde på det naturvidenskabelige fagområde. Er underviseren ny inden for det sundhedspædagogiske område, henvises der til Fælles Mål i Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, der indeholder en undervisningsvejledning til den obligatoriske sundhedsundervisning i grundskolen med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Det anbefales, at Faghæfte 21 s tre faglige synsvinkler (s. 36) med tilhørende spørgsmål indtænkes i forløbet, da underviseren på den måde kan tilføre undervisningen både et handleperspektiv og et deltagelsesperspektiv, med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3./6. klassetrin Årsager og betydning: 3. klassetrin: Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad. Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis. Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog. 6. klassetrin: Beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder kost og motion. Give eksempler på, hvordan levevilkår kan påvirke sundheden. Visioner og alternativer 3. klassetrin: Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre. 6. klassetrin: Formulere alternativer i relation til eksisterende levevilkår og livsstil. Handling og forandring 3. klassetrin: Give forslag til, hvordan forhold af betydning for dem selv og andre kan blive bedre. Opdage muligheder og barrierer gennem handlinger. 6. klassetrin Begrunde valg om forhold, der har betydning for egen og andres sundhed. Beskrive muligheder og barrierer for egne og fælles handlinger. Kapitlet bygger på de Nordiske Næringsstofanbefalinger ( fra 2004, og Ernæringsrådets og Danmarks Fødevareforsknings udarbejdelse af de 8 kostråd fra 2005, der omsætter næringsstofanbefalinger til egentlige råd med mere dagligdags anvisninger baseret på fødevaregrupper. Da dette materiale således har en overvejende naturvidenskabelig tilgang til kost og ernæring, anbefales det, at underviseren inddrager viden om mad og måltider ud fra bl.a. kulturelle, sociale, psykologiske og økonomiske synsvinkler, så de 8 kostråd, der repræsenterer en naturvidenskabelig tilgang til mad og fødevarer med fokus på sygdomsaspektet, altså hvordan raske individer skal spise for at opnå et længere sygdomsfrit liv, ikke kommer til at stå alene i dette undervisningsforløb. 58

59 Opgaverne Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt at differentiere undervisningen. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af ovennævnte trinmål er endvidere afhængig af lærerens valg af opgaver, og hvordan læreren vælger at vinkle de enkelte opgaver. Det er hensigten med kapitlet, at underviseren anvender de opgaver, der ud fra didaktiske og metodiske overvejelser passer til klassen, og det forløb der skal køres. Opgaverne og spørgsmålene i OPGAVE 1 kan bruges til at aktivere elevernes viden og erfaring mht. sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/klassens aktuelle viden og erfaringsgrundlag inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. OPGAVE 2 9 tager udgangspunkt i de officielle 8 kostråd. Underviseren kan vælge at arbejde med alle 8 kostråd, men det er også muligt at vælge et enkelt eller to kostråd ud, der er aktuelle og anvendelige for målgruppen og gå lidt mere i dybden ved at inddrage levevilkårenes betydning for, hvad vi spiser, og hvilke faktorer, der er bestemmende og betydende for, hvorfor vi spiser, som vi gør. Opgaverne skal ses som inspirationskilde, der kan bygges videre på og vinkles efter forløbet og de aktuelle forhold i klassen. OPGAVE 10 sætter fokus på Y-tallerkenen, hvor eleverne får visualiseret hvordan man sammensætter en sund tallerken. I denne opgave bliver 7 af de 8 kostråd samlet på én tallerken. OPGAVE 11 sætter fokus på forandringsstrategier, muligheder og barrierer mhp. ændring af indgroede vaner og/eller forbedring af forhold på skolen, eleverne mener, der har betydning for deres sundhed og trivsel. Elevernes indsigt i og refleksioner over egne vaner og livsstil i forhold til kost og fysisk aktivitet, vil for nogles vedkommende betyde, at de gerne vil prøve at ændre en eller flere kostvaner. At ændre en dårlig kostvane kan være meget vanskeligt, så opmuntr eleverne til at lave nogle små mål eller aftaler om ændringer, som er realistiske og overskuelige. En aftale kunne være kun sodavand til festlige lejligheder, ikke i hverdagen eller jeg skal spise et stykke frugt hver dag i skolen. Det kan være en god ide at diskutere, hvorfor det er svært at ændre en vane. Det er måske nemmere at være fælles om at ændre en dårlig kostvane, så man kan støtte og opmuntre hinanden, indtil målet er nået. OPGAVE 12 indeholder forslag til forskellige former for evaluering af forløbet. Sidst i kapitlet er der henvisninger til relevante internet-sider og relevant litteratur, der er rettet mod underviseren. Det kan anvendes i forbindelse med inspiration til kapitlets opgaver samt til opgradering af viden inden for det sundhedsfaglige/sundhedspædagogiske felt. OPGAVE 1 Aktivering af elevernes viden om sundhed, mad og madvaner Nedenstående opgaver har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes / holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på. Hvad er sundhed? Undervisningen kan indledes med en generel drøftelse i klassen om, hvad sundhed er ud fra et eller flere af følgende spørgsmål: Fortæl om det sundeste menneske, du kender. Hvad påvirker sundheden? Hvad kan vi gøre for at forbedre sundheden? Hvad er sundhed? Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske definere et sundhedsbegreb. Sundhed er 59

60 Livretter/haderetter Skriv ti ting, du godt kan lide at spise Skriv ti ting, du ikke så godt kan lide at spise Elevernes resultater samles på en planche og flg. vinkler kan anlægges i en fælles drøftelse: Smag/smagssanserne - hvordan smager maden (sur, sød, stærk, bitter, umami) konsistens og lyd. Hvorfor er der noget man kan lide/ikke bryder sig om. Hvornår er man kræsen? Hvorfor er man kræsen? Æstetik - hvordan ser maden ud, hvordan er maden anrettet i forskellige situationer, i hvilke omgivelser spiser du, og hvilken betydning har omgivelserne for måltidet? Mad og sociale/kulturelle relationer hvorfor er der forskel på livretter, hvad er bestemmende faktorer for, om noget bliver en livret? Madkanon Lad eleverne lave en madkanon for klassen evt. som collage med billeder, tegninger m.m. Sund mad/usund mad Hvad er sund mad? Hvad er ikke sund mad? Eleverne arbejder parvis med opgaven. Elevernes resultater samles, og der tages en drøftelse af sund/usund mad, hvor man bl.a. kan komme ind på: Hvornår er noget sundt, og hvornår er det usundt? Kan noget mad være sundt for nogen og usundt for andre? Hvem definerer/bestemmer, hvad der er sundt/usundt og med hvilken vinkel? Har klassen lavet opgaven Livretter/haderetter kan listerne sammenlignes med Sund/usund mad. Er livretterne lig med sund mad og haderetterne lig med usund mad? Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt? Opgaven skulle gerne give eleverne et lidt mere nuanceret syn på mad og måltiders betydning, og hvordan vore madvaner opstår i den familie, de omgivelser og den kultur, vi er en del af. Hvad der er sundt, og hvad der er usundt, som det defineres i de 8 kostråd, repræsenterer udelukkende en naturvidenskabelig tilgang til mad og fødevarer med fokus på sygdomsaspektet, og med baggrund i viden fra den forskning, der pt. er tilgængelig, dvs. hvordan raske individer skal spise for statistisk at opnå et længere sygdomsfrit liv. 60

61 Dagens måltider Lad eleverne liste de måltider op, de kender, og notere hvad der kan spises til de forskellige måltider - morgenmad, madpakker, aftensmad, mellemmåltider, mad når man skal hygge sig, gæstemad, brunch, natmad etc. Elevernes resultater samles og flg. vinkler kan anlægges i en fælles drøftelse: Undersøgelse af klassens morgenmadsvaner. Hvor mange spiser morgenmad, og hvad spises der til morgenmad. Undersøgelse af klassens madpakkevaner og spiseforhold på skolen. Hvad er karakteristisk for de forskellige måltider, ligheder/forskelle på hvordan måltiderne opfattes. Hverdagsmad contra festmad/hyggemad. De forskellige måltider set i et historisk perspektiv. Eksempelvis kan eleverne interviewe bedsteforældre om mad og måltider. Dagens idiom Start dagen med 5 idiomer, som eleverne skal prøve at gætte/diskutere sig frem til betydningen af. Et idiom (græsk idioma, særegenhed) er et fast sprogligt udtryk. Det udgør en betydningsmæssig helhed, der er anderledes end den betydning, som en bogstavelig forståelse af udtrykkets enkelte dele lægger op til. Nedenstående er idiomer knyttet til mad, måltider og det at spise. Hvad betyder: At gå agurk. At være en hård banan. At bide i det sure æble. At presse citronen. At noget bærer frugt. At spille kong Gulerod. At rage kastanjerne ud af ilden. At gøre kål på noget. At have stikkelsbærben/blomkålsører/jordbærtud. At jokke/træde i spinaten. At blive spist af med noget. At spise brød til. At spise kirsebær med de store. At spise sig fra sans og samling. At spise sig en pukkel til. At skovle maden i sig. For mange kokke fordærver maden. Hvem har tisset på din sukkermad? Han fejler ikke noget, hvor maden skal ligge. Det er det rene barnemad. Uden mad og drikke dur helten ikke. OPGAVE 2 De 8 kostråd Spis frugt og grønt Som inspiration til denne opgave kan pjecen Kostkompasset vejen til en sund balance være en hjælp. Den findes på > Materialer > Kostkompasset vejen til en sund balance. Under materialer ligger Kostkompasset undervisningsmateriale til folkeskolen, der også kan inspirere undervisningen. Hvor meget er 400 g/600 g frugt og grønt? Lad eleverne veje forskellig slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Hvor stort er et æble/banan/gulerod/agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Kan der laves en nem huskeregel, fx 400 g frugt og grønt er lig med stk.? Lad eleverne sammensætte en tallerken med forslag til 4(6) om dagen. Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider. Lad eleverne løbende visualisere (billeder, tegninger) via en fælles planche hvilke frugter/grøntsager, de har smagt. Præsenter eleverne for dagens frugt/grøntsag. Lad eleverne komme med forslag og ideer til, hvordan de kan spise mere frugt og grønt. 61

62 Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet. Registreringsskemaet kan være fortrykt evt. med tegninger. (Under 10 år = 400 g frugt og grønt pr. dag/over 10 år = 600 g frugt og grønt pr. dag) Lav en lille konkurrence i klassen om dagligt indtag af frugt og grønt. På et fælles barometer kan eleverne krydse ind, hvis de har spist et stk. frugt/grønt fra madpakken, som kampagnen lægger op til. OPGAVE 3 De 8 kostråd Spis fisk og fiskepålæg Lad eleverne gå på opdagelse efter skoletid. Lav et opgaveark, der kan anvendes til opgaven. Hvor kan man købe fisk, der hvor du bor? Hvilke slags fisk kan man købe? Hvordan er fisken opbevaret? Er det dyrt at købe fisk? Kender du nogen, der selv fisker? Hvilke fisk har du spist? Hvilke fisk kan du lide? Hvorfor? Hvilke fisk kan du ikke lide? Hvorfor? Etc. Elevernes svar samles på klassen, og der tages en generel drøftelse om fisk, og hvilke muligheder, der er for at spise fisk. OPGAVE 4 De 8 kostråd Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød Lad eleverne medbringe små vareprøver hjemmefra, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse om de forskellige fødevarer. Hvordan kan kartofler tilberedes/anvendes i madlavningen? Hvad er forskellen på hvide ris, brune ris og parboiled ris? Frisk pasta, tørret pasta, grovpasta har du smagt det hele? Hvad betyder det, at brødet er groft? Hvor mange forskellige meltyper kan klassen samle? Hvad er fuldkornsprodukter? I denne opgave kan eleverne kigge på emballage på forskellige melprodukter. Her er det bedst at vælge produkter med den lange næringsdeklaration, hvor indholdet af mættet fedt, sukkerarter og kostfibre også fremgår. Hvad kan man se af næringsdeklarationerne? Hvad er forskellen på næringsdeklarationerne? Der kan især ligges vægt på indholdet af kostfibre? Det kan føre til en snak om, hvorfor rugbrød og andre fuldkornsprodukter er gode at spise. Som inspiration kan bruges. Etc. OPGAVE 5 De 8 kostråd Spar på sukker Download > Materialer: Spis sundt til op over begge ører og spar på det usunde. Børn 6-10 år/børn år. En plakat/pjece, der viser hvor lidt tom energi et barn har plads til om ugen. Der gives eksempler med bl.a. kiks, chokolade, sodavand, frugt. Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke. Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge, der træner på motionsniveau. Henvender sig til trænere, ledere og forældre. Med udgangspunkt i pjecerne tages en drøftelse om elevernes forbrug af sodavand, slik og søde sager. Hvornår spiser du slik/drikker sodavand/spiser kage? Hvilke fødevarer/produkter indeholder skjult sukker? Man kunne eksempelvis tage en drøftelse om fødselsdage - hvordan holdes den på klassen og derhjemme, hvad er traktementet? Kunne det være anderledes og samtidig være noget alle kunne lide? Kunne klassen blive enige om et alternativt fødselsdagskoncept? Her kan eller Snack n snack folderen måske være til inspiration. Snack n snack ligger på > Materialer > Snack n snack. 62

63 For at visualisere for børnene hvor meget sukker der bliver spist og drukket ved en typisk fødselsdag, kan I arbejde med sukkerknalder! Fx bliver der ofte drukket en sodavand, spist et stykke kage og en slikpose ved en fødselsdag. Vis børnene ved hjælp af undervisningsmateriale til folkeskolen i kostkompasset på > Viden om > Kostkompasset > Undervisning om Kostkompasset > Til..folkeskolen under Kostråd 4: Sukker, hvor meget sukker der er i vingummi, sodavand og kage, og lad dem selv regne ud, hvor mange sukkerknalder der er i slikken, kagen og sodavanden til sammen. For at aktivere mange elever kan der være opstillet flere forskellige sammensætninger af typiske fødselsdagtragtementer, som eleverne kan regne på. OPGAVE 6 De 8 kostråd Spar på fedtet Download > Viden om > Kostkompasset > Undervisning om Kostkompasset > Til..folkeskolen > Kostråd 5: Spar på fedtet Underviseren medbringer forskellige former for fedtstoffer både animalske og vegetabilske, som oplæg til en drøftelse af hvilke former for fedtstof, der bruges/eleverne kender. Med udgangspunkt i traditionerne for dansk kost, der har rod i en landbrugskultur overfor middelhavskost, der har rod i en anden tradition, introduceres eksempler på mindre gode fedttyper over for mere gode fedttyper. Selvom fedtstoffer er essentielle for kroppen, indeholder fedt som udgangspunkt meget energi. Derfor skal man spare på brugen af fedtstoffer under alle omstændigheder. Men der er forskel på sammensætningen af fedtstoffer, som gør dem mere eller mindre gode for vores sundhed. Forskellige fedtstoffers madtekniske/sensoriske egenskaber kan bl.a. belyses ud fra smagstests eks. friturestegte pommes frites overfor ovnbagte pommes frites, her kan det ernæringsmæssige aspekt også tages op. En drøftelse af hvilke fødevarer, der indeholder skjult fedt, hvordan der kan spares på det mest usunde fedt og evt. hvordan noget af det mindre gode fedt kan erstattes af det mere gode fedt. Lad eleverne blindsmage mælk med forskellige fedtprocenter. Hvordan smager mælken? Hvad kan du bedst lide? OPGAVE 7 De 8 kostråd Spis varieret og bevar normalvægten Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad, og der er en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde. En simpel måde at sikre variation i kosten er, at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til: Alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler. De fleste måltider, gerne til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen. 63

64 Flere af dagens måltid serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg. Flere af dagens måltid serveres noget fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Lav et afkrydsningsskema med de 4 fødevaregrupper, så eleverne kan krydse af hvilke grupper de spiser fra i løbet af en dag. Lad eleverne se hvilke fødevaregrupper der er repræsenteret i madpakken. Lav en lille konkurrence i klassen, der løber over hele forløbet, der går ud på, hvem der har smagt mest forskelligt frugt og grønt. Hvis klassen vælger at arbejde med madpakken: > Materialer > Gi madpakken en hånd. En hurtig guide til en sundere madpakke. Hvad skal du huske for at kunne sammensætte en sund og varieret madpakke? OPGAVE 8 De 8 kostråd Sluk tørsten i vand Lad eleverne lave en liste/collage med alt det, der kan drikkes. Tag en drøftelse af væskes betydning for kroppen, og hvornår man drikker hvad. Det er vigtigt for idrætsaktive børn at drikke nok væske før og i løbet af deres aktiviteter, så de ikke dehydrerer ved at svede. Det er også vigtigt at have energi til at dyrke sport. Det kan klares ved at spise sunde kulhydrater som fuldkornspasta, frugt og grønt inden og efter, at de har været fysisk aktive. Vand er den bedste måde at give kroppen væske på, også når man er fysisk aktiv. Lav eventuelt forskellige former for vand tilsat smag med krydderurter, frosne jordbær, citrusfrugter, agurk, frossen melon eller andet. Eleverne kan så navngive deres favoriteleksir. OPGAVE 9 De 8 kostråd Vær fysisk aktiv Hvor meget skal børn være aktive i løbet af en dag? Hvad tæller med? Lad eleverne lave en liste med alle de former for fysisk aktivitet, de kender. Listen kan evt. deles op i forskellige felter - bevægelse i hverdagen - bevægelse i fritiden (leg) - bevægelse i en klub - eller andre overskrifter. Lav en aftale om, at eleverne skal pakke en drikkedunk med vand, en banan, lidt tørret frugt eller lignende ned i sportstasken, når der står idræt på skemaet. Lad eleverne lave en liste med navne og adresser på de klubber de går i/kender, og hvem man skal kontakte, hvis man er interesseret i at få en prøvetime/prøvegang. Lad eleverne tegne/bygge/komme med forslag til hvordan den ideelle skolegård/udeområde/gangarealer på skolen skal se ud. OPGAVE 10 Lav din egen Y-tallerken Denne opgave kan laves i to versioner: 1. Hver elev skal have en paptallerken, hvor der tegnes et Y, så tallerkenen bliver inddelt i 1/5, 2/5 og 2/5. I det mindste felt tegner børnene selv fisk, kød og æg. I de andre felter tegnes henholdsvis grøntsager i den ene side og ris, brød, pasta og kartofler i den anden. På finder du inspiration til Y-tallerkener ved at skrive Y-tallerken i søgefeltet. Denne type tallerken kan man ikke spise af, men den er god til at visualisere, hvordan fordelingen af mad på en tallerken ser ud, når den er sund. 2. Hver elev medbringer selv en rund middagstallerken hjemmefra. Herpå tegnes et Y og indholdet i felterne skal være som ovenstående. Til at tegne med findes tusser beregnet til at tegne på keramik eller glas i hobbyforretninger. Eleverne kan så få tallerkenen med hjem og spise af ved det varme middagsbord derhjemme. 64

65 OPGAVE 11 Handling/forandring Hvis kampagnens resultater skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hverdag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til ændring, der kan fremme deres egen og andres sundhed, når det gælder mad og madvaner. Individuelle / fælles mål? Hvilke mål vil du / I sætte? Hvilke forandringer skal der ske, for at målet kan opfyldes? Hvilke muligheder har du / I for at opnå disse forandringer? Hvilke barrierer er der for at opnå disse forandringer? Hvilke handlinger vil du / I sætte i gang / være med til at sætte i gang? Hvordan kommer du / I videre? Hvem støtter dig / jer? Hvordan ved du / I at målet er nået? Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole, der kan fremme sundheden. Forbedringerne på skolen kan være i forhold til opbevaring og spisning af madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, legefaciliteter i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens sundhedspolitik, så de oplever, at deres engagement og handleparathed er med til at gøre en forskel. OPGAVE 12 Evaluering Forslag til forskellige former for evaluering: Med udgangspunkt i OPGAVE 1 - Hvad er sundhed? Færdiggøres/opdateres/revideres det løsningsforslag eleverne udarbejdede først i forløbet. Lad eleverne tegne/skrive om/eller på anden måde udtrykke, hvad sundhed er for dem. Lav en forældre-/bedsteforældredag, hvor temaet er sundhed lad eleverne være med i planlægningen af arrangementet. Lav en lille udstilling med alle de produkter eleverne har lavet i forløbet. Billeder, tegninger, plancher eksempler på hvilke frugter/grønsager der er smagt i klassen osv. Der kan til ferniseringen serveres frugt- og grønsagsspyd komponeret og fremstillet af eleverne. Lav en liste med de mål klassen har opstillet for at forbedre den individuelle og fælles sundhed. Listen kan være åben, så mål kan slettes, når de er nået, og nye mål kan skrives på. Lad eleverne komme med forslag til og være medbestemmende om, hvordan de kan vise det, de har lært. Lad eleverne i grupper lave smagekasser for hinanden (blindsmagning). Lav en lille konkurrence om, hvem der gætter flest rigtige. Lav et samarbejde med et hjemkundskabshold omkring sund mad, og lad de små elever planlægge og lave et sundt måltid med hjælp af de store elever, der kender køkkenet. Lad eleverne gruppevis fremstille et spil, arrangere et løb eller en leg til afprøvning i klassen, hvor der skal indgå spørgsmål/svar om sund mad. Lav et løb med poster og spørgsmål, der omhandler den viden eleverne har erhvervet ud fra forløbet, der er tilrettelagt i overensstemmelse med de valgte CKF er/trinmål for de fag, der er involveret i forløbet. 65

66 Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer > Sund mad tips til sunde madpakker. Aktiv rundt i Danmark, inspirationshæfte nr. 1, klasse: Leg og lær - også med maden. Et kapitel om råvarer og råvarekendskab med fokus på frugt og grønt. - Fødevaredirektoratets hjemmeside med råd om kost og ernæring, baggrundsviden og materialer til sundhedsundervisningen. > De 8 kostråd/kostkompasset. > Børnehjørne > Aktiviteter og lege. > Mad og opskrifter > Temaer > Råvarer. > Søg ernæring - Publikation omhandlende kostanbefalinger til voksne idrætsudøvere Fødevarestyrelsens hjemmeside og publikationer om ernæring. > Publikationer > Ernæring > Grønsagsguf og frugtfiduser - Opskrifter på et samlet ark, der kan printes ud. > Udgivelser og aktiviteter > Udgivelser > Bøger, hæfter og spil > Spil > Sundhed på Spil Sundhed på Spil er et dialogspil, der lægger op til, at forældre og klasselærere skal diskutere sig frem til fælles holdninger og aftaler om elevernes sundhed. Spillet lægger op til diskussioner om bl.a. madvaner, mobning, bevægelse og rusmidler. Spillet sætter fokus på sundhed i bredeste forstand: Eleverne skal ikke blot være raske de skal også have det godt. > Publikationer > Ernæring Kost og Elitesport - basal sportsernæring. > Publikationer > Ernæring Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Faghæfte 6, Fælles mål - Idræt. Faghæfte 21, Fælles mål - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 66

67

68 Hvorfor hovedsponsor? Arla ønsker at støtte aktiviteter, der har fokus på at give børn et sundere og mere aktivt liv. Læs mere om Aktiv rundt i Danmark på Arrangør: Sundhed er en af Arlas centrale værdier og for os er det et vigtigt budskab, at sundhed handler om både kost og motion. Aktiv rundt i Danmark sætter fokus på hverdagsmotionen og er med til at sende et signal til børn og unge om, at det ikke er nok at spise sundt, men at det også er vigtigt at få motionen med ind som en væsentlig del af en sund livsstil hver dag. I Arla tror vi på, at motion skal være sjovt, at det skal indgå som en naturlig del af hverdagen og at vanerne til en sund livsstil dannes i en tidlig alder. Netop derfor har vi valgt at støtte Aktiv rundt i Danmark. Arla ønsker alle en rigtig god kampagne. Sponsorer: