STATUS OVER ETIKKEN I PSYKOLOGERS VIRKSOMHED

Transkript

1 ETIK AF SVEND HJERRILD STATUS OVER ETIKKEN I PSYKOLOGERS VIRKSOMHED Lovgivningen er udtryk for samfundets forsøg på at regulere sine borgere. Men der sker meget meningsfuldt, hvor der bindes moralsk adfærd til juraen eller politikken. Det handler etikken om. Etiske spørgsmål har i de seneste år haft højkonjunktur. Værdier har været i fokus. Relationen mellem mennesker beskrives i voksende omfang ved de værdier, vi udveksler, snarere end hvordan og med hvad vi handler med hinanden. Ejendomsmæglere sælger ikke boliger, men tryghed. Telefonselskaberne sælger ikke telefoner, de knytter mennesker sammen ( connecting people ). Når en virksomhed præsenteres i det offentlige rum, beskrives den i voksende grad gennem værdibaserede handlinger. Når vi ser på vor egen faggruppe, er der på mange måder tale om en lavprofileret forsamling. Vore etiske principper byder os at være respekt- og ansvarsfulde over for såvel vore klienter som den organisation (ledelse) og det samfund, vi lever i. Vi skal udstråle neutralitet og objektivitet. Vi skal være åbne og imødekommende (tolerante), så vi giver vore klienter plads til at være eller finde sig selv. Vi skal være bevidste om, at vi opleves som repræsentanter for vor stand, så vi bidrager til at sikre psykologfagets omdømme. Jo, der er mange hensyn at tage, når vi skal præsentere os selv. Med mellemrum tager psykologer dog bladet fra munden og blander sig i den offentlige (værdi-)debat, med risiko for at udfordre faglige værdier. Trods denne hensyntagen, som kan sløre vor profil, er det evident, at psykologer er blevet mere synlige i samfundet. Psykologer indgår i voksende grad i opgaver som myndighedsudøvelse og konflikthåndtering. Den offentlige administrations sociale og juridiske myndighedsudøvelse støtter sig til psykologers ekspertise. I takt hermed er behovet for en samfundsmæssig regulering af psykologers virksomhed øget. Derfor har vi fået en lov om psykologer. Derfor er vi blevet autoriserede. Psykolognævnet blev nedsat, bl.a. for at føre tilsyn med autoriserede psykologer. Dette betyder i praksis, at den juridiske og politiske kontrol med vor faggruppe er præciseret, og at en del af Etiknævnets opgaver overgik dertil. Det drejer sig om behandling af klager, som vedrører autoriserede psykologer. Etiknævnet varetager fortsat klagebehandling vedrørende ikke-auto- 8 PSYKOLOG NYT Nr

2 riserede psykologer samt tvister imellem psykologer. Vor virksomhedsudøvelse styres således ikke blot af, hvad vi fagligt og personligt finder for godt, men også i voksende grad af juridiske og politiske overvejelser og beslutninger. ILLUSTRATIONER: HENNING CHRISTENSEN Etik og jura Når jeg drøfter etiske problemstillinger med jurister, udtrykker de med stor sikkerhed, at de juridiske regler altid vil overtrumfe de etiske principper. Og jeg svarer, lige så sikkert, at lovgivningen ikke altid formår at regulere de værdier, som vejleder vore overvejelser. Etik og jura beskæftiger sig med de samme problemer, nemlig hvordan konflikter mellem mennesker kan løses. Den politiske lovgiver beslutter, hvilke normer der skal gælde som ret, og domstolene afslutter på én gang med indsigt og definitivt for alle parter fortolkningsstriden om anvendelsen af normer, som nok er gyldige, men som også kræver udlægning. 1 Etik er knyttet til retsopfattelse, således at en retsorden kun er legitim, når den ikke strider mod moralske grundsætninger. Når retssystemet har konkretiseret det moralske spillerum, bliver det moralske synspunkt tilbage med følelser som indignation, forargelse og skyldsfølelse med viden om, at systemet har overtrådt normer, som er gældende for alle mennesker. Et stadig aktuelt eksempel finder vi i pastor Bork Hansen, hvis ulovlige støtte til flygtninge er udtryk for en konflikt mellem embedsførelsen og hans personlige overvejelser og samvittighed. Hans oplevelse af ansvarlighed og barmhjertighed støder ind i grænserne for hans embedes forpligtelser. Idet han handler som præst, får hans handling et skær af legalitet, hvilket mindsker den legalitet, hvormed de juridiske myndigheder udøver deres magt over for de bosnisk serbiske flygtninge. Bork Hansen medvirker hermed til at rejse mistro til de juridiske myndigheder og dermed til samfundets fundament. Med sin dom (og delvise frifindelse) medvirker det juridiske system imidlertid selv til at synliggøre det dilemma, der eksisterer. Retsbevidstheden på området er usikker. Bork Hansen udtrykker Nr PSYKOLOG NYT 9

3 en tvivl, som deles af mange, og som dermed kan danne grundlag for en ændring af retsbevidstheden. Juraen kan støtte bureaukratens uangribelighed i ikke at have gjort noget forkert. Men at gøre det rigtige på et personligt, eksistentielt plan, indeholder en risiko for civil ulydighed handlinger, som kan bringe én i konflikt med den faglige og juridiske tænkemåde. Lovgivningen er udtryk for samfundets forsøg på at regulere sine borgere. Om bindingen af moralsk adfærd til politiske eller juridiske bestemmelser siger K.E. Løgstrup: Selv om sindelaget mangler, fordi vi ikke elsker hinanden, kan gerningerne godt fremtvinges. 2 I den politiske filosofi nedskrives næstekærligheden fra suveræn livsytring til idé. I den politiske ideologi indrettes samfundet således, at vi kommer (tvinges) til at handle, som om vi ønskede det gode som om vi elsker hinanden. Velfærdssamfundet hviler i denne forstand ikke på næstekærlighed, da barmhjertighed (eller nogen anden spontan livsytring) ikke kan gradbøjes. Etik bliver et spørgsmål om at levere erstatningsmotiver til erstatningshandlinger. Brug for faglig etik? Psykolognævnet har som nævnt overtaget en del af den kontrol med psykologers virksomhed, som tidligere blev varetaget af Dansk Psykolog Forening og de fagetiske principper, som bliver afstukket her. Er det så fortsat nødvendigt, at vi vlandt andet gennem Etiknævnet bevarer vor egen vagtsomhed over for etiske problemstillinger? Ja, for mig er argumenterne for en faglig etik klart udtrykt af L.G. Lingås 3 : For at legitimere en egenkontrol over professionernes virksomhed krævedes, at de nye professioner udøvede selvjustits, i forhold til hvordan de behandlede deres klientel og samfundet. Her indgik de fagetiske regler som bevis på evne og vilje til sådan selvjustits. Samtidig konsoliderede det professionerne indadtil. De fagetiske regler fik i denne sammenhæng en symbolværdi, som gav professionerne status. ( ) Fagetikken har en central opgave i at legitimere et fag. Den skal give garantier for kvalitet og professionalitet og retfærdiggøre fagligt magtbrug. Da alle fag i social- og sundheds- 10 PSYKOLOG NYT Nr

4 sektoren udøver magt og autoritet mod svagtstillede grupper, er det vigtigt at rejse spørgsmålet om, på hvilken måde og med hvilken legitimitet de udøver denne magt og denne autoritet. Autoriserede psykologer arbejder principielt i et politisk styret system. I et demokrati er denne styring knyttet til flertallets beslutninger under passende hensyntagen til mindretal lenes interesser. Efter min mening vil der fortsat være behov for, at psykologer vægter muligheden for at føre en intern dialog om etiske spørgsmål. Et er, at vi som psykologer må prioritere faglig og juridisk tilregnelighed som vigtige elementer samt kende vore forpligtelser i relation til vore klienter. Noget andet er, at etikken også skal forholde sig til de menneskelige omkostninger ved at være i en professionel rolle. De valg, vi foretager I Dansk Psykolog Forening besluttede vi i 2000, at foreningens etiske regelsæt skulle udskiftes med et sæt af etiske principper. Ideen er bl.a. den, at man ønsker at fremme en udvikling fra etiske overvejelser præget af regel-etik hen imod en forholdemåde, som i højere grad er præget af diskurs-etik. Juridisk set er vi naturligvis fortsat underlagt reglerne i straffelov og forvaltningslov, og foreningen har fortsat en opgave i at bistå og vejlede medlemmerne til at efterleve gældende love og regler. Dette udelukker imidlertid ikke behovet for etisk refleksion også i forhold til vore loves konsekvenser set ud fra en faglig og personlig/medmen neskelig synsvinkel (samvittigheds-etik). Lovene kan aldrig fritage os fra vort personlige ansvar, uanset hvor meget vi overholder dem. De pligter og rettigheder, lovene udtaler sig om, kan være indbyrdes modstridende og derfor i visse situationer medføre, at den lovlydige psykolog står med et etisk dilemma. Vore etiske refleksioner handler om de valg, vi foretager i en verden, hvor flere værdier er på spil. En verden, der ser forskellig ud, alt efter hvorfra man ser den. Nogle værdier er vi enige om langt hen ad vejen. Det kan være retten til selvbestemmelse, livets ukrænkelighed og retten til at leve. Alligevel kan der opstå situationer, hvor disse værdi- Nr PSYKOLOG NYT 11

5 er bliver anfægtet. Hvad med en myndigheds ret til at iværksætte foranstaltninger uden samtykke? Hvad med retten til tvangsmedicinering? Til at tage sit eget liv? Til medlidenhedsdrab? En regel-etisk indstilling indebærer, at psykologien er lovmedholdelig, og at psykologen kender sine redskaber og manualer til punkt og prikke og følger de gældende regler og anvisninger inden for det system, hvori han praktiserer. Et sådant synspunkt spiller en afgørende i formelle relationer og bureaukratiske systemer. En konsekvens-etisk indstilling forudsætter, at psykologien er videnskabeligt funderet og kan pege på resultater, som er rimeligt velbegrundede og entydige. Psykologen må først og fremmest se på, hvordan han bedst opfylder de opstillede målsætninger. Dette synspunkt er især betydningsfuldt, når effektivitet og økonomiske hensyn er afgørende. En diskurs-etisk indstilling kræver, psykologien tilstræber en ligeværdig og herredømmefri dialog. Psykologen må her først og fremmest være opmærksom på at udøve sin virksomhed på en måde, hvor tvangen reduceres mest muligt og det styrende princip i relationen er dialog, som fremmer det bedste arguments tvang. Dette synspunkt er afgørende, hvor et (humanistisk) livssyn stiller ideelle fordringer. Etik og kritik Etiske valg træffes altid i en social kontekst. Etiske valg er også personlige. Undertiden bliver vore valg anfægtet af andre. Det kan være indsigelser, der kommer fra mennesker eller institutioner, hvis holdninger og værdisæt er fundamentalt forskellige fra ens egne eller hvis synspunkter er snævert sammenknyttede med muligheden for magtudøvelse. Hvis det er tilfældet, kan vi opleve talen om etik som en trussel mod de værdier, vi står for. For nogle er etikken et begreb, som først kommer på tale, når noget er gået galt. Etik bliver knyttet til konflikt og kritik. Etikken kan så blive et våben i en magtkamp om de rigtige meninger. Vi har undertiden behov for uenigheden som hjælp til at afgrænse vor egen identitet. Styrken i vor egen over- 12 PSYKOLOG NYT Nr

6 bevisning bliver undertiden understreget af vor afstandtagen til det, der er anderledes. Vi kan vælge konfrontation og magtudøvelse i vore forsøg på at bevare vore synspunkter. Eller vi kan som den kloge konge i Saint-Exupérys Den lille prins fastholde, at det gælder om at forlange det af den enkelte, som han nu kan præstere. Autoritet bygger først og fremmest på fornuft. Hvis du befaler dit folk at styrte sig i havet, gør det oprør. Jeg har ret til at kræve lydighed, fordi mine befalinger er rimelige. Hans ret er dog snævert knyttet til hans parathed til ydmygt at indrette sig efter omstændighederne. Således befaler han solnedgangen på den lille prins forbøn, når vilkårene er gunstige. Han undersøger forholdene ordentligt, inden han befaler. Dette er grundlaget for al god magtudøvelse. Også for god lovgivning, i øvrigt. Og for god etik. Svend Hjerrild, cand.psych. Underviser på talrige kurser i etik. Medlem af Etiknævnet. Noter 1 Jens Glebe-Møller: Jürgen Habermas en protestantisk filosof. Gyldendal, K.E. Løgstrup: Etiske begreber og problemer. Gyldendal, Citater fra L.G. Lingås: Professionelle og etik. Hvorfor fagetiske regler hvorfor ikke? Erfaringer og holdninger. Etikkens ansigter. Socialpædagogernes Landsforbund, Nr PSYKOLOG NYT 13